Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 2391 - 2400 af 3724

    NYT: Indikator tyder på stigende ledighed

    Ledighedsindikator, Sæsonkorrigeret, + 700 personer (fuldtid), Fra november 2025 til december 2025, Se tabel, 12. januar 2026, Ledighedsindikatoren viser en stigning på 700 i ledigheden fra november til december. Både antallet af ledige dagpengemodtagere og antallet af ledige kontanthjælpsmodtagere er steget med 300. Samtlige ledighedstal i denne udgivelse er omregnet til fuldtidsledige, sæsonkorrigerede og afrundet til nærmeste 100., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aus09, Ledighedsprocenten er 3,0 pct. af arbejdsstyrken, Ledighedsindikatoren viser, at der i december var 89.600 ledige, svarende til at ledighedsprocenten har rundet de 3,0 pct. af arbejdsstyrken efter at have ligget konstant på 2,9 pct. de foregående 21 måneder. De ledige i december fordeler sig på 75.400 dagpengeledige og 14.200 kontanthjælpsledige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aus09, De foregående måneder er genberegnet, Alle månedlige udviklinger er opgjort ud fra genberegnede, sæsonkorrigerede ledighedsniveauer for de enkelte måneder. Denne metode er i overensstemmelse med metoden, der anvendes ved opgørelsen af den detaljerede ledighedsstatistik, der udgives ca. tre uger efter offentliggørelsen af indikatorberegningen af ledigheden., Indikatorens præcision i forhold til den efterfølgende ledighedsudgivelse, Baseret på erfaringen ligger den sæsonkorrigerede udvikling for ledighedsindikatoren inden for +/- 1.000 fuldtidsledige set i forhold til den detaljerede opgørelse, der på baggrund af et mere komplet datamateriale udgives ca. 18 dage senere., Ledighedsindikator, Sæsonkorrigeret, + 700 personer (fuldtid), Fra november 2025 til december 2025, Se tabel, Ledighedsindikator december 2025, 12. januar 2026 - Nr. 7, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Ledighedsindikator, Kontakt, Anna Skovbæk Mortensen, , , tlf. 21 77 67 54, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Kilder og metode, Ledighedsindikatoren er en foreløbig beregning af den månedlige ledighed og er begrebs- og afgræns-ningsmæssigt identisk med den detaljerede, officielle ledighedsstatistik (bruttoledighedsstatistikken). Det anvendte datamateriale til indikatoren bygger på arbejdsløshedskassernes foreløbige indberetninger af dagpengemodtagere samt oplysninger om tilmeldte kontanthjælpsmodtagere på jobnet.dk. Begge data-kilder er tilvejebragt via STAR. Opgørelsen er afgrænsningsmæssigt sammenfaldende med den officielle ledighedsstatistiks, men opgøres på et mindre detaljeret niveau. Danmarks Statistik overvåger løbende resultaterne og indikatorberegningens nøjagtighed i forhold til den detaljerede, officielle ledighedsstatistik. Læs mere i , Ledighedsindikatoren - metodenotat (pdf), og i , statistikdokumentationen om registreret ledighed, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Registreret ledighed, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=51743

    NYT: Folkeskolen er kommunernes største udgiftspost

    25. april 2019, Regnskaberne for landets 98 kommuner for 2018 viser samlede nettodriftsudgifter på 343,2 mia. kr. Folkeskolen var med 55,7 mia. kr. kommunernes største udgiftspost. Posten inkluderer bl.a. skolefritidsordninger, specialskoler og bidrag til staten for elever på private skoler. Udgifterne til personer med særlige behov var 47,7 mia. kr., mens udgifter til ældre udgjorde 42,5 mia. kr. Der er første gang, at disse to poster er opsplittet i kommunernes regnskaber. Andre store udgiftsposter er kontante ydelser som kontanthjælp (34,3 mia. kr.), administrativ organisation som sekretariat og forvaltninger (32,0 mia. kr.), sundhedsudgifter mv. (30,6 mia. kr.) og dagtilbud mv. til børn og unge (26,9 mia. kr.)., Ændret sammensætning af beskæftigelsesindsatsen, Med 14,5 mia. kr. udgjorde revalidering, ressourceforløb og fleksjobordninger mv. 4 pct. af kommunernes nettodriftsudgifter. I alt brugte kommunerne 24,0 mia. kr. på området, men de modtog også statsrefusion på 9,5 mia. kr. Udgifterne til denne del af beskæftigelsesindsatsen er steget med 20 pct. (2,4 mia. kr.) siden 2016. I samme periode er udgifterne til kontant- og uddannelseshjælp faldet med 16,5 pct. (2,3 mia. kr.). Udgifterne til revalidering, ressourceforløb og fleksjobordninger mv. er relativt betragtet lavest på Sjælland, og særligt nord for København er udgifterne til ordningerne relativt lave. De største udgifter til ordningerne har Ringkøbing-Skjern og Thisted med mere end 3.900 kr. pr. indbygger., Medfinansiering af sundhedsvæsen, anlæg, ældreudgifter og meget mere, I statistikbanken kan samtlige tal fra kommunernes regnskaber findes. Her kan man bl.a. se, at kommunernes udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet steg med 2,5 mia. kr. i 2018 (se funktion 4.62.81 i tabel , REGK31, ). Den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet er en ordning, hvor kommuner betaler en del af deres borgeres sygehusbehandling. I statistikbanken er der også nøgletal, som bl.a. viser, at anlægsudgifterne pr. indbygger (brutto) opgjort i faste priser steg for første gang siden 2012 (se tabel , NGLK, ). Det er bl.a. udgifterne til anlæg af stadion og idrætsanlæg, der er steget, men det er stadig de kommunale veje og folkeskolen, som fylder mest i kommunernes anlægsudgifter (se hhv. funktion 0.32.31, 2.28.11-2.28.23 og 3.22.01 i tabel , REGK31, ). Som noget nyt kan man også se, at ældreudgifter per ældre (67+ år) er højest i ø-kommuner og i hovedstadsområdet, og det er også ø-kommunerne som har de højeste serviceudgifter pr. indbygger (se tabel , NGLK, )., Alle tabellerne kan vises på kort direkte i statistikbanken., Kommuner og regioners regnskaber 2018, 25. april 2019 - Nr. 154, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. april 2020, Alle udgivelser i serien: Kommuner og regioners regnskaber, Kontakt, Jeppe Føge Jensen, , , tlf. 40 22 58 23, Kilder og metode, Statistikken over kommunernes og regionernes regnskaber udarbejdes på grundlag af detaljerede regnskabs oplysninger for de enkelte kommuner og regioner. Flere oplysninger findes på , emnesiden, og i , statistikdokumentationen, . Se også nøgletal på , kommunekort, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28522

    NYT: Danmarks ØMU-gæld fortsat blandt de laveste i EU

    26. april 2018, Danmark havde i 2017 den sjette laveste offentlige bruttogæld (ØMU-gæld) blandt EU-landene, set i forhold til BNP (bruttonationalproduktet). Den danske ØMU-gæld var på 36,4 pct. af BNP. Danmark var sammen med bl.a. Estland, Luxembourg, Bulgarien, Tjekkiet, Rumænien og Sverige blandt de 13 EU-lande, som havde en ØMU-gæld under 60 pct. af BNP. Kun 7 ud af de 19 eurolande havde en ØMU-gæld under 60 pct. Ifølge ØMU-kriterierne, der er fastlagt i EU-traktaten, må ØMU-gælden under normale omstændigheder maksimalt udgøre 60 pct. af BNP., Grækenlands ØMU-gæld er på 179 pct. af BNP, Med en ØMU-gæld på 179 pct. af BNP havde Grækenland den største ØMU-gæld i EU i 2017. Italien og Portugal havde en gæld på 132 pct. og 126 pct. af BNP, mens Belgiens, Spaniens, Cyperns og Frankrigs gæld var på omkring 100 pct. af BNP. De 28 , EU-lande havde samlet set en gæld på 81,6 pct. af BNP, mens de 19 eurolande havde en gæld på 86,7 pct. , Efter flere års stigning er ØMU-gælden for EU-landene set under ét faldet med 5 procentpoint siden 2014. , Det største offentlige underskud i Spanien, Kun ét EU-land havde i 2017 et offentligt underskud (ØMU-saldo), der oversteg 3-procentskriteriet fra EU-traktaten. Spanien havde med 3,1 pct. af BNP det største underskud, mens Portugal havde det næststørste på 3 pct., der dermed lige overholdte 3-procentskriteriet. Rumænien lå lige under kriteriet med et underskud på 2,9 pct. af BNP. , Danmarks havde et overskud i 2017 på 1 pct. af BNP, hvilket var det ottende største blandt EU-landene., Det samlede offentlige underskud i EU overholder grænsen, Både eurolandene og EU-landene under ét lå samlet set under kriteriet med et underskud på 0,9 pct. og 1,0 pct. af BNP. Siden 2009 har disse underskud udvist en konstant faldende tendens med et samlet fald på omkring 5,5 procentpoint., Forbehold for Frankrigs og Ungarns indberetning, EU-Kommissionen kan tage forbehold for et EU-lands indberetning af ØMU-saldo og ØMU-gæld, hvis der er tvivl om datakvaliteten eller den anvendte metode. EU-Kommissionen, repræsenteret ved Eurostat, har via pressemeddelelse af 23. april 2018 taget forbehold for kvaliteten af gælds- og underskudsopgørelsen i Frankrigs og Ungarns april-indberetning i 2017. Når kvalitetsproblemerne er blevet løst i samarbejde med Eurostat, vil forbeholdene blive ophævet. Således har EU-kommissionen i samme pressemeddelelse ophævet Belgiens forbehold fra oktober-indberetningen i 2016., Underskud/overskud og gæld,  , 2014, 2015, 2016, 2017,  , pct. af BNP, Underskud (-) / overskud (+),  ,  ,  ,  , Eurolandene , -2,5, -2,0, -1,5, -0,9, EU-28, -2,9, -2,3, -1,6, -1,0, Danmark, 1,1, -1,5, -0,4, 1,0,  ,  ,  ,  ,  , Gæld,  ,  ,  ,  , Eurolandene, 91,9, 89,9, 89,0, 86,7, EU-28, 86,5, 84,5, 83,3, 81,6, Danmark, 44,3, 39,9, 37,9, 36,4, Offentligt underskud og gæld i EU-landene 2017 (april-indberetning), 26. april 2018 - Nr. 167, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. oktober 2018, Alle udgivelser i serien: Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Martin Rasmussen, , , tlf. 24 77 42 71, Kilder og metode, Kilden er Eurostats offentliggørelse pr. 21. oktober 2025 af , Provision of deficit and debt data for 2024 - second notification, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=25574

    NYT: Ti kommuner havde lavere udgifter i 2017

    26. april 2018, Mens kommunernes nettodriftsudgifter gennemsnitligt steg med 1,5 pct. i 2017 i forhold til året før målt i løbende priser, havde ti kommuner et fald i nettodriftsudgifterne. Tre kommuner havde en stigning på over 4 pct. Udviklingen i nettodriftsudgifter kan bl.a. skyldes ændringer i kommunernes udgiftsbehov, fx som følge af flere ældre eller færre arbejdsløse., Top og bund i udvikling i nettodriftsudgifter fra 2016 til 2017, Største stigninger,  , Største fald,  , pct.,  ,  , pct., Kommune:,  ,  , Kommune:,  , Faxe, 4,4,  , Samsø, -8,3, Herlev, 4,2,  , Holbæk, -2,8, Langeland, 4,1,  , Vesthimmerland, -0,8, Allerød, 3,8,  , Varde, -0,6, Nyborg, 3,6,  , Jammerbugt, -0,6, Faldende anlægsudgifter, Efter en stigning i 2016 faldt kommunernes anlægsudgifter igen i 2017. Kommunerne brugte 13,3 mia. kr. i 2017 på anlægsudgifter, fx udbygninger af folkeskoler, nye daginstitutioner og anlæg af nye veje. Det er et fald på 0,5 mia. kr. fra 2016., Faldende udgifter til tilbud til udlændinge m.fl., Kommunernes nettoudgifter til , tilbud til udlændinge m.fl., , dvs. kontanthjælp til udlændinge, integrationsprogram, introduktionsforløb mv., faldt i 2017 efter stigninger de foregående år. Kommunernes bruttoudgifter til , tilbud til udlændinge m.fl., udgør 5,2 mia. kr., mens de har indtægter i form af statsrefusion og forskellige tilskud på 4,2 mia. kr. Dermed var kommunernes nettoudgifter til , tilbud til udlændinge m.fl., på 1,0 mia. kr. Faldet i nettoudgifterne skyldes bl.a. en stigning i indtægterne fra , resultattilskud for udlændinge der kommer i ordinær beskæftigelse, fra 66,3 mio. kr. i 2016 til 222,8 mio. kr. i 2017., I statistikbanken kan man udover disse tal se kommunernes lønudgifter, indtægter fra og udgifter til kommunal udligning og meget mere (, www.dst.dk/stattabel/1161, )., Kommuner og regioners regnskaber 2017, 26. april 2018 - Nr. 166, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. april 2019, Alle udgivelser i serien: Kommuner og regioners regnskaber, Kontakt, Jeppe Føge Jensen, , , tlf. 40 22 58 23, Kilder og metode, Statistikken over kommunernes og regionernes regnskaber udarbejdes på grundlag af detaljerede regnskabs oplysninger for de enkelte kommuner og regioner. Flere oplysninger findes på , emnesiden, og i , statistikdokumentationen, . Se også nøgletal på , kommunekort, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26802

    NYT: Boligejere i Hovedstaden betaler mest i grundskyld

    22. november 2018, Boligejere i Region Hovedstaden betalte i 2018 i gennemsnit over dobbelt så meget i grundskyld som ejere i resten af landet. Mens boligejerne i Hovedstaden i 2018 i gennemsnit betalte 16.142 kr., svarende til en stigning på 4,6 pct. i forhold til året før, betalte ejerne i resten af landet i gennemsnit 7.342 kr., hvilket var en stigning på 4,5 pct. i forhold til året før. Grundskylden uden for hovedstadsregionen var i gennemsnit højest i Region Sjælland efterfulgt af Region Midtjylland, Region Syddanmark og Region Nordjylland., 16,5 mia. kr. i grundskyld fra boligejere, I alt betalte boligejerne 16,5 mia. kr. i grundskyld i 2018. Heraf udgjorde Region Hovedstaden 6,9 mia. kr., svarende til 42,1 pct., mens antallet af ejerboliger i Region Hovedstaden udgjorde 24,8 pct. af alle ejerboliger i Danmark. Den samlede grundskyld inkluderer ud over betaling fra ejerboliger også betaling fra bl.a. landbrugs-, erhvervs- og udlejningsejendomme, der beløb sig til 9,9 mia. kr. i 2018., Ejendomsskatterne steg 3,9 pct., De samlede ejendomsskatter steg i 2018 med 3,9 pct. til 29,6 mia. kr. Ejendomsskatterne består af grundskyld - som i 2018 udgjorde 89 pct. af det samlede provenu - og dækningsafgifter, som betales for bl.a. forretningsejendomme. I 2019 forventes de samlede ejendomsskatter at stige til 30,6 mia. kr. Ejendomsværdiskatten er ikke en del af ejendomsskatterne, men indgår i de personlige indkomstskatter., Stigende grundværdi og uændret grundskyldspromille, Den afgiftspligtige grundværdi steg i 2018 med 4,6 pct. til 1.113 mia. kr. og ventes at stige med 3,6 pct. i 2019. Den gennemsnitlige grundskyldspromille var uændret 26,12 promille fra 2017 til 2018 men ventes at stige til 26,14 promille i 2019., Loft over skattegrundlaget siden 2003, Reguleringsprocenten har siden 2003 udgjort et loft over stigningen i den afgiftspligtige grundværdi, som er beskatningsgrundlaget. Den afgiftspligtige grundværdi er den laveste værdi af , enten, ejendommens grundværdi efter fradrag for forbedringer og fritagelser , eller, af foregående skatteårs afgiftspligtige grundværdi forhøjet med en reguleringsprocent. Reguleringsprocenten opgøres som den skønnede stigning i det samlede kommunale udskrivningsgrundlag for skatteåret tillagt 3 pct. Reguleringsprocenten kan højst udgøre 7 pct. For 2018 var reguleringsprocenten 6,5 pct. for alle ejendomme, og den er sat til 5,5 pct. i 2019., Ejendomsskatter udgør knap 3 pct. af de samlede skatter, Af figuren fremgår det, at ejendomsskatternes andel af Danmarks samlede skatteprovenu er steget siden kommunalreformen i 2007, og at andelen siden 2009 har ligget mellem 2,7 og 3,0 pct., Ejendomsbeskatningen,  , 2017, 2018, 2019*,  , mio. kr., Dækningsafgift af forretningsejendommes forskelsværdi, 2, 264, 2, 291, 2, 242, Dækningsafgift af offentlige ejendommes grundværdi, 374, 339, 341, Dækningsafgift af offentlige ejendommes forskelsværdi, 594, 554, 553, Grundskyld, 25, 233, 26, 394, 27, 482, Ejendomsskatter i alt, 28, 465, 29, 578, 30, 618, Heraf:,  ,  ,  , København og Frederiksberg Kommuner, 5, 384, 5, 556, 5, 811, Øvrige kommuner, 23, 081, 24, 022, 24, 807, * Foreløbige budgettal. , Anm. Forskelsværdi er ejendomsværdi minus grundværdi., Ejendomsbeskatningen 2018 og 2019, 22. november 2018 - Nr. 440, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. november 2019, Alle udgivelser i serien: Ejendomsbeskatningen, Kontakt, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Oplysningerne for 2024 og 2025 er baseret på udtræk fra Skatteforvaltningens ejendomsdatasystem, mens oplysningerne for ejendomsskattepromillerne for 2026 er baseret på tal fra Skatteministeriet, der bygger på kommunernes indberetninger til Indenrigsministeriet efter vedtagelsen af de kommunale budgetter i efteråret 2025., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Ejendomsskatter, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28067

    NYT: Danmark havde igen i 2022 EU's største overskud

    27. april 2023, Danmark havde i 2022 et overskud på de offentlige finanser (ØMU-saldoen) på 93,0 mia. kr. svarende til 3,3 pct. af BNP. Det er igen det største blandt EU-landene målt i forhold til BNP. Danmark har haft overskud på de offentlige finanser siden 2016 og har haft det største overskud i forhold til BNP blandt EU-landene hvert år siden 2019. 7 ud af de 27 EU-lande havde overskud på de offentlige finanser i 2022. De 27 EU-lande havde samlet set et underskud på 3,4 pct. af BNP, mens de 19 eurolande havde et underskud på 3,6 pct. af BNP., Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp1, Lidt over halvdelen af EU-landene overholdte underskudgrænsen, I 2022 overholdte 16 ud af de 27 EU-lande underskudsgrænsen på 3 pct. af BNP, der er fastlagt i Maastricht-traktaten. Det er lidt flere end i 2021, hvor 12 lande overholdte underskudsgrænsen, men markant flere end i 2020, hvor kun Danmark og Sverige overholdte underskudsgrænsen. I 2015-2019, årene før COVID-19, overholdte 22 til 26 ud af de 27 EU-lande underskudsgrænsen., Danmarks ØMU-gæld er stadig blandt EU's laveste, Danmarks offentlige bruttogæld (ØMU-gæld) udgjorde 841,7 mia. kr. ved udgangen af 2022. Dette svarer til en ØMU-gæld på 30,1 pct. af BNP. Den danske ØMU-gæld i procent af BNP er dermed blandt de laveste i EU, og Danmark var blandt 14 ud af de 27 EU-lande, som opfyldte ØMU-gældskriteriet. Ifølge ØMU-kriterierne, som er fastlagt i Maastricht-traktaten, må ØMU-gælden under normale omstændigheder maksimalt udgøre 60 pct. af BNP. De 27 , EU-lande havde ved udgangen af 2022 samlet set en gæld på 84,0 pct. af BNP, mens de 19 eurolande havde en gæld på 91,6 pct. af BNP. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp1, ØMU-gælden i procent af BNP faldt i de fleste EU-lande i 2022, I Danmark faldt ØMU-gælden med 77,2 mia. kr. i 2022, hvilket svarer til et fald på 6,6 procentpoint i ØMU-gælden i procent af BNP. Danmark var dermed blandt de 23 ud af de 27 EU-lande, hvor gælden i forhold til BNP, faldt i 2022. ØMU-gælden i procent af BNP faldt samlet set i de 27 EU-lande med 4,0 procentpoint, mens den samlede gæld i procent af BNP for Eurolandene faldt med 3,9 procentpoint. Faldet i de fleste EU-lande skyldes udviklingen i BNP i løbende priser og ikke udviklingen i ØMU-gælden. Det er kun i Danmark, Sverige, Irland og Cypern, at ØMU-gælden faldt, når den ikke sættes i forhold til BNP., Danmarks ØMU-indberetning, ØMU-gælden og ØMU-saldoen benyttes af EU til at vurdere, om medlemslandene opfylder kriterierne i EU-traktaten. Både eurolande og ikke-eurolande er forpligtet til at overholde de fastsatte ØMU-kriterier. I EU's Stabilitets- og Vækstpagt er der angivet sanktions, muligheder, , hvis eurolandene overskrider disse kriterier. Lande uden for euroen, heriblandt Danmark, kan ikke pålægges sanktioner, men kan få EU-henstillinger om at reducere underskuddet og gælden. Som led i EU's , procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, er der to årlige frister for indberetninger til EU-kommissionen af ØMU-saldoen og ØMU-gælden - 1. april og 1. oktober., Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp1, Forbehold for Frankrigs indberetning, EU-Kommissionen, repræsenteret ved Eurostat, kan tage forbehold for et EU-lands indberetning af ØMU-saldo og ØMU-gæld. Det kan de gøre, hvis der er tvivl om datakvaliteten eller den anvendte metode. For 2022 data har Eurostat via pressemeddelelse af 21. april 2023 taget forbehold for Frankrigs indberetning. Forbeholdet går ud på, at Frankrigs underskud i procent af BNP på de offentlige finanser kan være undervurderet med op til 0,2 procentpoint., Offentligt underskud og gæld i EU-landene 2022 (april-indberetning), 27. april 2023 - Nr. 147, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. oktober 2023, Alle udgivelser i serien: Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Martin Rasmussen, , , tlf. 24 77 42 71, Kilder og metode, Kilden er Eurostats offentliggørelse pr. 21. oktober 2025 af , Provision of deficit and debt data for 2024 - second notification, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=45765

    NYT: Danmarks overskud var det største i EU i 2021

    29. april 2022, Danmark havde i 2021 et overskud på de offentlige finanser (ØMU-saldoen) på 58,7 mia. kr. svarende til 2,3 pct. af BNP. Det er det største blandt EU-landene målt i forhold til BNP. Kun Danmark og Luxembourg havde overskud på den offentlige saldo i 2021, mens resten af EU-landene havde underskud. De 27 EU-lande havde samlet set et underskud på 4,7 pct. af BNP, mens de 19 eurolande havde et underskud på 5,1 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp1, Økonomierne stadig præget af COVID-19, Økonomierne var stadig præget af COVID-19 i 2021, hvor 12 ud af de 27 EU-lande havde mindre underskud end den underskudsgrænse på 3 pct. af BNP, der er fastlagt via Maastricht-traktaten. Det er flere end i 2020, hvor det kun var Danmark og Sverige, der overholdt underskudsgrænsen., Danmarks ØMU-gæld er stadig blandt EU's laveste, Danmarks offentlige bruttogæld (ØMU-gæld) udgjorde 917,3 mia. kr. ved udgangen af 2021. Dette svarer til en ØMU-gæld på 36,7 pct. af BNP. Den danske ØMU-gæld er dermed blandt de laveste i EU, og Danmark var blandt 13 ud af de 27 EU-lande, som opfyldte ØMU-gældskriteriet. Ifølge ØMU-kriterierne, som er fastlagt i Maastricht-traktaten, må ØMU-gælden under normale omstændigheder maksimalt udgøre 60 pct. af BNP. De 27 , EU-lande havde ved udgangen af 2021 samlet set en gæld på 88,1 pct. af BNP, mens de 19 eurolande havde en gæld på 95,6 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp1, ØMU-gælden faldt i de fleste EU-lande i 2021, I Danmark faldt ØMU-gælden med 63,5 mia. kr. i 2021, hvilket svarer til et fald på 5,4 procentpoint. Danmark var dermed blandt de 20 ud af de 27 EU-lande, hvor gælden i forhold til BNP, faldt i 2021. Samlet faldt gælden i de 27 EU-lande med 1,9 procentpoint, mens den samlede gæld for Eurolandene faldt med 1,6 procentpoint. Faldet kommer efter, at gælden i 2020 steg i samtlige EU-lande i 2020, som følge af COVID-19-pandemiens påvirkning på økonomierne. Antallet af EU-lande, der overholder gældskriteriet, er på niveau med situationen før COVID-19. I 2021 var gælden under de 60 pct. af BNP i 13 af de 27 EU-lande., Danmarks ØMU-indberetning, ØMU-gælden og ØMU-saldoen benyttes af EU til at vurdere, om medlemslandene opfylder kriterierne i EU-traktaten. Både eurolande og ikke-eurolande er forpligtet til at overholde de fastsatte ØMU-kriterier. I EU's Stabilitets- og Vækstpagt er der angivet sanktions, muligheder, , hvis eurolandene overskrider disse kriterier. Lande uden for euroen, heriblandt Danmark, kan ikke pålægges sanktioner, men få EU-henstillinger om at reducere underskuddet og gælden. Som led i EU's , procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, er der to årlige frister for indberetninger til EU-kommissionen af ØMU-saldoen og ØMU-gælden - 1. april og 1. oktober., Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp1, Offentligt underskud og gæld i EU-landene 2021 (april-indberetning), 29. april 2022 - Nr. 150, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. oktober 2022, Alle udgivelser i serien: Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Martin Rasmussen, , , tlf. 24 77 42 71, Kilder og metode, Kilden er Eurostats offentliggørelse pr. 21. oktober 2025 af , Provision of deficit and debt data for 2024 - second notification, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=40519

    NYT: Indikator tyder på stigning i ledigheden i august

    Ledighedsindikator, Sæsonkorrigeret, +700 personer (fuldtid), fra juli til august 2023, Se tabel, 13. september 2023, Ledighedsindikatoren viser en stigning i ledigheden på 700 personer i august. Stigningen er en kombination af 900 flere ledige på dagpenge og 200 færre ledige på kontanthjælp. Ledigheden er opgjort i fuldtidsledige og er sæsonkorrigeret., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aus09, Ledighedsprocenten er 2,9 pct., Ledighedsindikatoren viser, at der i august var 85.500 ledige, hvilket svarer til en ledighedsprocent på 2,9 pct. af arbejdsstyrken. De ledige i august fordeler sig på 71.900 dagpengeledige og 13.600 kontanthjælpsledige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aus09, De foregående måneder er genberegnet, Alle månedlige udviklinger er opgjort ud fra genberegnede, sæsonkorrigerede ledighedsniveauer for de enkelte måneder. Denne metode er i overensstemmelse med metoden, der anvendes ved opgørelsen af den detaljerede ledighedsstatistik, der udgives ca. tre uger efter offentliggørelsen af indikator-beregningen af ledigheden., Usikkerhed for ledighedsindikatoren, Usikkerheden for ledighedsindikatoren vurderes til at være ± 1.000 personer mht. de bagvedliggende ikke-sæsonkorrigerede tal, . Der er i forhold til den , detaljerede opgørelse, der udkommer ca. tre uger senere,, dog knyttet en særskilt usikkerhed til sæsonkorrektionen af resultaterne. Det skyldes, at sæsonkorrektionen af indikatoren sker på to hovedserier (dagpenge- hhv. kontanthjælpsledige), der efterfølgende summeres til den samlede ledighedsindikator, mens den detaljerede ledighedsstatistik opgøres som summen af 48 underliggende og sæsonkorrigerede delserier, opdelt på ledighedstype, alder og køn., Ledighedsindikator, Sæsonkorrigeret, +700 personer (fuldtid), fra juli til august 2023, Se tabel, Ledighedsindikator august 2023, 13. september 2023 - Nr. 316, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. oktober 2023, Alle udgivelser i serien: Ledighedsindikator, Kontakt, Anna Skovbæk Mortensen, , , tlf. 21 77 67 54, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Kilder og metode, Ledighedsindikatoren er en foreløbig beregning af den månedlige ledighed og er begrebs- og afgræns-ningsmæssigt identisk med den detaljerede, officielle ledighedsstatistik (bruttoledighedsstatistikken). Det anvendte datamateriale til indikatoren bygger på arbejdsløshedskassernes foreløbige indberetninger af dagpengemodtagere samt oplysninger om tilmeldte kontanthjælpsmodtagere på jobnet.dk. Begge data-kilder er tilvejebragt via STAR. Opgørelsen er afgrænsningsmæssigt sammenfaldende med den officielle ledighedsstatistiks, men opgøres på et mindre detaljeret niveau. Danmarks Statistik overvåger løbende resultaterne og indikatorberegningens nøjagtighed i forhold til den detaljerede, officielle ledighedsstatistik. Læs mere i , Ledighedsindikatoren - metodenotat (pdf), og i , statistikdokumentationen om registreret ledighed, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Registreret ledighed, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=49402

    NYT: Lavt offentligt underskud i Danmark i 2020

    29. april 2021, Danmark havde i 2020 et underskud på den offentlige saldo (ØMU-saldoen) på 26,7 mia. kr. svarende til 1,1 pct. af BNP. Danmark var i 2020, hvor økonomierne var kraftigt præget af COVID-19, det eneste EU-land, der havde et underskud på mindre end den underskudsgrænse på 3 pct., der er fastlagt via Maastricht-traktaten. Sverige og Bulgarien lå i 2020 tæt på 3 procents-grænsen med underskud på 3,1 pct. hhv. 3,4 pct. af BNP. I den anden ende af spektret findes Spanien og Malta med underskud på 11 pct. hhv. 10,1 pct. af BNP. I 2019 var det kun Rumænien, der havde et underskud på mere end 3 pct. af BNP. Som følge af Brexit indgår Storbritannien ikke længere i EU-opgørelsen, som omfatter de nuværende 27 medlemslande., Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp1, Danmarks ØMU-gæld er stadig blandt EU's laveste, Danmarks offentlige bruttogæld (ØMU-gæld) steg fra 2019 til 2020 med 203,2 mia. dk. Målt i forhold til BNP steg ØMU-gælden med 8,9 procentpoint og udgjorde 42,2 pct. ved udgangen af 2020. Ifølge ØMU-kriterierne må ØMU-gælden under normale omstændigheder maksimalt udgøre 60 pct. af BNP. Danmark havde i 2020 EU's sjette laveste ØMU-gæld og var, sammen med bl.a. Estland, Luxembourg og Bulgarien, blandt de 13 ud af 27 EU-lande, som opfyldte gældskriteriet., Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp1, Grækenlands ØMU-gæld steg med 25,1 procentpoint i 2020, I flere EU-lande steg ØMU-gælden kraftigt i 2020. Grækenland havde den største stigning, og ØMU-gælden udgjorde i 2020 her 205,6 pct. af BNP. I Italien udgjorde gælden 155,8 pct. af BNP i 2020, mens Portugal med 133,6 pct. havde EU's tredje største gæld i pct. af BNP i 2020. For det samlede EU steg gældsandelen med 13,2 procentpoint og udgjorde i 2020 90,7 pct. af BNP. I Euroområdet var gælden ved udgangen af 2020 98,0 pct. af BNP, hvilket er en stigning på 14,1 procentpoint sammenlignet med 2019., Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp1, Forbehold for Luxembourgs indberetning, EU-Kommissionen, repræsenteret ved Eurostat kan tage forbehold for et EU-lands indberetning af ØMU-saldo og ØMU-gæld. Det kan de gøre, hvis der er tvivl om datakvaliteten eller den anvendte metode. For 2020 data har Eurostat via pressemeddelelse af 22. april 2021 taget forbehold for Luxembourgs indberetning., Offentligt underskud og gæld i EU-landene 2020 (april-indberetning), 29. april 2021 - Nr. 162, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. oktober 2021, Alle udgivelser i serien: Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Martin Rasmussen, , , tlf. 24 77 42 71, Kilder og metode, Kilden er Eurostats offentliggørelse pr. 21. oktober 2025 af , Provision of deficit and debt data for 2024 - second notification, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32817

    NYT: Offentlige og private sociale ydelser for 798 mia. kr.

    9. oktober 2023, Der blev i 2022 brugt 798 mia. kr. på sociale ydelser. Det er på samme niveau som i 2021. Finansieringen af de sociale ydelser kommer både fra det offentlige og det private. Størstedelen finansieres via det offentlige, dvs. staten, kommunerne og regionerne. Privat finansiering kommer i høj grad fra borgeres indbetalinger til arbejdsløshedskasser eller arbejdsgivere og ansattes opsparing i kollektive pensionsordninger. De sociale ydelser gives enten som en kontant udbetaling eller i form af en naturalieydelse, dvs. ydelser, der gives i form af en varer eller tjenesteydelse til borgere i en udsat position. Borgere kan befinde sig i en udsat position i forbindelse med f.eks. arbejdsløshed, sygdom eller et handicap., Kilde , www.statistikbanken.dk/esspros1, International bestemt opdeling af sociale ydelser, De sociale ydelser kan opdeles i otte hovedformål, der er internationalt bestemt. Hovedformålene fortæller hvad den sociale ydelse har til formål at beskytte imod og sikrer international sammenlignelighed på statistikken for social beskyttelse. Hovedformålene dækker, , Sygdom og sundhed, , , Invaliditet, , , Alderdom, , , Efterladte, , , Familier, , , Arbejdsløshed, , , Bolig, og , øvrige sociale ydelser, ., Flest udgifter til , Alderdom, I Danmark står sociale ydelser under formålet , Alderdom, for 37 pct., eller 294 mia. kr., af de samlede udgifter i 2022. 83 pct. af udgifterne til , Alderdom, er udbetalt som en kontantydelse og omfatter primært udbetalinger til folkepension. Af de 145 mia. kr. til folkepension (inkl. delpension, tillæg og ældrecheck) i 2022 er der udbetalt 104 mia. kr. til borgerne efter skat. De resterende 17 pct. under , Alderdom, er udbetalt som en naturalieydelse.  Disse naturalieydelser omfatter hovedsageligt plejehjem og hjemmehjælp som udbydes af kommunerne. , Under formålet , Sygdom og Sundhed, gives naturalieydelser bl.a. i form af behandling på sygehuse og hos praktiserende læger. Ligeledes ligger udgifter til udbetaling af sygedagpenge under dette formål. Samlet set svarede udgifterne under , Sygdom og Sundhed, til 175 mia. kr., eller 22 pct. af de samlede udgifter til sociale ydelser i 2022. Udgifter til formålet , Invaliditet, dækker ydelser i forbindelse med fysisk eller psykisk handicap og udgjorde 17 pct. i 2022. De resterende 24 pct. relaterede sig til de øvrige formål , Familier, Bolig, Efterladt, Arbejdsløshed, samt , Øvrige sociale ydelser, . Fordeling af de sociale ydelser efter formål har været stabil over de seneste år.  , Kilde: , www.statistikbanken.dk/esspros1, Sociale udgifter 2022, 9. oktober 2023 - Nr. 347, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. oktober 2024, Alle udgivelser i serien: Sociale udgifter, Kontakt, Marianne Ahle Møller, , , tlf. 24 66 00 28, Kilder og metode, Statistikken Sociale udgifter belyser udgifter forbundet med social beskyttelse. Social beskyttelse omfatter et samfunds sociale ordninger og ydelser, hvis formål er at lette personers eller husholdningers økonomiske byrde i forbindelse med fx sygdom eller arbejdsløshed. Tiltag, der ikke er rettet imod et individ, såsom kampagner, indgår ikke i denne opgørelse. De sociale ydelser kan opdeles i otte hovedformål, der er internationalt bestemt. Hovedformålene fortæller hvad den sociale ydelse har til formål at beskytte imod og sikrer international sammenlignelighed på statistikken for social beskyttelse. Hovedformålene dækker Sygdom og sundhed, Invaliditet, Alderdom, Efterladte, Familier, Arbejdsløshed, Bolig og Øvrige sociale ydelser. Statistikken bruges således også til at sammenligne social beskyttelse internationalt. I udgifterne medtages både kontantydelser og ydelser i naturalier som fx udgifter til sygehusvæsenet og beskæftigelsesforanstaltninger. Statistikken omfatter både offentlige og private udgifter af kollektiv art, som er uden obligatoriske modydelser. Se mere i , statistikdokumentationen om Sociale udgifter, og på , emnesiden om Sociale udgifter, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Sociale udgifter, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=47605

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation