Søgeresultat

Mere effektive forsyningsselskaber sikrer, at danske husholdninger får stadig mere ud af energien

Selvom vi er blevet flere mennesker, kører mere i bil og har fået flere elektriske apparater, er husholdningernes bruttoenergiforbrug faldet de seneste tyve år. Det skyldes blandt andet, at forsyningsselskaberne og bilerne er blevet mere energieffektive., 7. marts 2019 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Husholdningernes faktiske energiforbrug er steget med 4 pct. fra 268 PJ (petajoule) i 1997 til 278 PJ i 2017. Men i samme periode er vi blevet 8 pct. flere indbyggere. Energien går overordnet til opvarmning (58 pct.), transport (29 pct.) og elforbrug (13 pct.). Næsten halvdelen af energiforbruget til opvarmning dækkes af fjernvarme., I forhold til 1997 er brugen af fyringsolie faldet, mens biobrændsel er mere udbredt end for tyve år siden., Men mens det faktiske energiforbrug er svagt stigende, er bruttoenergiforbruget, som er den energi, der skal til for at producere den faktiske energi, faldet., ”Når man ser nærmere på fjernvarme, transport og el, viser der sig et mønster: Vi får mere ud af energien. Når det kommer til fjernvarme og el, er forsyningsselskaberne blevet mere effektive og benytter i højere grad vindkraft. Det betyder, at mindre energi går tabt, inden det når ud til husholdningerne. Når det kommer til benzin og diesel til transport, er energiforbruget stabilt, selvom vi kører mere og mere,” siger Ingeborg Vind, specialkonsulent, Danmarks Statistik.,  , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/ENE2HA,   , Mindre energitab ved produktionen af el og fjernvarme, På trods af, at der bruges mere fjernvarme til opvarmning af private hjem – primært fordi flere er koblet til fjernvarmenettet - og nogenlunde det samme el, som for tyve år siden, er den samlede mængde energi, der går til at producere husholdningernes fjernvarme og el, faldet. Det skyldes, at forsyningsvirksomhederne er blevet mere effektive og har omlagt dele af produktionen til vedvarende energikilder som fx vindkraft., Husholdningernes fjernvarme- og elforbrug ”koster” derfor mindre energi nu end tidligere - opgjort som bruttoenergiforbrug. Bruttoenergiforbruget er forbruget inklusive det konverterings- og ledningstab, der finder sted, inden energien når ud til husholdningerne. Siden 1997 er husholdningernes bruttoenergiforbrug af fjernvarme faldet fra 120 PJ til 100 PJ, selvom deres faktiske fjernvarmeforbrug er steget fra 60 PJ til 70 PJ. Også i elproduktionen er konverteringstabet blevet mindre. I 1997 var husholdningernes bruttoenergiforbrug af el 65 PJ, hvor det i 2017 kun var 50 PJ., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/ENE2HA, og , www.statistikbanken.dk/ENE3H, Note: Her er medtaget al el, der bruges i husholdningerne, herunder til madlavning, opvarmning og øvrige elektriske apparater mv., Mere transport, men samme brændstofforbrug, Mens både , antallet af biler, og , den afstand, som vi tilbagelægger, , er steget de seneste tyve år, er det samlede forbrug af benzin og diesel til private biler ikke vokset synderligt. Det skyldes, at bilerne kører længere og længere på literen, viser , disse tal fra Danmarks Statistik, . Husholdningerne brugte i 2017 omtrent 2,4 mia. liter brændstof svarende til et energiforbrug på 81 PJ., Siden 1997 er der dog sket en stor stigning i brugen af diesel, og et tilsvarende fald i benzin. Biobrændstof (bioethanol og biodiesel) fylder stadig kun en lille del, men fandtes slet ikke for 20 år siden. Elbiler er ikke med i opgørelsen over brændstofforbrug. Deres energiforbrug indgår i det samlede elforbrug. , Elbilerne udgjorde 0,35 pct., af alle bilerne i Danmark 1. januar 2018., Kilde: Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/ENE2HA,  , Anm.: Elbilers brændstofforbrug er ikke med i figuren. , Artiklen er skrevet i samarbejde med bl.a. specialkonsulent, Ingeborg Vind, som kan kontaktes på 39 17 33 29 eller , inv@dst.dk,  , ordforklaring:, Bruttoenergiforbrug, : Er den mængde primær energi, der samlet set er medgået til at producere energien i den form, den har, når den når slutbrugeren (faktisk energiforbrug). Bruttoenergiforbruget for en branche eller husholdningerne svarer til faktisk energiforbrug plus konverterings- og ledningstab. Forskellen mellem bruttoenergiforbrug og faktisk energibrug er stor for fjernvarme og el, mens der ikke er nogen forskel for benzin og diesel. , Faktisk energiforbrug, : Den energi som faktisk bruges i en bestemt branche eller i husholdningerne, fx den el der er trukket fra kontakten og den fjernvarme der er leveret til boligen., Konverteringstab, : Når man producerer el og fjernvarme ved afbrænding af fx kul eller træpiller tabes der energi – 1 GJ kul bliver til mindre end 1 GJ elektricitet. Forskellen kaldes konverteringstab. , Ledningstab, : Den energi der går tabt når fx el og fjernvarme sendes fra værk til forbruger. Ledningstab er i denne artikel inkluderet i ’konverteringstab mv.’.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-02-22-mere-effektive-forsyningsselskaber

Bag tallene

Fakta om Danmarks økonomiske aktiviteter med udlandet

Her kan du få et overblik over blandt andet, hvordan det står til med importen og eksporten, den danske produktion uden for landets grænser og hvor meget den offentlige sektor betaler til udlandet, 13. februar 2019 kl. 7:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Værdien af den danske eksport af varer og tjenester er steget med cirka 22 pct. fra 2008 til 2017. I 2008 lå eksporten på 976 mia. kr. I 2017 var den steget til 1.188 mia. kr. Stigningen i eksporten har været størst inden for handlen med varer, men handlen med tjenester følger tæt efter. , Importen af varer og tjenester steg fra 912 mia. kr. i 2008 til 1.033 mia. kr. i 2017, hvilket svarer til en stigning på 13 pct. For importen var stigningen størst for tjenester. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bb3,   , Stigningen i værdien af såvel importen som eksporten har i de seneste år nogenlunde svaret til stigningen i værdien af BNP, og deres andel af BNP har derfor været relativt konstant.  , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nah1, og , www.statistikbanken.dk/nahl2, Fem lande modtager næsten halvdelen af vores eksport , Når det drejer sig om eksport af varer og tjenester er Tyskland det land, vi eksporterer mest til. Vi eksporterer næstmest til USA, og så følger Sverige. Det er dog ganske lidt, som adskiller anden- og tredjepladsen. Storbritannien er den fjerdestørste aftager af danske varer og tjenester, og Norge kommer ind på femtepladsen. Eksporten af varer omfatter også de dansk ejede varer, der ikke krydser den danske grænse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bb3, Også når det drejer sig om import af varer og tjenester, er Tyskland det land, vi importerer mest fra. Vi importerer næstmest fra Sverige, og så følger Storbritannien, Nederlandene og USA., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bb3, Import og eksport skal ikke nødvendigvis ses uafhængigt af hinanden. Øget globalisering og større udbredelse af globale værdikæder betyder, at halvfabrikata i stigende grad handles mellem lande. Virksomheder specialiserer sig således i højere grad, fx i at producere en bestemt komponent i , en værdikæde, . For Danmark har udviklingen betydet, at , importindholdet i eksporten, i dag er omkring 50 pct., Eksport af dansk produktion skaber 750.000 jobs, Omkring en fjerdedel af den samlede danske beskæftigelse er knyttet til eksporten. I 2017 svarede det til ca. 750.000 jobs. Både personer ansat direkte i de eksporterende virksomheder, og personer, hvis job skabes fx via leverancer til de eksporterende virksomheder, er talt med. , Med næsten 75 pct. af de ansatte, er Landbrug, skovbrug og fiskeri samt Råstofindvinding de brancher med den højeste andel af beskæftigelsen knyttet til dansk eksport. For Landbrug, skovbrug og fiskeri gælder det, at under halvdelen heraf beskæftiger sig med branchens egen eksport mens flertallet beskæftiger sig med at lave produkter, som efter videre forarbejdning eksporteres fra virksomheder i fødevareindustrien. , Fremstillingsindustrien er den branche, hvor den højeste andel af de ansatte beskæftiger sig med branchen egen eksport. Således er mere end hver anden ansatte i industriens virksomheder beskæftiget med at fremstille produkter, som eksporteres direkte.  I branchen Erhvervsservice er næsten 40 pct. af beskæftigelsen knyttet til dansk eksport. Omkring to tredjedele heraf er service, som leveres til eksporterende danske virksomheder, og dermed bliver til indirekte eksportbeskæftigelse., Kilde: Særkørsel. Modelberegninger baseret på input-output tabeller. Læs evt. mere om input-output tabellerne , input-output tabellerne her, . Der er taget højde for effekter på beskæftigelsen som følge af produktion i udlandet og salg til turister. , Stor andel af dansk varehandel krydser ikke grænsen, Overskud fra handlen med varer og tjenester bidrager til Danmarks betalingsbalanceoverskud. For varehandlen bliver overskuddet i stigende grad skabt ved salg af varer, der ikke krydser den danske grænse. Dette hænger sammen med, at produktion og forarbejdning af danske produkter i stigende grad foregår uden for landets grænser. Nogle varer sendes fra Danmark til udlandet for at blive forarbejdet og andre varer produceres helt og holdent i udlandet. Denne type forretningsmodel ses selvfølgelig også hos udenlandske virksomheder. Det indebærer, at dele af produktion og salg i Danmark er dansk import fra udenlandske virksomheder i Danmark. Størrelsesmæssigt er der dog tale om en mindre del end det er tilfældet for eksporten. I 2017 udgjorde overskuddet fra handel med varer, der ikke krydsede den danske grænse, 41 procent af det samlede betalingsbalanceoverskud. Det svarer til 72 milliarder kroner. Læs mere om denne type , vareeksport, . , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bbuhv, og , www.statistikbanken.dk/bb3, Store fremstillingsvirksomheder organiserer sig globalt, Fremstillingsvirksomhedernes salg i udlandet af varer, der er forarbejdet i udlandet, er steget markant de seneste ti år. I perioden fra 2008 til 2017 er fremstillingsvirksomhedernes salg af varer forarbejdet i udlandet vokset fra 11 mia. kr. til over 61 mia. kr., mens salg af merchantingvarer (handelsvarer der købes og direkte videresælges i udlandet), er vokset fra 35 mia. kr. i 2008 til 69 mia. kr. i 2017. Læs mere om industrikoncernernes globale organisering, og den betydning valg af organisering har for , dansk produktion og indkomst, . , Kilde: , statistikbanken.dk\glob, Udflytning af arbejdspladser til udlandet falder, Danske virksomheders stigende internationale organisering angår både produktion, men også egne hjælpetjenester, såsom regnskab og support. Danske virksomheder outsourcede i perioden 2014-2016 8.500 jobs til udlandet. Den internationale outsourcing er dermed aftaget sammenlignet med den sidst undersøgte periode 2009-2011, hvor 16.900 jobs blev outsourcet. , Det faldende antal jobs, som virksomhederne flytter til udlandet, skyldes ikke nødvendigvis en mindre aktivitet i udlandet. Udviklingen kan for eksempel også skyldes, at mange virksomheder allerede har flyttet jobs, især jobs inden for industriproduktion, til udlandet. Derudover er det også muligt, at virksomhederne vælger at ekspandere ved at etablere nye jobs i udlandet, som ikke indebærer en udflytning af eksisterende arbejdspladser fra Danmark. Ser man på antallet af ansatte i danske datterselskaber i udlandet, steg dette tal med mere end 85.000 personer i fra 2013 til 2016, og i 2016 beskæftigede danske datterselskaber i udlandet 1,4 mio. personer. , Læs mere om Udflytning af arbejdspladser:, Nyt: , Udflytning af job til udlandet falder, 2017, Nyt: , Dansk industri vokser både ude og hjemme, 2018, Analyse: , Industrivirksomheder med høj outsourcingsaktivitet har næsten halveret antallet af ufaglærte siden 2008, 2018, Omfattende investeringer ind og ud af Danmark, Danskere har store investeringer i udlandet i form af udenlandske aktier, obligationer, ejerskab af udenlandske virksomheder mv. Udenlandske investorer har på tilsvarende vis investeringer i Danmark. De danske investeringer i udlandet er dog betydeligt større end udlandets investeringer i Danmark., Indkomster fra disse internationale investeringer i form af renter, udbytter og reinvesteret indtjening indgår i betalingsbalancens løbende poster som formueindkomst. Siden 2005 har indtægterne fra formueindkomsten været større end udgifterne. I 2017 var indtægterne samlet set 56,5 mia. kr. større end udgifterne., De store danske nettoindtægter fra internationale investeringer hænger især sammen med, at danskere har investeret betydeligt mere i udlandet end udlandet har investeret i Danmark og Danmark har således en betydelig nettoformue over for udlandet. Sammensætningen af de internationale investeringer spiller også en væsentlig rolle. Udlandet investerer ofte i sikre danske obligationer, mens danskere oftere investerer i mere risikable aktiver såsom noterede og unoterede aktier. Det betyder, at forrentningen af danske investeringer i udlandet i gennemsnit er højere end forrentningen af udenlandske investeringer i Danmark., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bb3, Store pengestrømme mellem Danmark og EU, Hvert år har Danmark en række udgifter til EU. Tallene for 2017 viser, at Danmarks udgifter til EU lå på næsten 18 mia. kr., hvoraf omkring 80 pct. af betalingerne gik til EU i form af BNI-afgift. Danmark har dog også indtægter fra EU. I hele perioden 2008 til 2017 er det danske landbrug, der har modtaget flest penge fra EU. I 2017 lå de samlede indtægter fra EU på næsten ti mia. kr., og ca. to tredjedele i disse indtægter modtog Danmark i form af subsidier til for eksempel landbrug. De indirekte effekter ved at være medlem af EU er ikke belyst af denne statistik. Nettobetalingen til EU udgjorde i 2017 0,4 pct. af BNP. , Bloktilskud, bistand til ulande og andre internationale betalinger, Danmarks offentlige betalinger til udlandet, som ikke er relateret til EU, kan bredt opdeles i bloktilskud, bistand til ulande og øvrige betalinger. Øvrige betalinger dækker ud over bidrag til internationale organisationer, såsom NATO og FN-organisationer, også ydelser til danskere i udlandet, fx dansk skolevæsen i Sydslesvig og freds-bevarende arbejde i udlandet. Bistand til ulande udgør den største post i oversigten. De foreløbige tal for 2017 viser, at den direkte bistand, som ikke går via danske nødhjælpsorganisationer, udgør halvdelen af de samlede betalinger. De danske bloktilskud til Færøerne og Grønland udgjorde ca. en fjerdedel af betalingerne. Ud over de betalinger til udlandet, der udføres af den danske stat, foretages der også overførsler i privat regi, fx når privatpersoner overfører penge til familie og venner i udlandet. Omfanget af denne aktivitet vurderes at have et begrænset omfang., For en opgørelse af Danmark officielle ulandsbistand henvises der til , OECDs opgørelser, ., Se evt. mere om den statistiske håndtering af , udbyttesagen, . , Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til ovenstående. Vedrørende:, Import og eksport: Agnes Nansen Urup, anu@dst.dk, 3917 3183, Beskæftigelse i forbindelse med eksporten: Peter Rørmose, prj@dst.dk, 3917 3862., Forarbejdning af varer i udlandet og merchanting: Caroline Bo, cbo@dst.dk, 3917 3214, Investeringer og indkomst: Søren Burman, sbu@dst.dk, 3917 3029, Betalinger til udlandet: Søren Burman, sbu@dst.dk, 3917 3029, Udflytning af arbejdspladser til udlandet: Jelle van der Kamp, jlk@dst.dk, 3917 3118,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-02-13-fakta-om-DKs-oekonomiske-aktiviteter-med-udlandet

Bag tallene

Tre grafer om ligestilling i 30'erne

Flere 30-44-årige kvinder end mænd i har lange videregående uddannelser, men blandt parrene i samme aldersgruppe er det oftest mændene, der både arbejder og tjener mest, viser ligestillingsindikatorerne fra Danmarks Statistik., 6. marts 2018 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Flest kvinder med lange videregående uddannelser, Blandt de 30-44-årige har andelen med en lang videregående uddannelse været større blandt kvinderne end mændene siden 2010. I 2017, hvor de seneste tal er fra, havde 18,6 pct. af kvinderne i aldersgruppen en lang videregående uddannelse, mens det gjaldt for 16,8 pct. af de 30-44-årige mænd., Anm.: Figuren viser andelen med lang videregående uddannelse eller ph.d. eller forskeruddannelse som højst fuldførte uddannelse. Kilde: Statistikbanken, , statistikbanken.dk/HFUDD10, . En længere tidsserie med andre aldersgrupper kan findes her: , statistikbanken.dk/LIGEUI0, I en fjerdedel af parrene på 30-44 år tjener kvinderne mest, Den større andel kvinder med lange videregående uddannelser betyder dog ikke, at kvinderne tjener mest.  Ser man på par på mellem 30 og 44 år, er det oftest manden, som har den højeste indkomst. Kun i 26,2 pct. af parrene mellem 30 og 44 år tjente kvinden mest i 2016. Det er en større andel end før finanskrisen og 2008, men en lidt mindre andel end i 2010, hvor andelen af par, hvor kvinden havde den højeste indkomst, toppede med 27,5 pct., Også blandt par mellem 20 og 29 år og mellem 45 og 59 år tjener mændene oftest mest, omend andelen af par, hvor kvinderne havde den højeste indkomst i 2016, var højere i begge aldersgrupper end blandt de 30-44-årige., Anm.: Figuren dækker par med en mand og en kvinde, der bor sammen. Alderen er parrenes gennemsnitsalder. Kilde: Statistikbanken, , statistikbanken.dk/LIGEII4, Flere kvinder med mindre børn på deltid, En del af forklaringen på, at det oftest er manden, der har den højeste indkomst i et parforhold, kan være, at flere kvinder end mænd med hjemmeboende børn under seks år arbejder på nedsat tid., I 2016 arbejdede 25,4 pct. af de kvindelige lønmodtagere i par med mindre børn på deltid. Det er en mindre andel på deltid end 2008, men stadig en noget højere andel end de 11,0 pct. af mændene med mindre børn, der arbejdede på deltid i 2016., Andelen af kvinder med hjemmeboende børn under seks år, der er på deltid, er lavere end andelen blandt alle kvinder (36,0 pct.), men forskellen mellem andelen af kvinder og mænd er større i par end blandt enlige med og uden børn., Anm.: Deltidsarbejde forstås som mindre end 32 timers beskæftigelse pr. uge. Figuren omfatter lønmodtagere, hvorfor fx arbejdsløse og selvstændige ikke tæller med. Kilde: Statistikbanken, , https://www.statistikbanken.dk/LIGEAI8, Beskæftigelsesfrekvensen for kvinder i par med hjemmeboende børn var 78,0 pct. i 2016. For mændene var frekvensen 84,0 pct., viser , ligestillingsindikatorerne, ., Om Danmarks Statistiks ligestillingsindikatorer, Danmarks Statistik samlet en række ligestillingsindikatorer om emner som fx levetid, løn og ledelse i , Statistikbanken, . Du kan læse mere om indikatorerne, som også dækker emner som kriminalitet og kultur, og hvad de viser på , Danmarks Statistiks hjemmeside, ., Kontakt:, Susanne Mainz Sørensen, specialkonsulent, 39 17 33 94, , sms@dst.dk, (uddannelse), Jarl Quitzau, specialkonsulent, 39 17 35 94, , jaq@dst.dk, (indkomst), Pernille Stender, chefkonsulent, 39 17 34 04, , psd@dst.dk, (deltid), Annemette Lindhardt Olsen, specialkonsulent, 39 17 30 13, , alo@dst.dk, (ligestillingsindikatorerne)

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-03-06-tre-grafer-om-ligestilling-i-30erne

Bag tallene

Hver anden ung bekymrer sig ikke om, at deres onlineaktiviteter registreres

Én ud af to unge i Danmark mellem 15 og 18 år er overhovedet ikke bekymrede over, om deres onlineaktiviteter bliver registreret gennem cookies. Det står i skarp kontrast til de voksne internetbrugere, hvor størstedelen er noget eller meget bekymrede. Vi bør alle være bekymrede, vurderer forsker i it-sikkerhed., 6. februar 2017 kl. 11:00 , Af , Marie Hohnen,  , Er du bekymret over, om dine hjemmesidebesøg registreres på internettet? Eller klikker du ligegyldigt "acceptér cookies", når du internetshopper? Registrering af oplysninger på internettet er ikke noget, der bekymrer de unge synderligt. Hver anden ung tænker nemlig slet ikke over, om der bliver lagret oplysninger om dem på internettet, og kun én ud af ti er meget bekymrede., For de voksne internetbrugere gælder imidlertid, at op mod halvdelen blot er noget bekymrede, mens hver fjerde er meget bekymrede. Det viser Danmarks Statistiks bog , It-anvendelse i befolkningen 2016, , som for første gang inkluderer de 15-årige., Kun hver fjerde ung blokerer for cookies, Én ud af fire af de unge har ændret indstillinger i deres webbrowser for at forhindre eller begrænse accepten af cookies på computeren. Til sammenligning er syv ud af ti af de unge klar over, at cookies kan bruges til at følge brugerens færden på internettet med henblik på markedsføring og reklamer., Forsker: "Man kan lave julenumre med cookies", De unge er vokset op med teknologi og har derfor vænnet sig til ikke at bekymre sig på internettet. Det vurderer forsker i datalogi og it-sikkerhed Ivan Bjerre Damgård, som samtidig sider i bestyrelsen i Rådet For Digital Sikkerhed. Når de unge allerede har kendskab til cookies, undrer det ham, at de ikke er mere bekymrede., "Vi bør alle være bekymrede. Man målretter reklamer mod forbrugeren, som ikke ved, hvad der er foregået," siger Ivan Bjerre Damgård. Han mener, at cookies kan bruges til at snyde forbrugeren., "Man kan lave mange julenumre med cookies. Når de gemmes, kan man spore, om internetbrugeren har været inde på hjemmesiden før, og hvad han har foretaget sig. Så kan man fx sætte prisen op på det, man ved, brugeren er interesseret i," siger Ivan Bjerre Damgård., Danskerne er mindre bekymrede end andre EU-borgere, Danskernes bekymring over cookies er mindre end de resterende EU-borgeres. Ser man på alle danskere mellem 16 og 74 år, er der 29 pct., der slet ikke er bekymrede over cookies. I gennemsnittet for hele EU, er det derimod kun 22 pct. Alligevel har danskerne det største kendskab til cookies. Hele 78 pct. kender til cookies, hvor det samme kun gælder for 59 pct. af EU-borgerne. Det viser tal fra , Eurostat, ., Internetsikkerhed markeres gennem international kampagne, De 15 til 18-årige er talstærkt til stede på nettet. 100 pct. af dem bruger internettet mindst én gang om ugen. Heraf bruger 98 pct. internettet via deres mobil, mens 88 pct. er online på en bærbar computer. Derudover er hele 97 pct. tilstede på de sociale medier. Det viser publikationen , It-anvendelse i befolkningen 2016, . Der kan derfor være grund til at tænke over sikkerhed på internettet. Det markeres på Sikker Internet Dag, som afholdes over hele verden i morgen. Her sættes fokus på ansvarlig og positiv brug af internettet blandt børn og unge.,  , Hvad er cookies?, En cookie er en lille tekstfil, der giver mulighed for at lagre oplysninger på brugerens pc eller smartphone med det formål at indhente data om brugeren. Det kan fx være webbutikker, som bruger cookies til at huske varerne i brugerens indkøbskurv., Cookies kan også bruges af virksomheder til at gemme information om brugerens adfærd på nettet for at målrette reklamer., Kilde: Erhvervsstyrelsen,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-02-06-hver-anden-ung-bekymrer-sig-ikke-om-at-deres-onlineaktiviteter-registreres

Bag tallene

De etablerede partier sender oftest mænd i kommunalbestyrelserne

Samtlige etablerede partier ved kommunalvalget i 2013 sendte flere mænd end kvinder i kommunalbestyrelserne. I regionerne er billedet mere broget., 2. november 2017 kl. 7:30 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, Alle de etablerede partier havde flere mænd end kvinder opstillet ved både kommunalvalget og regionsrådsvalget i 2013. Efter valget havde hvert af disse partier også flere mandlige end kvindelige kandidater i landets kommunalbestyrelser samlet set., For hver gang 10 mænd blev valgt for Liberal Alliance blev 3,2 kvinder valgt for samme parti til kommunalbestyrelserne. I landets kommuner er Liberal Alliance dermed det etablerede parti, der har færrest valgte kvinder i forhold til valgte mænd., Kommunalvalg 2013, Valgte mænd, Valgte kvinder, Antal valgte kvinder for hver 10 valgte mænd, F - Socialistisk Folkeparti, 68, 48, 7,1, Slesvigsk Parti, 6, 3, 5,0, B - Radikale Venstre, 42, 20, 4,8, A - Socialdemokratiet, 525, 248 , 4,7, Ø - Enhedslisten, 83, 36, 4,3, O - Dansk Folkeparti, 183, 72, 3,9, V - Venstre, 555, 212, 3,8, C - Konservative Folkeparti, 151, 54, 3,6, Ikke-reserverede bogstaver i alt, 79, 26, 3,3, I - Liberal Alliance, 25, 8, 3,2, Total, 1.717, 727, 4,2, Anderledes ser det ud for Socialistisk Folkeparti – eller SF. For hver gang 10 mænd blev valgt til landets kommunalbestyrelser i 2013 for SF, blev 7,1 kvinder valgt for SF. Dermed har SF den mest ligelige fordeling af mandlige og kvindelige kommunalpolitikere., TRE PARTIER HAR FLEST KVINDER I REGIONSRÅDENE, SF har til gengæld en mere skæv fordeling i landets fem regionsråd – samlet set. Også her er SF det parti, der har flest valgte kvinder i forhold til mænd efter valget i 2013: 23,3 kvinder blev valgt ind, for hver gang 10 mænd blev valgt ind for SF., Regionsrådsvalg 2013, Antal valgte mænd, Antal valgte kvinder, Antal valgte kvinder for hver 10 valgte mænd, F - Socialistisk Folkeparti, 3, 7, 23,3, Ø - Enhedslisten, 5, 10, 20,0, B - Radikale Venstre, 3, 5, 16,7, I - Liberal Alliance, 3, 2, 6,7, A - Socialdemokratiet, 41, 27, 6,6, O - Dansk Folkeparti, 14, 9, 6,4, C - Konservative Folkeparti, 10, 5, 5,0, V - Venstre, 45, 16, 3,6, Total, 124, 81, 6,5 , Enhedslisten fik dobbelt så mange kvinder som mænd til at repræsentere partiet i regionsrådene, mens Radikale Venstre fik 16,7 kvinder valgt ind i regionsrådene, for hver gang 10 mænd blev valgt for partiet i regionsrådene i 2013., I den modsatte ende finder man Venstre. For hver ti mænd, der blev valgt til regionsrådene for partiet i 2013 blev 3,6 kvinder valgt for partiet., I regionsrådene er Liberal Alliance det parti, der fik valgt den mest ligelige fordeling af mænd og kvinder i 2013, idet 6,7 kvinder blev valgt for partiet, for hver gang 10 mænd blev valgt for partiet., I 2013 udgjordes de etablerede partier ved kommunal- og regionsrådsvalget af SF, Slesvigsk Parti, Radikale Venstre, Socialdemokratiet, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Venstre, Konservative Folkeparti og Liberal Alliance. Derudover er en gruppe af mindre partier og lister samlet i kategorien ”ikke-reserverede bogstaver i alt” i denne opgørelse., Denne artikel tager ikke højde for, hvorvidt kandidaterne ved kommunal- og regionsrådsvalget i 2013 var opstillet på , partiliste , eller , sideordnet , opstillet., Antal valgte i forhold til antal opstillede, Danmarks Statistik har tidligere beskrevet, hvor mange mænd og kvinder, der blev valgt i 2013 set i forhold til hvor mange mænd og kvinder, der var opstillet til kommunal- og regionsrådsvalget – uafhængigt af partierne., Artiklen viser, , at 26,0 procent af de opstillede kvindelige kandidater og 27,3 af de opstillede mandlige kandidater ved kommunalvalget blev valgt ind. Samtidig blev 15 procent af de mandlige opstillede kandidater og 24,2 procent af de kvindelige opstillede kandidater ved regionsrådsvalget valgt ind., Hvis du ønsker mere information om valgstatistikker, kan du , søge her, eller kontakte Henning Christiansen via mailen , hch@dst.dk, eller på telefon 39 17 33 05. ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-11-02-De-etablerede-partier-sender-oftest-maend-i-kommunalbestyrelserne

Bag tallene

Danmark på to hjul

Landevejscykling er en populær idrætsaktivitet i Danmark, hvor den gennemsnitlige husstand desuden bruger flere penge på cykler end for fem år siden. Dog har antallet af medlemmer i foreningslivet inden for cykling været faldende de seneste år. , 27. juni 2022 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Om få dage lyder startskuddet til Tour de France i København, hvor nogle af de bedste cykelryttere i verden indtager de danske veje. De tre danske etaper finder sted i Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Syddanmark og ender i Sønderborg søndag den 3. juli.  , Danmark bliver ofte forbundet med at være en cykelnation, og det er langt fra et særsyn at se cykler på de danske landeveje eller i bybilledet., ”Inden for motions- og sportsvaner viser de seneste tal fra 2020, at flere dyrker motion ved at træde i pedalerne på de danske landeveje,” siger Søren Østerballe, fuldmægtig i Danmarks Statistik. , En stikprøveundersøgelse fra Idrættens Analyseinstitut viser, at 13 pct. i 2020 dyrkede landevejscykling som aktivitet. Fordelt på køn svarede dette til, at 17 pct. af mænd og 9 pct. af kvinder dyrkede landevejscykling i 2020. , Kilde: , https://www.statistikbanken.dk/IDRVAN1A, Stikprøvestørrelser 2016: 3.914 2020: 6.917., Stikprøveundersøgelsen ’Elektronik i hjemmet’ viser, at 13 pct. af de danske familier i år er i besiddelse af en el-cykel, og forbrugsundersøgelsen viser desuden, at en husstand i gennemsnit brugte 1.312 kr. på cykler i 2020 mod 1.045 kr. i 2015 i faste priser., Flest medlemmer inden for cykling i Sydjylland, Hvis man virkelig holder af at træde i pedalerne, kan man melde sig ind i en cykelforening. Tal fra Det Centrale Foreningsregister viser, at idrætsorganisationer sidste år på landsplan havde 50.645 medlemmer inden for aktiviteten cykling, hvor mænd udgjorde 39.767 medlemmer og kvinder 10.878. På tværs af begge køn dominerede antallet af medlemskaber inden for cykling i Sydjylland med 7.776 medlemmer i 2021. Dernæst følger Østjylland med 7.253 medlemmer og København med 6.589 medlemmer. , Kilde: , https://www.statistikbanken.dk/IDRAKT01, I 2017 lød medlemstallet i hele landet på 55.876 medlemmer mod 51.512 i 2020 og 50.645 i 2021. Cykling inden for foreningslivet vedrører også indendørs cykeldiscipliner, hvorfor COVID-19 kan have haft indflydelse på medlemstallene i sidstnævnte periode., ”Medlemstallene i landets cykelforeninger har været gradvist faldende siden 2017, men udviklingen de seneste år kan nok også ses i lyset af COVID-19, hvor meget indendørssport har været berørt af nedlukningerne. Et faldende antal medlemskaber skyldes ikke nødvendigvis, at cykling er blevet mindre populært som sport. Det kan også være et tegn på, at folk praktiserer cykling på egen hånd eller i andre organiserede sammenhænge,” siger Søren Østerballe, fuldmægtig i Danmarks Statistik.  , Dog har der været fremgang i medlemstallene i nogle landsdele fra 2020 til 2021 - f.eks. Nordjylland, Vestjylland og Østsjælland., Flest mænd kommer til skade på cykel, Desværre er der cyklister, som hvert år kommer til skade i trafikken. I 2018 indberettede politi, sygehusenes akutmodtagelser og sygehuse 16.441 personskader i færdselsuheld med cykel (inkl. el-cykler) som transportmiddel, hvoraf 56 pct. var mænd og 44 pct. kvinder., Ni internationale medaljer sidste år, På medaljefronten er Danmark også med. I 2021 høstede Danmark ni internationale medaljer i cykeldiscipliner ved hhv. verdensmesterskaberne, europamesterskaberne og de olympiske Lege i Tokyo, hvoraf tre var guld, fire sølv og to bronze. Medaljer i cykling er registreret under Danmarks Cykle Union, som blandt andet dækker disciplinerne landevej, banecykling, Parløb mv. , Hvis du har spørgsmål i forbindelse med denne artikel, så kan du kontakte fuldmægtig Søren Østerballe på telefon 2342 3297 eller , srb@dst.dk,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2022-06-27-Danmark-paa-to-hjul

Bag tallene

Indvandrere uden dansk uddannelse har ofte videregående uddannelse i forvejen (Rettet 12. september 2017)

42,7 procent af indvandrere mellem 25 og 64 år uden dansk uddannelse var allerede i besiddelse af en videregående uddannelse, da de kom til Danmark. Til sammenligning har 38,1 procent af alle 25 til 64-årige med dansk uddannelse gennemført en videregående uddannelse., 6. september 2017 kl. 15:00 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, 11. september 2017: Der er desværre fejl i tal i tekstafsnit og tilhørende tabeller. Rettelser er markeret med rødt., En ny spørgeskemaundersøgelse fra Danmarks Statistik ser på indvandrernes medbragte uddannelse. , Sammenholdt med eksisterende data viser undersøgelsen, , at 17,3 procent af indvandrerne uden dansk uddannelse har medbragt en lang videregående uddannelse (LVU), mens 2,6 procent har medbragt en Ph.D. , Blandt personer med dansk uddannelse har 10,8 procent en lang videregående uddannelse og 0,9 procent har en Ph.D., Blandt personer med dansk uddannelse udgør mellemlange videregående uddannelser til gengæld en større andel: 20,6 procent. Blandt indvandrerne har 16,3 procent medbragt en mellemlang videregående uddannelse som deres højst fuldførte uddannelse., Nationaliteter med mange højtuddannede, Kigger man på de ti lande, hvorfra flest personer er indvandret, vil man se, at særligt mænd fra Pakistan, Iran og Tyskland og kvinder fra Tyskland, Iran og Polen har medbragt en uddannelse på højt niveau., Nationalitet, Mænd m. medbragt LVU i pct., Kvinder m. medbragt LVU i pct., Mænd m. medbragt Ph.D. i pct., Kvinder m. medbragt Ph.D. i pct., Antal mænd i alt, Antal kvinder i alt, Iransk, 22,2, 20,5, 3,4, 3,2, 3.368, 2.538, Pakistansk, 29,8, 12,2, 2,8, 0,7, 3.564, 3.488, Polsk, 9,1, 20,7, 1,2, 1,9, 13.861, 8.928, Tysk, 24,2, 28,9, 8,7, 4,9, 5.250, 4.529, Rumænsk, 7,9, 14,1, 1,9, 2,8, 8.251, 4.939, Eksempelvis har , 29,8, procent af de pakistanske mænd medbragt en lang videregående uddannelse og , 2,8, procent har medbragt en Ph.D., mens , 8,7, procent af de tyske mænd har medbragt en Ph.D., Også en relativt stor del af de tyske kvinder har medbragt en Ph.D., nemlig , 4,9,  procent. For de iranske kvinder er andelen , 3,2, procent og blandt de rumænske kvinder har , 2,8,  procent en Ph.D. som medbragt uddannelse., Blandt de tyske, iranske og polske kvinder har henholdsvis , 28,9, procent, , 20,5, procent og , 20,7, procent medbragt en lang videregående uddannelse., Ser man på de rumænske indvandreres medbragte uddannelsesniveau, så har en mindre andel af både mænd og kvinder en lang videregående uddannelse: Henholdsvis , 7,9, og , 14,1, procent., Markant lønforskel trods sammenligneligt uddannelsesniveau, Indvandrere med medbragt uddannelse har altså i højere grad lange videregående uddannelser og Ph.d.-uddannelser end personer med dansk uddannelse., Til gengæld er deres gennemsnitlige timeløn markant lavere. En indvandrer med Ph.D. har i gennemsnit en timeløn på 308 kr., mens en person med dansk Ph.D.-uddannelse i gennemsnit har 369 kr. timelønnen for en indvandrer med medbragt Ph.D. er dermed knap 17 procent lavere i gennemsnit end for en person med dansk Ph.D.-uddannelse. , For personer med lang videregående uddannelse er lønforskellen endnu mere markant. Har man en dansk lang videregående uddannelse vil den gennemsnitlige timeløn være knap 330 kr. Er man indvandrer og har medbragt en lang videregående uddannelse, er timeløn i gennemsnit godt 264 kr. Det er næsten 66 kr. lavere, hvilket svarer til 20 procent mindre., For både personer med lange videregående uddannelser og Ph.D. er det vigtig at være opmærksom på, at alderen - og dermed sandsynligvis også antallet af år på arbejdsmarkedet - er lavere blandt indvandrere med medbragt uddannelse end blandt personer med en dansk uddannelse. Det må antages være en del af forklaringen på lønforskellen, da anciennitet på arbejdsmarkedet har betydning for lønnen., Oplysningerne om medbragt uddannelse er behæftet med en større usikkerhed end oplysninger om dansk uddannelse, hvilket gør, at estimatet for timelønnen er mere usikkert for personer med medbragt uddannelse end for personer med dansk uddannelse. Du kan læse mere om hvordan oplysningerne om medbragt uddannelse er indsamlet nederst., Store andele af indvandrere får ingen uddannelse efter grundskolen, Blandt alle indvandrere – både dem med dansk uddannelse og dem uden dansk uddannelse – er der overordnet set en højere frekvens af personer med lang videregående uddannelse end blandt personer med dansk oprindelse. Men tallene dækker over store forskelle fordelt på nationaliteterne., Når man ser på de ti hyppigst forekommende nationaliteter blandt personer, der er indvandret til Danmark, ser man, at især tre nationaliteter har særligt store andele personer, som ikke har fuldført uddannelse efter grundskolen – hverken før eller efter de kom til Danmark., Nationalitet , Mænd uden fuldført uddannelse efter grundskolen - hverken medbragt eller dansk uddannelse i pct. , Kvinder uden fuldført uddannelse efter grundskolen – hverken medbragt eller dansk uddannelse i pct. ,  Antal mænd i alt, Antal kvinder i alt, Syrisk, 68,3, 62,8, 9.204, 5.856, Tyrkisk, 51,5, 53,8, 14.548, 13.369 , Libanesisk, 35,9, 44,3, 6.139, 5.173, Samles personerne med medbragt og/eller dansk uddannelse, så har , 68,3, procent af mændene og , 62,8, procent af kvinderne fra Syrien en grundskoleuddannelse som deres højeste uddannelsesniveau., For tyrkiske mænd og kvinder er disse andele , 51,5, og , 53,8, procent, mens det for libanesiske mænd og kvinder er henholdsvis , 35,9, og , 44,3, procent., Blandt disse nationaliteter er der derfor også relativt få indvandrere, der har medbragt en lang videregående uddannelse eller en Ph.D.,  , Nationalitet , Mænd m. medbragt LVU i pct., Kvinder m. medbragt LVU i pct., Mænd m. medbragt Ph.D. i pct., Kvinder m. medbragt Ph.D. i pct., Antal mænd i alt, Antal kvinder i alt, Syrisk, 2,4, 1,7, 0,8, 0,7, 8.431, 5.405, Tyrkisk, 4,3, 2,2, 0,5, 0,4, 8.606, 7.695, Libanesisk, 7,2, 3,2, 0,4, 0,2, 2.978, 2.998, Om undersøgelsen, Formålet med undersøgelsen er at skabe et mere fuldstændigt billede af de uddannelsesmæssige baggrunde i Danmark i dag med fokus på formel uddannelse. Hensigten har været at indsamle data for medbragt uddannelse for alle, der er indvandret til Danmark siden 2004, som fortsat befinder sig i landet, og som ikke har fuldført eller er i gang med en formel uddannelse i Danmark pr. 30. juni 2016, og som på indvandringstidspunktet var mellem 15-65 år., Information om medbragt uddannelse er dels sket via et nyudviklet spørgeskema indsamlet henholdsvis på danske sprogskoler og via digital post (e-Boks), dels gennem en supplerende indsamling af eksisterende uddannelsesoplysninger registreret hos Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR)., På baggrund af de tilgængelige registerinformationer er uddannelsesniveauet søgt beregnet for de indvandrere, der ikke er opnået besvarelser for i undersøgelsen, for på den måde at give et kvalificeret uddannelsesskøn for den resterende del af populationen., Hvis du har spørgsmål til opgørelsen er du velkommen til at kontakte Johanne Snog Gillesberg på mail , jsg@dst.dk, eller telefon 39 17 31 25.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-09-06-indvandrere-uden-dansk-uddannelse-har-ofte

Bag tallene

Nyt fra Danmarks Statistik: Arbejdsløsheden (md.)

Viser 321 - 335 af 335, 27.1.2000, Ingen ændring i arbejdsløshedsprocenten, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse for december 1999 er opgjort til 150.100 mod 150.900 for november 1999, hvilket svarer til 5,4 pct. af arbejdsstyrken for begge måned ..., Periode: December 1999,  , 10.1.2000, Fortsat fald i ledigheden, Det gennemsnitlige antal registrerede ledige for november 1999 er opgjort til 151.000 eller 5,4 pct. af arbejdsstyrken mod 152.500 eller 5,5 pct. for måneden før, når der ..., Periode: November 1999,  , 9.12.1999, Arbejdsløsheden (md.) oktober 1999, Periode: Oktober 1999,  , 28.10.1999, Arbejdsløsheden (md.) september 1999, Periode: September 1999,  , 7.10.1999, Arbejdsløsheden (md.) august 1999, Periode: August 1999,  , 25.8.1999, Arbejdsløsheden (md.) juli 1999, Periode: Juli 1999,  , 29.7.1999, Arbejdsløsheden (md.) juni 1999, Periode: Juni 1999,  , 8.7.1999, Arbejdsløsheden (md.) maj 1999, Periode: Maj 1999,  , 27.5.1999, Arbejdsløsheden (md.) april 1999, Periode: April 1999,  , 29.4.1999, Arbejdsløsheden (md.) marts 1999, Periode: Marts 1999,  , 8.4.1999, Arbejdsløsheden (md.) februar 1999, Periode: Februar 1999,  , 11.3.1999, Arbejdsløsheden (md.) januar 1999, Periode: Januar 1999,  , 28.1.1999, Arbejdsløsheden (md.) december 1998, Periode: December 1998,  , 11.1.1999, Arbejdsløsheden (md.) november 1998, Periode: November 1998,  , 10.1.1999, Arbejdsløsheden (md.) november 1999, Periode: November 1999,  , Forrige, 1, ..., 13, 14, 15, 16, 17

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/nyt?series=203&page=17

Nyt fra Danmarks Statistik: Arbejdsløsheden (md.)

Viser 61 - 80 af 335, 30.7.2021, Ledigheden falder fortsat, Fra maj til juni faldt den sæsonkorrigerede ledighed med 5.300 til 108.600, svarende til en ledighedsprocent på 3,8 pct. og et fald på 0,2 procentpoint. Ledigheden er på ..., Periode: Juni 2021,  , 30.6.2021, Største fald i ledigheden på en enkelt måned, Fra april til maj faldt den sæsonkorrigerede ledighed med 13.900 til 115.300, svarende til en ledighedsprocent på 4,0 pct. Det er det største månedlige fald i ledigheden ..., Periode: Maj 2021,  , 31.5.2021, Ledigheden stort set uændret seks måneder i træk, Siden oktober 2020 har ledigheden stort set været uændret, når der tages højde for sæsonudsving og omregnes til fuldtidspersoner. Fra oktober 2020 til og med marts 2021 f ..., Periode: April 2021,  , 29.4.2021, Ledigheden falder igen, Efter to måneder med stigende ledighed i januar og februar faldt ledigheden igen fra februar til marts. Fra februar til marts faldt den sæsonkorrigerede ledighed med 1.80 ..., Periode: Marts 2021,  , 31.3.2021, Stigende ledighed for anden måned i træk, Fra januar til februar steg ledigheden med 3.800 til 131.700, svarende til 4,6 pct., Periode: Februar 2021,  , 4.3.2021, Ledigheden steg for første gang i otte måneder, Fra december til januar steg ledigheden med 1.300 til 126.700. Det er første måned med stigende ledighed siden maj. Stigningen skyldes flere ikke-aktiverede ledige, både ..., Periode: Januar 2021,  , 29.1.2021, Fortsat faldende bruttoledighed i december, Fra november til december faldt bruttoledigheden med 2.000 til 125.600. Samtidig faldt ledighedsprocenten med 0,1 procentpoint til 4,4 pct. af arbejdsstyrken. Det er syve ..., Periode: December 2020,  , 8.1.2021, Ledigheden faldende et halvt år i træk, Fra oktober til november faldt bruttoledigheden med 3.200 til 127.700. Samtidig faldt ledighedsprocenten med 0,1 procentpoint til 4,5 pct. af arbejdsstyrken. Det er sjett ..., Periode: November 2020,  , 30.11.2020, Bruttoledigheden faldt i oktober for femte måned i træk, Fra september til oktober faldt bruttoledigheden med 3.600 til 131.200. Samtidig faldt ledighedsprocenten med 0,2 procentpoint til 4,6 pct. af arbejdsstyrken. Det er femt ..., Periode: Oktober 2020,  , 30.10.2020, Lille fald i bruttoledigheden i september, Fra august til september faldt bruttoledigheden med 1.400 til 136.300. Samtidig faldt ledighedsprocenten med 0,1 procentpoint til 4,8 pct. af arbejdsstyrken., Periode: September 2020,  , 30.9.2020, Bruttoledigheden atter under 5 pct. i august, Fra juli til august faldt bruttoledigheden med 9.700 til 137.800. Samtidig faldt ledighedsprocenten med 0,3 procentpoint til 4,9 pct. af arbejdsstyrken., Periode: August 2020,  , 31.8.2020, Bruttoledigheden falder igen fra juni til juli, Fra juni til juli faldt bruttoledigheden med 5.500 til 148.100. Samtidig faldt ledighedsprocenten med 0,2 procentpoint til 5,2 pct. af arbejdsstyrken., Periode: Juli 2020,  , 30.7.2020, Bruttoledigheden faldt lidt fra maj til juni, Fra maj til juni faldt bruttoledigheden med 4.100 til 154.600. Samtidig faldt ledighedsprocenten med 0,1 procentpoint til 5,5 pct. af arbejdsstyrken., Periode: Juni 2020,  , 30.6.2020, Bruttoledigheden stiger for tredje måned i træk, Som konsekvens af COVID-19 nedlukningen i midten af marts (se afsnittet 'Særlige forhold ved denne offentliggørelse') steg bruttoledigheden med yderligere 6.200 fra april ..., Periode: Maj 2020,  , 29.5.2020, Bruttoledigheden steget til det højeste niveau i 7 år, Som konsekvens af COVID-19 nedlukningen i midten af marts (se afsnittet 'Særlige forhold ved denne offentliggørelse') steg bruttoledigheden med yderligere 35.500 fra mart ..., Periode: April 2020,  , 30.4.2020, Stor stigning i bruttoledigheden i marts, Som konsekvens af COVID-19 nedlukningen i midten af marts (se afsnittet 'Særlige forhold ved denne offentliggørelse') steg bruttoledigheden med 13.400 fra februar til mar ..., Periode: Marts 2020,  , 31.3.2020, Uændret bruttoledighed fra januar til februar, Fra januar til februar var bruttoledigheden stort set uændret, hvilket svarer til et niveau på 103.900 fuldtidspersoner i februar. Dermed lå ledighedsprocenten fortsat på ..., Periode: Februar 2020,  , 28.2.2020, Bruttoledigheden er uændret for 15. måned i træk, Fra december til januar lå bruttoledigheden stort set uændret, hvilket svarer til et niveau på 103.800 fuldtidspersoner i januar. Dermed ligger ledighedsprocenten fortsat ..., Periode: Januar 2020,  , 30.1.2020, Bruttoledigheden er fortsat uændret, Fra november til december lå bruttoledigheden stort set uændret, hvilket svarer til et niveau på 104.300 fuldtidspersoner i december. Dermed ligger ledighedsprocenten for ..., Periode: December 2019,  , 8.1.2020, Bruttoledigheden er fortsat uændret, Fra oktober til november lå bruttoledigheden stort set uændret, hvilket svarer til et niveau på 104.400 fuldtidspersoner i november. Dermed ligger ledighedsprocenten fort ..., Periode: November 2019,  , Forrige, 1, 2, 3, 4, 5, ..., 17, Næste

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/nyt?series=203&page=4

Nyt fra Danmarks Statistik: Arbejdsløsheden (md.)

Viser 301 - 320 af 335, 27.9.2001, Uændret ledighedsprocent, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i august var 141.000 mod 141.900 i juli, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer, for begge måneder, til en arbejdsløsheds ..., Periode: August 2001,  , 6.9.2001, Fortsat fald i den sæsonkorrigerede ledighed, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i juli var 142.200 mod 144.000 i juni, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Hermed har der været tale om et ledighedsfald på 0,1 p ..., Periode: Juli 2001,  , 2.8.2001, Uændret ledighedsprocent, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i juni var 144.800 mod 145.500 i maj, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer, for begge måneder, til en arbejdsløshedspro ..., Periode: Juni 2001,  , 28.6.2001, Faldende arbejdsløshed, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i maj var 145.400 mod 149.400 i april, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer til et fald i arbejdsløshedsprocenten på 0, ..., Periode: Maj 2001,  , 12.6.2001, Arbejdsløsheden stort set uændret, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i april var 151.000 mod 151.200 i marts, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer til en arbejdsløshedsprocent på 5,4 pct. ..., Periode: April 2001,  , 3.5.2001, Ledighedsprocenten uændret, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i marts var 151.300 mod 151.200 (revideret) i februar, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer til en arbejdsløshedsprocen ..., Periode: Marts 2001,  , 29.3.2001, Stigning i den sæsonkorrigerede ledighed, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i februar var 151.100 mod 148.900 (revideret) i januar, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Hermed har der været tale om en ledig ..., Periode: Februar 2001,  , 8.3.2001, Fortsat fald i den sæsonkorrigerede ledighed, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i januar var 147.800 mod 149.500 (revideret) i december, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Hermed er der tale om et fald på 0,1 ..., Periode: Januar 2001,  , 25.1.2001, Fald i den sæsonkorrigerede ledighed, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i december var 149.700 (eller 5,4 pct.) mod 152.600 (eller 5,5 pct.) (revideret) i november, når der korrigeres for sæsonbevægelser. ..., Periode: December 2000,  , 8.1.2001, Lille stigning i den sæsonkorrigerede ledighed, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i november var 154.900 mod 154.100 (revideret) i oktober, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Dette svarer til en stigning på 0,1 ..., Periode: November 2000,  , 7.12.2000, Uændret arbejdsløshedsprocent, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i oktober er opgjort til 153.700 mod 152.500 (revideret) i september, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer for begge må ..., Periode: Oktober 2000,  , 26.10.2000, Stigning i den sæsonkorrigerede ledighed, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i september er opgjort til 152.000 mod 149.800 (revideret) i august, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Dette svarer til en sti ..., Periode: September 2000,  , 28.9.2000, Arbejdsløsheden falder igen, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i august var 146.000 mod 148.800 (revideret) i juli, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Dette svarer til et fald på 0,1 pro-cent ..., Periode: August 2000,  , 7.9.2000, Mindre stigning i den sæsonkorrigerede arbejdsløshed, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i juli 2000 er opgjort til 151.000 mod 150.300 (reviderede tal) i juni 2000. Det svarer til en arbejdsløshedsprocent på 5,4 pct. af a ..., Periode: Juli 2000,  , 3.8.2000, Stigning i den sæsonkorrigerede arbejdsløshed, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse for juni 2000 er opgjort til 150.000 eller 5,4 pct. af arbejdsstyrken mod 148.400 eller 5,3 pct. (reviderede tal) for maj, når der ko ..., Periode: Juni 2000,  , 29.6.2000, Mindre stigning i antallet af arbejdsløse, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse for maj 2000 er opgjort til 146.700 eller 5,3 pct. af arbejdsstyrken mod 146.000 eller 5,2 pct. (reviderede tal) for april, når der k ..., Periode: Maj 2000,  , 13.6.2000, Arbejdsløsheden falder igen, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse for april 2000 er opgjort til 144.400 eller 5,2 pct. af arbejdsstyrken mod 146.900 (revideret tal) eller 5,3 pct. for marts, når der ..., Periode: April 2000,  , 3.5.2000, Fortsat fald i antallet af arbejdsløse, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse for marts 2000 er opgjort til 147.800 mod 148.400 (revideret) i februar 2000. Det svarer til en arbejdsløshedsprocent på 5,3 pct. af ..., Periode: Marts 2000,  , 30.3.2000, Fortsat moderat fald i antallet af arbejdsløse, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse for februar 2000 er opgjort til 148.000 eller 5,3 pct. af arbejdsstyrken mod 149.000 (revideret) eller 5,4 pct. af arbejdsstyrken i j ..., Periode: Februar 2000,  , 9.3.2000, Mindre fald i antallet af arbejdsløse, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse for januar 2000 er opgjort til 148.800 eller 5,3 pct. af arbejdsstyrken mod 150.200 (revideret) eller 5,4 pct. af arbejdsstyrken i de ..., Periode: Januar 2000,  , Forrige, 1, ..., 13, 14, 15, 16, 17, Næste

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/nyt?series=203&page=16