Forside

Søgeresultat

Viser resultat 2401 - 2410 af 3724

NYT: Danmarks offentlige gæld er blandt de laveste i EU

28. april 2016, Danmark havde sidste år den 6. laveste offentlige bruttogæld (ØMU-gæld) blandt EU-landene. Den danske ØMU-gæld var på 40,2 pct. af BNP (bruttonationalproduktet). Danmark var sammen med bl.a. Estland, Luxembourg, Bulgarien, Letland og Rumænien et af kun 11 EU-lande, som havde en ØMU-gæld under 60 pct. Set under ét havde EU-landene en gæld på 85,2 pct. af BNP, mens eurolandene havde en gæld på 90,7 pct. Ifølge ØMU-kriterierne, der er fastlagt i EU-traktaten, er 60 pct. under normale omstændigheder grænsen. I 2015 er såvel EU-landenes som eurolandenes ØMU-gæld under ét faldet for første gang siden finanskrisens start i 2007, hvor ØMU-gælden udgjorde henholdsvis 58 pct. og 65 pct. af BNP., Grækenlands ØMU-gæld er på 177 pct. af BNP, Med en ØMU-gæld på 177 pct. af BNP havde Grækenland den største ØMU-gæld i EU i 2015. Italien og Portugal havde begge en gæld på omkring 130 pct. af BNP, mens Cyperns, Belgiens, Spaniens og Frankrigs gæld var på omkring 100 pct. af BNP. Efter flere års stigning er ØMU-gælden i 2015 reduceret i Grækenland, Portugal og Spanien, mens den har været fortsat stigende i Italien, Cypern og Frankrig., Størst underskud i Grækenland, Seks EU-, lande havde i 2015 et offentligt underskud (ØMU-saldo), der oversteg 3-procents-kriteriet fra EU-traktaten. Grækenland havde med 7,2 pct. af BNP det største underskud, Spanien havde det næststørste på 5,1 pct., mens Portugal og Storbritannien fik det tredjestørste underskud på 4,4 pct. af BNP. Underskuddet i Danmark på 2,1 pct. af BNP i 2015 skal ses i lyset af engangsindtægter fra omlægningen af kapitalpensionsbeskatningen. , EU-underskud under grænsen, Af de 19 eurolande lå 15 under eller lige på 3-procents-kriteriet, mens 4 eurolandes underskud oversteg 3 pct. af BNP. Eurolandene lå med et underskud på 2,1 pct. af BNP samlet set under grænsen, mens EU-landene under ét havde et underskud på 2,4 pct. De sidste 6 år har disse underskud udvist et fortsat fald., Forbehold for Belgiens, Frankrigs og Ungarns indberetning, EU-Kommissionen kan tage forbehold for et EU-lands indberetning af ØMU-saldo og ØMU-gæld, hvis der er tvivl om datakvaliteten eller den anvendte metode. EU-Kommissionen, repræsenteret ved Eurostat, har taget forbehold for kvaliteten af gælds- og underskudsopgørelsen i Belgiens, Frankrigs og Ungarns april-indberetning. Når kvalitetsproblemerne er blevet løst i samarbejde med Eurostat, vil forbeholdene blive ophævet., Underskud/overskud og gæld, , 2012, 2013, 2014, 2015, , pct. af BNP, Underskud (-) / overskud (+), , , , , Eurolandene , -3,7, -3,0, -2,6, -2,1, EU-28, -4,3, -3,3, -3,0, -2,4, Danmark, -3,5, -1,1, 1,5, -2,1, , , , , , Gæld, , , , , Eurolandene, 89,3, 91,1, 92,0, 90,7, EU-28, 83,8, 85,5, 86,8, 85,2, Danmark, 45,2, 44,7, 44,8, 40,2, Offentligt underskud og gæld i EU-landene 2015 (april-indberetning), 28. april 2016 - Nr. 197, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. oktober 2016, Alle udgivelser i serien: Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Martin Rasmussen, , , tlf. 24 77 42 71, Kilder og metode, Kilden er Eurostats offentliggørelse pr. 21. oktober 2025 af , Provision of deficit and debt data for 2024 - second notification, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=21572

NYT: Højtkvalificeredes løn er højest i den private sektor

2. marts 2022, Blandt lønmodtagere med højt kvalifikationsniveau var løngabet mellem mænd og kvinder i 2020 størst i den private sektor. Løngabet i den private sektor var for denne gruppe 11,9 pct., den var 3,4 pct. i staten og 11,6 pct. i kommunerne og regionerne set under ét. Lønmodtagere med højt kvalifikationsniveau udgør, målt på antal personer omregnet til fuldtid, den største arbejdsfunktionsgruppe og omfatter lønmodtagere med arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau. Af eksempler kan nævnes læger, ingeniører, lærere, arkitekter, advokater, pædagoger, terapeuter, journalister, sygeplejersker og akademikere., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lons20, Mindre løngab mellem køn i kontor- og kundeservicearbejde, Det mindste løngab mellem mænd og kvinder i 2020 var hos lønmodtagere i kontor- og kundeservicearbejde i den private sektor. I den private sektor var løngabet 2,7 pct., den var 5,8 pct. i den statslige sektor, mens den var 6,9 pct. i den kommunale og regionale sektor. , Størst løngab mellem køn i ledelsesarbejde i den private sektor, Det største løngab mellem mænd og kvinder i 2020 var på 18,4 pct. i forbindelse med ledelsesarbejde i den private sektor. I staten var løngabet mellem mænd og kvinder på 4,0 pct., og den var 16,1 pct. i kommuner og regioner set under ét., Højtkvalificerede lønmodtageres løn er højere i den private sektor, Den største forskel på månedslønnen mellem den private og den offentlige sektor i 2020 findes hos lønmodtagere med højt kvalifikationsniveau. Lønmodtagere med højt kvalifikationsniveau i den private sektor fik 27 pct. mere i løn end tilsvarende lønmodtagere i kommunerne og regionerne og 15 pct. mere end tilsvarende lønmodtagere i staten. I absolutte tal var månedslønnen for de private lønmodtagere 57.100 kr., den var 49.800 kr. for staten og 44.900 kr. for kommunerne og regionerne set under ét. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lons20, Kun små forskelle mellem sektorernes aflønning af kontorarbejde, Lønmodtagere med kontor- og kundeservicearbejde i den private sektor havde i 2020 en gennemsnitlig månedsløn på 39.000 kr., hvilket var ca. 900 kr. mere end sammenlignelige lønmodtagere i staten og ca. 1.100 kr. mere end i kommuner og regioner set under ét., Ledelsesarbejde i den private sektor er bedst lønnet, Det er i den private sektor, at lønmodtagere inden for ledelsesarbejde har den højeste månedsløn sammenlignet med den offentlige sektor. For lønmodtagere i den private sektor var den gennemsnitlige månedsløn 78.000 kr., mens den var 75.400 kr. for lønmodtagere i staten og 62.200 kr. i kommuner og regioner set under ét., Lønstruktur 2020, 2. marts 2022 - Nr. 65, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. november 2022, Alle udgivelser i serien: Lønstruktur, Kontakt, Bao Chau Do, , , tlf. 30 62 50 74, Sam Blanch, , , tlf. 23 63 60 44, Kilder og metode, Begrebet løngab angiver forskellen mellem mænds og kvinders løn set i forhold til mænds løn, ud fra den standardberegnede timefortjeneste. Begrebet månedsløn har den tekniske betegnelse standard¬beregnet månedsfortjeneste. Lønbegrebet udledes af den standardberegnede timefortjeneste ved at opregne til månedsfortjeneste på baggrund af en 37 timers arbejdsuge. Den standardberegnede månedsfortjeneste beregnes ved at gange den standardberegnede timefortjeneste med 160,33. Den standardberegnede timefortjeneste inkluderer grundløn, kvalifikations- og individuelle tillæg, pension, feriebetalinger og særlig feriegodtgørelse, personalegoder, genetillæg og uregelmæssige betalinger såsom engangstillæg og bonus. I datagrundlaget i denne artikel indgår unge lønmodtagere under 18 år eller elever ikke. Arbejdsfunktioner i statistikbanken er baseret på Disco-08 klassifikationen, der kan findes på www.dst.dk/disco-08. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Lønstruktur, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=33320

NYT: Provenuet fra selskabsskatten faldt 16 pct.

2. marts 2020, Provenuet fra selskabsskatten udgjorde 60,8 mia. kr. i 2018. I forhold til 2017 er der tale om et fald på 11,4 mia. kr., svarende til 16 pct. Faldet hænger sammen med et fald i selskabernes skattepligtige indkomst på 55,3 mia. kr. fra 2017 til 2018, svarende til 16 pct. De skattepligtige indkomster, der stort set svarer til selskabernes overskud før skat, udgjorde i alt 295,2 mia. kr. i 2018. Aktieselskaber står for 60 pct. af det samlede provenu fra selskabsskatten., Kilde: , www.statistikbanken.dk/selsk2, ., Top-10 står for en tredjedel af selskabsskatten, Provenuet fra de ti selskaber, der betalte mest i selskabsskat i 2018, udgjorde 21,0 mia. kr., svarende til 34 pct. af den samlede selskabsskat. Selskaberne på pladserne 11-100 betalte 13,8 mia. kr. i selskabsskat svarende til 23 pct. Top-100 betalte dermed 34,8 mia. kr. i selskabsskat i 2018, svarende til 57 pct. af det samlede provenu. Disse andele svarer til fordelingen i 2017., Hvert fjerde selskab betalte selskabsskat, I 2018 var der 298.469 registrerede selskaber. Af disse havde hver fjerde, 75.854, en positiv skattepligtig indkomst efter tillæg, nedslag eller lempelser. Disse 25 pct. skulle betale selskabsskat. I 2017 var andelen 29 pct. Til sammenligning var andelen 37 pct. i 2005, hvor ændrede sambeskatningsregler medførte, at datter- og koncernforbundne selskaber skulle indberette skatteoplysninger via moder- eller administrationsselskabet. Fraregnes disse datter- og koncernforbundne selskaber, har andelen, der betaler selskabsskat, været faldende til 37 pct. i 2018 fra 41 pct. i 2017 og 47 pct. i 2005., Industriselskaber bidrog mest til selskabsskatteprovenuet, Ligesom i 2017 bidrog branchegruppen , industri, også i 2018 mest til selskabsskatteprovenuet, men provenuet er dog faldet fra 20,8 mia. kr. til 17,4 mia. kr., svarende til et fald på 17 pct. Branchegruppen , finansiering og forsikring, var næststørste bidragsyder med 11,4 mia. kr., hvilket er 5,1 mia. kr. eller 31 pct. mindre end i 2017. Den største stigning kom fra , råstofindvinding, , hvor skatteprovenuet steg fra 2,5 mia. kr. til 3,1 mia. kr., svarende til en stigning på 24 pct. , Kilde: EU-Kommissionen: Taxation Trends in the European Union 2019., Danmarks selskabsskattesats på EU-gennemsnittet, Selskabskattesatsen i Danmark er gradvist sat ned fra 28 pct. i 2005, men den var uændret på 22 pct. i både 2017 og 2018. Irland er det EU-land, hvor selskabsskattesatsen er lavest (12,5 pct.). Malta har i hele perioden 2005-2018 haft en sats på 35 pct., og er i 2018 det EU-land med den højeste sats. Den danske selskabsskattesats lå fra 2005 til 2015 over EU-28 gennemsnittet, men har siden 2016 været stort set sammenfaldende med det. Den svenske og danske selskabsskattesats har fulgt nogenlunde samme udvikling i perioden, mens den tyske sats i hele perioden har ligget over EU-gennemsnittet., Kilde: Egne beregninger på baggrund af , Eurostat, ., Selskabsskatten udgør 6 pct. af de samlede danske skatter, Selskabsskatternes andel af de samlede skatter udgør 6,0 pct. i 2018. Det var dermed kun i 2017, at Danmark lå over EU-28 gennemsnittet. Malta ligger i 2018 i toppen med 17,0 pct., mens Ungarn ligger i bunden med 3,2 pct., Selskabsbeskatning i indkomståret 2018, 2. marts 2020 - Nr. 78, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. marts 2021, Alle udgivelser i serien: Selskabsbeskatning, Kontakt, Per Svensson, , , tlf. 20 56 93 96, Kilder og metode, Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentation, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Selskabsskatter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30240

NYT: Middellevetiden er ikke steget det seneste år

13. februar 2019, Middellevetiden er ikke steget det seneste år og er derfor fortsat 79,0 år for mænd og 82,9 år for kvinder. I foråret 2018 var landet ramt af influenzaepidemi, en type influenza der ikke indgik i den tilbudte vaccine. Det kan være med til at forklare den stagnerende udvikling i middellevetiden, idet svage ældres dødelighed stiger, når en influenzaepidemi rammer. Siden starten af 1990'erne er middellevetiden ellers steget næsten hvert år. Den gennemsnitlige årlige stigning har i perioden været 0,25 år for mænd og 0,19 år for kvinder., Nordsjællandske kvinder bliver ældst, Middellevetiden for hele Danmark dækker over betydelige forskelle mellem de 11 landsdele. Den højeste middellevetid findes blandt kvinder i Nordsjælland med 84,1 år, hvilket er 1,2 år højere end landsgennemsnittet for kvinder. Modsat er det mænd i Byen København, der med 77,7 år har den laveste middellevetid. Det er 1,3 år mindre end landsgennemsnittet for mænd. Byen København består af kommunerne København, Frederiksberg, Dragør og Tårnby., Middellevetider for 0-årige fordelt på landsdele. 2017/2018, , Mænd, , , Kvinder, , år, , , år, Hele landet, 79,0, , Hele landet, 82,9, Østsjælland, 79,8, , Nordsjælland, 84,1, Vestjylland, 79,7, , Østsjælland, 83,4, Nordsjælland, 79,6, , Fyn, 83,3, Københavns omegn, 79,3, , Københavns omegn, 83,2, Sydjylland, 79,3, , Østjylland, 83,2, Østjylland, 79,3, , Vestjylland, 83,1, Fyn, 78,9, , Sydjylland, 82,8, Nordjylland, 78,9, , Nordjylland, 82,8, Bornholm, 77,9, , Byen København, 82,1, Vest- og Sydsjælland, 77,9, , Bornholm, 82,0, Byen København, 77,7, , Vest- og Sydsjælland, 81,9, 31 pct. af kvinderne bliver 90 år, Hvis dødeligheden fra perioden 2017-2018 holder sig på samme niveau i al fremtid, vil 69 pct. af pigerne og 57 pct. af drengene, der fødes nu, opnå at blive 80 år. 31 pct. af pigerne vil også kunne fejre deres 90-års fødselsdag. Det samme gælder for 19 pct. af drengene. Det vil fortsat være de færreste, som vil være i live på deres 100-års fødselsdag. Kun 1,0 pct. af drengene og 3,3 pct. af pigerne kan forvente at blive 100 år med det nuværende dødelighedsmønster., Tolkning af middellevetid, Middellevetiden for 0-årige angiver det gennemsnitlige antal år, som en nyfødt vil leve under den forudsætning, at de nuværende aldersbetingede dødshyppigheder holder sig konstante i fremtiden. Det er ikke en realistisk forudsætning. Dødeligheden har nemlig været faldende gennem mange år, og derfor er der sket en stigning i middellevetiden for 0-årige fra år til år. Fortsætter dødeligheden i samfundet med at falde, vil en gennemsnitlig lille dreng født i 2019 blive væsentligt ældre end 79,0 år, og en tilsvarende pige kan også regne med at blive ældre end 82,9 år. Middellevetiden for 0-årige skal derfor blot ses som en indikator for befolkningens dødelighed - ikke en forudsigelse af, hvor længe nyfødte i praksis vil leve. , Middellevetid 2017/2018, 13. februar 2019 - Nr. 50, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. februar 2020, Alle udgivelser i serien: Middellevetid, Kontakt, Jens Bjerre, , , tlf. 29 16 99 21, Kilder og metode, Grundmaterialet for beregninger af middellevetid er udtræk fra det Centrale Personregister (CPR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28481

NYT: Indikator tyder på stort set uændret ledighed

Ledighedsindikator, Sæsonkorrigeret, +300 personer (fuldtid), fra april 2025 til maj 2025, Se tabel, 12. juni 2025, Ledighedsindikatoren viser en lille stigning på 300 personer i ledigheden fra april til maj. Stigningen er fordelt på 200 flere ledige på dagpenge og 100 flere ledige på kontanthjælp. Samtlige ledighedstal i denne udgivelse er omregnet til fuldtidsledige, sæsonkorrigerede og afrundet til nærmeste 100., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aus09, Ledigheden udgør fortsat 2,9 pct. af arbejdsstyrken, Ledighedsindikatoren viser, at der i maj var 87.200 ledige, svarende til en uændret ledighedsprocent på 2,9 pct. af arbejdsstyrken. De ledige i maj fordeler sig på 74.800 dagpengeledige og 12.400 kontanthjælpsledige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aus09, De foregående måneder er genberegnet, Alle månedlige udviklinger er opgjort ud fra genberegnede, sæsonkorrigerede ledighedsniveauer for de enkelte måneder. Denne metode er i overensstemmelse med metoden, der anvendes ved opgørelsen af den detaljerede ledighedsstatistik, der udgives ca. tre uger efter offentliggørelsen af indikatorberegningen af ledigheden., Indikatorens præcision i forhold til den efterfølgende ledighedsudgivelse, Baseret på erfaringen ligger den sæsonkorrigerede udvikling for ledighedsindikatoren inden for +/- 1.000 fuldtidsledige set i forhold til den detaljerede opgørelse, der på baggrund af et mere komplet datamateriale udgives ca. tre uger senere., Ledighedsindikator, Sæsonkorrigeret, +300 personer (fuldtid), fra april 2025 til maj 2025, Se tabel, Ledighedsindikator maj 2025, 12. juni 2025 - Nr. 172, Hent som PDF, Næste udgivelse: 10. juli 2025, Alle udgivelser i serien: Ledighedsindikator, Kontakt, Anna Skovbæk Mortensen, , , tlf. 21 77 67 54, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Kilder og metode, Ledighedsindikatoren er en foreløbig beregning af den månedlige ledighed og er begrebs- og afgræns-ningsmæssigt identisk med den detaljerede, officielle ledighedsstatistik (bruttoledighedsstatistikken). Det anvendte datamateriale til indikatoren bygger på arbejdsløshedskassernes foreløbige indberetninger af dagpengemodtagere samt oplysninger om tilmeldte kontanthjælpsmodtagere på jobnet.dk. Begge data-kilder er tilvejebragt via STAR. Opgørelsen er afgrænsningsmæssigt sammenfaldende med den officielle ledighedsstatistiks, men opgøres på et mindre detaljeret niveau. Danmarks Statistik overvåger løbende resultaterne og indikatorberegningens nøjagtighed i forhold til den detaljerede, officielle ledighedsstatistik. Læs mere i , Ledighedsindikatoren - metodenotat (pdf), og i , statistikdokumentationen om registreret ledighed, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Registreret ledighed, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=50496

NYT: Indikator tyder på stigende ledighed

Ledighedsindikator, Sæsonkorrigeret, + 1.000 personer (fuldtid), Fra oktober 2025 til november 2025, Se tabel, 10. december 2025, Ledighedsindikatoren viser en stigning på 1.000 i ledigheden fra oktober til november. Den stigende ledighed skyldes en tilsvarende stigning i antallet af ledige dagpengemodtagere samt et stort set uændret antal ledige kontanthjælpsmodtagere over den seneste måned. Samtlige ledighedstal i denne udgivelse er omregnet til fuldtidsledige, sæsonkorrigerede og afrundet til nærmeste 100., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aus09, Ledighedsprocenten er steget til 3,0 pct. af arbejdsstyrken, Ledighedsindikatoren viser, at der i november var 89.800 ledige, svarende til at ledighedsprocenten har rundet de 3,0 pct. af arbejdsstyrken efter at have ligget konstant på 2,9 pct. de foregående 20 måneder. De ledige i november fordeler sig på 76.800 dagpengeledige og 13.000 kontanthjælpsledige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aus09, De foregående måneder er genberegnet, Alle månedlige udviklinger er opgjort ud fra genberegnede, sæsonkorrigerede ledighedsniveauer for de enkelte måneder. Denne metode er i overensstemmelse med metoden, der anvendes ved opgørelsen af den detaljerede ledighedsstatistik, der udgives ca. tre uger efter offentliggørelsen af indikatorberegningen af ledigheden., Indikatorens præcision i forhold til den efterfølgende ledighedsudgivelse, Baseret på erfaringen ligger den sæsonkorrigerede udvikling for ledighedsindikatoren inden for +/- 1.000 fuldtidsledige set i forhold til den detaljerede opgørelse, der på baggrund af et mere komplet datamateriale udgives ca. tre uger senere., Ledighedsindikator, Sæsonkorrigeret, + 1.000 personer (fuldtid), Fra oktober 2025 til november 2025, Se tabel, Ledighedsindikator november 2025, 10. december 2025 - Nr. 350, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. januar 2026, Alle udgivelser i serien: Ledighedsindikator, Kontakt, Anna Skovbæk Mortensen, , , tlf. 21 77 67 54, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Kilder og metode, Ledighedsindikatoren er en foreløbig beregning af den månedlige ledighed og er begrebs- og afgræns-ningsmæssigt identisk med den detaljerede, officielle ledighedsstatistik (bruttoledighedsstatistikken). Det anvendte datamateriale til indikatoren bygger på arbejdsløshedskassernes foreløbige indberetninger af dagpengemodtagere samt oplysninger om tilmeldte kontanthjælpsmodtagere på jobnet.dk. Begge data-kilder er tilvejebragt via STAR. Opgørelsen er afgrænsningsmæssigt sammenfaldende med den officielle ledighedsstatistiks, men opgøres på et mindre detaljeret niveau. Danmarks Statistik overvåger løbende resultaterne og indikatorberegningens nøjagtighed i forhold til den detaljerede, officielle ledighedsstatistik. Læs mere i , Ledighedsindikatoren - metodenotat (pdf), og i , statistikdokumentationen om registreret ledighed, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Registreret ledighed, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=50502

NYT: Lønningerne er steget 3,4 pct. det seneste år

1. september 2025, Lønningerne er steget med 3,4 pct. i andet kvartal 2025 i forhold til andet kvartal 2024. Den årlige lønudvikling er 1,4 procentpoint lavere i andet kvartal sammenlignet med første kvartal 2025, hvor den årlige lønudvikling var 4,8 pct. Lønudviklingen er aftagende i såvel private , virksomheder og organisationer, som , kommuner, , , regioner, og , stat., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, Lønudvikling opgjort for sektorer, I sektoren , virksomheder og organisationer, , som primært består af private virksomheder, steg lønningerne med 2,9 pct. fra andet kvartal 2024 til andet kvartal 2025. I , regionerne, steg lønningerne med 6,6 pct. fra andet kvartal 2024 til andet kvartal 2025, og i , kommunerne, steg lønningerne med 5,0 pct. i samme periode. I , staten (inkl. sociale kasser og fonde), steg lønningerne med 1,9 pct. fra andet kvartal 2024 til andet kvartal 2025. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, Lønudvikling opgjort på brancher i den private sektor, I den private sektor havde branchen, handel og transport mv., den største lønudvikling i andet kvartal 2025 med en stigning på 3,4 pct. i forhold til andet kvartal 2024. Den mindste årsstigning i den private sektor var i branchen , kultur, fritid og anden service, , hvor lønningerne steg 2,2 pct. det seneste år., Årlig ændring i det standardberegnede lønindeks for sektorer og brancher, , 1. kvt. 2025, 2. kvt. 2025, , pct., Sektorer i alt, 4,8, 3,4, Virksomheder og organisationer i alt, 4,0, 2,9, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 3,8, 2,6, Bygge og anlæg, 4,0, 2,7, Handel og transport mv., 3,9, 3,4, Information og kommunikation, 3,8, 2,9, Finansiering og forsikring, 3,3, 2,7, Ejendomshandel og udlejning, 4,4, 2,3, Erhvervsservice, 4,1, 3,1, Undervisning og sundhed mv., 5,5, 3,1, Kultur, fritid og anden service, 4,5, 2,2, Stat (inklusive sociale kasser og fonde), 6,2, 1,9, Regioner, 8,0, 6,6, Kommuner, 6,5, 5,0, Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, Lønindeks 2. kvt. 2025, 1. september 2025 - Nr. 252, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. november 2025, Alle udgivelser i serien: Lønindeks, Kontakt, Eva Borg, , , tlf. 24 78 53 57, Sysette Holde Rasmussen, , , tlf. 40 27 21 96, Kilder og metode, De standardberegnede lønindeks er kædeindeks af Laspeyres-typen, hvor den målte lønudvikling er opgjort på baggrund af en fast sammensætning af lønmodtagernes individuelle karakteristika baseret på sektor, branche, aflønningsform og arbejdsfunktion. Den målte lønudvikling i de implicitte lønindeks er derimod beregnet på baggrund af summariske løngennemsnit og kan dermed være påvirket af strukturelle forskydninger på arbejdsmarkedet. Det betyder fx, at en øget tilgang af højtlønnede i forhold til lavtlønnede medarbejdere vil trække i retning af en øget lønudvikling. Derudover indgår elever og unge under 18 år ikke i det standardberegnede lønindeks, mens de i det implicitte indgår på samme måde som almindelige lønmodtagere gør. Der er desuden forskelle i medarbejderpopulationen for de to indeks, der skyldes de bagvedliggende beregningsmetoder og valideringsregler. Der forekommer løbende revisioner i de sæsonkorrigerede indeksværdier for virksomheder og organisationer i det implicitte lønindeks. Det standardberegnede lønindeks foreligger pt. ikke i sæsonkorrigeret form., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Standardberegnet lønindeks, Implicit lønindeks, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=49539

NYT: Indikator tyder på stort set uændret ledighed

Ledighedsindikator, Sæsonkorrigeret, -200 personer (fuldtid), fra marts 2025 til april 2025, Se tabel, 12. maj 2025, Ledighedsindikatoren viser et lille fald på 200 personer i ledigheden fra marts til april. Det lille fald skyldes hovedsagligt færre ledige på kontanthjælp. Samtlige ledighedstal i denne udgivelse er afrundet til nærmeste 100, omregnet til fuldtidsledige og sæsonkorrigerede., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aus09, Ledigheden udgør fortsat 2,9 pct. af arbejdsstyrken, Ledighedsindikatoren viser, at der i april var 87.300 ledige, svarende til en uændret ledighedsprocent på 2,9 pct. af arbejdsstyrken for syttende måned i træk. De ledige i april fordeler sig på 75.000 dagpengeledige og 12.300 kontanthjælpsledige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aus09, De foregående måneder er genberegnet, Alle månedlige udviklinger er opgjort ud fra genberegnede, sæsonkorrigerede ledighedsniveauer for de enkelte måneder. Denne metode er i overensstemmelse med metoden, der anvendes ved opgørelsen af den detaljerede ledighedsstatistik, der udgives ca. tre uger efter offentliggørelsen af indikatorberegningen af ledigheden., Indikatorens præcision i forhold til den efterfølgende ledighedsudgivelse, Baseret på erfaringen ligger den sæsonkorrigerede udvikling for ledighedsindikatoren inden for +/- 1.000 fuldtidsledige set i forhold til den detaljerede opgørelse, der på baggrund af et mere komplet datamateriale udgives ca. tre uger senere., Ledighedsindikator, Sæsonkorrigeret, -200 personer (fuldtid), fra marts 2025 til april 2025, Se tabel, Ledighedsindikator april 2025, 12. maj 2025 - Nr. 131, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. juni 2025, Alle udgivelser i serien: Ledighedsindikator, Kontakt, Anna Skovbæk Mortensen, , , tlf. 21 77 67 54, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Kilder og metode, Ledighedsindikatoren er en foreløbig beregning af den månedlige ledighed og er begrebs- og afgræns-ningsmæssigt identisk med den detaljerede, officielle ledighedsstatistik (bruttoledighedsstatistikken). Det anvendte datamateriale til indikatoren bygger på arbejdsløshedskassernes foreløbige indberetninger af dagpengemodtagere samt oplysninger om tilmeldte kontanthjælpsmodtagere på jobnet.dk. Begge data-kilder er tilvejebragt via STAR. Opgørelsen er afgrænsningsmæssigt sammenfaldende med den officielle ledighedsstatistiks, men opgøres på et mindre detaljeret niveau. Danmarks Statistik overvåger løbende resultaterne og indikatorberegningens nøjagtighed i forhold til den detaljerede, officielle ledighedsstatistik. Læs mere i , Ledighedsindikatoren - metodenotat (pdf), og i , statistikdokumentationen om registreret ledighed, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Registreret ledighed, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=50495

NYT: Mere til anlæg af folkeskoler og daginstitutioner

23. januar 2019, Kommunerne budgetterer med 20,3 mia. kr. i bruttoanlægsudgifter i 2019, hvilket er 1,2 mia. kr. mere end budgetterne for 2018. Anlæg af kommunale veje og folkeskoler fylder meget i kommunernes budgetter, men hvor der i 2019 er budgetteret med færre penge til kommunale veje end i 2018, er der budgetteret 882 mio. kr. mere til anlæg af folkeskoler i 2019. Daginstitutioner fylder med en stigning på 264 mio. kr. også mere i kommunernes anlægsbudget. Kommunernes anlæg af administrativ organisation, som er administrationsbygninger, sekretariater og forvaltninger, reduceres med 277 mio. kr. i budgetterne for 2019. Anlægsudgifter til øvrige områder er budgetteret med 9,9 mia. kr. og indeholder bl.a. byfornyelse, grønne områder og idrætsfaciliteter til børn og unge., Store forskelle på udgifter til kontanthjælp m.m., Hver borger er budgetteret til i gennemsnit at skulle betale 2.183 kr. til kontant- og uddannelseshjælp samt kontanthjælp og integrationsydelse til udlændinge. Det beløb er faldet fra 2.470 kr. i budgetterne for 2018. Det er en samlet reduktion på 1,6 mia. kr., De højeste udgifter til kontanthjælp er i Brøndby og Lolland med hhv. 3.968 og 3.732 kr. pr. indbygger. Med 650 kr. pr. indbygger budgetterer Allerød med landets laveste udgifter til kontanthjælp m.m. pr. indbygger efterfulgt af Lejre, Hørsholm, Skanderborg og andre kommuner i omegnen af storbyerne København og Århus., Flere penge til ældre og voksne med særlige behov, Kommunernes samlede budgetterede bruttoudgifter stiger med 4,9 mia. kr., mens statsrefusionen reduceres med 2,0 mia. kr. Nettodriftsudgifter er dermed 6,5 mia. kr. højere i budgetterne for 2019 end for 2018. Hvor der budgetteres med færre udgifter til kontanthjælp m.m., budgetteres der omvendt med hhv. 1,4 og 1,2 mia. kr. mere til ældre og voksne med særlige behov., Kommunernes budgetter, , 2018, 2019, Ændring, , mia. kr., Bruttodriftsudgifter (1), 428,0, 432,9, 4,9, Driftsindtægter i alt (2), 55,9, 56,3, 0,4, Statsrefusion i alt (3), 25,9, 24,0, -2,0, Nettodriftsudgifter (4=1-2-3), 346,1, 352,6, 6,5, Heraf kontanthjælp m.m., 14,3, 12,7, -1,6, Heraf ældre, 42,6, 44,0, 1,4, Heraf voksne med særlige behov, 30,1, 31,4, 1,2, Bruttoanlægsudgifter (5), 19,1, 20,3, 1,2, Anlægsindtægter (6), 5,1, 5,1, 0,0, Nettoanlægsudgifter (7=5-6), 14,0, 15,2, 1,2, Anm.: Tallene er fra , tabel BUDK1, , , tabel BUDK2, og , tabel BUDK32, . Tallene er i løbende priser., Kommunale budgetter 2019, 23. januar 2019 - Nr. 24, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Kommunale budgetter, Kontakt, Helene Gjermansen, , , tlf. 24 76 70 09, Ralf Frimand, , , tlf. 29 39 42 73, Kilder og metode, Statistikken over de kommunale budgetter udarbejdes på grundlag af detaljerede budgetoplysninger for de enkelte kommuner. Indberetningsniveauet, som er fælles for alle kommuner og regioner, er autoriseret af Økonomi- og Indenrigsministeriet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31649

NYT: Indikator tyder på lille stigning i ledigheden

Ledighedsindikator, Sæsonkorrigeret, +400 personer (fuldtid), fra februar 2025 til marts 2025, Se tabel, 10. april 2025, Ledighedsindikatoren viser en stigning på 400 personer i ledigheden fra februar til marts. Stigningen er sammensat af 600 flere ledige på dagpenge og 200 færre ledige på kontanthjælp. Samtlige ledighedstal i denne udgivelse er afrundede, opgjort i fuldtidsledige og sæsonkorrigerede., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aus09, Ledigheden udgør fortsat 2,9 pct. af arbejdsstyrken, Ledighedsindikatoren viser, at der i marts var 87.900 ledige, svarende til en uændret ledighedsprocent på 2,9 pct. af arbejdsstyrken. De ledige i marts fordeler sig på 75.700 dagpengeledige og 12.200 kontanthjælpsledige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aus09, De foregående måneder er genberegnet, Alle månedlige udviklinger er opgjort ud fra genberegnede, sæsonkorrigerede ledighedsniveauer for de enkelte måneder. Denne metode er i overensstemmelse med metoden, der anvendes ved opgørelsen af den detaljerede ledighedsstatistik, der udgives ca. tre uger efter offentliggørelsen af indikatorberegningen af ledigheden., Indikatorens præcision i forhold til den efterfølgende ledighedsudgivelse, Baseret på erfaringen ligger den sæsonkorrigerede udvikling for ledighedsindikatoren inden for +/- 1.000 fuldtidsledige, set i forhold til den detaljerede opgørelse, der på baggrund af et mere komplet datamateriale udgives ca. tre uger senere., Ledighedsindikator, Sæsonkorrigeret, +400 personer (fuldtid), fra februar 2025 til marts 2025, Se tabel, Ledighedsindikator marts 2025, 10. april 2025 - Nr. 102, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. maj 2025, Alle udgivelser i serien: Ledighedsindikator, Kontakt, Anna Skovbæk Mortensen, , , tlf. 21 77 67 54, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Kilder og metode, Ledighedsindikatoren er en foreløbig beregning af den månedlige ledighed og er begrebs- og afgræns-ningsmæssigt identisk med den detaljerede, officielle ledighedsstatistik (bruttoledighedsstatistikken). Det anvendte datamateriale til indikatoren bygger på arbejdsløshedskassernes foreløbige indberetninger af dagpengemodtagere samt oplysninger om tilmeldte kontanthjælpsmodtagere på jobnet.dk. Begge data-kilder er tilvejebragt via STAR. Opgørelsen er afgrænsningsmæssigt sammenfaldende med den officielle ledighedsstatistiks, men opgøres på et mindre detaljeret niveau. Danmarks Statistik overvåger løbende resultaterne og indikatorberegningens nøjagtighed i forhold til den detaljerede, officielle ledighedsstatistik. Læs mere i , Ledighedsindikatoren - metodenotat (pdf), og i , statistikdokumentationen om registreret ledighed, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Registreret ledighed, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=50494

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation