Gå til sidens indhold

Enlige med børn har det sværest med økonomien

Indikatorer for velfærd 2017

Når det handler om at få den daglige økonomi til at hænge sammen, er der stor forskel på at være enlig eller i parforhold. Det gælder uanset, om der er børn i husstanden eller ej. Det viser en interviewundersøgelse, som Danmarks Statistik har gennemført i foråret 2017. Enlige med børn under 16 år er med 29 pct. den husstandstype, der oftest angiver at have svært eller meget svært ved at få pengene til at slå til. Blandt par med børn under 16 år var den tilsvarende andel 7 pct. I husstande uden børn havde 15 pct. af de enlige det svært eller meget svært, mens det samme var tilfældet for 4 pct. af personerne i parforhold.

Andel der har svært eller meget svært ved at få pengene til at slå til

Stigning i antallet af økonomisk trængte siden 2007

Sammenlignet med for ti år siden er andelen af økonomisk trængte steget for alle typer af husstande. I 2007 levede 7 pct. af danskerne i husstande, hvor det ifølge den interviewede person var svært eller meget svært at få pengene til at slå til. Det tal er i 2017 steget til 9 pct. Der er dog sket et lille fald sammenlignet med 2016, hvor 10 pct. havde svært ved at få den daglige økonomi til at hænge sammen. 11 pct. af alle børn mellem 0 og 15 år boede i 2017 i en husstand, hvor det var svært eller meget svært at få pengene til at slå til. Ti år tidligere gjaldt det samme for 9 pct. af de 0-15-årige.

Hver syvende har ikke råd til at tage på ferie

Når økonomien er stram, sker det, at familier oplever afsavn. I undersøgelsen fra 2017 svarer 14 pct., at de ikke har råd til at tage hele husstanden på ferie væk fra hjemmet en uge om året. For 8 pct. gælder det, at deres husstand ikke har en bil til privat kørsel af økonomiske årsager, mens 3 pct. lever i husstande, der svarer, at de ikke har råd til at holde deres bolig ordentlig varm. Herudover har 6 pct. af danske husstande i det foregående år oplevet ikke at kunne betale regninger til tiden - herunder fx afdrag på boliglån, husleje eller regninger for el, vand og varme.

Få pensionister oplever boligudgifterne som en økonomisk byrde

Husstandene er også blevet spurgt om, hvordan de samlede boligudgifter - herunder husleje, afdrag og renter på lån samt vedligeholdelsesudgifter - tynger deres økonomi. Samlet set svarede 9 pct., at boligudgifterne er en tung byrde for husstanden. Det dækker dog over væsentlige forskelle på tværs af socioøkonomiske grupper. Blandt de ikke-beskæftigede oplever 20 pct. det som en tung byrde, mens det samme kun gælder 4 pct. af pensionisterne. Derimellem finder vi de studerende og de beskæftigede, hvor hhv. 14 og 7 pct. ser husstandens boligudgifter som en tung byrde.

Personer efter socioøkonomisk status og hvor stor en byrde husstandens boligudgifter udgør. 2017

En fjerdedel kan ikke betale uforudset udgift på 10.000 kr.

En fjerdedel af danskerne vil ikke være i stand til at betale en uforudset udgift på 10.000 kr. uden at skulle låne penge. Det kunne for eksempel være udgifter til akut tandlægebehandling eller til nødvendige udskiftninger af ting, der pludselig går i stykker. Det er særligt unge mellem 20 og 29 år, der vil få problemer med denne type udgifter - nemlig hele 34 pct. De ældre har generelt en bedre polstret økonomi. Blandt personer over 70 år er det 15 pct., der ikke vil kunne betale en uforudset udgift af denne størrelse.

Fremrykning af statistikken

Indikatorer for velfærd udkommer denne gang et halvt år tidligere end normalt. Det kan tilskrives effektivisering af en række arbejdsgange i statistikproduktionen, samt at indkomststatistikken også er blevet fremrykket.

Nyt fra Danmarks Statistik

18. december 2017 - Nr. 498

Hent som PDF
Næste udgivelse: 18. december 2018

Kontakt

Kilder og metode

Statistikken bygger på interviews med husstande, hvor kun en af husstandens voksne medlemmer er blevet interviewet, men det antages, at svarene dækker alle husstandsmedlemmerne inkl. børnene. Undersøgelsen bygger på en stikprøve og er derfor behæftet med statistisk usikkerhed. Man skal derfor være varsom med fortolkning af små niveauforskelle, særligt hvis man betragter mindre undergrupper af befolkningen. Undersøgelsen er en del af den fælles europæiske undersøgelse Statistics on Income and Living Conditions, SILC, der gennemføres i alle EU's medlemslande og i fx Norge og Schweiz. Formålet er bl.a. at belyse fattigdom og social udstødelse. Man skal derfor være varsom med tolkningen af resultaterne og især ved sammenligninger over tid. Undersøgelsen er del af den fælles europæiske undersøgelse Statistics on Income and Living Conditions, SILC, der gennemføres i alle EU's medlemslande og i visse andre lande. Formålet er bl.a. at belyse fattigdom og social udstødelse. Kun en meget begrænset del af undersøgelsen offentliggøres af Danmarks Statistik, men EU's statistiske kontor, Eurostat, offentliggør en lang række detaljer om situationen i EU-landene.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation