Takster for børnepasning 2017, Fra 2016 til 2017 steg taksterne i alle offentlige pasningsordninger, men i forskelligt tempoer: For dagpleje og for fritidshjemmene steg taksten med under 1 pct., mens de øvrige takster steg kraftigere med skolefritidsordningerne, SFO, i spidsen med 3,4 pct. Det generelle prisniveau steg med 0,9 pct. (målt ved forbrugerprisindekset fra januar begge år), så der har været tale om en reel stigning i taksterne for daginstitutionerne og SFO, mens der har været et meget begrænset reelt fald for dagplejen og fritidshjemmene., Relativt stor stigning i SFO, Den ret store stigning i SFO på 3,4 pct. antages at hænge sammen med folkeskolereformen fra sommeren 2014. Taksterne faldt fra 2014 til 2015 i forbindelse med reformen med mere end 10 pct., da skolebørnene skulle være længere tid i skole og derfor kortere tid i fritidshjem eller SFO. Taksterne steg lidt igen i 2016 og mere i 2017. Det kan tænkes, at nogle kommuner fra 2016 til 2017 har foretaget en 'forsinket' regulering af disse takster i forhold til antallet af børn i SFO'erne og til den kortere åbningstid. For fritidshjemmene, der ikke er tilknyttet en bestemt skole, er der tale om, at der bliver færre og færre af denne institutionstype. Derfor kan ændringer i enkelte kommuners takster kraftigt påvirke det beregnede landsgennemsnit. , Højest takst for de mindste børn, De højeste takster findes ikke overraskende for pasning af de mindste børn på 0-2 år i daginstitutionerne (populært kaldet vuggestuebørn), hvor den månedlige takst i gennemsnit udgør 2.958 kr. For de lidt større børn på 3-5 år i daginstitution (kaldet børnehavebørn) udgør taksten 1.704 kr. For de mindste børn i dagplejen var taksten i gennemsnit 2.501 kr. om måneden., Mange betaler ikke den fulde takst, Det er langt fra alle forældre, der betaler den fulde takst. Har forældrene flere børn i dagpasning, opnår de søskenderabat, og en del forældre har hel eller delvis friplads., Serviceniveauet varierer, Hvis man vil sammenligne taksterne i forskellige kommuner, er der flere forhold, man bør være opmærksom på. For det første kan der være generelle forskelle i serviceniveauet, herunder i personalenormeringer mv. For det andet er det forskelligt, om der i institutionernes takst for de 0-5-årige indgår betaling for frokost, eller om betalingen for en eventuel frokost opkræves særskilt. , I 68 kommuner opkræves en særskilt takst for frokosten til de 0-2-årige, hvis forældrebestyrelsen i den enkelte institution har besluttet, at kommunen skal sørge for frokosten. For de 3-5-årige har 92 kommuner fastsat en frokosttakst. Den eventuelle betaling for frokost udgør i gennemsnit lidt over 500 kr. om måneden, men der er stor forskel fra kommune til kommune. Den billigste frokosttakst for de 0-2-årige udgør 161 kr. pr. måned, mens den dyreste udgør 880 kr. pr. måned., Taksterne kan ændres i løbet af året, I opgørelsen indgår de takster, som kommunerne i efteråret 2016 har fastsat i forbindelse med budgettet for 2017. Taksten i dagpleje og daginstitutioner kan maksimalt fastsættes til 25 pct. af driftsudgiften. For skolefritidsordningerne har lovgivningen ikke fastsat nogen øvre grænse. Kommunerne har mulighed for i løbet af 2017 at regulere taksterne. , Gennemsnitlige årstakster i udvalgte pasningsordninger, , Dagpleje, (0-2 år), Daginstitution, (0-2 år), Daginstitution, (3-5 år), Fritidshjem, (6-9 år), Skolefritids-, ordninger, (6-9 år), , kr., 2017, 30, 008, 35, 496, 20, 452, 10, 516, 17, 656, 2016, 29, 831, 34, 535, 19, 891, 10, 429, 17, 075, , pct., Ændring , 0,6, 2,8, 2,8, 0,8, 3,4, Store forskelle i kommunernes takstsystemer, Kommunernes takstsystemer er meget forskellige, og der forekommer mange flere takster end vist i figur og tabel i denne , Nyt fra Danmarks Statistik, . Nogle af disse kan findes i Statistikbanken. Hertil kommer, at ikke alle typer af pasningsordninger findes i alle kommuner. , Nyt fra Danmarks Statistik, 20. april 2017 - Nr. 165, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Annemarie Schriver, , , tlf. 40 18 43 54, Kilder og metode, Takster for forældrebetaling er indberettet af kommunerne til Økonomi- og Indenrigsministeriet. Takster i privatinstitutioner indgår ikke i statistikken, da disse takster ikke besluttes af kommunalbestyrelserne. Taksterne dækker en heltidsplads og er opgjort brutto, dvs. før fradrag for hel eller delvis friplads og søskenderabat. De offentliggjorte takster er ekskl. en eventuel særskilt betaling for frokost. Danmarks Statistik beregner årstaksterne ud fra oplysninger om den månedlige takst samt antal betalingsfri måneder. Gennemsnitstaksten for hele landet beregnes på grundlag af kommunernes takster, hvor antallet af børn i pasningsordningerne indgår som vægt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/24107

Nyt

2018

Netmagasinet , Bag Tallene, er det journalistiske hjørne. Her skriver vi journalistisk vinklede historier, som sætter tallene i perspektiv., Pressen kan bruge artiklerne direkte med kildeangivelse eller som inspiration til egne historier., For spørgsmål kontakt venligst Netmagasinet Bag Tallenes redaktør Majken Lenskjold, mle@dst.dk, , tlf. 39 17 37 09, mobil 22 42 07 48

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018

FAG_TXT

Navn, FAG_TXT , Beskrivende navn, Fagtekst , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1997, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Tekst for det fag som karaktereren vedrører, fx dansk eller matematik. , Detaljeret beskrivelse, Tekst for det fag som karaktereren vedrører, fx dansk eller matematik. , Populationer:, Personer som har deltaget i et fag i gymnasiet, Personer i et af Danmarks Statistiks registre med fag i gynmasiet, Værdisæt, D400600.TXT_KARAKTER_GYMNASIE_FAGTXT - Fagtekst, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, Afsætning, Afsætning, Almen sprogforståelse, Almen sprogforståelse, Almen studieforberedelse, Almen studieforberedelse, Andet, Andet, Andet 1, Andet 1, Andet 2, Andet 2, Arabisk, Arabisk, Arabisk begyndersprog, Arabisk begyndersprog, Arbejdsmiljø, Arbejdsmiljø, Arktisk teknologi, Arktisk teknologi, Astrofysik, Astrofysik, Astronomi, Astronomi, Billedkunst, Billedkunst, Biologi, Biologi, Biologi gymnasialefag, Biologi gymnasialefag, Bioteknologi, Bioteknologi, Byggeteknologi, Byggeteknologi, Dans, Dans, Dans og ballet, Dans og ballet, Dansk, Dansk, Dansk IT, Dansk IT, Dansk som andetsprog, Dansk som andetsprog, Datalogi, Datalogi, Design, Design, Design og arkitektur, Design og arkitektur, Designfag, Designfag, Dramatik, Dramatik, Dramatik HF-fag, Dramatik HF-fag, Eksamensprojekt, Eksamensprojekt, Engelsk, Engelsk, Engelsk IT, Engelsk IT, Erhvervscase, Erhvervscase, Erhvervscases, Erhvervscases, Erhvervsinformatik, Erhvervsinformatik, Erhvervsjura, Erhvervsjura, Erhvervsområdeprojekt, Erhvervsområdeprojekt, Erhvervspsykologi, Erhvervspsykologi, Erhvervsre, Erhvervsre, Erhvervsret, Erhvervsret, Erhvervsøk, Erhvervsøk, Erhvervsøkonomi, Erhvervsøkonomi, Eskimologi, Eskimologi, EU og inte, EU og inte, EU og internat. økonomisk samarb., EU og internat. økonomisk samarb., EU og internationalt økonomisk sama, EU og internationalt økonomisk sama, EU og internationalt økonomisk samarbejde, EU og internationalt økonomisk samarbejde, Film & tv, Film & tv, Film/TV-kundskab, Film/TV-kundskab, Filosofi, Filosofi, Filosofi og teknologi, Filosofi og teknologi, Finansiering, Finansiering, Fransk, Fransk, Fransk begyndersprog, Fransk begyndersprog, Fransk fortsættersprog, Fransk fortsættersprog, FyMa, FyMa, Fysik, Fysik, Fysik-kemi, Fysik-kemi, Fysik-Kemi HF-fag, Fysik-Kemi HF-fag, Fødevareteknologi, Fødevareteknologi, Geografi, Geografi, Geovidenskab, Geovidenskab, Græsk, Græsk, Græsk begyndersprog, Græsk begyndersprog, Grønlandsk, Grønlandsk, Historie, Historie, Idehistori, Idehistori, Idehistorie, Idehistorie, Idræt, Idræt, Idræt B, HF, Idræt B, HF, idræt gymnasialfag, idræt gymnasialfag, Idræt, HF, tilvalg, Idræt, HF, tilvalg, Idræt, håndbold, Idræt, håndbold, Idræt (USA), Idræt (USA), Industriteknologi, Industriteknologi, Informatik, Informatik, Informatio, Informatio, Informationsteknologi, Informationsteknologi, Informationsteknologi (USA), Informationsteknologi (USA), Innovation, Innovation, Internatio, Internatio, International teknologi og kultur, International teknologi og kultur, International (USA), International (USA), International økonomi, International økonomi, Islandsk, Islandsk, It, It, Italiensk, Italiensk, Italiensk begyndersprog, Italiensk begyndersprog, Japansk, Japansk, Japansk begyndersprog, Japansk begyndersprog, Kemi, Kemi, Kinesisk begyndersprog, Kinesisk begyndersprog, Kinesisk fortsættersprog, Kinesisk fortsættersprog, Kinesisk områdestudium, Kinesisk områdestudium, Kommunikation/it, Kommunikation/it, Kosmologi, Kosmologi, Kultur- og samfundsfaggruppe, Kultur- og samfundsfaggruppe, Kultur- og samfundsfaggruppe - Historie, Kultur- og samfundsfaggruppe - Historie, Kultur- og samfundsfaggruppe - Religion, Kultur- og samfundsfaggruppe - Religion, Kultur- og samfundsfaggruppe - Samfundsfag, Kultur- og samfundsfaggruppe - Samfundsfag, Kulturfag, Kulturfag, Kulturforståelse, Kulturforståelse, Kultur/historie, Kultur/historie, Kvalitetsstyring, Kvalitetsstyring, Latin, Latin, Latin begyndersprog, Latin begyndersprog, Markedskommunikation, Markedskommunikation, Marketing, Marketing, Matematik, Matematik, Materialeteknologi, Materialeteknologi, Mediefag, Mediefag, Mediekunds, Mediekunds, Mediekundskab, Mediekundskab, Miljø, Miljø, Multimedie, Multimedie, Multimediefag, Multimediefag, Multimedier, Multimedier, Musik, Musik, Musik og lydproduktion, Musik og lydproduktion, Nationaløkonomi, Nationaløkonomi, Naturfag, Naturfag, Naturgeografi, Naturgeografi, Naturvidenskabelig faggruppe, Naturvidenskabelig faggruppe, Naturvidenskabelig faggruppe - Biologi, Naturvidenskabelig faggruppe - Biologi, Naturvidenskabelig faggruppe - Geografi, Naturvidenskabelig faggruppe - Geografi, Naturvidenskabelig faggruppe - Kemi, Naturvidenskabelig faggruppe - Kemi, Naturvidenskabeligt grundforløb, Naturvidenskabeligt grundforløb, Oldtidskundskab, Oldtidskundskab, Organisation, Organisation, Portugisisk begyndersprog, Portugisisk begyndersprog, Produktudvikling, Produktudvikling, Programmering, Programmering, Projektfag, Projektfag, projektfag, projektfag, Projektopgave, Projektopgave, Psykologi, Psykologi, Pædagogik, Pædagogik, Religion, Religion, Retorik, Retorik, Russisk, Russisk, Russisk begyndersprog, Russisk begyndersprog, Samfundsfag, Samfundsfag, Samtidshis, Samtidshis, Samtidshistorie, Samtidshistorie, Science, Science, Spansk, Spansk, Spansk begyndersprog, Spansk begyndersprog, Spansk fortsættersprog, Spansk fortsættersprog, Statik og styrkelære, Statik og styrkelære, Statistik, Statistik, Studieområde, Studieområde, Studieområde - det internationale område, Studieområde - det internationale område, Studieområde - erhvervscase, Studieområde - erhvervscase, Studieområde del 1, Studieområde del 1, Studieområdeprojekt, Studieområdeprojekt, Studieområdet del 2, Studieområdet del 2, Studieretningsopgave, Studieretningsopgave, Studieretningsprojekt, Studieretningsprojekt, Studievejledn., Studievejledn., Større skriftlig opgave, Større skriftlig opgave, Sundhed, Sundhed, Teater, Teater, Teknikfag, Teknikfag, Teknikfag - byggeri og energi, Teknikfag - byggeri og energi, Teknikfag - design og produktion, Teknikfag - design og produktion, Teknikfag - digitalt design og udvikling, Teknikfag - digitalt design og udvikling, Teknikfag - proces levnedsmiddel og sundhed, Teknikfag - proces levnedsmiddel og sundhed, Teknikfag - udvikling og produktion, Teknikfag - udvikling og produktion, Teknikfag afsluttende projekt, Teknikfag afsluttende projekt, Teknikfag Byggeri og energi, Teknikfag Byggeri og energi, Teknikfag Design og produktion, Teknikfag Design og produktion, Teknikfag Natur og jordbrug, Teknikfag Natur og jordbrug, Teknikfag Proces og levnedsmiddel, Teknikfag Proces og levnedsmiddel, Teknikfag Service og kommunikation, Teknikfag Service og kommunikation, Teknologi, Teknologi, Teknologihistorie, Teknologihistorie, Turisme, Turisme, Tyrkisk begyndersprog, Tyrkisk begyndersprog, Tysk, Tysk, Tysk begyndersprog, Tysk begyndersprog, Tysk fortsættersprog, Tysk fortsættersprog, Tysk, niveau, Tysk, niveau, Verdenslitt., Verdenslitt., Verdenslitteratur, Verdenslitteratur, Virksomhed, Virksomhed, Virksomhedsinformation, Virksomhedsinformation, Virksomhedsøkonomi, Virksomhedsøkonomi, Økonomisk grundforløb, Økonomisk grundforløb, Teknikfag byggeri og energi, el

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/enkeltfag-fra-gymnasiale-uddannelser/fag-txt

NYT: Mest specialundervisning til ældre drenge

Specialundervisning i grundskolen 2014/2015

Specialundervisning i grundskolen 2014/2015, I skoleåret 2014/2015 fik 4,4 pct. af eleverne i grundskolen specialundervisning. Det var i særdeleshed drengene, som blev henvist til specialundervisning. Således var andelen af drenge i specialundervisning på 6,1 pct., mens pigernes andel lå på blot 2,5 pct. Behovet for specialundervisning stiger, jo ældre eleverne bliver. I skoleåret 2014/2015 lå andelen af elever i specialundervisning samlet set på 2,1 pct. i 0. klasse og steg herfra op til 7,2 pct. i 10. klasse. Den samme tendens ses både for drengenes og for pigernes vedkommende. 9,1 pct. af drengene i 10. klasse fik specialundervisning i 2014/2015., Bornholm har højeste andel specialunderviste elever, Landsdelen Østsjælland havde den mindste andel af elever, der i skoleåret 2014/2015 fik specialundervisning, nemlig 3,6 pct. Også landsdelene Sydjylland og Byen København lå forholdsvist lavt med 4,0 pct. hver. Omvendt lå Bornholm højest med en andel på 6,4 pct. i specialundervisning. Højt lå også landsdelen Vest- og Sydsjælland med 5,8 pct. og landsdelen Fyn med 4,7 pct., Kun få specialundervisningselever i normalklasser, Kun få elever, som modtager specialundervisning, går i folkeskolernes normalklasser. Dette skal ses i lyset af definitionen af specialundervisning, hvor en elev først kan kaldes specialundervisningselev, når det samlede støttebehov for den enkelte elev er mindst ni ugentlige klokketimer. I skoleåret 2014/2015 modtog samlet set 1.421 elever specialundervisning i folkeskolernes normalklasser. , Svagt fald i andelen af elever i specialklasser og på specialskoler, I perioden fra skoleåret 2011/2012 til skoleåret 2014/15 er andelen af elever, som går i enten specialklasser i folkeskolen eller på specialskoler, dagbehandlingstilbud eller behandlingshjem, faldet jævnt fra 4,4 pct. til 3,8 pct. Specialskolerne og specialklasserne står for langt hovedparten af undervisningen for elever, som er henvist til specialundervisning. Således foregik 88,3 pct. af den samlede undervisning af specialundervisningshenviste elever i skoleåret 2014/2015 i enten en specialklasse i folkeskolen eller på en specialskole, dagbehandlingstilbud eller behandlingshjem. Andelen af specialundervisning i specialklasser i folkeskolen alene udgjorde i skoleåret 2014/2015 51,7 pct. af den samlede specialundervisning., Specialundervisning i grundskolen fordelt på klassetrin. Skoleåret 2014/2015, , I alt, 0. klasse, 1.-6. klasse, 7.-10. klasse, , antal elever, Alle skoler i alt, 709, 989, 67, 574, 401, 005, 241, 410, Elever i specialundervisning, 30, 964, 1, 412, 15, 595, 13, 957, Folkeskoler, normalklasser i alt, 543, 707, 56, 226, 325, 302, 162, 179, Elever i specialundervisning, 1, 421, 81, 903, 437, Folkeskoler, specialklasser i alt, 16, 016, 741, 8, 301, 6, 974, Elever i specialundervisning, 16, 016, 741, 8, 301, 6, 974, Friskoler og private grundskoler i alt, 110, 688, 10, 090, 62, 022, 38, 576, Elever i specialundervisning, 1, 575, 73, 1, 011, 491, Specialskoler, dagbehandling mv. i alt, 11, 314, 517, 5, 380, 5, 417, Elever i specialundervisning, 11, 314, 517, 5, 380, 5, 417, Efterskoler i alt, 24, 807, -, -, 24, 807, Elever i specialundervisning, 601, -, -, 601, Andre skoletyper i alt, 3, 457, -, -, 3, 457, Elever i specialundervisning, 37, -, -, 37, Andel elever i specialundervisning fordelt på klassetrin, , I alt, 0. kl., 1. kl., 2. kl., 3. kl., 4. kl., 5. kl., 6. kl., 7. kl., 8. kl., 9. kl., 10. kl., , pct., 2011/2012, 10,8, 3,9, 8,2, 10,4, 12,4, 12,7, 12,6, 12,5, 11,4, 11,7, 11,3, 11,7, 2012/2013, 5,4, 2,2, 3,2, 4,1, 4,4, 5,0, 5,6, 5,7, 6,0, 6,9, 8,3, 10,9, 2013/2014, 4,5, 2,2, 2,8, 3,4, 4,0, 4,3, 4,8, 5,3, 5,5, 5,5, 6,1, 7,2, 2014/2015, 4,4, 2,1, 2,8, 3,2, 3,7, 4,4, 4,5, 4,8, 5,3, 5,5, 5,7, 7,2, Anm.: Bemærk, at der fra og med skoleåret 2012/2013 er ændret i definitionen af specialundervisning, således at en elev nu kun tælles med, såfremt omfanget af specialundervisning er af ni klokketimers ugentligt gennemsnit eller derover. Definitionsændringen gælder kun for de offentlige skoler., Nyt fra Danmarks Statistik, 23. juni 2015 - Nr. 312, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Kilder og metode, Bemærk, at opgørelsen for frie grundskoler og øvrige skoletyper ikke følger samme opgørelsesmetode som for folkeskolen. På folkeskoleområdet er tællingsenheden elever, hvor opgørelsen er baseret på skolernes registreringer af elever, som modtager specialundervisning. På de frie grundskolers område er opgørelsen baseret på skolernes ansøgning om timer til specialundervisning, som indsendes til ministeriet og bevilges. Tællingsenheden her er antallet af timer til en elev. Opgørelsen af omfanget af specialundervisning vil tendere i retning af at undervurdere omfanget af specialundervisning på de frie grundskoler. Derfor skal en sammenligning imellem frie grundskoler og øvrige skoletyper tages med et vist forbehold., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19495

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation