Bilsalget i normalt gear igen
Nyregistrerede motorkøretøjer oktober 2017
Med de nye regler for registreringsafgifter sidst i september kom bilsalget i oktober tilbage i det 'normale' gear, men trenden er stadig nedadgående. Tilgangen af nye personbiler i oktober 2017 var på 18.600, når der korrigeres for normale sæsonudsving. Det er 14 pct. flere end i september, hvor markedet dog afventede de nye afgiftsregler. Fra maj-juli til august-oktober faldt tilgangen 10 pct. - 4 pct. i husholdningerne og 19 pct. i erhvervene.
Ganske få nye elbiler
Efter indførelsen af registreringsafgift og grøn ejerafgift for elbiler fra og med 2016, er der kun registreret ganske få nye elbiler. Efter toppunktet i 2015 med 4.300 nye biler, blev der i 2016 registreret 1.265. I 2017 til og med oktober er der registret 514 eller 0,3 pct. af alle nye personbiler. EU-gennemsnittet for 1.-3. kvartal 2017 er 0,6 pct. I Norge udgør elbilerne 20 pct. af nyregistreringerne i 2017. Bestanden af elbiler i Danmark udgør ult. oktober 8.664 biler, eller 0,3 pct. af den samlede bestand.
Flere købte og færre leasede biler
Tilgangen af nye biler i husholdningerne i oktober var på 11.700 i faktiske tal, og det er 12 pct. flere end sidste år. Tilgang var fordelt på 10.400 købte og 1.400 leasede biler. Antallet af købte biler er 28 pct. højere end i oktober 2016, mens der er 42 pct. færre leasingbiler. Med 4.200 leasede og 2.600 købte personbiler var erhvervenes tilgang 6.800 i oktober 2017, hvilket er 5 pct. flere end sidste år. Antallet af købte biler er 41 pct. højere, mens der er 10 pct. færre leasede biler end sidste år.
Den samlede tilgang året til dato var på 187.000 biler eller 1 pct. flere end sidste år. Tilgangen til husholdningerne steg med ca. 2.500 biler, mens den faldt med ca. 600 til erhvervene. Årets tilgang er fordelt med 112.300 nye biler til husholdningerne og 74.700 til erhvervene.
Stort fald i leasing i oktober
Usikkerheden om de nye leasingregler påvirkede i nogen grad leasingomfanget i oktober. Mens leasing i de seneste år har udgjort omkring 42 pct. af tilgangen af nye personbiler, var andelen i oktober kun 30 pct. svarende til 5.550 biler. I forhold til oktober sidste år er der tale om et fald i leasingandelen på 11 procentpoint.
Det er især privatleasingen, der er blevet påvirket. Leasingandelen af husholdningernes tilgang har i de seneste år ligget omkring 12-13 pct., men faldt i oktober til 7 pct. I forhold til oktober sidste år er der tale om en halvering. Erhvervenes leasingandel på 23 pct. i oktober var 5 procentpoint lavere end sidste år.
Tilgang af nye personbiler, sæsonkorrigeret
|
2017 |
|
2017 |
||||||
|
Maj |
Juni |
Juli |
Aug. |
Sept. |
Okt. |
|
Aug.-okt./ |
Okt./ |
|
antal |
|
pct. |
||||||
Tilgang i alt |
19488 |
18541 |
18506 |
15772 |
16266 |
18587 |
|
-10,5 |
14,3 |
I husholdningerne |
11391 |
10998 |
10956 |
9974 |
10284 |
11656 |
|
-4,3 |
13,3 |
I erhvervene |
8097 |
7542 |
7550 |
5798 |
5983 |
6931 |
|
-19,3 |
15,9 |
Køb, leasing og tilgang af nye køretøjer, faktiske tal
|
Oktober |
Æn- |
|
Nov. 2015 |
Nov. 2016 |
Æn- |
|
|
2016 |
2017 |
|
|
|
|
|
|
antal |
pct. |
|
antal |
pct. |
||
Nye personbiler i alt |
16993 |
18534 |
9,1 |
|
220660 |
224294 |
1,6 |
Husholdningerne |
|
|
|
|
|
|
|
Køb |
8104 |
10354 |
27,8 |
|
102169 |
102629 |
0,5 |
Privatleasing |
2387 |
1379 |
-42,2 |
|
27474 |
30425 |
10,7 |
Samlet tilgang |
10491 |
11733 |
11,8 |
|
129643 |
133054 |
2,6 |
Erhvervene |
|
|
|
|
|
|
|
Køb |
8889 |
8180 |
-8,0 |
|
118491 |
121665 |
2,7 |
Ikke-leasingbiler (a) |
1865 |
2630 |
41,0 |
|
24970 |
25087 |
0,5 |
Til leasing |
7024 |
5550 |
-21,0 |
|
93521 |
96578 |
3,3 |
Erhvervsleasing (b) |
4637 |
4171 |
-10,0 |
|
66047 |
66153 |
0,2 |
Samlet tilgang (a+b) |
6502 |
6801 |
4,6 |
|
91017 |
91240 |
0,2 |
Nyt fra Danmarks Statistik
14. november 2017 - Nr. 442
Hent som PDF
Næste udgivelse: 12. december 2017
Kontakt
- Karina Moric, tlf. 24 78 42 12
- Gustav Zachariassen, tlf. 20 27 98 75