Søgeresultat

NYT: Lille fald i BNP på 0,1 pct. i tredje kvartal 2023

BNP, Sæsonkorrigeret, -0,1 %, 2. kvt. 2023 - 3. kvt. 2023, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +0,3 % , 2. kvt. 2023 - 3. kvt. 2023, Se tabel, 30. november 2023, Ændret 30. november 2023 kl. 11:35, Der var desværre fejl i tallene. Tallene er rettet i tabellen og er markeret med rød., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Bruttonationalproduktet (BNP) faldt med 0,1 pct. i tredje kvartal 2023, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Faldet var primært drevet af en væsentlig nedgang i industrien, hvor særligt medicinalindustrien har været hoveddrivkraften bag tilbagegangen i BNP. Omvendt havde søtransporten en betydelig positiv effekt på BNP-væksten. Beskæftigelsen steg med 0,3 pct. i tredje kvartal, hvilket svarer til en stigning på 9.700 personer. Derudover steg de præsterede timer også med 0,3 pct. i tredje kvartal. Derved forsætter den pæne udvikling for beskæftigelsen ind i tredje kvartal 2023. Læs mere om usikkerhed ved denne opgørelse af nationalregnskabet og revisioner siden seneste offentliggørelse under , Særlige forhold., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Stort bidrag til dansk økonomi fra medicinalindustrien, Det seneste år har medicinalindustrien haft stor betydning for dansk økonomi, hvilket tydeliggøres, når man ser på medicinalindustriens bidrag til BNP-væksten i årets tre første kvartaler i forhold til samme periode sidste år. Medicinalindustriens bruttoværditilvækst (BVT) steg i denne periode med ca. 50 pct., og dermed var medicinalindustriens bidrag til BNP også markant. I årets første tre kvartaler steg BNP med 1,3 pct. i forhold til samme periode sidste år. Uden medicinalindustriens bidrag ville BNP være gået tilbage med 0,5 pct. Ses der udelukkende på udviklingen mellem tredje kvartal i år i forhold til samme kvartal sidste år, er BNP steget med 0,2 pct., men uden medicinalindustrien ville BNP være faldet med 1,1 pct. At ekskludere medicinalindustriens bidrag til BNP-væksten tager ikke højde for, at medicinalindustrien også skaber aktivitet i andre brancher., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, samt egne beregninger, Revisioner af BNP-væksten i første og andet kvartal, BNP-væksten i første kvartal er opjusteret med 0,3 procentpoint til en vækst på 1,1 pct., mens væksten i andet kvartal er nedjusteret med 0,6 procentpoint til et fald på 0,9 pct. Hovedårsagen bag revisionerne er indarbejdelse af nye kilder. For de finansielle brancher er væksten opjusteret i første kvartal, som følge af en nedjustering af forbrug i produktion. Derudover er produktionen i den offentlige sektor opjusteret i første kvartal. Væksten i andet kvartal nedjusteres som følge af opdaterede tal for bygge og anlæg samt et opdateret prisindeks for søtransporten. Opjusteringen af BNP i første kvartal bidrager yderligere til nedjusteringen af væksten i andet kvartal. Ud over indarbejdelsen af opdaterede kilder har genberegningen af sæsonkorrektionen også haft betydning. Sæsonkorrektionen har dog påvirket væksten i modsat retning af de opdaterede kilder, hvilket især gør sig gældende i første kvartal., Fremgang i forbruget af tjenester, Husholdningernes forbrug gik frem med 1,3 pct. i tredje kvartal. Fremgangen skyldtes udelukkende en fremgang i forbruget af tjenester på 3,1 pct. Blandt tjenesterne var der særligt fremgang for hoteller, restauranter og pakkede ferierejser. Omvendt trak husholdningernes forbrug af varer det samlede forbrug ned, da køb af køretøjer og andre varer havde en tilbagegang på hhv. 1,0 pct. og 0,7 pct. Blandt andre varer var det hovedsagligt tilbagegang i forbrug af energivarer, der bidrog negativt til forbruget., Anskaffelse af patent øger investeringerne, De faste bruttoinvesteringer steg med 3,6 pct. i tredje kvartal. På trods af tilbagegang i næsten alle typer af investeringer modsvarede transportmiddelinvesteringer og primært intellektuelle rettigheder tilbagegangen, da disse gik frem med hhv. 0,6 pct. og 17,6 pct. Den kraftige stigning i intellektuelle rettigheder skyldes et patentkøb på 6,6 mia. kr. Det fortsatte fald i boligbyggeriet samt andet byggeri og anlæg på hhv. 1,4 pct. og 2,4 pct. medvirkede dog til at dæmpe væksten i bruttoinvesteringerne. For boligbyggeriet har der nu været konstant tilbagegang i mere end to år, hvormed boliginvesteringerne ligger 23 pct. under niveauet i første kvartal 2021., Betydelig stigning i udenrigshandlen, Den samlede import steg med 11,3 pct., mens den samlede eksport steg med 5,1 pct. i tredje kvartal. Importen af varer og tjenester steg med hhv. 12,8 pct. og 9,3 pct. Udviklingen på varer skal ses i lyset af en kraftig stigning i gasimporten samt drikkevarer og tobak, mens anskaffelsen af et patent er hovedårsag til stigningen i tjenesteimporten. Vareeksporten steg med 3,9 pct. og var hovedsagligt drevet af en større eksport af gas og elektrisk strøm. Tjenesteeksporten steg med 6,5 pct., primært som følge af en pæn fremgang i eksporten af søtransport., Danmarks nationalregnskab,  , 2023,  , 3. kvt. , 3. kvt. , 1.-3. kvt. , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt.,  , Løbende, priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 679,9, 0,3 , 1,3 , 1,1 , -0,9, -0,1, Import af varer og tjenester, 428,6, 17,2, 7,5 , -1,4, 4,9 , 11,3, Import af varer, 243,3, 13,6, 1,5 , -1,8, 6,9 , 12,8, Import af tjenester, 185,3, 22,5, 16,5, -0,7, 2,4 , 9,3, Forsyning i alt, 1108,4, 6,5 , 3,6 , 0,1 , 1,2 , 4,2, Eksport af varer og tjenester, 481,3, 12,2, 9,8 , 3,7 , 3,2 , 5,1, Eksport af varer, 282,1, 10,7, 9,5 , 1,3 , 2,6 , 3,9, Eksport af tjenester, 199,2, 13,8, 10,1, 7,0 , 3,8 , 6,5, Privatforbrug, 310,9, 2,1 , 0,6 , 0,2 , 0,8 , 1,3, Husholdningernes forbrugsudgifter, 301,6, 2,0 , 0,5 , 0,2 , 0,8 , 1,3, Køb af køretøjer, 13,3, 23,6, 33,5, 13,0, 2,6 , -1,0, Andre varer, 119,2, -5,1, -5,4, -1,6, -0,2, -0,7, Tjenester i alt inkl. turisme, 169,1, 6,4 , 3,3 , 0,8 , 1,4 , 3,1, Tjenester i alt, 182,6, 4,7 , 2,9 , 1,3 , 0,7 , 2,6, Turistindtægter (-), -28,1, -1,6, 11,5, 9,7 , -1,8, -4,9, Turistudgifter (+), 14,6, 21,3, 24,3, 7,0 , 6,8 , -2,3, NPISH forbrugsudgifter, 2, 9,3 , 3,6 , 3,1 , 0,7 , 0,0 , 2,7, Offentlige forbrugsudgifter, 157,0, 2,9 , 0,6 , 1,9 , -0,3, 0,8, Faste bruttoinvesteringer, 150,1, 2,0, -1,0, -14,3, 1,2, 3,6, Boliger, 33,3, -11,5, -12,5, -3,7, -3,2, -1,4, Andet byggeri og anlæg, 34,3, -3,8, 2,7, 0,0, -3,1, -2,4, Maskiner, transportmidler mv., 36,0, 5,0, -0,9, -9,1, 10,9, -1,2, Intellektuelle rettigheder, 46,5, 16,7, 6,1, -32,5, 1,0, 17,6, Lagerforøgelser mv., 3, 9,2, -1,0, -1,8, -0,9, 0,1, 0,6, Endelig indenlandsk anvendelse, 627,1, 0,9, -1,7, -4,3, 0,7, 2,4, Endelig anvendelse i alt, 4, 1108,4, 6,1, 3,3, -0,7, 1,9, 3,7, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1098,8, 0,8, 0,8, 0,0, 0,3, 0,3, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 3224,9, 1,2 , 1,4 , 0,3 , 0,2 , 0,3, Anm.: Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, ., 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før., 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger., 3, Bidrag til BNP-væksten., 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP (pdf), . , 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Høj vækst i USA og nulvækst i EU, I tredje kvartal var der i USA en fremgang på 1,2 pct. i BNP, og dermed har USA haft en pæn vækst i hvert af årets tre første kvartaler. I EU-27 var der samlet nulvækst, hvilket var på baggrund af store forskelle i vækstraterne på tværs af medlemslandene. Især Finland og Polen skilte sig ud med vækstrater på hhv. -0,9 pct. og 1,4 pct. Det kan bemærkes, at vækstraterne i Danmarks tætte samhandelspartnere Tyskland, Sverige og Norge alle ligger omkring nul. Polen og Spanien har oplevet en pæn positiv vækst gennem de tre første kvartaler af 2023. Modsat står det til i Østrig og Nederlandene, der begge har haft betydelig nedgang i BNP i årets tre første kvartaler., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, , , Eurostat, samt egne beregninger. Senest opdateret 29. juni 2023, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Første offentliggørelse af nationalregnskabet for tredje kvartal 2023, Dette er den første offentliggørelse af nationalregnskabet for tredje kvartal 2023. For første og andet kvartal er nationalregnskabet genberegnet med de mest opdaterede kilder. Dette har medført ændringer til BNP-væksten i første kvartal, som er opjusteret med 0,3 procentpoint. For andet kvartal er BNP-væksten revideret ned med 0,6 procentpoint. Der er ikke foretaget revisioner i de ikke-sæsonkorrigerede tal før 2023. De nye tal for første og andet kvartal 2023 kan dog give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og vil normalt føre til mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2020. Den seneste offentliggørelse af nationalregnskabet er , Nationalregnskab 2. kvt. 2023, revideret, . Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab (pdf), ., Yderligere data om medicinalindustrien, Der kan ved henvendelse udleveres data for medicinalindustriens årlige produktion, forbrug i produktion, bruttoværditilvækst og aflønning af ansatte for årene 2021 og 2022. Disse tal for medicinalindustrien for 2021 og 2022 er et særudtræk af ikke-offentliggjorte tal og er derfor behæftet med større usikkerhed end offentliggjorte tal., Ekstraordinær rettelse i løn, beskæftigelse og timer, Den 10. november blev der for perioden 2020-2022 rettet en fejl i de årlige tal for løn, beskæftigelse og timer. Fejlen vedrørte kun fordelingen på brancherne industri, handel samt information og kommunikation. Totalerne for løn, beskæftigelse og timer var ikke påvirket af rettelsen. Disse rettelser er nu indarbejdet i de kvartalsvise beregninger af løn, beskæftigelse og timer., Usikkerhed i opgørelsen af , Firmaernes køb og salg, I BNP-indikatoren og i den første foreløbige kvartalsvise nationalregnskabsberegning for andet kvartal anvendes en foreløbig, intern version af , Firmaernes køb og salg, , hvor der er relativt mange imputeringer for køb og salg. Dette skyldes, at der kun indberettes moms kvartalsvist eller halvårligt for en betydelig andel af virksomhederne. Af den grund er denne udgivelse behæftet med større usikkerhed på bl.a. serviceerhverv samt bygge og anlæg. Ved udgivelsen af , Nationalregnskab 3. kvt. 2023 revideret,, der offentliggøres 22. december 2023, vil der blive anvendt en version af , Firmaernes køb og salg, , hvor langt de fleste imputeringer for halvårs- og kvartalsindberetterne er erstattet af faktiske indberetninger., Øget usikkerhed i sæsonkorrektionen, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19. Det skyldes bl.a., at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier delvist er baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb (outliere) fører til en øget usikkerhed. Detekteringen af outliere vurderes også at være ekstra følsom for perioden i forbindelse med COVID-19. Outliere detekteres og behandles primært automatisk i standardanvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden. Den øgede usikkerhed i sæsonkorrektionen betyder også, at man i større grad skal være påpasselig med fortolkningen af den sæsonkorrigerede prisudvikling på kvartaler. Dette hænger sammen med, at tallene sæsonkorrigeres i hhv. løbende priser og kædede værdier, hvorefter prisindekset beregnes som forholdet mellem disse., BNP, Sæsonkorrigeret, -0,1 %, 2. kvt. 2023 - 3. kvt. 2023, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +0,3 % , 2. kvt. 2023 - 3. kvt. 2023, Se tabel, Nationalregnskab 3. kvt. 2023, 30. november 2023 - Nr. 404, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. december 2023, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab, Kontakt, Oliver Nygaard Sørensen, , , tlf. 51 83 40 39, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med national-regnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Læs mere i , statistikdokumentationen, . Læs også en uddybende dokumentation af kilder og  metoder på , www.dst.dk/nationlregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=46518

NYT: 2022 gav pæn vækst i både BNP og beskæftigelse

BNP, Sæsonkorrigeret, +0,9 %, 3. kvt. 2022 - 4. kvt. 2022, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +0,4 % , 3. kvt. 2022 - 4. kvt. 2022, Se tabel, 28. februar 2023, Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 0,9 pct. i fjerde kvartal 2022, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Væksten i fjerde kvartal var især drevet af fremgang i medicinalindustrien. Den samlede efterspørgsel var samtidig særligt påvirket af stigning i de faste bruttoinvesteringer. Med denne første beregning af nationalregnskabet for fjerde kvartal kan BNP-væksten for hele året 2022 beregnes til 3,6 pct. Beskæftigelsen steg med 0,4 pct. i fjerde kvartal og voksede samlet set med 3,9 pct. i 2022. De præsterede timer viste samme positive mønster med en fremgang på 0,2 pct. i fjerde kvartal og en årsvækst på 4,5 pct. Både beskæftigelsen og de præsterede timer har dermed fulgt hinanden og været stigende siden første kvartal 2021. Læs mere om usikkerhed ved denne opgørelse af nationalregnskabet og revisioner siden seneste offentliggørelse under , Særlige forhold, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Fortsat fald i husholdningernes forbrug i fjerde kvartal, I årets sidste kvartal faldt husholdningernes forbrug med 0,5 pct. Dermed har der været tilbagegang i alle kvartaler i 2022. Faldet i fjerde kvartal var bredt fordelt på både varer og tjenester, hvor især forbrug af boligudstyr mv. trak ned, da det faldt med 4,8 pct. Omvendt var drikkevarer og tobak den forbrugsgruppe med højest vækst med en stigning på 2,3 pct. Ser man på året 2022 samlet, er husholdningernes forbrug faldet med 2,6 pct. Denne tilbagegang i forbruget skal ses i lyset af de stigende priser i samfundet gennem 2022 - samlet steg de 7,6 pct. Husholdningerne har dermed haft højere udgifter til forbrug men har fået færre varer og tjenesteydelser for pengene. Navnlig købet af køretøjer gik tilbage i året 2022 og faldt med 18,1 pct., Patent giver pæn fremgang i tjenesteimporten..., Importen steg samlet 0,7 pct. i årets sidste kvartal. Her var det tjenesteimporten, der bidrog til fremgangen med en stigning på 11,1 pct. Stigningen skyldes helt overvejende en virksomheds investering i et patent i november 2022. Ser man bort fra patentet ville tjenesteimporten være faldet med over 3 pct. Vareimporten trak derimod den samlede import ned med et fald på 6,6 pct. For året 2022 steg importen 3,8 pct., hvilket især var på baggrund af kraftig fremgang på 13,8 pct. i tjenesteimporten. For vareimporten var der et fald for året på 2,3 pct. Eksporten faldt i fjerde kvartal med 1,8 pct. Dette fald var på baggrund af en tilbagegang i tjenesteeksporten på 5,1 pct., men hvor en stigning i vareeksporten på 0,6 pct. dog var med til at mindske faldet. For året 2022 steg eksporten 7,9 pct., hvor både vare- og tjenesteeksport bidrog positivt til udviklingen med stigninger på hhv. 5,4 pct. og 11,5 pct., ... og kraftig stigning i investeringerne, De faste bruttoinvesteringer steg med 11,6 pct. i fjerde kvartal. Fremgangen var hovedsagligt drevet af en kraftig stigning i intellektuelle rettigheder, der gik frem med 50,4 pct. Denne stigning skyldes især køb af et patent, der også fremgår i tjenesteimporten. Uden det positive bidrag fra forskning og udvikling, hvor patentet indgår, ville de faste bruttoinvesteringer være faldet omtrent 2 pct. i fjerde kvartal. Foruden intellektuelle rettigheder var der også fremgang i andet byggeri og anlæg på 0,3 pct. Her var det en stigning i offentligt og erhvervsmæssigt byggeri, der drev udviklingen med en fremgang på 1,7 pct. - modsat faldt anlægsinvesteringer med 1,8 pct. For året 2022 var der en samlet stigning på 8,4 pct. i de faste bruttoinvesteringer., Klar fremgang i USA og beskedne vækstrater på tværs af EU i fjerde kvartal, I sidste kvartal af 2022 havde EU samlet nulvækst i BNP, mens USA havde fremgang på 0,7 pct. For EU var væksten præget af forskellighed blandt medlemslandene, hvor den største stigning i BNP var i Irland med en vækst på 3,5 pct. Rumænien fulgte efter med en fremgang på 1,1 pct. Omvendt oplevede Polen i fjerde kvartal det største fald på 2,4 pct. For Danmarks to nabolande, Tyskland og Sverige, var der ligeledes tilbagegang med fald i BNP på hhv. 0,2 pct. og 0,6 pct. På trods af relativt beskedne BNP-vækstrater i mange EU-lande i tredje og fjerde kvartal, har væksten for året samlet været høj for landene. Dette skal ses i sammenhæng med, at udviklingen fra 2021 til 2022 for flere lande stadig var præget af genopretning af det tabte fra COVID-19-relaterede nedlukninger og produktionsbegrænsninger. To af de mest markante eksempler på dette er Portugal og Spanien med vækstrater på hhv. 6,7 pct. og 5,5 pct. i 2022. Denne tendens ses også i flere andre sydeuropæiske lande. For EU samlet var der i året 2022 en fremgang i BNP på 3,6 pct. USA havde i 2022 en fremgang i BNP på 2,1 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, , , Bureau of Economic Analysis, , , Eurostat, samt egne beregninger. Senest opdateret 27. februar 2023, Historisk fremgang på arbejdsmarkedet i 2022, På arbejdsmarkedet var der i løbet af 2022 positive takter med fremgang gennem alle årets kvartaler i både beskæftigelsen og de præstede timer. Med fremgang i beskæftigelsen i fjerde kvartal på 0,4 pct. - svarende til 12.600 personer, blev der dermed tale om en historisk fremgang på 3,9 pct. for året 2022 samlet. Denne stigning svarer til 117.800 personer. Den historiske fremgang i 2022 i beskæftigelsen, kommer ydermere efter, at der også i 2021 var tale om en historisk vækst. Der var ligeledes en historiske stigning for de præsterede timer i 2022 for andet år i træk, da de steg med 4,5 pct. Traditionelt set er fjerde kvartal en periode, hvor aflønningerne til ansatte stiger især på baggrund af udbetaling af bonusser i mange brancher. Dette udmærker sig mere end normalt i fjerde kvartal 2022 inden for råstofindvending og forsyningsvirksomhed, da begge disse brancher har haft gunstige indtjeningsvilkår i 2022 med høje energipriser., Danmarks nationalregnskab,  , 2022,  , 4. kvt. , 4. kvt. , 1.-4. kvt. , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt.,  , Løbende, priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 727,4, 1,5 , 3,6 , 1,3 , 0,0 , 0,9, Import af varer og tjenester, 422,4, 0,9 , 3,8 , 2,3 , -0,5, 0,7, Import af varer, 239,1, -10,2, -2,3, 3,1 , -2,0, -6,6, Import af tjenester, 183,4, 18,5, 13,8, 1,0 , 1,7 , 11,1, Forsyning i alt, 1149,8, 1,3 , 3,7 , 1,7 , -0,2, 0,8, Eksport af varer og tjenester, 475,2, 4,4 , 7,9 , 2,5 , 2,3 , -1,8, Eksport af varer, 271,9, 4,7 , 5,4 , 0,9 , 3,4 , 0,6, Eksport af tjenester, 203,3, 4,0 , 11,5, 4,8 , 0,9 , -5,1, Privatforbrug, 320,0, -5,0, -2,5, -0,3, -0,7, -0,4, Husholdningernes forbrugsudgifter, 311,0, -5,3, -2,6, -0,3, -0,8, -0,5, Køb af køretøjer, 12,7, -14,2, -18,1, -0,8, 2,9 , -0,6, Andre varer, 139,2, -7,2, -5,3, -0,8, -1,2, -1,6, Tjenester i alt inkl. turisme, 159,2, -3,1, 0,9 , 0,1 , -0,7, 0,4, Tjenester i alt, 163,6, -0,7, 5,3 , 1,3 , -0,5, -0,8, Turistindtægter (-), 13,5, 19,1, 97,5, 16,4, 0,9 , -5,6, Turistudgifter (+), 9,0 , -11,9, 12,9, 4,6 , -2,1, 9,7, NPISH forbrugsudgifter, 2, 9,0 , 2,6 , 1,1 , 0,4 , 1,2 , 0,3, Offentlige forbrugsudgifter, 164,1, -6,5, -2,8, -1,3, -1,8, -0,1, Bruttoinvesteringer, 190,5, 15,1, 12,0, 11,9, -8,0, 11,7, Faste bruttoinvesteringer, 190,0, 16,1, 8,4 , 0,3 , 1,6 , 11,6, Boliger, 45,1, 4,9 , 7,8 , 0,1 , 1,1 , -2,0, Andet byggeri og anlæg, 42,8, 7,7 , 7,3 , 2,4 , 4,9 , 0,3, Maskiner, transportmidler mv., 39,2, -5,9, -4,8, -2,3, -0,2, -3,2, Intellektuelle rettigheder , 62,8, 57,2, 23,8, 0,9 , 0,9 , 50,4, Lagerforøgelser mv., 3, 0,5 , -0,2, 0,9 , 2,7 , -2,4, 0,1, Endelig indenlandsk anvendelse, 674,6, -0,4, 1,0 , 2,6 , -3,0, 2,9, Endelig anvendelse i alt, 4, 1149,8, 1,6 , 3,7 , 2,6 , -0,9, 1,0, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1110, 2,3 , 4,5 , 0,8 , 0,4 , 0,2, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 3194, 2,2 , 3,9 , 0,4 , 0,4 , 0,4, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, . , 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Første offentliggørelse af nationalregnskabet for fjerde kvartal 2022, Dette er den første offentliggørelse af nationalregnskabet for fjerde kvartal 2022. For første, andet og tredje kvartal er nationalregnskabet genberegnet med de mest opdaterede kilder. Dette har medført, at BNP-væksten er revideret ned med hhv. 0,2 og 0,3 procentpoint i første og tredje kvartal samt op med 0,5 procentpoint i andet kvartal. Der er ikke foretaget revisioner i de ikke-sæsonkorrigerede tal før 2022 (dog ekstraordinær revision for præsterede timer - se nedenfor). De nye tal for årets første tre kvartaler af 2022 kan dog give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og vil normalt føre til mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2020. Den seneste offentliggørelse af nationalregnskabet er , Nationalregnskab 3. kvt. 2022, revideret, . Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab (pdf), ., Første opgørelse af nationalregnskabet for året 2022, Denne opgørelse af det kvartalsvise nationalregnskab er den første offentliggørelse af nationalregnskabet for hele året 2022. Den endelige opgørelse af 2022 vil foreligge i juni 2025, hvor det mest detaljerede kildegrundlag foreligger. Indtil da vil der systematisk blive indarbejdet opdaterede kilder i opgørelsen, når de bliver tilgængelige. I statistikdokumentationen for , Nationalregnskab, kan findes en mere detaljeret kildeoversigt. Desuden kan ændringer i væksten fra version til version findes i , versionstabellen for forsyningsbalancen, ., Ekstraordinær revision af præsterede timer tilbage til 2008, Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er baseret på en foreløbig intern beregning af , Arbejdstidsregnskabet, for fjerde kvartal 2022. I en længere periode har denne interne beregning til den første opgørelse af nationalregnskabet ikke omfattet præsterede timer, da ændringer i ferieloven krævede en mere omfattende fejlsøgning af mønsteret for, hvordan de præsterede timer er fordelt hen over året. I offentliggørelsen af , Arbejdstidsregnskabet 3. kvt. 2022, er der foretaget en genberegning af de præsterede timer ved brug af nye kilder for perioden første kvartal 2008 og frem. Derfor indarbejdes der nu i nationalregnskabet tal for præsterede timer med de nye kvartalsmønstre. Da forbedringen vedrører data tilbage til 2008, er der ekstraordinært også foretaget en genberegning af præsterede timer i det kvartalsvise nationalregnskab. Genberegningen påvirker ikke de samlede præsterede timer for et givent år, ligesom den heller ikke påvirker opgørelsen af beskæftigelsen eller løn., Opgørelse af færdigvarelagre i 4. kvartal 2022, Til opgørelsen af de kvartalsvise lagerforøgelser i nationalregnskabet benyttes som udgangspunkt normalt oplysninger fra lagerværdistatikken, jf. , www.statistikbanken.dk/statbank5a, ., Dette gælder for opgørelsen af færdigvare-, råvare- og engroslagre, mens der for lagre i landbruget og for energi bruges andre kilder og metoder. Ved denne offentliggørelse benyttes dog for kvartalerne i 2022 en intern version af opgørelsen af færdigvarelagrene svarende til den, der indgår i , Industriens produktionsindeks, . Denne metode er valgt, da den vurderes at give et mere retvisende billede af lagerændringerne for kvartalet for færdigvarerne. Af samme grund vil det blive undersøgt, om denne kilde skal være den fortrukne til opgørelsen af færdigvarelagre., Opgørelse af realvækst i offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på foreløbige regnskabsoplysninger fra stat, regioner og kommuner. For kvartalerne i 2022 er der endnu ikke indarbejdet mængdeindikatorer. Dermed er realvæksten i det individuelle offentlige forbrug beregnet som udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling (inputmetode) i mangel af oplysninger om mængden af de leverede ydelser på det offentlige individuelle forbrug (outputmetode)., Ved denne offentliggørelse er der ydermere blevet rettet op på en fejlagtig brugt metode, der har påvirket beregningen af realvæksten i det offentlige forbrug på kvartaler i 2022 i tidligere offentliggørelser. Denne ændring har medført revisioner i første, andet og tredje kvartal 2022 i opgørelsen af det offentlige forbrug., Opdatering af sæsonkorrektionsmodel for turistindtægter, I forbindelse med denne offentliggørelse af nationalregnskabet er der ekstraordinært indarbejdet en opdatering af sæsonkorrektionsmodellen for serien vedr. turistindtægter for at opnå et mere retvisende mønster i serien. Normalt foretages der kun opdatering af sæsonkorrektionsmodellerne en gang årligt ved udgivelsen af nationalregnskabet ultimo september., Usikkerhed i opgørelsen af , Firmaernes køb og salg, Til opgørelsen af nationalregnskabet for fjerde kvartal bruges en foreløbig, intern version af , Firmaernes køb og salg, , hvor der er relativt mange imputeringer for køb og salg. Dette skyldes, at der kun indberettes moms kvartalsvist eller halvårligt for en betydelig andel af virksomhederne. Opgørelsen af , Firmaernes køb og salg december 2022, er af den grund behæftet med større usikkerhed på bl.a. serviceerhverv samt bygge og anlæg ved denne udgivelse. Ved udgivelsen af , Nationalregnskab 4. kvt. 2022 revideret, , der offentliggøres 31. marts 2023, vil der blive anvendt en version af , Firmaernes køb og salg, , hvor langt de fleste imputeringer for halvårs- og kvartalsindberetterne er erstattet af faktiske indberetninger., Øget usikkerhed i sæsonkorrektionen, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19. Det skyldes bl.a., at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier delvist er baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb (outliere) fører til en øget usikkerhed. Detekteringen af outliere vurderes også at være ekstra følsom for den seneste periode i forbindelse med COVID-19-pandemien. Outliere detekteres og behandles primært automatisk i standardanvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden. Den øgede usikkerhed i sæsonkorrektionen betyder også, at man i større grad skal være påpasselig med fortolkningen af den sæsonkorrigerede prisudvikling på kvartaler. Dette hænger sammen med, at tallene sæsonkorrigeres i hhv. løbende priser og kædede værdier, hvorefter prisindekset beregnes som forholdet mellem disse., Særlige skøn for forbrug i produktion, Normalt antages der et fast forhold mellem produktion og værditilvækst således, at virksomhedernes forbrug i produktionen er en fast andel af produktionen. Der må dog forventes at have været væsentlige ændringer af disse andele for nogle erhverv pga. COVID-19-følgerne. For de erhverv, der var særligt påvirkede af nedlukninger, blev der foretaget nye skøn for forholdet mellem værditilvækst og produktion, der tog højde for lav omsætning som følge af nedlukning, hvor omkostningerne i langt mindre omfang kunne reduceres. Det aktuelle forbrug i produktion korrigeres i 2022 kun i mindre grad for enkelte områder., BNP, Sæsonkorrigeret, +0,9 %, 3. kvt. 2022 - 4. kvt. 2022, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +0,4 % , 3. kvt. 2022 - 4. kvt. 2022, Se tabel, Nationalregnskab 4. kvt. 2022 og året 2022, 28. februar 2023 - Nr. 65, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. marts 2023, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab, Kontakt, Oliver Nygaard Sørensen, , , tlf. 51 83 40 39, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med national-regnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Læs mere i , statistikdokumentationen, . Læs også en uddybende dokumentation af kilder og  metoder på , www.dst.dk/nationlregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=40702

