Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 621 - 630 af 1738

    NYT: Færre kursister på korte højskoleophold

    Kursister ved voksen- og efteruddannelse, højskoler - korte kurser 2013/2014

    Kursister ved voksen- og efteruddannelse, højskoler - korte kurser 2013/2014, Fra skoleåret 2012/2013 til 2013/2014 faldt antallet af kursister på korte højskoleophold med 7 pct. fra 34.400 til 32.100. Faldet følger efter en stigning fra 2011/2012 til 2012/2013. Det skal dog bemærkes, at to højskoler er lukket i løbet af det seneste skoleår, og at deres kursister ikke er regnet med., Almene og grundtvigske højskoler mest populære, Med en andel på 45 pct. tiltrak de almene og grundtvigske højskoler flest kursister på de korte kurser i 2013/2014. Derefter kom de fagspecialiserede højskoler med 18 pct. af kursisterne og seniorhøjskolerne med 16 pct. I forhold til det foregående skoleår har der dog været tilbagegang for de almene og grundtvigske, hvilket skyldes, at to højskoler har kategori til fagspecialiseret højskole - en kategori, der dermed har øget sin andel af kursisterne., For seniorhøjskolerne er faldet i antal kursister fra skoleåret 2011/2012 til 2012/2013 afløst af en stigning på 10 pct. for 2013/14, så antallet af kursister er nu er tilbage på niveauet fra 2011/2012. Gymnastik-, sports- og idrætshøjskolerne har haft en tilbagegang i antallet af korte kursister på 12 pct., Kursister på korte kurser, fordelt efter højskoletype og køn,  , 2012/2013, 2013/2014, Ændring,  , Mænd, Kvinder, I alt, Mænd, Kvinder, I alt, I alt.,  , antal, pct., I alt, 10, 045, 24, 328, 34, 374, 9, 502, 22, 591, 32, 093, -7, Almene og grundtvigske højskoler, 5, 015, 12, 080, 17, 095, 4, 405, 10, 031, 14, 436, -16, Seniorhøjskoler, 1, 092, 3, 735, 4, 827, 1, 221, 4, 065, 5, 286, 10, Gymnastik- sports og idrætshøjskoler, 1, 759, 2, 870, 4, 629, 1, 561, 2, 529, 4, 090, -12, Fagspecialiserede højskoler, 1, 472, 3, 488, 4, 961, 1, 719, 4, 093, 5, 812, 17, Kristne eller spirituelle højskoler, 393, 1, 214, 1, 607, 359, 975, 1, 334, -17, Livsstilshøjskoler, 177, 592, 769, 151, 539, 690, -10, Husholdnings- og håndarbejdsskoler, 52, 146, 198, 35, 133, 168, -15, Ungdomshøjskoler, 85, 203, 288, 51, 226, 277, -4, Fortsat langt flere kvinder end mænd, Der er fortsat langt flere kvinder end mænd på korte højskolekurser: 70 pct. af kursisterne i skoleåret 2013/2014 var kvinder og 30 pct. mænd. Året før var der 29 pct. mænd. Andelen af mænd var størst på de korte kurser på gymnastik-, sports- og idrætshøjskolerne med 38 pct. Den var færrest mandlige kursister på ungdomshøjskolerne med 18 pct. samt på husholdnings- og håndarbejdsskolerne med 21 pct. , Korte kurser tiltaler ældre, De korte højskolekurser appellerer i høj grad til de ældre, hvor de lange kurser i høj grad tiltaler de unge: 72 pct. af kursisterne på de korte kurser var 50 år eller derover i 2013/2014 - mod 71 pct. året før. 60 pct. var mindst 60 år i 2013/2014, en stigning fra 59 pct. året før. , Seniorhøjskolerne appellerer i sagens natur især til personer på 60 år eller derover, idet 99 pct. af kursisterne fra disse højskoler var i denne aldersgruppe. De almene og grundtvigske højskoler havde en andel på 65 pct., som er mindst 60 år, mens den tilsvarende andel på de fagspecifikke højskoler var 41 pct., Der var størst andel af unge under 25 år i gymnastik-, sports- og idrætsskolerne, hvor de udgjorde 18 pct.; sidste år var det 22 pct. af kursisterne., Nyt fra Danmarks Statistik, 25. marts 2015 - Nr. 146, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Mikkel Jonasson Pedersen, , , tlf. 23 60 42 07, Kilder og metode, Højskolerne er inddelt i en typologi baseret på deres primære virkefelt. Korte højskoleophold er ophold under 12 uger, men oftest af 1-2 ugers varighed. Højskolerne sammensætter deres kursusudbud forskelligt på korte og lange kurser. Nogle højskoler gennemfører kun lange kurser, mens andre har både korte og lange kurser. Andre igen, fx alle senior-højskolerne, gennemfører udelukkende korte kurser. Husholdnings- og håndarbejdsskolerne er ikke egentlige højskoler, men på grund af deres højskolelignende kursusudbud er de medtaget i denne statistik., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Højskolekurser, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/19308

    Nyt

    NYT: Stigning i antal udmeldelser af folkekirken

    Sogne 1. januar 2023

    Sogne 1. januar 2023, I 2022 meldte 12.751 personer sig ud af folkekirken. Det var en stigning på 42 pct. i forhold til 2021. Stigningen kommer efter tre år med et relativt lavt antal udmeldelser, og niveauet er fortsat langt under antallet af udmeldelser i 2016., Kilde: , www.statistikbanken.dk/km2, Personer, der meldte sig ud af folkekirken, var i gennemsnit 39 år, Blandt personer, der meldte sig ud af folkekirken i 2022, var gennemsnitsalderen 39 år. Flest udmeldte var der blandt 27-årige. Der var en markant stigning, mellem 17- og 18-års alderen. Antallet af 18-årige, der meldte sig ud af folkekirken, var ti gange højere end for 17-årige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/km2, Stadigvæk faldende andel folkekirkemedlemmer, 1. januar 2023 var andelen af befolkningen, der var medlem af folkekirken, 72 pct. Det var et fald i forhold til sidste år, hvor andelen var 73 pct. Set i forhold til 1986, hvor denne opgørelse startede, var der et fald på 16 procentpoint., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kmsta001, Kun 7 pct. af indvandrerne var medlemmer af folkekirken, Opdeles befolkningen på herkomst var 84 pct. af personer med dansk oprindelse medlem af folkekirken. For indvandrere og efterkommere var andelen hhv. 7 og 6 pct. Udviklingen siden opgørelsen startede i 1986 har været faldende for alle tre herkomstgrupper., Kilde: , www.statistikbanken.dk/km1, Kun 14 pct. i Tingbjerg Sogn var medlem af folkekirken, I Tingbjerg Sogn var kun 14 pct. af befolkningen medlem af folkekirken 1. januar 2023, hvilket var sognet med den laveste andel. Herefter fulgte Vollsmose Sogn og Gellerup Sogn, hvor hhv. 24 og 25 pct. af befolkningen var medlemmer af folkekirken. Alle tre sogne er kendetegnet ved, at deres befolkning har en stor andel indvandrere og efterkommere., Nyt fra Danmarks Statistik, 16. februar 2023 - Nr. 53, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Kilder og metode, Statistikken baseres på oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR). Indplaceringen i sogne sker efter adresserne i CPR. Ved opgørelsen af folketallet 1. januar er udgangspunktet de personer, der på denne dato står tilmeldt folkeregisteret (CPR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kirkestatistik, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/40242

    Nyt

    NYT: Nu vokser klasserne på frie grundskoler også

    Klassekvotienter i grundskolen 2014

    Klassekvotienter i grundskolen 2014, Fra 2009 til 2014 er det gennemsnitlige antal af elever i en klasse - den såkaldte klassekvotient - øget fra 19,7 til 20,8 elever. Det er en stigning på 5,6 pct. Stigningen i folkeskolernes klassekvotient var 6,5 pct. i perioden, mens de frie grundskoler, som blandt andet omfatter privatskoler, lilleskoler og friskoler, anbragte 4,6 pct. flere elever i hver klasse. For folkeskolen har der været en jævn stigning fra 2009 til 2012, hvorefter udviklingen ser ud til at stagnere frem til 2014. Modsat har klassekvotienten i de frie grundskoler ligget stabilt på omkring 17 elever fra 2009 til 2012, hvorefter den frem til 2014 er steget til 18,1. Det reducerede statstilskud til de frie grundskoler kan være en medvirkende forklaring til stigningen sidst i perioden. Klassekvotienten i de frie grundskoler ligger dog stadig noget under folkeskolen, hvor den er 21,4., Store geografiske forskelle på udviklingen i klassekvotienten, Mens der altså fra 2009 til 2014 på landsplan er kommet 5,6 pct. flere elever i hver klasse i hele grundskolen, er der en større variation på kommuneniveau. Størst har stigningen været på Fanø med 69,0 pct. og Langeland med 36,7 pct. Ærø-børnene har fået 35,4 pct. flere elever i hver klasse. Stigningerne i klassekvotienten i disse kommuner skal dog ses i lyset af et relativt lavt antal elever i klasserne i 2009., Mere albuerum til eleverne på Læsø og i Ringkøbing-Skjern, Kun i 11 kommuner er klassekvotienten faldet siden 2009. Største fald finder man i Læsø Kommune, hvor den gennemsnitlige klassestørrelse er mindsket med 12,6 pct. Herefter følger Ringkøbing-Skjern Kommune med et fald på 6,1 pct., Bornholm med 2,9 pct. og Morsø med 2,3 pct. Klassestørrelsen er også faldet marginalt i , Favrskov, Helsingør, Thisted, Samsø, Skive, Lemvig og Furesø. Kommunerne med fald i klassestørrelsen er i forvejen blandt de kommuner, som i 2014 havde landets laveste klassekvotienter. Således var den gennemsnitlige klassekvotient på Samsø på 13,2 elever, Læsø 15,3 elever, Morsø 16,9 elever og , Ringkøbing-Skjern 17,0 elever., Gennemsnitligt antal elever i klassen fordelt på skoletype,  , 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, I alt, 19,7, 19,8, 20,3, 20,5, 20,6, 20,8, Folkeskoler, 20,1, 20,3, 20,9, 21,3, 21,4, 21,4, Frie grundskoler, 17,3, 17,2, 17,3, 17,1, 17,4, 18,1, Gennemsnitligt antal elever i klassen fordelt på skoletype og klasse. 2014,  , I alt, 0. kl., 1. kl., 2. kl., 3. kl., 4. kl., 5. kl., 6. kl., 7. kl., 8. kl., 9. kl., 10. kl., I alt, 20,8, 20,7, 20,7, 20,8, 20,6, 20,8, 20,7, 20,6, 21,3, 21,1, 20,1, 21,1, Folkeskoler, 21,4, 21,5, 21,4, 21,6, 21,3, 21,5, 21,3, 21,1, 22,0, 21,7, 20,4, 21,8, Frie grundskoler, 18,1, 17,1, 17,3, 17,6, 17,5, 17,7, 18,0, 18,4, 18,9, 19,0, 18,8, 19,4, Nyt fra Danmarks Statistik, 26. maj 2015 - Nr. 252, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Kilder og metode, I beregningen af klassekvotienterne indgår kun fuldt årgangsdelte normalklasser på folkeskoler og frie grundskoler. Datagrundlaget er de årlige indberetninger til det integrerede elevregister., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/19300

    Nyt

    NYT: De fleste foretrækker fysiske bøger

    Kulturvaner (år) 2024

    Kulturvaner (år) 2024, Den fysiske bog er det foretrukne format til forbrug af skønlitteratur i befolkningen, og det gælder på tværs af aldersgrupper. Samlet set læser 58 pct. fysiske skønlitterære bøger, og der er kun mindre variation på tværs af aldersgrupper. Den højeste andel findes blandt de ældste på 75 år og derover (62 pct.), mens den laveste andel findes blandt de 35-44 årige (53 pct.). Der er lidt større variation i forbruget af e-bøger, der med en andel på 29 pct. læses relativt mest af de 16-24 årige. Udbredelsen af e-bøger falder derefter jævnt med alderen, og blandt de ældste på 75 år og ældre er det kun 8 pct., der bruger en e-bog til at læse skønlitteratur. Lydbøger er det format, hvor anvendelsen varierer mest på tværs af aldersgrupper. Den højeste andel findes blandt de 45-54 årige (39 pct.), mens den ældste aldersgruppe har den laveste andel (13 pct.). Med undtagelse af de 16-24 årige er lydbøger mere udbredte end e-bøger inden for alle aldersgrupper., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2ahov, Kvinder læser og lytter mere til skønlitteratur, Der er stor forskel på mænd og kvinders interesse for at læse eller lytte til skønlitteratur. Samlet set angiver 12 pct., at de læser eller lytter til skønlitteratur dagligt. Andelen blandt kvinder er 17 pct. i forhold til 8 pct. blandt mænd. Der er også relativt flere kvinder, der læser eller lytter til skønlitteratur ugentligt eller kvartalsvis. Det er over halvdelen af mændene, der forbruger skønlitteratur sjældnere end kvartalsvis og en tredjedel angiver, at de ikke har læst eller lyttet til skønlitteratur inden for de seneste 12 måneder. Blandt kvinderne er denne andel kun 15 pct. Kulturvaneundersøgelsen tegner dermed et billede af, at der er relativt mange mænd, der ikke læser eller lytter til skønlitteratur, og dem der gør, forbruger det mindre hyppigt end kvinderne. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2lit1, Årsager til fravalg af litteratur, Personer, der i undersøgelsen angiver ikke at have læst eller lyttet til bøger inden for de seneste tre måneder (uanset om det er skøn- eller faglitteratur), bliver spurgt om grunden til dette. Halvdelen af mændene angiver, at det skyldes manglende interesse, mens en tredjedel angiver manglende tid. Blandt kvinderne er de hyppigst angivne årsager også manglende tid, samt , Jeg kan ikke koncentrere mig om at læse eller lytte til bøger, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2lit4, Nyt fra Danmarks Statistik, 3. marts 2025 - Nr. 54, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. marts 2026, Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra Kulturvaneundersøgelsen 2024. Kulturvaneundersøgelsen gen­nemføres hvert kvartal. Kvartalerne udgives særskilt og aggregeres til årsniveau. Det nuværende spørgeskema har været anvendt siden 1. kvartal 2024. Der spørges ca. 60.000 personer om året. Årsstatistikken 2024 er baseret på resultaterne fra cirka 19.000 gennemførte interview blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/49882

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation