Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1781 - 1790 af 3603

NYT: Størst relativ indkomststigning i bunden i 2024

1. december 2025, Den gennemsnitlige disponible indkomst steg i 2024 med 2,9 pct. opgjort i løbende priser, når der er taget højde for familiesammensætning. Den gennemsnitlige familieækvivalerede indkomst udgjorde dermed 339.500 kr. pr. person. Den største relative indkomststigning var for 1. decil, dvs. de 10 pct. personer med lavest indkomst, hvor stigningen i gennemsnit var 5,1 pct. i 2024 til et niveau på 101.200 kr. Den relativt høje stigning i 1. decil skyldes bl.a., at der er færre studerende i 1. decil, mens der er flere pensionister med gennemsnitligt større indkomster i 2024 i forhold til 2023. De 10 pct. med højest indkomst i 2024 havde den laveste relative indkomstfremgang på 2,3 pct. til et gennemsnitligt niveau på 853.000 kr. Stigningerne skal ses i lyset af, at inflationen i 2024 var på 1,4 pct., hvilket betyder, at alle indkomstlag i den danske befolkning oplevede en stigning i realindkomsten efter skat og renteudgifter i 2024, når der tages højde for familiesammensætning., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ifor35, Personlig disponibel indkomst steg mest for unge og for 60-69-årige i 2024, Den personlige disponible indkomst for personer på 15 år og derover steg fra i gennemsnit 279.600 kr. i 2023 til 287.700 kr. i 2024, hvilket svarer til en stigning på 2,9 pct. i løbende priser. Der er imidlertid stor forskel på indkomstudviklingen, når man opdeler de skattepligtige personer efter alder. Det var de yngre i aldersgruppen under 30 år samt de 60-69-årige, der havde den største relative stigning i den personlige disponible indkomst. Således steg den disponible indkomst for de 15-19-årige med 1.700 kr. til 40.700 kr., svarende til 4,4 pct. i forhold til 2023, efterfulgt af de 20-29-åriges disponible indkomst, der steg fra i gennemsnit 178.200 kr. i 2023 til 185.600 kr. i 2024, svarende til 4,2 pct. For gruppen af 60-69-årige steg den gennemsnitlige disponible indkomst i 2024 med 12.600 kr. til 333.800 kr., svarende til 3,9 pct. Lavest var udviklingen i den gennemsnitlige disponible indkomst for personer på 70 år og derover, der i 2024 havde en stigning i gennemsnitsindkomsten efter skat og renteudgifter med 2.800 kr. til 253.900 kr. i 2024, svarende til en relativ stigning på 1,1 pct., set i forhold til året før. , Kilde: Særkørsel på baggrund af Indkomststatistikregistret, Indkomst steg også mest for de yngre og 60-69-årige de seneste 5 år, Ses der over en periode på fem år, får man et stort set tilsvarende billede med hensyn til, at de yngre og de 60-69-årige topper udviklingen i den disponible indkomst. I perioden fra 2020 til 2024 steg den disponible indkomst for de 15-19-årige således relativt mest med 5,3 pct. i gennemsnit på årsbasis og for de 20-29-årige med 3,9 pct., målt i løbende priser. De 60-69-årige havde i den periode en gennemsnitlig stigning i den disponible indkomst på 4,3 pct. på årsbasis., Indkomstforskelle faldt en smule i 2024, De samlede indkomstforskelle, målt ved Gini-koefficienten, har i perioden fra 2015 frem til 2021 været stigende de fleste år, og i 2021 blev Gini-koefficienten for første gang målt til over 30. Efter et kortvarigt fald i 2022 steg Ginikoefficienten til 30,6 i 2023. I 2024 faldt Ginikoeficienten med 0,2 points til 30,4. Gini-koefficienten er det mest anvendte mål for indkomstforskelle både i Danmark og internationalt. Ginikoefficienten ville være 0, hvis alle i et samfund havde samme indkomst, og 100 hvis én person havde alle indkomster., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ifor41, Alternativ indikator peger på stort set uændrede indkomstforskelle, Gini-koefficienten er følsom over for effekten af enkeltpersoner med meget store indkomster. Et alternativ til Gini-koefficienten er den såkaldte P90/10-rate, der beregner forholdet imellem 9. og 1. decilgrænse i indkomstfordelingen. P90/10-raten giver et billede af indkomstforskelle mellem bredere samfundsgrupper og påvirkes ikke af de mest ekstreme indkomster. P90/10-raten har modsat Gini-koefficienten været ret stabil med en ratio omkring 3,3 i perioden fra 2017, faldende med omkring 0,1 points fra 2022 og frem. I 2024 skulle man have en ækvivaleret disponibel indkomst på mindst 521.300 kr. for at tilhøre de 10 procent af befolkningen med de højeste indkomster. De 10 procent af befolkningen med de laveste indkomster havde en familieækvivaleret disponibel indkomst på 161.000 kr. eller mindre. Deles de to tal med hinanden fås P90/10-raten på 3,24 for 2024., Relativ fattigdom steg med omkring 1.800 personer i 2024, Gruppen af relativt fattige omfatter iht. Danmarks Statistiks afgrænsning familier, ekskl. udeboende studerende, som har en familieækvivaleret disponibel indkomst på under 50 pct. af medianindkomsten og en tilsvarende lav formue. Antallet af personer i gruppen af familier med relativ lav indkomst og formue steg med 1.800 til 224.400 personer fra 2023 til 2024. Andelen af relativt fattige er fortsat 3,8 pct. af befolkningen i 2024., Færre relativt fattige børn og unge under 18 år, Selvom det samlede antal personer med relativ lav indkomst og formue steg, faldt antal børn og unge i denne gruppe med 800 til 48.600 personer i alt fra 2023 til 2024. Faldet i antallet af relativt fattige under 18-årige medførte, at andelen af alle under 18-årige faldt med 0,1 procentpoints til 4,3 pct. af samtlige børn og unge under 18 år. Danmarks Statistik opgør udviklingen i relativ fattigdom frem mod 2030 som led i opfølgningen på FN's bæredygtighedsmål., Læs mere om begrebet: , Relativ fattigdom, . Kilde: , www.statistikbanken.dk/ifor51, Indkomster for personer 2024 indkomstfordeling, 1. december 2025 - Nr. 336, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. september 2026, Alle udgivelser i serien: Indkomster for personer, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Indkomstforskelle, herunder lavindkomst og relativ fattigdom, beregnes på , ækvivaleret disponibel indkomst, . Den beregnes med udgangspunkt i familiens samlede indkomst efter skat og korrigeres for de stordriftsfordele, som der er ved at bo flere sammen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=49931

