Forside

Søgeresultat

Viser resultat 721 - 730 af 1698

NYT: Flere kvinder på kvindekrisecentre i 2019

1. maj 2020, Ændret 14. september 2020 kl. 16:20, Desværre var børn med ophold på krisecentrene ved offentliggørelsen angivet til en stigning på 17 pct. i forhold til 2018, hvor det skulle have været minus 1 pct. Det ændrede tal i første afsnit er markeret med rødt, og figuren er rettet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I 2019 havde 2.164 kvinder ophold på kvindekrisecentre, hvilket er en stigning på 7 pct. sammenlignet med 2018. Antallet af ophold, hvor en kvinde med eller uden børn har været på kvindekrisecenter, er også steget 7 pct. siden 2018. For halvdelen af opholdene ledsagede børn kvinderne på kvindekrisecentret. Antallet af ophold, hvor kvinder er ledsaget af børn, er steget 4 pct. fra 2018 til 2019. I alt 1.900 børn havde ophold på kvindekrisecentre i 2019, hvilket er et fald på , 1, pct. sammenlignet med 2o18., Kilde: , www.statistikbanken.dk/krise1, ., 2/3 af kvinderne på kvindekrisecenter i 2019 var over 30 år, Det var fortsat de tre ældste grupper, som udgjorde næsten to tredjedele af kvinderne på kvindekrisecentrene i 2019, trods en tilgang på 90 18-24-årige hen over året. Stigningen i antallet af kvinder på kvindekrisecenter i 2019 er fortrinsvist sket for den yngste aldersgruppe, men der er også flere 30-39-årige. Selvom der har været 133 flere kvinder på kvindekrisecenter i 2019 end i 2018, så har det ikke ændret meget på aldersfordelingen. , Aldersfordeling for kvinder kvindekrisecentre efter tid og alder, , 2018, 2019, Ændring 2018-2019, , andel i pct., antal, pct.-point, 18-24 år, 14, 17, 90, 3, 25-29 år, 19, 17, -19, -2, 30-39 år, 34, 35, 50, 0, 40-49 år, 20, 18, -6, -2, 50 år og derover, 11, 11, 4, -1, Anm.: Kvinder med uoplyst alder fremgår ikke af tabellen, hvorfor den ikke summer til 100., Kilde: , www.statistikbanken.dk/krise3, ., Relativ ny statistik, Statistikken omhandler voldsramte kvinder og deres børn, som har fået ophold på et kvindekrisecenter efter § 109 i Serviceloven. Statistikken udkom første gang i 2018 på baggrund af data indsamlet i 2017. Denne statistikudgivelse er er dannet på baggrund af oplysninger indhentet fra 51 danske kvindekrisecentre i 2019, mens udgivelsen i 2019 var baseret på data indsamlet fra 48 centre i 2018. Hvert center har indberettet antal kvinder, antal børn og opholdslængde på indskrivninger fra 1. januar 2017 og frem. Statistikken medtager ikke ophold, der er påbegyndt før 1. januar 2017., Kvinder og børn på kvindekrisecentre 2019, 1. maj 2020 - Nr. 166, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. september 2021, Alle udgivelser i serien: Kvinder og børn på kvindekrisecentre, Kontakt, Nadia Amalie Hjortø, , , tlf. , Kilder og metode, I statistikken for 2022 er 7 pct. af kvinderne og 11 pct. af børnene enten indberettet anonymt eller uden et validt CPR-nummer. For disse kvinder og børn har Danmarks Statistik ikke baggrundsoplysninger såsom bopælskommune, alder og herkomst. Hvis kvinden er indberettet anonymt, er det heller ikke muligt at se, om den samme kvinde har haft flere ophold i løbet af året. Der kan derfor være usikkerhed om de kvinder og børn, der er indberettet anonymt eller uden et validt CPR-nummer., Fra 2022 er kvindekrisecentrene blevet bedt om at godkende deres data på summarisk niveau for en 3-årig periode inden udgivelse. For statistikåret 2022 er de således blevet bedt om at godkende data for perioden 2020-2022. I statistikåret 2022 har alle kvindekrisecentre godkendt deres data., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Krisecentre, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30257

NYT: Fortsat flere fagforeningsmedlemmer i 2021

18. maj 2022, Ændret 24. maj 2022 kl. 11:15, Tallene for 2021 er i denne opgørelse revideret som følge af fejl i en dataleverance fra en lønmodtagerorganisation. Efter rettelse af fejlen er der tale om en stigning på 7.675 medlemmer i alt i lønmodtagerorganisationerne fra 2020 til 2021 og ikke et fald på 5.800 som først angivet. Alt revideret er markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I 2021 , steg, antallet af medlemmer af lønmodtagerorganisationerne med tilknytning til arbejdsmarkedet med , 7.700, til 1., 903.700, pr. 31. december 2021. Det er , niende, år , i træk, , at der er , stigninger i det samlede, medlemstal. , Stigningen i 2021, skyldes en stigning på , 7.900, for mænd, mens der var et fald på , 200, for kvinder., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lonmed2, Organiseringsgraden , steg, fra 65,9 til 6, 6,2, pct., Samtidig , steg, organiseringsgraden, målt som antallet af medlemmer af lønmodtagerorganisationerne med arbejdsmarkedstilknytning i forhold til arbejdsstyrken for de 16-65-årige, fra 65,9 pct. i 2020 til 6, 6,2, pct. i 2021. , Her bør det bemærkes, at den seneste tilgængelige registerbaserede arbejdsstyrke fra november 2020, er anvendt til beregningen af organiseringsgraden for begge år. , Flest kvindelige medlemmer i landets lønmodtagerorganisationer, I 2021 var 51,, 2, pct. af medlemmerne i landets lønmodtagerorganisationer kvinder, svarende til et fald på 0,, 2, procentpoint i forhold til 2020. I 2021 var andelen af kvinder størst hos Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) med 55,9 pct., dernæst fulgte Akademikernes Centralorganisation (AC) med 51,5 pct., mens kvindernes andel uden for hovedorganisationerne var 45,0 pct. Den laveste andel af kvindelige medlemmer var hos Ledernes hovedorganisation med 31,2 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lonmed2, Flere medlemmer uden for hovedorg., , hos AC og Lederne, men færre hos FH, Udviklingen i antallet af medlemmer med arbejdsmarkedstilknytning fra 31. december 2020 til 31. december 2021 er ret forskellig alt efter hvilken hovedorganisation, man zoomer ind på. Uden for hovedorganisationerne, AC og Lederne har oplevet stigninger på hhv. , 11.100, , 9.900 og 1.600 medlemmer. Omvendt faldt antallet af medlemmer under FH med 15.000., Lønmodtagerorganisationernes medlemstal fordelt på hovedorganisationer. 31. december, , 2020, 2021, , Mænd, Kvinder, I alt, Mænd, Kvinder, I alt, Medlemmer i alt, 920, 735, 975, 294, 1, 896, 029, 928, 622, 975, 082, 1, 903, 704, FH, 466, 670, 596, 914, 1, 063, 584, 462, 557, 586, 066, 1, 048, 623, AC, 141, 174, 151, 509, 292, 683, 146, 660, 155, 966, 302, 626, Ledernes Hovedorganisation, 76, 767, 33, 959, 110, 726, 77, 247, 35, 069, 112, 316, Uden for hovedorganisationerne, 236, 124, 192, 912, 429, 036, 242, 158, 197, 981, 440, 139, Anm.: En opdateret oversigt over hvilke enkelt-forbund, der tilhører hvilke hovedorganisationer ultimo 2021 kan findes på , www.dst.dk/ext/1800384411/0/arbejde-loen-og-indkomst/De-enkelte-fagforeningers-tilhoersforhold-til-hovedorganisationerne-pr-31-12-2021--pdf, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lonmed3, Revision af opgørelsen af de seneste års medlemstal, Med denne offentliggørelse af antallet af medlemmer af lønmodtagerorganisationerne med tilknytning til arbejdsmarkedet pr. 31. december 2021 revideres de tilsvarende medlemstal pr. 31. december 2019 og 2020. Pr. 31. december 2019 drejer det sig om en opjustering på ca. 1.000 medlemmer for Dansk Journalistforbund, og pr. 31. december 2020 drejer det sig om en samlet nedjustering på ca. 11.000 som følge af ændrede indberetninger fra Dansk Journalistforbund, Frie Funktionærer, Spillerforeningen og Foreningen af danske Sceneinstruktører., Lønmodtagerorganisationernes medlemstal 31. december 2021, 18. maj 2022 - Nr. 174, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. maj 2023, Alle udgivelser i serien: Lønmodtagerorganisationernes medlemstal, Kontakt, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Kilder og metode, Statistikken omfatter hovedorganisationerne og fagforbund uden for hovedorganisationerne. Indberetningen er frivillig. Statistikken omfatter ikke selvstændigt erhvervsdrivende, studerende, efterlønsmodtagere eller pensionister., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Lønmodtagerorganisationers medlemstal, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=38323

NYT: Stigning i vold mod offentlig myndighed

24. februar 2016, Anmeldelser af vold og lignende mod offentlig myndighed har været jævnt stigende siden 2009 og lå i 2015 på 3.700 anmeldelser. Det er 1.100 flere anmeldelser end i 2009, svarende til en stigning på 42 pct. Mens antallet af anmeldelser, der vedrører polititjenestemænd, har været nogenlunde konstant de seneste fem år, er der i den samme periode sket en stigning på 53 pct. eller 900 anmeldelser for andre personer i offentlig tjeneste, herunder socialrådgivere, undervisnings-, social- og sundhedsfagligt personale, fængselsbetjente og billetkontrollører. Vold og lignende omfatter vold, trusler og hindring af arbejdets udførelse i henhold til straffelovens § 119., Voldsom stigning i bedragerier, I 2015 blev der anmeldt 32.100 bedragerier, hvilket er en stigning på 71 pct. i forhold til 2014, hvor der blev anmeldt 18.800 bedragerier. En stor del af stigningen skyldes flere databedragerier, der steg med 161 pct. fra 6.200 anmeldelser i 2014 til 16.300 i 2015. Databedragerier omfatter bl.a. svindel på internettet med stjålne kortoplysninger., Ny registreringspraksis, En del af forklaringen på stigningen i databedragerier er en ændret registreringspraksis hos politiet, der indebærer, at tyveri fra pengeautomater nu registreres som databedrageri. Antallet af anmeldte tyverier fra pengeautomater faldt således med ca. 3.000 fra 2014 til 2015., Færre straffelovsforbrydelser, Der blev i alt anmeldt 388.500 straffelovsforbrydelser i 2015. Det er et fald på 17.600 i forhold til året før og skyldes hovedsageligt færre anmeldelser af ejendomsforbrydelser, herunder indbrud og tyverier. Antallet af voldsforbrydelser steg med 5 pct. fra 2014 til 2015, og også antallet af seksualforbrydelser steg med 12 pct. fra 2014 til 2015., Højest sigtelsesprocent ved personkriminalitet, Der rejses langt hyppigere sigtelse i sager om alvorlig personkriminalitet end ved ejendomsforbrydelser. Sigtelsesprocenten lå således på 70 pct. for voldsforbrydelser og på 68 pct. for seksualforbrydelser, men kun på 17 pct. for ejendomsforbrydelser., Anmeldelser og sigtelser vedr. straffelovsovertrædelser, , 2014, 2015, Ændring, i antal, , Anmel-, delser, i alt, Heraf, med, sigtelse, Anmel-, delser, i alt, Heraf, med, sigtelse, anmel-, delser, 2014-2015, , antal, pct., antal, pct., pct., Straffelovsovertrædelser i alt, 406, 163, 20,5, 388, 543, 21,4, -4,3, Seksualforbrydelser i alt, 2, 640, 72,8, 2, 965, 68,3, 12,3, Voldtægt og lignende, 382, 74,3, 480, 68,1, 25,7, Blufærdighedskrænkelse, 1, 531, 62,9, 1, 560, 57,2, 1,9, Voldsforbrydelser i alt, 17, 086, 75,0, 17, 860, 69,6, 4,5, Vold e.l. mod offentlig myndighed, 3, 362, 81,9, 3, 734, 74,4, 11,1, Manddrab, 59, 86,4, 46, 1, 76,1, -22,0, Forsøg på manddrab, 148, 81,8, 141, 75,9, -4,7, Vold mod privat person, 9, 419, 71,6, 9, 631, 66,0, 2,3, Heraf: Grov vold, 1, 536, 81,9, 1, 466, 77,8, -4,6, Trusler, 3, 325, 75,3, 3, 550, 70,7, 6,8, Ejendomsforbrydelser i alt, 378, 274, 16,4, 359, 259, 17,4, -5,0, Dokumentfalsk, 2, 400, 82,5, 2, 440, 78,4, 1,7, Indbrud i alt, 69, 637, 6,9, 63, 343, 6,9, -9,0, Indbrud i forretning, virksomhed mv., 18, 118, 9,1, 16, 872, 9,1, -6,9, Indbrud i beboelser, 36, 852, 6,8, 33, 129, 6,6, -10,1, Indbrud i ubeboede bebyggelser, 14, 667, 4,3, 13, 342, 4,7, -9,0, Tyveri, 169, 903, 16,4, 149, 170, 15,1, -12,2, Heraf: Butikstyverier mv., 21, 060, 81,9, 19, 393, 74,2, -7,9, Bedrageri, 18, 769, 58,1, 32, 062, 48,3, 70,8, Hæleri, 3, 244, 95,8, 1, 346, 94,8, -58,5, Røveri, 2, 322, 35,7, 2, 034, 40,3, -12,4, Hærværk, 25, 113, 14,0, 24, 694, 14,0, -1,7, Tyveri/brugstyveri af køretøj, 8, 841, 20,1, 8, 450, 20,1, -4,4, Tyveri/brugstyveri af cykel, 60, 709, 1,1, 55, 371, 0,9, -8,8, Andre straffelovsforbrydelser i alt, 8, 163, 78,8, 8, 459, 73,8, 3,6, Salg af narkotika, 1, 011, 95, 1, 057, 95,9, 4,5, Smugling af narkotika, 187, 87,2, 133, 88,7, -28,9, 1, Foreløbigt antal. I Statistikbanken vil , STRAF20, og , STRAF22, blive opdateret med evt. revideret antal ca. 15. marts 2016. , Kriminalitet (år) 2015, 24. februar 2016 - Nr. 82, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. februar 2017, Alle udgivelser i serien: Kriminalitet (år), Kontakt, Iben Pedersen, , , tlf. 23 60 37 11, Statistikdokumentation, Anmeldte forbrydelser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=21003

NYT: Færre modtagere af boligstøtte

13. marts 2025, I december 2024 var der 315.700 husstande, der modtog boligsikring, hvilket svarer til et fald på 2.600 eller 0,8 pct. i forhold til året før. Der var 274.100 husstande, der modtog boligydelse i december 2024. Antallet af husstande, der modtog boligydelse var stort set uændret i forhold til december 2023. Boligsikring kan søges af lejere med lav indkomst, som ikke er enten folkepensionister eller har fået tildelt førtidspension før 2003, mens boligydelse kan søges af folkepensionister og personer, der har fået tildelt førtidspension før 2003., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bost63, og udtræk for personer, der ikke får boligstøtte pga. huslejenedsættelser, Færre boligstøttemodtagere i september 2024 pga. gratis huslejer, Antallet af boligydelsesmodtagere har ligget stabilt i perioden fra januar 2023 til december 2024. Her var der i alle måneder mellem 272.000 og 275.000 modtagere med undtagelse af september 2024, hvor der blot var 247.000 boligydelsesmodtagere. Det skyldes, at lejere i nogle af de økonomisk mest udsatte boligforeninger fik betalt huslejen i september 2024 som en del af inflationshjælpen. Langt størstedelen af modtagerne af inflationshjælp modtog af samme årsag ikke boligstøtte i den måned. Samme fænomen observeredes for modtagere af boligsikring., Andelen af boligstøttemodtagere er højest blandt førtidspensionister, For at kunne opgøre boligstøtten efter husstandendes socioøkonomiske status anvendes 2023-data, da 2024-data endnu ikke foreligger i arbejdsklassifikationsregistret (AKM). I 2023 blev der udbetalt i alt 16,4 mia. kr. i boligstøtte, dvs. boligydelse eller boligsikring. Boligstøtten fordelte sig på 710.000 husstande, der modtog udbetalinger hele eller dele af året. 54 pct. af de husstande, hvor hovedindkomstkilden var førtidspension, og 52 pct. af de husstande, hvor hovedindkomstkilden var kontanthjælp, modtog boligstøtte i hele eller dele af 2023. Disse typer husstande modtog , i gennemsnit henholdsvis 26.100 kr. og 15.000 kr. set over alle årets 12 måneder i boligstøtte. , De største beløb blev givet til folkepensionister, I 2023 modtog 34 pct. af husstande med folkepension som hovedindkomstkilde, boligstøtte, og hver husstand modtog i gennemsnit 37.900 kr. Den højere gennemsnitlige boligstøtte hos pensionister skyldes, at boligydelsens satser er højere end boligsikringens satser, og at pensionisters indkomstsituation varierer mindre end for andre socioøkonomiske grupper, og pensionister modtager derfor i gennemsnit boligstøtte i flere af årets måneder., Kilde: Særudtræk på baggrund af boligstøtteregistret og arbejdsklassifikationsregistret (AKM-registret), Boligstøtte december 2024, 13. marts 2025 - Nr. 69, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. marts 2026, Alle udgivelser i serien: Boligstøtte, Kontakt, Morten Steenbjerg Kristensen, , , tlf. 20 40 38 73, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Boligstøtte ydes enten som boligsikring eller som boligydelse. Boligsikring tildeles ikke-pensionerede samt til førtidspensionister som har fået tildelt førtidspension efter 1. januar 2003. Boligydelse tildeles pensionister og førtidspensionister fra før 1. januar 2003. Boligstøtte afhænger primært af husstandens samlede indkomst, formue, huslejen, boligens størrelse og antal hjemmeboende børn. Pensionister som er ejere og andelshavere kan tildeles boligydelse i form af lån., Se flere oplysninger i , statistikdokumentationen, og , emnesiden, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Boligstøtte (md.), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=51357

NYT: 3.000 kvinder boede på kvindekrisecenter i 2023

26. juni 2024, 3.000 kvinder opholdt sig på et kvindekrisecenter i løbet af 2023. Det er stort set det samme antal som i 2022. I 45 pct. af opholdene havde kvinden ét eller flere børn med, og der blev i alt medbragt 2.600 børn på kvindekrisecentrene i 2023. 2 pct. af kvinderne og 2 pct. af børnene opholdt sig på et kvindekrisecenter hele året. I den anden ende af spektret var det ligeledes en mindre andel, svarende til 5 pct. af kvinderne og 3 pct. af børnene, der kun opholdt sig på et kvindekrisecenter i op til ét døgn. Der var flest, der havde ophold på mellem 31 og 119 døgn, hvilket gælder for 36 pct. af kvinderne og 39 pct. af børnene., Kilde: , www.statistikbanken.dk/krise1, Den største andel af kvinderne var mellem 30 og 39 år, For at få ophold på et kvindekrisecenter skal kvinden være fyldt 18 år. 35 pct. af kvinderne, der havde ophold på et kvindekrisecenter i 2023, var mellem 30 og 39 år, hvilket udgjorde den største andel af populationen. Den mindste andel på 11 pct. omfattede kvinder på 50 år eller ældre. Herudover var 13 pct. af kvinderne mellem 18 og 24 år, 16 pct. var mellem 25 og 29 år, og endelig var 21 pct. mellem 40 og 49 år. For de sidste 5 pct. af kvinderne er det ikke muligt at afgøre deres alder, da de havde anonymt ophold. Fordelingen mellem aldersgrupperne har været stabil siden 2018., Flere end halvdelen af kvinderne havde dansk oprindelse, I 2023 havde 53 pct. af kvinderne på kvindekrisecentre dansk oprindelse, hvilket var en stigning på 3 procentpoint i forhold til 2022. Kvinder med indvandrer- eller efterkommerbaggrund udgør 42 pct., mens de resterende 5 pct. har uoplyst herkomst., Flest kvinder med bopæl i Region Hovedstaden, For 95 pct. af kvinderne er det muligt at afgøre deres bopælsregion, før de flyttede på kvindekrisecenter. For disse kvinder gælder, at flest havde bopæl i Region Hovedstaden, når der tages højde for indbyggertal. I 2023 opholdt 14 kvinder ud af 10.000 kvinder i regionen sig på et kvindekrisecenter. Færrest havde bopæl i Region Nordjylland, inden de kom på kvindekrisecenter. Her var 8 kvinder ud af 10.000 kvinder i regionen indskrevet på et kvindekrisecenter i løbet af 2023., Kilde: , www.statistikbanken.dk/krise1, og , folk1a, Definition og opgørelse af antal kvindekrisecentre, Kvindekrisecentre dækker over tilbud efter servicelovens § 109, der er målrettet kvinder, som har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende i relation til familie- eller samlivsforhold. Kvinderne kan være ledsaget af børn, og de modtager under opholdet omsorg og støtte., I Danmarks Statistiks register over ophold på kvindekrisecentre opgøres antallet af tilbud som antallet af indberettere til statistikken. Nogle tilbud i , Tilbudsportalen, har flere afdelinger og i nogle tilfælde indberettes for flere afdelinger af samme indberetter, i andre tilfælde indberettes for hver enkelt afdeling. Det er derfor ikke muligt direkte at sammenligne antallet af kvindekrisecentre i registret med antallet i Tilbudsportalen. I 2023 har næsten alle kvidekrisecentre dog indberettet på afdelingsniveau, hvorfor antallet af afdelinger stort set er direkte sammenligneligneligt med antallet af afdelinger (ikke tilbud) på Tilbudsportalen fra 2023. I 2023 indgik 87 afdelinger og 86 indberettere i Danmarks Statistiks register., Kvindekrisecentre 2023, 26. juni 2024 - Nr. 192, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Kvindekrisecentre, Kontakt, Silas Turner, , , tlf. 21 54 42 57, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=52997

NYT: Fire ud af ti var i stofmisbrugsbehandling for 1. gang

21. juni 2019, Der var i 2018 i alt 7.782 påbegyndte stofmisbrugsbehandlingsforløb i en af de 87 kommuner, der har godkendt de indberettede data til Stofmisbrugsdatabasen. I 40 pct. af behandlingsforløbene var det første gang den pågældende person, var i stofmisbrugsbehandling. 42 pct. af forløbene blev afsluttet inden for året, mens 58 pct. stadig var aktive ved udgangen af 2018. Ud af de 7.559 behandlingsforløb, der blev afsluttet i 2018, var 45 pct. påbegyndt samme år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/smdbv001, samt særkørsel, der ikke kan genfindes i statistikbanken., Stigende aktivitet i stofmisbrugsbehandlingen fra 2015-2018, Aktiviteten i stofmisbrugsbehandlingen har generelt været stigende i perioden fra 2015 til 2018. Den største stigning ses i antal anmodninger og iværksættelser. I 2015 var der 92 pct. af anmodningerne, der blev iværksat, mens det i 2018 var 95 pct. For med rimelighed at kunne sammenligne aktiviteten over år, skal kommunerne have godkendt alle år. 81 kommuner har godkendt data for hele perioden fra 2015-2018., Stofmisbrugsbehandling, aktiviteten for kommuner, der har godkendt data alle år, , 2015, 2016, 2017, 2018, Ændring 2017-2018, , antal, pct., Anmodninger, 6, 166, 6, 331, 6, 682, 7, 269, 587, 8,8, Iværksættelser, 5, 658, 5, 740, 6, 279, 6, 941, 662, 10,5, Afsluttede behandlinger, 5, 981, 6, 061, 6, 337, 6, 711, 374, 5,9, Kontaktforløb, 1, 15, 188, 15, 531, 16, 161, 17, 084, 923, 5,7, Behandlingsforløb, 2, 14, 505, 14, 573, 15, 351, 16, 353, 1, 002, 6,5, Personer i behandling, 3, 13, 928, 14, 010, 14, 730, 15, 694, 964, 6,5, Anm.: Da 2015 ikke har undergået samme detaljerede kvalitetskontrol som de nyere år, kan der særligt i 2015 mangle indberetninger til Stofmisbrugsdatabasen., 1, En person har anmodet myndigheden om behandling. Kontaktforløbet kan være iværksat til et behandlingsforløb, men det er ikke nødvendigvis tilfældet., 2, Defineret ved at behandlingen er iværksat af myndigheden., 3, Opgøres som unikke antal personer i behandlingsforløb., Kilde: , www.statistikbanken.dk/smdbv001, og , www.statistikbanken.dk/smdbv002, ., Gennemsnitligt var 3,3 personer pr. 1.000 indbyggere i behandling, Befolkningen i de 87 kommuner, der har godkendt de indberettede oplysninger til Stofmisbrugsdatabasen i 2018, udgør 90 pct. af hele befolkningen. For de godkendte kommuner varierer andelen i stofmisbrugsbehandling mellem 0,0 og 7,7 pr. 1.000 indbyggere i kommunen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/smdbv002, og , www.statistikbanken.dk\folk1a, ., Forbedret datakvalitet giver opjusteringer, Tallene for de tidligere år er blevet revideret. Ved offentliggørelsen af tal for 2017 indgik 79 godkendte kommuner i statistikken. Det er, efter kvalitetsforbedring af indberetningerne, blevet til 90 godkendte kommuner for 2017. I forbindelse med validering af data for 2018 har kommunerne også arbejdet på at rette fejl og mangler tilbage i tid. Kvalitetsforbedringen har medført en stigning i indberetningerne for de godkendte kommuner. Kigger man alene på de 79 kommuner, så er der kommet 3,5 pct. flere anmodninger i 2017., Stofmisbrugsbehandling social 2018, 21. juni 2019 - Nr. 243, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. september 2020, Alle udgivelser i serien: Stofmisbrugsbehandling, Kontakt, Benedikte Beckman Nygaard, , , tlf. 21 19 10 53, Claus Østberg, , , tlf. 51 79 31 58, Kilder og metode, Statistikken omfatter data for 2015-2024 for de kommuner, som har valideret og godkendt oplysningerne om borgere i kommunal stofmisbrugsbehandling for det pågældende år. Statistik om stofmisbrugsbehandling er baseret på Registret over Ventetider vedr. Behandlingsgaranti for Stofmisbrugere (VBGS), Register over Stofmisbrugere i Behandling (SIB) og Register til Kvalitets¬sikring af den Lægefaglige behandling (KvalHep)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Stofmisbrugsbehandling, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29468

NYT: Stigende antal fagforeningsmedlemmer i 2022

17. maj 2023, I 2022 steg antallet af medlemmer af lønmodtagerorganisationerne med tilknytning til arbejdsmarkedet med 11.300 til 1.915.000 pr. 31. december 2022. Hermed er det samlede medlemstal steget hvert år siden 2013, svarende til en samlet stigning på 121.200 på ni år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lonmed2, Organiseringsgraden har været svagt faldende, Trods det stigende antal fagforeningsmedlemmer, har organiseringsgraden, målt som antallet af medlemmer af lønmodtagerorganisationerne med arbejdsmarkedstilknytning i forhold til arbejdsstyrken for de 16-65-årige, været faldende over de seneste år. Graden er således faldet fra 67,9 pct. i 2012 til 64,7 pct. i 2021. Organiseringsgraden for 2022 er ikke opgjort, fordi den senest opgjorte registrerede arbejdsstyrke pt. er fra november 2021., Fortsat flest kvindelige medlemmer i landets lønmodtagerorganisationer, I 2022 var 51,0 pct. af medlemmerne i landets lønmodtagerorganisationer kvinder, svarende til et fald på 0,2 procentpoint i forhold til 2021. I 2022 var andelen af kvinder størst hos Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) med 55,5 pct., dernæst fulgte Akademikernes Centralorganisation (AC) med 51,5 pct., mens kvindernes andel uden for hovedorganisationerne var 44,7 pct. Den laveste andel af kvindelige medlemmer var hos Ledernes hovedorganisation med 31,9 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lonmed2, Flere medlemmer hos FH, AC og Lederne, færre uden for hovedorg., Udviklingen i antallet af medlemmer med arbejdsmarkedstilknytning fra 31. december 2021 til 31. december 2022 er ret forskellig alt efter hvilken hovedorganisation, man ser på. AC havde i 2022 en stigning på 11.400 medlemmer, svarende til en stigning på 3,8 pct., og Lederne en stigning på 1.700, svarende til en stigning på 1,5 pct. Antallet af medlemmer organiseret under FH steg med 14.600, svarende til en stigning på 1,4 pct., mens antallet af medlemmer uden for hovedorganisationerne faldt med 16.500, svarende til et fald på 3,7 pct. De to sidste udviklinger bør dog sammenholdes med det faktum, at Finansforbundet pr. 10. juni 2022 gik fra at ligge uden for hovedorganisationerne til at være en del af FH. Finansforbundet havde pr. 31. december 2022 39.600 medlemmer., Lønmodtagerorganisationernes medlemstal fordelt på hovedorganisationer. 31. december, , 2021, 2022, , Mænd, Kvinder, I alt, Mænd, Kvinder, I alt, Medlemmer i alt, 928, 622, 975, 082, 1, 903, 704, 937, 468, 977, 504, 1, 914, 972, FH, 462, 557, 586, 066, 1, 048, 623, 473, 203, 590, 046, 1, 063, 249, AC, 146, 660, 155, 966, 302, 626, 152, 170, 161, 855, 314, 025, Ledernes Hovedorganisation, 77, 247, 35, 069, 112, 316, 77, 679, 36, 369, 114, 048, Uden for hovedorganisationerne, 242, 158, 197, 981, 440, 139, 234, 416, 189, 234, 423, 650, Anm.: Se en , opdateret oversigt, over hvilke enkelt-forbund, der tilhører hvilke hovedorganisationer ultimo 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lonmed3, Lønmodtagerorganisationernes medlemstal 31. december 2022, 17. maj 2023 - Nr. 172, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. juni 2024, Alle udgivelser i serien: Lønmodtagerorganisationernes medlemstal, Kontakt, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Kilder og metode, Statistikken omfatter hovedorganisationerne og fagforbund uden for hovedorganisationerne. Indberetningen er frivillig. Statistikken omfatter ikke selvstændigt erhvervsdrivende, studerende, efterlønsmodtagere eller pensionister., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Lønmodtagerorganisationers medlemstal, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=46006

NYT: To ud af tre løsladte begår kriminalitet inden to år

5. oktober 2020, Blandt de 153.034 personer, der i 2016 blev løsladt fra afsoning eller blev fundet skyldige i en lovovertrædelse, var recidivprocenten inden to år størst for de personer, der blev løsladt fra afsoning i fængsel. Her havde 39 pct. begået en ny lovovertrædelse i løbet af de første seks måneder, yderligere 15 pct. i løbet af de seks næste måneder og i alt 66 pct. inden for to år. Personer, der havde en foranstaltningsdom, der enten ophørte eller blev ophævet i 2016, var med 25 pct. den gruppe, hvor færrest begik ny kriminalitet. Foranstaltningsdomme kan idømmes personer, der var utilregnelige på gerningstidspunktet og derfor ikke straffes. Foranstaltningen kan bestå i tilsyn, psykiatrisk behandling, afvænningsbehandling mv., Kilde: , www.statistikbanken.dk/recidiv1, ., Løsladte fra fængsel begår også flest nye lovovertrædelser, Mere end halvdelen af alle de personer, der begik ny kriminalitet, begik kun én ny lovovertrædelse i løbet af de undersøgte to år, mens hver femte begik fire eller flere. Personer, der blev løsladt fra afsoning i fængsel havde med 54 pct. den største andel, der begik fire eller flere nye lovovertrædelser. Andelen, der kun havde ét tilbagefald, var derimod kun på 21 pct., Personer med bøde har oftest kun ét tilbagefald, Af de personer, der oprindeligt havde fået en bøde og som begik ny kriminalitet, havde 56 pct. kun begået én ny lovovertrædelse i løbet af de undersøgte to år. Det var derimod kun knap 18 pct., der begik fire eller flere nye lovovertrædelser. Den samme tendens gør sig gældende for de personer, som i 2016 blev idømt tiltalefrafald med vilkår., Kilde: , www.statistikbanken.dk/recidiv3, ., Tidligere dømte begår oftest ny kriminalitet, 30 pct. af mændene i alderen 20 år eller derover, som blev løsladt eller blev fundet skyldige i en lovovertrædelse i 2016, begik ny kriminalitet inden for to år. For de mænd, som , ikke, havde fået en dom i de foregående fem år, var andelen 17 pct. For mænd med én tidligere dom, var andelen 27 pct. Andelen med tilbagefald til ny kriminalitet steg med antallet af tidligere domme, så 88 pct. af mændene, der havde fået ti eller flere domme i de forudgående fem år, begik ny kriminalitet inden for to år. Mønstret er parallelt for kvindernes vedkommende, dog generelt med en lavere andel, der begår ny kriminalitet. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/recidv10, ., Tilbagefald til kriminalitet 2016-2018, 5. oktober 2020 - Nr. 372, Hent som PDF, Næste udgivelse: 5. oktober 2021, Alle udgivelser i serien: Tilbagefald til kriminalitet, Kontakt, Jonas Ellemand, , , tlf. 24 90 74 98, Kilder og metode, Statistikken om tilbagefald til kriminalitet omhandler personer, der i et givent år er blevet løsladt efter afsoning i fængsel mv., eller som har fået en fældende strafferetlig afgørelse, dog eksklusive ubetingede frihedsstraffe. Hvis disse personer begår en ny lovovertrædelse inden for to år, betragtes det som tilbagefald til ny kriminalitet, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Tilbagefald til kriminalitet, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31981

NYT: Flere får boligstøtte

3. marts 2016, I december 2015 modtog 575.000 husstande en af de tre former for boligstøtte, og det er 1,7 pct. flere end i december året før. Den samlede udbetalte boligstøtte steg med 2,4 pct. og udgjorde 1.216 mio. kr. i december 2015. Husstande der fik boligstøtte modtog i gennemsnit 2.114 kr. i december måned 2015, hvilket er en stigning på 0,7 pct. i forhold til samme måned i 2014., Tre former for boligstøtte, Der findes tre former for boligstøtte i Danmark. Den ene og antalsmæssigt største støtte er boligydelse til pensionister. De to andre former for boligstøtte er boligsikring til ikke-pensionister og førtidspensionister., I december 2015 modtog 283.000 husstande boligydelse, hvilket er 0,7 pct. færre end i 2014. Antallet har været faldende siden 2007, og skal bl.a. ses i sammenhæng mede ændrede regler for nye førtidspensionister, der gør at de nu får tildelt boligsikring efter andre regler og dermed bliver flyttet til en anden kategori. Husstande der fik boligydelse modtog i gennemsnit 2.896 kr. i december 2015, hvilket er en stigning på 2,1 pct. i forhold til samme måned året før., Flere får boligsikring, I december 2015 modtog 248.000 husstande den form for boligsikring, der gives til andre end pensionister. Det er en stigning på 4,5 pct. i forhold til samme periode året før. Boligsikring til ikke-pensionister er den form for boligstøtte, der udelukkende gives til lejere. Den gennemsnitlige boligsikring i december måned 2015 var på 1.290 kr., hvilket er en stigning på 0,5 pct. i forhold til samme måned året før., Flere førtidspensionister får boligsikring, I december 2015 modtog 44.000 husstande boligsikring til førtidspensionister, som er tildelt pension efter 1. januar 2003, og det er en lille stigning fra 43.000 i 2014. Boligsikringen til førtidspensionister var i december 2015 på 1.733 kr. i gennemsnit pr. husstand, hvilket er en stigning på 1,0 pct., Boligstøtte. December, , Husstande, , Udbetalt beløb, , Gnsntl. beløb pr. husstand, , 2014, 2015, 2014, 2015, 2014, 2015, , antal, 1.000, kr., kr., Boligstøtte i alt, 565, 653, 575, 028, 1, 187, 330, 1, 215, 670, 2, 099, 2, 114, Boligsikring til ikke-pensionister, 237, 631, 248, 410, 305, 230, 320, 569, 1, 284, 1, 290, Heraf almindelig boligsikring, 237, 547, 248, 334, 305, 127, 320, 481, 1, 284, 1, 291, Boligsikring til førtidspensionister, 1, 43, 045, 43, 776, 73, 824, 75, 856, 1, 715, 1, 733, Boligydelse til pensionister, 284, 977, 282, 842, 808, 276, 819, 245, 2, 836, 2, 896, Lejere, 269, 732, 269, 139, 786, 433, 799, 094, 2, 916, 2, 869, Ejere, 625, 576, 1, 045, 968, 1, 672, 1, 681, Andelshavere, 14, 414, 12, 959, 20, 230, 18, 747, 1, 403, 1, 447, Bofællesskaber, 206, 168, 568, 436, 2, 757, 2, 595, 1, Boligsikring til førtidspensionister, som er tildelt førtidspension efter 1. januar 2003, samt stærkt bevægelseshæmmede., Boligstøtte december 2015, 3. marts 2016 - Nr. 101, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. juni 2017, Alle udgivelser i serien: Boligstøtte, Kontakt, Morten Steenbjerg Kristensen, , , tlf. 20 40 38 73, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Boligstøtte ydes enten som boligsikring eller som boligydelse. Boligsikring tildeles ikke-pensionerede samt til førtidspensionister som har fået tildelt førtidspension efter 1. januar 2003. Boligydelse tildeles pensionister og førtidspensionister fra før 1. januar 2003. Boligstøtte afhænger primært af husstandens samlede indkomst, formue, huslejen, boligens størrelse og antal hjemmeboende børn. Pensionister som er ejere og andelshavere kan tildeles boligydelse i form af lån., Se flere oplysninger i , statistikdokumentationen, og , emnesiden, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Boligstøtte (md.), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=21007

NYT: Tre ud af 1.000 var i stofmisbrugsbehandling i 2021

15. juni 2022, I 2021 var 18.800 personer i stofmisbrugsbehandling, svarende til lidt mere end tre ud af 1.000 eller 0,3 pct. af alle indbyggere i de 88 kommuner, som har godkendt deres indberetninger og dermed indgår i statistikken for 2021. De 88 kommuners indbyggere udgjorde 92 pct. af den samlede befolkning i Danmark pr. 1. juli 2021. Andelen af personer i stofmisbrugsbehandling i 2021 var næsten uændret i forhold til tidligere år (2015-2020). På tværs af de 88 kommuner varierede andelen af personer i stofmisbrugsbehandling i 2021 fra nul til 0,8 pct. af kommunens indbyggertal. I kommunerne med den største andel af personer i stofmisbrugsbehandling er der sket en stigning fra 0,6 pct. i 2015 til 0,8 pct. i 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/smdbv002, og , www.statistikbanken.dk/folk1a, Flere personer i stofmisbrugsbehandling end i 2020, I 2021 var der knap 400 flere personer i stofmisbrugsbehandling end i 2020 blandt de 87 kommuner, som har godkendt deres indberetninger for såvel 2019, 2020 og 2021 og dermed er sammenlignelige for perioden 2019-2021. Det svarer til en stigning på 2,1 pct. fra 2020 til 2021. Fra 2019 til 2020 var der for de samme kommuner et fald på 1,0 pct. i antallet af personer i stofmisbrugsbehandling., Stigning i anmodninger, iværksættelser og afsluttede behandlinger, I 2021 var der 8.200 anmodninger om stofmisbrugsbehandling blandt de 87 kommuner, der er sammenlignelige for årene 2019-2021. Det er en stigning på 2,3 pct. i forhold til 2020, hvor antallet af anmodninger var 8.000. Fra 2020 til 2021 var der ligeledes en stigning i antal iværksættelser af stofmisbrugsbehandling på 1,1 pct. samt 0,8 pct. flere afsluttede behandlinger. , Stofmisbrugsbehandling, aktivitet for 87 kommuner med godkendte indberetninger for alle tre år, , 2019, 2020, 2021, Ændring 2020-2021, , antal, pct., Anmodninger, 8, 707, 8, 016, 8, 198, 182, 2,3, Iværksættelser, 8, 432, 7, 875, 7, 963, 88, 1,1, Afsluttede behandlinger, 8, 415, 7, 752, 7, 811, 59, 0,8, Personer i behandling, 18, 417, 18, 241, 18, 618, 377, 2,1, Kilde: , www.statistikbanken.dk/smdbv001, og , www.statistikbanken.dk/smdbv002, Lidt mere end hver tredje behandlingsforløb blev afsluttet med status , stoffri, Kommunerne indberetter en status for en borgers stofmisbrug ved afslutning af et behandlingsforløb. I 2021 blev i alt 36,8 pct. af behandlingsforløbene afsluttet med en status som , stoffri, i de 87 kommuner, som indgår i statistikken i perioden 2019-2021. Det er et fald på 0,8 procentpoint i forhold til 2020. Region Midtjylland var den region, som havde flest behandlingsforløb (38,6 pct.) med afslutningsstatus som , stoffri, i 2021, mens Region Hovedstaden havde færrest (35,3 pct.). Andelen af behandlingsforløb, der blev afsluttet med status , reduceret og stabiliseret forbrug, , er steget med 0,9 procentpoint fra 2020 til 2021. Omvendt er andelen af afsluttede behandlingsforløb med status , andet, i samme periode faldet med 0,1 procentpoint. Afslutningsstatus , andet, kan fx dække over, at en borger er flyttet eller afgået ved døden., Kilde: , www.statistikbanken.dk/smdbv005, Stofmisbrugsbehandling social 2021, 15. juni 2022 - Nr. 215, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. juni 2023, Alle udgivelser i serien: Stofmisbrugsbehandling, Kontakt, Benedikte Beckman Nygaard, , , tlf. 21 19 10 53, Claus Østberg, , , tlf. 51 79 31 58, Kilder og metode, Statistikken omfatter data for 2015-2024 for de kommuner, som har valideret og godkendt oplysningerne om borgere i kommunal stofmisbrugsbehandling for det pågældende år. Statistik om stofmisbrugsbehandling er baseret på Registret over Ventetider vedr. Behandlingsgaranti for Stofmisbrugere (VBGS), Register over Stofmisbrugere i Behandling (SIB) og Register til Kvalitets¬sikring af den Lægefaglige behandling (KvalHep)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Stofmisbrugsbehandling, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=41529

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation