Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 31 - 40 af 330

    NYT: Øgede udgifter til affaldshåndtering i industrien

    Industriens miljøbeskyttelsesudgifter 2022

    Industriens miljøbeskyttelsesudgifter 2022, Industriens direkte miljøbeskyttelsesudgifter var på 4,1 mia. kr. i 2022, hvilket er 19 pct. højere end i 2020, opgjort i løbende priser. Den største udgift var til , affaldshåndtering og genindvinding, med knap 1,2 mia. kr., hvilket er 27 pct. højere end i 2020 og formentligt påvirket af ny lovgivning på affaldsområdet. En relativ større stigning ses inden for formålet , reduceret energi- og varmeforbrug, . Her var der i 2022 ganske store investeringer i besparelser og omlægning til andre energityper, sandsynligvis en reaktion på høje energipriser på især naturgas., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mbu, Tjenesteydelser udgør den største del af miljøbeskyttelsesudgifterne, Ud af de 4,1 mia. kr. i miljøbeskyttelsesudgifter blev 44 pct. anvendt til køb af tjenesteydelser, især vedr. spildevand og affaldshåndtering. 26 pct. blev anvendt internt i virksomhederne til aflønning af medarbejdere, som varetager opgaver inden for miljøbeskyttelse, samt til specifikke varekøb relateret til miljøbeskyttelse. De sidste knap 30 pct. af udgifterne var investeringer som bidrager til miljøbeskyttelse, enten i form af bedre produktionsanlæg eller oprensning., Branchemæssig forskel på udgifter til forskellige miljøformål, Fødevareindustrien, havde i absolutte tal de største direkte miljøbeskyttelsesudgifter med tæt på 1,1 mia. kr. i 2022. Heraf gik 44 pct. til miljøformålet , spilde- og regnvandshåndtering, . I den, kemiske industri,, hvor udgifterne udgjorde knap 700 mio., gik 37 pct. til dette formål og 39 pct. til , affaldshåndtering og genindvinding., For , olieraffinaderier mv, . gik hovedparten af udgifterne, 43 pct., til , beskyttelse af, luftkvalitet og klima, . Samlet anvendtes 13 pct. til anden/tværgående aktivitet vedr. miljøbeskyttelse, hvilket bl.a. omfatter foranstaltninger til beskyttelse af jord og grundvand, støjbekæmpelse, beskyttelse af biodiversitet samt forskning i miljøbeskyttelse. , Industriens miljøbeskyttelsesudgifter efter branche og miljøformål. 2022*,  , Miljø-, beskyttelses, udgifter , i alt,  , Beskyttelse, af luft-, kvalitet , og klima,  , Spilde- og , regnvands-, håndtering,  , Affalds-, håndtering , og gen-, indvinding,  , Reduceret , energi- og , varme-, forbrug,  , Anden/, tværgående, aktivitet , vedr. miljø-, beskyttelse,  , mio. kr., pct., Erhverv i alt, 4, 133, 15, 27, 29, 17, 13, Råstofindvinding, 114, 16, 47, 10, 4, 24, Føde-, drikke- og tobaksvarer, 1, 088, 11, 44, 13, 28, 4, Tekstil- og læderindustri, 40, 8, 15, 45, 30, 5, Træ- og papirindustri, trykkeri, 161, 12, 12, 35, 34, 7, Olieraffinaderier mv., 105, 43, 19, 7, 12, 19, Kemisk industri, 696, 8, 37, 39, 2, 14, Medicinalindustri, 292, 7, 35, 35, 15, 8, Plast-, glas- og betonindustri, 328, 23, 14, 34, 16, 13, Metalindustri, 324, 28, 13, 37, 15, 6, Elektronikindustri, 69, 12, 16, 23, 14, 33, Fremstilling af elektrisk udstyr, 53, 13, 9, 36, 38, 6, Maskinindustri, 318, 14, 13, 28, 14, 30, Transportmiddelindustri, 47, 15, 15, 40, 26, 6, Møbel og anden industri, 158, 13, 11, 48, 20, 8, Energi- og vandforsyning, 340, 21, 6, 34, 12, 27, *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mbu, Olieraffinaderier har højeste miljøbeskyttelsesudgifter pr. job, De direkte miljøbeskyttelsesudgifter udgør lidt over 13.000 kr. i gennemsnit pr. job i industrien, opgjort som beskæftigede i årsværk. De højeste udgifter er på olieraffinaderier med 150.000 kr. pr. job, hvilket skal ses i sammenhæng med, at branchen er meget kapitalintensiv i forhold til antal job. De næsthøjeste udgifter pr. job er inden for , kemisk industri, efterfulgt af , råstofindvinding, og , energi og vandforsyning., I , fødevareindustrien,, industribranchen med det næsthøjeste antal job, var der miljøbeskyttelsesudgifter på knap 23.000 kr. pr. job. I , maskinindustrien, , som har flest job blandt de omhandlede brancher, var udgifterne til direkte miljøbeskyttelse knap 6.000 kr. pr. job. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/mbu, og , www.statistikbanken.dk/fgf1, Industrien har også andre udgifter til miljøbeskyttelse, Virksomheder har ikke kun udgifter til direkte miljøbeskyttelse som opgjort i denne statistik. Mest konkret er der også betaling af forurenings-, energi- og transportafgifter som for de omhandlede brancher udgjorde et beløb på 4,3 mia. kr. i 2022, se , www.statistikbanken.dk/MRS1, ., Hertil kan komme virksomhedernes ekstraudgifter ved køb af råvarer (fx certificerede) med bedre miljøegenskaber end standarden. Sådanne udgifter er der ikke statistiske opgørelser af., Nyt fra Danmarks Statistik, 13. december 2023 - Nr. 424, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. november 2025, Kontakt, Ole Olsen, , , tlf. 29 77 14 98, Kilder og metode, Formålet med statistikken er at belyse de direkte miljøbeskyttelsesudgifter for brancher inden for råstofudvinding, fremstillingsvirksomhed og forsyning. Statistikken er et krav i EU-forordninger inden for henholdsvis regnskabsstatistik og miljøøkonomiske regnskaber. Resultaterne er baseret på en dataindsamling blandt ca. 1.000 virksomheder med generelt mere end 50 ansatte, suppleret med en imputering for mindre virksomheder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Industriens miljøbeskyttelsesudgifter, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/34745

    Nyt

    NYT: Vores materialeforbrug er steget 9 pct. siden 2014

    Materialestrømsregnskab 2023

    Materialestrømsregnskab 2023, Det samlede materialeforbrug i dansk økonomi var 136 mio. ton i 2023, hvilket svarede til 22,9 ton pr. indbygger. Materialeforbruget er steget med 9 pct. siden 2014. Forbruget af ikke-metalliske mineraler og produkter heraf er faldet med 12 pct. fra 2022 til 2023. I samme periode er aktiviteten inden for bygge- og anlægsaktiviteter faldet. Materialeforbruget opgøres som dansk ressourceindvinding (af råstoffer, afgrøder, fangst mv.) plus import fratrukket eksport. Den fortsatte stigning i forbruget af materialer indikerer en negativ udvikling i forhold til FN's verdensmål for bæredygtig udvikling. Læs mere om verdensmålene på vores temaside i afsnittet: , Delmål 12.2: Brug og håndter naturressourcer bæredygtigt, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mrm2, Høj materialeanvendelse i Danmark sammenlignet med EU, Den danske økonomi har et højt materialeforbrug pr. indbygger sammenlignet med det gennemsnitlige forbrug i EU, der lå på 13,9 ton pr. indbygger i 2023. Vi brugte dermed 65 pct. flere ton materialer sammenlignet med det europæiske gennemsnit. Det er især vores brug af biomasse, der ligger over EU-gennemsnittet (120 pct.), men også vores forbrug af ikke-metalliske mineraler, herunder sand og grus, og fossil energi ligger væsentligt over EU gennemsnittet. Derimod ligger vores forbrug af metalliske mineraler under EU gennemsnittet. Vores materialeforbrug pr. indbygger er på niveau med Sverige (22,5 ton), men er højere end andre nabolande. Forskellen mellem materialeforbruget i forskellige lande kan skyldes den økonomiske struktur, hvor naturressourcer fx forekomst af metalliske og ikke-metalliske råstoffer har stor betydning., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mrm2, og , eurostat, Sand og grus udgør den største mængde materialer, Sand og grus udgør den største vægtandel af det indenlandske materialeforbrug og var på 60,0 mio. ton i 2023. Dette svarer til 44 pct. af det indenlandske materialeforbrug. Sand og grus anvendes primært i bygge- og anlægsaktiviteter. Forbruget af fossil energi var 24,0 mio. ton og græs og halm mv. 17,0 mio. ton. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/mrm2, De fleste materialer stammer fra Danmark, Størstedelen af det direkte materialeinput stammer fra indenlandsk ressourceindvinding (99,8 mio. ton), mens 74,1 mio. ton kommer fra import. Vi indvinder selv størstedelen af det sand og grus vi bruger, mens vi importerer fossil energi. Vi eksporterer mest biomasse (12,2 mio. ton) efterfulgt af fossil energi (8,4 ton)., Dansk økonomis fysiske materialestrømme. 2023,  , Dansk , ressource, indvinding, 1., Import, 2., Direkte , materiale-, input , (3=1+2), 3., Eksport, 4., Indenlandsk , materiale-, anvendelse , (5=3-4), 5.,  , mio. ton, I alt, 100, 74, 174, 38, 136, Biomasse, 35, 19, 54, 12, 41, Metalliske mineraler , 0, 7, 7, 6, 1, Sand og grus og andre ikke-metalliske mineraler, 61, 13, 74, 4, 70, Fossil energi , 4, 28, 32, 8, 24, Andre produkter, 0, 5, 5, 5, 1, Affald til endelig anvendelse og deponering, 0, 2, 2, 3, -1, Kilde: , www.statistikbanken.dk/mrm2, Vi producerer korn, importerer træ og eksporterer svinekød, Kategorien biomasse dækker fx over landbrugsafgrøder, træ og animalske produkter. Den danske indvinding af biomasse på 34,6 mio. ton bestod især af græs, halm og korn. Importen af biomasse var på 18,9 mio. ton i 2023, heraf stod træ og landbrugsafgrøder i form af foder for de største mængder. Eksporten af biomasse var 12,2 mio. ton i 2023, heraf var omkring en tredjedel svinekød og mejeriprodukter mv., Nyt fra Danmarks Statistik, 9. april 2025 - Nr. 99, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. marts 2026, Kontakt, Leif Hoffmann, , , tlf. 23 69 58 63, Kilder og metode, Opgørelsen er baseret på en række statistikker om dansk ressourceudvinding samt udenrigshandelsstatistikken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Materialestrømsregnskab, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51110

    Nyt

    NYT: Mere affald fra bygge- og anlægsbranchen

    Affaldsregnskab 2022

    Affaldsregnskab 2022, Bygge- og anlægsbranchen producerede 15 mio. ton affald i 2022. To tredjedele af branchens affald var jordaffald fra anlæg, fx af nye metrolinjer. Mængden af jordaffald er tæt på tredoblet siden 2011, og mængden af byggeaffald er steget med 61 pct. i samme periode. Byggeaffald består primært af asfalt og beton, men også blandet affald, jern og træ fra nedrivning og renovering af bygninger. Stigningen i bygge- og jordaffald skal ses i sammenhæng med store infrastrukturprojekter og stigende byggeaktivitet. Størstedelen af bygge- og jordaffald går til genanvendelse eller bliver brugt til fyld fx under veje og i støjvolde., Kilde: , www.statistikbanken.dk/affald, Erhvervsaffald genanvendes i stor stil, Danske virksomheder, ekskl. bygge- og anlægsbranchen, producerede til sammen 3,8 mio. ton affald i 2022. Industrien producerede mest affald, med 1,2 mio. ton, heraf blev 75 pct. indsamlet til genanvendelse. Virksomheder inden for handel og forsyning mv. samt i landbrug, skovbrug og fiskeri sendte omtrent tre fjerdedele af affaldet til genanvendelse. Transportvirksomheder sorterede 56 pct. og virksomheder inden for offentlig og privat service mv. sorterede 45 pct. af affaldet til genanvendelse i 2022. I offentlig og privat service mv. indgår affald fra fx hoteller og restauranter, rengøring, offentlig administration, undervisning og sundhed., Kilde: , www.statistikbanken.dk/affald, Husholdningerne sorterer mere madaffald, plast og tekstilaffald, Husholdningerne sorterede 232.000 ton madaffald og andet organisk affald i 2022. Det er over ti gange så meget, som i 2011. Vi sorterer også mere plastaffald. I 2022 blev det til 76.000 ton plastaffald fra husholdningerne, svarende til over en tredobling siden 2011. Stigningerne skal ses i sammenhæng med nye affaldsordninger og øget fokus på sortering i husholdningerne. Der er også udrullet nye ordninger til indsamling af tekstilaffald fra husholdningerne. I 2022 sorterede vi 6.000 ton tekstilaffald til genanvendelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/affald, Vi smider hver især over et halvt ton affald ud om året, Hver dansker producerede i gennemsnit 531 kg affald i 2022. Dagrenovation mv. er den affaldstype vi producerer mest af, 215 kg pr. person i 2022. Mængden af dagrenovation mv. er faldet med 37 pct. siden 2011, i takt med øget sortering af affald til genanvendelse. Dagrenovation bliver typisk sendt til affaldsforbrænding og bliver til el og fjernvarme. Derudover sorterede hver dansker 118 kg haveaffald mens mængden af sorteret madaffald var 39 kg, træaffald var 37 kg og pap og papir var 34 kg. Resten af husholdningernes affald var glas, jern og metal, plast og øvrigt affald., Kilde: , www.statistikbanken.dk/affald, Nyt fra Danmarks Statistik, 18. september 2024 - Nr. 269, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. september 2025, Kontakt, Maria Skytte Christiansen, , , tlf. 24 25 42 07, Kilder og metode, Affaldsregnskabet bygger på data fra Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem (ADS). Fordelingen på detaljerede brancher efter principperne i det grønne nationalregnskab er foretaget af Danmarks Statistik., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Affaldsregnskab, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/49291

    Nyt

    NYT: Mindre CO2 og lattergas fra landbruget siden 1990

    Emissionsregnskab 2023

    Emissionsregnskab 2023, Udledningen af både lattergas og CO, 2, fra landbruget er faldet med omtrent en tredjedel siden 1990, mens udledningen af metan har været stort set uændret. Landbruget udledte samlet 13 mio. ton CO, 2, -ækvivaltenter i 2023, hvilket er 20 pct. mindre end i 1990. Landbrugets udledning af drivhusgasser består af metan (CH, 4, ), lattergas (N, 2, O) og CO, 2, . Metan kommer især fra dyrehold, mens lattergas primært kommer fra kvælstofholdig gødning. Landbrugets CO, 2, kommer især fra energiforbrug og kalkning af landbrugsjord. Udledninger fra arealanvendelse (LULUCF) indgår ikke i emissionsregnskabet, herunder lavbundsjorde, der udledte 2,6 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter i 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, Landbruget står for en tredjedel af drivhusgasudledning i Danmark, Landbrugets andel af udledningen i Danmark er steget fra 22 pct. i 1990 til 33 pct. i 2023. I samme periode er udledningerne fra energiforsyning faldet fra 25 til 4,4 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter (ekskl. fra afbrænding af biomasse) svarende til en reduktion på 82 pct. Det har betydet et fald i energiforsyningens andel af udledningen i Danmark fra 34 pct. i 1990 til 11 pct. i 2023. De samlede udledninger i Danmark var 40 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter i 2023. Udledningen af drivhusgasser fra , dansk økonomi, i 2023 var 80 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter, da dansk økonomi også omfatter 40 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter fra danske transportvirksomheder i udlandet., Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, Højest CO, 2, -intensitet inden for plast-, glas- og betonindustri, Blandt industriens brancher var CO, 2, -intensiteten højest for branchen , plast-, glas- og betonindustri, med 90 ton CO, 2, pr. mio. kr. i 2023. CO, 2, -intensiteten er opgjort som udledninger i forhold til bruttoværditilvæksten (BVT), i løbende priser. De næstmest CO, 2, -intensive brancher var , olieraffinaderier mv., med 64 ton CO, 2, pr. mio. kr. og , føde-, drikke- og tobaksindustri, med 24 ton CO, 2, pr. mio. kr. De laveste CO, 2, -intensiteter havde , medicinalindustri, med 0,3 ton CO, 2, pr. mio. kr., og , elektronikindustri, med 0,4 ton CO, 2, pr. mio. kr. CO, 2, -intensiteten for , olieraffinaderier, er relativt usikker pga. meget volatilt BVT som følge af store udsving i priser på råvarer og produkter., Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, og , nabp36, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Revision af energi- og emissionsregnskabet, Med denne offentliggørelse er der ud over den ordinære revision af emissionsregnskabet for årene 1990-2022 foretaget en hovedrevision af energiregnskabet tilbage til 2005. De største revisioner af energiregnskabet vedrører brændstof til danske skibe og køretøjer i udlandet. Hovedrevisionen af energiregnskabet er sket som en del af hovedrevisionen af nationalregnskabet og har givet direkte effekter på emissionsregnskabet. Læs mere på siden , Hovedrevision af nationalregnskabet - 2024, ., Nyt fra Danmarks Statistik, 13. september 2024 - Nr. 266, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. september 2025, Kontakt, Leif Hoffmann, , , tlf. 23 69 58 63, Thomas Eisler, , , tlf. 20 56 92 83, Kilder og metode, Opstillingen af emissionsregnskabet foretages ved at tage udgangspunkt i Danmarks Statistiks energiregnskab for Danmark samt branche- og energivarespecifikke emissionskoefficienter, der indhentes eller beregnes på baggrund af oplysninger fra DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. Der suppleres desuden med oplysninger fra DCE om ikke-energirelaterede udslip. Drivhusgasemissionen inkluderer udledning af kuldioxid (CO2) inkl. og ekskl. biomasse, metan (CH4), lattergas (N2O) og F-gasser (HFC, PFC og SF6). Data for seneste år er foreløbige, og de er baseret på det seneste Energiregnskab for Danmark samt emissionskoefficienter og ikke-energirelaterede emissioner fra året før, hvor sidstnævnte dog er fremskrevet med indikatorer, fx landbrugets husdyrbestand og produktionsindeks for beton- og teglværksindustrien., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Emissionsregnskab, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/49363

    Nyt

    NYT: Elbiler kan ses i husholdningernes energiforbrug

    Energiregnskab for Danmark 2024

    Energiregnskab for Danmark 2024, Husholdningernes elforbrug til elbiler steg med 1,0 PJ (petajoule) fra 2023 til 2024, hvilket svarer til en stigning på hele 76,7 pct. Sammenlignet med husholdningernes øvrige energiforbrug til vejtransport (benzin og diesel), så udgør elbilernes elforbrug dog stadig kun en lille del (3,2 pct.). Antallet af kørte km på de danske veje var ifølge Vejdirektoratet næsten uændret fra 2023 til 2024, men alligevel faldt husholdningernes samlede energiforbrug til vejtransport med 3,1 PJ (-4,3 pct.). Det skyldes ikke mindst, at elbiler har en højere energieffektivitet end benzin- og dieseldrevne biler., Kilde: Særudtræk fra tabellen, som ligger bag , www.statistikbanken.dk/ene2ha, Husholdningernes elforbrug steg, mens det samlede energiforbrug faldt, Husholdningernes samlede forbrug af elektricitet steg med 3,0 PJ fra 2023 til 2024, hvilket svarer til 8,1 pct. Omtrent en tredjedel af stigningen i husholdningernes elforbrug kan således tilskrives elbilerne. Til trods for stigningen i elforbruget, så faldt husholdningernes samlede energiforbrug med 5,3 PJ fra 2023 til 2024, hvilket svarer til 2,1 pct. Ændringen skyldes især et fald i forbruget af fjernvarme på 3,8 PJ, naturgas på 3,3 PJ, motorbenzin på 2,2 PJ og diesel til vejtransport på 1,8 PJ., Rekordår for vedvarende energi, 2024 var endnu et rekordår for vedvarende energi. Efter en stigning i forbruget af vedvarende energi på 13,5 PJ dækkede vedvarende energi 48,4 pct. af det danske energiforbrug (uden brændstof til dansk opererede skibe, fly og køretøjer i udlandet). Det er næsten dobbelt så stor en andel som i 2012. Stigningen i 2024 kom især fra fast biomasse med 6,7 PJ og vindkraft med 4,2 PJ. Fast biomasse, der bl.a. omfatter træpiller og skovflis, udgør langt den største vedvarende energikilde med 24,5 pct. efterfulgt af vindkraft med 11,4 pct. af det samlede energiforbrug., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ene2ha, og , ene3h, Energiforbrug for økonomien steg i 2024, Bruttoenergiforbruget for hele den danske økonomi steg med 79,3 PJ fra 2023 til 2024, hvilket svarer til 6,7 pct. Det skyldes en kraftig stigning i international transport (brændstof til dansk opererede skibe, fly og køretøjer i udlandet) på 82,7 PJ, hvilket svarer til 15,7 pct. Energiforbrug til international transport kom dermed op på 611 PJ, hvoraf fuelolie til skibe udgør 587 PJ. Uden international transport var der et lille fald i bruttoenergiforbruget på 0,5 pct. Husholdningernes bruttoenergiforbrug faldt med 1,5 pct., mens branchernes bruttoenergiforbrug ekskl. international transport steg med 0,1 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ene3h, Nyt fra Danmarks Statistik, 18. juni 2025 - Nr. 182, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. juni 2026, Kontakt, Thomas Eisler, , , tlf. 20 56 92 83, Michael Zörner, , , tlf. 24 41 73 66, Kilder og metode, Det foreløbige energiregnskab er baseret på Energistyrelsens foreløbige energistatistik samt tal fra varestatistikken, udenrigshandel med varer og betalingsbalancen. Fordelingen på brancher er baseret på Energiregnskab for Danmark året før, hvor energiforbruget relevante steder er fremskrevet med indikatorer. Fx er energiforbruget relateret til opvarmning graddagekorrigeret. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Energiregnskab for Danmark, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51318

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation