Gå til sidens indhold

Arbejdsomkostningerne stiger mest i EU og USA

Arbejdsomkostninger i EU og USA 4. kvt. 2015

I fjerde kvartal 2015 steg arbejdsomkostningerne 1,7 pct. pr. time i den private sektor i Danmark i forhold til samme kvartal året før, mens stigningen i de 28 EU-medlemslande var på 1,9 pct. I euroområdet alene var stigningen på 1,2 pct. i samme periode. Stigningen i arbejdsomkostningerne i USA var på 1,9 pct. Sammenlignes der med tredje kvartal var stigningen i arbejdsomkostningerne pr. time fuldkommen uændret i både Danmark, de 28 EU-medlemslande, euroområdet og i USA.

Årlig ændring i den private sektors arbejdsomkostninger pr. time i Danmark, EU og USA

Danske arbejdsomkostninger stiger mindre end engelske, svenske og tyske

Tyskland, Sverige og Storbritannien er blandt de lande, som Danmark har den største samhandel med. I fjerde kvartal sidste år var væksten i arbejdsomkostningerne pr. time på årsbasis hele 4,2 pct. i Storbritannien, 3,2 pct. i Sverige og 1,9 pct. i Tyskland. Især Storbritannien og Sverige havde i perioden dermed en markant højere stigning end Danmark, men også i Tyskland steg arbejdsomkostningerne på årsbasis mere end i Danmark.

Højest stigning i Rumænien - fald i Italien og Nederlandene

Med en stigning på 9,1 pct. fra fjerde kvartal 2014 til samme kvartal 2015 havde Rumænien den højeste årlige vækst i arbejdsomkostningerne pr. time. Umiddelbart derefter fulgte Tjekkiet med en årlig stigning i perioden på 8,9 pct. I Letland var væksten i arbejdsomkostningerne 8,5 pct. på årsbasis . Væksten i Letland lå højere end i de to andre baltiske lande, Litauen og Estland, hvor stigningen på årsbasis lå på hhv. 4,9 og 4,1 pct. i forhold til fjerde kvartal 2014. I Nederlandene, Italien, Cypern og Luxemburg faldt arbejdsomkostningerne på årsbasis i fjerde kvartal sidste år. Med 0,8 pct. i forhold til fjerde kvartal 2014 aftog de nederlandske og italienske arbejdsomkostninger pr. time mest i perioden. De blev efterfulgt af faldende arbejdsomkostninger i Cypern og Luxemburg, der aftog med hhv. 0,6 pct. og 0,5 pct i samme periode. Der foreligger ikke tal for Grækenland i hverken tredje eller fjerde kvartal 2015, men de græske arbejdsomkostninger har stort set uafbrudt været faldende igennem de seneste fem år.

Løn og andre omkostninger

Arbejdsomkostningerne består af løn, pensionsopsparinger og øvrige arbejdsom-kostninger som fx bidrag til offentlige kasser, uddannelsesomkostninger, frivillige personaleomkostninger mv. Lønnen omfatter, i modsætning til opgørelsen i de nationale lønindeks, også uregelmæssige betalinger som akkord- og bonusbetalinger samt efterreguleringer mv., som kan give udsving i udviklingen.

Årlig ændring i arbejdsomkostningerne i EU og USA

 

2014

2015

 

3. kvt.

4. kvt.

3. kvt.

4. kvt.

 

pct.

EU-28

1,5

1,5

1,9

1,9

Euro area

1,3

1,2

1,2

1,2

Belgien

0,8

0,8

0,1

0,1

Bulgarien

5,1

7,4

7,8

6,1

Cypern

-2,7

-1,4

-0,6

-0,6

Danmark

1,4

1,6

1,7

1,7

Estland

5,5

5,3

5,7

4,1

Finland

0,9

1,8

0,7

2,0

Frankrig

0,7

0,5

1,0

1,2

Grækenland

2,4

-0,7

..

..

Irland

-0,2

0,1

2,1

0,1

Italien

0,6

-0,3

-0,2

-0,8

Kroatien

-0,4

-0,1

0,7

0,5

Letland

5,3

5,8

7,6

8,5

Litauen

3,6

5,2

6,5

4,9

Luxemburg

3,6

0,2

-0,3

-0,5

Malta

2,4

4,8

3,3

2,1

Nederlandene

2,0

4,1

-0,4

-0,8

Polen

3,0

2,6

4,5

3,7

Portugal

-1,7

-3,4

2,5

2,4

Rumænien

4,8

7,2

6,7

9,1

Slovakiet

5,6

4,7

3,2

5,5

Slovenien

2,5

1,5

-0,8

0,5

Spanien

-0,2

-0,3

-0,4

0,6

Storbritannien

1,6

2,3

4,1

4,2

Sverige

3,2

3,1

2,7

3,2

Tjekkiet

0,7

2,8

2,6

8,9

Tyskland

2,4

1,9

2,7

1,9

Ungarn

3,0

3,3

3,9

4,1

Østrig

1,9

2,9

1,6

5,0

USA

2,3

2,3

1,9

1,9

Nyt fra Danmarks Statistik

31. marts 2016 - Nr. 155

Hent som PDF
Næste udgivelse: 22. juni 2016

Kontakt

Kilder og metode

Årsstigningerne viser ændringerne i de samlede arbejdsomkostninger pr. time i den private sektor i forhold til det tilsvarende kvartal året før. EU-totalen er sammenvejet med BNP-vægte. Tallene for landene i EU er baseret på EU-harmoniserede opgørelser og kan derfor ikke direkte sammenlignes med de nationale lønindeks.
På trods af, at tallene er baseret på EU-harmoniserede opgørelser, er landenes årsstigninger ikke fuldt sammenlignelige, da der er visse forskelle i opgørelsesmetode mellem de enkelte lande.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation