Fald i årets høstudbytte
Høsten af korn, raps og bælgsæd 2016
Landmændene høstede 9,1 mio. tons korn i 2016, hvilket er 9 pct. mindre end sidste år. Dermed er kornproduktionen tilbage på tidligere års niveau efter to gode år i 2014 og 2015. Tilbagegangen skyldes ikke mindst vinterhvede, hvor både udbyttet er faldet fra 80 til 73 hkg/ha fra 2015 til 2016 og arealet er 8 pct. mindre.
Vårbyg udgør igen det største areal
Arealet med vårbyg er steget med 17 pct. og overstiger nu arealet med vinterhvede. Produktionen af vinterhvede er dog fortsat højest, da den har det højeste udbytte pr. hektar af alle sorter.
Ligesom vinterhvede har vårbyg haft et faldende udbytte: fra 60 hkg/ha i 2015 til 55 i 2016. I gennemsnit er det danske kornudbytte pr. hektar faldet med 10 pct. fra 2015 til 2016. Især for vinterafgrøderne kan faldet hænge sammen med en tør maj måned. Faldet i den samlede høst er sket trods en stigning i arealet med korn på næsten 1 pct. i forhold til 2015.
Dårligste rapsudbytte i ti år
Produktionen af raps faldt med 39 pct. - fra 826.000 tons i 2015 til 507.000 tons i 2016. Arealet faldt med 16 pct., men større betydning havde et fald i udbyttet fra 43 til 31 hkg/ha, hvilket er det dårligste udbytte siden 2005. Årsagen til den ringe rapshøst er en kombination af dårligt vejr og svamp. Stort set al produktion af raps de senere år udgøres af vinterraps.
Arealet med bælgsæd (foderærter og hestebønner mv.) fylder meget lidt i den samlede høst med kun ca. 16.000 hektar og 54.000 tons. Arealet er dog fordoblet siden 2014. I begyndelsen af 1990'erne var arealerne med bælgsæd i størrelsesordenen 100.000 hektar.
Det danske korn anvendes til foder og eksport
66 pct. af den samlede danske kornhøst blev anvendt til foder i driftsåret 2014/2015. 25 pct. gik til eksport og resten fordelte sig på industriforbrug (fx til øl), mel og gryn, udsæd samt oplagring. Danmark er nettoeksportør af korn. Se flere tal på www.statistikbanken.dk/korn.
Salgsværdien af det danske korn udgjorde 10 mia. kr. i 2015, hvilket svarer til 14 pct. af landbrugets samlede salg. Andre vegetabilske produkter udgør 21 pct., animalske produkter 57 pct. og tjenesteydelser udgør 7 pct. Se flere tal på www.statistikbanken.dk/lbfi1.
Høsten af korn, raps og bælgsæd
|
2014 |
2015 |
2016* |
Ændring |
|
2014 |
2015 |
2016* |
Ændring |
|
2014 |
2015 |
2016* |
Ændring |
|
1.000 ha |
|
hkg/ha |
|
1.000 tons |
|||||||||
Korn i alt |
1443 |
1453 |
1465 |
12 |
|
68 |
69 |
62 |
-7 |
|
9764 |
10023 |
9136 |
-887 |
Vinterhvede |
647 |
618 |
566 |
-52 |
|
79 |
80 |
73 |
-8 |
|
5083 |
4958 |
4112 |
-845 |
Vårhvede |
16 |
15 |
17 |
3 |
|
46 |
48 |
47 |
-1 |
|
71 |
72 |
82 |
11 |
Rug |
107 |
122 |
100 |
-22 |
|
64 |
63 |
57 |
-6 |
|
678 |
772 |
571 |
-201 |
Triticale |
16 |
16 |
10 |
-5 |
|
62 |
53 |
57 |
4 |
|
96 |
82 |
57 |
-25 |
Vinterbyg |
119 |
119 |
110 |
-9 |
|
66 |
68 |
62 |
-6 |
|
790 |
805 |
677 |
-128 |
Vårbyg |
485 |
512 |
597 |
85 |
|
57 |
60 |
55 |
-5 |
|
2758 |
3051 |
3290 |
240 |
Havre og blandsæd |
44 |
44 |
60 |
16 |
|
49 |
53 |
52 |
-1 |
|
217 |
231 |
310 |
79 |
Majs til modenhed1 |
10 |
9 |
6 |
-3 |
|
72 |
62 |
63 |
1 |
|
73 |
53 |
36 |
-17 |
Raps i alt2 |
166 |
193 |
163 |
-30 |
|
43 |
43 |
31 |
-12 |
|
709 |
826 |
507 |
-319 |
Bælgsæd |
8 |
12 |
16 |
4 |
|
40 |
43 |
34 |
-9 |
|
33 |
51 |
54 |
2 |
Anm.: Hkg/ha står for hektokilo pr. hektar (kerneudbytte). 1 hkg er lig 100 kg. |
1 Majs til modenhed (dvs. majs høstet som kerner) høstes sent. Derfor er produktion og udbytte i den foreløbige opgørelse baseret på de seneste års gennemsnitlige hektarudbytte. |
Nyt fra Danmarks Statistik
24. november 2016 - Nr. 490
Hent som PDF
Næste udgivelse: 24. november 2017
Kontakt
- Martin Lundø, tlf. 51 46 15 12
- Ditte Puk Andersen, tlf. 40 43 41 97
Kilder og metode
Den foreløbige opgørelse af høsten er baseret på indberetninger fra ca. 3/4 af den samlede stikprøve på 2.800 bedrifter. Høstarealerne er baseret på Styrelsen for Grøn Arealforvaltning og Vandmiljøs opgørelse ved ansøgning om arealstøtte (grundbetaling). Produktionen er opgjort med standardvandprocenter: Korn, markærter og bælgsæd 15 pct. og raps 9 pct. Normal høst forstås som gennemsnittet af de foregående 10 års udbytte eller produktion. Høstopgørelserne er grundlaget for beregning af værdien af landbrugets produktion og forbrug og er en forpligtelse ifølge EU-forordning 543/2009.