NYT: Normeringen for børnehaver går lidt frem i 2024

30. september 2025, Normeringstallet (antal børn pr. voksen) for de 3-5-årige i børnehave på det kommunale og selvejende dagtilbudsområde var 5,8 i 2024. Det er en fremgang siden 2023, hvor normeringstallet var 5,9. For de 0-2-årige i vuggestue var normeringstallet på 2,9, hvilket er uændret i forhold til året før. For dagplejen lå normeringen på 3,3 i 2024, hvilket er en tilbagegang siden 2023, hvor normeringen var 3,2., Kilde: , www.statistikbanken.dk/boern8, Vikarer fra eksterne vikarbureauer indgår i normeringsberegningen, I 2024 indgår data om vikarer fra eksterne vikarbureauer for første gang i normeringsberegningen. På landsplan svarer kommunernes brug af eksterne vikarer til cirka 80 fuldtidsstillinger i løbet af året. Københavns Kommune skiller sig ud som den kommune, der har gjort størst brug af eksterne vikarer med i alt 30 fuldtidsstillinger, mens Frederiksberg følger efter med 7 fuldtidsstillinger. Omvendt har 79 kommuner benyttet mindre end én fuldtidsstilling fra eksterne vikarbureauer, og blandt disse har 63 kommuner slet ikke anvendt eksterne vikarer i 2024., Hvad er normeringstal, Normeringstallet er en beregning af de samlede pasningsressourcer på kommunalt niveau set i forhold til antallet af børn. Tallet er opgjort som en bruttonormering, hvilket vil sige at alle personalets opgaver indgår i opgørelsen. Udover ansigt-til-ansigts tid med børnene kan det fx også være forældresamtaler og udarbejdelse af udviklingsplaner mv. Det er kun pædagogisk personale som medregnes i opgørelsen, hvilket bl.a. inkluderer pædagogiske ledere, pædagoger, assistenter, medhjælpere mv. Personale, som rent administrative ledere, rengøring, køkkenmedhjælpere mv. indgår ikke. Som følge af bekendtgørelse nr. 1809 af 28. december 2023 om opgørelse af normeringer i daginstitutioner, indgår pædagogisk personale ansat for statslige puljemidler til sociale normeringer heller ikke i opgørelsen. I 2024 var der 844 pædagogiske medarbejdere, som var ansat med finansiering for statslige puljemidler., Hvornår oprykkes et barn fra vuggestue til børnehave?, For børnehavebørn (3-5 år) er normeringskravet én medarbejder pr. 6 børn. På tværs af landets kommuner, er der imidlertid forskel på hvornår et barn flyttes fra vuggestue til børnehave. Oprykningsalderen har direkte konsekvenser for normeringsberegningen, da bekendtgørelse nr. 1809 af 28. december 2023 fastsætter, at børn, der rykkes i børnehave, før de er fyldt 3 år og 1 måned, skal tildeles en normering på minimum ét pædagogisk personale pr. tre børn, indtil de fylder 3 år og 1 måned. Det betyder, at en oprykning før barnet fylder 3 år og 1 måned, kan medføre øget behov for personale i børnehaven. De kommuner, der flytter børnene tidligst, er Herning og Sønderborg Kommune, som flytter børnene, når de er to år og ni måneder. For hovedparten af landets kommuner, nemlig 49 kommuner, sker skiftet fra vuggestue til børnehave når barnet fylder tre år og én måned. , Kilde: Kan downloades på , emnesiden Børnepasning, Flere kommuner har justeret oprykningsalderen mellem 2023 og 2024, Mellem 2023 og 2024 har flere kommuner justeret deres praksis for, hvornår et barn overgår fra vuggestue til børnehave. I 2023 havde kun 10 kommuner fastsat en oprykningsalder på 3 år og 1 måned, mens det tal steg til 49 kommuner i 2024. Den enkelte kommunes flyttetidspunkt fremgår af oversigten over de beregningsvariable, som Danmarks Statistik benytter i forbindelse med normeringsberegningerne. Se link under figuren., Børnepasning før skolestart 2024, 30. september 2025 - Nr. 283, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. september 2026, Alle udgivelser i serien: Børnepasning før skolestart, Kontakt, Jens Bjerre, , , tlf. 29 16 99 21, Kilder og metode, Normeringstallet er en beregning af de samlede pasningsressourcer på både kommunalt og forældrebestyrelse niveau i forhold til antal børn, og beregnes for kommunale og selvejende daginstitutioner, ved at dividere antal børn med personale, begge i fuldtidsenheder. Det er kun pædagogisk personale som pædagogiske ledere, pædagoger, assistenter mv., der medregnes. Normeringstallet er opgjort som en brutto-normering, hvor personalets samlede opgaver som børnetid, forældresamtaler mv. indgår i opgørelsen, og der tages ikke højde for åbningstider. Hverken for børn eller personale fratrækkes sygdom eller ferie, men for personalet foretages barselskorrektion. Vikarforbrug og støttepersonale indgår også i normeringsberegningen., Tal for privatinstitutioner opgøres separat, og udgives som statistikken PBOERN dog uden normeringsberegning., Læs mere om metoden i , statistikdokumentationen, . Se også , emnesiden, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Børnepasning før skolestart, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=49734

NYT: En tredjedel i rengøringsbranchen er indvandrere

1. marts 2018, I branchen , ejendomsservice, rengøring og anlægsgartnere, var der 23.352 beskæftigede indvandrere i 2016. Andelen med indvandrerbaggrund i branchen var 34,2 pct., og dermed havde branchen den største andel af beskæftigede indvandrere blandt brancher, hvor der i alt er beskæftiget mere end 10.000 personer i 2016. I 2016 var der også en stor overrepræsentation af indvandrere i brancherne , slagterier, restauranter, samt , lokaltog, bus og taxi mv., , hvor mere end 25 pct. har indvandrerbaggrund., Andelen af indvandrere i brancherne er steget siden 2012, I 2016 udgjorde indvandrere 9,8 pct. af alle beskæftigede, og andelen er steget med 1,8 procentpoint siden 2012, hvor beskæftigelsen var på sit laveste i dette årti. I samtlige ti brancher, hvor andelen af indvandrere var størst i 2016, er indvandrernes andel også steget i forhold til 2012. Den største stigning målt i procentpoint findes i branchen , slagterier,, hvor andelen af indvandrere er steget fra 22,8 pct. i 2012 til 28,5 pct. i 2016. Dette svarer til 543 flere beskæftigede. Branchen e, ngroshandel med føde-, drikke- og tobaksvarer, tegnede sig for den næststørste stigning, hvor andelen af indvandrere steg fra 12,3 pct. til 17,5 pct. I absolutte tal svarer det til, at der var 1.358 flere beskæftigede indvandrere i branchen i 2016., Størst stigning i antallet af beskæftigede i restauranter, I absolutte tal tegner branchen, restauranter, sig for den største stigning med 7.406 flere beskæftigede indvandrere i 2016 sammenlignet med 2012. Det svarer til, at andelen af beskæftigede indvandrere i branchen er steget fra 23,0 pct. i 2012 til 26,3 pct. i 2016., Størst vækst i branchen arbejdsformidling og vikarbureau, Hvis man i stedet ser på væksten i indvandrernes beskæftigelse fremgår det, at stigningen i flere brancher hænger sammen med en generel stigning i den samlede beskæftigelse. Væksten i indvandrernes beskæftigelse var størst i branchen a, rbejdsformidling og vikarbureauer, , hvor indvandrernes beskæftigelse er steget med 77,0 pct. siden 2012. Med en stigning på 32,3 pct. var det også den branche, hvor den samlede beskæftigelse steg mest. Samme tendens gør sig gældende i branchen r, estauranter,, hvor beskæftigelsen blandt indvandrere er steget 43,4 pct. siden 2012, mens den samlede vækst i branchen var 25,4 pct. For de resterende brancher, der har haft en positiv vækst i den samlede beskæftigelse, er indvandreres beskæftigelse minimum steget 25 pct. siden 2012. , Også flere indvandrere i brancher med faldende beskæftigelse, Selvom den samlede beskæftigelse i branchen , slagterier, er faldet med 6,1 pct. siden 2012, er beskæftigelsen for indvandrere i branchen steget med 17,6 pct. Samme tendens gør sig gældende i branchen , post og kurertjeneste, , hvor den samlede beskæftigelse er faldet med 12,6 pct., mens beskæftigelsen for indvandrere er steget med 17,5 pct. , Udviklingen afspejler, at selvom disse brancher har haft en negativt vækst i den samlede beskæftigelse, gør brancherne i stigende grad brug af indvandreres arbejdskraft på trods af et fald i den samlede beskæftigelse. , Indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet november 2016, 1. marts 2018 - Nr. 74, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. februar 2019, Alle udgivelser i serien: Indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet, Kontakt, Pernille Stender, , , tlf. 24 92 12 33, Jørn Korsbø Petersen, , , tlf. 20 11 68 64, Kilder og metode, Statistikken er udarbejdet ud fra 'Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS). RAS er en totalopgørelse af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS), Indvandrere og efterkommere (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26798

NYT: Flertallet af danskerne oplever kulturtilbud sammen

2. juni 2020, Kulturvaneundersøgelsen, for første kvartal 2020 belyser, hvordan kulturtilbud bringer os sammen. For eksempel har ca. en tredjedel af danskerne været på museum inden for de seneste tre måneder, og tre ud af ti gør det altid eller ofte i selskab med andre. Knap halvdelen har opsøgt billedkunst, og igen gør tre ud af ti det altid eller oftest sammen med andre. Film, serier og musik er de kulturtilbud, der bruges af flest, begge 94 pct., og flere end halvdelen ser altid eller oftest film eller serier med andre, mens godt hvert tredje altid eller ofte lytter til musik med andre. Der er forskellige måder at opleve kulturtilbud på; fx kan film, serier og musik opleves med andre både derhjemme og ude i byen, mens museer altovervejende opleves uden for hjemmet. De fire aktiviteter kan derfor ikke direkte sammenlignes., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvusmmen, ., Tallene beskriver situationen før nedlukning pga. COVID-19, Besvarelserne fra , Kulturvaneundersøgelsen 1. kvt. 2020, blev indsamlet i første kvartal, og beskriver danskernes kulturvaner i de seneste tre måneder før besvarelsestidspunktet. Det betyder, at statistikken belyser kulturvanerne før nedlukningen af kulturinstitutioner pga. COVID-19. , Enlige er sammen om kulturoplevelser ude i byen, Andelen, der deler deres kulturelle oplevelser med andre, er størst blandt personer, der bor sammen med andre. Det gælder især at se film og serier eller lytte til musik, aktiviteter, der oftest sker inden for hjemmets fire vægge. Personer, der bor sammen med en partner og/eller har børn, vil oftere se en film eller høre musik sammen med andre end enlige. Ser man på museumsbesøg eller billedkunstoplevelser, som tit foregår på et kunstmuseum, udstilling eller i et galleri, betyder familietypen væsentlig mindre. Andelen af , enlige, , der ofte opsøger billedkunst eller ofte besøger museer sammen med andre, er ikke så langt fra den tilsvarende andel blandt de øvrige familietyper., Kilde: Særkørsel på grundlag af , www.statistikbanken.dk/kvusmmen, ., Vi besøger især museer, udstillinger og gallerier sammen med andre, Museumsbesøg sker i høj grad i fællesskab med andre, da 94 pct. af de besøgende på museer oftest eller altid kommer sammen med andre. Billedkunst opleves også mest sammen med venner og familie. Andelen, der oftest eller altid opsøger malerier, skulpturer, kunsthåndværk o.l. sammen med andre, er to tredjedele blandt dem, som opsøger billedkunst. I alt 43 pct. af danskerne på 16 år og opefter har opsøgt billedkunst i første kvartal 2020. Hver tredje dansker har i samme periode besøgt mindst ét museum. Find flere oplysninger om museumsbesøg i , Museumsstatistik 2019, , der udkommer 3. juni 2020., Hver tredje lytter ofte eller altid til musik i selskab med andre, Mens museumsbesøg typisk sker sammen med andre, foretrækker mange musikforbrugere at høre musik i eget selskab. Næsten alle (94 pct.) har lyttet til musik i første kvartal 2020. Godt hver tredje hører sjældent musik, når de er alene. Se flere tal om, hvordan vi lytter til musik på , www.statistikbanken.dk/10071, ., Unge ser typisk film og serier alene, Film og serier er sammen med musik de kulturaktiviteter, som de fleste danskere forbruger. I første kvartal 2020 angiver 94 pct., at de har set film og serier. Mere end halvdelen af dem, der ser film og serier, gør det , altid, eller , oftest sammen, med andre. Generelt er der flere, der ser film og serier sammen med andre end alene uanset køn og alder. Undtagelsen er de 16-24-årige, hvor næsten to ud af tre typisk ser film og serier alene. En oplysning man skal se i lyset af, at den yngre aldersgruppe har det største film- og serieforbrug , -, både i forhold til hyppigheden men også andelen, der ser film og serier. Se flere tal på , www.statistikbanken.dk/10071, om filmforbrug., Snak om serier og film fylder over spisebordet, Det er populært at snakke om film og serier med andre på trods af, at vi har utallige film og serier at vælge imellem. Vi snakker oftere om film og serier, end vi gør om bøger. Det gælder alle aldersgrupper og især de unge under 35 år. Biografgængere snakker oftere sammen med andre om film sammenlignet med filmforbrugere, som ikke har set film i biffen inden for de seneste tre måneder., Bøger binder os sammen, Vi læser eller lytter til bøger alene, men vi taler gerne om det, vi læser, med andre. Næsten to ud af tre danskere har læst skønlitteratur i første kvartal 2020, og det er især de kvindelige læsere, der deler deres læseoplevelser med andre. Fire ud af ti litteraturforbrugere over 44 år snakker , ofte, eller , meget ofte, om romaner og noveller, de læser. Litteraturforbrugere er personer, som har læst skønlitterære værker i de seneste tre måneder, og det gør sig gældende for 63 pct. af befolkningen over 15 år. , Biblioteksbesøgende snakker oftere sammen om bøger, 42 pct. af danskerne lagde vejen forbi biblioteket i første kvartal 2020. Biblioteksbesøgende diskuterer deres læseoplevelser oftere med andre. 35 pct. af de biblioteksbesøgende har talt , meget ofte, eller , ofte, med andre om bøger. Den tilsvarende andel er 15 pct. blandt borgere, som ikke har besøgt biblioteket i første kvartal 2020. For alle de adspurgte er tallet 23 pct. , Kilde: Særkørsel på grundlag af , www.statistikbanken.dk/kvusnak, ., Første offentliggørelse af individbaseret biblioteksstatistik, Læs mere om biblioteksbrug i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:211, , den første opgørelse fra Danmarks Statistik, hvor bibliotekernes udlån knyttes til den enkelte låner. Den nye opgørelse tæller både antallet af udlån og antallet af lånere. Dermed er der også mulighed for at belyse låneres demografi samt både fysiske og digitale lån. Detaljerede tabeller kan ses , www.statistikbanken.dk/10368, ., https://www.dst.dk/stattabel/10368, Kulturvaner 1. kvt. 2020, 2. juni 2020 - Nr. 210, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. august 2020, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner, Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Kulturvaneundersøgelsen gennemføres hvert kvartal, som en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 15.000 personer, der udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover. Ca. 4.500 besvarelser indsamles. For at opnå en tilstrækkelig statistisk sikkerhed baserer de fleste tabeller sig på tal fra fire kvartaler samlet årsvist., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31795

NYT: Krimiromaner har et solidt tag i alle aldersgrupper

3. juni 2019, Kriminalromaner, er den mest populære litteraturgenre. Hver tredje foretrækker at læse krimistof. Blandt personer over 44 år svarer 37 pct., at de bedst kan lide krimi, mens det samme gør sig gældende for 21 pct. mellem 16-34 år. , Historiske romaner, er mest udbredte blandt personer over 64 år, hvor cirka hver tredje foretrækker denne genre. 30 pct. af de 16-24-årige og 21 pct. af de 25-34-årige foretrækker , fantasy og science fiction, , mens det samme kun gælder for 4 pct. af de 65-74-årige og 1 pct. af dem over 74 år. , Kriminalromaner, skønlitteratur uden bestemt genre, og , historiske romaner, er de tre mest foretrukne genrer hos både kvindelige og mandlige læsere. Størst præferenceforskel mellem kønnene ses inden for , kærlighed og erotik, , som foretrækkes af 17 pct. af kvinderne, men kun 3 pct. af mændene., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvulit03, ., Skønlitteratur er en del af hverdagen hos godt hver femte, Det er ikke kun i ferien, at danskerne læser eller lytter til bøger. Tre ud af fire har læst faglitteratur eller skønlitteratur inden for de seneste tre måneder, og hver femte læser eller lytter til skønlitteratur dagligt eller næsten dagligt. Næsten fire ud af ti gør det mindst hver uge. Det er især kvinderne, der læser skønlitteratur, idet 68 pct. af kvinderne har læst eller lyttet til et værk inden for de seneste tre måneder mod 52 pct. af mændene. , Vi læser også med ørene, 12 pct. af danskerne har hørt skønlitteratur som lydbøger inden for de seneste tre måneder, og 5 pct. har lyttet til skønlitteratur som podcast. Læsning er dog fortsat den mest populære måde at nyde skønlitteratur på, idet over halvdelen af danskerne har haft en fysisk bog foran sig, mens 11 pct. har læst via en e-bogslæser. Digitalisering ændrer den måde, vi bruger litteratur, og populariteten af lyd- og e-bøger stiger fortsat. Statistikken , Elektronik i hjemmet, viser, at 11 pct. af familierne ejer en e-bogslæser i 2019 mod kun 2 pct. i 2010. Ændrede læsevaner ses ligeledes i , biblioteksstatistikken, , som viser næsten en fordobling af digitalt udlån siden 2014., Forbrug af litteratur behøver ikke at koste, Det er flere måder at få fat i sine yndlingstitler. Køb af fysiske bøger er med 57 pct. den mest udbredte adgang til skønlitterære bogtitler blandt læsere. Den anden- og tredjemest populære vej til at få adgang til bogtitler er ved at , låne på biblioteket, og , af familie eller venner, med hhv. 42 og 35 pct. Abonnementstjenester, fx Mofibo eller Storytel, anvendes af 14 pct. af læserne, mens gratistjenester, fx eReolen eller DR, bruges af 13 pct. Endeligt klikker 9 pct. af læserne sig til digitale bøger enten ved at købe eller leje dem, fx via iTunes, Amazon eller på litteratursiden.dk. En fjerdedel af læserne benytter sig udelukkende af gratis adgangsveje, dvs. lån eller brug af gratis tjenester. Fire ud af ti læsere både køber og låner bøger., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvulit02, ., Hver tredje af de 16-24-årige mødes på biblioteket for at læse og studere, 43 pct. af danskerne har besøgt biblioteket inden for de seneste tre måneder. Ikke overraskende kommer de fleste (76 pct.) på biblioteket for at , aflevere eller låne fysiske bøger, aviser eller magasiner, . Det næstmest populære formål med besøget er at , læse, studere eller mødes med andre, . Her er det især de 16-24-årige (35 pct.) og de 25-34-årige (23 pct.), hvor dette har været formålet. , Onlinebibliotekstjenester, Bibliotekets digitale tjenester giver borgere fri adgang til information, litteratur og underholdning, og 28 pct. har brugt bibliotekets hjemmeside eller digitale tjeneste. Det er især det lokale biblioteks hjemmeside (13 pct.) og bibliotek.dk (11 pct.), personer fra 16 år og opefter bruger. 9 pct. af borgerne bruger ereolen.dk. Bibliotekernes e-materiale efterspørges i stigende grad, en tendens, du kan læse mere om i statistikken , Biblioteker, . , Lige mange mænd og kvinder suger viden til sig fra faglitterære værker, Kulturvaner 1. kvt. 2019, 3. juni 2019 - Nr. 213, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. september 2019, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner, Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Kulturvaneundersøgelsen gennemføres hvert kvartal, som en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 15.000 personer, der udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover. Ca. 4.500 besvarelser indsamles. For at opnå en tilstrækkelig statistisk sikkerhed baserer de fleste tabeller sig på tal fra fire kvartaler samlet årsvist., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31791

NYT: 4 ud af 10 unge træner i fitnesscenter

17. september 2025, Ca. 40 pct. af de 16-34-årige har i 2024 dyrket sport eller motion i et kommercielt motions- eller fitnesscenter inden for de seneste 12 måneder. For de ældre aldersgrupper gælder det 30 pct. eller færre. Det er også i højere grad unge, der benytter anlæg, hvor man booker plads fra gang til gang, fx padelbaner. Mens 20 pct. af de 16-34-årige har benyttet anlæg, hvor man booker plads fra gang til gang, gælder det kun 11 pct. eller færre for de ældre aldersgrupper. For sport og motion i forening eller klub er der kun mindre forskelle på tværs af aldersgrupper. Færrest har dyrket sport og motion i klub eller forening blandt 25-34-årige (28 pct.) og flest blandt 16-24-årige (36 pct.) og 65-74-årige (35 pct.). Der er altså 8 procentpoint forskel mellem aldersgrupperne med højest og lavest andel. 39 pct. af befolkningen dyrker sport og motion derhjemme. Det gør hjemmet til det sted, hvor flest dyrker sport og motion., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2mo1, Flest dyrker sport og motion alene eller sammen med venner og bekendte, 55 pct. af befolkningen dyrker sport og motion alene, og 44 pct. gør det sammen med venner og bekendte. Det gør dem til de to mest udbredte typer ledsagere, eller manglen på samme, når man dyrker sport og motion. Hvem man dyrker sport og motion sammen med hænger sammen med alder. At dyrke sport eller motion med sin partner eller ægtefælle er mest populært blandt de 25-34-årige, og forbliver derefter populært resten af livet. 40 pct. af de 25-34-årige har dyrket sport eller motion med deres partner eller ægtefælle inden for de seneste 12 måneder. For de ældre aldersgrupper gælder det ca. 30 pct., undtagen gruppen på 75 år eller derover, hvor andelen falder til ca. hver fjerde. Sport og motion sammen med børn i hjemmet er udbredt blandt 35-44-årige med 33 pct. og 45-54-årige med 26 pct., men sjældent blandt de øvrige aldersgrupper. At dyrke sport eller motion alene er for alle aldersgrupper det mest udbredte., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2mo2, Årsager til sjældent eller aldrig at dyrke motion, Blandt dem, der sjældent eller aldrig dyrker sport og motion, angiver en tredjedel, at de har vanskeligt ved det pga. deres helbred, fysik eller skader. Omkring en tredjedel angiver, at det skyldes manglende interesse, eller at det skyldes manglende tid. Omvendt angiver kun få, at det skyldes manglende plads eller mulighed derhjemme (5 pct.) eller at det er svært at komme til steder, hvor man kan dyrke sport eller motion (3 pct.). 12 pct. angiver at de ikke har nogen at følges med. Spørgsmålet om årsager til ikke at dyrke sport og motion oftere er stillet til dem, der angiver, at de har dyrket sport og motion mindre ofte end 1-2 gange inden for 3 måneder. Det var i 2024 14 pct. af befolkningen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2mo4, Kulturvaner 2024, 17. september 2025 - Nr. 267, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. december 2025, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner, Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Kulturvaneundersøgelsen gennemføres hvert kvartal, som en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 15.000 personer, der udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover. Ca. 4.500 besvarelser indsamles. For at opnå en tilstrækkelig statistisk sikkerhed baserer de fleste tabeller sig på tal fra fire kvartaler samlet årsvist., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=51429

NYT: Lav A-indkomst i ø-kommunerne

2. maj 2017, A-indkomsten er i 2016 mindst i de tre ø-kommuner Langeland, Ærø og Læsø med henholdsvis 221.000, 222.000 og 223.000 kr. I den modsatte ende finder vi kommunerne Rudersdal, Hørsholm og Gentofte med en gennemsnitlig A-indkomst på henholdsvis 389.000, 393.000 og 399.000 kr. Den store forskel opstår primært som konsekvens af, at den gennemsnitlige lønindkomst på 500.000 kr. i de tre nordsjællandske kommuner, er dobbelt så stor, som i de tre ø-kommuner., Mange folkepensionister i ø-kommunerne, En del af forskellen kan dog også forklares med en relativ stor forskel i andelen af folkepensionister og størrelsen af egenpension hos pensionisterne. I de tre ø-kommuner udgør folkepensionisterne 37 pct. og har en gennemsnitlig A-indkomst på 188.000 kr. I de tre nordsjællandske kommuner udgør folkepensionisterne en mindre andel nemlig 25 pct. og har samtidig en A-indkomst på 288.000 kr., hvilket er 50 højere. Med den høje andel folkepensionister i ø-kommunerne følger en lavere andel lønmodtagere end i resten af landet. I de tre ovennævnte ø-kommuner ligger andelen af lønmodtagere omkring 50 pct. mod 60 pct. i de tre rigeste kommuner. , Flere med indkomst over 1 mio. kr. i hele Danmark, Antallet af danskere med en årlig A-indkomst på over 1 mio. kr. (i 2016 priser) er siden 2012 steget med 9.400 personer, således at der i 2016 er 44.500 personer med A-indkomst over 1 mio. kr. Fra 2006 til 2012 steg antallet med 8.300 personer til 35.100., Stigende A-indkomst, Fra 2015 til 2016 er den gennemsnitlige A-indkomst steget med 4.500 kr. eller 1,7 pct. målt i 2016 priser til 271.300 kr. Heraf kommer det største bidrag fra lønnen med 3.600 kr., og privat-og arbejdsmarkedspensioner med 700 kr. De offentlige overførsler er næsten uændrede. Siden 2012 er A-indkomsten i 2016 priser steget med 12.000 kr. Heraf bidrog lønnen med 8.100 kr. og arbejdsmarkeds- og privatpensioner med 2.800 kr., Indkomststatistikken er på et foreløbigt grundlag, Indkomstopgørelsen omfatter personer, der har bopæl i Danmark hele året, og som er over 14 år ved årets udgang. Statistikken er foreløbig, og kun oplysninger om A-indkomsterne (ca. 90 pct. af de samlede indkomster) foreligger tidligt nok til at kunne indgå i denne statistik. Renteindtægter, aktieudbytter, indkomst fra selvstændig virksomhed, boligydelse og børnetilskud indgår derfor ikke. , Antal personer fordelt på A-indkomstens størrelse (personer på mindst 15 år). 2016-priser, 2006, 2009, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, , personer, Alle, 1, 4, 392, 493, 4, 484, 267, 4, 572, 509, 4, 600, 800, 4, 633, 013, 4, 674, 410, 4, 719, 164, Ingen A-indkomst, 213, 938, 245, 378, 255, 954, 254, 534, 252, 343, 254, 585, 257, 893, Alle med A-indkomst , 4, 178, 555, 4, 238, 889, 4, 316, 555, 4, 346, 266, 4, 380, 670, 4, 419, 825, 4, 461, 271, Under 49.999 kr., 242, 277, 259, 318, 274, 959, 276, 742, 282, 544, 281, 475, 282, 883, 50.000-99.999 kr., 262, 060, 220, 797, 243, 334, 247, 836, 255, 756, 252, 249, 248, 873, 100.000-149.999 kr., 650, 193, 596, 078, 602, 478, 594, 534, 593, 636, 587, 563, 578, 452, 150.000-199.999 kr., 544, 722, 607, 895, 670, 733, 687, 827, 677, 216, 687, 684, 685, 852, 200.000-299.999 kr., 875, 373, 836, 066, 887, 310, 882, 351, 885, 412, 880, 325, 873, 520, 300.000-399.999 kr., 843, 187, 865, 908, 830, 107, 835, 000, 826, 777, 829, 863, 841, 792, 400.000-499.999 kr., 424, 450, 477, 155, 431, 959, 427, 939, 449, 110, 464, 101, 481, 508, 500.000-999.999 kr., 309, 527, 346, 338, 340, 616, 357, 181, 371, 860, 395, 347, 423, 886, 1.000.000-1.999.999 kr., 23, 859, 26, 466, 30, 834, 32, 314, 33, 627, 36, 094, 38, 880, 2.000.000-2.499.999 kr., 1, 355, 1, 370, 1, 883, 2, 032, 2, 082, 2, 275, 2, 455, 2.500.000 kr. eller mere, 1, 552, 1, 498, 2, 342, 2, 510, 2, 650, 2, 849, 3, 170, 1, Inklusive personer uden A-indkomst., Indkomststatistik (A-indkomst) 2016, 2. maj 2017 - Nr. 186, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. maj 2018, Alle udgivelser i serien: Indkomststatistik (A-indkomst), Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Kilder og metode, Foruden A-indkomst findes også tabeller med tal for de samlede indkomster for personer og familier samt mål for indkomstulighed. Populationen i opgørelserne er personer med bopæl i Danmark primo og ultimo året i alderen over 14 år. A-indkomst dækker kun over løn og skattepligtige overførsler. Opgørelsen inkluderer fx ikke indkomst fra selvstændig virksomhed, afkast af aktier eller skattefrie ydelser., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Indkomststatistik, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24081

NYT: Uændret real A-indkomst i 2023

1. maj 2024, Den gennemsnitlige A-indkomst før skat udgjorde 333.100 kr. pr. person i 2023, hvilket er en stigning på 10.800 kr. eller 3,3 pct. i forhold til 2022. Målt over de seneste ti år er det en relativ stor stigning i den gennemsnitlige A-indkomst før skat, der kun overgås i årene 2020 og 2021, hvor stigningerne på årsbasis især som følge af de særlige COVID-19-relaterede engangsudbetalinger var på henholdsvis 4,6 pct. og 3,7 pct. Når der korrigeres for , prisudviklingen, på 3,3 pct., var den gennemsnitlige A-indkomst før skat imidlertid stort set uændret i 2023 i forhold til året før. I 2022 faldt realindkomsten med 5,1 pct. på grund af høj inflation., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aindk1, og , pris9, Indkomst fra løn steg med 3,5 pct., Den gennemsnitlige lønindkomst steg fra 240.600 i 2022 til 249.000 kr. i 2023, svarende til 3,5 pct. Denne stigning skal ses i lyset af den fortsat generelle beskæftigelsesfremgang, der resulterede i en stigning på 33.200 personer til i alt 3.266.000 personer over 14 år, der i en eller flere måneder af 2023 havde lønindkomst. Dertil kommer en generelt højere lønudvikling i 2023 i forhold til året før., Høj stigning i indkomst fra arbejdsløshedsdagpenge og social pension, Også de offentlige overførsler steg i forhold til 2022, nemlig fra i gennemsnit 55.900 kr. til 57.900 kr. pr. person i 2023, svarende til 3,6 pct. Blandt overførslerne var det indkomst fra arbejdsløshedsdagpenge, hvor 10.400 flere personer i løbet af 2023 modtog ydelsen, som steg relativt mest, nemlig fra i gennemsnit 2.500 kr. i 2022 til 2.900 kr. i 2023, svarende til 16 pct. Indkomst fra folke- og førtidspension steg i samme periode med 2.100 kr. til i gennemsnit 40.300 kr. per person, svarende til en stigning på 5,5 pct. Det skyldes bl.a at antallet af personer med folke- eller førtidspension steg med 33.700 til 1.344.000 personer i alt, og fordi pensionssatserne i 2023 blev reguleret i forhold til året før., Størst relativ indkomstfremgang på Sjælland og lavest i Jylland, Kalundborg var den kommune, der havde den største relative indkomstfremgang i 2023. Her steg den gennemsnitlige A-indkomst før skat fra 303.100 kr. til 317.600 kr. svarende til en stigning på 4,8 pct. i forhold til 2022. Herefter fulgte Hillerød (4,4 pct.) samt Tårnby, København og Gladsaxe kommuner, der alle tre havde en gennemsnitlig stigning i A-indkomsten før skat på 4,1 pct. Aarhus og Fanø kommune var de kommuner med den mindste fremgang. Her steg den gennemsnitlige A-indkomst i 2023 med 2,1 pct. Dette er noget under landsgennemsnittet på 3,3 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aindk1, 2.900 flere med A-indkomst over 1 mio. kr., Antallet af personer med en årlig A-indkomst på over 1 mio. kr. steg fra 88.600 i 2022 til 91.500 i 2023, svarende til en stigning på godt 3 pct., når der tages højde for udviklingen i forbrugerpriserne 2022 til 2023., Ældres indkomst stammer i stigende grad fra beskæftigelse, Lønindkomsten udgør samlet set omkring tre fjerdedele af den samlede A-indkomst før skat for alle personer i alderen over 14 år. For ældre over 65 år er lønandelen i den samlede A-indkomst lavere. Men løn har udgjort en voksende andel af de ældres samlede A-indkomst igennem de seneste ti år. Det er især fremtrædende fra og med 2019, hvorfra folkepensionsalderen gradvist blev sat op fra 65 år til de 67 år, der gælder i dag. Hvis man således betragter personer i alderen 65 år og derover, udgjorde lønindkomsten 16,3 pct. af den samlede A-indkomst i 2023, hvor den i 2013 kun udgjorde 10,9 pct. af den samlede A-indkomst., Kilde: Særkørsel på baggrund af A-indkomstregistret, Hvad er A-indkomst?, A-indkomst omfatter løn (75 pct.), offentlige og private pensioner (20 pct.), dagpenge og kontanthjælp (tilsammen 4 pct.) samt SU (1 pct.). A-indkomsterne udgør ca. 90 pct. af de samlede indkomster. Boligstøtte og børnefamilieydelser er skattefri og indgår derfor ikke. Indkomst fra selvstændig virksomhed, renteindtægter og aktieudbytter er heller ikke A-indkomst. I 2023 blev der herudover udbetalt flere skattefri engangsbeløb i forbindelse med inflationshjælp, som heller ikke er inkluderet i denne opgørelse., Indkomststatistik (A-indkomst) 2023, 1. maj 2024 - Nr. 124, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. maj 2025, Alle udgivelser i serien: Indkomststatistik (A-indkomst), Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Kilder og metode, Foruden A-indkomst findes også tabeller med tal for de samlede indkomster for personer og familier samt mål for indkomstulighed. Populationen i opgørelserne er personer med bopæl i Danmark primo og ultimo året i alderen over 14 år. A-indkomst dækker kun over løn og skattepligtige overførsler. Opgørelsen inkluderer fx ikke indkomst fra selvstændig virksomhed, afkast af aktier eller skattefrie ydelser., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Indkomststatistik, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=48357

NYT: Takster for pasning i daginstitution og SFO stiger

20. april 2017, Fra 2016 til 2017 steg taksterne i alle offentlige pasningsordninger, men i forskelligt tempoer: For dagpleje og for fritidshjemmene steg taksten med under 1 pct., mens de øvrige takster steg kraftigere med skolefritidsordningerne, SFO, i spidsen med 3,4 pct. Det generelle prisniveau steg med 0,9 pct. (målt ved forbrugerprisindekset fra januar begge år), så der har været tale om en reel stigning i taksterne for daginstitutionerne og SFO, mens der har været et meget begrænset reelt fald for dagplejen og fritidshjemmene., Relativt stor stigning i SFO, Den ret store stigning i SFO på 3,4 pct. antages at hænge sammen med folkeskolereformen fra sommeren 2014. Taksterne faldt fra 2014 til 2015 i forbindelse med reformen med mere end 10 pct., da skolebørnene skulle være længere tid i skole og derfor kortere tid i fritidshjem eller SFO. Taksterne steg lidt igen i 2016 og mere i 2017. Det kan tænkes, at nogle kommuner fra 2016 til 2017 har foretaget en 'forsinket' regulering af disse takster i forhold til antallet af børn i SFO'erne og til den kortere åbningstid. For fritidshjemmene, der ikke er tilknyttet en bestemt skole, er der tale om, at der bliver færre og færre af denne institutionstype. Derfor kan ændringer i enkelte kommuners takster kraftigt påvirke det beregnede landsgennemsnit. , Højest takst for de mindste børn, De højeste takster findes ikke overraskende for pasning af de mindste børn på 0-2 år i daginstitutionerne (populært kaldet vuggestuebørn), hvor den månedlige takst i gennemsnit udgør 2.958 kr. For de lidt større børn på 3-5 år i daginstitution (kaldet børnehavebørn) udgør taksten 1.704 kr. For de mindste børn i dagplejen var taksten i gennemsnit 2.501 kr. om måneden., Mange betaler ikke den fulde takst, Det er langt fra alle forældre, der betaler den fulde takst. Har forældrene flere børn i dagpasning, opnår de søskenderabat, og en del forældre har hel eller delvis friplads., Serviceniveauet varierer, Hvis man vil sammenligne taksterne i forskellige kommuner, er der flere forhold, man bør være opmærksom på. For det første kan der være generelle forskelle i serviceniveauet, herunder i personalenormeringer mv. For det andet er det forskelligt, om der i institutionernes takst for de 0-5-årige indgår betaling for frokost, eller om betalingen for en eventuel frokost opkræves særskilt. , I 68 kommuner opkræves en særskilt takst for frokosten til de 0-2-årige, hvis forældrebestyrelsen i den enkelte institution har besluttet, at kommunen skal sørge for frokosten. For de 3-5-årige har 92 kommuner fastsat en frokosttakst. Den eventuelle betaling for frokost udgør i gennemsnit lidt over 500 kr. om måneden, men der er stor forskel fra kommune til kommune. Den billigste frokosttakst for de 0-2-årige udgør 161 kr. pr. måned, mens den dyreste udgør 880 kr. pr. måned., Taksterne kan ændres i løbet af året, I opgørelsen indgår de takster, som kommunerne i efteråret 2016 har fastsat i forbindelse med budgettet for 2017. Taksten i dagpleje og daginstitutioner kan maksimalt fastsættes til 25 pct. af driftsudgiften. For skolefritidsordningerne har lovgivningen ikke fastsat nogen øvre grænse. Kommunerne har mulighed for i løbet af 2017 at regulere taksterne. , Gennemsnitlige årstakster i udvalgte pasningsordninger, , Dagpleje, (0-2 år), Daginstitution, (0-2 år), Daginstitution, (3-5 år), Fritidshjem, (6-9 år), Skolefritids-, ordninger, (6-9 år), , kr., 2017, 30, 008, 35, 496, 20, 452, 10, 516, 17, 656, 2016, 29, 831, 34, 535, 19, 891, 10, 429, 17, 075, , pct., Ændring , 0,6, 2,8, 2,8, 0,8, 3,4, Store forskelle i kommunernes takstsystemer, Kommunernes takstsystemer er meget forskellige, og der forekommer mange flere takster end vist i figur og tabel i denne , Nyt fra Danmarks Statistik, . Nogle af disse kan findes i Statistikbanken. Hertil kommer, at ikke alle typer af pasningsordninger findes i alle kommuner. , Takster for børnepasning 2017, 20. april 2017 - Nr. 165, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Takster for børnepasning, Kontakt, Annemarie Schriver, , , tlf. 40 18 43 54, Kilder og metode, Takster for forældrebetaling er indberettet af kommunerne til Økonomi- og Indenrigsministeriet. Takster i privatinstitutioner indgår ikke i statistikken, da disse takster ikke besluttes af kommunalbestyrelserne. Taksterne dækker en heltidsplads og er opgjort brutto, dvs. før fradrag for hel eller delvis friplads og søskenderabat. De offentliggjorte takster er ekskl. en eventuel særskilt betaling for frokost. Danmarks Statistik beregner årstaksterne ud fra oplysninger om den månedlige takst samt antal betalingsfri måneder. Gennemsnitstaksten for hele landet beregnes på grundlag af kommunernes takster, hvor antallet af børn i pasningsordningerne indgår som vægt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24107

NYT: Størst disponibel indkomst i Gentofte

16. december 2014, I hele landet var den gennemsnitlige disponible indkomst for personer over 14 år på 209.700 kr. i 2013. Indbyggerne i Gentofte havde den højeste disponible indkomst på 363.800 kr. pr. person. Vest for Storebælt var indkomsten højest i Skanderborg med 229.900 kr. I de fire store bykommuner var indkomsten højest i Aarhus med 207.100 kr., efterfulgt af København med 198.100 kr., Aalborg med 195.400 kr. og Odense med 192.900 kr. Indkomsten er lavest på øerne. Langeland havde den laveste disponible indkomst på 174.800 kr., mens den var 178.700 kr. i gennemsnit på Lolland., Sådan beregnes indkomsten, Den disponible indkomst er det beløb, en person har tilbage til forbrug eller opsparing efter betaling af direkte skatter, arbejdsmarkedsbidrag, underholdsbidrag og renteudgifter. I personopgørelser inkluderes kun indkomsten for personer over 14 år, som har haft bopæl i Danmark hele året. , Erhvervsindkomst og faldende renter trækker indkomsten op, Den gennemsnitlige disponible indkomst på 209.700 kr. svarer til 17.500 kr. om måneden. Den disponible indkomst er fra 2012 til 2013 vokset med 5.600 kr. i årets priser. Årsagen til denne stigning er primært 2.700 kr. højere erhvervsindkomster og et fald på 1.700 kr. i renteudgifter. , Uligheden i indkomst voksede i 2013, Ginikoefficienten målt på ækvivaleret disponibel indkomst steg til 27,9 i 2013. Året før faldt den fra 27,7 til 27,4. Ginikoefficienten er et mål for ulighed, hvor værdien er højere, jo større ulighed der er. Hvis alle personer har samme indkomst, er ginikoefficienten 0. Har én person derimod al indkomsten, er den 100. Andelen af befolkningen i risiko for fattigdom (50 pct.) voksede fra 7,0 pct. til 7,3 pct. af befolkningen. Risiko for fattigdom måles som antallet af personer med under 50 pct. eller 60 pct. af medianindkomsten. Det er en indikator for relativ fattigdom, men er ikke et eksakt fattigdomsmål. Den angiver, at man ved udelukkende at betragte familiens indkomst ikke kan afvise, at en person er udsat for fattigdom., Udvikling for indkomsten for personer, , År, Årsændring, , 2011, 2012, 2013, 2011-2012, 2012-2013, , 1.000, kr., 1 Disponibel indkomst (2+8-9-10), 199,1, 204,0, 209,7, 5,0, 5,6, 2 Indkomst i alt, før skatter mv. (3+4+5+6+7), 282,6, 288,7, 294,0, 6,0, 5,3, 3 Erhvervsindkomst, 196,5, 199,9, 202,6, 3,4, 2,7, 4 Offentlige overførsler, 57,9, 59,9, 61,0, 2,0, 1,1, 5 Private pensionsudbetalinger, 17,3, 18,1, 18,9, 0,8, 0,8, 6 Formueindkomst, brutto, 8,6, 9,1, 9,9, 0,6, 0,8, 7 Anden personlig indkomst, 2,3, 1,6, 1,5, -0,7, -0,1, 8 Lejeværdi af egen bolig, 22,7, 23,0, 23,6, 0,4, 0,6, 9 Renteudgifter, 16,9, 15,9, 14,2, -1,0, -1,7, 10 Skat mv., 88,7, 91,1, 93,1, 2,4, 2,0, , ginipoint, Ginikoefficient, 27,7, 27,4, 27,9, -0,3, 0,5, , pct. af befolkningen, Risiko for fattigdom, 50 pct., 7,3, 7,0, 7,3, -0,3, 0,3, Risiko for fattigdom, 60 pct., 12,2, 11,9, 12,4, -0,3, 0,5, Revision af indkomststatistikken, Indkomststatistikken er blevet revideret. Denne udgivelse er dermed ikke fuldstændig sammenlignelig med foregående års udgivelser. Læs i detaljer om revisionen på , www.dst.dk/ext/arbejde-loen-og-indkomst/rev13, . Revisionen er indtil videre kun ført tilbage til 2010., Sammenhæng med nationalregnskabet, Det regionale nationalregnskab for husholdninger, som også udkommer i dag (se , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 644, ) opgør også de disponible indkomster. De to statistikker er ikke umiddelbart sammenlignelige. Dels er populationerne i de to opgørelser forskellige, idet nationalregnskabet laver gennemsnit for hele befolkningen, og dels er definitionerne af den disponible indkomst lidt forskellige. Forskellen mellem udviklingen i de disponible indkomster fra 2012 til 2013 i de to opgørelser kan til dels forklares af omlægningen af kapitalpensionsordningen. Denne har en negativ effekt på de disponible indkomster i nationalregnskabet, idet betalingen af afgift ved omlægning til aldersopsparing er fratrukket husholdningernes disponible indkomst. Det er den ikke i indkomststatistikken. , Indkomster for personer 2013, 16. december 2014 - Nr. 643, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. december 2015, Alle udgivelser i serien: Indkomster for personer, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Indkomstforskelle, herunder lavindkomst og relativ fattigdom, beregnes på , ækvivaleret disponibel indkomst, . Den beregnes med udgangspunkt i familiens samlede indkomst efter skat og korrigeres for de stordriftsfordele, som der er ved at bo flere sammen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18971

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation