Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 251 - 260 af 700

    NYT: BNP steg med 0,8 pct. i andet kvartal

    30. august 2019, Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 0,8 pct. i andet kvartal 2019, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Det viser den første beregning af det kvartalsvise nationalregnskab for andet kvartal. Kvartalsvæksten holdes oppe af fremgang i eksportsektoren og privatforbruget. Det kan være mere stabilt at se samlet på væksten for halvåret. Væksten for første halvår 2019 blev 2,1 pct. i forhold til første halvår 2018. Beskæftigelsen steg med 0,3 pct. i andet kvartal, mens de præsterede timer steg med 0,2 pct., Kilde: , Danmarks Statistik, , , Bureau of Economic Analysis, og , Eurostat, , pr. 28. august., Højdespringer i internationalt regi, Med internationale briller ligger den danske BNP-vækst højt i årets andet kvartal. Til sammenligning var væksten i USA på 0,5 pct., mens væksten i EU landede på 0,2 pct., hvor Tyskland viste et fald på 0,1 pct. i BNP i andet kvartal. Væksten for første halvår 2019 i forhold til første halvår 2018 blev 2,5 pct. i USA og 1,4 pct. i EU, hvor Danmarks ditto var 2,1 pct. Der er dog tegn på, at usikre internationale forhold er ved at smitte af på dansk økonomi. På trods af en samlet stigning i andet kvartal i forhold til første kvartal 2019, faldt både , industriens produktion, og , vareeksporten, i juni. , Lønmodtagerbeskæftigelse, og , ledighed, en, har også udviklet sig svagt i de seneste måneder. Ses der fremad, peger den samlede , tillidsindikator, for Danmark og EU som helhed på fald., Høj eksport bidrager markant til væksten, Trods fald i vareeksporten i juni steg den samlede eksport med 3,3 pct. i andet kvartal. Der var både fremgang i eksport af varer og tjenester, og dermed var det eksporten som bidrog mest til BNP-væksten. Importen faldt derimod med 0,2 pct., hvilket især dækker over en tilbagegang i vareimporten på 1,4 pct., Stigning i privatforbrug på trods af svagt bilkøb, Husholdningernes forbrugsudgift steg med 0,4 pct. i andet kvartal. Her bidrog energi- og detailforbruget særligt til den positive vækst. Forbrugsvæksten skal dog ses i lyset af et svagt bilkøb, der faldt med 15,9 pct. i andet kvartal. Uden bilkøb steg forbruget med 1,1 pct. Det offentlige forbrug steg med 0,3 pct. i andet kvartal., Tilbagegang i investeringerne, Andet kvartal bød på et fald på 0,9 pct. i de faste bruttoinvesteringer. Der var en stigning i byggeri og intellektuelle rettigheder, imens investeringerne i transportmidler og maskiner gik tilbage. Faldet i investeringer i transportmidler skal ses i lyset af de store udsving i investeringer i skibe siden andet kvartal 2018. , Stigning i beskæftigelse og timer, Beskæftigelsen steg med 0,3 pct. og samme perioden er de præsterede timer steget med 0,2 pct. Beskæftigelsen er dermed revideret op med 0,1 procentpoint i forhold til , beskæftigelsesindikatoren, . Siden første halvår 2018 er beskæftigelsen steget med 1,4 pct. og de præsterede timer med 1,1 p, ct. Beskæftigelsen har nået 3 mio. personer i 2019 og er dermed den højeste nogensinde., Danmarks nationalregnskab,  , 2019,  , 2. kvt. , 2. kvt. , 1.-2. kvt. , 1. kvt., 2. kvt.,  , Løbende priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 579,9, 2,3 , 2,1 , 0,2 , 0,8 , Import af varer og tjenester, 277,5, -4,4, -2,8, 0,9 , -0,2, Import af varer, 165,2, -5,8, -3,2, 0,6 , -1,4, Import af tjenester, 112,3, -2,1, -2,0, 1,4 , 1,6 , Forsyning i alt, 857,4, 0,0 , 0,5 , 0,4 , 0,4 , Eksport af varer og tjenester, 321,3, 6,0 , 3,8 , 0,1 , 3,3 , Eksport af varer, 206,8, 10,4, 8,0 , 1,6 , 3,5 , Eksport af tjenester, 114,5, -1,6, -3,5, -2,5, 2,9 , Privatforbrug, 267,5, 0,8 , 0,8 , 0,3 , 0,4 , Husholdningernes forbrugsudgifter, 259,1, 0,8 , 0,8 , 0,3 , 0,4 , Køb af køretøjer, 10,5, -12,0, -4,7, 16,9, -15,9, Andre varer, 103,0, 1,1 , 0,1 , -1,1, 1,6 , Tjenester i alt inkl. turisme, 145,7, 1,6 , 1,6 , 0,1 , 0,8 , Tjenester i alt, 148,1, 1,8 , 1,9 , 0,2 , 0,7 , Turistindtægter (-), -14,7, 2,0 , 1,1 , -0,3, -1,2, Turistudgifter (+), 12,2, 0,0 , -2,0, -0,3, 3,3 , NPISH forbrugsudgifter, 2, 8,5 , 0,6 , 0,9 , 0,1 , 0,0 , Offentlige forbrugsudgifter, 139,0, 0,3 , 0,0 , 0,0 , 0,3 , Bruttoinvesteringer, 129,6, -14,0, -6,9, 1,6 , -3,1, Faste bruttoinvesteringer, 122,3, -11,9, -6,2, 1,8 , -0,9, Boliger, 28,1, 2,9 , 3,3 , 1,8 , 0,5 , Andet byggeri og anlæg, 33,2, 3,8 , 5,9 , -0,4, 2,9 , Maskiner, transportmidler mv., 31,2, -36,8, -24,0, 3,1 , -7,9, Intellektuelle rettigheder , 29,8, -1,2, -1,8, 2,8 , 1,6 , Lagerforøgelser mv., 3, 7,3 , -0,4, 0,0 , 0,0 , -0,5, Lagerforøgelser, 3, 6,7 , -0,3, 0,0 , 0,0 , -0,5, Nettoansk. af værdigenstande, 3, 0,6 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , Endelig indenlandsk anvendelse, 536,1, -3,2, -1,3, 0,5 , -0,5, Endelig anvendelse i alt, 4, 857,4, 0,1 , 0,5 , 0,4 , 0,9 , Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1, 034,8, 1,0 , 1,1 , 0,3 , 0,2 , Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 3, 019,6, 1,4 , 1,4 , 0,5 , 0,3 , 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, . , 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Første offentliggørelse af nationalregnskabet for andet kvartal 2019, Dette er den første offentliggørelse af nationalregnskabet for andet kvartal 2019. Der er ikke ændret i de ikke-sæsonkorrigerede tal før 2019. De nye tal kan dog give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og vil normalt føre til mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2016. Den seneste offentliggørelse af nationalregnskabet er , Kvartalsvist nationalregnskab 1. kvt 2019, revideret, . , Usikkerheden på BNP-væksten kan generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint, baseret på hidtidige erfaringer., Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., Sæsonkorrektion og påsken, Ved sæsonkorrektion tages der i et vist omfang højde for påsken, men erfaringen viser, at det kan være vanskeligt at estimere den præcise effekt. I 2018 var påskedag placeret 1. april, hvilket beregningsteknisk medfører at der kun korrigeres for påsken i første kvartal. Dermed er de sæsoneffekter der må forventes at være på påskedag og anden påskedag ikke korrigeret i tallene for andet kvartal 2018, men derimod placeret i første kvartal. Når der ses på væksten i andet kvartal 2019 i forhold til andet kvartal 2018, vil niveauet i 2018 derfor kunne virke kunstigt lavt. Det omvendte kan gøre sig gældende i første kvartal. Derfor kan det være mere retvisende at se på den samlede vækst i første halvår 2019 i forhold til første halvår 2018. Læs mere om sæsonkorrektion af det kvartalsvise nationalregnskab i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, ., Beskæftigelse, præsterede timer og løn, Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er baseret på en foreløbig, intern beregning af , Arbejdstidsregnskabet, . Udviklingen i nationalregnskabets løn, beskæftigelse og præsterede timer følger som hovedregel udviklingen i , Arbejdstidsregnskabet, for de ikke-sæsonkorrigerede værdier. Som omtalt i , Beskæftigelse for lønmodtagere marts 2019, , er der i arbejdsmarkedsstatistikkerne fra og med 2019 indført ændrede brancheplaceringer for visse dele af de største virksomheder i Danmark. Disse ændringer er neutraliseret i Nationalregnskabets branchefordeling, for at fastholde sammenligneligheden med brancheplaceringerne i resten af nationalregnskabet., Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på foreløbige regnskabsoplysning-er fra stat, regioner og kommuner. Realvæksten i det offentlige forbrug er ikke i forventet omfang beregnet med mængden af de leverede ydelser (outputmetoden). Grundet ændringer af væsentlige datakilder på sundheds- og uddannelsesområdet er ca. 40 pct. af det individuelle (ikke-markedsmæssige) offentlige forbrug i 2018 beregnet med udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling (inputmetoden). Læs mere om forskellen mellem de to metoder i notatet , Måling af realvæksten i det offentlige forbrug, . Det forventes, at disse områder beregnes med outputmetoden i , Nationalregnskabet 2018 november-version, , som udkommer 7. november 2019. I 2019 er realvæksten i det offentlige forbrug udelukkende baseret på udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling., Firmaernes køb og salg, Til opgørelsen af nationalregnskabet for andet kvartal bruges en foreløbig, intern version af , Firmaernes køb og salg, , som er baseret på momsindberetninger til SKAT. Statistikken over , Firmaernes køb og salg juni 2019, offentliggøres først 13. september på grund af den senere indberetningsfrist for juni måned. Aktiviteten i markedsmæssige serviceerhverv og husholdningernes forbrug af visse tjenesteydelser i andet kvartal må derfor forventes at være behæftet med større usikkerhed end normalt. Det er især aktiviteten inden for , handel, , , information og kommunikation, , , ejendomshandel og udlejning af erhvervsejendomme, , , erhvervsservice, og , kultur, fritid og anden service, , som er påvirket af usikkerhed i , Firmaernes køb og salg, ., Byggeri, Grundet usikre oplysninger for de påbegyndte kvadratmeter i BBR, er der i opgørelsen af produktion og investeringer i byggeriet inddraget andre tilgængelige oplysninger om beskæftigelse og omsætning i bygge- og anlægsbranchen., Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på baggrund af opgørelsen af betalingsbalancen - offentliggjort 9. august i , Betalingsbalancen over for udlandet juni 2019, ., Nyt om periodisering af den ekstraordinære indtægt i 2017, Der vil blive foretaget en periodisering af den større enkeltstående betaling fra udlandet for brug af danskejet patent, som i øjeblikket er placeret i første kvartal 2017. Det vurderes nu at der foreligger tilstrækkelige oplysninger til at foretage en statistisk robust afgrænsning af perioden. Den nye periodisering vil blive indarbejdet i betalingsbalancen, der udkommer 9. oktober 2019 og efterfølgende i det årlige nationalregnskab, som offentliggøres 7. november 2019 og det kvartalsvise nationalregnskab den 29. november 2019. Denne revision alene kan forventes at sænke væksten i 2017 og samtidigt løfte den i 2018 og påvirke væksten negativt i 2019. Vær opmærksom på, at der også forventes andre revisioner af betalingsbalance og nationalregnskab i forbindelse med ovennævnte udgivelser. Se mere om det ekstraordinære forhold i 2017 i notatet , Nyt om periodisering af den ekstraordinære indtægt i 2017, ., Ny offentliggørelsesrytme i nationalregnskabet, I 2020 vil nationalregnskabet overgå til ny offentliggørelsesrytme af årstal. De nuværende fire års-versioner, der offentliggøres i februar, marts, juni og november, bliver reduceret til tre, nemlig februar, marts og juni. Dermed fremrykkes den årlige offentliggørelse af et nyt endeligt år og genberegning af de to foreløbige år fra november til juni, og der offentliggøres derfor ikke nye årstal i november. Læs mere om den nye offentliggørelsesrytme i notatet , Nationalregnskabet fremrykkes fra og med 2020, .  , Kvartalsvist nationalregnskab 2. kvt. 2019, 30. august 2019 - Nr. 311, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. september 2019, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvist nationalregnskab, Kontakt, Louise Julie Bille, , , tlf. , Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29014

    NYT: Pæn vækst igennem 2016

    31. marts 2017, Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 0,5 pct. i fjerde kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. BNP-væksten er dermed revideret 0,3 procentpoint op i forhold til den seneste offentliggørelse. Kvartalsvæksten er særligt drevet af en fremgang i privatforbruget og udenrigshandlen, hvilket dækker over store stigninger i både import og eksport. Faste bruttoinvesteringer bidrager ligeledes positivt til BNP-væksten, mens offentligt forbrug og lagerændringer bidrager negativt. BNP steg med 1,3 pct. i 2016, hvilket er 0,2 procentpoint mere end i den seneste offentliggørelse. I fjerde kvartal var BNP-væksten 2,3 pct. i forhold til samme kvartal året før. Den gode afslutning på året giver udgangspunkt for højere forventninger til væksten i 2017 som illustreret i anden figur. Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden på BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint., Revisioner i forhold til seneste offentliggørelse, I fjerde kvartal er produktionen primært revideret op i private serviceerhverv og industri, som følge af revisioner i , Firmaernes køb og salg, , samt indarbejdelse af , Industriens køb og salg, ., Derudover har der været revisioner i data for , udenrigshandlen, , hvor væksten i importen er reduceret med 0,5 procentpoint siden seneste offentliggørelse, mens eksportvæksten er revideret op med 0,2 procentpoint. , Godt gang i privatforbruget og lille tilbagegang i det offentlige forbrug, Der var godt gang i husholdningernes forbrugsudgifter i 2016, som i fjerde kvartal steg 1,5 pct. og steg 1,9 pct. for året samlet. Forbruget i NPISH (, nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger, ) voksede i fjerde kvartal og i 2016 med hhv. 1,0, pct. og 1,5 pct. , Det offentlige forbrug faldt med 0,7 pct. i fjerde kvartal, og for 2016 som helhed fald det med 0,1 pct., se evt. mere under , Særlige forhold ved denne offentliggørelse, . , Fremgang i investeringerne, I fjerde kvartal steg de faste bruttoinvesteringer med 0,9 pct. Der var især fremgang for investeringer i hhv. , maskiner, , , transportmidler mv., og , intellektuelle rettigheder, . Modsat var der en tilbagegang inden for , byggeriet, i fjerde kvartal. For året som helhed steg de faste bruttoinvesteringer med 5,2 pct. Den største stigning var i , boligbyggeriet, på 11,0 pct. for året, som primært skyldes en stor fremgang i starten af året. , Danmarks nationalregnskab,  , 2016,  , 4. kvt. , 4. kvt. , 1.-4. kvt. , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt.,  , Løbende, priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 532,6, 2,3 , 1,3 , 0,4 , 0,6 , 0,5, Import af varer og tjenester, 249,4, 5,5 , 2,4 , 0,3 , 2,0 , 3,2, Import af varer, 158,7, 5,2 , 1,9 , -0,6, 3,5 , 3,6, Import af tjenester, 90,8, 6,0 , 3,3 , 1,8 , -0,3, 2,6, Forsyning i alt, 782,0, 3,3 , 1,7 , 0,4 , 1,1 , 1,4, Eksport af varer og tjenester, 288,7, 6,5 , 1,7 , 1,4 , 1,1 , 4,3, Eksport af varer, 184,5, 6,0 , 1,5 , 0,6 , 0,7 , 4,7, Eksport af tjenester, 104,2, 7,2 , 2,1 , 2,7 , 1,7 , 3,6, Privatforbrug, 256,6, 2,2 , 1,9 , 0,3 , -0,5, 1,4, Husholdningernes forbrugsudgifter, 248,7, 2,2 , 1,9 , 0,3 , -0,5, 1,5, Køb af køretøjer, 8,7 , 2,2 , 4,5 , 3,7 , -3,2, 0,7, Andre varer, 105,0, 1,8 , 1,5 , -0,9, -1,0, 2,1, Tjenester i alt inkl. turisme, 135,0, 2,5 , 2,1 , 0,9 , 0,1 , 1,0, Tjenester i alt, 135,8, 2,4 , 2,0 , 0,8 , 0,5 , 0,7, Turistindtægter (-), -10,3, 3,4 , 2,9 , 0,4 , -5,9, 2,7, Turistudgifter (+), 9,5 , 4,1 , 4,3 , -0,1, 1,8 , 0,3, NPISH forbrugsudgifter, 2, 7,9 , 1,7 , 1,5 , 0,6 , 0,0 , 1,0, Offentlige forbrugsudgifter, 133,9, 0,1 , -0,1, 0,8 , -0,3, -0,7, Bruttoinvesteringer, 102,8, 2,2 , 3,0 , -1,3, 4,2 , -1,4, Faste bruttoinvesteringer, 110,2, 5,7 , 5,2 , 0,4 , 1,4 , 0,9, Boliger, 23,5, 6,1 , 11,0, 2,4 , -2,7, 0,0, Andet byggeri og anlæg, 25,2, 2,0 , 3,3 , -1,3, 1,0 , -1,1, Maskiner, transportmidler mv., 33,3, 11,3, 4,5 , 1,3 , 5,5 , 2,4, Intellektuelle rettigheder , 28,2, 2,1 , 3,0 , -1,0, 0,5 , 1,7, Lagerforøgelser mv., 3, -7,4, -0,6, -0,4, -0,3, 0,6 , -0,5, Lagerforøgelser, 3, -8,3, -0,6, -0,4, -0,3, 0,5 , -0,5, Nettoansk. af værdigenstande, 3, 0,9 , 0,0 , -0,0, -0,0, 0,0 , 0,0, Endelig indenlandsk anvendelse, 493,3, 1,6 , 1,6 , 0,1 , 0,6 , 0,2, Endelig anvendelse i alt, 4, 782,0, 3,4 , 1,7 , 0,6 , 0,8 , 1,7, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1, 029, 0,8 , 1,6 , 0,6 , -0,2, 0,2, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 2, 902, 1,7 , 1,7 , 0,4 , 0,4 , 0,4, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, . , 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Stor aktivitet i udenrigshandlen i fjerde kvartal, Eksporten og importen steg med hhv. 4,3 pct. og 3,2 pct. i fjerde kvartal. Kvartalsvækstrater af samme størrelsesorden gjaldt for udenrigshandel med både varer og tjenester. Eksporten og importen steg samlet i 2016 med hhv. 1,7 pct. og 2,4 pct. , Industrien og branchen information og kommunikation driver væksten i 2016, I fjerde kvartal er det fortrinsvist brancherne , finansiering og forsikring, samt , kultur fritid og anden service, der trækker væksten. , Industri, viste også en positiv udvikling. På grund af behandlingen af organisatoriske ændringer i , medicinalindustrien, er denne udvikling mere afdæmpet end i , Industriens produktion og omsætning, . Se mere under , Særlige forhold ved denne offentliggørelse, . For året 2016 er værditilvæksten særligt drevet af væksten i , industri, samt , information og kommunikation, , der begge bidrager med knap 0,5 procentpoint. , Bygge og anlæg, samt , erhvervsservice, bidrager også positivt, mens særligt , finansiering og forsikring, samt , offentlig forvaltning og service, trækker væksten ned., Beskæftigelsen fortsætter stærk trend, Beskæftigelsen steg med 12.600 personer i fjerde kvartal, hvilket svarer til 0,4 pct. Beskæftigelsen er dermed steget med 48.200 personer i 2016. Det svarer til en stigning på 1,7 pct. De præsterede timer steg med 0,2 pct. i fjerde kvartal. Denne udvikling trækkes ned af offentlig forvaltning og service, der dog er behæftet med særlig usikkerhed. Se mere under , Særlige forhold ved denne offentliggørelse, . For året 2016 samlet steg de præsterede timer med 1,6 pct. , Tema: Overhæng, De reviderede tal viser, at væksten i 2016 har været lidt stærkere end opgjort i de foreløbige beregninger. Væksten i løbet af året viser et betydeligt stærkere billede, og BNP er i fjerde kvartal 2016 steget med 2,3 pct. i forhold til samme kvartal foregående år. I 2015 var årsvæksten i fjerde kvartal på blot 0,6 pct. efter tilbagegang i andet halvår. Den mere afdæmpede årsvækst i 2016 på 1,3 pct. skal ses i lyset af dette såkaldte underhæng. , Godt udgangspunkt for 2017, Underhænget belyses i ovenstående figur. Her ses det, at BNP i fjerde kvartal 2015 ligger under årsgennemsnittet markeret med den vandrette streg. Dermed krævedes der positiv vækst gennem kvartalerne i 2016 blot for at undgå et fald i BNP for 2016. Samtidig ses det, at fjerde kvartal 2016 slutter betydeligt over årsgennemsnittet. 2017 starter dermed med et overhæng, og selv med nulvækst gennem alle kvartaler i 2017 opnås der en vækst for året 2017 på 0,8 pct., som illustreret ved den orange stiplede linje. En vækst på fx 0,3 pct. i hvert af kvartalerne i 2017 vil give en vækst for hele 2017 på 1,6 pct., som vist i figuren med de grønne linjer. De fleste prognoser for væksten i 2017 ligger på nuværende tidspunkt i denne størrelsesorden., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Revideret offentliggørelse af nationalregnskabet for fjerde kvartal 2016, Med denne offentliggørelse revideres nationalregnskabet for hele året 2016. I forhold til den seneste offentliggørelse af det kvartalsvise nationalregnskab er BNP-væksten i fjerde kvartal revideret op med 0,3 procentpoint, mens den er revideret ned i tredje kvartal med 0,1 procentpoint. Første og andet kvartal er begge revideret op med 0,1 procentpoint. Revisionerne skyldes nye oplysninger for 2016 vedrørende betalingsbalance og udenrigshandel, offentlig forvaltning og service, aktiviteten i , Industriens køb og salg, , , Firmaernes køb og salg, samt de finansielle brancher. Den seneste offentliggørelse af , Kvartalsvist nationalregnskab, var i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2017: 84, fra 28. februar. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., Beskæftigelse, præsterede timer og løn, Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er revideret for 2016 og er baseret på kvartalsvækstrater i , Arbejdstidsregnskabet 4. kvt. 2016, , der blev offentliggjort 14. marts 2017 i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2017: 110, . Opgørelsen af de præsterede timer fordeles over året med forholdet mellem betalte og præsterede timer. Da denne fordeling ikke er tilgængelig for 2016 endnu, benyttes fordelingen fra de år, hvor påskens placering ligner det aktuelle år mest. For både 2008 og 2013, hvor påsken ligger i første kvartal som i 2016, gælder det dog, at begge år har været ramt af arbejdsmarkedskonflikter i det offentlige, hvorfor de præsterede timers kvartalsfordeling er behæftet med særlig usikkerhed for offentlig forvaltning og service., Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på tallene i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2017: 125, , Offentligt kvartalsregnskab 4. kvt. 2016, , der blev offentliggjort 27. marts 2017, og reviderer produktion, værditilvækst og forbrug ned i forhold til seneste offentliggørelse. , Derudover er realvæksten på sundhedsområdet nu beregnet ved hjælp af mængden af de leverede ydelser i 2016 frem for udgifterne til at producere dem. Isoleret set trækker dette væksten op i 2016. Til offentliggørelsen af nationalregnskabet i slutning af juni 2017 forventes det, at de øvrige offentlige individuelle ikke-markedsmæssige forbrugsområder også dækkes af disse mængdeindikatorer for 2016. , Industriens produktionsværdi, Opgørelsen af udviklingen i industriens produktion er baseret på statistikkerne for , Industriens salg og lagre, . For lagrenes vedkommende er de baseret på , Industriens og engroshandlens lagre, , , statistikbanken.dk/LAG6, . Omsætningen i industrien er beregnet på grundlag af udviklingen i , Industriens salg,, statistikbanken.dk/OMS5, . I , Nyt fra Danmarks Statistik, 2017: 95, ses en stor stigning i industriproduktionen for fjerde kvartal efter et markant dyk i tredje kvartal. Dette fald er en konsekvens af organisatoriske ændringer og er i nationalregnskabets begrebsapparat ikke et udtryk for tilbagegang i produktionen og er derfor neutraliseret. Derfor, kan der ikke ses , den samme udvikling , i , nationalregnskabet i tredje og fjerde kvartal som , i , Industriens produktion og omsætning, ., Firmaernes køb og salg, Den tidligste udgave af statistikken over virksomhedernes køb og salg er som følge af reglerne for momsindberetning behæftet med en vis usikkerhed. Dette påvirker opgørelsen af aktiviteten i markedsmæssige serviceerhverv og husholdningernes forbrug af visse tjenesteydelser. I denne beregning er der indarbejdet tal for hele 2016 som følger af den seneste offentliggørelse af , Firmaernes køb og salg, , , Nyt fra Danmarks Statistik, 2017: 114, ., Byggeri, Statistikken over byggeaktiviteten, som er den væsentligste kilde til opgørelsen af aktiviteten i byggeriet, er fortsat præget af mange forsinkede indberetninger. Der må derfor påregnes , nogen , usikkerhed i opgørelsen af byggeaktiviteten. , Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen, offentliggjort 13. marts i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2017: 108, , Betalingsbalancen over for udlandet januar 2017, ., Kvartalsvist nationalregnskab 4. kvt. 2016 revideret, 31. marts 2017 - Nr. 135, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. maj 2017, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvist nationalregnskab, Kontakt, Louise Julie Bille, , , tlf. , Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24075

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation