Færre dømmes for overtrædelse af straffeloven
Domme for kriminalitet 2016
I 2016 blev der truffet 31.620 fældende domme for overtrædelse af straffeloven. Det er 1.521 eller knap 5 pct. færre end i 2015 og fjerde år i træk, at antallet af fældende domme falder. Antallet i 2016 var 20 pct. lavere end i 2012. Faldet fra 2015 til 2016 skyldtes især færre domme for ejendomsforbrydelser, herunder færre domme for butikstyverier og hærværk. Antallet af domme for voldsforbrydelser faldt en smule med 0,3 pct. fra 2015 til 2016, mens antallet af domme for seksualforbrydelser steg lidt fra 584 domme i 2015 til 610 domme i 2016. At en dom er fældende betyder, at den tiltalte er blevet fundet skyldig.
Størst fald blandt de unge mænd
Målt i forhold til befolkningens størrelse var faldet i fældende domme fra 2012 til 2016 for overtrædelse af straffeloven størst for de unge mænd. For mænd i alderen 15-19 år faldt antallet således fra 32 domme pr. 1.000 indbyggere i 2012 til 24 i 2016. For de 20-24-årige mænd faldt antallet fra 38 til 24 pr. 1.000 indbyggere.
Lidt færre domme totalt set
Der var i alt 210.884 strafferetlige domme i 2016, når også domme for overtrædelse af færdselsloven og særlovene medtages. Heraf var de 196.503 fældende, hvor den tiltalte blev fundet skyldig. For både domme i alt og for fældende domme er det knap 3 pct. færre end i 2015. Antallet af fældende domme for overtrædelse af færdselsloven faldt med 2.923, hvilket svarer til 2,6 pct. Faldet skyldes bl.a. færre domme for spirituskørsel og for mangler ved køretøjer - især angående ulovlige knallerter. Fældende domme for overtrædelse af særlovene faldt ligeledes med 1.378 eller 2,4 pct. Det samlede fald dækker over meget forskellig udvikling for de enkelte særlove. Fx faldt antallet af domme for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer med 14 pct. og for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen med 20 pct., mens domme for overtrædelse af værnepligtsloven (manglende fremmøde til Forsvarets Dag) steg med 143 pct.
Lidt flere domme til frihedsstraf
I alt idømte domstolene 17.980 frihedsstraffe i 2016, hvilket er 2 pct. flere end året før. Af disse var 8.376 ubetingede og 9.604 betingede. Tre ud af fire frihedsstraffe faldt under straffeloven - hovedsagelig vedrørende volds- og ejendomsforbrydelser. Domme til frihedsstraf udgjorde i alt 9 pct. af de fældende domme, mens bøder udgjorde 89 pct. Seks ud af ti bøder vedrørte overtrædelser af færdselsloven.
Strafferetlige domme
|
2011 |
2012 |
2013 |
2014 |
2015 |
2016 |
|
antal |
|||||
Strafferetlige domme i alt |
216808 |
226320 |
222617 |
225359 |
217064 |
210884 |
Fældende domme i alt |
200091 |
209839 |
206351 |
209446 |
202325 |
196503 |
Overtrædelsens art |
|
|
|
|
|
|
Straffelov |
39393 |
39604 |
37538 |
34485 |
33141 |
31620 |
Seksualforbrydelser |
617 |
681 |
632 |
552 |
584 |
610 |
Voldsforbrydelser |
7649 |
7381 |
6442 |
5750 |
5949 |
5929 |
Ejendomsforbrydelser |
27453 |
27990 |
26758 |
24875 |
23450 |
22112 |
Andre straffelovsforbrydelser |
3674 |
3552 |
3706 |
3308 |
3158 |
2969 |
Færdselslov |
117517 |
119775 |
120446 |
117511 |
112000 |
109077 |
Særlove |
43181 |
50460 |
48367 |
57450 |
57184 |
55806 |
|
|
|
|
|
|
|
Dommens art |
|
|
|
|
|
|
Dom til frihedsstraf |
23169 |
22919 |
21068 |
18292 |
17601 |
17980 |
Ubetinget frihedsstraf |
12202 |
12338 |
11382 |
9519 |
8561 |
8376 |
Betinget frihedsstraf |
10967 |
10581 |
9686 |
8773 |
9040 |
9604 |
Bøde |
171978 |
181755 |
180264 |
187030 |
180927 |
174927 |
Tiltalefrafald |
3522 |
3826 |
3702 |
2892 |
2537 |
2381 |
Anden afgørelse |
1422 |
1339 |
1317 |
1232 |
1260 |
1215 |
Foranstaltningsdom |
915 |
884 |
837 |
809 |
785 |
765 |
Ikke fældende domme i alt |
16717 |
16481 |
16266 |
15913 |
14739 |
14381 |
Påtale opgivet |
14561 |
14485 |
14358 |
14137 |
12772 |
12512 |
Frifindelse |
2156 |
1996 |
1908 |
1776 |
1967 |
1869 |
Nyt fra Danmarks Statistik
28. marts 2017 - Nr. 126
Hent som PDF
Næste udgivelse: 21. marts 2018
Kontakt
- Iben Pedersen, tlf. 23 60 37 11
- Jonas Ellemand, tlf. 24 90 74 98