Gå til sidens indhold

Industrien øger sine investeringsforventninger

Industriens investeringsforventninger oktober 2017

Industrien forventer, at investeringerne for 2017 vil stige med 8 pct. i forhold til 2016. Det er en stigning i forhold til tidligere målingers negative forventninger til 2017-investeringerne. Undersøgelsen, som blev gennemført i oktober måned, viser, at også investeringerne i 2018 forventes at stige - her med 3 pct. Sidst i denne udgivelse analyseres det, hvorledes investeringsforventningernes tal matcher med regnskabsstatistikkens og nationalregnskabets investeringsopgørelser.

Forventet årsvækst i industriens investeringer

Markant stigning i forventningerne til 2017-investeringerne

Sammenlignet med de to foregående målinger (oktober 2016 og marts 2017) for investeringsåret 2017 er forventningerne i oktober 2017 pænt høje, og angiver en markant stigning på 8 pct. i forhold til 2016-investeringerne.

Statistisk fremskrivning af investeringsforventningerne for 2017

Det er almindeligt, at forventningerne til investeringer et givent år ændrer sig over tid. Virksomhedernes investeringsplaner bliver mere og mere konkrete, men kan også brydes af eksterne faktorer. På baggrund af de seneste tyve års tal estimerer Danmarks Statistik, at den endelige investeringsudvikling for 2017, som opgøres i marts næste år, vil vise en stigning på 2 pct. Dette rammes med en sandsynlighed på 67 pct. inden for et usikkerhedsinterval fra plus 6 pct. til minus 1 pct. Se dokument om estimationsmetode og sammenlignelighed.

Investeringerne forventes at stige yderligere i 2018

Den første måling af forventede investeringer i 2018 viser en stigning på 3 pct. i forhold til 2017-investeringerne. Det endelige stigningstal for investeringerne i 2018 estimeres til at ville ligge på 5 pct. inden for et usikkerhedsinterval fra plus 12 pct. til minus 1 pct. - med en sandsynlighed på 67 pct.

Investeringsgodeindustrien sænker forventningerne

Blandt de fire industrigrupperinger bemærkes det, at især investeringsgodeindustrien (fx maskiner og transportmidler) har forventninger om fald i investeringer i 2017 på 11 pct. i forhold til 2016. Også fremstilling af varige forbrugsgoder (fx møbler, elektronik og legetøj) forventer et fald, her på 3 pct. Derimod har mellemproduktindustrien (fx kemiske produkter) med 15 pct. og fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder (fx fødevarer og medicin) med 13 pct. forventninger om øgede investeringer i 2017 i forhold til 2016.

Forventninger til industriens investeringer. Årlige vækstrater. Opgjort i løbende priser

 

Årlig
investerings-

Vækst i investeringer

 

opgørelse
2015

2016
opgjort i

2017
opgjort i

2018
opgjort i

 

 

Oktober
2016

Marts
2017

Oktober
2016

Marts
2017

Oktober
2017

Oktober
2017

 

mio. kr.

pct.

Industri1

22621

20

13

-4

-6

8

3

Investeringsgodeindustri

5066

-6

2

20

5

-11

8

Mellemproduktindustri

7022

9

9

27

-4

15

18

Fremstilling af varige forbrugsgoder

448

35

0

7

-12

-3

6

Fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder

9779

43

23

-27

-10

13

-7

Anm.: Beløbene i den årlige investeringsopgørelse stammer fra Regnskabsstatistik for private byerhverv 2015 og er vægtgrundlaget for vækstberegningerne.

1 Industri indeholder olieraffinaderier foruden de fire sektorer.

Analyse af Industriens investeringsforventningers troværdighed

I figuren herunder sammenlignes industriens investeringsforventninger (IFI) med regnskabsstatistikkens investeringstal for private byerhverv inden for industrisektoren (REGN-indu) samt nationalregnskabets tal for bruttoinvesteringer i hele økonomien (NR-total) og faste bruttoinvesteringer i industrisektoren (NR-indu), alle omregnet til vækstrater.

Det generelle indtryk er en niveaumæssig og især trendmæssig fin overensstem-melse - især efter 2008. Korrelationskoefficienten mellem IFI og REGN-indu er 0,78; mellem IFI og NR-total er den 0,82 og mellem IFI og NR-indu er den 0,79.

De indbyrdes korrelationer mellem REGN-indu, NR-total og NR-indu er svagere og ligger i intervallet 0,60 til 0,68. Dette indikerer, at IFI ligger som en god middel imellem de tre øvrige statistikker.

IFI vs. REGN, NR-total og NR-indu. Årlige vækstrater (pct.) af løbende priser

Meningsfulde investeringsforventninger

Korrelationsanalysen viser, at de årlige vækstrater for industriens investerings-forventninger (IFI) giver mening og lader sig sammenligne med både udviklingen i regnskabsstatistikkens investeringstal for industrien, og nationalregnskabets investeringstal for den samlede økonomi og for industrien. Som det fremgår af figuren ovenfor, er det dog ikke for alle år, at udviklingen i IFI'ens vurderinger har haft samme retning som de endelige investeringstal fra regnskabsstatistikken og nationalregnskabet, så en nagelfast lovmæssighed er der ikke tale om. Variationerne kan både tilskrives usikkerhed i IFI'en og i regnskabsstatistikken og nationalregnskabets målinger og beregninger.

Estimater for 2017

Styrken ved Industriens investeringsforventninger er statistikkens aktualitet. Hvor de sammenlignelige statistikkers endelige tal udkommer med et til tre års forsinkelse, antyder IFI'en allerede i november udviklingen i det kommende år - med den usikkerhed der i sagens natur vil være mellem forventninger og det realiserede.

Såfremt den førnævnte fremskrivning af IFI'ens tal holder stik (se første figur i denne udgivelse "Forventet årsvækst i industriens investeringer"), vil der som nævnt være en øgning i investeringerne i 2017 på 2 pct. mod en øgning i 2016 på 13 pct. Det er således rimeligt at forvente, at man i regnskabsstatistikkens og nationalregnskabets kommende investeringstal for industrien for 2017 vil se en tilsvarende retning i udviklingen - altså en stigning i investeringerne, men med en lavere vækstrate end fra 2015 til 2016. Det skal understreges, at beskedne investeringer efter et år med høje investeringer ikke i sig selv er et dårligt tegn.

Forskellige investeringsbegreber

Industriens investeringsforventninger følger regnskabsstatistikkens definition for investering og opererer med begrebet nettoinvesteringer, som dækker over, at der opgøres for tilgang (tilkøb) minus afgang (frasalg). Dette følger almindelig regnskabspraksis. Nettoinvesteringerne omfatter immaterielle anlægsaktiver (goodwill, udefra købt software mv.), materielle anlægsaktiver (ejendom, grund, bygninger mv.) og driftsmidler (maskiner, køretøjer, inventar mv.). Investering i forskning medregnes ikke og investering i udvikling medregnes kun, hvor der kan påvises en sammenhæng mellem afholdte omkostninger og forventet fremtidig indtjening.

Nationalregnskabet medtager derimod i undergruppen intellektuelle rettigheder alle investeringer i forskning og udvikling og også alle investeringer i software, inklusive egenproduceret software. Omvendt medregnes goodwill ikke i nationalregnskabets investeringstal. Heller ikke investering i grunde medregnes.

Det er nationalregnskabets begreb bruttoinvesteringer, der er sammenligneligt med regnskabsstatistikkens nettoinvesteringer, idet nationalregnskabets nettoinvesteringer er fratrukket afskrivning (nedskrivning) af eksisterende udstyr, hvilket ikke er tilfældet i regnskabsstatistikken.

Nyt fra Danmarks Statistik

20. november 2017 - Nr. 447

Hent som PDF
Næste udgivelse: 20. april 2018

Kontakt

Kilder og metode

For hvert investeringsår udføres der fire målinger. Første måling er i oktober året før, anden og tredje måling er i marts og oktober samme år, og endelig sluttes målingen i marts året efter med de endelige tal.
Brancherne i industri er grupperet i fire hovedsektorer ud fra, hvilke produkter der fremstilles. Investeringsgoder er produktionsmidler i form af fast realkapital som maskiner og transportmidler. Mellemprodukter er materialer, som andre industrier eller erhverv videreforarbejder, fx kemiske produkter. Varige forbrugsgoder er fx møbler, elektronik og legetøj. Ikke-varige forbrugsgoder er fx fødevarer og medicin.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation