Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1741 - 1750 af 3603

NYT: Vestegnen er ikke kommet sig efter finanskrisen

2. maj 2016, Andelen af personer med en årlig A-indkomst på over 300.000 kr. (i 2015 priser) er siden 2008 faldet med 2 procentpoint, og ligger nu på 37 pct. En medvirkende årsag er pensioneringen af de store efterkrigsårgange. Det største fald i andelen af personer med A-indkomst på over 300.000 kr. forekommer i vestegnskommunerne Høje-Taastrup (39 pct. med A-indkomst over 300.000), Greve (44 pct.), Ishøj (33 pct.) og Vallensbæk (46 pct.), der samlet har oplevet et fald på 4 pct. Faldet skyldes bl.a. et fald i andelen af lønmodtagere for de fire kommuner på mellem 6,6 og 7,3 procentpoint. Faldet i andelen af lønmodtagere er især sket i perioden 2008 til 2012. Kun fire kommuner har undgået et fald i andelen af personer med mindst 300.000 kr. i A-indkomst. I Rebild og Brønderslev er den uændret og ligger på henholdsvis 41 og 35 pct., mens den på Bornholm og Læsø er steget med henholdsvis 1 og 2 procentpoint, således at andelen i 2015 udgør henholdsvis 28 og 22 pct. Også disse fire kommuner har oplevet et mindre fald i andelen af lønmodtagere., Flere med indkomst over 1 mio. kr., Antallet af danskere med en årlig A-indkomst på over 1 mio. kr. (i 2015 priser) er siden 2012 steget med 6.100 personer, således at der i 2015 er 40.800 personer med A-indkomst over 1 mio. kr. Fra 2005 til 2012 steg antallet med 10.300 personer til 34.700., Unge i Nordsjælland har lavest indkomst, A-indkomsten for unge i alderen 20-24 år er i Gentofte i gennemsnit 112.000 kr. om året, hvilket er det laveste i landet. Det lave gennemsnit er en konsekvens af mange studerende og forholdsvis få erhvervsaktive. I Ringkøbing-Skjern havde de unge den højeste gennemsnitlige indkomst med 176.000 kr. I aldersgruppen 45- 49 år forholder det sig lige omvendt. Her ligger Gentofte i den øverste ende med 594.000 kr., Skanderborg midt i med 408.000 kr. og Lolland på det halve med 284.000 kr. Forskellen skyldes bl.a. væsentlig højere løn i Gentofte og færre erhvervsaktive i Lolland kommune., Indkomststatistikken er på et foreløbigt grundlag, Indkomstopgørelsen omfatter personer, der har bopæl i Danmark hele året, og som er over 14 år ved årets udgang. Statistikken er foreløbig, og kun oplysninger om A-indkomsterne (ca. 90 pct. af de samlede indkomster) foreligger tidligt nok til at kunne indgå i denne statistik. Renteindtægter, aktieudbytter, indkomst fra selvstændig virksomhed, boligydelse og børnetilskud indgår derfor ikke. Lønmodtagerandelen er opgjort som andel personer, hvor lønnen udgør mindst 50 pct. af A-indkomsten. , Antal personer fordelt på A-indkomstens størrelse (personer på mindst 15 år). 2015-priser, 2005, 2008, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, , personer, Alle, 1, 4, 372, 106, 4, 449, 636, 4, 542, 828, 4, 572, 509, 4, 600, 800, 4, 633, 013, 4, 674, 410, Ingen A-indkomst, 212, 619, 231, 020, 253, 299, 255, 954, 254, 534, 252, 343, 254, 585, Alle med A-indkomst , 4, 159, 487, 4, 218, 616, 4, 289, 529, 4, 316, 555, 4, 346, 266, 4, 380, 670, 4, 419, 825, Under 49.999 kr., 240, 250, 250, 492, 274, 461, 275, 479, 277, 232, 283, 022, 282, 053, 50.000-99.999 kr., 271, 379, 252, 765, 239, 468, 244, 402, 248, 921, 256, 973, 253, 275, 100.000-149.999 kr., 654, 660, 627, 487, 600, 285, 606, 096, 598, 098, 597, 294, 591, 595, 150.000-199.999 kr., 572, 225, 532, 251, 649, 507, 670, 989, 688, 468, 677, 335, 687, 465, 200.000-299.999 kr., 886, 282, 844, 347, 873, 246, 890, 342, 884, 991, 888, 407, 883, 378, 300.000-399.999 kr., 825, 772, 869, 033, 835, 510, 828, 819, 834, 142, 825, 696, 829, 123, 400.000-499.999 kr., 395, 688, 464, 505, 439, 128, 428, 662, 424, 340, 445, 883, 461, 665, 500.000-999.999 kr., 288, 855, 345, 485, 343, 038, 337, 070, 353, 576, 368, 078, 390, 447, 1.000.000-1.999.999 kr., 21, 908, 28, 678, 30, 357, 30, 499, 31, 986, 33, 289, 35, 760, 2.000.000-2.499.999 kr., 1, 159, 1, 636, 2, 012, 1, 877, 2, 021, 2, 060, 2, 236, 2.500.000 kr. eller mere, 1, 309, 1, 937, 2, 517, 2, 320, 2, 491, 2, 633, 2, 828, 1, Inklusive personer uden A-indkomst., Indkomststatistik (A-indkomst) 2015, 2. maj 2016 - Nr. 200, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. maj 2017, Alle udgivelser i serien: Indkomststatistik (A-indkomst), Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Kilder og metode, Foruden A-indkomst findes også tabeller med tal for de samlede indkomster for personer og familier samt mål for indkomstulighed. Populationen i opgørelserne er personer med bopæl i Danmark primo og ultimo året i alderen over 14 år. A-indkomst dækker kun over løn og skattepligtige overførsler. Opgørelsen inkluderer fx ikke indkomst fra selvstændig virksomhed, afkast af aktier eller skattefrie ydelser., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Indkomststatistik, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=21560

NYT: Underbeskæftigelse blandt indvandrere

15. april 2016, I 2014 var beskæftigelsesfrekvensen blandt 16-64-årige mandlige ikke-vestlige indvandrere 53,4 pct. Det er en forskel på 22,4 procentpoint sammenlignet med mænd af dansk oprindelse, der havde en beskæftigelsesfrekvens på 75,8. Tilsvarende var beskæftigelsesfrekvensen for kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande 45,6 pct., hvilket er en forskel på 27,2 procentpoint sammenlignet med kvinder af dansk oprindelse, der lå på 72,8 pct. Beskæftigelsesfrekvensen angiver, hvor stor en andel af en befolkningsgruppe der er i beskæftigelse. Forskellen i beskæftigelse mellem indvandrere og personer af dansk oprindelse kan udtrykkes som underbeskæftigelse i antal personer. Underbeskæftigelsen angiver det antal personer, som beskæftigelsen blandt indvandrere skal øges med, hvis de skal opnå samme beskæftigelsesfrekvenser på alle alderstrin som mænd og kvinder af dansk oprindelse. Når underbeskæftigelsen udregnes for mandlige ikke-vestlige indvandrere, har gruppen en underbeskæftigelse på 31.229 personer. Tilsvarende har kvindelige ikke-vestlige indvandrere en underbeskæftigelse på 40.275 personer. Ultimo november 2014 var der i alt 252.808 ikke-vestlige indvandrere i aldersgruppen 16 til 64 år, hvoraf 124.875 var i beskæftigelse., Også underbeskæftigelse blandt vestlige indvandrere, Vestlige indvandrere er også underbeskæftigede sammenlignet med personer af dansk oprindelse - dog i mindre grad. I 2014 var underbeskæftigelsen 9.009 personer blandt mandlige vestlige indvandrere og 12.967 personer blandt kvindelige vestlige indvandrere. Ultimo november 2014 bestod den samlede gruppe af vestlige indvandrere af 172.093 personer i aldersgruppen 16 til 64 år, hvoraf 107.770 var i beskæftigelse., Beregning af underbeskæftigelse, Underbeskæftigelsen udregnes ved først at beregne det antal beskæftigede indvandrere, der ville have været, hvis de havde præcis samme beskæftigelsesfrekvens som mænd og kvinder af dansk oprindelse på hvert enkelt alderstrin fra 16 til 64 år. Underbeskæftigelsen i antal personer udtrykkes herefter som forskellen mellem det beregnede antal beskæftigede og det faktiske antal beskæftigede blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere., Lav beskæftigelse blandt syriske indvandrere, Opdelt på oprindelsesland havde indvandrere fra Syrien den laveste beskæftigelsesfrekvens blandt ikke-vestlige indvandrere i 2014. Det gjaldt både mændene, der havde en beskæftigelsesfrekvens på 16,2 pct., og kvinderne, hvis beskæftigelsesfrekvens lå på 9,8 pct. Beskæftigelsen var også lav blandt indvandrere fra Somalia, hvor mændene havde en beskæftigelsesfrekvens 28,6 pct. mens den for kvinderne lå på 23,3 pct. Modsat var beskæftigelsen høj blandt indvandrere fra Ukraine og Filippinerne. For indvandrere fra Ukraine lå beskæftigelsesfrekvensen på 79,2 pct. for mændene og på 61,7 pct. for kvinderne. For de filippinske indvandrere lå beskæftigelsesfrekvensen på 67,3 pct. for mændene og på 69,5 pct. for kvinderne. , Kort opholdstid medvirker til lav syrisk beskæftigelse, Ikke-vestlige indvandreres beskæftigelse varierer efter, hvor lang tid den enkelte indvandrer har opholdt sig i Danmark. Det er blandt andet på den baggrund, at den meget lave beskæftigelse blandt indvandrere fra Syrien skal forstås. Langt de fleste syriske indvandrere er kommet til Danmark inden for de seneste år som flygtninge. Mandlige syriske indvandrere, der ultimo november 2014 har opholdt sig i Danmark under et år, har således en beskæftigelsesfrekvens på 2,1 pct. mens beskæftigelsesfrekvensen for kvindelige syriske indvandrere, der har opholdt sig i Danmark under et år, ligger på 0,3 pct. Derimod har mandlige syriske indvandrere, der har opholdt sig i Danmark over fem år, en beskæftigelsesfrekvens på 46,1 pct., mens kvinderne har en beskæftigelsesfrekvens på 27,4 pct. Konkret har 60 pct. af de mandlige syriske indvandrere mellem 16 og 64 år, der har fået opholdstilladelse i Danmark, været i landet i mindre end et år. For de syriske kvindernes vedkommende har 41 pct. af de 16-64-årige opholdt sig i landet under et år. Det er en af årsagerne til, at den samlede beskæftigelse for syriske indvandrere er så lav., Indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet november 2014, 15. april 2016 - Nr. 178, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. januar 2017, Alle udgivelser i serien: Indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet, Kontakt, Pernille Stender, , , tlf. 24 92 12 33, Jørn Korsbø Petersen, , , tlf. 20 11 68 64, Kilder og metode, Statistikken er udarbejdet ud fra 'Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS). RAS er en totalopgørelse af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS), Indvandrere og efterkommere (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20886

NYT: Markant stigning i A-indkomst trods COVID-19

3. maj 2021, På trods af COVID-19 steg den gennemsnitlige A-indkomst før skat fra 291.900 kr. i 2019 (2020-priser) til 304.000 kr. i 2020. Det svarer til en indkomstfremgang på 4,2 pct., korrigeret for prisudviklingen. Til sammenligning ligger de årlige stigninger i perioden 2013-2019 i et spænd mellem 0,4 og 1,7 pct. Udviklingen er markant, set i lyset af at især forårsperioden var præget af COVID-19-pandemien med deraf følgende nedlukninger af dele af det danske erhvervsliv, der resulterede i hjemsendelse af lønmodtagere og en stigning i ledigheden., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aindk1, og , pris8, Udbetaling af indefrosne feriemidler, Årsagen til den ekstraordinært høje stigning i A-indkomsten skal imidlertid ses i lyset af de hjælpepakker, regeringen har stillet til rådighed for at holde hånden under den danske økonomi. Det gælder ikke mindst den førtidige udbetaling af de indefrosne feriemidler i efteråret, der ellers oprindeligt først skulle udbetales ved opnåelse af pensionsalderen. Den samlede udbetaling af feriemidlerne udgjorde i gennemsnit 9.400 kr. pr. person. Fratrukket feriemidlerne var stigningen i A-indkomsten før skat således mere beskeden med omkring 1,0 pct. i forhold til 2019, målt i faste priser., Også høj stigning i indkomstoverførsler under krisen, En række indkomstoverførsler steg i gennemsnit markant efter COVID-19 indtraf i 2020 i forhold til 2019. Det gælder især arbejdsløshedsdagpenge, der bl.a. som følge af en høj stigning i antal modtagere på 49.600 personer voksede med hele 42 pct. eller fra 3.200 kr. i 2019 til 4.500 kr. pr. person i 2020-priser. Også indkomst fra sygedagpenge steg i 2020 mærkbart med 12 pct. i forhold til året før og var 2.300 kr. pr. person over 14 år., Ansatte på lønkompensation havde lavere lønindkomst end gennemsnittet, Lønkompensationsordningen gjorde det muligt for arbejdsgiverne at hjemsende deres medarbejdere, der under nedlukningen ikke kunne arbejde fuldt ud, med hel eller delvis aflønning, mod at få udbetalt lønkompensation som et erhvervstilskud. Der var mere end 250.000 fuldt skattepligtige personer, der på et tidspunkt i 2020 var berørt af ordningen. Over halvdelen af disse havde lønindkomst fra en arbejdsgiver enten inden for brancherne , handel, , , hoteller og restauranter, eller , kultur og fritid, . Den gennemsnitlige lønindkomst for disse personer udgjorde 312.900 kr. og var dermed 10,3 pct. lavere end den gennemsnitlige lønindkomst for de 3,1 mio. personer med lønindkomst samlet set på 348.700 kr. , Relativ fremgang størst for de 55-59-årige, Gennemsnitsindkomsten topper sædvanligvis i aldersgruppen 45-49 år og udgjorde i 2020 432.900 kr. Det er godt 42 pct. over den gennemsnitlige A-indkomst for alle personer. Men det var de 55-59-årige, der havde den største relative vækst i A-indkomsten, der inflationskorrigeret steg fra omkring 383.700 kr. i 2019 til 405.000 kr. i 2020, svarende til 5,5 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aindk2, og , pris8, 9.400 flere med A-indkomst over 1 mio. kr., Antallet af personer med en årlig A-indkomst på over 1 mio. kr. (i 2020-priser) steg fra 56.700 i 2019 til 66.100 i 2020. Heraf skyldes de 7.600 imidlertid alene udbetalingen af de indefrosne feriemidler i forbindelse med COVID-19. Ekstraordinært mange krydsede i den forbindelse lige akkurat milliongrænsen. Ses der bort fra denne særlige udbetaling, var antallet af personer med en samlet indkomst på mere end 1 mio. kr således kun steget med 1.800 til 58.500 personer. , Hvad er A-indkomst?, A-indkomst omfatter hovedsageligt løn (73 pct.) og offentlige og private pensioner (20 pct.), men også dagpenge og kontanthjælp (5 pct.) samt SU (1 pct.). A-indkomsterne udgør ca. 90 pct. af de samlede indkomster. Boligstøtte og børnefamilieydelser er skattefri og indgår derfor ikke. Indkomst fra selvstændig virksomhed, renteindtægter og aktieudbytter er heller ikke A-indkomst. Opgørelserne af A-indkomst er før skat., Indkomststatistik (A-indkomst) 2020, 3. maj 2021 - Nr. 165, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. maj 2022, Alle udgivelser i serien: Indkomststatistik (A-indkomst), Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Kilder og metode, Foruden A-indkomst findes også tabeller med tal for de samlede indkomster for personer og familier samt mål for indkomstulighed. Populationen i opgørelserne er personer med bopæl i Danmark primo og ultimo året i alderen over 14 år. A-indkomst dækker kun over løn og skattepligtige overførsler. Opgørelsen inkluderer fx ikke indkomst fra selvstændig virksomhed, afkast af aktier eller skattefrie ydelser., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Indkomststatistik, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=33341

NYT: Stigning i realindkomsten før skat i 2024

19. september 2025, Den samlede indkomst før skat udgjorde i 2024 i gennemsnit 414.900 kr. pr. person i alderen 15 år og derover. Det svarer til en stigning på 4,9 pct. i den gennemsnitlige indkomst før skat i forhold til 2023, hvor den var 395.500 kr. Korrigeret for inflationen på 1,4 pct. i 2024, jf. , www.statistikbanken.dk/pris8, , steg realindkomsten før skat pr. person i 2024 med 3,5 pct. i forhold til året før. Den relative stigning i realindkomsten før skat i 2024 var et halvt procentpoint højere end i 2023, hvor den var 3,0 pct. Da inflationen toppede i 2022 faldt realindkomsten derimod med 6,9 pct. på årsbasis., Kilde: , www.statistikbanken.dk/indkp201, Erhvervsindkomsten steg med 4,8 pct. i løbende priser, Erhvervsindkomsten steg samlet set i gennemsnit fra 275.500 kr. i 2023 til 288.700 kr. i 2024, svarende til en relativ fremgang på 4,8 pct., målt i løbende priser. Det var især lønindkomsten, der med en stigning på 12.700 kr. til 268.700 kr. i 2024 eller 5,0 pct. bidrog mest, mens virksomhedsoverskud for selvstændige steg med 1,9 pct. i forhold til 2023 og i gennemsnit udgjorde 19.000 kr. pr. person i alderen 15 år og derover i 2024., Indkomst fra offentlige overførsler steg næsten 4 pct., Offentlige overførselsindkomster steg samlet set i gennemsnit fra 66.500 kr. i 2023 til 69.100 kr. i 2024, svarende til en relativ stigning på 3,9 pct. Årsagen hertil er især udviklingen i indkomst fra offentlige pensioner samt fra arbejdsløshedsdagpenge. Indkomst fra de offentlige pensioner steg med 1.800 kr. til 44.500 kr. i gennemsnit i 2023, svarende til 4,2 pct. Antallet af personer, der på et tidspunkt i løbet af året har modtaget arbejdsløshedsdagpenge steg med 8.900 personer til 235.600 personer i alt fra 2023 til 2024. Dette er en medvirkende årsag til, at de gennemsnitlige udbetalinger af arbejdsløshedsdagpenge pr. person over 15 år steg fra 2.900 kr. i 2023 til 3.200 kr. i 2024 svarende til 10,3 pct., Stor relativ stigning i indkomst fra private pensioner i 2024, Indkomst fra private pensioner, der inkluderer arbejdsmarkeds- og tjenestemandspension samt pensionsudbetalinger fra ATP, steg fra 25.600 kr. i 2023 til 27.100 kr. i 2024, svarende til 5,9 pct. i løbende priser., Fortsat fremgang på de finansielle markeder 2024, Efter et markant relativt fald på 29 pct. i formueindkomsten fra 2021 til 2022, var året 2023 et bemærkelsesværdigt godt år på de finansielle markeder, hvor den gennemsnitlige formueindkomst steg med hele 77 pct. i forhold til 2022. I det efterfølgende indkomstår 2024 fortsatte denne stigning, dog i et mere moderat omfang. Den gennemsnitlige formueindkomst før skat steg således med 2.700 kr. fra 24.500 kr. i 2023 til 27.200 kr. i 2024, svarende til en relativ stigning på 11 pct. målt i løbende priser. Formueindkomsten dækker primært over renteindtægter og aktieindkomster., Lønindkomst udgjorde over en tredjedel af indkomst for 65-69 årige i 2024, Lønindkomstens andel udgjorde i 2024 omkring 65 pct. af den samlede personlige indkomst før skat for alle personer i alderen 15 år og derover. For personer i eller tæt på pensionsalderen falder lønindkomstens bidrag generelt til den samlede indkomst, men den har været stigende igennem de senere år. Det er en udvikling, der for alvor startede allerede fem år før, at folkepensionsalderen blev forhøjet første gang med et halvt år i 2019 til 65,5 år. For 65-69-årige udgjorde lønindkomstens andel af den samlede indkomst før skat således i 2013 i gennemsnit lidt under 20 pct. af den samlede indkomst før skat. I 2018 var lønindkomstens andel for de 65-69-årige steget til 24 pct. for i 2024 at udgøre knap 37 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/indkp111, Stor forskel på mænd og kvinder i lønandelen for aldersgruppen 65-69 år, Der er forholdsvis stor forskel imellem kønnene, i forhold til hvor meget lønnen udgør af den samlede indkomst før skat for personer i aldersgruppen 65-69 år, når der sammenlignes med alle fuldt skattepligtige personer i alderen 15 år og derover. Således udgjorde lønindkomst 24 procent af den samlede indkomst før skat for mænd i aldersgruppen 65-69 år i 2013, hvor andelen for kvinder samme år kun udgjorde 14 pct. I 2024 var lønandelen vokset til 41 pct. for mænd og til godt 30 procent for kvinder i den aldersgruppe. Til sammenligning udgjorde lønandelen i gennemsnit 67 procent for mænd og 62 procent for kvinder for alle personer i alderen 15 år og derover., Kilde: , www.statistikbanken.dk/indkp111, Indkomster for personer 2024, 19. september 2025 - Nr. 269, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. december 2025, Alle udgivelser i serien: Indkomster for personer, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Indkomstforskelle, herunder lavindkomst og relativ fattigdom, beregnes på , ækvivaleret disponibel indkomst, . Den beregnes med udgangspunkt i familiens samlede indkomst efter skat og korrigeres for de stordriftsfordele, som der er ved at bo flere sammen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=49930

NYT: Halvdelen af danskerne spiller digitale spil

1. marts 2019, Danskerne er vilde med digitale spil. 52 pct. af mændene og 50 pct. af kvinderne spiller digitale spil på mobilen, computeren eller spillekonsollen. Hver fjerde dansker spiller , dagligt eller næsten dagligt, . Andelen af kvinder, som spiller , dagligt eller næsten dagligt, er 27 pct., mens den tilsvarende andel blandt mænd er 24 pct. Fire ud af ti danskere spiller mindst én gang om ugen. Det viser en ny måling af danskernes kultur- og medievaner fra fjerde kvartal 2018., Flere kvinder end mænd bruger kultur, Undersøgelsen dækker 14 kulturaktiviteter, se nedenstående figur. Ti ud af de 14 kulturaktiviteter er generelt mere populære blandt kvinder end mænd., Kvinderne i front i brug af scenekunst, skønlitteratur, biblioteker og biografer, De største forskelle på kvinders og mænds kulturaktiviteter er inden for områderne , scenekunst, , , læsning eller lytning af skønlitterære værker, , , besøg på biblioteket, og , brug af bibliotekets digitale tjenester, . 71 pct. af kvinderne har læst eller lyttet til skønlitteratur. Blandt mændene har halvdelen læst eller lyttet til skønlitteratur. Blandt kvinderne har 51 pct. været på biblioteket og 36 pct. har benyttet sig af bibliotekets online tjenester. Godt hver tredje kvinde har overværet scenekunst live mod 22 pct. af mændene. Desuden har flere kvinder end mænd set film på det store lærred inden for de seneste tre måneder. I fjerde kvartal 2018 var der 32 pct. af kvinderne og 23 pct. af mændene, der lagde vejen forbi biografen. , Flere mænd ser sportsbegivenheder både uden for hjemmet og derhjemme, At overvære sportsbegivenheder på stadion eller i en sportshal er den mindst udbredte kulturaktivitet i undersøgelsen. 17 pct. af danskerne har i fjerde kvartal været tilskuer., hvor 22 pct. af mændene tog på stadion for at overvære sportsbegivenheder. Dette var tilfældet for 13 pct. af kvinderne. Det er dog ikke kun fr, a tilskuerrækkerne, der bliver set sport. Tre ud af fire mænd følger sport på skærm, en eller i radioen mod 62 pct. af kvinderne. , Samme andel af kvinder og mænd går på museum og til koncert, Live musik er en aktivitet, som opnår lige stor popularitet hos begge køn. Godt hver fjerde mand og kvinde har været til koncert for at høre klassisk eller rytmisk musik i fjerde kvartal 2018. Der er ikke stor forskel på andelen af mænd og kvinder, der besøger museer, slotte, herregårde samt andre fortidsminder, hvor dette omfatter 40 pct. af kvinderne og 37 pct. af mændene., Vi slapper af med musik, film og serier, 'Musik', og, 'film og serier', er de to mest udbredte kulturaktiviteter i befolkningen. 95 pct. af danskerne har lyttet til musik i de seneste tre måneder. Samme andel har set film og serier. Det høje forbrug skyldes formentligt, at film, serier og musik kun er et klik væk. Tre ud af fire danskere lytter til musik mindst hver dag, hvor dette desuden er tilfældet flere gange om dagen for hver anden dansker. Godt en fjerdedel ser , dagligt eller næsten dagligt, en serie. Tre ud af fem læser eller lytter til skønlitteratur. Andelen af dem, der læser faglitteratur, er den samme., Kultur defineres bredt i den nye måling af danskernes kulturvaner, Danmarks Statistik er i gang med at undersøge danskernes tværgående kulturvaner. Lignende undersøgelser er tidligere gennemført i 1964, 1975, 1987, 1993, 1998, 2004 og 2012 af Kulturministeriet. Danmarks Statistik står, i samarbejde med Kulturministeriet, for gennemførelsen af 2018-2020 undersøgelsen, som løber i 24 måneder fra 1. juli 2018 til 1. juli 2020. Kultur defineres i undersøgelsen i bred forstand og dækker kultur- og medievaner herunder forbrug af film og serier, musik, scenekunst, billedkunst, litteratur og computerspil. Besøg på biblioteker, biografer, koncerter, teatre, museer, slot, herregård eller fortidsminder osv. er også belyst. Endeligt dækker undersøgelsen motionsvaner og fritidsaktiviteter, herunder frivilligt arbejde. I den nye kulturvaneundersøgelse er flere af spørgsmålene revideret for at afspejle nutidens mere digitaliserede kulturforbrug., Kulturvaner 4. kvt. 2018, 1. marts 2019 - Nr. 79, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. juni 2019, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner, Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Kulturvaneundersøgelsen gennemføres hvert kvartal, som en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 15.000 personer, der udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover. Ca. 4.500 besvarelser indsamles. For at opnå en tilstrækkelig statistisk sikkerhed baserer de fleste tabeller sig på tal fra fire kvartaler samlet årsvist., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31790

NYT: Mest specialundervisning til ældre drenge

23. juni 2015, I skoleåret 2014/2015 fik 4,4 pct. af eleverne i grundskolen specialundervisning. Det var i særdeleshed drengene, som blev henvist til specialundervisning. Således var andelen af drenge i specialundervisning på 6,1 pct., mens pigernes andel lå på blot 2,5 pct. Behovet for specialundervisning stiger, jo ældre eleverne bliver. I skoleåret 2014/2015 lå andelen af elever i specialundervisning samlet set på 2,1 pct. i 0. klasse og steg herfra op til 7,2 pct. i 10. klasse. Den samme tendens ses både for drengenes og for pigernes vedkommende. 9,1 pct. af drengene i 10. klasse fik specialundervisning i 2014/2015., Bornholm har højeste andel specialunderviste elever, Landsdelen Østsjælland havde den mindste andel af elever, der i skoleåret 2014/2015 fik specialundervisning, nemlig 3,6 pct. Også landsdelene Sydjylland og Byen København lå forholdsvist lavt med 4,0 pct. hver. Omvendt lå Bornholm højest med en andel på 6,4 pct. i specialundervisning. Højt lå også landsdelen Vest- og Sydsjælland med 5,8 pct. og landsdelen Fyn med 4,7 pct., Kun få specialundervisningselever i normalklasser, Kun få elever, som modtager specialundervisning, går i folkeskolernes normalklasser. Dette skal ses i lyset af definitionen af specialundervisning, hvor en elev først kan kaldes specialundervisningselev, når det samlede støttebehov for den enkelte elev er mindst ni ugentlige klokketimer. I skoleåret 2014/2015 modtog samlet set 1.421 elever specialundervisning i folkeskolernes normalklasser. , Svagt fald i andelen af elever i specialklasser og på specialskoler, I perioden fra skoleåret 2011/2012 til skoleåret 2014/15 er andelen af elever, som går i enten specialklasser i folkeskolen eller på specialskoler, dagbehandlingstilbud eller behandlingshjem, faldet jævnt fra 4,4 pct. til 3,8 pct. Specialskolerne og specialklasserne står for langt hovedparten af undervisningen for elever, som er henvist til specialundervisning. Således foregik 88,3 pct. af den samlede undervisning af specialundervisningshenviste elever i skoleåret 2014/2015 i enten en specialklasse i folkeskolen eller på en specialskole, dagbehandlingstilbud eller behandlingshjem. Andelen af specialundervisning i specialklasser i folkeskolen alene udgjorde i skoleåret 2014/2015 51,7 pct. af den samlede specialundervisning., Specialundervisning i grundskolen fordelt på klassetrin. Skoleåret 2014/2015, , I alt, 0. klasse, 1.-6. klasse, 7.-10. klasse, , antal elever, Alle skoler i alt, 709, 989, 67, 574, 401, 005, 241, 410, Elever i specialundervisning, 30, 964, 1, 412, 15, 595, 13, 957, Folkeskoler, normalklasser i alt, 543, 707, 56, 226, 325, 302, 162, 179, Elever i specialundervisning, 1, 421, 81, 903, 437, Folkeskoler, specialklasser i alt, 16, 016, 741, 8, 301, 6, 974, Elever i specialundervisning, 16, 016, 741, 8, 301, 6, 974, Friskoler og private grundskoler i alt, 110, 688, 10, 090, 62, 022, 38, 576, Elever i specialundervisning, 1, 575, 73, 1, 011, 491, Specialskoler, dagbehandling mv. i alt, 11, 314, 517, 5, 380, 5, 417, Elever i specialundervisning, 11, 314, 517, 5, 380, 5, 417, Efterskoler i alt, 24, 807, -, -, 24, 807, Elever i specialundervisning, 601, -, -, 601, Andre skoletyper i alt, 3, 457, -, -, 3, 457, Elever i specialundervisning, 37, -, -, 37, Andel elever i specialundervisning fordelt på klassetrin, , I alt, 0. kl., 1. kl., 2. kl., 3. kl., 4. kl., 5. kl., 6. kl., 7. kl., 8. kl., 9. kl., 10. kl., , pct., 2011/2012, 10,8, 3,9, 8,2, 10,4, 12,4, 12,7, 12,6, 12,5, 11,4, 11,7, 11,3, 11,7, 2012/2013, 5,4, 2,2, 3,2, 4,1, 4,4, 5,0, 5,6, 5,7, 6,0, 6,9, 8,3, 10,9, 2013/2014, 4,5, 2,2, 2,8, 3,4, 4,0, 4,3, 4,8, 5,3, 5,5, 5,5, 6,1, 7,2, 2014/2015, 4,4, 2,1, 2,8, 3,2, 3,7, 4,4, 4,5, 4,8, 5,3, 5,5, 5,7, 7,2, Anm.: Bemærk, at der fra og med skoleåret 2012/2013 er ændret i definitionen af specialundervisning, således at en elev nu kun tælles med, såfremt omfanget af specialundervisning er af ni klokketimers ugentligt gennemsnit eller derover. Definitionsændringen gælder kun for de offentlige skoler., Specialundervisning i grundskolen 2014/2015, 23. juni 2015 - Nr. 312, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Specialundervisning i grundskolen, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Kilder og metode, Bemærk, at opgørelsen for frie grundskoler og øvrige skoletyper ikke følger samme opgørelsesmetode som for folkeskolen. På folkeskoleområdet er tællingsenheden elever, hvor opgørelsen er baseret på skolernes registreringer af elever, som modtager specialundervisning. På de frie grundskolers område er opgørelsen baseret på skolernes ansøgning om timer til specialundervisning, som indsendes til ministeriet og bevilges. Tællingsenheden her er antallet af timer til en elev. Opgørelsen af omfanget af specialundervisning vil tendere i retning af at undervurdere omfanget af specialundervisning på de frie grundskoler. Derfor skal en sammenligning imellem frie grundskoler og øvrige skoletyper tages med et vist forbehold., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19495

NYT: Kommunale udsving i andelen af museumsbrugere

9. november 2023, På landsplan har 28 pct. af de 16-89-årige besøgt et museum inden for en tre-måneders periode i 2022. I 15 kommuner er andelen, der har besøgt et museum, højere end landsgennemsnittet. Andelen af museumsbrugere er højest i Rudersdal, Gentofte, Frederiksberg, København og Lyngby-Taarbæk. Her svarer ca. halvdelen af borgerne, at de har besøgt et museum mindst en gang inden for de seneste tre måneder. De kommuner, hvor færrest har besøgt et museum, er Herning, Kalundborg og Frederikshavn. Her er det ca. hver tiende borger, der har besøgt mindst et museum., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvuargeo, og særkørsel, , Kulturvaneundersøgelsen 2022, Tallene beskriver museumsbrug i perioden juli 2022 - juni 2023, Resultaterne er baseret på , Kulturvaneundersøgelsen, ., Tallene, er indsamlet over fire kvartaler i perioden tredje kvartal 2022 - andet kvartal 2023, og beskriver befolkningens brug af museer inden for de seneste tre måneder før besvarelsestidspunktet. , Kunstmuseer mest populære blandt kvindelige museumsbrugere, I , Kulturvaneundersøgelsen, spørges der til typen af museum, der er blevet besøgt inden for de seneste tre måneder. Der er flere kvinder (31 pct.) end mænd (24 pct.), der har besøgt mindst et museum i måleperioden. Den mest populære museumskategori er , kunstmuseer, , som 17 pct. af befolkningen har besøgt. Der er flere kvinder (20 pct.) end mænd (14 pct.), der har besøgt mindst et kunstmuseum. Forskellen mellem kønnene er størst blandt de 16-24-årige, hvor 28 pct. af kvinderne sammenlignet med 15 pct. af mændene har besøgt mindst et kunstmuseum inden for de tre seneste måneder. Andelen der har besøgt et eller flere , kulturhistoriske, (14 pct.) eller , naturhistoriske museer, (5 pct.) er lige stor blandt kvinder og mænd., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvuarms1, Færre museumsbesøg uden for lokalområdet i forhold til før COVID-19, Andelen, der har besøgt et museum i , lokalområdet, i 2022 (15 pct.) er tilbage på niveauet før COVID-19, mens andelen af besøg , uden for lokalområdet i Danmark, eller , besøg i udlandet, , fx i forbindelse med ferieophold eller rejser, er faldet. Der var 18 pct. i 2019, der havde besøgt et museum uden for lokalområdet i Danmark, hvilket var faldet til 15 pct. i 2022.Tilsvarende er andelen af museumsbesøg i udlandet faldet fra 9 pct. til 7 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvuarms2, Flere følger mindst et museum på sociale medier, I 2022 fulgte 16 pct. af befolkningen et eller flere museer på de sociale medier, fx Facebook, Instagram o.l. Andelen er væsentligt større blandt kvinder (19 pct.) end blandt mænd (11 pct.). Sammenlignet med 2018, hvor andelen var 13 pct., er der tale om en lille stigning. Andelen, der følger museer på de sociale medier, er højest blandt kvinder i alderen 25-34 år med 26 pct., Kulturvaner (år) 2021 og 2022, 9. november 2023 - Nr. 375, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. marts 2025, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner (år), Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra Kulturvaneundersøgelsen 2024. Kulturvaneundersøgelsen gennemføres hvert kvartal. Kvartalerne udgives særskilt og aggregeres til årsniveau. Det nuværende spørgeskema har været anvendt siden 1. kvartal 2024. Der spørges ca. 60.000 personer om året. Årsstatistikken 2024 er baseret på resultaterne fra cirka 19.000 gennemførte interview blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=47002

NYT: Stor variation i selvstændiges indkomst

27. september 2019, I 2018 var den gennemsnitlige årsindkomst for en selvstændig 545.000 kr. før skat. Selvstændige lå dermed i toppen af indkomstskalaen sammenlignet med de øvrige socioøkonomiske grupper, heriblandt lønmodtagere. En lønmodtager havde samme år en indkomst på 456.000 kr. i gennemsnit før skat. Den højere indkomst for selvstændige dækker imidlertid over, at relativt få selvstændige har ekstraordinært høje årsindkomster. Det kan illustreres ved at se på medianindkomsterne, som er det beløb, hvor præcis halvdelen af hhv. selvstændige og lønmodtagere har en lavere indkomst og halvdelen en højere indkomst. I 2018 havde halvdelen af de selvstændige en samlet indkomst før skat på 327.000 kr. eller derover. Til sammenligning var medianen for lønmodtagere på 397.000 kr., Kilde: Særkørsel på baggrund af Danmarks Statistiks indkomststatistikregister. Læs mere om definitionen af , socioøkonomiske grupper, ., Selvstændiges indkomst i højere grad påvirket af konjunkturer, I 2006 var de selvstændiges gennemsnitlige indkomst før skat næsten en tredjedel større end lønmodtagernes. Dette billede ændrede sig imidlertid under den økonomiske krise, hvor den gennemsnitlige indkomst for selvstændige i årene 2008 og 2009 faldt med ca. 110.000 kr. målt i løbende priser, svarende til 25 pct. på to år. For gruppen af lønmodtagere var der derimod tale om en fortsat stigning i gennemsnitsindkomsten på 3,3 pct. i disse år. I 2009-2011 var gennemsnitsindkomsten før skat for selvstændige faktisk op til 9 pct. lavere end for lønmodtagere. Fra 2012 har gennemsnitsindkomsten for selvstændige igen været højere end for lønmodtagere., Selvstændige i landbrug, frisører og nethandel har lave medianindkomster, Lave medianindkomster blandt de selvstændige forekommer især inden for visse branchegrupper, hvoraf de største er inden for , landbrug og gartneri, med en medianindkomst på 303.000 kr. og , frisører, vaskerier og andre serviceydelser, med en medianindkomst på 233.000 kr. Den laveste medianindkomst blandt større grupper af selvstændige i 2018 findes inden for , internethandel, postordre mv., , hvor medianindkomsten kun udgjorde 141.000 kr. i 2018., Selvstændige advokater i top på medianindkomst, Sammenlignet med medianindkomsten for alle selvstændige på 327.000 kr., så har , læger og tandlæger mv., med 465.000 kr. en relativ høj medianindkomst. De bliver dog overgået af boligudlejere med en medianindkomst på 780.000 kr. Helt i top ligger de selvstændige advokater med en medianindkomst på 1.203.000 kr. før skat i 2018., Især erhvervsindkomsten vokser, Indkomsten før skat for alle personer over 14 år var i 2018 gennemsnitligt på 326.000 kr. for hele året. Korrigeret for prisudviklingen er den vokset med 3.200 kr. i forhold til året før, svarende til 1,0 pct. Årsagen til denne stigning er primært, at erhvervsindkomsten gennemsnitlig er vokset med 4.100 kr. samt fortsatte stigninger i udbetalinger af arbejdsmarkeds- og private pensioner på 700 kr. i gennemsnit. De offentlige overførsler er derimod faldet med 800 kr. i gennemsnit. For formueindkomsten var der i 2018 ligeledes tale om et fald på 800 kr. i faste priser, svarende til 5,7 pct. i forhold til 2017. , Stadig flere med indkomster over 1 mio. kr., Antallet af personer med en indkomst over 1 mio. kr. før skat er vokset til i alt 90.300 personer i 2018, når der korrigeres for prisudviklingen. Det er 1.400 flere personer end i 2017. Antallet af personer med de laveste indkomster er til gengæld faldet med 12.200 personer i forhold til 2017. , Udvikling i gennemsnitsindkomsten for personer over 14 år. 2018-priser, , 2016, 2017, 2018, Årsændring, , , , , 2016-2017, 2017-2018, , 1.000, kr., Indkomst i alt, før skatter mv. , 318,2, 322,7, 325,9, 4,4, 3,2, Erhvervsindkomst, 218,8, 223,1, 227,2, 4,3, 4,1, Offentlige overførsler, 62,8, 62,4, 61,6, -0,3, -0,8, Private pensionsudbetalinger, 21,7, 22,1, 22,9, 0,4, 0,7, Formueindkomst, brutto, 13,1, 13,2, 12,4, 0,1, -0,8, Anden personlig indkomst, 1,9, 1,8, 1,9, -0,1, 0,0, Renteudgifter, 12,1, 11,3, 10,6, -0,8, -0,7, Arbejdsmarkedsbidrag og indkomstskatter, 103,2, 104,9, 105,5, 1,7, 0,7, , 1.000 personer, Indkomst før skat (1.000 kr.), , , , , , 2.000 og derover, 17,6, 18,9, 18,8, 1,3, -0,1, 1.000-1.999, 66,6, 70,0, 71,6, 3,4, 1,5, 500-999, 545,1, 565,5, 598,7, 20,4, 33,2, 300-499, 1, 441,0, 1, 459,0, 1, 475,8, 18,0, 16,8, 200-299, 1, 037,5, 1, 041,6, 1, 036,7, 4,1, -4,9, 125-199, 819,9, 811,8, 807,3, -8,2, -4,5, Under 125, 778,7, 777,7, 765,6, -1,0, -12,2, Indkomster for personer 2018, 27. september 2019 - Nr. 357, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. november 2019, Alle udgivelser i serien: Indkomster for personer, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Indkomstforskelle, herunder lavindkomst og relativ fattigdom, beregnes på , ækvivaleret disponibel indkomst, . Den beregnes med udgangspunkt i familiens samlede indkomst efter skat og korrigeres for de stordriftsfordele, som der er ved at bo flere sammen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29406

NYT: Større vækst i bunden af indkomstskalaen

13. november 2019, For første gang siden 2012 er indkomsten fra 2017 til 2018 vokset relativt mere i bunden end i toppen. Grænsen for at tilhøre de 10 pct. af befolkningen med lavest indkomst voksede med 2,4 pct. fra 2017 til 2018. Den var i 2018 på 10.800 kr. om måneden i , ækvivaleret disponibel indkomst, . Man skulle have over 36.000 kr. om måneden for at tilhøre de 10 pct. med flest midler til forbrug eller opsparing, hvilket var 1,7 pct. højere end året før. Ses der bort fra nederst og øverst i indkomstskalaen, har der været en jævn indkomststigning over hele linjen på tæt ved 2 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ifor21, korrigeret med, www.statistikbanken.dk/pris8, ., Faldende indkomstulighed, Når den procentvise vækst i indkomsten er større i bunden end i toppen, bliver uligheden målt på indkomster mindre. Det afspejles også i både , P90/10-raten, (forholdet mellem 1. og 9. decilgrænse) og , ginikoefficienten, , som begge bliver lidt mindre. Ginikoefficienten falder fra 29,3 i 2017 til 29,1 i 2018, mens P90/P10-raten faldt fra 3,33 til 3,31. Faldet i indkomstuligheden i 2018 var dog ikke stort nok til at matche stigningen i hvert af de foregående år., Den demografiske udvikling påvirker indkomstuligheden, En stor del af de laveste indkomstgrupper udgøres af studerende, andre udeboende unge samt indvandrere på integrationsydelse. Den positive udvikling i de laveste indkomster i 2018 skyldes blandt andet, at antallet af 18-25-årige ikke længere vokser efter en årrække, hvor denne gruppe har været i stor vækst. Det er i denne forbindelse værd at huske, at en del personer flytter sig i indkomstfordelingen fra år til år. For blandt andet studerende og nogle arbejdsløse er perioden med relativt lave indkomster ofte midlertidig og afspejler ikke nødvendigvis varige sociale forskelle. , Flere er kommet i arbejde, Herudover kan også stigende beskæftigelse og et fald i antallet af personer, som modtager de laveste offentlige ydelser i form af kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse have bidraget til udviklingen. Ligeledes kan senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet have positiv indvirkning på indkomstuligheden, da de fleste pensionister uden andre indkomstkilder end pensionen befinder sig i 2. og 3. indkomstdecil. I de foregående år har indkomsten udviklet sig negativt i nederste del af indkomstskalaen. Det kan blandt andet tilskrives indførelsen af først integrationsydelsen og senere kontanthjælpsloftet., Færre personer lever i lavindkomstfamilier, Andelen af personer i , lavindkomstfamilier, faldt lidt i 2018. Andelen, som har en indkomst under 50 pct. af medianindkomsten, faldt fra 8,8 pct. til 8,7 pct. det seneste år. Grænsen for at tilhøre lavindkomstgruppen følger medianindkomsten, hvor præcis halvdelen af befolkningen havde en højere indkomst i det pågældende år. Indikatoren giver herved et indtryk af udviklingen i andelen af befolkningen med en indkomst, der er væsentligt lavere end det, som er almindeligt i Danmark. , Bæredygtighed og relativ fattigdom, Relativ fattigdom, er den mest benyttede af i alt tre indikatorer til opfølgning på , FN's bæredygtighedsmål 1.2, . Indikatoren for relativ fattigdom defineres som lavindkomstgruppen, hvor der ses bort fra familier, hvor personen med højest indkomst er studerende og familier med en formue over 50 pct. af indkomstmedianen ekskl. pensioner. Indikatoren viser et fald i antallet af relativ fattige fra 254.000 til 250.500 personer fra 2017 til 2018, hvilket svarer til 4,4 pct. af befolkningen., Flere penge til forbrug eller opsparing, Den gennemsnitlige disponible indkomst for personer over 14 år er på 235.300 kr. i 2018. Korrigeret for prisudviklingen er det en stigning på 1,5 pct. i forhold til 2017., Udvikling i indkomstniveau og indkomstulighed. Udvalgte år, , 1990, 2000, 2010, , 2016, 2017, 2018, , 1.000 kr. (2018-priser), Gns. disponibel indkomst , 153,8, 183,6, 213,6, , 227,8, 231,8, 235,3, , , , , , , , , , ratio / gini-point, Indkomstfordeling, , , , , , , , P90/10, 2,49, 2,68, 2,96, , 3,24, 3,33, 3,31, Gini-koefficient, 22,2, 24,4, 27,5, , 29,0, 29,3, 29,1, , pct., SDG indikatorer (nummer), , , , , , , , Lavindkomst (1.2 og 10.2), 5,5, 5,2, 7,2, , 8,3, 8,8, 8,7, Relativ fattigdom (1.2), -, -, -, , 4,0, 4,5, 4,4, Indkomstandel for 40 pct. , med lavest indkomst (10.1) , -, 25,0, 23,6, , 22,5, 22,3, 22,4, Anm.: Ved måling af den disponible indkomst indgår kun personer over 14 år, der har haft bopæl i landet hele året. , Ved måling af ækvivaleret disponibel indkomst og indkomstfordeling indgår alle personer, som er i familie og bor sammen med en person, som opfylder førnævnte betingelser. , Kilde: Disponibel indkomst , www.statistikbanken.dk/indkp101, og , www.statistikbanken.dk/pris8, ,, Indkomstfordeling , www.statistikbanken.dk/2435, , SDG-indikatorer , www.dst.dk/sdg, . , Indkomster for personer 2018 indkomstfordeling, 13. november 2019 - Nr. 419, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. november 2020, Alle udgivelser i serien: Indkomster for personer, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Indkomstforskelle, herunder lavindkomst og relativ fattigdom, beregnes på , ækvivaleret disponibel indkomst, . Den beregnes med udgangspunkt i familiens samlede indkomst efter skat og korrigeres for de stordriftsfordele, som der er ved at bo flere sammen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29484

NYT: Hver anden motionist bruger motionsapps

2. december 2019, 83 pct. af befolkningen motionerede i tredje kvartal 2019. Næsten halvdelen (45 pct.) af motionister over 15 år anvender digitale tjenester til at dyrke motion eller holde motivationen ved at finde inspiration eller tips til deres træning. 36 pct. af motionister fra 16 år og opefter tæller skridt, følger ruter, tidsforbrug og antal kilometer via tracking-apps. Det er dermed den mest udbredte form for motionsapp. Apps som giver gode fif eller adgang til træningsprogrammer er den næstmest udbredte type blandt fysisk aktive borgere, og hver tiende bruger dem. Hver tyvende bruger streaming af træningsvideoer, 5 pct. bruger online platforme til at booke træningsfaciliteter, og hver tyvende anvender andre tjenester til at organisere fysiske aktiviteter med medmotionister, fx via Facebook, holdsport.dk eller lign., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvuh1udd, ., Motionsapps er mest udbredt blandt kvinder, 58 pct. af de mandlige motionister har ikke brugt digitale tjenester, når de dyrker motion. Det samme gælder 51 pct. af de kvinder, der har motioneret. Hver fjerde kvindelige motionist (38 pct.) anvender apps til tracking- og skridttæller-funktion. Det samme gør sig gældende for lidt over hver tredje mand (34 pct.). , Især de 35-54-årige tracker ruter, kilometer og tid, 44 pct. af motionister på 35-54 år bruger trackingdevices og -apps, når de dyrker motion. Træningsapps med tips og træningsprogrammer er mest anvendt blandt de 16-24 og 25-34-årige motionister (18. pct. og 16 pct.) Online streaming af træningsvideoer er mest udbredt blandt de 16 til 34-årige, hvor 12 pct. bruger det., Meget motion uden om foreninger og motionscentre, Brug af apps og online tjenester kan gøre det nemmere at træne på egen hånd, hvilket to ud af tre motionister gør (64 pct.). Der er lidt flere kvinder (66 pct.), der dyrker motion på egen hånd, dvs. uden for foreninger og motionscentre, mod 62 pct. af mændene. Der er næsten lige stor tilslutning blandt mænd og kvinder til motionscentrets tilbud og træningsfaciliteter. Der var hhv. 30 pct. af mænd og 32 pct. af kvinder, der dyrkede konditionstræning på en maskine, løftede vægte eller deltog i holdtræning i deres motionscenter. Motionscentrene tiltrækker især de yngre motionister, hvor næsten halvdelen af de 16-24-årige motionister træner i motionscenteret. , Flest mænd i idrætsforeninger eller klubber, En tredjedel (30 pct.) af de mandlige motionister har dyrket motion i en forening eller klub inden for de seneste tre måneder. Det er 6 procentpoint flere end andelen af kvinder i samme aldersgruppe, der motionerer. Her svarer hver fjerde (24 pct.), at de tager til en idrætsforening eller klub for at motionere. Hver tredje person over 74 år, der dyrker motion, gør det i en forening eller klub. Den tilsvarende andel for alle motionister er 27 pct. I 2018 var der 11.487 idrætsforeninger med 2.6 mio. medlemmer, se , www.statistikbanken.dk/idrfor01, ., Flere motionister end i 2012, Motion er blevet mere udbredt i befolkningen siden 2012, både blandt kvinder og mænd. Andelen af kvinder, der meget ofte (mindst fem gange om ugen) deltager i fysiske aktiviteter er steget fra 15 til 24 pct. Den tilsvarende andel blandt mænd er steget fra 12 til 22 pct. I samme periode er andelen af kvinder, der motionerer mindst en gang om ugen, stort set uændret (72 pct.). Andelen af mænd, som dyrker motion mindst ugentligt, er derimod steget fra 65 til 69 pct. Tidligere kulturvaneundersøgelser (1987-2004) viste ikke storeforskelle i andelen af kvindelige og mandlige motionister. Kvinder var både i 2012 og 2018 oftere fysisk aktive end mænd, men forskellen er blevet mindre i perioden., Kilde: , Kulturvaneundersøgelsen 2012, og , www.statistikbanken.dk/kvuhyp01, ., Flest aktive motionister i de nordiske EU-lande, Ifølge den seneste EU-måling fra 2017 er Finland (69 pct.), Sverige (67 pct.) og Danmark (63 pct.) de lande, hvor flest motionerer mindst en gang om ugen. To ud af fem EU-borgere er fysisk aktive mindst en gang om ugen, inklusive 7 pct., der er det mindst fem gange om ugen. Samlet set motionerer mænd i EU mere end kvinder. Næsten halvdelen af EU-borgere (46 pct.) træner dog aldrig. , Kulturvaner 3. kvt. 2019, 2. december 2019 - Nr. 448, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. marts 2020, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner, Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Kulturvaneundersøgelsen gennemføres hvert kvartal, som en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 15.000 personer, der udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover. Ca. 4.500 besvarelser indsamles. For at opnå en tilstrækkelig statistisk sikkerhed baserer de fleste tabeller sig på tal fra fire kvartaler samlet årsvist., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31793

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation