Fortsat stigende indtægt fra selskabsskatten
Selskabsbeskatning i indkomståret 2013
I 2013 indbragte selskabsskatten 51,3 mia. kr. til staten. Det er en stigning på 2,6 mia. kr. eller 5,4 pct. i forhold til året før. Provenuet for selskabsskatten er på det højeste niveau, siden den økonomiske krise begyndte, og bliver kun overgået af niveauet i 2005-2007. De skatteydende selskabers samlede skattepligtige indkomst steg i 2013 med 14,2 mia. kr. eller 6,6 pct. til 230,4 mia. kr.
Stigning i de fleste brancher
Den største stigning i selskabsskatten var inden for maskinindustri med 1,8 mia. kr. Desuden steg skatteprovenuet for bl.a. handel samt fra kultur og fritid og fra møbel og anden industri. Det største fald i selskabsskatten skete inden for råstofudvinding med 1,1 mia. kr. Desuden faldt skatten for selskaber inden for bl.a. energiforsyning samt for transport og for uoplyst aktivitet.
Aktieselskaberne stod for 59 pct. af provenuet
Aktieselskaber betalte over halvdelen af selskabsskatterne, nemlig 30,4 mia. kr. eller 59 pct., mens anpartsselskaber tegnede sig for 14,0 mia. kr. eller 27 pct. Øvrige selskaber betalte de resterende 6,9 mia. kr. eller 14 pct. af de samlede selskabsskatter. Målt på antallet udgjorde aktieselskaberne 12 pct. og anpartsselskaberne 85 pct. af alle selskaber og foreninger. For selskaber med negativ indkomst i 2013 udgjorde den samlede negative skattepligtige indkomst 37,6 mia. kr., hvilket er 16 pct. mindre end året før, hvor den var 44,7 mia. kr.
28 pct. af selskaberne betalte selskabsskat
I 2013 var der 223.652 registrerede selskaber. Af disse havde 62.568 eller 28 pct. efter tillæg, nedslag eller lempelser en positiv skattepligtig indkomst og skulle dermed betale selskabsskat. Året før var andelen 26 pct., mens den i 2005 var 37 pct. Indførelsen af ændrede sambeskatningsregler i 2005 betyder, at for datter- og koncernforbundne selskaber skal alle skatteoplysninger indberettes af et moder- eller administrationsselskab. Hvis man fraregner disse datter- og koncernforbundne selskaber, er andelen, der betaler selskabsskat, 41 pct. i 2013, 38 pct. i 2012 og 47 pct. i 2005.
Selskabsskat fordelt på selskabstype
|
2012 |
2013* |
Ændring |
|
antal |
pct. |
|
Antal selskaber mv. i alt |
59380 |
62568 |
5,4 |
Aktieselskaber |
7152 |
7289 |
1,9 |
Anpartsselskaber |
49911 |
53135 |
6,5 |
Andre selskaber mv. |
2317 |
2144 |
-7,5 |
|
mio. kr. |
|
|
Skattepligtig indkomst |
216173 |
230375 |
6,6 |
Aktieselskaber |
135618 |
144172 |
6,3 |
Anpartsselskaber |
50814 |
56490 |
11,2 |
Andre selskaber mv. |
29741 |
29713 |
-0,1 |
Selskabsskat |
48643 |
51267 |
5,4 |
Aktieselskaber |
28938 |
30436 |
5,2 |
Anpartsselskaber |
12557 |
13950 |
11,1 |
Andre selskaber mv. |
7148 |
6881 |
-3,7 |
Anm.: Tabellen viser selskaber, som efter evt. tillæg, nedslag og lempelser er pålignet et positivt skattebeløb. |
Selskabsskatter fordelt på brancher
|
2012 |
2013* |
||
|
Skattepligtig indkomst |
Selskabs- |
Skattepligtig indkomst |
Selskabs- |
|
mio. kr. |
|||
I alt |
216173 |
48643 |
230375 |
51267 |
Landbrug, skovbrug og fiskeri |
1426 |
355 |
2110 |
525 |
Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed |
81495 |
18712 |
86782 |
19874 |
Bygge og anlæg |
4775 |
1216 |
6018 |
1465 |
Handel og transport |
44264 |
10837 |
45634 |
11157 |
Information og kommunikation |
12289 |
3096 |
11686 |
2912 |
Finansiering og forsikring |
43809 |
7889 |
47644 |
8416 |
Ejendomshandel og udlejning |
3246 |
849 |
5281 |
1347 |
Erhvervsservice |
14482 |
3086 |
14718 |
3168 |
Offentlig administration, undervisning og sundhed |
1681 |
423 |
2983 |
543 |
Kultur, fritid og anden service |
2584 |
639 |
5399 |
1326 |
Uoplyst aktivitet |
6123 |
1541 |
2121 |
534 |
Anm.: Tabellen viser selskaber, som efter evt. tillæg, nedslag og lempelser er pålignet et positivt skattebeløb. |
Nyt fra Danmarks Statistik
4. marts 2015 - Nr. 105
Hent som PDF
Næste udgivelse: 3. marts 2016
Kontakt
- Per Svensson, tlf. 20 56 93 96
Kilder og metode
Læs mere om kilder og metoder i statistikdokumentation.