Gå til sidens indhold

Hver femte er ikke berettiget til barselsdagpenge

Dagpenge ved fødsel 2015

Ændret 22. marts 2016 kl. 11:25

Ved offentliggørelsen var tallene for mødre i 2012 de samme som for fædre i første tabel. Tallene er rettet og markeret med rødt.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Lidt mere end hver femte far til et barn født i 2014 var ikke berettiget til barselsorlov på dagpenge. Siden 2009 er andelen steget fra 18 pct. til 21 pct. Andelen af mødre til et barn født i 2014, der ikke var berettiget til barselsorlov på dagpenge, var 22 pct. I 2009 var denne andel 17 pct.

Forældre uden ret til at holde barselsorlov på dagpenge

Uændret mønster for afholdelse af barselsorlov på dagpenge

Forældrenes brug af barselsorlovsordningen har næsten ikke ændret sig fra 2013 til 2014. 14 pct. af fædre brugte ifølge registeret fortsat ikke den mulighed, og det er fortsat 36 pct., der kun holdt fædreorlov i 2014, hvilket også var tilfældet i 2013. Andelen af fædre, der holdt en del af den 32 uger lange forældreorlov, faldt fra 29 pct. af forældreårgang 2013 til 28 pct. af forældreårgang 2014. Da registeret som reglen er en smule underopdateret for det seneste år, skal dette lille fald dog tages med forbehold.

Deling af forældreorloven

36 procent af de mænd, der blev far i 2014, og som samtidig var berettigede til at holde barselsorlov på dagpenge, holdt en del af den 32 ugers forældreorlov, som far og mor kan dele mellem sig efter eget valg. Den tilsvarende procent for kvinder var 99 pct. Dette mønster har ikke afveget med mere end et enkelt procentpoint de seneste fem år.

Mange fædre holdt kun fædreorlov

Blandt de dagpengeberettigede fædre til børn født i 2014 holdt 45 pct. kun de to ugers øremærket fædreorlov og ikke anden orlov i forbindelse med fødslen. Denne andel har været konstant siden 2009. Blandt de dagpengeberettigede mødre var det kun 0,4 pct., der udelukkende holdt de 14 ugers fødselsorlov, der er øremærket til moderen.

Forældres brug af barselsorlovsordningen

Fødselsår

2009

2010

2011

2012

2013

2014

 

personer

Mor i alt

63025

63606

59158

58189

56160

57441

Mor er ikke berettiget til barselsorlov

10749

11555

11245

11710

11864

12493

Mor er berettiget til barselsorlov - ingen orlov registreret

306

243

178

153

135

139

Mor holdt Mor-orlov men ikke fælles orlov

249

205

214

197

160

178

Mor holdt en del af den fælles orlov

51721

51603

47521

46129

44001

44631

Far i alt

61761

62312

57788

56869

54897

56012

Far er ikke berettiget til barselsorlov

11198

11840

11082

11261

11464

11885

Far er berettiget til barselsorlov - ingen orlov registreret

10331

9662

9089

8347

7660

7995

Far holdt orlov men ikke fælles orlov

22620

22644

21208

20813

19604

20217

Far holdt en del af den fælles orlov

17612

18166

16409

16448

16169

15915

Kun små ændringer i antallet af dage på barsel

Fra 2013 til 2014 er der kun sket små ændringer i det antal dage, de to køn er på barsel på dagpenge. I parforhold, hvor far og mor begge tog orlov, holdt mødrene i gennemsnit 293 dages barsel i 2014 og fædrene 36. Da registeret som reglen er en smule underopdateret for det seneste år, kan disse tal dog på et senere tidspunkt komme på niveau med de tilsvarende tal for år 2013.

Fødsels- og barselsorlov fordelt mellem mor og far. Kun tilfælde, hvor begge har holdt orlov

Fødselsår

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

Antal forældrepar

35080

36503

35789

36069

33016

32434

30898

31110

Gnsntl. antal orlovsdage i alt

328

330

332

332

331

330

332

329

Gnsntl. antal orlovsdage holdt af mor

297

296

296

295

295

293

295

293

Gnsntl. antal orlovsdage holdt af far

32

35

36

37

37

37

37

36

Gnsntl. antal orlovsdage, begge samtidig

20

21

21

21

21

20

20

19

Gnsntl. antal dage barnet har med forældrene

309

309

311

311

311

310

312

310

Når kun faderen er berettiget til at holde barselsorlov på dagpenge

Når faderen er alene om at være berettiget til at holde barselsorlov på dagpenge, er der ingen at dele den 32 uger lange forældreorlov med. Mænd i den situation holdt i 2014 i gennemsnit 53 dages barsel, men da registeret som reglen er en smule underopdateret for det sidste år, kan dette tal godt vise sig at være lidt større.

Når kun moderen holder barselsorlov på dagpenge

Kvinder, der er alene om at holde barselsorlov, holdt i 2014 i gennemsnit 313 dage. Den længst mulige barselsorlov på dagpenge på maksimumssats er 14 ugers fødselsorlov efterfulgt af 32 ugers forældreorlov - i alt 322 dage. De 313 dage ligger således tæt på maksimum.

Nyt fra Danmarks Statistik

22. marts 2016 - Nr. 140

Hent som PDF
Næste udgivelse: Ingen planlagt

Kontakt

Kilder og metode

Tallene byggere på sager med udbetaling af dagpenge fra kommunerne (indtil 2012) og Udbetaling Danmark (2013 - 2014). Kun børn, hvor det har været muligt at finde et personnummer, er medtaget.
Den barselsorlov, forældre til børn født i 2014 har holdt i 2014 og 2015, er opgjort under året 2014, såfremt barnet på et eller andet tidspunkt i løbet af årene 2014-2015 har været registreret i Danmarks Statistiks befolkningsregister. I denne opgørelse er man vurderet til at være dagpengeberettiget, hvis man enten har holdt barselsorlov på dagpenge eller, hvis man som lønmodtager har haft beskæftigelse i de tre måneder forud for barnets fødselsmåned i et omfang, der berettiger til at modtage mindst 80 pct. af dagpengemaksimum. For selvstændige er seneste års erhvervsindkomst benyttet i vurderingen.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation