Søgeresultat

Bæredygtighed på solidt datagrundlag

Danmarks Statistik er i gang med en række initiativer, der skal gøre det lettere at måle på FN’s bæredygtighedsmål., 24. februar 2017 kl. 14:30 ,  , I foråret 2017 kommer den danske regering med sit udkast til en handlingsplan for Danmarks opfølgning og implementering af FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling (SDG). De 17 mål danner rammen for, hvordan Danmark sammen med resten af verden skal bevæge sig fremad mod et bæredygtigt samfund både socialt, miljømæssigt og økonomisk. Regerings handlingsplan kommer derfor også til at danne rammen for, hvordan Danmark – på det statslige og samfundsmæssige niveau – skal arbejde med verdensmålene frem til år 2030., SDG’erne er en udfordring fagligt og aktivitetsmæssigt for nationale statistikorganisationer som Danmarks Statistik. Baseret på erfaringerne fra år 2000 målene (Millenium Development Goals - MDG) er det en klar målsætning, at data til opfølgning på FN’s bæredygtighedsmål skal være langt bedre, end det var tilfældet med MDG’erne. Med SDG målsætning om at få alle med (leave no one behind) er der behov for detaljerede data af høj kvalitet. Det er afgørende vigtige målsætninger, der stiller krav til kvalitet og omfang af den statistik, der skal produceres., Danmarks Statistik har indtil videre adresseret disse nye behov ved følgende aktiviteter:, Datadækning og formidling i relation til den nationale danske handlingsplan, Danmarks Statistik har deltaget i arbejdet sammen med Udenrigsministeriet og i den interministerielle arbejdsgruppe. Her har vi gennemført en kortlægning af datatilgængelighed i Danmark for opfølgning på de vedtagne globale indikatorer. Endvidere har vi en intensiv dialog med en række større danske erhvervsvirksomheder, NGOer og danske FN-organisationer, som har udtrykt ønske om et tættere samarbejde med Danmarks Statistik om såvel de nationale indikatorer som udviklingen af indikatorer der er særligt relevante i et erhvervsmæssigt perspektiv. Der er for os ingen tvivl om, at der er store forventninger til de muligheder som SDGerne giver for et land som Danmark både hos erhvervslivet og i civilsamfundet., Bedre og billigere data internationalt – promovering af den danske model, For det andet er det en international opgave for det samlede ’statistiksamfund’ at leve op til forventningerne om en datadækning af SDG’erne med veldokumenterede og detaljerede data af høj kvalitet. Danmarks Statistik har fra første færd slået på de datamæssige muligheder i anvendelsen af data fra administrative kilder for at sikre detaljerede data. Gode administrative data er et fundament for god politisk ledelse og god regeringsførelse, og samtidig kan de anvendes til god statistik. Danmark har derfor lige fra starten af det statistiske arbejde på området engageret sig i den High Level Group, der på statistikområdet arbejder med kapacitetsopbygning. Samtidig er vi kommet i kontakt med tre lande, der ønsker at udvikle deres kapacitet til at anvende administrative data i statistikproduktionen; Vietnam, Phillipinerne og Ecuador. Sammen undersøger vi samarbejdsmuligheder og søger om midler til projekter, der kan styrke disse landes statistikkapacitet baseret på administrative data., Praktiske og operationelle globale indikatorer – sikring af at danske interesser tilgodeses, For det tredje er det vigtigt, at SDG målepunkterne og indikatorer bliver så statistik operationelle som overhovedet muligt. Derfor har vi også deltaget i arbejdet med udvikling af målepunkter og indikatorer i den af FN nedsatte Inter Agency Expert Group, der samler nationale statistikbureauer, samt FN organisationer og andre globale organisationer (Verdensbanken, IMF o.lign) om udviklingen på området. Vores involvering i denne gruppe koordineres med Udenrigsministeriet og følges tæt af civilsamfundet og andre aktører involveret i arbejdet med FN’s bæredygtighedsmål.,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-02-24-baeredygtighed-paa-solidt-datagrundlag

Bag tallene

Alder, indkomst og køn spiller en væsentlig rolle på tandlægebesøg (Rettet 16. oktober 2018)

Tandlægebesøg er mere udbredte blandt ældre, kvinder og personer med høje indkomster end blandt unge, mænd og personer med lave indkomster., 22. februar 2017 kl. 9:47 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, 16. oktober 2018: Populationerne, der lå til grund for andelene i første og andet afsnit, var forkerte, hvilket betød, at andele i begge afsnit var for lave. Data er nu rettet – de to første figurer er ændret, så de afspejler de korrekte data. Ændrede tal i teksten er markeret med rødt. Afsnit tre og fire er begge opdaterede med de nyeste data. I disse afsnit har tallene i teksten hele tiden været korrekte., Cirka , 54, procent af den voksne befolkning var i 2017 en tur i tandlægestolen. Dette er en nedgang siden 2007, hvor andelen var omtrent , 60, procent. Tallene dækker over store forskelle, alt efter hvilken befolkningsgruppe man undersøger. Tager man borgernes indkomster i betragtning, viser det sig, at de 25 procent af borgerne, der har de laveste indkomster, altså den 1. kvartil, typisk springer tandlægebesøget over. Således var der cirka , 35, procent fra denne indkomstgruppe, der var hos tandlægen i 2017. I takt med at indkomstniveauet stiger, er der flere borgere, der vælger at gå til tandlægen. For gruppen med de 25 procent af borgerne, som har de største indkomster, den 4. kvartil, var næsten , 70, procent heraf et smut omkring tandlægen samme år., Kvinder går mere til tandlægen end mænd, Statistikken tegner et billede af, at der er en væsentlig forskel imellem kønnene, og hvor store andele der frekventerer tandlægestolen. For alle opgjorte år er andelen af kvinder, der var ved tandlægen, højere, end andelen af mænd der gik til tandlægen. Spændet var størst i 2011 med , 7,4, procentpoint, og det var mindst i 2014 med , 5,7, procentpoint. Data fra 2017, som er de nyeste data på området, viser, at , 57,4, procent af danske kvinder over 18 år havde kontakt til en tandlæge, og at det var tilfældet for , 50,2, af de danske mænd., Husstandenes forbrug er steget lidt efter større fald, De nyeste data for husstandenes gennemsnitlige forbrug på tandlægebesøg viser en mindre stigning. Opgjort i faste priser brugte en gennemsnitlig husstand 2.467 kr. i 2015, hvorefter det voksede til 2.609 kr. i 2016. Stigningen kommer dog oven på, at forbruget i 2015 var på det laveste niveau i en tiårig periode. Husstandenes gennemsnitlige forbrug på tandlæge faldt støt fra periodens højeste niveau på 3.266 kr. i 2011 til niveauet i 2015. , De 71-årige modtager mest i tandlægehjælp, Ud over husstandenes udgifter til tandlægebesøg, har det offentlige udgifter til tandlægehjælp. Ser man på 2017 havde det offentlige i alt udgifter for 1,62 milliarder kroner til tandlægehjælp. Typisk stiger udgiften til borgernes tandlægehjælp, desto ældre de er., De 71-årige får tilsammen 37,6 millioner kroner i tandlægehjælp og er dermed den aldersgruppe, der modtager mest tandlægehjælp. Tandlægehjælpen til borgere over 71 år falder støt, som alderen stiger., Tallene i artiklen er undtaget børn under 18 år, der går gratis til tandlægen. I statistikken gøres der ikke forskel på typen af konsultation ved tandlæge og tandpleje., Data til denne artikel er leveret af Susanne Brondbjerg og Dorthe Jensen. Har du spørgsmål til tandlægebesøg fordelt på køn og indkomstkvartiler eller de offentlige udgifter til tandlægehjælp, er du velkommen til at kontakte Susanne Brondbjerg på , snb@dst.dk, eller 3917 3546. Har spørgsmål til husstandenes forbrug på tandlægebesøg, kan du kontakte Dorte Jensen på , doh@dst.dk, eller 3917 3572.,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-22-02-Alder-indkomst-og-koen-spiller-en-vaesentlig-rolle-paa-tandlaegebesoeg

Bag tallene

Nyt fra Danmarks Statistik: Regnskaber for offentlig forvaltning og service

Serien har tidligere heddet , Budgetter for offentlig forvaltning og service (marts-version), Viser 41 - 54 af 54, 5.11.2007, Store overskud på de offentlige finanser, Overskuddet på de offentlige finanser var i 2006 på 79,9 mia. kr. Til sammenligning var overskuddet i 2004 og 2005 på henholdsvis 27,3 mia. kr. og 77,4 mia. kr. Vi er sål ..., Periode: 2006 (oktober-version),  , 1.6.2007, Offentligt forbrug på 420 mia. kr., Det offentlige forbrug er opgjort til 420 mia. kr. i 2006. Der er hermed tale om en stigning på 4,5 pct. i løbende priser fra 2005 til 2006 mod en stigning på 3,3 pct. år ..., Periode: 2006 (maj-version),  , 1.11.2006, Stort overskud på de offentlige finanser, Overskuddet på de samlede offentlige finanser var i 2005 på 72 mia. kr. Året før var overskuddet på 28 mia. kr. Med et budgetteret overskud i 2006 på 36 mia. kr. er Danma ..., Periode: 2005 (oktober-version),  , 2.6.2006, Offentligt forbrug på 402 mia. kr., Det offentlige forbrug er opgjort til 402 mia. kr. i 2005. Der er tale om en stigning på 3,5 pct. i løbende priser fra 2004 til 2005 mod en stigning på 4,6 pct. året før., Periode: 2005 (maj-version),  , 4.11.2005, Stort overskud på de offentlige finanser, Overskuddet på de offentlige finanser var i 2004 på 24,8 mia. kr., hvilket skal ses i forhold til et lille underskud på 1,0 mia. kr. i 2003. Sammen med et budgetteret ove ..., Periode: 2004 (oktober-version),  , 6.6.2005, Igen overskud på de offentlige finanser , Som følge af nogle principielle ændringer i det europæiske nationalregnskabssystem, ENS95, er der i det danske nationalregnskab opstået behov for at foretage en tilpasnin ..., Periode: 2004 (maj-version),  , 5.11.2004, Lavere vækst i det offentlige forbrug, Det offentlige forbrug, der bl.a. omfatter aflønning af ansatte og forbrug i produkti-on, er opgjort til 371,8 mia. kr. i 2003. Det svarer til en stigning på 3,7 pct. i f ..., Periode: 2003 (oktober-version),  , 3.6.2004, Fortsat stort overskud på de offentlige finanser, Overskuddet på de offentlige finanser er i 2003 opgjort til 16,9 mia. kr. I 2002 var overskuddet på 21,2 mia. kr. Der var hermed tale om et fald i overskuddet på 4,3 mia. ..., Periode: 2003 (maj-version),  , 7.11.2003, Fald i de offentlige investeringer, Efter en årrække med stigninger i de offentlige investeringer faldt investeringerne fra 25,1 mia. kr. i 2001 til 24,2 mia. kr. i 2002. Dette er et fald på 3,8 pct. opgjor ..., Periode: 2002 (oktober-version),  , 6.6.2003, Fortsat stort overskud på de offentlige finanser, Overskuddet på de offentlige finanser er i 2002 opgjort til 27 mia. kr. i løbende priser. Det forholdsvis store overskud er opnået på trods af, at den Særlige Pensionsops ..., Periode: 2002 (maj-version),  , 8.11.2002, Store investeringer på folkeskoleområdet, I 2001 var investeringerne på folkeskoleområdet 4,3 mia. kr., der dækker over udgifter til nybygninger samt større forbedringer af skoler. I 2001 steg udgifterne til diss ..., Periode: 2001 (oktober-version),  , 4.6.2002, Lave aktiekurser påvirkede skatteindtægterne, Statens indtægter fra beskatningen af pensionsafkast var 0,9 mia. kr. i 2001, hvilket er et fald på 8 mia. kr. i forhold til året før. Indtægterne var hermed de laveste s ..., Periode: 2001 (maj-version),  , 9.11.2001, Afdæmpet vækst i det samlede offentlige forbrug, Det offentlige forbrug (konsumudgiften) udgjorde 325,8 mia. kr. i 2000. Sammenholdt med året før var væksten på 3,8 pct. Korrigeret for den generelle stigning i lønninger ..., Periode: 1996-2000 (oktober-version),  , 12.6.2001, Fortsat vækst i det offentlige konsum, Det offentlige forbrug udgjorde 325,9 mia. kr. i 2000. Væksten i løbende priser var på 4 pct. i forhold til året før. Korrigeres der skønsmæssigt for udviklingen i lønnin ..., Periode: 2000 (maj-version),  , Forrige, 1, 2, 3

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/nyt?series=386&page=3

Nyt fra Danmarks Statistik: Forbrugerforventninger

Viser 301 - 320 af 326, 26.3.2001, Forbrugernes forventninger falder fortsat, Den samlede forbrugertillidsindikator, som er på 0 i marts, er faldet med 1 point siden den forudgående måling i februar. Faldet skyldes, at flere forbrugere vurderer lan ..., Periode: Marts 2001,  , 23.2.2001, Faldende forventninger blandt forbrugerne, Den samlede forbrugertillidsindikator faldt med 2 point fra januar til februar. Faldet er en konsekvens af, at forbrugerne vurderer såvel familiens som landets nuværende ..., Periode: Februar 2001,  , 23.1.2001, Fortsat stigende optimisme blandt forbrugerne, Den samlede forbrugertillidsindikator steg med 1 point fra december til januar. Stigningen skyldes, at forbrugerne vurderer såvel familiens som landets nuværende økonomis ..., Periode: Januar 2001,  , 22.12.2000, Svag stigning i forbrugernes forventninger, Den samlede forbrugertillidsindikator steg med 1 point fra november til december. Stigningen skyldes, at vurderingen af landets fremtidige økonomiske situation er betydel ..., Periode: December 2000,  , 23.11.2000, Forbrugernes forventninger falder fortsat, Den samlede forbrugertillidsindikator faldt med 2 point fra oktober til november og dermed fortsætter efterårets tendens til stigende pessimisme hvad angår familiens og l ..., Periode: November 2000,  , 23.10.2000, Moderat optimisme blandt forbrugerne, Inden for den sidste måned er der kun sket mindre forskydninger i forbrugernes forventninger, idet den samlede forbrugertillidsindikator steg med 1 point fra 2 i septembe ..., Periode: Oktober 2000,  , 25.9.2000, Fald i forbrugernes optimisme, Fra august til september faldt forbrugeretillidsindikatoren med 2 point til 2 i september og er dermed den laveste siden april. Faldet skyldes tre forhold. For det første ..., Periode: September 2000,  , 23.8.2000, Fortsat optimisme blandt forbrugerne, Efter et mindre fald i juli steg forbrugeretillidsindikatoren med 1 point til 4 i august og er dermed tilbage på forårsmånedernes niveau. Stigningen fra juli til august s ..., Periode: August 2000,  , 24.7.2000, Mindre fald i forbrugernes forventninger, Den samlede forbrugertillidsindikator faldt med 2 point fra 5 i juni til 3 i juli og er dermed den laveste siden april. Faldet skyldes to forhold. For det første falder i ..., Periode: Juli 2000,  , 21.6.2000, Forbrugerne er stadig optimister, Den samlede forbrugertillidsindikator steg med 1 point fra 4 i maj til 5 i juni. Stigningen skyldes, at indikatorerne vedrørende den nuværende økonomiske situation, såvel ..., Periode: Juni 2000,  , 24.5.2000, Forbrugerne er stadig optimister, Den samlede forbrugertillidsindikator er uændret 4 point fra april til maj. Der er kun sket små forskydninger fra april til maj i samtlige spørgsmål, der indgår i forbrug ..., Periode: Maj 2000,  , 27.4.2000, Markant stigning i forbrugerenes optimisme, Den samlede forbrugertillidsindikator steg med 5 point fra marts til april. Den viser nu 4 point og er hermed den højeste siden foråret 1998. Samtlige spørgsmål, der indg ..., Periode: April 2000,  , 22.3.2000, Lille fald i forbrugernes forventninger, Den samlede forbrugertillidsindikator faldt med 2 point fra februar til marts og viser nu -1 point. Faldet skyldes to forhold. For det første er vurderingen af famili-ens ..., Periode: Marts 2000,  , 22.2.2000, Fortsat stigning i forbrugernes forventninger, Den samlede forbrugertillidsindikator steg med 3 point fra januar til februar og viser nu 1 point. Stigningen skyldes især, at indikatoren for det hensigtsmæssige i at an ..., Periode: Februar 2000,  , 24.1.2000, Forbrugernes forventninger stiger, Den samlede forbrugertillidsindikator steg med 4 point fra december til januar og viser nu -2 point. Næsten alle indikatorer er steget, men især på spørgsmålet om det hen ..., Periode: Januar 2000,  , 22.12.1999, Forbrugerforventninger december 1999, Periode: December 1999,  , 19.11.1999, Forbrugerforventninger november 1999, Periode: November 1999,  , 21.10.1999, Forbrugerforventninger oktober 1999, Periode: Oktober 1999,  , 21.9.1999, Forbrugerforventninger september 1999, Periode: September 1999,  , 20.8.1999, Forbrugerforventninger august 1999, Periode: August 1999,  , Forrige, 1, ..., 13, 14, 15, 16, 17, Næste

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/nyt?series=133&page=16

Kerneinflation på højde med midten af fattigfirserne

Kerneinflationen har denne vinter ligget på det højeste niveau i 38 år og toppede i februar med 6,7 pct. Til sammenligning var kerneinflationen ca. det halve omkring finanskrisen, og i starten af 1980’erne nåede den tre gange op på 10,1 pct., 18. april 2023 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Har du været ude at købe en ny bil eller møbler, og overrasker prisen fra gang til gang? Eller kan du mærke, at dine abonnementer, din husleje eller håndværkeren er steget i pris? Ja, så er du ikke alene. I løbet af vinteren er den såkaldte kerneinflation steget til det højeste niveau siden oktober 1984, hvor den var 7,2 pct. Til sammenligning var kerneinflationen ca. det halve lige før finanskrisen i august og september 2008 med 3,3 pct. Det højeste niveau for kerneinflation målt i Danmark siden 1981 var 10,1 pct., som er blevet målt tre gange – i december 1981, februar 1982 og i januar 1983. Siden november 2022 har den samlede inflation været aftagende, mens kerneinflationen ikke er fulgt med nedad i samme tempo. I marts faldt kerneinflationen en smule til 6,4 fra 6,7 i februar., ”Kerneinflationen ligger på et højt niveau nu. Det er især produkter som fx restaurantbesøg, køb af nye biler, husleje og møbler, som trækker op,” siger Christian Lindeskov, afdelingsleder i Danmarks Statistik. , Der arbejdes ofte med to inflationsbegreber. Det samlede inflationstal og kerneinflation. Det samlede inflationstal indeholder alt, vi som forbrugere køber. Her er fx el, gas og alle fødevarer inkluderet, og prisen på disse grupper kan svinge meget over kort tid. Kerneinflationen dækker over de samme køb som forbrugerprisindekset dog med undtagelse af energi og ikke-forarbejdede fødevarer. Kerneinflationen er derfor ikke påvirket af prisudviklingen på el og varme, benzin og ikke-forarbejdede fødevarer som fx kød, frugt og grønt. , Kerneinflationen er interessant, da den kan give et billede af, hvor bredt funderet prisstigningerne er i samfundet. Varegrupperne energi og ikke-forarbejdede fødevarer er varer med meget fluktuerende priser. Når der ses en stigning i kerneinflationen, betyder det derfor, at vi som forbrugere vil opleve, at flere af de varer, vi køber, er steget i pris. En stigning i den samlede inflation kan derimod være drevet af en midlertidig stigning i fx energipriserne., Anm.: Kerneinflationen er opgjort som den årlige stigning i forhold til samme måned året før., Kilde: , www.statistikbanken.dk/PRIS111 , samt egne beregninger., Ungarn har EU’s højeste kerneinflation, Vender vi blikket ud mod kerneinflationen i de 27 EU-lande opgjort efter det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks også forkortet HICP, så er der lande mod øst, hvor kerneinflationen er steget voldsomt i løbet af det seneste år. , Fakta:, HICP bliver opgjort på baggrund af vare- og tjenestepriser, og måler forbrugerprisernes udvikling på en sammenlignelig måde i EU-landene, samt Island, Norge og Schweiz., I Ungarn er stigningen højest med 23,3 pct. fra februar 2022 til februar 2023. Ungarn lå i forvejen på et højt niveau ift. kerneinflation for et år siden i februar 2022 på 7,8 pct. I den anden ende finder vi Luxembourg med den laveste stigning i de 27 EU-lande hen over det seneste år med 4,9 pct. Når den danske kerneinflation opgøres efter HICP-metoden, så var den 7,5 pct. i februar 2023.  , Anm.: Kerneinflationen er opgjort som den årlige stigning i forhold til samme måned året før., Kilde: , www.ec.europa.eu/eurostat/databrowser/view/prc_hicp_manr/default/table?lang=en, Fakta:, Inflation og kerneinflation kan opgøres både ved brug af forbrugerprisindekset og det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks - også forkortet HICP. Der er én primær forskel mellem forbrugerprisindekset og HICP, nemlig at omkostninger til ejerboliger indgår i forbrugerprisindekset, men ikke i HICP. Det betyder, at inflationen og kerneinflationen er forskellig afhængigt af, hvilken af de to opgørelsesmetoder, der vælges. Forbrugerprisindekset bruges typisk til at beskrive prisudviklingen i Danmark, mens HICP bruges til at sammenligne med resten af verden.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2023-04-18-kerneinflation-paa-hojde-med-midten-af-fattigfirserne

Bag tallene

Så meget dyrere er feriehusene i højsæsonen

De forhøjede udlejningspriser på feriehuse i højsæsonen fik et ekstra hak op sidste år: Her var udlejningsprisen over 130 pct. højere om sommeren end i lavsæsonen., 28. juni 2023 kl. 7:30 ,  , Der var desværre fejl i tallene for antal bookede husuger i juli 2023. Rettelser foretaget 4. september 2023., En fordobling af prisen – dvs. en forhøjelse på ca. 100 pct. - på at leje et feriehus i højsæsonen er et velkendt ferievilkår. I perioden 2018-2021 kostede det eksempelvis mellem 110 og 122 pct. mere at leje et feriehus i juli end i november., Sidste år kom forskellen mellem høj- og lavsæson op på 131 procent. Det betyder, at et tænkt eksempel med et sommerhus i klitterne 500 meter fra Vesterhavet med pejs, sauna, træterrasse og stik til elbil, der sidste vinter kostede 3.000 kr. for en uge, kom op på 6.942 kr. for en uge sidste sommer. , Priserne har været højest i juli hvert år siden 2018, mens billigste måned har varieret lidt fra år til år. November er billigste måned i nogle af årene, mens hhv. januar eller februar-marts er billigste måneder andre år., Prisindeks for leje af sommerhuse, 2018-2022, Kilde: Særkørsel på baggrund af statistikbanken/PRIS111, Tyske gæster tilbage i danske feriehuse, Efter boomet i bookinger fra danske gæster under COVID-19 ligger antallet i år nede på før-corona-niveauet, ligesom det også gjorde sidste år – dog med en mindre stigning i år. Danske gæster har således booket i alt , 36.957, husuger i danske feriehuse i juli i år, sidste år i juli var tallet 35.580. , I nedlukningsårene 2020 og 2021 blev antallet næsten fordoblet med over 70.000 bookede husuger fra danske gæster i juli. , Antallet af bookede uger fra tyske gæster i danske feriehuse nærmer sig ligeledes niveauet fra 2019. Under COVID-19 faldt antallet af bookede uger fra tyske gæster markant; især i 2021, hvor antallet blev næsten halveret. I år er der booket , 58.323, husuger fra tyske gæster - stadig et stykke under 2019-niveauet på 67.049, men samtidig på vej op., Bookede uger i danske feriehuse i juli, 2019-2023, Kilde: Statistikbanken , www.statistikbanken.dk/FERIE2, Læs også: ”Rekordhøjt antal tyskere skal holde påske i danske sommerhuse” (Bag Tallene, marts 2023) , https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-03-28-rekordhoejt-antal-tyskere, Feriehusene vokser, Feriehusene i Danmark bliver større og større. På ti år er bestanden af små feriehuse skrumpet betydeligt, mens der bliver flere og flere af de store: Fra 2013 til 2023 er antallet af feriehuse på under 50 kvm faldet med 15 pct. Dem er der nu 40.721 tilbage af. I samme periode er antallet af feriehuse på mindst 100 kvm. steget med 31 pct. Dermed er antallet af huse på den størrelse kommet op på , 47.448, i 2023., Udvikling 2013-2023 i andel feriehuse fordelt på størrelse, Kilde: Statistikbanken www.statistikbanken.dk/BOL103

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2023-06-28-feriehuse-priser-kvm

Bag tallene

Vi købte for rekordmange penge i detailhandlen i julen 2023

Sidste år blev der lagt 38,5 mia. kr. i den danske detailhandel i december, som hvert år er den måned, hvor omsætningen topper. Det var især boghandlere, legetøjsforretninger og butikker, der sælger køkkenudstyr, der havde travlt i julen 2023., 16. december 2024 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Vi bruger flere og flere penge i den danske detailhandel, og forbruget bliver især skruet op i december, hvor omsætningen i detailhandlen topper hvert år. I december sidste år købte vi for 38,5 mia. kr. i de danske butikker – inkl. handel på nettet. Det er den højest målte månedlige omsætning i detailstatistikkens levetid, og der var tale om en stigning på 3,2 pct. i forhold til december 2022. Detailsalget i december udgjorde 9,7 pct. af årets detailomsætning i 2023. , ”Hvert år ser vi et forbrugsmønster, hvor december er årets højdepunkt for omsætningen i den danske detailhandel. Det er ikke overraskende, at forbruget er højt i forbindelse med julehandlen. I december sidste år brugte vi særligt mange penge, hvilket blandt andet skyldtes, at den høje inflation, som vi især så i 2022, har givet anledning til et højere prisniveau end tidligere,” siger Kari Anne Janisse Arildsen, fuldmægtig i Danmarks Statistik., På den anden side er det februar, der hvert år stikker ud i den modsatte ende som den måned, hvor omsætningen er lavest., Detailomsætningsindeks, løbende priser, januar 2010-december 2023 , Kilde: , www.statistikbanken.dk/deta212, Julehandlen starter tidligere, Selvom december er den måned, hvor vi lægger flest penge i både fysiske og online forretninger, udgjorte den i 2023 en mindre andel af årets omsætning end tidligere. Sammenlignet med perioden 2010-2019 var december måneds andel af årets omsætning i 2023 faldet fra 10,4 pct. til 9,7 pct. Til gengæld var november måneds andel steget fra 8,6 pct. til 9,0 pct. i 2023., ”At decembers andel af årets omsætning var mindre sidste år skyldes blandt andet, at forbruget spreder sig mere over hele året end tidligere. Samtidig kan det, at omsætningen er steget i november, vidne om, at der bliver handlet ind til julegaverne tidligere end førhen. Black Friday og andre juletilbud i november kan fx have haft indflydelse på, at vi begynder juleindkøbet tidligere end før,” siger Kari Anne Janisse Arildsen., Andelen af årets omsætning i detailhandlen, pct., 2023 og gns. af 2010-2019, Kilde: Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/deta211, Køkkenmaskiner, bøger og legetøj under juletræet, Især forretninger med køkkenudstyr, boghandlere og legetøjsforretninger har travlt op til jul. Sidste år landede henholdsvis 20,1, 19,5 og 18,7 pct. af hele årets omsætning i kasseapparatet i december i disse tre brancher. For detailhandel med køkkenudstyr og legetøjsforretninger er det dog et fald i andelen af omsætningen sammenlignet med 2010-2019., Kigger vi på omsætningen i november for fx forretninger med køkkenudstyr, udgjorde salget i november 14,8 pct. af årets omsætning. Det er en stigning på 2,6 procentpoint sammenlignet med 2010-2019-gennemsnittet., ”Det kan være vanskelige tal at fortolke, men en vigtig pointe her er, at selvom detailomsætningen er højest i december, så er ændringen i andelen af årets omsætning størst for november. Sagt med andre ord bliver der handlet ind til flere af de klassiske julegaveindkøb i november end tidligere. Det er især elektriske apparater og elektronik, som ofte er på udsalg til Black Friday og andre juletilbud i november, der sælger bedre i november end tidligere,” forklarer Kari Anne Janisse Arildsen., December og novembers andel af årets omsætning på brancheniveau, 2010-2019, 2022-2023, Kilde: Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/deta211

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2024-12-16-rekordmange-penge-i-detailhandlen-i-julen-2023

Bag tallene

Rekordhøjt antal tyskere skal holde påske i danske sommerhuse

Antallet af sommerhusudlejninger denne påske holder sig tæt på det historisk høje niveau fra sidste år. Det skyldes i høj grad tyske gæster; aldrig før har så mange tyskere booket sommerhuse i Danmark i marts-april. , 28. marts 2023 kl. 7:30 , Af , Presse, Efter et markant dyk i udlejningen af danske sommerhuse i påsken i nedlukningsåret 2021 holder niveauet sig oppe i nærheden af det rekordhøje antal bookede husuger fra sidste år. , Det fortsat høje niveau skyldes tyske gæster, som her i påskemånederne marts og april har booket danske sommerhuse som aldrig før. Antallet af bookede husuger fra tyske gæster ligger på ca. 48.700 for marts og april i år – det er det er højeste antal, der hidtil er blevet målt på denne årstid.  Sidste år havde tyske gæster booket ca. 48.300 husuger i Danmark i de to påskemåneder. , Tyskerne ser dermed ud til at holde fast i et nyt feriemønster efter COVID-19-nedlukningen med markant øget tilstrømning til det danske sommerhusland. , Danskerne tilbage på niveauet før COVID-19, Samlet set er antallet af bookede husuger i påskemånederne dog dalet en smule, nemlig fra lidt over 63.000 sidste år til lidt over 60.000 i år., Faldet skyldes, at danskerne er tilbage til niveauet fra før nedlukningen - efter et enkeltstående boom i sommerhusudlejning i påsken 2021. , ”I foråret 2021 betød rejserestriktioner, at mange flere danskere end sædvanligt valgte at holde ferie i danske feriehuse. Vi så, at antallet af bookede husuger steg markant, mens niveauet nu stort set er tilbage fra før nedlukningen,” siger Nanna Nonboe-Nygaard, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Danske gæster har i marts-april i år booket små 9.000 husuger, hvor antallet i 2020 før nedlukningen var lidt over 8.000.,  , Bookede husuger i påskemånederne 2023, Kilde: Statistikbanken https://statistikbanken.dk/ferieh2, Anm.: Påskemånederne udgøres af marts og april til sammen. Ugerne er opgjort ultimo januar for de givne år, og for 2020 er det derfor før COVID-19 forårsagede nedlukninger i Danmark samt internationale rejserestriktioner. En husuge går fra lørdag til lørdag., Flere ugers påskeferie i Tyskland, Ser man på enkelt-overnatninger, skiller selve påskeugen sig klart ud i Danmark. Fra lørdagen før palmesøndag til lørdag før påskedag (dvs. 1. - 8. april), er antallet af bookinger fra danske gæster markant højere end resten af måneden. Antallet af overnatninger topper skærtorsdag og langfredag, hvor i alt ca. 6.000 danskere har planlagt at tilbringe dagene i et lejet feriehus., For de tyske påsketurister holder det høje påskeniveau sig i noget længere tid. Antallet af overnatninger stiger markant lørdagen før påskedag, topper selve påskedag, og bliver herefter liggende højt i et par uger. Først lørdag den 22. april falder antallet af tyske overnatninger igen markant. , Mønsteret hænger sammen med, at langt de fleste tyskere har to ugers påskeferie, nogle endda tre uger., ”I 13 ud af de 16 tyske delstater har man to ugers påskeferie. I delstaten tættest på Danmark, Slesvig-Holsten, varer påskeferien oven i købet hele tre uger, og slutter først den 22. april. Det kan forklare, hvorfor de tyske bookinger holder et højt niveau i flere uger i april, mens de danske kun ligger højt i selve påskeugen,” siger Nanna Nonboe-Nygaard., Bookede feriehuse pr. dag i april 2023, Kilde: Særkørsel

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2023-03-28-rekordhoejt-antal-tyskere

Bag tallene

To ud af tre unge bliver konfirmeret

Efter et par år med fald i andelen af konfirmander blandt de unge har tallet ligget stabilt de seneste to år. I 2022 blev ca. 66 pct. af en "konfirmationsårgang" konfirmeret i kirken – med stor variation på danmarkskortet. Nordjylland har den højeste andel konfirmander, mens hovedstadsområdet har den laveste., 4. maj 2023 kl. 13:00 ,  , Højsæsonen for konfirmationer er i fuld gang. I 2022 blev ca. 45.700 unge konfirmeret, svarende til ca. 66 pct. af de 14-15-årige. Året før var andelen af konfirmationsårgangen nogenlunde den samme, imens antallet af konfirmander var 45.000 unge., Andelen af unge, der bliver konfirmeret, har dermed ligget stabilt de seneste to år efter et par år med synligt fald. Konfirmationsprocenten faldt i 2019, og kurven fortsatte videre nedad i 2020. Her medførte udbruddet af COVID-19 i det tidlige forår en ny virkelighed med udskudte konfirmationer, konfirmandundervisning på zoom og aflyste eller amputerede fester. , Konfirmationsprocent, , 2006-2022 (hele landet), Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, FAKTA / Konfirmationsprocent, Konfirmationsprocenten er beregnet ved at sammenholde antallet af konfirmationer et givent år med det gennemsnitlige antal af unge i de to årgange af 14-årige og 15-årige i befolkningen., Antallet af konfirmationer er baseret på data fra Kirkeministeriet, som ikke rummer data på individniveau om bl.a. alder. Dermed er konfirmander under 14 år også omfattet i det samlede antal konfirmationer., Største fald i Helsingør Stift, Det nuværende niveau på 66 pct. er noget lavere, end det var for 10 år siden. Dengang blev 71 pct. af de 14-15-årige konfirmeret. , Udviklingen ses tydeligst på Sjælland, hvor Helsingør Stift med 9 procentpoint har haft det største fald i løbet af ti år, .,   , Konfirmationsprocent, pr. stift, Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, I forvejen har Københavns og Helsingør Stifter den laveste andel unge, der bliver konfirmeret – i 2022 var det 39 pct. i København og 53 pct. i Helsingør., Fyns Stift har som det eneste haft en stigning i andelen af konfirmationer fra 2012-2022., Unge med dansk oprindelse, bliver hyppigst konfirmeret, Når unge i det østlige Sjælland fravælger konfirmationen i særlig høj grad, skal det bl.a. ses på baggrund af befolkningssammensætningen i dette område. Det pointerer afdelingsleder hos Danmarks Statistik, Dorthe Larsen., ”Der er mange grunde til, at unge fravælger konfirmationen. Blandt andet spiller det en rolle, at mange kommuner i provstierne med en lav konfirmationsprocent har en særlig høj andel af borgere med ikke-vestlig baggrund,” siger Dorthe Larsen., I Helsingør Stift finder man således kommuner med en langt højere andel af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande end landsgennemsnittet på knap 10 pct. Fx Høje Taastrup med en andel på 26 pct., Rødovre og Glostrup med 19 pct. samt Gladsaxe og Herlev, med en andel på 18 pct. , I København er andelen på ca. 16 pct.,  , Konfirmationsprocent, fordelt på provstier, Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, Danmarkskortets kirkelige inddeling, Landet er inddelt i ti stifter.  Hvert stift er inddelt i provstier (102 i alt). Hvert provsti er inddelt i sogne (2.129 i alt).

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2023-05-04-to-ud-af-tre-konfirmeret

Bag tallene

50 år siden afstemning om EF-medlemskab

I dag er det 50 år siden, at folkeafstemningen om Danmarks tiltrædelse af EF blev afholdt. Afstemningen endte med, der var 63,3 pct. af danskerne, som satte kryds ved et ja, og den 1. januar 1973 tiltrådte Danmark i De europæiske Fællesskaber. Siden afstemningen i 1972 har der været afholdt otte folkeafstemninger vedrørende EF/EU med meget svingende stemmeprocenter., 2. oktober 2022 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, 2. oktober for 50 år siden åbnede valgstederne til den første folkeafstemning om medlemskab af De Europæiske Fællesskaber i Danmark og Grønland. Bunken af ja-stemmer udgjorde 1.958.115, og nej-bunken udgjorde 1.135.691 af de i alt 3.093.806 gyldige stemmer. Det var hhv. 63,3 pct. ja og 36,7 pct. nej af de gyldige stemmer. I alt var der 3.453.763 vælgere i Danmark inkl. Grønland. Grønland fik hjemmestyre i 1979 og valgte at udtræde af EF i 1985. Færøerne har aldrig været medlem af EF/EU. , ”Historisk set har der ikke været så langt mellem antallet af ja- og nej-stemmer til folkeafstemninger om EU-spørgsmål, men to gange har andelen af ja-stemmer været noget højere end normalen. Første gang var ved indmeldelsen i 1972 (63,3 pct.), og anden gang ved afskaffelsen af forsvarsforbeholdet i år (66,9 pct.),” siger Annemette Lindhardt Olsen, specialkonsulent i Danmarks Statistik.  , Svingende stemmeprocent gennem årene, Stemmeprocenten, som er de stemmer, som lander i stemmeboksen ud af det samlede antal vælgere, har været meget svingende siden 1972 ved folkeafstemninger vedrørende EF/EU. Da Danmark stemte sig ind i EF var 90,1 pct. af de stemmeberettigede inklusiv i Grønland en tur forbi stemmeboksen eller afgav en brevstemme før valgdagen. , Dernæst følger folkeafstemningen i 2000 om den fælles valuta Euroen med en stemmeprocent på 87,6 og afstemningen om Danmarks tiltrædelse af Edinburgh-afgørelsen og Maastricht-traktaten i 1993 med 86,5 pct. I den anden ende af skalaen finder vi den laveste stemmeprocent ved folkeafstemningen om en fælles patentdomstol i 2014 med 55,9 pct. , ”Der har været store udsving i stemmeprocenten ved folkeafstemningerne de sidste 50 år. Valgdeltagelsen ved folkeafstemningerne har ligget mellem 55,9 og 90,1, mens den til sammenligning har ligget mellem 82,8 og 88,7 ved folketingsvalg siden 1973,” siger Annemette Lindhardt Olsen. ,  Kilde: , www.dst.dk/da/informationsservice/oss/valg, Flest stemmer ja i større byer og Nordsjælland, Ved den sidste EU-folkeafstemning i juni 2022 om at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet var ja- og nej-procenten også meget svingende i de forskellige kommuner. Andelen af ja-stemmer var højest nord for København. Rudersdal Kommune havde med 81,0 pct. den højeste andel, der stemte ja. Dernæst følger Gentofte og Hørsholm Kommune med hhv. 80,2 og 79,6 pct. I den anden ende ligger Læsø med den laveste andel ja-stemmer, nemlig 50,5 pct. Derefter kommer vestegnskommunerne Brøndby og Ishøj med 56,8 og 57,5 pct. og Frederikshavn Kommune med 58,6 pct. , Ja-stemmer i pct. ved den seneste afstemning om afskaffelse af EU-forsvarsforbeholdet 2022. ,  Kilde: , www.statistikbanken.dk/FAKOM, Der har været afholdt ni folkeafstemninger vedrørende EF/EU:, 1972: Om Danmarks tiltrædelse af De europæiske Fællesskaber – 90,1, 1986: Om Danmarks tiltrædelse af EF-pakken – 75,4, 1992: Om Danmarks tiltrædelse af traktaten om Den Europæiske Union – 83,1, 1993: Om Danmarks tiltrædelse af Edinburgh-afgørelsen og Maastricht-traktaten – 86,5, 1998: Om Danmarks tiltrædelse af Amsterdamtraktaten – 76,2, 2000: Om Danmarks deltagelse i den fælles valuta – 87,6, 2014: Om en fælles patentdomstol – 55,9, 2015: Om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning – 72,0, 2022: Om Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet - 65,8, Hvis du har spørgsmål til artiklen, så kan du kontakte specialkonsulent Annemette Lindhardt Olsen på alo@dst.dk og telefon 3917 3013.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2022-10-02-50-aar

Bag tallene