NYT: Pæn fremgang for dansk økonomi i 3. kvartal 2024

BNP, Sæsonkorrigeret, 1,2 %, 2. kvt. 2024 - 3. kvt. 2024, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +0,1 % , 2. kvt. 2024 - 3. kvt. 2024, Se tabel, 20. november 2024, Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 1,2 pct. i tredje kvartal 2024, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Væksten i dansk økonomi var primært drevet af en væsentlig fremgang i industrien, hvor særligt medicinalindustrien har været hoveddrivkraften. Omvendt havde søtransporten en betydelig negativ effekt på væksten. Endvidere var der faldende import og uændret eksport. Blandt efterspørgselskomponenterne var der fremgang i både det private og offentlige forbrug samt investeringer. Læs mere om usikkerhed ved denne opgørelse af nationalregnskabet og revisioner siden seneste offentliggørelse under , Særlige forhold., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Nulvækst i eksporten, Den samlede eksport havde nulvækst i tredje kvartal. Den uændrede eksport skyldes tilbagegang i eksporten af tjenester, som faldt med 6,1 pct., mens eksporten af varer steg med 4,4 pct. Faldet i tjenesteeksporten skyldes især et fald i søtransport, hvilket skal ses i sammenhæng med stigende fragtrater for branchen. Den stigende vareeksport kommer som følge af stigende eksport af elektrisk strøm og bearbejdede varer. I tredje kvartal faldt importen med 0,7 pct. Faldet er særligt drevet af et fald i tjenesteimporten på 4,0 pct. Dog steg importen af varer med 2,2 pct. Ligesom for tjenesteeksporten, er det importen af søtransport, der trækker tjenesteimporten ned. Omvendt er væksten i vareimporten især præget af import af skibe og bearbejdede varer. , Byggeri og skibe giver fremgang i investeringerne, I tredje kvartal steg de faste bruttoinvesteringer med 0,9 pct. i forhold til andet kvartal 2024. Stigningen er mest markant for transportmidler, der trækker op med en stigning på 6,2 pct. Stigningen i transportmidler er drevet af den større import af skibe, jf. ovenstående afsnit. Endvidere bidrog både boligbyggeri samt andet byggeri til større investeringer med stigninger på hhv. 1,9 og 2,4 pct. På den anden siden faldt anlægsinvesteringer med 0,5 pct., Mindre stigning i husholdningernes forbrug, Husholdningernes forbrug steg med 0,3 pct. i tredje kvartal. Det var husholdningernes forbrug af tjenester, der trak det samlede forbrug op, da det havde en fremgang på 1,3 pct. Blandt tjenesterne var det især forbruget af information og kommunikation samt restauranter og hoteller, der drev væksten med en stigning på hhv. 2,6 og 2,4 pct. Omvendt faldt køb af køretøjer med 1,1 pct. og forbruget af øvrige varige varer med 0,9 pct. For de øvrige varer faldt forbruget af fødevarer samt elektricitet, fjernvarme og andet brændsel med hhv. 1,5 og 3,5 pct. , Danmarks nationalregnskab,  , 2024,  , 3. kvt. , 3. kvt. , 1.-3. kvt. , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt.,  , Løbende, priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 738,6, 3,9 , 3,2 , -0,7, 1,3 , 1,2, Import af varer og tjenester, 430,9, -1,4, 1,4 , -0,5, 1,3 , -0,7, Import af varer, 230,8, 0,9 , -0,1, 0,6 , 0,5 , 2,2, Import af tjenester, 200,2, -4,0, 3,1 , -1,6, 2,2 , -4,0, Forsyning i alt, 1169,5, 1,8 , 2,5 , -0,6, 1,3 , 0,5, Eksport af varer og tjenester, 531,9, 6,9 , 8,3 , -3,2, 4,1 , 0,0, Eksport af varer, 298,1, 14,4, 9,6 , 0,9 , 3,7 , 4,4, Eksport af tjenester, 233,7, -2,4, 5,9 , -7,5, 4,7 , -6,1, Privatforbrug, 318,4, 0,9 , 0,4 , -0,6, -0,4, 0,3, Husholdningernes forbrugsudgifter, 307,4, 0,9 , 0,3 , -0,6, -0,4, 0,3, Køb af køretøjer, 12,6, -3,7, -9,1, -19,4, 5,3 , -1,1, Andre varer, 118,0, -0,5, 0,2 , -0,3, -0,5, -0,9, Tjenester i alt inkl. turisme, 176,9, 2,2 , 1,3 , 1,1 , -0,8, 1,3, Tjenester i alt, 191,3, 1,6 , 1,1 , 1,4 , -0,6, 0,8, Turistindtægter (-), -29,4, 2,9 , 3,1 , 4,2 , 1,7 , -2,9, Turistudgifter (+), 15,0, 13,1, 7,3 , 0,4 , 0,4 , 3,1, NPISH forbrugsudgifter, 2, 11,0, 0,9 , 1,1 , 0,3 , 0,5 , 0,2, Offentlige forbrugsudgifter, 163,8, 1,3 , 0,7 , 1,6 , -0,1, 0,5, Faste bruttoinvesteringer, 154,6, -4,5, -3,3, 2,2 , 1,8 , 0,9, Boliger, 39,1, 4,4 , -0,3, -4,4, 4,2 , 1,9, Andet byggeri og anlæg, 40,5, 0,5 , -4,9, 1,7 , 3,1 , 1,2, Maskiner, transportmidler mv., 32,2, -4,9, -2,3, 16,5, -0,4, 2,0, Intellektuelle rettigheder , 42,9, -14,6, -4,9, -0,8, 0,3 , -1,0, Lagerforøgelser mv., 3, 0,7 , -0,7, -1,3, -1,8, 2,4 , -0,9, Endelig indenlandsk anvendelse, 637,6, -1,9, -1,9, -1,4, 3,0 , -0,6, Endelig anvendelse i alt, 4, 1169,5, 1,9 , 2,5 , -2,6, 3,5 , -0,3, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1095,2, 0,3 , 0,6 , 0,2 , 0,2 , -0,2, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 3242,5, 0,7 , 0,8 , 0,4 , 0,1 , 0,1, Anm.: Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, ., 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før., 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger., 3, Bidrag til BNP-væksten., 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP (pdf), ., 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Høj vækst i Danmark og USA, I tredje kvartal voksede Danmarks BNP med 1,2 pct., mens EU-landenes og USA's vækst var på hhv. 0,3 pct. og 0,7 pct. Hermed voksede dansk økonomi hurtigere end EU-27 og USA. Set over de seneste tre kvartaler har EU-27 haft en svag, men dog positiv vækst, mens amerikansk økonomi har haft en pæn fremgang i alle kvartalerne. Den danske vækst svinger en del sammenlignet med EU-27 og USA. Dette skal bl.a. ses i lyset af den store betydning af medicinalindustrien og søtransporten i Danmark, hvorved udsving i disse branchers aktivitet slår forholdsvis meget igennem på den samlede danske økonomi. For store lande eller områder vil man ikke forvente, at enkelte store virksomheder kan påvirke den samlede økonomiske aktivitet i samme grad som for et lille land som Danmark., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, , , Eurostat, , , Bureau of Economic Analysis (tabel 3), samt egne beregninger. Senest opdateret 20. november 2024, Markante udsving i lagre skal fortolkes med påpasselighed, Der har været store udsving i lageropbyggelsen i årets tre første kvartaler. I første og tredje kvartal var der en betydelig nedgang i lagrene, når der ses på sæsonkorrigerede tal. I andet kvartal steg den samlede lageropbygning så igen til et højere niveau. Udsvingene betyder, at de mekanisk beregnede vækstbidrag giver et negativt vækstbidrag fra lagerforøgelser til BNP på -1,8 og -0,9 procentpoint i hhv. første og tredje kvartal og omvendt et positivt vækstbidrag på 2,4 procentpoint i andet kvartal. Disse vækstbidrag skal dog fortolkes med påpasselighed, bl.a. fordi sæsonkorrektion af lagrene er behæftet med betydelig usikkerhed. Vækstbidragene kan derudover ikke bruges til at udregne alternative skøn for BNP-væksten ekskl. lageropbygning ved at fratrække disse vækstbidrag fra BNP-væksten. Dette skyldes bl.a., at forskellige typer af lagre har en forskellig importandel. Når der f.eks. importeres råvarer, der lægges på lager til senere forarbejdning i industrien, påvirker det ikke den danske BNP-vækst. Tilsvarende for handelsvarer, hvor placering af importerede varer på et engroshandelslager til senere salg, heller ikke påvirker dansk BNP-vækst. Til opgørelse af lageropbygningen i nationalregnskabet benyttes oplysninger om lagre fra , Industriens produktion og omsætning, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Første offentliggørelse af nationalregnskabet for tredje kvartal 2024, Dette er den første offentliggørelse af nationalregnskabet for tredje kvartal 2024. For første og andet kvartal er nationalregnskabet genberegnet med de mest opdaterede kilder. Dette har medført ændringer til BNP-væksten, som er opjusteret med 0,1 procentpoint i både første og andet kvartal. Der er ikke foretaget revisioner i de ikke-sæsonkorrigerede tal før 2024. De nye tal for første og andet kvartal 2024 kan dog give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og vil normalt føre til mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2020. Den seneste offentliggørelse af nationalregnskabet er , Nationalregnskab 2. kvt. 2024, revideret, . Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab (pdf), ., Tal for medicinalindustrien i dansk økonomi, Kvartalsvise nationalregnskabstal for medicinalindustrien samt for dansk økonomi ekskl. medicinalindustrien kan findes på Danmarks Statistiks hjemmeside: , Medicinalindustrien i dansk økonomi, ., Tallene er et særudtræk og særberegning pba. det kvartalsvise nationalregnskab. Tallene er derfor behæftet med større usikkerhed end i det offentliggjorte nationalregnskab såsom tallene i denne Nyt., Usikkerhed i opgørelsen af , Firmaernes køb og salg, I den første foreløbige kvartalsvise nationalregnskabsberegning for tredje kvartal anvendes en foreløbig, intern version af , Firmaernes køb og salg, , hvor der er relativt mange imputeringer for køb og salg. Dette skyldes, at der kun indberettes moms kvartalsvist eller halvårligt for en betydelig andel af virksomhederne. Af den grund er denne udgivelse behæftet med større usikkerhed på bl.a. serviceerhverv samt bygge og anlæg. Ved udgivelsen af , Nationalregnskab 3. kvt. 2024 revideret,, der offentliggøres 20. december 2024, vil der blive anvendt en version af , Firmaernes køb og salg, , hvor langt de fleste imputeringer for halvårs- og kvartalsindberetterne er erstattet af faktiske indberetninger., Større usikkerhed i opgørelsen af beskæftigelse mv., Denne første foreløbige opgørelse af beskæftigelse, præsterede timer og løn for tredje kvartal er baseret på et datagrundlag, hvor kvartalets to første måneder er baseret på en foreløbig intern beregning af , Arbejdstidsregnskabet, , mens kvartalets sidste måned er en fremskrivning foretaget i forbindelse med sæsonkorrektionen (X13-ARIMA-SEATS). Udviklingen i nationalregnskabets beskæftigelse, præsterede timer og løn følger som hovedregel udviklingen i Arbejdstidsregnskabet for de ikke-sæsonkorrigerede tal., Ved den reviderede offentliggørelse af Nationalregnskabet den 20. december 2024 er opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn baseret på det til den tid offentliggjorte Arbejdstidsregnskab., Øget usikkerhed i sæsonkorrektionen, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19, høj inflation og andre betydelige begivenheder, der har givet usædvanligt store udsving i økonomien på kort sigt. Det skyldes bl.a., at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier delvist er baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb (outliere) fører til en øget usikkerhed. Detekteringen af outliere vurderes også at være ekstra følsom for perioden i forbindelse med COVID-19 m.m. Outliere detekteres og behandles primært automatisk i standardanvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-ARIMA-SEATS-metoden. Den øgede usikkerhed i sæsonkorrektionen betyder også, at man i højere grad skal være påpasselig med fortolkningen af den sæsonkorrigerede prisudvikling på kvartaler. Dette hænger sammen med, at tallene sæsonkorrigeres i hhv. løbende priser og kædede værdier, hvorefter prisindekset beregnes som forholdet mellem disse, BNP, Sæsonkorrigeret, 1,2 %, 2. kvt. 2024 - 3. kvt. 2024, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +0,1 % , 2. kvt. 2024 - 3. kvt. 2024, Se tabel, Nationalregnskab 3. kvt. 2024, 20. november 2024 - Nr. 332, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. december 2024, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab, Kontakt, Oliver Nygaard Sørensen, , , tlf. 51 83 40 39, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med national-regnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Læs mere i , statistikdokumentationen, . Læs også en uddybende dokumentation af kilder og  metoder på , www.dst.dk/nationlregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=48825

NYT: Lille fremgang i BNP

BNP, Sæsonkorrigeret, +0,2 %, 4. kvt. 2022 - 1. kvt. 2023, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +0,4 %, 4. kvt. 2022 - 1. kvt. 2023, Se tabel, 31. maj 2023, Ændret 31. maj 2023 kl. 13:35, Der var desværre fejl i andet afsnit. Tallet 0,5 er blevet rettet til 0,7. Rettelsen er markeret med rød., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 0,2 pct. i første kvartal 2023, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Væksten i første kvartal var især drevet af fremgang inden for medicinalindustri, forsyningsvirksomhed og handel. Modsat var der fald inden for bygge og anlæg samt ejendomshandel og udlejning af erhvervsejendomme. Beskæftigelsen steg med 0,4 pct. i første kvartal. Beskæftigelsen er dermed steget uafbrudt siden andet kvartal 2021. Læs mere om usikkerhed ved denne opgørelse af nationalregnskabet og revisioner siden seneste offentliggørelse under afsnittet , Særlige forhold, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Fremgang i privatforbruget, Privatforbruget steg med , 0,7, pct. i første kvartal efter fald i alle kvartaler i 2022, og ligger stadig 1,2 pct. under niveauet i første kvartal 2022. Det var hovedsageligt en kraftig fremgang i køb af køretøjer på 12,2 pct., der bidrog til stigningen i privatforbruget. Denne fremgang skal blandt ses i lyset af, at Tesla satte deres priser markant ned i første kvartal. Herudover steg forbruget af tjenester med 1,0 pct. i første kvartal. Derimod trak især drikkevarer og tobak samt fødevarer privatforbruget ned, da disse faldt med hhv. 4,7 pct. og 1,3 pct. Forbruget af elektricitet og brændsel faldt med 1,2 pct., mens udgifterne faldt med 14,3 pct. Det markante fald i udgifterne skyldtes et prisfald på 13,3 pct. Prisfaldet skyldtes især, at elafgiften blev sat ned til EU's minimum sats pr. 1.januar 2023., Fald i investeringerne, De faste bruttoinvesteringer faldt med 13,7 pct. i første kvartal. Faldet skal ses i lyset af, at investeringerne i intellektuelle rettigheder steg kraftigt i fjerde kvartal 2022 som følge af et patentkøb. Det var ikke kun købet af et patent i fjerde kvartal 2022, og dermed et højt udgangspunkt, der gjorde, at investeringerne faldt i første kvartal 2023. Fx faldt boligbyggeriet med 6,3 pct. i første kvartal, mens investeringer i maskiner, transportmidler mv. faldt med 4,7 pct. Den eneste investeringsgruppe, der oplevede fremgang var anlægsinvesteringerne, der steg med 2,5 pct. For investeringerne i andet byggeri og anlæg samlet var der nulvækst i første kvartal. , Eksporten steg, mens importen faldt, Eksporten steg med 4,1 pct. i første kvartal, mens importen faldt med 2,5 pct. For eksporten var der fremgang i både tjenesterne og varerne på hhv. 6,0 pct. og 3,0 pct. For tjenesteeksporten var der et prisfald på 17,6 pct., hvilket især skyldes de faldende fragtrater inden for søtransporten. Importen af tjenester faldt med 8,2 pct., mens importen af varer steg med 2,6 pct. Faldet i importen af tjenester skal ses i lyset af patentkøbet i fjerde kvartal 2022 indgår i tjenesteimporten., Danmarks nationalregnskab,  , 2023, 2022, 2023,  , 1. kvt. , 1. kvt. , 3. kvt. , 4. kvt., 1. kvt.,  , Løbende priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 675,6, 2,4, 0,3, 0,5, 0,2, Import af varer og tjenester, 391,2, 1,8, -1,0, 3,1, -2,5, Import af varer, 228,7, -2,8, -2,0, -6,5, 2,6, Import af tjenester, 162,5, 8,9, 0,5, 17, -8,2, Forsyning i alt, 1066,8, 2,1, -0,1, 1,4, -0,7, Eksport af varer og tjenester, 466,3, 8,7, 2,6, -1,0, 4,1, Eksport af varer, 286,5, 9,4, 3,8, 1,6, 3,0, Eksport af tjenester, 179,9, 8,0, 1,0, -4,5, 6,0, Privatforbrug, 304,8, -1,2, -0,8, -0,1, 0,7, Husholdningernes forbrugsudgifter, 295,8, -1,3, -0,9, -0,1, 0,7, Køb af køretøjer, 13,8, 35,4, 8,3, 8,2, 12,2, Andre varer, 123,6, -4,5, -1,3, -1,6, -0,7, Tjenester i alt inkl. turisme, 158,3, -1,1, -1,2, 0,4, 1,0, Tjenester i alt, 158,4, 0,4, -0,3, 0,1, 1,0, Turistindtægter (-), -10,6, 39,0, 7,6, 2,8, 7,7, Turistudgifter (+), 10,6, 33,8, -1,1, 10,6, 11,9, NPISH forbrugsudgifter, 2, 9,0, 3,1, 1,2, 0,4, 1,0, Offentlige forbrugsudgifter, 150,5, -3,7, -1,7, -0,3, -0,3, Bruttoinvesteringer, 145,2, -6,8, -8,0, 9,8, -17,0, Faste bruttoinvesteringer, 144,3, -3,1, 1,6, 10,9, -13,7, Boliger, 36,5, -10, 0,3, -3,1, -6,3, Andet byggeri og anlæg, 34,7, 11,9, 5,6, 2,8, 0,0, Maskiner, transportmidler mv., 34,8, -12,1, 0,2, -4,4, -4,7, Intellektuelle rettigheder , 38,2, -0,5, 0,5, 47,8, -33,6, Lagerforøgelser mv., 3, 0,8, -1,0, -2,4, -0,2, -0,9, Endelig indenlandsk anvendelse, 600,4, -3,3, -3,1, 2,5, -4,6, Endelig anvendelse i alt, 4, 1066,8, 1,8, -0,8, 1,1, -0,8, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1076, 1,1, 0,4, 0,1, 0,0, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 3160,9, 1,6, 0,4, 0,4, 0,4, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, ., 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Første offentliggørelse af nationalregnskabet for første kvartal 2023, Dette er den første offentliggørelse af nationalregnskabet for første kvartal 2023., Kvartalsvæksten i BNP er 0,1 pct. point lavere end i , BNP-indikatoren, , der lå på 0,3 pct. , Der er ikke foretaget revisioner i de ikke-sæsonkorrigerede tal før 2023. De nye tal for første kvartal 2023 kan dog give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og vil normalt føre til mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2020. Den seneste offentliggørelse af nationalregnskabet er , Nationalregnskab 4. kvt. 2022, revideret, . Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab (pdf), ., Med næste offentliggørelse af nationalregnskabet, der udkommer 30. juni 2023, opdateres hele nationalregnskabet for perioden 2020-2022. Fra første kvartal 2020 til fjerde kvartal 2022 vil der blive foretaget en opdatering af kvartalvise kilder og en matematisk udglatning (årsopregning) af de kvartalsvise serier, så de er i overensstemmelse med de nye årstal, der også offentliggøres 30. juni 2023. For særligt , Betalingsbalancen, og , Offentlige finanser, indarbejdes der nye niveauer for kvartalstallene før 2023, svarende til de tal, der offentliggøres i disse statistikker i juni. Dette kan påvirke væksten fra fjerde kvartal 2022 til første kvartal 2023. Første kvartal 2023 vil derudover blive genberegnet med opdaterede kilder., Særligt vedr. første offentliggørelse af første kvartal, Ved offentliggørelsen af den første foreløbige nationalregnskabsberegning for første kvartal skal udviklingen fortolkes med en vis påpasselighed. Dette skyldes, at mange kilder løbende opdateres med nye data tilbage i tid - dvs. før 2023, mens nationalregnskabet ikke revideres for tidligere år. Der er generelt forsøgt taget højde for denne udfordring. For industrien betyder dette eksempelvis, at der ved denne beregning er blevet korrigeret særligt for at tilpasse sig udviklingen i , industriens produktionsindeks, offentliggjort 8. maj. De opdaterede kilder for 2020-2022 indarbejdes først i , Nationalregnskab 1. kvt. 2023 revideret,, der offentliggøres 30. juni 2023., Opgørelse af færdigvarelagre, Til opgørelsen af de kvartalsvise lagerforøgelser i nationalregnskabet benyttes som udgangspunkt normalt oplysninger fra lagerværdistatikken, jf. , https://statistikbanken.dk/lag7, ., Dette gælder for opgørelsen af færdigvare-, råvare- og engroslagre, mens der for lagre i landbruget og for energi bruges andre kilder og metoder. Der er dog for kvartalerne i 2022 og første kvartal i 2023 brugt en intern version af opgørelsen af færdigvarelagrene svarende til den, der indgår i , Industriens produktionsindeks, . Denne metode er valgt, da det umiddelbart vurderes, at den giver et mere retvisende billede af de kvartalsvise lagerændringer for færdigvarer i industrien. Af samme grund vil det blive undersøgt, om denne kilde skal være den fortrukne til opgørelsen af de kvartalsvise ændringer i færdigvarelagre i de foreløbige nationalregnskabstal., Opgørelse af realvækst i offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på foreløbige regnskabsoplysninger fra stat, regioner og kommuner. For første kvartal i 2023 er der endnu ikke indarbejdet mængdeindikatorer. Dermed er realvæksten i det individuelle offentlige forbrug beregnet som udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling (inputmetode) i mangel af oplysninger om mængden af de leverede ydelser på det offentlige individuelle forbrug (outputmetode)., Øget usikkerhed i sæsonkorrektionen, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19. Det skyldes bl.a., at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier delvist er baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb (outliere) fører til en øget usikkerhed. Detekteringen af outliere vurderes også at være ekstra følsom for den seneste periode i forbindelse med COVID-19-pandemien. Outliere detekteres og behandles primært automatisk i standardanvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden. Den øgede usikkerhed i sæsonkorrektionen betyder også, at man i større grad skal være påpasselig med fortolkningen af den sæsonkorrigerede prisudvikling på kvartaler. Dette hænger sammen med, at tallene sæsonkorrigeres i hhv. løbende priser og kædede værdier, hvorefter prisindekset beregnes som forholdet mellem disse., Usikkerhed fra opgørelsen af , Firmaernes køb og salg, I BNP-indikatoren og i den første foreløbige kvartalsvise nationalregnskabsberegning for første kvartal anvendes en foreløbig, intern version af , Firmaernes køb og salg, , hvor der er relativt mange imputeringer for køb og salg. Dette skyldes, at der kun indberettes moms kvartalsvist eller halvårligt for en betydelig andel af virksomhederne. Af den grund er denne udgivelse behæftet med større usikkerhed på bl.a. serviceerhverv samt bygge og anlæg. Ved udgivelsen af , Nationalregnskab 1. kvt. 2023 revideret,, der offentliggøres 30. juni 2023, vil der blive anvendt en version af , Firmaernes køb og salg, , hvor langt de fleste imputeringer for kvartalsindberetterne er erstattet af faktiske indberetninger., Landbrug, Oplysningerne fra , Landbrugets bruttofaktorindkomst, er indarbejdet i nationalregnskabet for 2022, der påvirker beregningen af landbrugets produktion i 2023., Beskæftigelse, præsterede timer og løn, Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er baseret på en foreløbig intern beregning af , Arbejdstidsregnskabet, for første kvartal 2023. Udviklingen i nationalregnskabets beskæftigelse, præsterede timer og løn følger som hovedregel udviklingen i , Arbejdstidsregnskabet, for de ikke-sæsonkorrigerede værdier., BNP, Sæsonkorrigeret, +0,2 %, 4. kvt. 2022 - 1. kvt. 2023, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +0,4 %, 4. kvt. 2022 - 1. kvt. 2023, Se tabel, Nationalregnskab 1. kvt. 2023, 31. maj 2023 - Nr. 189, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. juni 2023, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab, Kontakt, Oliver Nygaard Sørensen, , , tlf. 51 83 40 39, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med national-regnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Læs mere i , statistikdokumentationen, . Læs også en uddybende dokumentation af kilder og  metoder på , www.dst.dk/nationlregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=45323

NYT: Markant højere BNP-vækst i fjerde kvartal 2021

BNP, Sæsonkorrigeret, +3,0 %, 3. kvt. 2021 - 4. kvt. 2021, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +1,1 % , 3. kvt. 2021 - 4. kvt. 2021, Se tabel, 31. marts 2022, Bruttonationalproduktet (BNP) steg med hele 3,0 pct. i fjerde kvartal 2021, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. I alt bød 2021 på en stigning i BNP på 4,7 pct., hvilket er den højeste siden 1994. Væksten i fjerde kvartal er med denne offentliggørelse revideret op med 1,9 procentpoint, mens de resterende kvartaler kun har været genstand for mindre revisioner. For året 2021 som helhed er BNP-væksten revideret op med 0,6 procentpoint. Opjusteringen skyldes helt overvejende nye indberetninger til , Firmaernes køb og salg, i fjerde kvartal, , der påvirker opgørelsen af både produktion, forbrug og investeringer i nationalregnskabet. Herudover offentliggøres for første gang præsterede timer for andet halvår 2021. For året 2021 voksede de præsterede timer med 4,2 pct. Læs mere om dansk økonomis udvikling i 2021 i , Nyt om årligt nationalregnskab, . Opgørelsen af nationalregnskabet er mere usikker end normalt pga. de særlige omstændigheder omkring COVID-19-pandemien, hvilket ikke alene afspejler sig i den relativt store revision af væksten i fjerde kvartal, men også i usikkerhed på andre områder. Se mere under , Særlige forhold., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Revision giver bredt funderet vækst i fjerde kvartal 2021, Der er stor set vækst i alle brancher i fjerde kvartal 2021, men det er især industri, handel og transport mv. samt det offentlige, der bidrager til væksten. I forhold til offentliggørelsen i februar, er det helt overvejende brancher, hvor , Firmaernes køb og salg, er kildegrundlaget som er blevet revideret., Firmaernes køb og salg, anvendes som kilde til alle brancher under markedsmæssige tjenester, samt bygge og anlæg. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkbp10, Revisioner mindsker tilbagegangen for privatforbruget i fjerde kvartal, Privatforbruget faldt med 1,0 pct. i fjerde kvartal. For hele året 2021 steg privatforbruget imidlertid med 4,2 pct. Til sammenligning så faldt privatforbruget med 2,7 pct. i fjerde kvartal og steg med 3,5 pct. for hele året 2021 i opgørelsen fra februar. Opjusteringen af væksten i det private forbrug skyldes primært revisionen af , Firmaernes køb og salg, , samt indarbejdelse af nye afgiftsoplysninger til opgørelsen af forbruget af drikkevarer. , Det offentlige forbrug steg med 2,6 pct. i fjerde kvartal, mens det , for året 2021 steg med 3,7 pct., Se mere om beregning af realvækst i det offentlige forbrug under , Særlige forhold, ., Pæn fremgang i investeringerne efter revision, De faste bruttoinvesteringer steg med 2,1 pct. i fjerde kvartal. I den seneste offentliggørelse faldt de faste bruttoinvesteringer med 0,7 pct. Det er primært investeringer i byggeri og anlæg samt intellektuelle rettigheder, der er revideret op. Dette hænger sammen med revisionerne i , Firmaernes køb og salg, ., For hele året 2021 steg de faste bruttoinvesteringer med 5,6 pct. og trækkes især af transport- og maskininvesteringer samt byggeri og anlæg., Stigning i både im- og eksport, Eksporten steg med på 5,1 pct. i fjerde kvartal. Tjenesteeksporten steg med 4,0 pct., mens fremgangen i vareeksporten var på 5,7 pct. Importen steg med 1,4 pct. Her var der fremgang i vareimporten på 2,1 pct., mens importen af tjenester steg med 0,3 pct. For hele året 2021 steg både importen og eksporten med hhv. 8,2 pct. og 7,8 pct. Begge årlige vækstrater er blevet revideret op ift. seneste offentliggørelse som følge af indarbejdelse af nye tal fra , Betalingsbalance og udenrigshandel, . , Beskæftigelse og præsterede timer steg, Beskæftigelsen steg med 1,1 pct. i årets sidste kvartal, og steg med 2,6 pct. for hele året 2021. For de præsterede timer er dette den første offentliggørelse for tredje og fjerde kvartal 2021, og der er derudover revideret i tallene for første og andet kvartal. De præsterede timer viser nu et fald på 1,1 pct. i første kvartal og derefter stigninger i de efterfølgende tre kvartaler. For året 2021 var stigningen på 4,8 pct. Tal for beskæftigelsen samt de nye tal for præsterede timer er baseret på , Arbejdstidsregnskabet 4. kvt. 2021, ., Danmarks nationalregnskab,  , 2021,  , 4. kvt. , 4. kvt. , 1.-4. kvt. , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt.,  , Løbende, priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 677,7, 6,8 , 4,7 , 2,3 , 1,4 , 3,0, Import af varer og tjenester, 365,8, 6,1 , 8,2 , 3,6 , 1,4 , 1,4, Import af varer, 227,7, 9,4 , 12,0, 1,4 , 0,3 , 2,1, Import af tjenester, 138,1, 1,2 , 2,6 , 7,3 , 3,2 , 0,3, Forsyning i alt, 1043,5, 6,5 , 5,8 , 2,7 , 1,4 , 2,5, Eksport af varer og tjenester, 415,7, 12,6, 7,8 , -0,8, 1,3 , 5,1, Eksport af varer, 243,2, 14,5, 12,7, 0,8 , -0,9, 5,7, Eksport af tjenester, 172,5, 9,7 , 0,2 , -3,5, 5,3 , 4,0, Privatforbrug, 306,0, 3,8 , 4,2 , 7,2 , 2,4 , -1,0, Husholdningernes forbrugsudgifter, 297,6, 3,9 , 4,3 , 7,4 , 2,6 , -1,0, Køb af køretøjer, 12,6, -9,2, 0,4 , 4,2 , -0,6, 1,8, Andre varer, 132,8, 2,5 , 6,9 , 5,4 , -1,7, 0,6, Tjenester i alt inkl. turisme, 152,1, 6,3 , 2,5 , 9,5 , 6,4 , -2,5, Tjenester i alt, 155,8, 8,7 , 2,3 , 5,9 , 7,7 , 0,9, Turistindtægter (-), 10,3, 77,6, 7,0 , -30,6, 47,6, 73,3, Turistudgifter (+), 6,7 , 30,9, 13,0, 51,2, 9,2 , -2,9, NPISH forbrugsudgifter, 2, 8,5 , -0,4, 0,3 , 0,7 , -1,4, 0,5, Offentlige forbrugsudgifter, 164,8, 1,9 , 3,7 , 4,5 , -4,5, 2,6, Bruttoinvesteringer, 157,0, 3,5 , 6,8 , 3,1 , 6,7 , -1,8, Faste bruttoinvesteringer, 154,1, -1,0, 5,6 , 2,5 , -1,2, 2,1, Boliger, 37,8, 1,0 , 6,1 , -3,2, -1,5, 2,5, Andet byggeri og anlæg, 40,5, 3,1 , 5,3 , -0,2, -3,2, 6,1, Maskiner, transportmidler mv., 37,1, 2,9 , 13,7, 7,2 , -2,4, -2,1, Intellektuelle rettigheder , 38,7, -9,9, -1,8, 6,8 , 2,4 , 2,2, Lagerforøgelser mv., 3, 2,9 , 0,9 , 0,3 , 0,1 , 1,8 , -0,9, Lagerforøgelser, 3, 1,9 , 0,9 , 0,3 , 0,1 , 1,8 , -0,9, Nettoansk. af værdigenstande, 3, 1,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0, Endelig indenlandsk anvendelse, 627,8, 3,2 , 4,7 , 5,4 , 1,6 , -0,3, Endelig anvendelse i alt, 4, 1, 043,5, 6,6 , 5,8 , 3,1 , 1,5 , 1,7, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1, 099, 5,8 , 4,2 , 3,7 , 2,4 , 0,8, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 3, 140, 4,5 , 2,6 , 2,1 , 1,6 , 1,1, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, . , 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Revideret opgørelse af fjerde kvartal og året, Med denne offentliggørelse revideres nationalregnskabet for alle kvartaler i 2021. BNP-væksten er for første kvartal opjusteret med 0,1 pct. point, mens den er uændret i andet kvartal, og justeret med henholdsvis 0,2 og 1,9 pct. point i tredje og fjerde kvartal. For året 2021 er væksten revideret op med 0,6 pct. point. Revisionenerne skyldes især nye oplysninger for 2021 vedrørende , Firmaernes køb og salg, og i mindre grad nye oplysninger om , Betalingsbalance og udenrigshandel, samt , Industriens salg af varer, . Der er ikke foretaget revisioner i de ikke-sæsonkorrigerede tal før 2021. De nye tal for 2021 kan give ny information til vurderingen af sæsonmønstret, og vil normalt føre til mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2019., Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., Anden opgørelse af nationalregnskabet for året 2021, Denne opgørelse af det kvartalsvise nationalregnskab er den anden offentliggørelse af nationalregnskabet for hele året 2021. Næste nationalregnskabsversion for året 2021 offentliggøres 30. juni 2022, hvor tal for årene 2019-2021 opdateres. Den endelige opgørelse af 2021 vil foreligge i juni 2024, hvor det mest detaljerede kildegrundlag foreligger. Indtil da vil der systematisk blive indarbejdet bedre kilder i opgørelsen, når de bliver tilgængelige., I statistikdokumentationen for , Nationalregnskab, kan findes en mere detaljeret kildeoversigt. Desuden kan ændringer i væksten fra version til version findes i , versionstabellen for forsyningsbalancen, ., Opjustering af , Firmaernes køb og salg, Opgørelsen af , Firmaernes køb og salg, fra 15. marts bygger nu på indberetninger for 2021 fra langt størstedelen af de momsregistrerede virksomheder. Efterangivelser og forøgelsen af momsindberetninger har medvirket til opjustering af BNP for 2021. I den tidligere offentliggørelse af , Nationalregnskabet, var indarbejdet estimater baseret på en foreløbig intern udgave af firmaernes køb og salg, hvor der indgik mange imputerede oplysninger. På baggrund heraf er der revideret i aktiviteten i markedsmæssige serviceerhverv, byggeriet samt husholdningernes forbrug., Større usikkerhed om opgørelsen af finansiel branche, Med denne offentliggørelse ville finansielle brancher under normale omstændigheder være dækket med regnskabsoplysninger for fjerde kvartal. Disse data har ikke været tilgængelige i normalt omfang. Der må således påregnes større usikkerhed i opgørelsen af aktiviteten i finansielle brancher end normalt ved denne offentliggørelse., Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på tallene i, Nyt om regnskaber for offentlig forvaltning og service 2021 marts-version, ,, der blev offentliggjort 25. marts. Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på statsregnskabet samt foreløbige regnskabsoplysninger fra regioner og kommuner. For året 2021 er realvæksten i det offentlige forbrug, baseret på udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling (inputmetoden), da der endnu ikke findes oplysninger om mængden af de leverede ydelser for det offentlige individuelle forbrug (outputmetoden). Der er aktuelt en øget usikkerhed knyttet til at benytte inputmetoden til at beregne den offentlige realvækst som følge af de særlige omstændigheder med nedlukning, opbygning af særlig COVID-19-kapacitet i sundhedsvæsnet mv. Det forventes, at outputmetoden til beregning af realvæksten i det offentlige forbrug for 2021 sker ved offentliggørelsen 30. juni 2022., Særlige skøn for forbrug i produktion, Normalt antages der et fast forhold mellem produktion og værditilvækst i beregningen, således at virksomhedernes forbrug i produktionen er en fast andel af produktionen. Der må dog forventes at have været væsentlige ændringer af disse andele for nogle erhverv pga. COVID-19-følgerne. For de erhverv, der var særligt påvirkede af nedlukninger, blev der foretaget nye skøn for forholdet mellem værditilvækst og produktion, der tog højde for lav omsætning som følge af nedlukning, hvor omkostningerne i langt mindre omfang kunne reduceres., Øget usikkerhed i sæsonkorrektionen, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19. Det skyldes, at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier delvist er baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb (outliere) føre til en øget usikkerhed. Outliere detekteres og behandles automatisk i standardanvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden., BNP, Sæsonkorrigeret, +3,0 %, 3. kvt. 2021 - 4. kvt. 2021, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +1,1 % , 3. kvt. 2021 - 4. kvt. 2021, Se tabel, Nationalregnskab 4. kvt. 2021 revideret, 31. marts 2022 - Nr. 110, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. maj 2022, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab, Kontakt, Oliver Nygaard Sørensen, , , tlf. 51 83 40 39, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med national-regnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Læs mere i , statistikdokumentationen, . Læs også en uddybende dokumentation af kilder og  metoder på , www.dst.dk/nationlregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=36038

Indeksregulering

Hvad er indeksregulering? Og hvordan anvender man prisindeks til regulering af kontrakter?

https://www.dst.dk/da/informationsservice/oss/indeksregulering

Ofte stillede spørgsmål

Digitalisering

Er Danmark blandt de mest digitaliserede lande i Europa? Bliv klogere på danskernes teknologiske rejse med statistik gennem fire årtier.

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/digitalisering

NYT: Formueindkomst har hævet BNI siden 2009

29. september 2023, Danmarks bruttonationalindkomst (BNI) var i 2022 på 2.896 mia. kr. Det er en nedjustering på 4,1 mia. kr. i forhold til opgørelsen i juni-versionen af nationalregnskabet. Bruttonationalproduktet (BNP) udgjorde 2.832 mia. kr. i 2022 og er 64,3 mia. kr. lavere end BNI. Især et pænt overskud af formueindkomst fra udlandet på 110,1 mia. kr. gør BNI større end BNP. Formueindkomst fra udlandet er afkast af danskernes investeringer i udlandet. Modtaget formueindkomst fra udlandet udgjorde således 258,8 mia. kr. i 2022, mens formueindkomst betalt til udlandet kun udgjorde 148,7 mia. kr. I denne opgørelse af nationalregnskabet er BNP og forsyningsbalancens øvrige hovedstørrelser ikke reviderede, og det samme gælder bl.a. også branchefordelt produktion, bruttoværditilvækst (BVT) og beskæftigelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nan2, Bruttonationalindkomsten indeholder formue og løn fra udlandet, Forskellen på BNI og BNP udgøres ud over formueindkomst også af lønindkomst og skatter til og fra udlandet. Det er dog formueindkomsten, der både forklarer det meste af forskellen herunder ændringer i forskellen fra år til år. Overskuddet for formueindkomsten skal især ses i lyset af, at Danmark gennem de seneste ti år har opbygget en positiv udlandsformue. Indtil 2009 var nettoformuen i forhold til udlandet tæt på 0 eller negativ, mens den i 2022 var på over 1.600 mia. kr., Danmarks bidrag til EU afhænger i høj grad af størrelsen på BNI, I 2022 var Danmarks bidrag til EU på 24,8 mia. kr., mens det i 2021 var 26,5 mia. kr. Den største andel, er den såkaldte BNI afgift, som udgjorde 82 pct. af de samlede udgifter til EU, svarende til 20 mia. kr. Den resterende del består af toldopkrævninger på vegne af EU, ., Danmark modtager tilskud fra EU primært bestående af subsidier til erhvervslivet, hvor størstedelen går til landbruget. I 2021 og 2022 har Danmark derudover modtaget støtte fra EU's genopretningspakke i forbindelse med Covid-19. , Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Revisioner af nationalregnskabet, Med denne udgave af nationalregnskabet offentliggøres reviderede tal for 2021-2022. , I denne opgørelse opdateres blandt andet finansielle konti, sektorregnskab, den offentlige saldo og bruttonationalindkomsten (BNI). BNP og forsyningsbalancens hovedstørrelser er uændrede i denne opgørelse, , og det samme gælder bl.a. også branchefordelt produktion, bruttoværditilvækst (BVT) og beskæftigelse, . Der er som planlagt indarbejdet nye oplysninger for formueindkomst, finansielle poster og indkomstskat., Offentlige finanser, Der er indarbejdet nye tal for offentlige finanser på grundlag af opgørelsen offentliggjort 22. september i statistikbanken. , Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen offentliggjort 22. september i statistikbanken. , Hovedrevision af nationalregnskab, betalingsbalance og offentlige finanser, Danmarks Statistik offentliggør i 2024 hovedreviderede tal for nationalregnskab, betalingsbalance og offentlige finanser. Det sker som led i at overholde den europæisk aftale om en harmoniseret revisionspolitik for de økonomiske makrostatistikker (Harmonised European Revision Policy for Macroeconomic Statistics -HERP)., HERP er aftalt mellem Europa-Kommissionen (Eurostat) og den Europæiske Centralbank (ECB) på den ene side og statistikbureauer og centralbanker på den anden side. HERP tilsiger, at medlemslandene samtidig hvert femte år skal gennemføre en såkaldt benchmark revision - eller hovedrevision, som vi kalder det - af de økonomiske makrostatistikker. , Grunden til, at der gennemføres benchmark revisioner af makrostatistikkerne er, at vi ønsker at implementere nye datakilder og nye metoder i beregningerne for hele tidsserien og - når sådanne foreligger - også at implementere opdaterede internationale manualer, som i EU-regi bliver omsat til ny EU-lovgivning. På den måde kan nye fænomener i økonomien blive afspejlet i tidsserien og ny viden kan blive indarbejdet. , Et vigtigt fokus for Eurostat med at gennemføre benchmark-revisioner er, at sikre at data til opfyldelse af landenes europæiske forpligtigelser er retvisende og sammenlignelige, herunder især opgørelserne af bruttonationalindkomsten (BNI) og det offentlige over-/underskud og den offentlige gæld til Excessive Deficit Procedure (EDP). , Ved denne hovedrevision implementeres der nye datakilder, ændringer i kildegrundlaget, nye metoder og en opdateret forbrugsklassifikation (COICOP) i nationalregnskabet. Hovedrevision betyder, at de økonomiske statistikker revideres i hele den tidsperiode, de foreligger i, så tidsserien forbliver sammenhængende. Fx revideres input-outputtabellerne tilbage til 1966. , De hovedreviderede tal offentliggøres fra juni 2024, Nationalregnskab (år) 2021-2022 september-version, 29. september 2023 - Nr. 337, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. juni 2024, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab (år), Kontakt, Christina Just Brandstrup, , , tlf. 21 45 52 79, Mercedes Sophie Louise Bech, , , tlf. 51 53 61 56, Kilder og metode, Nationalregnskabet udarbejdes på grundlag af stort set al statistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Tallene for de seneste to år er foreløbige, mens de foregående år er baseret på det endelige nationalregnskab., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=45344

NYT: Lavere opsparing i 2021 end i 2020 og før COVID-19

30. september 2022, Ændret 30. september 2022 kl. 10:15, Efter offentliggørelsen er der konstateret fejl i første afsnit vedrørende de udbetalte feriemidler. Disse var angivet til hhv. 20,4 og 11,9 mia. og skulle have været 20,1 og 14,6 mia. kr. Tallene er markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Danskerne sparede i 2021 en betydelig mindre del af deres rådighedsbeløb op end før COVID-19. Opsparingsandelen i husholdninger mv. lå i 2021 på 1,5 pct., hvilket er den laveste opsparingsandel i ni år og dermed langt mindre end den omvendt historisk høje opsparing i 2020. Dette ses af denne reviderede opgørelse af nationalregnskabet. Opsparingsandelene skal ses i lyset af den ekstraordinære skat på udbetalte indefrosne feriemidler i 2020 og 2021, som udgjorde hhv. 20,, 1, og 1, 4,6, mia. kr. Uden den ekstraordinære skat ville opsparingsandelen i 2021 være på 2,3 pct., hvilket stadig er den laveste i syv år. Den høje opsparingsandel i 2020 kan forklares af nedlukninger og restriktioner i forbindelse med COVID-19, som sænkede privatforbruget kraftigt. Opsparingsandelen i 2020 var på 6,0 pct. og var den højeste i statistikkens historie. I denne opgørelse af nationalregnskabet er der primært revisioner til indkomstskatterne samt formueindkomst og overførsler i forhold til udlandet, mens BNP og forsyningsbalancens øvrige hovedstørrelser ikke reviderede. Se mere under , Særlige forhold, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/naso2, Disponibel indkomst faldt trods stigende beskæftigelse, I 2021 faldt husholdningernes disponible indkomst med 0,5 pct., når der korrigeres for prisudvikling. Der var en stigning i husholdningernes lønindkomster, hvilket skyldes, at flere danskere kom i arbejde. Beskæftigelsen steg i 2021 til et historisk højt niveau på over 3 mio. personer, hvilket er en stigning på 78.400 i forhold til 2020. Højere indkomstskatter trak dog den disponible indkomst ned. Når indkomstskatterne steg relativt meget i forhold til løn- og formueindkomster og dermed gav et fald i den disponible indkomst, så skyldes det bl.a., at både udbytter og gevinst ved salg af aktier beskattes. I husholdningernes formueindkomst indgår derimod kun de udbetalte udbytter, mens gevinst ved salg af aktier ikke indgår som en indtægt i husholdningernes disponible indkomst i nationalregnskabet, men i stedet indgår som en finansiel transanktion i de finansielle konti., Disponibel indkomst lavere end hidtil opgjort, Husholdningerne disponible indkomst for 2021 er i denne offentliggørelse revideret ned med 2,1 pct. i forhold til offentliggørelsen 30. juni 2022. Dette skyldes en ekstraordinær stor revision af indkomstskatterne på 26 mia. kr. Dette medfører også, at overskuddet på de offentlige finanser er større end tidligere opgjort. Indkomstskatterne var i juni-versionen baseret på et skøn. Dette skøn er nu erstattet af lignede data., Kilde: , www.statistikbanken.dk/naso2, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Revisioner af nationalregnskabet, Med denne udgave af nationalregnskabet offentliggøres reviderede tal for 2020-2021. , I denne opgørelse opdateres blandt andet finansielle konti, det ikke finansielle sektorregnskab, den offentlige saldo og bruttonationalindkomsten (BNI). BNP og forsyningsbalancens hovedstørrelser er uændrede i denne opgørelse, , og det samme gælder bl.a. også branchefordelt produktion, bruttoværditilvækst (BVT) og beskæftigelse, . Der er som planlagt indarbejdet nye oplysninger for formueindkomst, finansielle poster, indkomstskat, sociale overførsler og andre løbende overførsler. , Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for formueindkomst for 2020 og 2021 på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen offentliggjort 28. september i statistikbanken. , Offentlige finanser, Der er indarbejdet nye tal for offentlige finanser for 2021 på grundlag af opgørelsen af regnskaber for offentlig forvaltning og service, som blev offentliggjort 22. september i statistikbanken., Ekstra usikkerhed i 2020 og 2021 pga. COVID-19, Opgørelsen af det danske nationalregnskab for 2020 og især 2021 er mere usikker end normalt pga. de særlige omstændigheder omkring COVID-19-pandemien. Den ekstra usikkerhed gælder bl.a. offentligt forbrug, beregning af forbrug i produktion og præsterede timer., COVID-19-støtteordninger, De forskellige støtteordninger, der er vedtaget i forbindelse med COVID-19, fylder beløbsmæssigt meget, men påvirker tallene forskelligt. Læs hvordan ordningerne påvirker nationalregnskabsberegningerne i vores notater om COVID-19 under , dst.dk/nationalregnskab, ., Nationalregnskab (år) 2020-2021 september-version, 30. september 2022 - Nr. 336, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. marts 2023, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab (år), Kontakt, Christina Just Brandstrup, , , tlf. 21 45 52 79, Mercedes Sophie Louise Bech, , , tlf. 51 53 61 56, Kilder og metode, Nationalregnskabet udarbejdes på grundlag af stort set al statistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Tallene for de seneste to år er foreløbige, mens de foregående år er baseret på det endelige nationalregnskab., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=36047

NYT: Overskuddet faldt i august

Der er tale om transaktioner, hvor en udenlandsk virksomhed har købt varer i Danmark til en betydeligt lavere pris end de efterfølgende er eksporteret

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=21792