Uændrede forventninger til vinterafgrøder i 2015

Arealer med vinterafgrøder til høst 2015

Arealet for vinterafgrøderne til høst forventes at udgøre 1.030.000 hektar (10.300 km2) i 2015, hvilket er 2 pct. lavere end de arealer med vintersæd, som er blevet høstet i år. Arealet for vinterafgrøder er dermed omtrent uændret. Arealet udgør omtrent 40 pct. af det dyrkede landbrugsareal og næsten en fjerdedel af Danmarks samlede areal.

Fald i vinterbyg, rug og triticale, uændret areal med raps

Prognosen viser, at der er udsigt til 865.000 ha med vinterafgrøder af korn i 2015, hvilket er et fald på 3 pct. fra de høstede arealer på 888.000 ha i 2014.

Arealet med vinterhvede forventes at være omtrent uændret med et fald på 1 pct. til 642.000 ha. Arealet med vinterbyg forventes at falde med 6 pct. til 111.000 og arealerne til rug og triticale forventes at falde med 8 pct. til 112.000. Arealet med vinterraps - den vinterafgrøde, som kræver tidligst såning - forventes uændret at udgøre 165.000 ha.

Indvirkning på det samlede høstresultatet i 2015

Udviklingen i vinterafgrøder betyder, at man kan forvente, at den samlede kornhøst i 2015 er omtrent uændret, med mindre andre forhold trækker i anden retning (fx ekstremt vejr). Vinterafgrødernes særlige betydning for kornhøsten er, at de både dækker et større areal end vårafgrøder og typisk har et større hektarudbytte.

Størst betydning har vinterhvede, som har det højeste hektarudbytte af korntyperne, og som udgør hovedparten af arealerne med vinterafgrøder. Udbyttet pr. hektar med vinterhvede er typisk ca. 25 pct. højere end udbyttet af vårbyg - den mest udbredte kornart, som sås om foråret. Tilsvarende har vinterraps et større hektarudbytte end vårraps.

Prognose bygger på de seneste års høstarealer

Opgørelsen af de forventede arealer med vinterafgrøder bygger på forholdet mellem høstede arealer de seneste fem år og tilsvarende certificerede mængder af såsæd. Prognosen forudsætter, at al certificeret såsæd anvendes det pågældende efterår, med en uændret mængde pr hektar, samt at der ikke er væsentlige ændringer i andelen af såsæd fra egen produktion. Eventuelle forskydninger mellem anskaffet og anvendt såsæd i de enkelte år giver derfor en vis usikkerhed i prognosen.