Gå til sidens indhold

Bilsalget fordoblet siden 2009

Nyregistrerede motorkøretøjer december 2017

Salget af nye personbiler har været konstant stigende siden 2009. Med et salg i 2016 og 2017 på omkring 222.000 nye biler årligt er niveauet næsten fordoblet siden da. Markedet har samtidig oplevet en markant ændring i forholdet mellem ejerskab og leasing. Mens leasing i 2009 stod for omkring 26 pct. af den samlede tilgang, ligger andelen de seneste par år på ca. 42 pct. Det er især husholdningerne, der har taget leasing til sig med en vækst i leasingandelen fra 9 pct. i 2009 til 22 pct. i 2016 og 2017. Leasing har dog altid været dominerende i erhvervenes tilgang, og her er andelen vokset fra ca. 52 pct. til 72 pct.

Tilgang af nye personbiler i husholdningerne og erhvervene fordelt på køb og leasing

Lidt færre nye biler i december end i november

Tilgangen af nye personbiler i december 2017 var på 17.800, når der korrigeres for normale sæsonudsving. Det er 1 pct. færre end i november. Det dækker over en tilgang, der var 2 pct. lavere i husholdningerne og uændret i erhvervene. Tilgangen i fjerde kvartal var 8 pct. højere i forhold til tredje kvartal.

Månedlig tilgang af nye personbiler, sæson- og trendudvikling

Flere købte og færre leasede biler, men færre i alt

Tilgangen af nye biler i husholdningerne i december var på 7.700 i faktiske tal, og det er 22 pct. færre end i december 2016. Tilgangen var fordelt på 6.500 købte og 1.200 leasede biler. Antallet af købte biler er 13 pct. lavere end i december 2016, mens der er 51 pct. færre leasingbiler. Med 6.600 leasede og 2.200 købte personbiler var erhvervenes tilgang 8.700 i december 2017, hvilket er 6 pct. færre end i 2016. Antallet af købte biler er 6 pct. højere, mens der er 10 pct. færre leasede biler.

Den samlede tilgang i 2017 var på 221.500 biler, hvilket var kun en anelse færre end i 2016. Tilgangen til husholdningerne faldt med ca. 300 biler, mens den faldt med ca. 700 til erhvervene. Årets tilgang er fordelt med 130.300 nye biler til husholdningerne og 91.200 til erhvervene. Ved vurderingen af 2017 i forhold til 2016 skal det tages i betragtning, at bilsalget lå noget underdrejet i august-september i forbindelse med drøftelserne af afgiftsændringer.

Fossile brændsler er altdominerende

Selv om udbuddet af hybrid- og eldrevne biler mv. er blevet væsentlig større, er registreringerne af disse knap sporbare i det store billede. Der er siden 2008 registreret 1.776.000 nye personbiler, og det er kun 11.400 heraf, der ikke anvender benzin eller diesel. Det svarer til 0,6 pct. 2015 var det 'bedste' år for el- og hybridbilerne med 2,3 pct. af salget af nye biler.

Tilgang af nye personbiler, sæsonkorrigeret

 

2017

 

2017

 

Juli
 

Aug.
 

Sept.
 

Okt.
 

Nov.
 

Dec.
 

 

Okt.-dec./
juli-sept.

Dec./
nov.

 

antal

 

pct.

Tilgang i alt

18905

15277

16138

18520

17986

17792

 

7,9

-1,1

I husholdningerne

10897

9859

10137

11512

10262

10088

 

3,1

-1,7

I erhvervene

8008

5419

6001

7008

7724

7704

 

15,5

-0,2

Køb, leasing og tilgang af nye køretøjer, faktiske tal

 

December

Æn-
dring

 

Jan. 2016
- dec. 2016

Jan. 2017
- dec. 2017

Æn-
dring

 

2016

2017

 

 

 

 

 

 

antal

pct.

 

antal

pct.

Nye personbiler i alt

19325

16486

-14,7

 

222474

221492

-0,4

Husholdningerne

 

 

 

 

 

 

 

Køb

7470

6508

-12,9

 

102279

102625

0,3

Privatleasing

2507

1230

-50,9

 

28322

27693

-2,2

Samlet tilgang

9977

7738

-22,4

 

130601

130318

-0,2

Erhvervene

 

 

 

 

 

 

 

Køb

11855

9978

-15,8

 

120195

118867

-1,1

Ikke-leasingbiler (a)

2066

2193

6,1

 

24983

25929

3,8

Til leasing

9789

7785

-20,5

 

95212

92938

-2,4

Erhvervsleasing (b)

7282

6555

-10,0

 

66890

65245

-2,5

Samlet tilgang (a+b)

9348

8748

-6,4

 

91873

91174

-0,8

Nyt fra Danmarks Statistik

9. januar 2018 - Nr. 8

Hent som PDF
Næste udgivelse: 9. februar 2018

Kontakt

Kilder og metode

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation