Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 2421 - 2430 af 3724

    NYT: Stor kommunal forskel på grundskyld

    23. november 2021, Den gennemsnitlige grundskyld for boligejere i 2021 varierer meget mellem kommunerne. De kommuner med den højeste gennemsnitlige grundskyld er Rudersdal med 34.716 kr., Hørsholm med 31.181 kr. og Lyngby-Taarbæk med 26.725 kr. I den anden ende ligger Morsø med 3.098 kr., Vesthimmerland med 3.122 kr. og Vejen med 3.445 kr., som er de kommuner med den laveste gennemsnitlige grundskyld. Gennemsnittet for hele landet er 10.417 kr. pr. ejerbolig i 2021, hvilket er en stigning på 2,4 pct. i forhold til 2020., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ejdsk3, 19 mia. kr. i grundskyld fra boligejere, I alt betalte boligejerne 18,63 mia. kr. i grundskyld i 2021. Den samlede grundskyld inkluderer ud over betaling fra ejerboliger også betaling fra bl.a. landbrugs-, erhvervs- og udlejningsejendomme, der beløb sig til 10,64 mia. kr. i 2021., Ejendomsskatterne steg 2,7 pct., De samlede ejendomsskatter steg i 2021 med 2,7 pct. til 32,4 mia. kr. Ejendomsskatterne består af grundskyld - som i 2021 udgjorde 90 pct. af det samlede provenu - og dækningsafgifter, som betales for bl.a. forretningsejendomme. Ejendomsværdiskatten er ikke en del af ejendomsskatterne, men indgår i de personlige indkomstskatter., Stigende grundværdi og faldende grundskyldspromille, Den samlede afgiftspligtige grundværdi for samtlige ejendomme i Danmark steg i 2021 med 2,7 pct. til 1.222 mia. kr. og ventes at stige med 2,1 pct. i 2022. Den gennemsnitlige grundskyldspromille faldt fra 26,18 til 26,15 promille fra 2020 til 2021 og ventes at falde til 26,12 promille i 2022., Loft over skattegrundlaget siden 2003, Reguleringsprocenten har siden 2003 udgjort et loft over stigningen i den afgiftspligtige grundværdi, som er beskatningsgrundlaget. Reguleringsprocenten kan højst udgøre 7 pct. For 2021 var reguleringsprocenten 6,4 pct. for alle ejendomme, og i 2022 er den sat til 2,8 pct. for ejerboliger og 4,4 pct. for øvrige ejendomme., Ejendomsskatter udgør 3 pct. af de samlede skatter, Ejendomsskatternes andel af Danmarks samlede skatteprovenu har siden 2010 ligget mellem 2,7 og 3,0 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skat, Ejendomsbeskatningen,  , 2020, 2021, 2022*,  , mio. kr., Dækningsafgift af forretningsejendommes forskelsværdi, 2, 242, 2, 255, …, Dækningsafgift af offentlige ejendommes grundværdi, 332, 332, …, Dækningsafgift af offentlige ejendommes forskelsværdi, 567, 575, …, Grundskyld, 28, 440, 29, 270, 29, 839, Ejendomsskatter i alt, 31, 581, 32, 432, …, Heraf:,  ,  ,  , København og Frederiksberg Kommuner, 5, 969, 6, 092, …, Øvrige kommuner, 25, 612, 26, 340, …, * Foreløbige budgettal. , Anm. 1: Forskelsværdi er ejendomsværdi minus grundværdi., Anm. 2: På grund af Skatteministeriets lovændring i foråret 2021, som ændrer afgiftsgrundlaget for dækningsafgift, samt kommende lovændringer, er der for 2022 ikke indhentet et afgiftsgrundlag for dækningsafgifter., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ejdsk1, Ejendomsbeskatningen 2021 og 2022, 23. november 2021 - Nr. 414, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. november 2022, Alle udgivelser i serien: Ejendomsbeskatningen, Kontakt, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Oplysningerne for 2024 og 2025 er baseret på udtræk fra Skatteforvaltningens ejendomsdatasystem, mens oplysningerne for ejendomsskattepromillerne for 2026 er baseret på tal fra Skatteministeriet, der bygger på kommunernes indberetninger til Indenrigsministeriet efter vedtagelsen af de kommunale budgetter i efteråret 2025., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Ejendomsskatter, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=34700

    NYT: Højt sygefravær i 2022

    13. december 2023, Ændret 13. december 2023 kl. 10:54, Der var desværre fejl i Nyt'ens første afsnit, da der var skrevet procentpoint i stedet for dage. Fejlen er rettet og markeret med rød., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Sygefraværet på grund af egen sygdom var i 2022 på et historisk højt niveau. På tværs af sektorer steg sygefraværet pr. fuldtidsansat til 11,0 dage i gennemsnit. Det var 1,7 dage højere end i 2021, hvor gennemsnittet i forhold til de foregående år allerede var højt med 9,3 dage i gennemsnit pr. fuldtidsansat. Det høje sygefravær i 2022 skal ses i lyset af genåbningen af samfundet i starten af 2022 efter COVID-19 restriktioner. I sektoren offentlig forvaltning og service steg sygefraværet med 2,4 , dage, , mens det for virksomheder og organisationer steg med 1,4 , dage, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fra020, Flere sygefraværsperioder varer 3-7 dage, Fraværsperiodernes længde i forbindelse med egen sygdom steg generelt i 2022. 29,6 pct. af alle sygefraværsperioder havde en periodelængde på 3-7 dage. Sammenlignet med 2021 svarer det til en stigning på 5,8 procentpoint. Til gengæld var der i 2022 relativt færre sygefraværsperioder på en eller to dages varighed. 43,3 pct. af perioderne havde i 2021 en længde på en dag, mens dette i 2022 lå på 39,1 pct., svarende til et fald på 4,2 procentpoint., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fra031, Fravær som følge af børns sygdom er steget igen efter COVID-19, I alle delsektorer er fravær som følge af børns sygdom i 2022 steget sammenlignet med tidligere år. Nedlukningen under COVID-19 i 2020 og 2021 reducerede fraværet, som følge af børns sygdom. I 2020 var niveauet på sit laveste, hvor børns sygdom som fraværsårsag lå på 0,4 dage i gennemsnit pr. fuldtidsansat. Dette niveau steg i 2021 og yderligere i 2022, hvor det lå på 0,6 dage. Et fald i 2020 samt stigninger i 2021 og 2022 ses i alle delsektorer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fra020, Fravær fra arbejde 2022, 13. december 2023 - Nr. 425, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. oktober 2024, Alle udgivelser i serien: Fravær fra arbejde, Kontakt, Nete Nielsen, , , tlf. 40 10 48 87, Summer Cook, , , tlf. 30 68 39 52, Kilder og metode, Metoden er beskrevet i statistikdokumentationen med bl.a. definitioner af fraværsdagsværk, fraværsperioder og fraværsprocent., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Fravær fra arbejde, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=47981

    NYT: Udgifter for 816 mia. kr. til sociale ydelser i 2023

    9. oktober 2024, Der blev i 2023 brugt 816 mia. kr. på sociale ydelser. Dette er en stigning på 13 mia. kr. svarende til 1,6 pct. i forhold til 2022. De sociale ydelser gives enten som en kontant udbetaling eller i form af en naturalieydelse, dvs. ydelser, der gives i form af en varer eller tjenesteydelse til borgere i en udsat position. Borgere kan befinde sig i en udsat position i forbindelse med f.eks. arbejdsløshed, sygdom eller et handicap. Finansieringen af de sociale ydelser kommer både fra det offentlige og det private. Størstedelen finansieres via det offentlige, dvs. staten, kommunerne og regionerne. Privat finansiering kommer i høj grad fra borgeres indbetalinger til arbejdsløshedskasser eller arbejdsgivere og ansattes opsparing i kollektive pensionsordninger., Kilde , www.statistikbanken.dk/esspros1, Flest udgifter går til , Alderdom, De sociale ydelser kan opdeles i otte hovedformål. I 2023 stod sociale ydelser under formålet , Alderdom, for 37 pct., eller 302 mia. kr., af de samlede udgifter. 84 pct. af udgifterne til , Alderdom, , eller 252 mia. kr., er udbetalt som en kontantydelse. Heraf er der udgifter på 153 mia. kr. til folkepension (inkl. delpension, tillæg og ældrecheck) i 2023, imod 145 mia. kr. i 2022. Dette skal ses i lyset af et stigende antal folkepensionister i 2023. De resterende 49 mia. kr. under , Alderdom, dækker udgifter til naturalieydelser. Disse naturalieydelser omfatter hovedsageligt plejehjem og hjemmehjælp., Under formålet , Sygdom og Sundhed, gives naturalieydelser bl.a. i form af behandling på sygehuse og hos praktiserende læge. Derudover ligger der udgifter til udbetaling af sygedagpenge under dette formål. Samlet set svarede udgifterne til , Sygdom og Sundhed, til 174 mia. kr. eller 21 pct. af de samlede udgifter til sociale ydelser. , Udgifter til formålet , Invaliditet, dækker ydelser i forbindelse med fysisk eller psykisk handicap og udgjorde 17 pct. i 2023. De resterende 24 pct. relaterede sig til de øvrige formål , Familier, , , Bolig, , , Efterladte, , , Arbejdsløshed, og , Øvrige sociale ydelser, samt til Administrationsomkostninger., Kilde: , www.statistikbanken.dk/esspros1, Sociale udgifter 2023, 9. oktober 2024 - Nr. 294, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. oktober 2025, Alle udgivelser i serien: Sociale udgifter, Kontakt, Marianne Ahle Møller, , , tlf. 24 66 00 28, Kilder og metode, Statistikken Sociale udgifter belyser udgifter forbundet med social beskyttelse. Social beskyttelse omfatter et samfunds sociale ordninger og ydelser, hvis formål er at lette personers eller husholdningers økonomiske byrde i forbindelse med fx sygdom eller arbejdsløshed. Tiltag, der ikke er rettet imod et individ, såsom kampagner, indgår ikke i denne opgørelse. De sociale ydelser kan opdeles i otte hovedformål, der er internationalt bestemt. Hovedformålene fortæller hvad den sociale ydelse har til formål at beskytte imod og sikrer international sammenlignelighed på statistikken for social beskyttelse. Hovedformålene dækker Sygdom og sundhed, Invaliditet, Alderdom, Efterladte, Familier, Arbejdsløshed, Bolig og Øvrige sociale ydelser. Statistikken bruges således også til at sammenligne social beskyttelse internationalt. I udgifterne medtages både kontantydelser og ydelser i naturalier som fx udgifter til sygehusvæsenet og beskæftigelsesforanstaltninger. Statistikken omfatter både offentlige og private udgifter af kollektiv art, som er uden obligatoriske modydelser. Se mere i , statistikdokumentationen om Sociale udgifter, og på , emnesiden om Sociale udgifter, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Sociale udgifter, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=49869

    NYT: Der forskes relativt mindre i kultur

    11. marts 2016, Ændret 16. marts 2016 kl. 15:41, Ved offentliggørelsen var tallene for 2014 desværre ikke med i første figur. Figuren er nu opdateret med tal for 2014., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Den offentlige sektor brugte 2.204 årsværk eller 2 mia. kr. på forskning og udvikling (FoU) inden for kulturområdet i 2014. Udgifterne er dermed steget 67 pct. siden 2007, hvilket er en noget mindre stigning end i de samlede udgifter til offentlig forskning og udvikling, der er steget med 75 pct. Også årsværkene til FoU på kulturområdet har haft en mindre stigning, nemlig 43 pct., sammenholdt med de samlede offentlige FoU-årsværk, som er steget med 56 pct. fra 2007 til 2014., Historie er det største enkelte fagområde, Historie, , , sprogvidenskab og filologi, , , medier og kommunikation, samt , kunst- og arkitekturvidenskab, er de største enkelte fagområder, som tilsammen står for 44 pct. af de anvendte FoU-årsværk. Restgruppen , øvrig humanistisk videnskab, , som bl.a. dækker pædagogik og tværkulturelle studier mv., er dog samlet set det største område målt på anvendte FoU-årsværk. Omfanget af den udførte forskning inden for øvrig humanistisk videnskab er mere end fordoblet fra 148 årsværk i 2007 til 345 årsværk i 2014., Størst stigning i FoU inden for medier og kommunikation, Medier og kommunikation er det fagområde, der er vokset mest fra 2007 til 2014 med en stigning på 154 pct. fra 92 til 234 FoU-årsværk. Inden for film- og medie-videnskab er FoU-årsværkene mere end fordoblet fra 64 til 135 FoU-årsværk i samme periode. , Universiteterne står for 76 pct. af den kulturrelaterede FoU, Københavns Universitet stod for 620 eller 28 pct. af FoU-årsværkene inden for kulturområdet i 2014, og stod sammen med de syv øvrige universiteter under Universitetsloven tilsammen for 76 pct. af de kulturrelaterede FoU-årsværk. De resterende årsværk blev primært udført af museerne, som stod for 11 pct. af FoU-årsværkene, samt af Det Kongelige Danske Kunstakademi (3 pct.) og professionshøjskolerne (2 pct.)., Kulturrelateret FoU, årsværk fordelt på fag,  , 2007, 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014*,  , årsværk, I alt, 1, 540, 1, 713, 1, 759, 2, 095, 2, 009, 2, 113, 2, 035, 2, 204, Byplanlægning, fysisk planlægning, 116, 81, 84, 113, 173, 96, 91, 135, Medier og kommunikation, 92, 112, 152, 217, 223, 216, 209, 234, Historie, 242, 265, 225, 266, 287, 255, 270, 296, Arkæologi, 105, 92, 85, 93, 98, 126, 136, 150, Sprogvidenskab, filologi, 266, 278, 262, 280, 236, 237, 227, 254, Litteraturvidenskab, 155, 138, 137, 151, 168, 168, 151, 164, Filosofi, idehistorie, 115, 125, 106, 112, 123, 133, 150, 169, Teologi, 67, 68, 58, 82, 88, 76, 69, 76, Musik, teatervidenskab, 44, 35, 49, 55, 64, 59, 52, 58, Kunst- og arkitekturvidenskab, 126, 190, 239, 255, 125, 275, 177, 189, Film- og medievidenskab, 64, 99, 91, 116, 113, 112, 123, 135, Øvrig humanistisk videnskab, 148, 230, 271, 354, 310, 360, 380, 345, * Foreløbige tal., Kulturrelateret forskning fylder relativt mest på IT-Universitetet, Blandt universiteternes samlede forskning inden for kulturområdet, står København Universitet for 37 pct. af FoU-årsværkene, fulgt af Aarhus Universitet, som står for 25 pct. Den kulturrelaterede forskning fylder dog relativt mest på IT-Universitetet og på Roskilde Universitet, hvor årsværkene udgør 30 pct. og 28 pct. af de samlede FoU-årsværk. På Københavns Universitet og Aarhus Universitet udgør de kulturrelaterede FoU-årsværk 11 pct. og 10 pct. af de samlede FoU-årsværk., Kulturrelateret forskning og udvikling 2014, 11. marts 2016 - Nr. 115, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. april 2017, Alle udgivelser i serien: Kulturrelateret forskning og udvikling, Kontakt, Informationsservice og Bibliotek, , , tlf. , Kilder og metode, Talmaterialet er baseret på det materiale, som er indsamlet og bearbejdet til at belyse forsknings- og udviklingsaktiviteten i den offentlige sektor. Denne undersøgelse er gennemført efter EU's og OECD's retningslinjer for forskningsstatistik som beskrevet i Frascati-manualen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=21539

    NYT: ØMU-overskud på 1,8 pct. af BNP i 2014

    5. oktober 2015, Danmark ligger inden for ØMU-kriterierne for både saldo og gæld ved årets anden ØMU-indberetning til EU-kommissionen. I 2014 havde Danmark et overskud på den offentlige saldo (ØMU-saldoen) på 1,8 pct. af bruttonationalproduktet (BNP). Forbedringen i forhold til 2013, hvor der var et underskud på ØMU-saldoen på 1,1 pct. af BNP, skyldes bl.a. væsentligt forøgede midlertidige indtægter fra omlægningen af kapitalpensionsbeskatningen. Ifølge EU-traktatens ØMU-kriterier må underskuddet på den offentlige saldo under normale omstændigheder ikke overstige 3,0 pct. af BNP., ØMU-gælden steg, Den offentlige bruttogæld (ØMU-gælden) steg fra 45,0 pct. af BNP i 2013 til , 45,1 , pct. af BNP i 2014. Stigningen i ØMU-gælden skyldes en øget udstedelse af statsobligationer, der skal imødegå et forventet statsligt finansieringsbehov i 2015. Ifølge ØMU-kriterierne må ØMU-gælden ikke overstige 60,0 pct. af BNP. I forhold til 2011 er ØMU-gælden i pct. af BNP faldet med , 1,3 , procentpoint og udgjorde 866,8 mia. kr. ved udgangen af 2014., ØMU-gæld og ØMU-saldo,  , 2011, 2012, 2013, 2014,  , pct. af BNP, ØMU-gæld ved årets udgang, 46,4, 45,6, 45,0, 45,1, Overskud på ØMU-saldo , -2,1, -3,7, -1,1, 1,8,  , mia. kr., ØMU-gæld ved årets udgang, 850,9, 850,6, 849,7, 866,8, Overskud på ØMU-saldo, -38,0, -68,4, -20,0, 34,6, Anm.: Det anvendte BNP er fra tabellen , www.statistikbanken.dk/NAN1, i Statistikbanken., Særlig usikkerhed i opgørelsen af ØMU-saldoen, Der foreligger en særlig usikkerhed i opgørelsen af ØMU-saldoen i 2013 og 2014, idet der forventeligt skal foretages ekstraordinære afskrivninger af skatterestancer. Det vil i så fald forøge underskuddet i 2013 og reducere overskuddet i 2014., ØMU-gælden og ØMU-saldoen er nøgletal, ØMU står for Den Økonomiske og Monetære Union, der er et EU-samarbejde om bl.a. den økonomiske politik , og den fælles valuta. , ØMU-gælden og ØMU-saldoen er to vigtige nøgletal, der benyttes af EU til at vurdere, om medlemslandene opfylder kriterierne i EU-traktaten. Både eurolande og ikke-eurolande er forpligtet til at overholde de fastsatte ØMU-kriterier. , I stabilitets- og vækstpagten er der angivet sanktions, muligheder, , hvis eurolandene overskrider disse kriterier. Derimod er det ikke forbundet med sanktioner, hvis lande uden for euroen overskrider kriterierne. Disse lande kan dog få EU-henstillinger om at reducere underskuddet og gælden., ØMU-saldoen er identisk med den nationalregnskabsbaserede offentlige saldo., ØMU-gælden er et bruttogældsbegreb opgjort i nominel værdi, der omfatter en konsolideret opgørelse af de væsentligste gældsposter i staten, kommuner og regioner samt sociale kasser og fonde. Dvs. de offentlige del, sektorers beholdninger af fordringer på sig selv eller andre offentlige delsektorer kan modregnes. , Fx modregnes Den Sociale Pensionsfonds (DSP) beholdning af statsobligationer i gælden, hvorimod DSP's beholdning af fx realkreditobligationer ikke kan modregnes. Der modregnes heller ikke for statens meget store indestående i Nationalbanken. De nævnte statslige aktiver, der ikke kan modregnes, udgør 12 pct. af BNP i 2014. En del af ØMU-gælden omfatter en betydelig låntagning på vegne af statslige selskaber. Disse genudlån udgør 4 pct. af BNP i 2014., Frister for ØMU-indberetninger, Som led i EU's , procedure i forbindelse med uforholdsmæssige store underskud, er der to årlige frister for indberetninger til EU-kommissionen af ØMU-saldoen og ØMU-gælden - 1. april og 1. oktober. I oktober bliver der således indberettet på grundlag af de i mellemtiden reviderede nationalregnskabstal for det offentlige., Tal for Danmark og de øvrige EU-lande publiceres af Danmarks Statistik umiddelbart efter, at Eurostat har offentliggjort tallene ultimo oktober., ØMU-gæld og ØMU-saldo 2014 (oktober-version), 5. oktober 2015 - Nr. 478, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. april 2016, Alle udgivelser i serien: ØMU-gæld og ØMU-saldo, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20382

    NYT: Ejendomsskatterne stiger svagt

    23. november 2017, De samlede ejendomsskatter steg i 2017 med 0,1 pct. til 28,5 mia. kr. Ejendomsskatterne består af grundskyld - som i 2017 udgjorde 89 pct. af det samlede provenu fra ejendomsskatter - og dækningsafgifter, som betales for bl.a. forretningsejendomme. Ejendomsværdiskatten er ikke en del af ejendomsskatterne, men indgår i personskatterne. Stigningen i ejendomsskatterne skyldes en stigning i grundskylden, som kun delvist blev modvirket af faldende dækningsafgifter. I 2018 forventes de samlede ejendomsskatter at stige til 29,7 mia. kr., Stigende grundværdi og faldende grundskyldspromille, Den afgiftspligtige grundværdi steg i 2017 med 0,4 pct. til 1.064 mia. kr. og ventes at stige med 4,8 pct. i 2018. Den gennemsnitlige grundskyldspromille faldt fra 26,13 promille til 26,12 promille fra 2016 til 2017 og er uændret 26,12 promille i 2018., Reguleringsprocenten lægger loft over stigningen, Reguleringsprocenten har siden 2003 udgjort et loft over stigningen i den afgiftspligtige grundværdi, som er beskatningsgrundlaget. Den afgiftspligtige grundværdi er den laveste værdi af enten ejendommens grundværdi efter fradrag for forbedringer og fritagelser eller af foregående skatteårs afgiftspligtige grundværdi forhøjet med en reguleringsprocent. Reguleringsprocenten opgøres som den skønnede stigning i det samlede kommunale udskrivningsgrundlag for skatteåret tillagt 3 pct. Reguleringsprocenten kan højst udgøre 7 pct., For 2017 blev reguleringsprocenten sat til 0 for både ejerboliger og øvrige ejendomme. Dette skulle ses i lyset af, at Folketinget vedtog, lovforslag nr. L 104 den 2. marts 2017,, som udmøntede en del af finanslovaftalen mellem Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti. Formålet med loven var at fastfryse beskatningsgrundlaget for alle ejendomme., For 2018 er reguleringsprocenten sat til 6,5 pct. for alle ejendomme., For en ejendom, hvor stigningen i den afgiftspligtige grundværdi hvert år er blevet begrænset af årets reguleringsprocent, vil den afgiftspligtige grundværdi i 2018 svare til grundværdien i 2002 plus 123,6 pct. , Ejendomsbeskatningen,  , 2016, 2017, 2018*,  , mio. kr., Dækningsafgift af forretningsejendommes forskelsværdi, 2, 370, 2, 264, 2, 306, Dækningsafgift af offentlige ejendommes grundværdi, 360, 374, 353, Dækningsafgift af offentlige ejendommes forskelsværdi, 596, 594, 571, Grundskyld, 25, 110, 25, 233, 26, 492, Ejendomsskatter i alt, 28, 436, 28, 465, 29, 722, Heraf:,  ,  ,  , København og Frederiksberg Kommuner, 5, 383, 5, 384, 5, 664, Øvrige kommuner, 23, 053, 23, 081, 24, 058, * Foreløbige budgettal. Forskelsværdi er ejendomsværdi minus grundværdi., Ejendomsskatter udgør en stigende del af de samlede skatter, Af figuren fremgår det, at ejendomsskatternes andel af Danmarks samlede skatteprovenu er steget siden kommunalreformen i 2007, og at andelen siden 2009 har ligget mellem 2,7 og 3,0 pct., Ejendomsbeskatningen 2017 og 2018, 23. november 2017 - Nr. 452, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. november 2018, Alle udgivelser i serien: Ejendomsbeskatningen, Kontakt, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Oplysningerne for 2024 og 2025 er baseret på udtræk fra Skatteforvaltningens ejendomsdatasystem, mens oplysningerne for ejendomsskattepromillerne for 2026 er baseret på tal fra Skatteministeriet, der bygger på kommunernes indberetninger til Indenrigsministeriet efter vedtagelsen af de kommunale budgetter i efteråret 2025., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Ejendomsskatter, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26312

    NYT: Stort offentligt overskud i Danmark i 2019

    30. oktober 2020, I 2019 havde Danmark et overskud på den offentlige saldo (ØMU-saldoen) på 88,3 mia. kr. svarende til 3,8 pct. af BNP. Dermed var Danmarks overskud det største blandt EU-landene i 2019. Luxembourg og Bulgarien havde også store overskud på den offentlige saldo på hhv. 2,4 og 1,9 pct. af BNP. Frankrig havde et underskud lige på den 3-procentsgrænse, der er fastlagt via Maastricht-traktaten. Rumænien var, med et underskud på 4,4 pct. af BNP, det eneste land, der ikke overholdt dette kriterie., Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp1, ., Danmarks ØMU-gæld stadig blandt EU's laveste, Danmark havde i 2019 den femte laveste offentlige bruttogæld (ØMU-gæld) blandt EU-landene. Den danske ØMU-gæld udgjorde 33,3 pct. af BNP i 2019. Ifølge ØMU-kriterierne må ØMU-gælden under normale omstændigheder maksimalt udgøre 60 pct. af BNP. Danmark var sammen med bl.a. Estland, Bulgarien, Luxembourg, og Tjekkiet blandt de 16 EU-lande, som ved udgangen af 2019 opfyldte dette kriterie. Blandt de 19 eurolande, havde de ti en ØMU-gæld på under 60 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp1, ., Grækenland har fortsat klart den største ØMU-gæld i EU, Med en ØMU-gæld på 181 pct. af BNP havde Grækenland ligesom i de foregående år også i 2019 den relativt største ØMU-gæld i EU. Italien og Portugal havde en gæld på 135 pct. hhv. 117 pct. af BNP, mens Belgien og Frankrig havde en gæld lige under 100 pct. De 28 , EU-lande, inkl. Storbritannien, havde ved udgangen af 2019 samlet set en gæld på 79,2 pct. af BNP, mens de 19 eurolande havde en gæld på 84,0 pct. , ØMU-gælden for EU-landene er set over ét faldet med 7, ,7 , procentpoint, siden den toppede med 86,9 pct. i 2014. , ØMU-gælden og ØMU-saldoen er vigtige nøgletal, ØMU-gælden og ØMU-saldoen er to vigtige nøgletal, der bl.a. benyttes af EU til at vurdere, om medlemslandene opfylder kriterierne i EU-traktaten. Både eurolande og ikke-eurolande er forpligtet til at overholde de fastsatte ØMU-kriterier. I EU's Stabilitets- og Vækstpagt er der angivet sanktions, muligheder, , hvis eurolandene overskrider disse kriterier. Lande uden for euroen, heriblandt Danmark, kan ikke pålægges sanktioner, men få EU-henstillinger om at reducere underskuddet og gælden. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp, 1., Forbehold for Danmarks indberetning ophævet, EU-Kommissionen, repræsenteret ved Eurostat, har ophævet det forbehold de i april 2020 tog for Danmarks indberetning. Forbeholdet blev primært taget da statsregnskabet på tidspunktet ikke var offentliggjort, og Danmark derfor ikke kunne indberette tilstrækkeligt detaljerede data. Data er i oktober indberetningen igen indberettet på fuldt detaljeringsniveau. EU-Kommissionen kan tage forbehold for et EU-lands indberetning af ØMU-saldo og ØMU-gæld, hvis der er tvivl om datakvaliteten eller den anvendte metode., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Ændret konteringspraksis, For 2016 er ØMU-saldoen ikke identisk med den offentlige saldo i statistikken over de offentlige finanser. Det skyldes, at Eurostat har bedt Danmarks Statistik om at ændre konteringspraksis vedr. kurstab og -gevinster ved statens opkøb af egne statsobligationer i markedet. Dette er gjort i indberetningen til Eurostat, men ikke i statistikken over de offentlige finanser for 2016 pga. hensynet til sammenhæng mellem de offentlige finanser og nationalregnskabet. , Yderligere information kan findes i dette baggrundsno, tat , Sammenhæng mellem EDP indberetningen og ta-bellerne over de offentlige finanser, ., Offentligt underskud og gæld i EU-landene 2019 (oktober-indberetning), 30. oktober 2020 - Nr. 403, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. april 2021, Alle udgivelser i serien: Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Martin Rasmussen, , , tlf. 24 77 42 71, Kilder og metode, Kilden er Eurostats offentliggørelse pr. 21. oktober 2025 af , Provision of deficit and debt data for 2024 - second notification, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30651

    NYT: Danmark har det største offentlige overskud i EU

    30. oktober 2015, Danmark havde sidste år det største offentlige overskud blandt EU-landene. Det danske overskud var på 1,5 pct. af BNP (bruttonationalproduktet). Danmark var sammen med Luxembourg, Estland og Tyskland et af kun fire EU-lande, som havde overskud. Set under ét havde EU-landene et underskud på 3,0 pct. af BNP, mens eurolandene havde et underskud på 2,6 pct. Ifølge ØMU-kriterierne, der er fastlagt i EU-traktaten, er 3 pct. under normale omstændigheder grænsen for det offentlige underskud (ØMU-saldoen). Overskuddet i Danmark på 1,5 pct. af BNP i 2014 skal ses i lyset af engangsindtægter fra omlægningen af kapitalpensionsbeskatningen., Størst underskud på Cypern, Tretten , lande havde et underskud, der oversteg 3-procents-kriteriet. Cypern havde det største underskud på 8,9 pct. af BNP, Portugal havde det næststørste på 7,2 pct., mens Spanien havde det tredjestørste underskud på 5,9 pct. , Eurolandenes ØMU-gæld udgør 92 pct. af BNP, Ud af de 28 lande ligger 12 lande inden for 60-procents-kriteriet for den offentlige bruttogæld (ØMU-gælden). Det gælder bl.a. Danmark, hvor gælden udgør 45,1 pct. af BNP. Af de 19 eurolande lå seks under 60-procents-kriteriet, mens , 13, eurolandes ØMU-gæld oversteg 60 pct. af BNP. Eurolandene lå med en gæld på 92,1 pct. af BNP samlet set over grænsen, mens EU-landene under ét havde en gæld, der udgjorde 86,8 pct. af BNP., Grækenlands ØMU-gæld er på 179 pct. af BNP, Med en ØMU-gæld på 179 pct. af BNP havde Grækenland den største ØMU-gæld i EU i 2014. Italien og Portugal havde begge en gæld på omkring 130 pct. af BNP, mens Cyperns, Irlands og Belgiens gæld var på omkring 110 pct. af BNP., Forbehold for Østrigs indberetning, EU-Kommissionen kan tage forbehold for et EU-lands indberetning af ØMU-saldo og ØMU-gæld, hvis der er tvivl om datakvaliteten eller den anvendte metode. EU-Kommissionen, repræsenteret ved Eurostat, har taget forbehold for kvaliteten af underskudsopgørelsen i Østrigs oktober-indberetning. Når kvalitetsproblemerne er blevet løst i samarbejde med Eurostat, vil forbeholdet blive ophævet., Underskud/overskud og gæld,  , 2011, 2012, 2013, 2014,  , pct. af BNP, Underskud (-) / overskud (+),  ,  ,  ,  , Eurolandene , -4,2, -3,7, -3,0, -2,6, EU-28, -4,5, -4,3, -3,3, -3,0, Danmark, -2,1, -3,6, -1,3, 1,5,  ,  ,  ,  ,  , Gæld,  ,  ,  ,  , Eurolandene, 86,0, 89,3, 91,1, 92,1, EU-28, 81,0, 83,8, 85,5, 86,8, Danmark, 46,4, 45,6, 45,0, 45,1, Anm.: I forhold til , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 478, , der udkom 5. oktober 2015 vedr. , ØMU-gæld og ØMU-saldo 2014,, er Danmarks underskud i 2013 forøget og overskuddet i 2014 reduceret. Det skyldes at der i denne offentliggørelse indgår et estimat for ekstraordinære afskrivninger af skatterestancer på 5 mia. kr. for hvert af de to år. Endvidere er underskuddet i 2012 reduceret som følge af forøgede kommunale indtægter på 1 mia. kr., Offentligt underskud og gæld i EU-landene 2014 (oktober-indberetning), 30. oktober 2015 - Nr. 512, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. april 2016, Alle udgivelser i serien: Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Martin Rasmussen, , , tlf. 24 77 42 71, Kilder og metode, Kilden er Eurostats offentliggørelse pr. 21. oktober 2025 af , Provision of deficit and debt data for 2024 - second notification, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20255

    NYT: Mindre fald i kvinders middellevetid

    16. februar 2022, I 2020/2021 var middellevetiden 79,6 år for mænd og 83,4 år for kvinder. Det svarer til en stigning på 0,1 år for mænd og et fald på 0,2 år for kvinder siden seneste opgørelse. Middellevetiden beregnes på baggrund af de aldersspecifikke dødshyppigheder, som opgøres hen over de to forgangne kalenderår. Den nyeste beregning for 2020/2021 dækker derfor hele perioden, siden COVID-19 ramte landet. Danmarks Statistik kan imidlertid ikke afgøre, om COVID-19 har en effekt på udviklingen. I det store billede skal det i øvrigt bemærkes, at antallet af døde pr. 100.000, se , Nyt fra Danmarks statistik, 2022:41, , i de to seneste år ikke afviger meget fra de forudgående år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hisb7, Udviklingen i middellevetiden svinger lidt fra år til år, Selvom middelevetiden for kvinder er faldet siden sidste år, er kvinders middellevetid stadig 0,2 år højere i 2020/2021 sammenlignet med 2018/2019, som er seneste beregning, før COVID-19 kom til landet. Det er heller ikke første gang inden for de seneste ti år, at der er sket et fald i kvinders middellevetid. I beregningen for 2014/2015 faldt middellevetiden for kvinder også med 0,2 år sammenlignet med året før, og i beregningen for 2016/2017 var der ikke nogen udvikling siden det foregående år. Selvom der har været udsving, er middellevetiden for kvinder dog stadig steget 1,6 år de seneste ti år., Lavere vækst i kvinders middellevetid de seneste 30 år, Middellevetiden er steget stort set uafbrudt siden starten af 1990'erne. Væksten har dog været størst for mænd, og forskellen mellem mænd og kvinder er derfor også blevet reduceret fra 5,4 år i 1992 til de nuværende 3,8 år. Tallene for 2020/2021 afviger derfor ikke fra den generelle trend, da forskellen mellem mænd og kvinders middellevetid er blevet reduceret med 0,3 år siden 2019/2020 opgørelsen., Dødeligheden er faldet markant siden starten af 1990'erne, Den markante stigning i middellevetiden siden starten af 1990'erne skyldes, at de aldersspecifikke dødshyppigheder er faldet i løbet af de seneste 30 år. Det er særligt dødeligheden på de ældre alderstrin, som er faldet. I dag er dødeligheden blandt 75-årige mænd fx på niveau med dødeligheden blandt 68-årige mænd for 30 år siden. Den faldende dødelighed kan sandsynligvis tilskrives flere forskelle faktorer, som fx en generelt forbedret folkesundhed samt bedre behandlingsmuligheder i sundhedsvæsenet. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/hisb8, Tolkning af middellevetid, Middellevetiden for 0-årige angiver det gennemsnitlige antal år, som en nyfødt vil leve under den forudsætning, at de nuværende aldersspecifikke dødshyppigheder holder sig konstante i fremtiden. Middellevetiden for 0-årige skal dog ikke ses som en forudsigelse af, hvor længe nyfødte i praksis vil leve. Middellevetiden er derimod udregnet under den forudsætning, at dødshyppighederne holder sig på det nuværende niveau i fremtiden, hvilket naturligvis ikke er en realistisk forudsætning., Dødeligheden har nemlig været faldende gennem mange år, og derfor er der tilsvarende også sket en stigning i middellevetiden blandt 0-årige de seneste mange år. Fortsætter denne tendens, vil et gennemsnitligt barn født i 2022 blive væsentligt ældre end de middellevetider for 0-årige, som er udregnet på grundlag af dødshyppighederne for perioden 2020/2021. Middellevetiden for 0-årige skal derfor blot ses som en indikator for befolkningens aktuelle dødelighed, og ikke en forudsigelse af, hvor længe nyfødte i praksis vil leve., Middellevetid 2020/2021, 16. februar 2022 - Nr. 50, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Middellevetid, Kontakt, Jens Bjerre, , , tlf. 29 16 99 21, Kilder og metode, Grundmaterialet for beregninger af middellevetid er udtræk fra det Centrale Personregister (CPR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=38326

    NYT: Indikator tyder på uændret ledighed

    Ledighedsindikator, Sæsonkorrigeret, -100 personer (fuldtid), fra maj til juni 2024, Se tabel, 12. juli 2024, Ledighedsindikatoren viser et lille fald på 100 personer i ledigheden i juni. Faldet er sammensat af 200 færre ledige på dagpenge og 100 flere ledige på kontanthjælp. Ledigheden er opgjort i fuldtidsledige og er sæsonkorrigeret., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aus09, Ledighedsprocenten ligger uændret på 2,9 pct., Ledighedsindikatoren viser, at der i maj var 86.500 ledige. Det svarer til en ledighed på 2,9 pct. af arbejdsstyrken, hvilket er uændret i forhold til de foregående syv måneder. De ledige i juni fordeler sig på 74.400 dagpengeledige og 12.100 kontanthjælpsledige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aus09, De foregående måneder er genberegnet, Alle månedlige udviklinger er opgjort ud fra genberegnede, sæsonkorrigerede ledighedsniveauer for de enkelte måneder. Denne metode er i overensstemmelse med metoden, der anvendes ved opgørelsen af den detaljerede ledighedsstatistik, der udgives 2-3 uger efter offentliggørelsen af indikatorberegningen af ledigheden., Usikkerhed for ledighedsindikatoren, Usikkerheden for ledighedsindikatoren vurderes til at være ± 1.000 personer mht. de bagvedliggende ikke-sæsonkorrigerede tal, . Der er i forhold til den , detaljerede opgørelse, af ledighedsstatistikken, dog knyttet en særskilt usikkerhed til sæsonkorrektionen af resultaterne. Det skyldes, at sæsonkorrektionen af indikatoren sker på to hovedserier (dagpenge- hhv. kontanthjælpsledige), der efterfølgende summeres til den samlede ledighedsindikator, mens den sæsonkorrigerede detaljerede ledighedsstatistik opgøres som summen af 48 underliggende sæsonkorrigerede del-serier, opdelt på ledighedstype, alder og køn., Ledighedsindikator, Sæsonkorrigeret, -100 personer (fuldtid), fra maj til juni 2024, Se tabel, Ledighedsindikator juni 2024, 12. juli 2024 - Nr. 214, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. august 2024, Alle udgivelser i serien: Ledighedsindikator, Kontakt, Anna Skovbæk Mortensen, , , tlf. 21 77 67 54, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Kilder og metode, Ledighedsindikatoren er en foreløbig beregning af den månedlige ledighed og er begrebs- og afgræns-ningsmæssigt identisk med den detaljerede, officielle ledighedsstatistik (bruttoledighedsstatistikken). Det anvendte datamateriale til indikatoren bygger på arbejdsløshedskassernes foreløbige indberetninger af dagpengemodtagere samt oplysninger om tilmeldte kontanthjælpsmodtagere på jobnet.dk. Begge data-kilder er tilvejebragt via STAR. Opgørelsen er afgrænsningsmæssigt sammenfaldende med den officielle ledighedsstatistiks, men opgøres på et mindre detaljeret niveau. Danmarks Statistik overvåger løbende resultaterne og indikatorberegningens nøjagtighed i forhold til den detaljerede, officielle ledighedsstatistik. Læs mere i , Ledighedsindikatoren - metodenotat (pdf), og i , statistikdokumentationen om registreret ledighed, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Registreret ledighed, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=49412

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation