Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1731 - 1740 af 3603

NYT: Indkomstforskellene vokser fortsat

13. november 2018, I løbet af de seneste ti år er indkomstniveauet stort set uforandret for de 10 pct. med lavest indkomst, hvorimod dem i toppen af indkomstfordelingen har oplevet indkomststigninger. Beløbsgrænsen for at tilhøre de 10 pct. med lavest indkomst efter skat er faldet med 1 pct. efter korrektion for prisstigninger og familiestørrelse. De foregående to årtier bød på større økonomisk fremgang i lavindkomstgrupperne. Grænsen steg med 16 pct. fra 1987 til 1997 og med 12 pct. fra 1997-2007. I de seneste årtier har tendensen været, at indkomststigningerne har været højest i toppen af indkomstfordelingen. Siden 2007 er grænsen for at tilhøre de 10 pct. med højest indkomst vokset med 18 pct., Flere studerende og lavere overførsler bidrager til negativ udvikling, De 10 pct. af befolkningen med lavest indkomst har alle under 10.600 kr. om måneden i , ækvivaleret disponibel indkomst, (indkomst efter skat justeret for de stordriftsfordele, der er ved at bo flere sammen) i 2017. Gruppen består i 2017 i stort omfang af studerende samt andre udeboende unge og nytilkomne indvandrere uden for arbejdsmarkedet. Mange af dem modtager nogle af de laveste offentlige ydelser i form af SU, uddannelseshjælp og integrationsydelse. For mange i gruppen er perioden med så lave indkomster midlertidig. Særligt kan de studerende se frem til væsentligt højere indkomst, forudsat at de kommer i arbejde, når studierne afsluttes. , Pensionister har flyttet sig i indkomstfordelingen, Stigende udbetalinger af særligt arbejdsmarkedspensioner, samt indførsel og forhøjelser af ældrecheck har betydet, at mange pensionister i 2017 har højere indkomst end generationen før dem. Hvor koncentrationen af pensionister for 20 år siden var meget høj i anden decil befinder en voksende andel af pensionisterne sig nu lidt højere i indkomstfordelingen. , Indkomstuligheden vokser fortsat, Det oftest anvendte mål for indkomstulighed er , gini-koefficienten, , som det seneste år er, vokset fra 28,97 til 29,32 i 2017 målt på ækvivaleret disponibel indkomst. I årene med lavkonjunktur, som fulgte finanskrisen, stagnerede indkomstuligheden kortvarigt, men siden 2012 er den vokset ganske jævnt med mellem 0,15 og 0,5 gini-point om året. For tredive år siden i 1987 var gini-koefficienten på 22,07. , Et godt mål for den indkomstmæssige afstand mellem lavindkomst- og højindkomstfamilier, som ikke påvirkes af enkeltpersoner med ekstreme indkomster, er P90/10-raten. Raten beregnes ved at dele grænsen for at tilhøre de 10 pct. med højest indkomst med grænsen for at tilhøre de 10 pct. med lavest indkomst. Denne rate voksede fra 3,24 i 2016 til 3,33 i 2017. , Flere personer lever i lavindkomstfamilier, Antallet af personer i , lavindkomstfamilier, vokser fortsat. Andelen, som har en indkomst under det halve af medianindkomsten, er vokset fra 8,3 pct. til 8,8 pct. det seneste år. Medianen er den indkomst, hvor præcis halvdelen af befolkningen havde en højere indkomst. Indikatoren er således et mål for andelen af befolkningen med en indkomst, der er væsentligt lavere end det normale i samfundet. , Flere penge til forbrug eller opsparing, Den gennemsnitlige disponible indkomst for personer over 14 år er på 229.900 kr. i 2017. Korrigeret for prisudviklingen er det en stigning på 1,7 pct. i forhold til 2016., Udvikling i indkomstniveau og indkomstulighed, , 1987, 1997, 2007, , 2015, 2016, 2017, , 1.000 kr. (2017-priser), Disponibel indkomst , for personer over 14 år, , , , , , , , Gennemsnit, 144,4, 182,2, 211,9, , 223,3, 226,0, 229,9, , , , , , , , , , pct. af befolkningen, Personer i lavindkomstfamilier, , , , , , , , Under 50 pct. af medianen, 5,6, 4,8, 7,2, , 7,7, 8,3, 8,8, Under 60 pct. af medianen, 10,1, 9,7, 12, , 13,1, 13,6, 14,1, , ratio, P90/10 , 2,50, 2,62, 2,78, , 3,17, 3,24, 3,33, , gini point, Gini-koefficient, 22,07, 24,38, 27,47, , 28,77, 28,97, 29,32, Kilde: De komplette tidsserier kan hentes i , statistikbanken, ., Anm.: Ved måling af den disponible indkomst indgår kun personer over 14 år, der har haft bopæl i landet hele året. Ved måling af ækvivaleret disponibel indkomst og indkomstfordeling indgår alle personer, som er i familie og bor sammen med en person, som opfylder førnævnte betingelser. , Indkomster for personer 2017 indkomstfordeling, 13. november 2018 - Nr. 424, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. september 2019, Alle udgivelser i serien: Indkomster for personer, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Indkomstforskelle, herunder lavindkomst og relativ fattigdom, beregnes på , ækvivaleret disponibel indkomst, . Den beregnes med udgangspunkt i familiens samlede indkomst efter skat og korrigeres for de stordriftsfordele, som der er ved at bo flere sammen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29483

NYT: Flere unge end ældre spiller digitale spil

2. december 2024, I tredje kvartal af 2024 har 93 pct. af 16-24-årige spillet digitale spil inden for det seneste år, mens det gælder 47 pct. af dem over 74 år. Det er den største forskel mellem aldersgrupper i andelen, der foretager sig en bestemt kulturaktivitet. Forskellene er mindre, når det kommer til læsning samt sport og motion. Den største andel, der har læst eller lyttet til bøger inden for det seneste år er 88 pct. i aldersgruppen 45-54-årige, mens den laveste er blandt dem over 74 år med en andel af læsere på 78 pct. 97 pct. af de 16-24-årige har dyrket sport eller motion; blandt dem over 74 år var andelen 82 pct. Når det kommer til koncert- eller festivalbesøg er der større forskel i forbruget på tværs af alder. 75 pct. af de 16-24-årige har været til koncert eller festival, mens det for dem over 74 år gælder 47 pct. Fysiske biblioteksbesøg skiller sig ud ved, at det er blandt en af de midterste aldersgrupper, 35-44 år, man finder de største andele. 64 pct. af de 35-44-årige har været på biblioteket inden for det seneste år, mens den laveste andel findes blandt de 55-64-årige, hvor 37 pct. har besøgt biblioteket fysisk., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2hoved, Generelt større kulturaktivitet blandt de unge, En større andel blandt unge end ældre gør brug af de fleste kulturaktiviteter. Mens mange kulturaktiviteter har ca. de samme andele på tværs af aldersgrupper, og nogle har større andele blandt de yngre aldersgrupper, har næsten ingen større andele blandt de ældre aldersgrupper. For 12 ud af 17 kulturaktiviteter er forskellen på andelen blandt de yngste og de ældste aldersgrupper på 15 procentpoint eller mindre. , For aktiviteter primært uden for hjemmet, som museumsbesøg, billedkunst, scenekunst og kulturarv, er der næsten ingen forskelle på tværs af alder. For medier som film, serier, musik, litteratur og nyheder er der også kun mindre forskelle på tværs af alder, mens der er større forskelle, når det gælder digitale spil (46 procentpoint), koncerter og festivaler (37 procentpoint), sociale medier (34 procentpoint), biografer (37 procentpoint) og sportsbegivenheder (31 procentpoint). For fysisk og digital brug af bibliotekerne er forskellene mellem de ældste og de yngste små, men til gengæld er forskellene mellem de 35-44-årige og de ældste større. For både fysisk og digital brug af biblioteket er forskellen mellem de to aldersgrupper 20 procentpoint., Forbrug af kulturaktiviteter inden for det seneste år efter alder. 3. kvt. 2024, , 16-24 år, 25-34 år, 35-44 år, 45-54 år, 55-64 år, 65-74 år, 75 år og derover, Forskel mellem ældst og yngst, , pct., procentpoint, On-demand kulturaktiviteter, , , , , , , , , Har set film, 99, 98, 98, 97, 98, 96, 89, 10, Har set serier, 96, 97, 97, 96, 93, 92, 83, 13, Har lyttet til musik, 99, 99, 98, 98, 98, 97, 90, 9, Har læst eller lyttet til bøger, 83, 86, 87, 88, 84, 84, 78, 5, Har læst, lyttet til eller set nyheder, 96, 97, 97, 98, 98, 98, 97, -1, Har brugt sociale medier, 99, 98, 98, 97, 93, 86, 65, 34, Har spillet digitale spil, 93, 83, 75, 72, 60, 56, 47, 46, Har benyttet bibliotekernes digitale tjenester, 41, 40, 51, 42, 28, 31, 26, 15, Har dyrket sport eller motion, 97, 95, 93, 93, 91, 91, 82, 15, Kulturaktiviteter overvejende uden for hjemmet, , , , , , , , , Har været i biografen, 84, 75, 74, 71, 61, 54, 47, 37, Har været til koncert eller musikfestival, 75, 65, 66, 67, 58, 52, 38, 37, Har set scenekunst eller sceneforestillinger live, på internettet eller i TV, 58, 60, 64, 66, 58, 61, 59, -1, Har opsøgt billedkunst fysisk eller digitalt, 65, 58, 60, 60, 58, 59, 58, 7, Har været fysisk på biblioteket, 51, 56, 64, 50, 37, 44, 46, 5, Har overværet sportsbegivenhed som tilskuer, 59, 44, 49, 45, 38, 36, 28, 31, Har været på museum, 63, 63, 67, 64, 62, 61, 55, 8, Har besøgt dansk kulturarv, 62, 71, 72, 73, 67, 70, 57, 5, Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2hoved, Kulturvaner 3. kvt. 2024, 2. december 2024 - Nr. 347, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. juli 2025, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner, Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Kulturvaneundersøgelsen gennemføres hvert kvartal, som en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 15.000 personer, der udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover. Ca. 4.500 besvarelser indsamles. For at opnå en tilstrækkelig statistisk sikkerhed baserer de fleste tabeller sig på tal fra fire kvartaler samlet årsvist., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=49185

NYT: Størst indkomststigning i toppen og bunden

27. november 2024, Den ækvivalerede disponible indkomst steg i 2023 til 329.900 kr. i gennemsnit, hvilket i årets priser svarer til en stigning på 4,5 pct. Opdeles befolkningen i ti lige store grupper efter deres indkomst, også kaldet deciler, så var der stigninger i indkomsten på mellem 2,6 pct. og 3,5 pct fra 2. til 9. decil. De største indkomststigninger fandt sted i toppen og bunden af indkomstfordelingen. Blandt de 10 pct. med højest indkomst steg gennemsnitsindkomsten med 8,5 pct. til 834.100 kr., og blandt de 10 pct. med lavest indkomst var stigningen på 8,9 pct. til 96.300 kr. i 2023. Stigningerne skal ses i lyset af, at inflationen i 2023 var på 3,3 pct., hvilket betyder at store dele af befolkningen reelt oplevede et fald i realindkomsten mellem 2022 og 2023., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ifor35, Stigningen i formueindkomst påvirker også laveste indkomstdecil, Det var især formueindkomsten, der bidrog til de høje indkomststigninger i toppen og bunden af indkomstfordelingen i 2023. Efter et godt år på de finansielle markeder steg den ækvivalerede formueindkomst med 75 pct. i forhold til året før. Formueindkomst dækker over fx renter og afkast af aktier. De høje formueindkomster er en stor del af forklaringen på, at indkomsten i 10. decil steg med 8,5 pct., da personer med store formueafkast oftest vil være blandt de 10 pct. med højest indkomst. , Færre finansielle tab i forhold til året før påvirker også bunden af indkomstfordelingen i 2023. I bunden af indkomstfordelingen kan man blandt andet finde nogle selvstændige med virksomhedsunderskud samt personer med negativ formueindkomst, som fx kan skyldes tab på aktier. Hos de 10 pct. af befolkningen med de laveste indkomster (1. decil) steg den gennemsnitlige disponible indkomst målt i løbende priser således med 7.900 kr. fra 88.400 kr. i 2022 til 96.300 kr. i 2023. Uden effekten fra formueindkomsterne ville gennemsnitsindkomsten for 1. decil være 99.200 kr., hvilket også var gennemsnittet i 2022., Indkomstuligheden steg i 2023, Den samlede indkomstulighed, målt ved Gini-koefficienten, har i perioden fra 2015 frem til 2021 været stigende de fleste år, og i 2021 blev Gini-koefficienten for første gang målt til over 30. Efter et kortvarigt fald i 2022, steg Ginikoefficienten til 30,6 i 2023. Gini-koefficienten er det mest anvendte mål for indkomstuligheden både i Danmark og internationalt. Ginikoefficienten ville være 0, hvis alle i et samfund havde samme indkomst, og 100 hvis én person havde alle indkomster., Alternativ indikator peger på stort set uændret indkomstulighed de senere år, Gini-koefficienten er dog følsom overfor meget høje indkomster hos enkeltpersoner - særligt i den absolutte top af indkomstfordelingen. Et robust alternativ til Gini-koefficienten er den såkaldte P90/10-rate, der beregner forholdet imellem 9. og 1. decilgrænse i indkomstfordelingen. P90/10-raten giver et billede af uligheden mellem bredere samfundsgrupper og påvirkes ikke af de mest ekstreme indkomster. P90/10-raten har modsat Gini-koefficienten været ret stabil med en ratio omkring 3,3 i perioden fra 2017. I 2023 skulle man have en ækvivaleret disponibel indkomst på mindst 504.900 kr. for at tilhøre de 10 procent af befolkningen med de højeste indkomster, hvor de 10 procent af befolkningen med de laveste indkomster derimod havde en familieækvivaleret disponibel indkomst på 155.200 kr. eller mindre. Deles de to tal med hinanden fås P90/10-raten på 3,25 for 2023., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ifor41, Relativ fattigdom steg i 2023, Andelen af befolkningen, ekskl. udeboende studerende, der levede i familier med relativ lav indkomst og formue, steg fra 3,7 til 3,8 pct. fra 2022 til 2023. Det svarer til en stigning på 8.700 personer. Andelen af børn under 18 år i relativ fattigdom steg samtidig fra 4,2 pct. til 4,4 pct. i 2023. Den lille stigning kommer efter en periode på fem år med faldende relativ fattigdom., Stigningen i andelen af personer i relativ fattigdom fra 2022 til 2023 skal blandt andet ses i lyset af, at arbejdsløsheden steg lidt i 2023 i forhold til året før. Således steg antallet af personer med 4.300 personer i relativ fattigdom, hvis hovedindkomst var arbejdsløshedsdagpenge eller kontanthjælp. Derudover steg antallet af lønmodtagere, der ud over lønindkomst i løbet af 2023 også modtog arbejdsløshedsdagpenge eller kontanthjælp, med 1.600 personer. Danmarks Statistik opgør udviklingen i relativ fattigdom frem mod 2030, som led i opfølgningen på FN's bæredygtighedsmål., Læs mere om begrebet: , Relativ fattigdom, . Kilde: , www.statistikbanken.dk/ifor51, Indkomster for personer 2023 indkomstfordeling, 27. november 2024 - Nr. 341, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. september 2025, Alle udgivelser i serien: Indkomster for personer, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Indkomstforskelle, herunder lavindkomst og relativ fattigdom, beregnes på , ækvivaleret disponibel indkomst, . Den beregnes med udgangspunkt i familiens samlede indkomst efter skat og korrigeres for de stordriftsfordele, som der er ved at bo flere sammen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=49619

NYT: Mange indvandrere beskæftiget med rengøring mv.

31. januar 2017, I branchen , ejendomsservice, rengøring og anlægsgartnere, er der 21.698 beskæftigede indvandrere i 2015. Andelen med indvandrerbaggrund i branchen er 32,8 pct. Dermed har branchen den største andel af indvandrere blandt brancher, hvor der i alt er beskæftiget mere end 10.000 personer i 2015. I 2015 er der også en stor overrepræsentation af indvandrere i brancherne , slagterier, restauranter, samt , lokaltog, bus og taxi mv., , hvor mere end 25 pct. har indvandrerbaggrund. Indvandrere udgør 9,2 pct. af alle beskæftigede i 2015., Andelen af indvandrere i de ti brancher er steget siden 2008, I 2008 udgjorde indvandrere 7,3 pct. af alle beskæftigede, og andelen er således steget med 2,0 procentpoint fra 2008 til 2015. I alle ti brancher, hvor andelen af indvandrere er størst i 2015, er indvandrernes andel også steget i forhold til 2008. Den største stigning findes i branchen , ejendomsservice, rengøring og anlægsgartnere,, hvor andelen af indvandrere er steget fra 25,3 pct. i 2008 til 32,8 pct. i 2015. Det er en stigning på 7,6 procentpoint. I absolutte tal betyder det, at 4.735 flere indvandrere er beskæftiget inden for branchen i 2015 sammenlignet med 2008., Branchen , frisører, vaskerier og andre serviceydelser, tegner sig for den næststørste stigning. Her er andelen af indvandrere steget fra 11,1 pct. til 17,5 pct. Det er en stigning på 6,3 procentpoint og i absolutte tal svarer det til, at 1.498 flere indvandrere er beskæftigede i 2015 inden for branchen., Vestlige indvandrere er beskæftiget i branchen , slagterier, I 2015 udgør vestlige indvandrere 4,4 pct. af den samlede beskæftigelse. Det er en stigning på 1,4 procentpoint fra 2008, hvor gruppen udgjorde 3,0 pct. En branche, hvor der er beskæftiget flere vestlige end ikke-vestlige indvandrere er , slagterier, . Samlet set udgør vestlige indvandrere 15,9 pct. af alle beskæftigede i branchen. Af alle indvandrere i branchen udgør indvandrere fra vestlige lande næsten to tredjedele. , I brancherne , landbrug og gartneri, og , videregående uddannelsesinstitutioner, udgør vestlige indvandrere også omkring to tredjedele af alle indvandrere. I begge brancher udgør vestlige indvandrere ca. 11 pct. af alle beskæftigede. Det er næsten tre gange så stor en andel som gruppens andel af den samlede beskæftigelse., Andelen af ikke-vestlige indvandrere er størst i transportbranchen, Ikke-vestlige indvandrere udgør i 2015 en markant større andel end vestlige indvandrere i branchen , lokaltog, bus og taxi, . Af alle beskæftigede i branchen udgør indvandrere 25,1 pct., mens vestlige indvandrere kun står for 2,6 pct. af beskæftigelsen i denne branche. Ni ud af ti indvandrere i branchen er ikke-vestlige., Ikke-vestlige indvandrere udgør også majoriteten af indvandrere, der er beskæftiget i brancherne , restauranter, samt , frisører, vaskerier og andre serviceydelser, . I begge brancher har mere end to tredjedele af indvandrerne ikke-vestlig oprindelse. Samlet set udgør ikke-vestlige indvandrere 16,6 pct. af alle beskæftigede i branchen , restauranter, og 13,3 pct. af alle beskæftigede i branchen , frisører, vaskerier og andre serviceydelser, . , Indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet november 2015, 31. januar 2017 - Nr. 36, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. marts 2018, Alle udgivelser i serien: Indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet, Kontakt, Pernille Stender, , , tlf. 24 92 12 33, Jørn Korsbø Petersen, , , tlf. 20 11 68 64, Kilder og metode, Statistikken er udarbejdet ud fra 'Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS). RAS er en totalopgørelse af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS), Indvandrere og efterkommere (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24237

NYT: Højest indkomststigning i hovedstaden over fem år

1. maj 2020, I de seneste fem år er den gennemsnitlige A-indkomst i hovedstaden steget markant og langt mere end landsgennemsnittet. Således steg den gennemsnitlige A-indkomst i Københavns Kommune samlet set fra 290.200 kr. i 2014 til 323.500 kr. i 2019, svarende til 11,5 pct. målt i faste 2019-priser. På landsplan var stigningen på 7,3 pct. Efter København fulgte Gentofte, hvor den gennemsnitlige A-indkomst steg med 9,6 pct. fra 443.400 til 486.100 kr. målt i faste 2019-priser. I den anden ende af skalaen finder vi kommunerne Fanø og Hørsholm med forholdsvis lave stigninger. Her lå indkomstfremgangen målt i faste priser på hhv. 2,4 og 3,4 pct. i forhold til 2014., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aindk1, og , www.statistikbanken.dk/pris8, ., Stigning skyldes større andel lønmodtagere, Den meget høje indkomstfremgang i hovedstaden skyldes især, at andelen af lønmodtagere siden 2014 er vokset i forhold til borgere, der modtager overførselsindkomst. Således udgjorde andelen af personer med lønindkomst i Københavns Kommune 78 pct. i 2019, hvilket er en stigning på hele 4 procentpoint i forhold til 2014. I samme periode faldt andelen af borgere i hovedstaden, der modtog en eller anden form for overførselsindkomst fra 55 til 50 pct. På landsplan er andelen af lønmodtagere også vokset siden 2014, dog mere beskedent med et enkelt procentpoint fra 66 til 67 pct. Andelen af borgere, der har modtaget overførselsindkomst, er på landsplan faldet fra 56 til 53 pct. i samme periode., Stor stigning i andel pensionister i Fanø kommune, I Fanø Kommune, der har haft den laveste indkomstfremgang i den betragtede periode, er andelen af borgere, der har lønindkomst derimod faldet fra 60 pct. til 58 pct. Andelen af modtagere af overførselsindkomst er her stort set uændret samlet set, mens andelen af borgere med A-indkomst i form af privat- og arbejdsmarkedspensioner i Fanø kommune er steget fra 41 pct. i 2014 til 44 pct. i 2019. , Relativ indkomstfremgang størst for borgere over 60 år, Borgere over 60 år har haft den største relative indkomststigning siden 2014. Heriblandt er det de 60-64-årige, der kan notere den største fremgang, hvor den gennemsnitlige A-indkomst i 2019-priser er steget fra 321.900 kr. i 2014 til 363.200 kr. i 2019, svarende til 12,8 pct. Også de 65-69-årige og de 70-74-årige har haft en stigning målt i faste priser på mere end 12 pct. i den betragtede periode. Den høje stigning for gruppen af 65-69 årige skal især ses i lyset af en senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, hvilket betyder at aldersgruppen i den betragtede periode i højere grad har haft lønindkomst end indkomst i form af folke- eller privat pension. Således er andelen af personer med lønindkomst i aldersgruppen 65-69 år steget fra 24 pct. i 2014 til 28 pct. i 2019. Samtidig er andelen af personer, der har modtaget folkepension faldet markant fra 94 pct. i 2014 til 84 pct. i 2019. , Pensionsreformen, der fra 2019 forøgede pensionsalderen fra 65 til 65½ år for personer født i første halvdel af 1954, har bidraget yderligere til den lavere andel folkepensionister. Reformen, der gradvist øger mindstealderen for at modtage folkepension med et halvt år, må forventes at bidrage til at denne udvikling vil fortsætte de kommende år. Se hertil også , Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:148, , , Folke- og førtidspension 2020, . , Kilde: Baseret på beregninger, der ikke findes i Statistikbanken., Antal med A-indkomst over 1 mio. kr. steget med en tredjedel siden 2014, Antallet af danskere med en årlig A-indkomst på over 1 mio. kr. (i 2019-priser) er i den betragtede fem-års-periode steget markant. I 2014 var der ca. 42.000 personer, mens det tal i 2019 var steget til 56.900. Antallet er dermed på landsplan steget med omkring en tredjedel. Også her indtager Københavns Kommune en særstatus, hvor antal borgere med en A-indkomst på over 1 mio. kr. er steget med 67 pct. og dermed altså dobbelt så meget som på landsplan set i forhold til 2014. , Hvad er A-indkomst?, A-indkomst omfatter hovedsageligt løn (73 pct.) og offentlige og private pensioner (21 pct.), men også dagpenge og kontanthjælp (4 pct.) samt SU (2 pct.). A-indkomsterne udgør ca. 90 pct. af de samlede indkomster. Boligstøtte og børnefamilieydelser er skattefri og indgår derfor ikke. Indkomst fra selvstændig virksomhed, renteindtægter og aktieudbytter er heller ikke A-indkomst. Opgørelserne af A-indkomst er før skat., Indkomststatistik (A-indkomst) 2019, 1. maj 2020 - Nr. 167, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. maj 2021, Alle udgivelser i serien: Indkomststatistik (A-indkomst), Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Kilder og metode, Foruden A-indkomst findes også tabeller med tal for de samlede indkomster for personer og familier samt mål for indkomstulighed. Populationen i opgørelserne er personer med bopæl i Danmark primo og ultimo året i alderen over 14 år. A-indkomst dækker kun over løn og skattepligtige overførsler. Opgørelsen inkluderer fx ikke indkomst fra selvstændig virksomhed, afkast af aktier eller skattefrie ydelser., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Indkomststatistik, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30642

NYT: Flest med høj A-indkomst i Allerød

2. maj 2018, I 2017 var den gennemsnitlige A-skattepligtige indkomst for personer over 14 år 277.000 kr. I Allerød havde 55,7 pct. af borgerne en A-indkomst over dette beløb, hvilket gjorde Allerød til den kommune med størst andel borgere med en A-indkomst over landsgennemsnittet. På anden- og tredjepladsen finder vi Egedal (54,8 pct.) og Furesø (53,4 pct.). Den anden ende af spektret domineres af ø-kommuner med Ærø som kommunen med den laveste andel af borgere med A-indkomst over gennemsnittet - nemlig 31,2 pct. Forskellene kan primært forklares med kommunernes sammensætning af socioøkonomiske grupper. Såldes er andelen, der får over halvdelen af deres A-indkomst i form af løn 61,0 pct. i Allerød mod blot 39,0 pct. på Ærø., Hvad er A-indkomst?, A-indkomst omfatter hovedsageligt løn (73 pct.) og pensioner (21 pct.), men også dagpenge og kontanthjælp (5 pct.) samt SU (2 pct.). A-indkomsterne udgør ca. 90 pct. af de samlede indkomster. Boligstøtte og børnefamilieydelser er skattefri og indgår derfor ikke, mens indkomst fra selvstændig virksomhed, renteindtægter og aktieudbytter heller ikke er A-indkomst. Opgørelserne af A-indkomst er før skat., Flere med A-indkomst over 1 mio. kr., Antallet af danskere med en årlig A-indkomst på over 1 mio. kr. (i 2017-priser) er steget hvert år siden 2012. Dengang var der 36.400 personer med A-indkomst over 1 mio. kr., mens det tal i 2017 var steget til 48.300. Antallet er dermed steget med en tredjedel over fem år., Ældre har også lønindkomst, Selv om pensionsalderen i Danmark er 65 år, er det ikke ensbetydende med, at personer over denne alder ingen lønindkomst har. Således udgjorde løn 18 pct. af de 65-74-åriges A-indkomst i 2017. Blandt personer over 74 år var der dog ikke mange tilbage på arbejdsmarkedet - her udgjorde lønnen blot 1 pct. De dominerende indkomsttyper blandt de to ældste grupper var offentlige og private pensioner. Personer over 74 år fik i gennemsnit 127.000 kr. i offentlig pension og 72.000 kr. i privat pension. Den største samlede A-indkomst på 390.000 kr. årligt fik personer i alderen 45-54 år. I denne gruppe udgjorde løn over 90 pct. af A-indkomsten, og samtidig fik de i gennmsnit lidt mere i lønningsposen end de 35-44-årige. , Overførsler udgør kun en lille del af A-indkomst, Dagpenge og kontanthjælps andel af A-indkomsten var størst for de 25-34-årige, hvor 9 pct. af den samlede A-indkomst havde form af denne type ydelser. For de resterende aldersgrupper under 65 år udgjorde dagpenge og kontanthjælp 4-6 pct. SU udgjorde 17 pct. af A-indkomsten for den yngste gruppe, 4 pct. for den næstyngste gruppe og under 1 pct. for de øvrige aldersgrupper. , Mænd har højere A-indkomst end kvinder, I 2017 var den gennemsnitlige A-indkomst 307.000 kr. for mænd og 248.000 kr. for kvinder. A-indkomsten var dermed 23,4 pct. højere for mænd end for kvinder. Denne forskel skyldes primært, at flere mænd havde lønindkomst. Blandt mændene fik 58,2 pct. over halvdelen af deres A-indkomst i form af løn, mens det tilsvarende tal for kvinderne var 52,5 pct. Siden 2012 er mændenes A-indkomst steget med 6,1 pct., mens kvindernes er steget med 5,4 pct (2017-priser)., Indkomststatistik (A-indkomst) 2017, 2. maj 2018 - Nr. 174, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. maj 2019, Alle udgivelser i serien: Indkomststatistik (A-indkomst), Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Kilder og metode, Foruden A-indkomst findes også tabeller med tal for de samlede indkomster for personer og familier samt mål for indkomstulighed. Populationen i opgørelserne er personer med bopæl i Danmark primo og ultimo året i alderen over 14 år. A-indkomst dækker kun over løn og skattepligtige overførsler. Opgørelsen inkluderer fx ikke indkomst fra selvstændig virksomhed, afkast af aktier eller skattefrie ydelser., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Indkomststatistik, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26825

NYT: A-indkomsten faldt markant i 2022

2. maj 2023, Ændret 02. maj 2023 kl. 11:14, Der var desværre en fejl i kortet, hvor København ikke fremgik. Fejlen er rettet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Den gennemsnitlige A-indkomst før skat udgjorde 322.300 kr. pr. person i 2022, hvilket er et fald på 17.400 kr. eller 5,1 pct. i forhold til 2021, målt i faste 2022-priser. Faldet betyder, at den gennemsnitlige A-indkomst i 2022 er tilbage på et niveau, der kun ligger lidt over niveauet for A-indkomsten i 2019, hvor den var 320.200 kr. pr. person (2022-priser). Årsagen til det markante fald i 2022 skal ses i lyset af den høje inflation på 7,7 pct. i forhold til året før., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aindk1, og , pris8, Offentlige overførsler faldt næsten ti pct. i 2022, Den høje inflation har påvirket A-indkomsterne generelt uanset indkomsttype. Det største relative fald var for de offentlige overførselsindkomster på 9,9 pct. fra i gennemsnit 61.900 kr. i 2021 til 55.800 sidste år. Udviklingen i de offentlige overførsler er især drevet af udviklingen i A-indkomst fra dagpenge og kontanthjælp, der faldt fra i gennemsnit 14.700 kr. i 2021 (2022-priser) til 12.000 kr. pr. person i 2022, svarende til en inflationskorrigeret nedgang på 18,4 pct. Dette markante fald skal imidlertid også ses i lyset af et fald på 50.300 personer (-7,4 pct.) i forhold til 2021, der havde A-indkomst fra dagpenge eller kontanthjælp i 2022., Indkomst fra løn faldt i 2022 med fire pct., Den gennemsnitlige lønindkomst faldt lidt mindre end A-indkomsten samlet set, nemlig fra 251.000 kr. i 2021 (2022-priser) til 240.600, svarende til 4,1 pct. Det mere moderate fald i lønindkomsten skal her også ses i lyset af den fortsatte generelle beskæftigelsesfremgang, der resulterede i en stigning på 51.100 personer i alderen over 14 år med lønindkomst fra 2021, svarende til 1,6 pct. til samlet set 3,23 mio. personer i 2022., Store forskelle i real A-indkomstudvikling på tværs af landets kommuner, Udviklingen i A-indkomsten korrigeret for prisudviklingen faldt i 2022 i varierende grad i landets 98 kommuner. Det største fald var i Samsø Kommune (-7,8 pct.). Men også i Vallensbæk, Holstebro, Aabenraa, Ærø, Thisted, Tønder, Gribskov, Næstved og Syddjurs var den reale tilbagegang i A-indkomsten pr. person højere end landsgennemsnittet på mere end 6 pct. i forhold til 2021. Omvendt faldt A-indkomsten inflationskorrigeret mindst i Billund, Gentofte, Middelfart og København med fald på 4 pct. og derunder., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aindk1, og , pris8, - , Kortet er ændret i forhold til oprindelig version., 16.400 færre med A-indkomst over 1 mio. kr., Antallet af personer med en årlig A-indkomst på over 1 mio. kr. (i 2022-priser) faldt fra 95.700 i 2021 til 79.300 i 2022, svarende til et fald på 17 pct. Antallet af personer med millionærindkomster har ellers været jævnt stigende de sidste mange år, målt i faste priser. Især i årene 2020 og 2021 steg antallet af personer med en A-indkomst på 1 mio. kr. og derover (2022-priser) ekstraordinært meget som følge af engangsudbetalingerne fra de statslige hjælpepakker for at imødegå følgevirkningerne af COVID-19 pandemien. Faldet i 2022 skal derfor både ses på baggrund af det kunstigt høje udgangspunkt i 2021, men også på baggrund af den meget høje inflation på 7,7 pct. i 2022 og dermed det forhold, at en A-indkomst på 1 mio. kr. i 2022 realt kun svarer til 928.500 kr. målt i prisniveauet for 2021., Hvad er A-indkomst?, A-indkomst omfatter hovedsagelig løn (75 pct.) og offentlige og private pensioner (20 pct.) men også dagpenge og kontanthjælp (tilsammen 4 pct.) samt SU (1 pct.). A-indkomsterne udgør ca. 90 pct. af de samlede indkomster. Boligstøtte og børnefamilieydelser er skattefri og indgår derfor ikke. Indkomst fra selvstændig virksomhed, renteindtægter og aktieudbytter er heller ikke A-indkomst. Opgørelserne af A-indkomst er før skat. , Indkomststatistik (A-indkomst) 2022, 2. maj 2023 - Nr. 152, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. maj 2024, Alle udgivelser i serien: Indkomststatistik (A-indkomst), Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Kilder og metode, Foruden A-indkomst findes også tabeller med tal for de samlede indkomster for personer og familier samt mål for indkomstulighed. Populationen i opgørelserne er personer med bopæl i Danmark primo og ultimo året i alderen over 14 år. A-indkomst dækker kun over løn og skattepligtige overførsler. Opgørelsen inkluderer fx ikke indkomst fra selvstændig virksomhed, afkast af aktier eller skattefrie ydelser., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Indkomststatistik, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=45784

NYT: A-indkomsten voksede under COVID-19-pandemien

2. maj 2022, Den gennemsnitlige A-indkomst før skat steg fra 309.700 kr. i 2020 (2021-priser) til 315.400 kr. i 2021. Det svarer til en indkomstfremgang på 1,8 pct., korrigeret for prisudviklingen. Det er i forhold til den markante stigning på 4,2 pct. året før en moderat udvikling i realindkomsten før skat og mere på niveau med de årlige stigninger i perioden 2013-2019, der lå i et spænd mellem 0,4 og 1,7 pct. Udviklingen i 2020 var imidlertid ekstraordinær høj som følge af de statslige hjælpepakker til afhjælpning af COVID-19-pandemien, herunder udbetalingen af de indefrosne feriemidler., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aindk1, og , pris8, Udbetaling af indefrosne feriemidler, Den førtidige udbetaling af de indefrosne feriemidler, der ellers oprindeligt først skulle udbetales ved opnåelse af pensionsalderen, er en af de statslige hjælpepakker, der blev iværksat i forbindelse med COVID-19. De indefrosne feriemidler blev udbetalt i to portioner, hvor hovedparten udbetaltes i efteråret 2020 og resten efter anden nedlukning i foråret 2021. Den samlede udbetaling af feriemidlerne udgjorde i gennemsnit 9.500 kr. pr. person i 2020 (i 2021-priser) og 6.500 kr. i 2021. Fratrukket feriemidlerne var stigningen i A-indkomsten før skat i 2021 således med omkring 2,9 pct. i forhold til 2020 ganske høj, også set i historisk perspektiv til perioden fra 2012, målt i faste priser., Indkomstoverførsler aftager igen efter markant stigning året før, En række indkomstoverførsler, der i gennemsnit steg markant under første COVID-19-nedlukning i 2020, faldt igen i 2021. Det skyldtes dels, at anden nedlukning var mindre omfattende end den første og dels en generel stigning i beskæftigelsen i løbet af 2021. Det gælder især arbejdsløshedsdagpenge, der bl.a. som følge af et fald i antal modtagere på 33.300 personer aftog med 16 pct. eller fra 4.500 kr. i 2020 til 3.800 kr. pr. A-skattepligtig person i 2021-priser. Også indkomst fra kontanthjæp til forsørgelse aftog i 2021 som følge af et fald i antal modtagere på 19.000 personer mærkbart med 12 pct. i forhold til 2020 og var i 2021 2.300 kr. pr. person over 14 år., Høj stigning i lønindkomst, Den samlede lønindkomst steg i 2021 fra gennemsnitligt 227.000 kr. til 233.000 kr. i 2021, svarende til 2,6 pct., målt i 2021-priser. Det var en mindre stigning i forhold til året før med en fremgang i den reale lønindkomst på 4,5 pct. Udbetalingen af de indefosne feriemidler i begge år trækker imidlertid stigningen i lønindkomsten for 2021 ned, samlet set, idet hovedparten af feriemidlerne blev frigivet i 2020, hvor COVID-19 nedlukningen ramte hårdest. Hvis der tages højde herfor, steg lønindkomsten ekskl. den førtidige udbetaling af feriemidlerne fra 217.500 kr. i 2020 til 226.500 kr. før skat i 2021, svarende til 4,1 pct. Den markante udvikling skal ikke mindst ses i lyset af udviklingen i beskæftigelsen i 2021 med en fremgang på 94.900 personer med lønindkomst i forhold til 2020, svarende til 3,1 pct. , Ansatte på lønkompensation fortsat med lavere lønindkomst i 2021, Lønkompensationsordningen gjorde det muligt for arbejdsgiverne at hjemsende deres medarbejdere, der under nedlukningerne ikke kunne arbejde fuldt ud, med hel eller delvis aflønning, mod at få udbetalt lønkompensation som et erhvervstilskud. Der var mere end 250.000 fuldt skattepligtige personer i 2020 og omkring 155.000 i 2021, der var berørt af ordningen. Næsten 80 pct. af disse havde i 2021 lønindkomst fra en arbejdsgiver inden for brancherne , handel, , , hoteller og restauranter, eller , kultur og fritid, . Den gennemsnitlige lønindkomst for disse personer udgjorde 269.200 kr. og var dermed 24 pct. lavere end den gennemsnitlige lønindkomst på 356.400 for de 3,2 mio. personer med lønindkomst., Relativ fremgang størst for de unge, Gennemsnitsindkomsten topper sædvanligvis i aldersgruppen 45-49 år og udgjorde i 2021 445.700 kr. Det er godt 41 pct. over den gennemsnitlige A-indkomst for alle personer. Men det var de unge 15-19 årige, der trods lav A-indkomst i gennemsnit inflationskorrigeret havde den største relative fremgang fra omkring 34.100 kr. i 2020 til 37.000 kr. i 2021, svarende til 8,5 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aindk2, og , pris8, 3.600 flere med A-indkomst over 1 mio. kr., Antallet af personer med en årlig A-indkomst på over 1 mio. kr. (i 2021-priser) steg fra 70.400 i 2020 til 74.000 i 2021, når der tages højde for de førtidigt udbetalte feriemidler i 2020 og 2021. Ses der bort fra disse COVID-19-relaterede engangsudbetalinger, steg antallet af personer med en årlig A-indkomst på over 1 mio. kr. (i 2021-priser) med 5.400 til 67.700 personer i 2021., Hvad er A-indkomst?, A-indkomst omfatter hovedsageligt løn (74 pct.) og offentlige og private pensioner (20 pct.), men også dagpenge og kontanthjælp (4 pct.) samt SU (1 pct.). A-indkomsterne udgør ca. 90 pct. af de samlede indkomster. Boligstøtte og børnefamilieydelser er skattefri og indgår derfor ikke. Indkomst fra selvstændig virksomhed, renteindtægter og aktieudbytter er heller ikke A-indkomst. Opgørelserne af A-indkomst er før skat., Indkomststatistik (A-indkomst) 2021, 2. maj 2022 - Nr. 152, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. maj 2023, Alle udgivelser i serien: Indkomststatistik (A-indkomst), Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Kilder og metode, Foruden A-indkomst findes også tabeller med tal for de samlede indkomster for personer og familier samt mål for indkomstulighed. Populationen i opgørelserne er personer med bopæl i Danmark primo og ultimo året i alderen over 14 år. A-indkomst dækker kun over løn og skattepligtige overførsler. Opgørelsen inkluderer fx ikke indkomst fra selvstændig virksomhed, afkast af aktier eller skattefrie ydelser., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Indkomststatistik, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=38265

NYT: Danskerne elsker at læse krimier

1. december 2021, Krimi er danskerne foretrukne skønlitterære genre. Blandt personer, der svarede, at de havde læst skønlitteratur i løbet af de seneste tre måneder i tredje kvartal 2021, havde hver anden læst krimi, viser Danmarks Statistiks , kulturvaneundersøgelse, . Særligt kvinder holder af den neglebidende genre. Blandt de kvindelige læsere havde 55 pct. læst krimi, og blandt de mandlige læsere havde 45 pct. læst genren. Ud af hele befolkningen havde 66 pct. læst skønlitterære bøger i løbet af de seneste tre måneder i tredje kvartal 2021, og lidt over hver tredje dansker havde læst krimi i perioden., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvulit03, Kvinder læser kærlighed og erotik, I tredje kvartal 2021 havde hver femte læser læst , kærlighed og erotik, . Genren er mest populær blandt kvindelige læsere, da ni ud af ti læsere af , kærlighed og erotik, var kvinder. Genren , fantasy og science fiction, er omvendt mere populær blandt mænd. 23 pct. af læserne havde læst genren, og lidt over halvdelen af dem, der læste , fantasy og science fiction, , var mænd., Unge læser sicence fiction, ældre læser historiske romaner, Fantasy og science fiction, er populært blandt de unge. Ud af de 16-24-årige læsere havde halvdelen læst bøger om magi, fantasivæsener og planeter. Omvendt er , historiske romaner, særligt populære blandt de ældre alderskategorier, da tre ud af fem læsere i aldersgruppen 65+ havde læst genren. , Lidt flere læser skønlitteratur, Ud af hele befolkningen havde , 66 pct. læst skønlitterære bøger, i løbet af de seneste tre måneder i tredje kvartal. Det er en stigning fra 59 pct. i tredje kvartal 2018, hvor , Kulturvaneundersøgelsen, startede. Flere kvinder end mænd læser skønlitteratur. 76 pct. af kvinderne havde læst skønlitteratur i tredje kvartal 2021, mens det samme var tilfældet for 57 pct. af mændene. , Kilde:, www.statistikbanken.dk/kvuhoved, 1 mio. læsere i Region Hovedstaden, Ud af hele befolkningen havde flest læst bøger i Region Hovedstaden med 71 pct. af regionens indbyggere. Det svarer til knap e1 mio. læsere i regionen. I Region Syddanmark udgør læserne 66 pct. af indbyggerne, og i Region Midtjylland er det 64 pct. af indbyggerne, der har læst bøger inden for den seneste tremånedersperiode. Færrest havde læst bøger i Region Nordjylland med 62 pct. læsere, som svarer til 330.000 personer, og i Region Sjælland med 62 pct. læsere, som svarer til 380.000 personer., Hver femte hører lydbøger, Hver femte dansker hører skønlitteratur som lydbog. Siden 2018 er andelen, der benytter sig af lydbøger til at høre skønlitteratur, fordoblet (fra 10 pct. i tredje kvartal 2018 til 20 pct. i tredje kvartal 2021). E-bøger er også blevet mere populære i perioden, da 14 pct. af danskerne havde benyttet sig af formatet i tredje kvartal 2021. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvulit01, Kulturvaner 3. kvt. 2021 læsevaner, 1. december 2021 - Nr. 430, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. marts 2022, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner, Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Kulturvaneundersøgelsen gennemføres hvert kvartal, som en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 15.000 personer, der udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover. Ca. 4.500 besvarelser indsamles. For at opnå en tilstrækkelig statistisk sikkerhed baserer de fleste tabeller sig på tal fra fire kvartaler samlet årsvist., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=33191

NYT: 8.000 færre relativt fattige i 2020 end i 2019

29. november 2021, Antallet af , relativt fattige, faldt fra 250.200 i 2019 til 241.700 i 2020. De , relativt fattige, består af personer i lavindkomstfamilier. De har en indkomst på under 50 pct. af median indkomsten. Udeboende studerende og formuende tælles ikke med som relativt fattige. Faldet i relativ fattigdom sker til trods for udbetalingen af tre ugers indefrosne feriepenge i 2020 og var med til at øge medianindkomsten og dermed grænsen for lavindkomst. Effekten modvirkes lidt af det skattfrie engangstilskud på 1.000 kr., der blev udbetalt til en gruppe af personer på overførslesindkomst i 2020. Samlet havde 7.800 færre personer været at finde i gruppen af relativt fattige i 2020, hvis det ikke var for disse to COVID-19-relaterede engangsudbetalinger. Faldet i antallet af relativt fattige ville således have været på 16.300 personer., Kilde, : , www.statistikbanken.dk/ifor51, Der er færre relativt fattige under 18 år, Indførslen af et midlertidigt børnetilskud, som blev udbetalt fra 2020, har bevirket, at færre børn i kontanthjælpsfamilier er under lavindkomstgrænsen. Dette er en af de primære årsager til, at , antallet af relativt fattige børn, under 18 år falder fra 60.100 i 2019 til 56.500 i 2020. Af disse havde yderligere 4.100 været over grænsen for relativ fattigdom, hvis det ikke havde været for de COVID-19-relaterede engangsudbetalinger. , Hvad fortæller relativ fattigdom?, Begrebet relativ fattigdom benyttes i forskellige udgaver internationalt og i Danmark både som indikatorer for økonomisk ulighed og for risikoen for social ekslusion som følge af ringe økonomiske muligheder. Den danske version er lavet til opfølgning på , FNs bæredygtighedsmål, . I Danmark har grænsen med 50 pct. af medianindkomsten historisk fulgt de såkaldte minimumsbudgetter (se , afsnit 6.1.4 i , En dansk fattigdomsgrænse, ), som viser, hvad det koster at leve en beskeden tilværelse, hvor der er få penge til overs til at afholde uventede udgifter, fejre begivenheder eller til fritidsaktiviteter. , COVID-19 gør relativ fattigdom svær at tolke, I 2020 har økonomien dog langt fra været det eneste, der har afholdt lavindkomstfamilier fra at leve et aktivt fritidsliv. Her har COVID-19 og persiodevise nedlukninger været den primære begrænsning. Derudover har pandemien ændret på hverdagsøkonomien i lavindkomstfamilier med fx nye udgifter til værnemidler, udstyr og plads til hjemmearbejde og hjemmeundervisning, mens særligt andre udgifter til fritidsliv måske er blevet mindre. Læs mere om usikkerheden i notatet: , COVID-19s effekt på måling af indkomstulighed og fattigdom (pdf),, som også sætter tal på effekten af de COVID-19 relaterede engangsudbetalinger. , Indkomstfremgang i alle indkomstlag, Når befolkningen bliver inddelt i ti lige store grupper (se , Decilgrupper og decilgrænser (pdf), ) efter indkomstniveau fremgår det, at der fra 2019 til 2020 har været indkomstfremgang i alle grupper. Den største indkomstfremgang ses i første decil, som indeholder de 10 pct. med lavest indkomst. Her er indkomsten 5,2 pct. højere end i 2019. Det kan dels tilskrives, at primært studerende med studiejobs har fået udbetalt feriemidler, dels det skattefrie engangstilskud. Desuden var 2020 et godt år på de finansielle markeder, som betyder at færre personer tabte så mange penge, at deres indkomst blev negativ i 2020 sammenlignet med 2019., Indkomstfremgang i alle indkomstlag, Mere samlet set er det i den halvdel af befolkningen med de højeste indkomster, hvor indkomstfremgangen har været størst. Her er indkomsterne vokset med over 4,5 pct. Det er særligt udbetalingen af feriemidler, der har bidraget til den store stigning. Herudover bemærkes lidt lavere vækst i den absolutte top af indkomstfordelingen. Dette hænger blandt andet sammen med, at de selvstændige, som udgør en stor del af gruppen, ikke havde opsparet feriemidler og dermed heller ikke fik del i udbetalingen heraf., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ifor32, Gini-koefficinten vokser, Da indkomsterne procentvis er vokset lidt mere i toppen af indkomstfordelingen end i bunden så , steg gini-koefficienten, fra 29,6 til 29,7 fra 2019 til 2020. Ginikoefficienten, (, Ulighedsmål: Gini-koeficienten (pdf), ) er 0, hvis indkomsterne er pefekt ligeligt fordelt og 100 hvis én person havde alle indkomsterne. Hvis den procentvise vækst er højere i toppen end i bunden af indkomstfordelingen, vokser gini-koefficienten uanset at alle har oplevet en indkomstfremgang., Indkomster for personer 2020 indkomstfordeling, 29. november 2021 - Nr. 424, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. september 2022, Alle udgivelser i serien: Indkomster for personer, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Indkomstforskelle, herunder lavindkomst og relativ fattigdom, beregnes på , ækvivaleret disponibel indkomst, . Den beregnes med udgangspunkt i familiens samlede indkomst efter skat og korrigeres for de stordriftsfordele, som der er ved at bo flere sammen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=33390

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation