Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 221 - 230 af 700

      NYT: Økonomisk tilbagegang i tredje kvartal

      22. december 2017, Bruttonationalproduktet (BNP) faldt med 0,5 pct. i tredje kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Det viser den reviderede beregning af det kvartalsvise nationalregnskab for tredje kvartal. BNP-væksten er dermed opjusteret med 0,1 procentpoint i forhold til den seneste offentliggørelse. Den samlede vækst for årets tre første kvartaler i forhold til samme periode sidste år var 2,2 pct. Den økonomiske afmatning i tredje kvartal skyldes især tilbagegang i husholdningernes forbrug, hvor anskaffelse af køretøjer faldt markant. Der ses også tilbagegang i industriens produktion og udenrigshandlen. Beskæftigelsen fortsatte sin fremgang med 0,4 pct. Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden på BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint., Bilsalget trækker privatforbruget ned, Privatforbruget faldt med 0,7 pct. i tredje kvartal i forhold til andet kvartal. Udviklingen skal ses i lyset af et kraftigt fald i anskaffelsen af køretøjer. , Til trods for at køretøjer overvejende er importerede, påvirker faldet den danske aktivitet gennem fald i , produktskatter og de serviceydelser, der knytter sig til salg af køretøjer, . , Det offentlige forbrug faldt med 0,1 pct. i tredje kvartal. I årets første tre kvartaler steg privatforbruget med 1,8 pct. i forhold til tilsvarende periode i 2016, mens det offentlige forbrug steg med 0,7 pct. , Stigende investeringsaktivitet skyldes skibsimport, De faste bruttoinvesteringer steg med 1,6 pct. i tredje kvartal,, som følge af store skibsinvesteringer i kvartalet. Fratrukket skibe faldt de faste bruttoinvesteringer med 1,1 pct. i tredje kvartal. , For årets første tre kvartaler steg investeringerne med 1,6 pct. i forhold til samme periode sidste år., Faldende import og eksport, Både importen og eksporten faldt med 0,5 pct. i tredje kvartal, hvilket primært skyldes et negativt bidrag fra handelen med tjenester. , Ligesom investeringerne, påvirkes importen også af handlen med skibe i tredje kvartal. Importen fratrukket importen af skibe faldt med 1,5 pct. i tredje kvartal. , Sammenlignes udviklingen i årets første tre kvartaler med samme periode året før, steg importen med 3,7 pct., mens eksporten steg med 5,1 pct. , Danmarks nationalregnskab,  , 2017,  , 3. kvt. , 3. kvt. , 1.-3. kvt. , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt.,  , Løbende, priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 529,6, 1,5 , 2,2 , 0,7 , 0,6 , -0,5, Import af varer og tjenester, 254,7, 1,8 , 3,7 , -1,3, 0,1 , -0,5, Import af varer, 157,9, 5,1 , 6,1 , -2,3, 1,4 , 0,9, Import af tjenester, 96,8, -3,4, 0,0 , 0,3 , -2,0, -2,7, Forsyning i alt, 784,3, 1,6 , 2,7 , 0,0 , 0,4 , -0,5, Eksport af varer og tjenester, 295,9, 4,6 , 5,1 , -1,1, 0,0 , -0,5, Eksport af varer, 184,8, 9,6 , 7,4 , -0,5, 0,3 , 0,7, Eksport af tjenester, 111,1, -3,4, 1,1 , -2,3, -0,5, -2,6, Privatforbrug, 243,9, 1,1 , 1,8 , 0,9 , -0,4, -0,7, Husholdningernes forbrugsudgifter, 236,5, 1,0 , 1,8 , 0,9 , -0,4, -0,7, Køb af køretøjer, 7,3 , -11,8, -0,8, 2,9 , -3,3, -12,9, Andre varer, 91,2, 2,0 , 1,8 , 1,1 , -0,6, 0,1, Tjenester i alt inkl. turisme, 138,1, 1,1 , 2,0 , 0,7 , -0,1, -0,5, Tjenester i alt, 143,6, 0,7 , 1,9 , 0,6 , 0,0 , -0,6, Turistindtægter (-), 18,2, -0,6, 1,9 , 1,2 , -3,4, -1,3, Turistudgifter (+), 12,7, 4,7 , 3,2 , -0,1, 1,9 , 2,6, NPISH forbrugsudgifter, 2, 7,4 , 2,8 , 1,9 , 0,9 , 0,1 , 0,3, Offentlige forbrugsudgifter, 133,9, 0,4 , 0,7 , 1,0 , 0,2 , -0,1, Bruttoinvesteringer, 110,6, -3,5, 0,4 , 0,3 , 2,4 , -1,4, Faste bruttoinvesteringer, 107,6, 3,1 , 1,5 , -2,9, 2,7 , 1,6, Boliger, 24,4, 4,9 , 2,3 , 4,0 , 0,7 , 0,9, Andet byggeri og anlæg, 25,2, 1,9 , 0,9 , -0,7, 1,8 , 0,0, Maskiner, transportmidler mv., 31,2, 5,2 , 3,1 , -9,2, 7,6 , 2,8, Intellektuelle rettigheder , 26,8, 0,4 , -0,3, -3,0, -0,1, 2,0, Lagerforøgelser mv., 3, 3,0 , -1,3, -0,2, 0,6 , 0,0 , -0,6, Lagerforøgelser, 3, 2,3 , -1,3, -0,2, 0,7 , 0,0 , -0,6, Nettoansk. af værdigenstande, 3, 0,7 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0, Endelig indenlandsk anvendelse, 488,4, -0,2, 1,2 , 0,8 , 0,4 , -0,7, Endelig anvendelse i alt, 4, 784,3, 1,6 , 2,6 , 0,0 , 0,2 , -0,6, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1, 039, 1,4 , 0,8 , 0,2 , 0,1 , 0,7, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 2, 945, 1,6 , 1,6 , 0,4 , 0,4 , 0,4, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, . , 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Stadig stigende beskæftigelse, Beskæftigelsen steg med 11.200 personer i tredje kvartal. Det svarer til 0,4 pct., og dermed fortsætter beskæftigelsen sin fremgang. De præsterede timer steg med 0,7 pct. i tredje kvartal. I årets første tre kvartaler voksede beskæftigelsen med 1,6 pct. i forhold til samme periode sidste år, mens antallet af præsterede timer steg 0,8 pct. , Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Revideret opgørelse af første til tredje kvartal, Med denne offentliggørelse revideres nationalregnskabet for første til tredje kvartal 2017. Disse revisioner har medført, at BNP-væksten er revideret op med 0,1 procentpoint i tredje kvartal, mens den er uændret i første og andet kvartal. Baggrunden for revisionerne er primært nye oplysninger vedrørende betalingsbalance og udenrigshandel, aktiviteten i offentlig forvaltning og service, og de finansielle brancher. Der er ikke foretaget revisioner i de ikke-sæsonkorrigerede tal før 2017. De nye tal kan dog give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og vil normalt medføre mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2014. Den seneste offentliggørelse af , Kvartalsvist nationalregnskab, var i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2017:464, fra 30. november. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., Beskæftigelse, præsterede timer og løn, Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er baseret på kvartalsvækstrater i , Arbejdstidsregnskabet 3. kvt. 2017, , der blev offentliggjort 15. december 2017 i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2017:495, . Opgørelsen af de præsterede timer fordeles over året med forholdet mellem betalte og præsterede timer. Da denne fordeling hverken er tilgængelig for 2016 eller 2017, benyttes fordelingen fra de år, hvor påskens placering ligner beregningsåret mest. For både 2008 og 2013, hvor påsken ligger i første kvartal som i 2016, gælder det dog, at begge år har været ramt af arbejdsmarkedskonflikter i det offentlige, hvorfor de præsterede timers kvartalsfordeling er behæftet med særlig usikkerhed for offentlig forvaltning og service., Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på tallene i , Offentligt kvartalsregnskab 3. kvt. 2017, , der blev offentliggjort 20. december 2017. For kvartalerne i 2017 er realvæksten i det offentlige forbrug baseret på udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling., Byggeri, Det har siden første kvartal ikke været muligt at indhente data for antallet af nyopførte kvadratmeter, som er en hovedkilde til opgørelsen af aktiviteten i , Byggevirksomheden, . Manglende kvadratmeteroplysninger er i vidt omfang erstattet af estimater baseret på byggebeskæftigelsen, hvilket øger usikkerheden på beregningen. Derfor skal disse resultater tolkes med forsigtighed, indtil der på ny foreligger kilder på området. Disse forventes at blive indarbejdet i marts 2018., Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen - offentliggjort 11. december i , Betalingsbalancen over for udlandet oktober 2017, Kvartalsvist nationalregnskab 3. kvt. 2017 revideret, 22. december 2017 - Nr. 509, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. februar 2018, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvist nationalregnskab, Kontakt, Louise Julie Bille, , , tlf. , Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24561

      NYT: Økonomien er i fremgang

      29. september 2017, Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 0,7 pct. i andet kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Det viser den reviderede beregning af det kvartalsvise nationalregnskab for andet kvartal. BNP-væksten er dermed opjusteret med 0,1 procentpoint i forhold til den seneste offentliggørelse. Den samlede vækst for første halvår 2017 i forhold til samme periode sidste år var 2,6 pct., og dermed er den revideret ned med 0,1 procentpoint i forhold til den seneste offentliggørelse. Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden på BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint., Uændret privatforbrug, Der var ingen vækst i privatforbruget i andet kvartal i forhold til første kvartal. Der var fremgang i forbruget af tjenester, mens der omvendt var tilbagegang i anskaffelse af køretøjer og andre varer. Det offentlige forbrug steg med 0,4 pct. i andet kvartal. I årets første halvår steg privatforbruget med 2,3 pct. i forhold til den tilsvarende periode sidste år, mens det offentlige forbrug steg med 1,1 pct. , Fremgang i investeringerne, I andet kvartal steg de faste bruttoinvesteringer med 2,9 pct. Der var fremgang i alle investeringsgrupper, hvor den største stigning var inden for maskiner og transportmidler. Disse består hovedsageligt af importerede varer, og udviklingen , skal derfor ses i lyset af væksten i importen af varer på 1,8 pct, . Fra første halvår 2016 til første halvår 2017 steg de faste bruttoinvesteringer samlet med 2,7 pct. , Stigende import og eksport, Importen steg med 2,1 pct. i andet kvartal, mens eksporten steg med 0,8 pct. Der var fremgang i handlen med både varer og tjenester, hvor handlen med tjenester steg mest. For første halvår var der en årsvækst i importen på 5,5 pct. og eksporten på 5,7 pct. , Danmarks nationalregnskab,  , 2017,  , 2. kvt. , 2. kvt. , 1.-2. kvt. , 1. kvt., 2. kvt.,  , Løbende priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 541,9, 2,7 , 2,6 , 0,5 , 0,7 , Import af varer og tjenester, 249,9, 6,5 , 5,5 , -1,2, 2,1 , Import af varer, 155,2, 8,4 , 7,1 , -0,9, 1,8 , Import af tjenester, 94,7, 3,4 , 2,9 , -1,7, 2,6 , Forsyning i alt, 791,8, 3,9 , 3,5 , -0,1, 1,1 , Eksport af varer og tjenester, 291,2, 5,4 , 5,7 , -0,9, 0,8 , Eksport af varer, 181,0, 5,3 , 5,6 , -0,2, 0,2 , Eksport af tjenester, 110,3, 5,7 , 5,7 , -2,0, 2,0 , Privatforbrug, 253,3, 2,1 , 2,3 , 0,7 , 0,0 , Husholdningernes forbrugsudgifter, 245,2, 2,1 , 2,3 , 0,7 , 0,0 , Køb af køretøjer, 10,1, 1,5 , 4,4 , 4,3 , -1,1, Andre varer, 96,0, 2,2 , 1,9 , 0,9 , -0,4, Tjenester i alt inkl. turisme, 139,2, 2,0 , 2,4 , 0,4 , 0,3 , Tjenester i alt, 140,7, 2,3 , 2,5 , 0,3 , 0,5 , Turistindtægter (-), -12,9, 5,4 , 2,6 , 1,2 , -3,3, Turistudgifter (+), 11,4, 2,5 , 1,7 , -0,5, 1,1 , NPISH forbrugsudgifter, 2, 8,1 , 2,0 , 2,3 , 0,6 , 0,2 , Offentlige forbrugsudgifter, 133,7, 0,8 , 1,1 , 0,8 , 0,4 , Bruttoinvesteringer, 113,5, 6,0 , 3,7 , -1,2, 2,7 , Faste bruttoinvesteringer, 108,7, 4,1 , 2,7 , -2,1, 2,9 , Boliger, 24,5, 3,1 , 3,8 , 3,6 , 1,1 , Andet byggeri og anlæg, 24,3, 1,3 , -0,9, -0,9, 1,8 , Maskiner, transportmidler mv., 33,8, 9,6 , 5,7 , -7,4, 7,3 , Intellektuelle rettigheder , 26,1, 1,1 , 1,5 , -1,7, 0,4 , Lagerforøgelser mv., 3, 4,8 , 0,4 , 0,2 , 0,2 , 0,0 , Lagerforøgelser, 3, 4,0 , 0,3 , 0,2 , 0,2 , 0,0 , Nettoansk. af værdigenstande, 3, 0,8 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , Endelig indenlandsk anvendelse, 500,5, 2,6 , 2,2 , 0,3 , 0,7 , Endelig anvendelse i alt, 4, 791,8, 3,6 , 3,5 , -0,2, 0,7 , Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1, 010,5, 0,1 , 0,5 , 0,2 , 0,0 , Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 2, 926,7, 1,6 , 1,6 , 0,4 , 0,4 , 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, . , 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Opsvinget i beskæftigelsen fortsætter, Beskæftigelsen steg med 10.600 personer i andet kvartal. Det svarer til 0,4 pct., og dermed fortsætter fremgangen i beskæftigelsen. De præsterede timer ændrede sig stort set ikke fra første til andet kvartal. I årets første halvår voksede beskæftigelsen med 1,6 pct. i forhold til samme periode sidste år, og det svarer til ca. 45.000 personer. De præsterede timer steg i samme periode med 0,5 pct., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Revideret opgørelse af første og andet kvartal, Med denne offentliggørelse revideres nationalregnskabet for første og andet kvartal 2017. Disse revisioner har medført, at BNP-væksten er revideret ned med 0,1 procentpoint i første kvartal, mens den omvendt er revideret op med 0,1 i andet kvartal. Baggrunden for revisionerne er primært nye oplysninger vedrørende betalingsbalance og udenrigshandel, aktiviteten i offentlig forvaltning og service, de finansielle brancher og andre servicebrancher. Der er ikke foretaget revisioner i de ikke-sæsonkorrigerede tal før 2017. De nye tal kan dog give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og vil normalt medføre mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2013. Den seneste offentliggørelse af , Kvartalsvist nationalregnskab, var i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 340, fra 31. august. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., BNP fra produktionssiden sæsonkorrigeres mest stabilt, Det kvartalsvise nationalregnskab opgøres og afstemmes i faktiske, ikke-sæsonkorrigerede tal. De enkelte serier sæsonkorrigeres derefter på detaljeret niveau, og sæsonkorrigerede hovedstørrelser dannes ved at aggregere detaljerede serier. Denne metode kaldes indirekte sæsonkorrektion. Det indirekte sæsonkorrigerede BNP, der opgøres fra produktionssiden (tilgangssiden), og det sæsonkorrigerede BNP, der kan opgøres fra efterspørgselssiden (anvendelsessiden), er derfor ikke ens. Forskellen mellem det sæsonkorrigerede BNP fra produktionssiden og det BNP, man kan beregne fra efterspørgselssiden som summen af de sæsonkorrigerede tal for forbrug, investeringer og nettoeksport, kaldes den statistiske diskrepans. BNP fra produktionssiden er mest stabil og derfor valgt som det officielle tal, se nedenstående tabel. Serierne på produktionssiden sæsonkorrigeres mindre detaljeret og har generelt mindre støj end på efterspørgselssiden. , Den statistiske diskrepans i andet kvartal er relativ høj med 0,6 procentpoint, men den bør ikke opfattes som en usikkerhed ved den sæsonkorrigerede BNP-vækst, men i højere grad som en usikkerhed ved fordelingen af BNP-væksten på endelige anvendelser., Ved sæsonkorrektion tages der i et vist omfang højde for påsken, men erfaringen viser, at det kan være vanskeligt at estimere den præcise effekt. Læs mere om sæsonkorrektion i det kvartalsvise nationalregnskab i , notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, ., Mål for kvartalsvis sæsonkorrigeret BNP-vækst, 1993-2016,  , Varians, Korrelation med direkte, sæsonkorrektion, Direkte sæsonkorrektion af BNP, 0,71, Indirekte sæsonkorrektion, produktionssiden (officielt tal), 0,79, 0,96, Indirekte sæsonkorrektion, efterspørgselssiden, 1,02, 0,89, Beskæftigelse, præsterede timer og løn, Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er baseret på kvartalsvækstrater i , Arbejdstidsregnskabet 2. kvt. 2017, , der blev offentliggjort 15. september i , Nyt fra Danmarks Statistik nr. 365, . Opgørelsen af de præsterede timer fordeles over året med forholdet mellem betalte og præsterede timer. Da denne fordeling hverken er tilgængelig for 2016 eller 2017, benyttes fordelingen fra de år, hvor påskens placering ligner beregningsåret mest. For både 2008 og 2013, hvor påsken ligger i første kvartal som i 2016, gælder det dog, at begge år har været ramt af arbejdsmarkedskonflikter i det offentlige, hvorfor de præsterede timers kvartalsfordeling er behæftet med særlig usikkerhed for offentlig forvaltning og service., Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på tallene i , Offentligt kvartalsregnskab 2. kvt. 2017, , der blev offentliggjort 21. september 2017. For kvartalerne i 2017 er realvæksten i det offentlige forbrug baseret på udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling., Byggeri, Statistikken over byggeaktiviteten, som er den væsentligste kilde til opgørelsen af aktiviteten i byggeriet, er fortsat præget af mange forsinkede indberetninger. Derudover er der manglende information på antallet af kvadratmeter for andet kvartal. Der må derfor påregnes , større , usikkerhed i opgørelsen af byggeaktiviteten. , Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen offentliggjort 8. september i , Betalingsbalancen over for udlandet juli 2017, ., Ekstraordinær revision af konto for udland til november, I forbindelse med offentliggørelsen af det årlige nationalregnskab 7. november 2017 revideres konto for udland ekstraordinært for perioden 1966-2004. Sektorregnskaberne revideres tilbage til 1971. Læs om baggrunden og effekten af den kommende revision i , Ekstraordinær revision af konto for udland før 2005, . , Kvartalsvist nationalregnskab 2. kvt. 2017 revideret, 29. september 2017 - Nr. 382, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. november 2017, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvist nationalregnskab, Kontakt, Louise Julie Bille, , , tlf. , Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24559

      NYT: Svag økonomisk udvikling

      30. september 2015, Bruttonationalproduktet (BNP) steg 0,2 pct. i andet kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. BNP-væksten er dermed uændret i forhold til første offentliggørelse. Den indenlandske efterspørgsel steg også med 0,2 pct., mens der var tilbagegang i udenrigshandelen. På produktionssiden var der små positive bidrag fra bl.a. bygge og anlæg, finansiering og forsikring samt råstofindvinding. Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden på BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint., Vækst på 1,8 pct. i første halvår, I årets første halvår steg BNP 1,8 pct. i forhold til samme periode sidste år. Den relativt høje halvårsvækst skal ses på baggrund af et højt aktivitetsniveau med slutningen af 2014 og positive vækstbidrag fra især husholdningernes forbrug og nettoeksporten i første halvår., Husholdningernes forbrug faldt, Husholdningernes forbrug faldt 0,4 pct. i andet kvartal. Købet af køretøjer steg, men andre varer og tjenester faldt. I første halvår steg husholdningernes forbrug 2,3 pct. i forhold til samme periode sidste år. Betragtes husholdningernes forbrug fraregnet el og brændsel, var halvårsvæksten 1,7 pct. Det offentlige forbrug var uændret i andet kvartal i forhold til årets første kvartal men steg 1,4 pct. i forhold til første halvår., Fremgang i transportmiddelinvesteringerne, I andet kvartal steg de faste bruttoinvesteringer med 0,7 pct. I forhold til første halvår sidste år voksede investeringerne med 1,2 pct. Transportmiddelinvesteringerne steg kraftigt med 9,5 pct. i andet kvartal og 12,4 pct. i første halvår. Fraregnet transportmidler faldt investeringerne i andet kvartal, mens de var uændrede i første halvår i forhold til samme periode sidste år., Faldende udenrigshandel, Der var fald i eksporten og importen i andet kvartal. Eksporten faldt 2,0 pct. og importen 2,7 pct. Både udenrigshandelen med varer og tjenester gik tilbage. I første halvår samlet var der svag tilbagegang i importen i forhold til samme periode sidste år. Til gengæld steg eksporten i denne periode som følge af en pæn fremgang i første kvartal. Der var tilbagegang i importen og eksporten af tjenester, mens udenrigshandelen med varer steg i første halvår. Den samlede eksport bidrog med 0,9 procentpoint til væksten i BNP i første halvår, mens importen bidrog med 0,1 procentpoint. , Beskæftigelsen steg, Beskæftigelsen steg 0,3 pct. i andet kvartal. Præsterede timer faldt 1,4 pct., men kvartalsvæksten kan være svær at fortolke pga. påskens placering. Se mere under , Særlige forhold, . I årets første halvår voksede både beskæftigelsen og antallet af præsterede timer 0,9 pct. i forhold til samme periode sidste år., Danmarks nationalregnskab,  , 2015,  , 2. kvt. , 2. kvt. , 1.-2. kvt. , 1. kvt., 2. kvt.,  , Løbende priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 496,4, 1,8, 1,8, 0,6, 0,2, Import af varer og tjenester, 237,4, -2,0, -0,4, 0,3, -2,7, Import af varer, 147,8, -0,4, 1,6, 1,6, -2,1, Import af tjenester, 89,7, -4,8, -3,7, -1,7, -3,8, Forsyning i alt, 733,8, 0,5, 1,1, 0,5, -0,8, Eksport af varer og tjenester, 267,9, 0,3, 1,2, 2,4, -2,0, Eksport af varer, 162,5, 2,0, 3,8, 4,9, -1,6, Eksport af tjenester, 105,4, -2,4, -2,7, -1,4, -2,7, Husholdningernes forbrugsudgifter, 231,6, 1,8, 2,3, 0,7, -0,4, Køb af køretøjer, 9,4, 6,6, 2,0, 2,6, 3,6, Andre varer, 92,5, 1,5, 2,8, 0,7, -1,0, Tjenester inkl. turisme, 129,6, 1,8, 2,0, 0,7, -0,3, NPISH forbrugsudgifter, 2, 7,7, 1,8, 1,1, 0,5, 0,9, Offentlige forbrugsudgifter, 130,3, 1,6, 1,4, 1,2, 0,0, Faste bruttoinvesteringer, 91,8, 1,3, 1,3, -2,9, 0,7, Boliger, 18,4, -3,7, -3,0, -1,9, -0,9, Andet byggeri og anlæg, 19,3, 1,9, 2,3, -9,3, 1,1, Maskiner, transportmidler mv., 29,8, 5,1, 4,1, -0,8, 2,5, Intellektuelle rettigheder , 24,3, 0,6, 0,8, -0,2, -0,4, Lagerforøgelser mv., 3, 4,5, -0,7, -0,9, -0,6, 0,3, Endelig anvendelse i alt, 4, 733,8, 0,7, 1,1, 0,6, -0,6, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 999, -0,2, 0,9, 1,0, -1,4, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 2, 808, 0,9, 0,9, 0,2, 0,3, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, . , 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., TEMA: Overhæng og eksempler på årsvækst i 2015, Når økonomien vokser gennem året og slutter på et relativt højt aktivitetsniveau, så skal der ikke så meget til i det efterfølgende år for at generere en pæn årsvækst. Det er det såkaldte overhæng, som nedenstående figur illustrerer. Her vises med en blå kurve udviklingen i BNP fra første kvartal 2011 til andet kvartal 2015. De vandrette grå streger markerer årets gennemsnitlige BNP. Som det kan ses i figuren, lå BNP i slutningen af 2014 og starten af 2015 over årets gennemsnit i 2014., Hvis den årlige vækst for andet halvår 2015 skal ende på 1,8 pct. ligesom i første halvår, og der forudsættes en jævn vækst resten af året, kræver det en sæsonkorrigeret kvartalsvækst på 0,6 pct. i tredje og fjerde kvartal. Dette er illustreret ved den grønne stiplede kurve. Hvis der i stedet antages uændret BNP i tredje og fjerde kvartal, som vist i figuren med den orange stiplede kurve, vil den årlige BNP-vækst i 2015 blive 1,4 pct. Årsagerne til, at årsvæksten ender op på 1,4 pct. - trods nulvækst i to kvartaler og den relativt lave vækst i andet kvartal - er dels væksten i første kvartal, dels at BNP i slutningen af 2014 lå 0,6 pct. over årets gennemsnit. Forskellen mellem årets gennemsnit og BNP-niveauet i slutningen af året kaldes overhæng., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Revideret opgørelse af første og andet kvartal, Med denne offentliggørelse revideres nationalregnskabet for første og andet kvartal 2015. Disse revisioner har medført, at BNP-væksten er revideret op med 0,1 procentpoint i første kvartal, mens den er uændret i andet kvartal. Baggrunden for revisionerne er primært nye oplysninger vedrørende betalingsbalance og udenrigshandel, aktiviteten i finansielle brancher og andre servicebrancher samt industriproduktionen. Den seneste offentliggørelse af det kvartalsvise nationalregnskab var i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 2015:412, fra 31. august 2015. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på tallene i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 2015:462, , , Kvartalsvise offentlige finanser 2. kvt. 2015, , der blev offentliggjort 25. september. For kvartalerne i 2015 er det reale offentlige forbrug fremskrevet med udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudviklingen., Beskæftigelse, præsterede timer og løn, Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er baseret på kvartalsvækstrater i , Arbejdstidsregnskabet 2. kvt. 2015, , der blev offentliggjort 15. september i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 2015:440, . Den sæsonkorrigerede kvartalsvise udvikling i de præsterede timer kan være særligt påvirket af påskens placering. For helt at undgå en eventuel påskeeffekt kan den årlige vækst for første halvår betragtes., Sæsonkorrektion og påsken, Ved betragtning af den kvartalsvise udvikling bør man være opmærksom på påskens placering. Ved sæsonkorrektion tages i et vist omfang højde for påsken, men erfaringen viser, at det kan være vanskeligt at estimere den præcise effekt. Læs mere om sæsonkorrektion i det kvartalsvise nationalregnskab i , notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, ., Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på grundlag af den opgørelse af betalingsbalancen, som blev offentliggjort 8. september i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 2015:426, , Betalingsbalancen over for udlandet juli 2015, ., Firmaernes køb og salg, Statistikken over virksomhedernes køb og salg er som følge af reglerne for momsindberetning behæftet med en vis usikkerhed. Dette påvirker opgørelsen af aktiviteten i markedsmæssige serviceerhverv og husholdningernes forbrug af visse tjenesteydelser. Den seneste offentliggørelse af firmaernes køb og salg var , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 2015:439, fra 14. september., Byggeri, Statistikken over byggeaktiviteten, som er den væsentligste kilde til opgørelsen af aktiviteten i byggeriet, er fortsat præget af mange forsinkede indberetninger. Der må derfor påregnes nogen usikkerhed i opgørelsen af byggeaktiviteten., Kvartalsvist nationalregnskab 2. kvt. 2015 revideret, 30. september 2015 - Nr. 470, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. november 2015, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvist nationalregnskab, Kontakt, Louise Julie Bille, , , tlf. , Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24046

      NYT: Den økonomiske fremgang fortsætter

      31. august 2016, Bruttonationalproduktet (BNP) steg 0,5 pct. i andet kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Det viser foreløbige beregninger. BNP-væksten blev især understøttet af fortsat fremgang i det offentlige forbrug og eksporten. Den samlede indenlandske efterspørgsel faldt med 0,5 pct. på trods af den større offentlige forbrugsvækst. Dette skyldtes tilbagegang i investeringerne og især lageropbygningen samt en lav vækst i det private forbrug. Den svage udvikling i den indenlandske efterspørgsel gav sig også udslag i et større fald i vareimporten. Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden på BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint., Dansk tilbagegang i andet halvår 2015 giver vækstefterslæb, Den danske BNP-vækst i andet kvartal lå i den høje ende, når der sammenlignes med USA og det samlede EU. Væksten var på 0,4 pct. i EU og 0,3 pct. i USA. Det samme gjorde sig gældende i første kvartal, hvor den danske vækst også lå over væksten i EU og USA. Den pæne fremgang i dansk økonomi i første halvår skal dog ses i lyset af tilbagegangen i andet halvår 2015. Således halter dansk økonomi en del bagud, når der ses på væksten for første halvår 2016 i forhold til samme periode året før. Her var den årlige vækst for Danmark kun 0,3 pct., mens væksten i den tilsvarende periode var 1,8 pct. for EU og 1,4 pct. for USA. Selv hvis dansk økonomi oplever samme høje kvartalsvækst i andet halvår 2016 som i første halvår, vil den samlede årsvækst kun komme op på 1,2 pct., Lille stigning i husholdningernes forbrug, Husholdningernes forbrug steg med 0,2 pct. i andet kvartal. Der var en fremgang for køb af køretøjer på 3,7 pct., mens der var et lille fald i forbruget af øvrige varer og en lille stigning i forbruget af tjenester. Det offentlige forbrug steg 1,2 pct. i andet kvartal. , I årets første halvår steg husholdningernes forbrug med 2,0 pct. i forhold til samme periode sidste år, , mens det offentlige forbrug var omtrent uændret med en lille tilbagegang på 0,1 pct., Tilbagegang i investeringerne, I andet kvartal faldt de faste bruttoinvesteringer med 0,9 pct. Især tilbagegang for investeringerne i byggeri og anlæg bidrog til faldet, men også investeringer i maskiner og intellektuelle rettigheder gik tilbage. For det første halvår steg investeringerne 1,4 pct. i forhold til samme periode året før. En kraftig tilbagegang i skibsinvesteringerne prægede den årlige udvikling. Der var således en årlig vækst på 3,6 pct. i første halvår, når der ses bort fra transportmiddelinvesteringer., Stigende eksport, Eksporten steg med 0,8 pct. i andet kvartal, mens der var en tilbagegang i importen på 0,7 pct. Der var en lille stigning i vareeksporten og et større fald i vareimporten. For både eksporten og importen var der en pæn fremgang i handelen med tjenester. For første halvår var der et årligt fald i eksporten på 1,4 pct., mens der var en lille stigning i importen på 0,2 pct., Fortsat beskæftigelsesfremgang, Beskæftigelsen steg 0,5 pct. i andet kvartal, og de præsterede timer steg 1,3 pct. Kvartalsvæksten for de præsterede timer kan dog være svær at fortolke pga. påskens placering. Se mere under, Særlige forhold, . I årets første halvår voksede beskæftigelsen med 1,7 pct. svarende til ca. 46.000 personer i forhold til samme periode sidste år, mens de præsterede timer steg med 1,9 pct., Danmarks nationalregnskab,  , 2016,  , 2. kvt. , 2. kvt. , 1.-2. kvt. , 1. kvt., 2. kvt.,  , Løbende priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 507,0, 0,4 , 0,3 , 0,7 , 0,5, Import af varer og tjenester, 228,0, 0,4 , 0,2 , 0,2 , -0,7, Import af varer, 141,4, -1,5, -1,0, -1,2, -2,4, Import af tjenester, 86,6, 3,6 , 2,2 , 2,6 , 2,0, Forsyning i alt, 735,0, 0,4 , 0,3 , 0,5 , 0,1 , Eksport af varer og tjenester, 256,5, -0,2, -1,4, 0,5 , 0,8, Eksport af varer, 163,4, -0,3, -1,9, 1,2 , 0,3, Eksport af tjenester, 93,1, 0,0 , -0,5, -0,5, 1,7 , Husholdningernes forbrugsudgifter, 235,6, 2,0 , 2,0 , 0,6 , 0,2, Køb af køretøjer, 10,0, 9,4 , 9,0 , 1,3 , 3,7 , Andre varer, 91,9, 1,1 , 1,5 , 0,4 , -0,3, Tjenester inkl. turisme, 133,8, 2,2 , 2,0 , 0,7 , 0,3, NPISH forbrugsudgifter, 2, 7,7 , 3,1 , 2,7 , -1,3, 1,3 , Offentlige forbrugsudgifter, 133,4, 0,8 , -0,1, 0,9 , 1,2, Faste bruttoinvesteringer, 99,1, 0,5 , 1,4 , 0,6 , -0,9, Boliger, 20,6, 2,8 , 3,4 , 3,5 , -0,8, Andet byggeri og anlæg, 21,4, -3,2, -1,0, 0,6 , -2,6, Maskiner, transportmidler mv., 32,0, -2,6, -1,6, -1,5, -0,1, Intellektuelle rettigheder , 25,1, 5,8 , 5,6 , 0,6 , -0,5, Lagerforøgelser mv., 3, 2,7 , -0,8, -0,1, -0,2, -0,7, Endelig anvendelse i alt, 4, 735,0, 0,5 , 0,3 , 0,4 , 0,0, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1, 116, 3,2 , 1,9 , 0,3 , 1,3, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 2, 857, 1,8 , 1,7 , 0,5 , 0,5, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, . , 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Første offentliggørelse af nationalregnskabet for andet kvartal 2016, Dette er den første offentliggørelse af nationalregnskabet for andet kvartal 2016. Der er foretaget revisioner i første kvartal primært på baggrund af reviderede tal for betalingsbalancen og byggevirksomheden. For betalingsbalancens vedkommende var der tale om en nedjustering af nettoeksporten på knap 2,2 mia. kr. i første kvartal. Omtrent halvdelen af denne nedjustering omhandlede skibe, hvilket medførte en tilsvarende opjustering af transportmiddelinvesteringerne. Der er ikke foretaget revisioner i de ikke-sæsonkorrigerede tal tilbage i tiden. De nye tal kan dog give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og vil normalt medføre mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2013. Den seneste offentliggørelse af , Kvartalsvist nationalregnskab, var i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 296, fra 30. juni 2016. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., Firmaernes køb og salg, Til opgørelsen af nationalregnskabet for andet kvartal bruges en foreløbig, intern version af , Firmaernes køb og salg, . Statistikken over , Firmaernes køb og salg, , som er baseret på momsindberetninger til SKAT, offentliggøres først til september på grund af den senere indberetningsfrist for juni måned. Der er derfor foretaget skønsmæssige opjusteringer for aktiviteten i markedsmæssige serviceerhverv og husholdningernes forbrug af visse tjenesteydelser, hvorfor nationalregnskabet for andet kvartal må forventes at være behæftet med større usikkerhed end normalt på disse områder., Beskæftigelse, præsterede timer og løn, Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er baseret på en foreløbig, intern version af , Arbejdstidsregnskabet, . , Den sæsonkorrigerede kvartalsvise udvikling i de præsterede timer kan være særligt påvirket af påskens placering. For helt at undgå en eventuel påskeeffekt kan den årlige vækst for første halvår betragtes samlet., Sæsonkorrektion og påsken, Ved sæsonkorrektion tages der i et vist omfang højde for påsken, men erfaringen viser, at det kan være vanskeligt at estimere den præcise effekt. Læs mere om sæsonkorrektion i det kvartalsvise nationalregnskab i , notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, ., Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på foreløbige regnskabsoplysning-er fra stat, regioner og kommuner. For kvartalerne i 2016 er realvæksten i det offentlige forbrug baseret på udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling., Byggeri, Statistikken over byggeaktiviteten, som er den væsentligste kilde til opgørelsen af aktiviteten i byggeriet, er fortsat præget af mange forsinkede indberetninger. Der må derfor påregnes , nogen , usikkerhed i opgørelsen af byggeaktiviteten. Ydermere er tallene for fjerde kvartal 2015 til andet kvartal 2016 påvirket af manglende indberetninger fra Aarhus Kommune. Læs mere i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 333, , Byggevirksomheden 2. kvt. 2016, ., Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på grundlag af den opgørelse af betalingsbalancen, som blev offentliggjort 9. august i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 338, , Betalingsbalancen over for udlandet juni 2016, ., Kvartalsvist nationalregnskab 2. kvt. 2016, 31. august 2016 - Nr. 365, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. september 2016, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvist nationalregnskab, Kontakt, Louise Julie Bille, , , tlf. , Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=21011

      NYT: Svag økonomisk udvikling

      31. august 2015, Ændret 31. august 2015 kl. 11:42, Der er desværre konstateret fejl i tabellen i denne Nyt-artikel, idet de årlige vækstrater i tabel og tekst var baseret på ikke-sæsonkorrigerede tal og ikke som angivet på sæsonkorrigerede tal. De kvartalsvise vækstrater er korrekte. Statistikbanken er ikke berørt. De rettede tal er markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Bruttonationalproduktet (BNP) steg 0,2 pct. i andet kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonudsving. Det viser foreløbige beregninger. Der var små positive bidrag fra produktionen i bl.a. industrien, bygge og anlæg og råstofindvinding. I årets første halvår steg BNP med 1,7 pct. i forhold til samme periode sidste år. Den relativt høje halvårsvækst skal ses på baggrund af et højt aktivitetsniveau mod slutningen af 2014 og en pæn vækst i første kvartal i år. Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden på BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint., Højere vækst i USA end i EU, USA's BNP voksede 0,6 pct. i andet kvartal, mens væksten i EU var 0,4 pct. I første halvår var væksten i EU i forhold til samme periode sidste år på niveau med halvårsvæksten i Danmark, mens der i USA var en halvårsvækst på 2,6 pct. I juli offentliggjorde USA reviderede tal tilbage til første kvartal 2011. Tallene viser en lavere vækst i perioden 2011-2014 og højere vækst i første kvartal 2015 end hidtil antaget., Fald i husholdningernes forbrug, Husholdningernes forbrug faldt 0,5 pct. i andet kvartal. Købet af køretøjer steg, men andre varer og tjenester faldt. I første halvår steg husholdningernes forbrug , 2, ,, 1, pct. i forhold til samme periode sidste år., Betragtes husholdningernes forbrug eksklusive el og brændsel, var halvårsvæksten 1,5 pct. , Det offentlige forbrug faldt 0,2 pct. i andet kvartal, men steg 1,3 pct. i forhold til første halvår 2014. , Beskeden vækst i investeringerne, I andet kvartal steg de faste bruttoinvesteringer med 0,8 pct. Der var især fremgang i transportmiddelinvesteringer, men også bygge- og anlægsinvesteringerne steg. Investeringer i maskiner og intellektuelle rettigheder gik tilbage. Investeringerne eksklusive transportmidler faldt 0,4 pct. i andet kvartal. I forhold til første halvår sidste år voksede investeringerne samlet set med 1,2 pct. Også halvårsvæksten er primært drevet af transportmiddelinvesteringer. Ses der således bort fra transportmidler, var investeringerne uændrede i første halvår i forhold til samme periode sidste år. , Faldende udenrigshandel, Der var fald i eksporten og importen i andet kvartal. Eksporten faldt 2,2 pct. og importen 3,4 pct. Både udenrigshandlen med varer og tjenester gik tilbage. Betragtes udviklingen i første halvår i forhold til samme periode sidste år steg eksporten, 0,4, pct. i første halvår, mens importen faldt 1,5 pct. Der var tilbagegang i importen og eksporten af tjenester. Til gengæld steg udenrigshandlen med varer i den periode., Svag stigning i beskæftigelsen, Beskæftigelsen steg 0,2 pct. i andet kvartal. I årets første halvår voksede beskæftigelsen 0,9 pct. i forhold til samme periode sidste år, mens antallet af præsterede timer steg 0,8 pct. , Danmarks nationalregnskab,  , 2015,  , 2. kvt. , 2. kvt. , 1.-2. kvt. , 1. kvt., 2. kvt.,  , Løbende priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst, 1,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 495,6, 1,8, 1,7, 0,5, 0,2, Import af varer og tjenester, 234,4, -3,5, -1,5, -0,2, -3,4, Import af varer, 145,3, -2,3, 0,4, 1,1, -3,2, Import af tjenester, 89,1, -5,7, -4,8, -2,5, -3,9, Forsyning i alt, 730,0, 0,0, 0,7, 0,3, -1,0, Eksport af varer og tjenester, 265,8, -0,5, 0,4, 1,8, -2,2, Eksport af varer, 161,8, 1,6, 3,4, 4,5, -1,7, Eksport af tjenester, 104,0, -3,9, -4,1, -2,3, -3,0, Husholdningernes forbrugsudgifter, 230,7, 1,5, 2,1, 0,6, -0,5, Køb af køretøjer, 9,4, 6,2, 1,8, 2,5, 3,4, Andre varer, 92,3, 1,2, 2,7, 0,6, -1,1, Tjenester inkl. turisme, 129,1, 1,4, 1,7, 0,4, -0,3, NPISH forbrugsudgifter, 2, 7,6, 1,4, 0,8, 0,4, 0,6, Offentlige forbrugsudgifter, 130,3, 1,4, 1,3, 1,2, -0,2, Faste bruttoinvesteringer, 91,5, 1,3, 1,2, -3,1, 0,8, Boliger, 18,6, -2,1, -2,1, -1,6, 0,3, Andet byggeri og anlæg, 19,2, 1,4, 2,0, -9,4, 0,6, Maskiner, transportmidler mv., 29,8, 5,5, 3,9, -1,7, 3,0, Intellektuelle rettigheder , 23,8, -0,6, 0,2, -0,5, -1,2, Lagerforøgelser mv., 3, 4,1, -0,8, -0,9, -0,6, 0,2, Endelig anvendelse i alt, 4, 730,0, 0,2, 0,7, 0,2, -0,8, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 999, -0,3, 0,8, 1,0, -1,5, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 2, 807, 0,9, 0,9, 0,2, 0,2, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før., 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger., 3, Bidrag til BNP-væksten., 4, Afviger i sæsonkorrigeret realvækst fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektionsmetode - se evt. mere i notatet., 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Første offentliggørelse af nationalregnskabet for andet kvartal 2015, Dette er den første offentliggørelse af nationalregnskabet for andet kvartal 2015. Der er foretaget revisioner i første kvartal primært på baggrund af reviderede tal for betalingsbalancen og en korrektion af husholdningernes energiforbrug. Derudover er der foretaget korrektioner af en overførselspost i 2014 for at sikre fuld konsistens mellem betalingsbalancen og institutionelle sektorer. Revisionerne har ikke påvirket BNP-væksten. Den seneste offentliggørelse af det kvartalsvise nationalregnskab var , Nyt fra Danmarks Statistik, 2015:335, fra 30. juni 2015. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på foreløbige regnskabsoplysninger fra stat, regioner og kommuner. For kvartalerne i 2015 er det reale offentlige forbrug fremskrevet med udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudviklingen., Beskæftigelse, præsterede timer og løn, Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er lavet med udgangspunkt i en foreløbig, intern version af det arbejdstidsregnskab, der udkommer 15. september 2015. Den sæsonkorrigerede kvartalsvise udvikling i de præsterede timer kan være særligt påvirket af påskens placering. For helt at undgå en eventuel påskeeffekt kan den årlige vækst for første halvår betragtes., Sæsonkorrektion og påsken, Ved betragtning af den kvartalsvise udvikling bør man være opmærksom på påskens placering. Ved sæsonkorrektion tages i et vist omfang højde for påsken, men erfaringen viser, at det kan være vanskeligt at estimere den præcise effekt. Læs mere om sæsonkorrektion i det kvartalsvise nationalregnskab i , notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, ., Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance for seneste kvartal på grundlag af den opgørelse af betalingsbalancen, som blev offentliggjort 10. august i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2015:386, , Betalingsbalancen over for udlandet juni 2015, Firmaernes køb og salg, Statistikken over firmaernes køb og salg er som følge af reglerne for momsindberetning behæftet med større usikkerhed end normalt - se , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 393, , Firmaernes køb og salg juni 2015., Dette påvirker opgørelsen af aktiviteten i markedsmæssige serviceerhverv og husholdningernes forbrug af visse tjenesteydelser., Byggeri, Statistikken over byggeaktiviteten, som er den væsentligste kilde til opgørelsen af aktiviteten i byggeriet, er fortsat præget af mange forsinkede indberetninger. Der må derfor påregnes nogen usikkerhed i opgørelsen af byggeaktiviteten., Kvartalsvist nationalregnskab 2. kvt. 2015, 31. august 2015 - Nr. 412, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. september 2015, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvist nationalregnskab, Kontakt, Louise Julie Bille, , , tlf. , Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19139

      NYT: Høj BNP-vækst trukket af eksporten

      30. september 2019, Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 0,9 pct. i andet kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Det viser den reviderede beregning af det kvartalsvise nationalregnskab for andet kvartal. Det er især eksporten, herunder industrivarer og søtransporttjenester, der bidrog mest til BNP-væksten. BNP-væksten i andet kvartal er revideret op med 0,1 procentpoint i forhold til den seneste offentliggørelse. Det kan være mere stabilt at se samlet på væksten for halvåret. Væksten for første halvår 2019 blev 2,3 pct. i forhold til første halvår 2018 og er dermed revideret op med 0,2 procentpoint i forhold til den seneste offentliggørelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Pæn fremgang i husholdningernes forbrug, I andet kvartal voksede husholdningernes forbrugsudgift med 0,5 pct. Et højt energiforbrug bidrog særligt til forbrugsvæksten, mens et svagt bilkøb, der faldt med 15,9 pct. i andet kvartal, bidrog negativt. Fraregnet bilkøb steg forbruget med 1,2 pct. i årets andet kvartal. Det offentlige forbrug var omtrent uændret med en vækst på 0,1 pct. i andet kvartal., Tilbagegang i investeringerne, De faste bruttoinvesteringer faldt med 0,3 pct. i andet kvartal og er dermed revideret op i forhold til seneste offentliggørelse. Der var stigning i bygge- og anlægsinvesteringer og investeringer i intellektuelle rettigheder, mens investeringerne i transportmidler og maskiner gik tilbage., Stigning i beskæftigelse og timer, Beskæftigelsen steg med 0,2 pct. i andet kvartal, mens de præsterede timer steg med 0,1 pct. Både beskæftigelsen og de præsterede timer er revideret ned med 0,1 procentpoint i forhold til den seneste offentliggørelse, ., Danmarks nationalregnskab,  , 2019,  , 2. kvt. , 2. kvt. , 1.-2. kvt. , 1. kvt., 2. kvt.,  , Løbende priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 579,5, 2,6 , 2,3 , 0,3 , 0,9, Import af varer og tjenester, 280,2, -3,6, -2,1, 1,4 , 0,1, Import af varer, 167,2, -5,0, -2,6, 0,9 , -0,9, Import af tjenester, 112,9, -1,3, -1,2, 2,2 , 1,7, Forsyning i alt, 859,7, 0,5 , 0,8 , 0,7 , 0,6, Eksport af varer og tjenester, 322,9, 6,8 , 4,3 , 0,3 , 3,8, Eksport af varer, 207,5, 11,2, 8,4 , 1,5 , 4,2, Eksport af tjenester, 115,4, -0,8, -2,7, -1,8, 2,9, Privatforbrug, 267,9, 0,8 , 0,7 , 0,2 , 0,4, Husholdningernes forbrugsudgifter, 259,4, 0,8 , 0,7 , 0,2 , 0,5, Køb af køretøjer, 10,5, -12,0, -4,7, 16,9, -15,9, Andre varer, 102,5, 0,7 , -0,1, -1,2, 1,2, Tjenester i alt inkl. turisme, 146,4, 1,9 , 1,7 , 0,0 , 1,2, Tjenester i alt, 148,8, 2,0 , 1,9 , 0,1 , 1,1, Turistindtægter (-), -14,7, 2,1 , 1,1 , -0,3, -1,2, Turistudgifter (+), 12,2, 0,0 , -1,9, -0,4, 2,8, NPISH forbrugsudgifter, 2, 8,5 , 0,7 , 0,9 , 0,1 , 0,0, Offentlige forbrugsudgifter, 139,0, 0,1 , -0,1, -0,2, 0,1, Bruttoinvesteringer, 130,1, -12,7, -5,8, 2,2 , -2,7, Faste bruttoinvesteringer, 123,4, -11,0, -5,7, 2,0 , -0,3, Boliger, 27,9, 2,7 , 3,0 , 1,7 , 0,5, Andet byggeri og anlæg, 33,1, 3,6 , 6,1 , -0,3, 2,4, Maskiner, transportmidler mv., 32,7, -33,9, -22,2, 3,7 , -4,7, Intellektuelle rettigheder , 29,8, -1,7, -2,1, 2,8 , 1,1, Lagerforøgelser mv., 3, 6,6 , -0,4, 0,1 , 0,1 , -0,6, Lagerforøgelser, 3, 6,0 , -0,4, 0,1 , 0,1 , -0,6, Nettoansk. af værdigenstande, 3, 0,6 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0, Endelig indenlandsk anvendelse, 536,9, -2,9, -1,1, 0,5 , -0,4, Endelig anvendelse i alt, 4, 859,7, 0,5 , 0,8 , 0,4 , 1,1, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1027,4, 0,3 , 0,4 , -0,2, 0,1, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 3011,2, 1,1, 1,2, 0,3 , 0,2, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, . , 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Se flere tal fra på tirsdag, Flere detaljer og oversigtstabeller er gratis tilgængelige som pdf-filer 3. oktober: Kvartalvise tabeller i offentliggørelsen , Nationalregnskab og offentlige finanser 2019:9, (Statistiske Efterretninger)., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Revideret offentliggørelse af nationalregnskabet for andet kvartal 2019, Med denne offentliggørelse revideres nationalregnskabet for første og andet kvartal 2019. I forhold til den seneste offentliggørelse, , Kvartalsvist nationalregnskab, 2. kvt 2019, ,, er BNP-væksten revideret op med 0,1 procentpoint i både første og andet kvartal 2019. Revisionerne skyldes primært nye oplysninger for 2019 vedrørende betalingsbalance og udenrigshandel, de finansielle brancher, bygge og anlæg og de markedsmæssige serviceerhverv. De nye tal kan desuden give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og vil normalt føre til mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2016. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., Sæsonkorrektion og påsken, Ved sæsonkorrektion tages der i et vist omfang højde for påsken, men erfaringen viser, at det kan være vanskeligt at estimere den præcise effekt. I 2018 var påskedag placeret 1. april, hvilket beregningsteknisk medfører at der kun korrigeres for påsken i første kvartal. Dermed er de sæsoneffekter der må forventes at være på påskedag og anden påskedag ikke korrigeret i tallene for andet kvartal 2018, men derimod placeret i første kvartal. Når der ses på væksten i andet kvartal 2019 i forhold til andet kvartal 2018, vil niveauet i 2018 derfor kunne virke kunstigt lavt. Det omvendte kan gøre sig gældende i første kvartal. Derfor kan det være mere retvisende at se på den samlede vækst i første halvår 2019 i forhold til første halvår 2018. Læs mere om sæsonkorrektion af det kvartalsvise nationalregnskab i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, ., Beskæftigelse, præsterede timer og løn, Udviklingen i nationalregnskabets løn, beskæftigelse og præsterede timer følger som hovedregel udviklingen i , Arbejdstidsregnskabet 2. kvt. 2019, for de ikke-sæsonkorrigerede værdier. Som omtalt i , Beskæftigelse for lønmodtagere marts 2019, , er der i arbejdsmarkedsstatistikkerne fra og med 2019 indført ændrede brancheplaceringer for visse dele af de største virksomheder i Danmark. Disse ændringer er neutraliseret i nationalregnskabets branchefordeling for at fastholde sammenligneligheden med brancheplaceringerne i resten af nationalregnskabet., Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på , Offentligt kvartalsregnskab 2. kvt. 2019, , der blev offentliggjort 24. september. Realvæksten i det offentlige forbrug er ikke i forventet omfang beregnet med mængden af de leverede ydelser (outputmetoden). Grundet ændringer af væsentlige datakilder på sundheds- og uddannelsesområdet er ca. 40 pct. af det individuelle (ikke-markedsmæssige) offentlige forbrug i 2018 beregnet med udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling (inputmetoden). Læs mere om forskellen mellem de to metoder i notatet , Måling af realvæksten i det offentlige forbrug, . Det forventes, at disse områder beregnes med outputmetoden i , Nationalregnskabet 2018 november-version, , som udkommer 7. november 2019. I 2019 er realvæksten i det offentlige forbrug udelukkende baseret på udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling., Byggeri, Grundet usikre oplysninger for de påbegyndte kvadratmeter i BBR, er der i opgørelsen af produktion og investeringer i byggeriet inddraget andre tilgængelige oplysninger om beskæftigelse og omsætning i bygge- og anlægsbranchen., Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen offentliggjort 9. september i , Betalingsbalancen over for udlandet juli 2019, . I nationalregnskabet er der kun indarbejdet tal for 2019, mens der i betalingsbalancen også er enkelte revisioner i 2018., Nyt om periodisering af den ekstraordinære indtægt i 2017, Der vil blive foretaget en periodisering af den større enkeltstående betaling fra udlandet for brug af danskejet patent, som i øjeblikket er placeret i første kvartal 2017. Det vurderes nu, at der foreligger tilstrækkelige oplysninger til at foretage en statistisk robust afgrænsning af perioden. Den nye periodisering vil blive indarbejdet i betalingsbalancen, der udkommer 9. oktober 2019 og efterfølgende i det årlige nationalregnskab, som offentliggøres 7. november 2019 og det kvartalsvise nationalregnskab den 29. november 2019. Denne revision alene kan forventes at sænke væksten i 2017 og samtidigt løfte den i 2018 og påvirke væksten negativt i 2019. Vær opmærksom på, at der også forventes andre revisioner af betalingsbalance og nationalregnskab i forbindelse med ovennævnte udgivelser. Se mere om det ekstraordinære forhold i 2017 i notatet , Nyt om periodisering af den ekstraordinære indtægt i 2017, ., Ny offentliggørelsesrytme i nationalregnskabet, I 2020 vil nationalregnskabet overgå til ny offentliggørelsesrytme af årstal. De nuværende fire års-versioner, der offentliggøres i februar, marts, juni og november, bliver reduceret til tre, nemlig februar, marts og juni. Dermed fremrykkes den årlige offentliggørelse af et nyt endeligt år og genberegning af de to foreløbige år fra november til juni, og der offentliggøres derfor ikke nye årstal i november. Læs mere om den nye offentliggørelsesrytme i notatet , Nationalregnskabet fremrykkes fra og med 2020, ., Kvartalsvist nationalregnskab 2. kvt. 2019 revideret, 30. september 2019 - Nr. 361, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. november 2019, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvist nationalregnskab, Kontakt, Louise Julie Bille, , , tlf. , Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29015

      NYT: Fremgang i dansk økonomi fortsætter

      30. november 2016, Bruttonationalproduktet (BNP) steg 0,4 pct. i tredje kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Det viser foreløbige beregninger. Den økonomiske fremgang er understøttet af vækst i det offentlige forbrug og udvikling i lagrene. Investeringer og privatforbrug var omtrent uændrede. Stigningen i BNP skyldes især fremgang i industrien og i de finansielle brancher. Der har været fremgang i de tre første kvartaler af 2016. I årets første tre kvartaler samlet steg BNP med 0,8 pct. i forhold til samme periode sidste år. Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden på BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint. BNP-væksten ligger 0,2 procentpoint højere end BNP-indikatorens bud, se , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 477, fra 15. november., Fremgang i EU og USA, Der var en økonomisk fremgang på 0,4 pct. i EU og på 0,7 pct. i USA i tredje kvartal, . , Dermed er udviklingen i dansk økonomi omtrent på niveau med udviklingen i EU i tredje kvartal., Afdæmpet privatforbrug og vækst i det offentlige forbrug, Privatforbruget var uændret i tredje kvartal, mens det offentlige forbrug steg 1,4 pct. På trods af fald i køb af køretøjer og andre varer, blev privatforbruget holdt oppe af en stigning i forbruget af tjenester. I , årets første tre kvartaler , er privatforbruget steget 2,1 pct. og det offentlige forbrug med 0,4 pct. , Tilbagegang i investeringerne, I tredje kvartal faldt de faste bruttoinvesteringer med 0,1 pct. Der var især tilbagegang i investeringer i boliger, mens der var en pæn fremgang for investeringer , i transportmidler, hvilket skyldes en markant vækst i skibsinvesteringer. Hvis der ses bort fra transportmidler, faldt de samlede investeringer med 1,2 pct. , I , årets første tre kvartaler er de faste bruttoinvesteringer steget med 3,1 pct., Olie og skibe giver fremgang i vareimporten, Importen steg med 0,8 pct. i tredje kvartal på grund af en pæn vækst i vareimporten, som hovedsageligt skyldes en markant vækst i importen af olie og skibe. Importen af tjenester faldt med 2,4 pct. Den samlede eksport var uændret i tredje kvartal. Der var en lille stigning i vareeksporten og et lille fald i tjenesteeksporten. , I , årets første tre kvartaler voksede importen 0,9 pct., mens eksporten faldt 0,2 pct., Fortsat fremgang i beskæftigelsen, Beskæftigelsen steg 0,4 pct. i tredje kvartal, mens de præsterede timer var uændret. , I , årets første tre kvartaler voksede beskæftigelsen med 1,7 pct., hvilket svarer til ca. 48.000 personer, mens de præsterede timer steg med 1,9 pc, t., Danmarks nationalregnskab,  , 2016,  , 3. kvt. , 3. kvt. , 1.-3. kvt. , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt.,  , Løbende, priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 514,4, 1,2 , 0,8 , 0,8 , 0,2 , 0,4, Import af varer og tjenester, 237,6, 1,8 , 0,9 , -0,8, 0,5 , 0,8, Import af varer, 147,6, 3,0 , 1,1 , -1,4, -0,8, 2,9, Import af tjenester, 90,1, -0,2, 0,6 , 0,4 , 2,5 , -2,4, Forsyning i alt, 752,0, 1,4 , 0,8 , 0,3 , 0,3 , 0,6, Eksport af varer og tjenester, 274,8, 0,9 , -0,2, -0,6, 1,0 , 0,0, Eksport af varer, 174,3, 1,4 , 0,1 , -0,1, 0,3 , 0,2, Eksport af tjenester, 100,5, 0,1 , -0,8, -1,6, 2,1 , -0,4, Privatforbrug, 238,8, 1,4 , 2,1 , 0,7 , 0,3 , 0,0, Husholdningernes forbrugsudgifter, 231,4, 1,4 , 2,1 , 0,7 , 0,3 , 0,1, Køb af køretøjer, 8,4 , -0,4, 5,3 , 1,2 , 2,9 , -3,2, Andre varer, 88,1, -0,5, 1,6 , 1,0 , -0,2, -1,0, Tjenester i alt inkl. turisme, 134,8, 3,0 , 2,3 , 0,5 , 0,5 , 1,1, Tjenester i alt, 139,9, 2,8 , 2,1 , 0,4 , 0,5 , 1,2, Turistindtægter (-), 17,3, 1,8 , 1,7 , -0,6, 0,6 , -4,3, Turistudgifter (+), 12,2, 4,1 , 3,9 , 1,3 , -0,7, 3,6, NPISH forbrugsudgifter, 2, 7,4 , 2,3 , 1,5 , 0,2 , 0,9 , -0,7, Offentlige forbrugsudgifter, 135,6, 2,3 , 0,4 , 0,9 , 0,6 , 1,4, Bruttoinvesteringer, 102,8, 0,6 , 1,1 , 0,4 , -2,0, 2,0, Faste bruttoinvesteringer, 100,7, 2,9 , 3,1 , 1,6 , -0,3, -0,1, Boliger, 22,7, 5,7 , 12,6, 9,6 , 0,0 , -3,2, Andet byggeri og anlæg, 24,5, 2,1 , 3,0 , 2,7 , -0,8, 0,0, Maskiner, transportmidler mv., 30,1, 6,1 , -1,8, -3,2, 0,6 , 3,2, Intellektuelle rettigheder , 23,4, -2,4, 1,2 , -0,7, -1,0, -1,0, Lagerforøgelser mv., 3, 2,1 , -0,4, -0,4, -0,2, -0,4, 0,4, Lagerforøgelser, 3, 1,4 , -0,4, -0,4, -0,2, -0,4, 0,4, Nettoansk. af værdigenstande, 3, 0,7 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0, Endelig indenlandsk anvendelse, 477,2, 1,5 , 1,4 , 0,7 , -0,1, 0,8, Endelig anvendelse i alt, 4, 752,0, 1,3 , 0,8 , 0,2 , 0,3 , 0,5, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1, 030, 1,9 , 1,9 , 0,3 , 0,4 , 0,0, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 2, 899, 1,7 , 1,7 , 0,5 , 0,4 , 0,4, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, . , 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Første offentliggørelse af nationalregnskabet for tredje kvartal 2016, Dette er den første offentliggørelse af nationalregnskabet for tredje kvartal 2016. I denne udgave af det kvartalsvise nationalregnskab er alle serier tilbage til 1990 revideret i overensstemmelse med det , datareviderede, årlige nationalregnskab, som blev offentliggjort 15. november 2016 i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 476, . I forhold til den seneste offentliggørelse af det kvartalsvise nationalregnskab er BNP-væksten i første kvartal 2016 revideret op med 0,1 procentpoint, mens den er revideret ned i andet kvartal med 0,2 procentpoint. Revisionerne skyldes dels de nye årstal, dels nye oplysninger for 2016 primært vedrørende udenrigshandlen, de finansielle brancher og byggeri. Den seneste offentliggørelse af det kvartalsvise nationalregnskab var , Nyt fra Danmarks Statistik nr, . 415, fra 30. september 2016. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., Beskæftigelse, præsterede timer og løn, Med denne offentliggørelse er der indarbejdet datareviderede tal for beskæftigelse, præsterede timer og løn. For beskæftigelse og præsterede timer er kvartalsprofilerne genberegnet fra første kvartal 2008 til tredje kvartal 2016, mens der for perioden 1990 til 2007 er årsopregnet til nye årssummer på baggrund af hidtidige kvartalsprofiler. For aflønning af ansatte er kvartalsprofilerne kun genberegnet fra første kvartal 2013 og frem, da disse ikke er reviderede for årene før 2013. For tredje kvartal 2016 er opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er baseret på en intern version af , Arbejdstidsregnskabet, . , Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på foreløbige regnskabsoplysning-er fra stat, regioner og kommuner. For kvartalerne i 2016 er realvæksten i det offentlige forbrug baseret på udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling., Den store stigning i , det offentlige forbrug, i tredje kvartal skal især ses i lyset af en stigning i forbrug i produktion, der omvendt trækker ned i værditilvæksten for den offentlige sektor., Industriens produktionsværdi, Opgørelsen af udviklingen i industriens produktionsværdi er baseret på statistikkerne for industriens salg og lagre. For lagrenes vedkommende er de baseret på , Industriens og engroshandlens lagre, , , statistikbanken.dk/LAG6, . Omsætningen i industrien er beregnet på grundlag af udviklingen i , Industriens salg, , statistikbanken.dk/OMS5, . I , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 463, ses et større fald i produktionen inden for medicinalindustrien i september. Dette er en konsekvens af organisatoriske ændringer og er dermed i nationalregnskabets begrebsapparat ikke et udtryk for tilbagegang i produktionen. Faldet er derfor forsøgt neutraliseret i denne beregning, ., Firmaernes køb og salg, Statistikken over virksomhedernes køb og salg er som følge af reglerne for momsindberetning behæftet med en vis usikkerhed. Dette påvirker opgørelsen af aktiviteten i markedsmæssige serviceerhverv og husholdningernes forbrug af visse tjenesteydelser. Den seneste offentliggørelse af firmaernes køb og salg var , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 473, ., Byggeri, Statistikken over byggeaktiviteten, som er den væsentligste kilde til opgørelsen af aktiviteten i byggeriet, er fortsat præget af mange forsinkede indberetninger. Der må derfor påregnes , nogen , usikkerhed i opgørelsen af byggeaktiviteten. , Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på grundlag af den opgørelse af betalingsbalancen, som blev offentliggjort 8. september i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 470, , Betalingsbalancen over for udlandet september 2016, ., Kvartalsvist nationalregnskab 3. kvt. 2016, 30. november 2016 - Nr. 503, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. december 2016, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvist nationalregnskab, Kontakt, Louise Julie Bille, , , tlf. , Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=21834

      NYT: Opsvinget i dansk økonomi fortsætter

      31. august 2017, Der er desværre konstateret fejl i den første tabel i tallene for kvartalsvis vækst i 2. kvt. 2017 for lagerforøgelse. Tallene er rettet og markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 0,6 pct. i andet kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Det viser første beregning af det kvartalsvise nationalregnskab for andet kvartal. Økonomien har vist tiltagende fremgang siden 2013 og efter en kort opbremsning i 2015, har der nu været seks kvartaler i træk med relativt høje vækstrater. Den samlede vækst for første halvår 2017 i forhold til samme periode 2016 var 2,7 pct. Kvartalsvæksten ligger 0,1 procentpoint højere end , BNP-indikatorens, bud. Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden på BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint., Dansk vækst på niveau med EU og USA, I andet kvartal voksede BNP med 0,6 pct. i både EU og USA. Udviklingen i dansk økonomi er dermed på niveau med udviklingen i EU og USA i andet kvartal. Vurderes væksten for første halvår 2017 i forhold til første halvår 2016, var den danske BNP-vækst højest med 2,7 pct. I samme periode var væksten i EU og USA på hhv. 2,2 pct. og 2,0 pct. , Uændret privatforbrug, Andet kvartal bød ikke på vækst i privatforbruget i forhold til første kvartal. Der var fremgang i forbruget af tjenester, mens der omvendt var tilbagegang i anskaffelse af køretøjer og andre varer. Det offentlige forbrug steg med 0,4 pct. i andet kvartal. I årets første halvår steg privatforbruget med 2,3 pct. i forhold til tilsvarende periode året før, mens det offentlige forbrug steg med 1,1 pct. , Moderat stigning i investeringsaktiviteter, De faste bruttoinvesteringer steg med 1,7 pct. i andet kvartal. Stigningen skal dog ses i lyset af store skibsinvesteringer i andet kvartal 2017. Ses der bort fra skibsinvesteringer, var der et fald i faste bruttoinvesteringer i andet kvartal på minus 1,0 pct. For det første halvår steg investeringer med 2,0 pct. i forhold til samme periode året før., Stigende import, Importen steg med 1,8 pct. i andet kvartal, mens eksporten steg med 0,8 pct. Nettoeksporten bidrog dermed negativt til BNP-væksten i andet kvartal. Stigningen i handelen med både varer og tjenester, var størst for tjenester. Ses der bort fra handlen af skibe, var der en stigning i importen med 0,9 pct. i andet kvartal. I forhold til samme periode 2016 var der i første halvår 2017 en stigning i importen og eksporten på hhv. 5,0 pct. og 5,7 pct., Danmarks nationalregnskab,  , 2017,  , 2. kvt. , 2. kvt. , 1.-2. kvt. , 1. kvt., 2. kvt.,  , Løbende priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 542,4, 2,7 , 2,7 , 0,6 , 0,6 , Import af varer og tjenester, 248,1, 5,8 , 5,0 , -1,6, 1,8 , Import af varer, 154,3, 7,6 , 6,7 , -0,9, 1,1 , Import af tjenester, 93,7, 3,0 , 2,2 , -2,8, 3,1 , Forsyning i alt, 790,4, 3,7 , 3,4 , -0,1, 1,0 , Eksport af varer og tjenester, 291,3, 5,4 , 5,7 , -0,9, 0,8 , Eksport af varer, 180,9, 5,2 , 5,6 , -0,1, 0,1 , Eksport af tjenester, 110,4, 5,8 , 5,7 , -2,2, 2,2 , Privatforbrug, 253,3, 2,1 , 2,3 , 0,8 , 0,0 , Husholdningernes forbrugsudgifter, 245,2, 2,1 , 2,3 , 0,8 , 0,0 , Køb af køretøjer, 10,1, 1,5 , 4,4 , 4,3 , -1,1, Andre varer, 96,0, 2,3 , 1,9 , 0,8 , -0,2, Tjenester i alt inkl. turisme, 139,1, 2,1 , 2,5 , 0,5 , 0,2 , Tjenester i alt, 140,9, 2,5 , 2,7 , 0,5 , 0,6 , Turistindtægter (-), -13,1, 7,2 , 3,4 , 1,4 , -5,1, Turistudgifter (+), 11,4, 1,9 , 1,2 , -0,9, 1,1 , NPISH forbrugsudgifter, 2, 8,1 , 2,0 , 2,3 , 0,6 , 0,2 , Offentlige forbrugsudgifter, 134,0, 1,0 , 1,1 , 0,8 , 0,4 , Bruttoinvesteringer, 111,9, 4,1 , 2,8 , -1,2, 1,3 , Faste bruttoinvesteringer, 107,2, 2,6 , 2,0 , -2,1, 1,7 , Boliger, 24,6, 3,4 , 3,9 , 3,7 , 1,3 , Andet byggeri og anlæg, 24,3, 1,3 , -0,9, -0,9, 1,8 , Maskiner, transportmidler mv., 32,2, 4,1 , 2,9 , -7,4, 2,9 , Intellektuelle rettigheder , 26,2, 1,5 , 1,7 , -1,6, 0,7 , Lagerforøgelser mv., 3, 4,6 , 0,3 , 0,1 , 0,2 , -0,1, Lagerforøgelser, 3, 3,8 , 0,3 , 0,1 , 0,2 , -0,1, Nettoansk. af værdigenstande, 3, 0,8 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , Endelig indenlandsk anvendelse, 499,2, 2,2 , 2,1 , 0,4 , 0,4 , Endelig anvendelse i alt, 4, 790,4, 3,4 , 3,4 , -0,1, 0,6 , Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1, 014,3, 0,5 , 0,8 , 0,3 , 0,1 , Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 2, 928,6, 1,6 , 1,7 , 0,4 , 0,4 , 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, . , 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Fremgangen i beskæftigelse har bidt sig fast, Beskæftigelsen steg med 10.600 personer i andet kvartal. Det svarer til 0,4 pct., og dermed fortsætter beskæftigelsen sin fremgang. De præsterede timer steg med 0,1 pct. i andet kvartal. I årets første halvår voksede beskæftigelsen med 1,7 pct., hvilket svarer til ca. 47.200 personer i forhold til samme periode sidste år. De præsterede timer steg i samme periode med 0,8 pct., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Første offentliggørelse af nationalregnskabet for andet kvartal 2017, Dette er den første offentliggørelse af nationalregnskabet for andet kvartal 2017. Der er foretaget mindre revisioner i første kvartal primært på baggrund af reviderede tal for betalingsbalancen. Der er ikke foretaget revisioner i de ikke-sæsonkorrigerede tal tilbage i tiden. De nye tal kan dog give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og vil normalt medføre mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2014. Den seneste offentliggørelse af , Kvartalsvist nationalregnskab, var i , Nyt fra Danmarks Statistik nr. 279, fra 30. juni 2017. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., BNP fra produktionssiden sæsonkorrigeres mest stabilt, Det kvartalsvise nationalregnskab opgøres og afstemmes i faktiske, ikke-sæsonkorrigerede tal. De enkelte serier sæsonkorrigeres derefter på detaljeret niveau, og sæsonkorrigerede hovedstørrelser dannes ved at aggregere detaljerede serier. Denne metode kaldes indirekte sæsonkorrektion. Det indirekte sæsonkorrigerede BNP, der opgøres fra produktionssiden (tilgangssiden), og det sæsonkorrigerede BNP, der kan opgøres fra efterspørgselssiden (anvendelsessiden), er derfor ikke ens. Forskellen mellem det sæsonkorrigerede BNP fra produktionssiden og det BNP, man kan beregne fra efterspørgselssiden som summen af de sæsonkorrigerede tal for forbrug, investeringer og nettoeksport, kaldes den statistiske diskrepans. BNP fra produktionssiden er mest stabil og derfor valgt som det officielle tal, se nedenstående tabel. Serierne på produktionssiden sæsonkorrigeres mindre detaljeret og har generelt mindre støj end på efterspørgselssiden. , Den statistiske diskrepans i andet kvartal er relativ høj med 0,6 procentpoint, men den bør ikke opfattes som en usikkerhed ved den sæsonkorrigerede BNP-vækst, men i højere grad som en usikkerhed ved fordelingen af BNP-væksten på endelige anvendelser., Ved sæsonkorrektion tages der i et vist omfang højde for påsken, men erfaringen viser, at det kan være vanskeligt at estimere den præcise effekt. Læs mere om sæsonkorrektion i det kvartalsvise nationalregnskab i , notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, ., Mål for kvartalsvis sæsonkorrigeret BNP-vækst, 1993-2016,  , Varians, Korrelation med direkte, sæsonkorrektion, Direkte sæsonkorrektion af BNP, 0,71, Indirekte sæsonkorrektion, produktionssiden (officielt tal), 0,79, 0,96, Indirekte sæsonkorrektion, efterspørgselssiden, 1,02, 0,89, Kilde: Danmarks Statistik., Beskæftigelse, præsterede timer og løn, Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er baseret på en foreløbig, intern version af , Arbejdstidsregnskabet, . Opgørelsen af de præsterede timer fordeles over året med forholdet mellem betalte og præsterede timer. Da denne fordeling hverken er tilgængelig for 2016 eller 2017, benyttes fordelingen fra de år, hvor påskens placering ligner beregningsåret mest. For både 2008 og 2013, hvor påsken ligger i første kvartal som i 2016, gælder det dog, at begge år har været ramt af arbejdsmarkedskonflikter i det offentlige, hvorfor de præsterede timers kvartalsfordeling er behæftet med særlig usikkerhed for offentlig forvaltning og service., Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på foreløbige regnskabsoplysning-er fra stat, regioner og kommuner. For kvartalerne i 2017 er realvæksten i det offentlige forbrug baseret på udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling., Firmaernes køb og salg, Til opgørelsen af nationalregnskabet for andet kvartal bruges en foreløbig, intern version af , Firmaernes køb og salg, , som er baseret på momsindberetninger til SKAT. Statistikken over , Firmaernes køb og salg juni 2017, offentliggøres først til september på grund af den senere indberetningsfrist for juni måned. Aktiviteten i visse tjenesteydelser for andet kvartal må forventes at være behæftet med større usikkerhed end normalt., Byggeri, Statistikken over byggeaktiviteten, som er den væsentligste kilde til opgørelsen af aktiviteten i byggeriet, er fortsat præget af mange forsinkede indberetninger. Derudover er der manglende information på antallet af kvadratmeter for andet kvartal. Der må derfor påregnes , nogen , usikkerhed i opgørelsen af byggeaktiviteten. , Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen - offentliggjort 9. august i , Betalingsbalancen over for udlandet juni 2017, ., Ekstraordinær revision af konto for udland til november, I forbindelse med offentliggørelsen af det årlige nationalregnskab 7. november 2017 revideres konto for udland ekstraordinært for perioden 1966-2004. Sektorregnskaberne revideres tilbage til 1971. Læs om baggrunden for den kommende revision i , Ekstraordinær revision af konto for udland før 2005, . , Kvartalsvist nationalregnskab 2. kvt. 2017, 31. august 2017 - Nr. 340, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. september 2017, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvist nationalregnskab, Kontakt, Louise Julie Bille, , , tlf. , Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23468

      NYT: Afdæmpet økonomisk vækst

      29. februar 2016, Bruttonationalproduktet (BNP) steg 0,2 pct. i fjerde kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonudsving. Det viser foreløbige beregninger. Der var svag vækst i både forbrug og eksport, mens der var en større vækst i investeringerne. BNP steg 1,2 pct. i 2015 som helhed, hvor især husholdningernes forbrug bidrog positivt. Vareeksporten, investeringerne og det offentlige forbrug bidrog også positivt til årsvæksten, mens eksporten af tjenester bidrog negativt. I fjerde kvartal var årsvæksten dog kun på 0,6 pct. i forhold til samme periode året før, se mere nedenfor i afsnittet om årsvækst i 2015. Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden på BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint., Afdæmpet vækst på begge sider af Atlanten, Der var en afdæmpet økonomisk udvikling i fjerde kvartal i EU og USA ligesom i Danmark. Således steg BNP med 0,3 pct. i både USA og EU, mens væksten i Danmark var 0,2 pct. i fjerde kvartal. For året som helhed var der dog større forskelle. Årsvæksten var 2,4 pct. i USA og 1,8 pct. i EU, mens den med 1,2 pct. var noget mindre i Danmark., Lille stigning i husholdningernes forbrug, Husholdningernes forbrug steg med 0,2 pct. i fjerde kvartal. Der var et fald i købet af køretøjer og andre varer, mens der var stigning i forbruget af tjenester inkl. turisme. Det offentlige forbrug faldt 0,2 pct. i fjerde kvartal. Husholdningernes forbrug steg 2,1 pct. i 2015 som helhed i forhold til året før. Denne fremgang var bredt funderet med fremgang i alle forbrugsgrupper. Årsvæksten i det offentlige forbrug var 0,9 pct., Fremgang i maskin- og transportmiddelinvesteringer, I fjerde kvartal steg de faste bruttoinvesteringer med 0,9 pct. Stigningen skyldtes en pæn fremgang for investeringer i maskiner og transportmidler. Der var tilbagegang for investeringer i byggeri og anlæg, mens der var en mindre stigning for investeringer i intellektuelle rettigheder. For året som helhed steg investeringerne med 0,8 pct. i 2015. Der var tilbagegang for investeringer i maskiner, transportmidler og boligbyggeri. Stigningen var således trukket af fremgang for investeringer i andre bygninger, anlæg og intellektuelle rettigheder., Stigning i udenrigshandel med varer - fald for tjenester, Der var stigninger i både eksporten og importen af varer i fjerde kvartal, mens både eksport og import af tjenester faldt. Samlet set var der omtrent stilstand i både eksporten og importen. Eksporten steg 0,1 pct., og importen faldt 0,2 pct. Der var tilbagegang for 2015 som helhed med et fald i eksporten på 0,9 pct. og et fald i importen på 1,3 pct. Der tegner sig det samme billede for året som for fjerde kvartal med hensyn til udviklingen for varer og tjenester separat. Der var en fremgang for både eksport og import af varer, mens eksporten og importen af tjenester faldt., Stigende beskæftigelse, Beskæftigelsen steg 0,4 pct. i fjerde kvartal. Det samlede antal præsterede timer steg tilsvarende med 0,4 pct. For året som helhed steg beskæftigelsen med 1,1 pct., mens de præsterede timer steg 1,0 pct. Beskæftigelsen er nu steget i tolv kvartaler i træk og er samlet set steget med over 75.000 personer siden fjerde kvartal 2012., Danmarks nationalregnskab,  , 2015,  , 4. kvt. , 4. kvt. , 1.-4. kvt. , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt.,  , Løbende priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 504,1, 0,6, 1,2, 0,2, -0,5, 0,2, Import af varer og tjenester, 233,7, -2,7, -1,3, -2,8, 0,4, -0,2, Import af varer, 147,4, -0,1, 0,4, -2,5, 0,6, 0,6, Import af tjenester, 86,4, -7,1, -4,2, -3,2, 0,1, -1,6, Forsyning i alt, 737,8, -0,5, 0,4, -0,7, -0,2, 0,1, Eksport af varer og tjenester, 259,7, -2,6, -0,9, -2,9, -1,4, 0,1, Eksport af varer, 159,2, 0,1, 1,8, -3,1, -2,1, 0,4, Eksport af tjenester, 100,5, -6,7, -5,0, -2,4, -0,4, -0,4, Husholdningernes forbrugsudgifter, 241,0, 1,8, 2,1, -0,1, 0,8, 0,2, Køb af køretøjer, 8,3, 10,7, 6,8, 3,9, 4,7, -0,9, Andre varer, 102,0, 0,9, 1,6, -0,5, 1,2, -0,5, Tjenester inkl. turisme, 130,7, 2,0, 2,2, -0,1, 0,2, 0,8, NPISH forbrugsudgifter, 2, 7,5, 2,3, 3,3, 0,8, -0,5, 4,1, Offentlige forbrugsudgifter, 133,9, 0,4, 0,9, -0,1, -0,3, -0,2, Faste bruttoinvesteringer, 99,5, -1,4, 0,8, 1,2, -1,3, 0,9, Boliger, 20,9, -3,2, -0,3, 0,3, -1,3, -2,4, Andet byggeri og anlæg, 22,4, -6,7, 1,6, 1,0, -1,6, -1,3, Maskiner, transportmidler mv., 28,8, -1,0, -0,7, 2,3, -5,2, 5,1, Intellektuelle rettigheder , 27,4, 4,9, 2,9, 0,9, 3,7, 0,8, Lagerforøgelser mv., 3, -3,8, 0,4, -0,4, 0,0, 0,5, -0,1, Endelig anvendelse i alt, 4, 737,8, -0,5, 0,4, -0,9, -0,2, 0,2, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1, 051, 1,1, 1,0, -1,4, 0,9, 0,4, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 2, 823, 1,3, 1,1, 0,3, 0,3, 0,4, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før., 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger., 3, Bidrag til BNP-væksten., 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, ., 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Årsvækst i 2015 hjulpet på vej af fremgang i 2014, I 2015 var der en afdæmpet fremgang i økonomien på 1,2 pct. I løbet af året var udviklingen i økonomien dog så svag, at BNP i fjerde kvartal endte en smule under niveauet i første kvartal. Stigningen på 1,2 pct. for året skyldtes dermed den pæne vækst i andet halvår 2014 og første halvår 2015. I løbet af denne periode steg BNP med 1,8 pct. I nedenstående figur er udviklingen i det kvartalsvise BNP illustreret, og årsniveauerne er angivet med vandrette streger. Det ses, at BNP i fjerde kvartal 2015 endte en smule under årsniveauet. Dette betyder, at det kræver pæne kvartalsvise vækstrater i 2016 at få en moderat vækst for året samlet. F.eks. vil en kvartalsvækst på 0,5 pct. i hvert kvartal i 2016 kun medføre en vækst på 1,2 pct. for hele året. En kvartalsvækst på 0,5 pct. er over den gennemsnitlige kvartalsvækst de seneste 25 år., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Første offentliggørelse af nationalregnskabet for fjerde kvartal 2015, Dette er den første offentliggørelse af nationalregnskabet for fjerde kvartal 2015 og dermed første offentliggørelse af tal for året 2015 som helhed. Der er foretaget revisioner i årets første tre kvartaler, primært på baggrund af nye oplysninger vedrørende byggeri, betalingsbalance og udenrigshandel samt aktiviteten i finansielle brancher og andre servicebrancher. Den relativt største revision er opjusteringen af investeringer i bygge og anlæg. Revisionerne har medført, at BNP-væksten er revideret op med 0,1 procentpoint i første kvartal og ned med 0,1 procentpoint i tredje kvartal, mens den er uændret i andet kvartal. Den seneste offentliggørelse af det kvartalsvise nationalregnskab var , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 627, fra 22. december 2015. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., Firmaernes køb og salg, Statistikken over virksomhedernes køb og salg er behæftet med nogen usikkerhed som følge af reglerne for momsindberetning, der betyder, at de små virksomheder endnu ikke har indberettet. Der er derfor foretaget skønsmæssige opjusteringer for aktiviteten i markedsmæssige serviceerhverv og husholdningernes forbrug af visse tjenesteydelser. Se i øvrigt seneste offentliggørelse af , Firmaernes køb og salg, i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 69, fra 12. februar 2015., Beskæftigelse, præsterede timer og løn, Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er baseret på en foreløbig, intern version af arbejdstidsregnskabet., Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på foreløbige regnskabsoplysninger fra stat, regioner og kommuner. For de senere kvartaler er det reale offentlige forbrug fremskrevet med udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling. Dette anses på nuværende tidspunkt for at være det mest pålidelige skøn for den kvartalsvise realvækst., Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på grundlag af den opgørelse af betalingsbalancen, som blev offentliggjort 8. februar i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 57, , Betalingsbalancen over for udlandet december 2015, ., Byggeri, Statistikken over byggeaktiviteten, som er den væsentligste kilde til opgørelsen af aktiviteten i byggeriet, er fortsat præget af mange forsinkede indberetninger. Der må derfor påregnes nogen usikkerhed i opgørelsen af byggeaktiviteten., Kvartalsvist nationalregnskab 4. kvt. 2015, 29. februar 2016 - Nr. 93, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. marts 2016, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvist nationalregnskab, Kontakt, Louise Julie Bille, , , tlf. , Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20651

      NYT: Svag eksport dæmper økonomien

      30. november 2015, Bruttonationalproduktet (BNP) faldt 0,1 pct. i tredje kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonudsving. Det viser foreløbige beregninger. Afmatningen skyldes især tilbagegang i vareeksporten og industrien. I årets første tre kvartaler samlet steg BNP med 1,4 pct. i forhold til samme periode sidste år. Dette skyldes især fremgang i husholdningernes forbrug og servicebrancher primært rettet mod erhverv. I starten af året kom dansk økonomi tilbage på før-krise-niveauet, når der ses bort fra den faldende indvinding af olie og gas i Nordsøen, se mere nedenfor i temaafsnittet. Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden på BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint., Højere vækst i USA end i EU, USA's BNP voksede 0,5 pct. i tredje kvartal, mens væksten i EU var 0,4 pct. I årets første tre kvartaler var væksten i EU 1,9 pct. i forhold til samme periode sidste år, mens den tilsvarende vækst i USA var 2,6 pct., Husholdningernes forbrug uændret, Husholdningernes forbrug var uændret i tredje kvartal, men, fraregnes el og brændsel, var der en fremgang på 0,8 pct. Det offentlige forbrug faldt 0,3 pct. i tredje kvartal. I årets første tre kvartaler steg husholdningernes forbrug 2,4 pct. i forhold til samme periode sidste år, mens det offentlige forbrug steg 1,1 pct. , Beskeden vækst i investeringerne, I tredje kvartal steg de faste bruttoinvesteringer med 0,8 pct. Fremgangen var primært drevet af den kraftige vækst i maskininvesteringer og intellektuelle rettigheder. Investeringer i transportmidler faldt kraftigt pga. et stort fald i importen af fragtskibe. Investeringerne eksklusive transportmidler steg således 4,3 pct. i tredje kvartal. I forhold til sidste år voksede investeringerne i de tre første kvartaler samlet set med 1,2 pct., Faldende nettoeksport, Der var fald i eksporten og stigning i importen i tredje kvartal. Eksporten faldt 1,7 pct. og importen steg 0,5 pct. Det var handlen med varer, der bidrog til den negative eksportudvikling, mens udviklingen i eksporten af tjenester var svagt positiv. Betragtes udviklingen i årets første tre kvartaler i forhold til samme periode sidste år faldt eksporten 0,4 pct., mens importen faldt 1,2 pct. Faldet skyldes tilbagegang i både importen og eksporten af tjenester. Til gengæld steg udenrigshandlen med varer i den periode., Svag stigning i beskæftigelsen, Beskæftigelsen steg 0,2 pct. i tredje kvartal. I årets første tre kvartaler voksede beskæftigelsen 0,9 pct. i forhold til samme periode sidste år, mens antallet af præsterede timer steg 1,0 pct. i samme periode. Se mere under , Særlige forhold, ., Danmarks nationalregnskab,  , 2015,  , 3. kvt. , 3. kvt. , 1.-3. kvt. , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt.,  , Løbende priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst, 1,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 493,1, 0,9, 1,4, 0,7, 0,2, -0,1, Import af varer og tjenester, 232,0, -2,5, -1,2, -0,3, -3,0, 0,5, Import af varer, 143,7, -1,1, 0,3, 1,1, -2,6, 0,4, Import af tjenester, 88,4, -5,1, -3,8, -2,7, -3,6, 0,5, Forsyning i alt, 725,1, -0,2, 0,6, 0,4, -0,8, 0,0, Eksport af varer og tjenester, 265,3, -3,2, -0,4, 1,8, -2,9, -1,7, Eksport af varer, 158,0, -1,7, 2,0, 5,4, -3,2, -2,9, Eksport af tjenester, 107,3, -5,5, -4,3, -3,7, -2,3, 0,2, Husholdningernes forbrugsudgifter, 225,3, 2,5, 2,4, 1,1, -0,1, 0,0, Køb af køretøjer, 8,2, 14,7, 5,9, 2,9, 4,6, 4,8, Andre varer, 88,7, 2,0, 2,2, 0,8, -0,1, -0,6, Tjenester inkl. turisme, 128,4, 2,0, 2,3, 1,2, -0,4, 0,1, NPISH forbrugsudgifter, 2, 7,1, 1,3, 3,6, -1,9, 0,8, -0,6, Offentlige forbrugsudgifter, 130,1, 0,6, 1,1, 1,1, 0,0, -0,3, Faste bruttoinvesteringer, 92,8, 1,0, 1,2, -2,3, 0,8, 0,8, Boliger, 20,0, -3,0, -1,6, -1,0, -0,4, -1,6, Andet byggeri og anlæg, 21,2, -1,0, 1,8, -6,5, 1,1, -1,8, Maskiner, transportmidler mv., 27,7, 0,7, 1,7, -0,8, 1,9, -0,4, Intellektuelle rettigheder , 23,9, 6,7, 2,5, -1,1, 0,2, 6,7, Lagerforøgelser mv., 3, 4,4, 0,1, -0,7, -0,7, 0,0, 0,6, Endelig anvendelse i alt, 4, 725,1, -0,1, 0,6, 0,4, -0,9, -0,1, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 954, 0,8, 0,9, 1,0, -1,4, 0,9, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 2, 802, 1,1, 1,0, 0,3, 0,3, 0,2, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før., 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger., 3, Bidrag til BNP-væksten., 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, ., 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., TEMA: Dansk økonomi tilbage på før-krise-niveau, Når der ses bort fra den faldende indvinding af olie og gas i Nordsøen, er dansk økonomi i 2015 kommet op over niveauet før krisen i 2008, jf. nedenstående figur. Dengang gjorde det usædvanligt kraftige tilbageslag, at BNP faldt med 7,4 pct. fra fjerde kvartal 2007 til andet kvartal 2009. Tilsvarende var der et fald på 6,8 pct. i bruttoværditilvæksten (BVT), som er BNP eksklusive produktskatter, netto. Fra starten af 2010 til midten af 2011 var der en pæn økonomisk fremgang, og derefter faldt dansk økonomi lidt tilbage igen til midten af 2013. Der fulgte så otte kvartaler i træk med positiv vækst, som nu er blevet afbrudt af et lille fald i tredje kvartal 2015. På trods af flere perioder med fremgang ligger BVT i tredje kvartal 2015 stadig 1,7 pct. under fjerde kvartal 2007, hvor økonomien havde sit toppunkt før krisen. Hvis man ser bort fra råstofindvindingen, ligger BVT dog 0,3 pct. over fjerde kvartal 2007, da BVT for råstofindvinding er faldet med 45 pct. i perioden pga. faldende indvinding af olie og gas i Nordsøen., Velstanden pr. indbygger dog stadig bagude, Velstandsudviklingen i dansk økonomi kan bedre udtrykkes ved den disponible bruttonationalindkomst (BNI). Denne indeholder også indtægter og udgifter ift. udlandet fra fx formue og løn, og realvæksten er korrigeret for ændringer i bytteforholdet i samhandlen med udlandet. I modsætning til BNP var den disponible BNI allerede i andet kvartal 2014 over niveauet før krisen, jf. figuren nedenfor. Dette skyldes, at dansk økonomi i perioden både har modtaget flere indtægter fra udlandet (netto) og har haft en højere prisudvikling for eksporten end for importen. Velstanden pr. indbygger har dog ikke udviklet sig lige så positivt, da befolkningen i Danmark har været stigende. Den disponible BNI pr. indbygger i tredje kvartal 2015 ligger således 1,8 pct. under niveauet før krisen i fjerde kvartal 2007., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Første offentliggørelse af nationalregnskabet for tredje kvartal 2015, Dette er den første offentliggørelse af nationalregnskabet for tredje kvartal 2015. Alle tidsserier er for perioden fra første kvartal 2012 og frem revideret i overensstemmelse med det årlige nationalregnskab, som blev offentliggjort 19. november 2015 i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 550, . Derudover er der foretaget enkelte korrektioner i 2011 for at sikre konsistens med nye årlige tal for forbrug af fast realkapital og investeringer for offentlig forvaltning og service. I forhold til den seneste offentliggørelse af det kvartalsvise nationalregnskab er BNP-væksten i første kvartal 2015 revideret op med 0,1 procentpoint, mens den er uændret i andet kvartal. Revisionerne skyldes dels de nye årstal 2012-2014, dels nye oplysninger for 2014 primært vedrørende udenrigshandlen. Den seneste offentliggørelse af det kvartalsvise nationalregnskab var , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 470, fra 30. september 2015. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på foreløbige regnskabsoplysninger fra stat, regioner og kommuner. For kvartalerne i 2015 er realvæksten i det offentlige forbrug beregnet med udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudviklingen., Beskæftigelse, præsterede timer og løn, Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er lavet med udgangspunkt i en foreløbig, intern version af det arbejdstidsregnskab, der udkommer 14. december 2015. Den sæsonkorrigerede kvartalsvise udvikling i de præsterede timer kan være særligt påvirket af påskens placering. For helt at undgå en eventuel påskeeffekt kan den akkumulerede årsvækst for de tre kvartaler samlet betragtes., Sæsonkorrektion og påsken, Ved betragtning af den kvartalsvise udvikling bør man være opmærksom på påskens placering. Ved sæsonkorrektion tages i et vist omfang højde for påsken, men erfaringen viser, at det kan være vanskeligt at estimere den præcise effekt. Læs mere om sæsonkorrektion i det kvartalsvise nationalregnskab i , notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, ., Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance for seneste kvartal på grundlag af den opgørelse af betalingsbalancen, som blev offentliggjort 9. november 2015 i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 529, , Betalingsbalancen over for udlandet september 2015, Firmaernes køb og salg, Statistikken over virksomhedernes køb og salg er som følge af reglerne for momsindberetning behæftet med en vis usikkerhed. Dette påvirker opgørelsen af aktiviteten i markedsmæssige serviceerhverv og husholdningernes forbrug af visse tjenesteydelser. Den seneste offentliggørelse af firmaernes køb og salg var , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 538, fra 10. november 2015., Byggeri, Statistikken over byggeaktiviteten, som er den væsentligste kilde til opgørelsen af aktiviteten i byggeriet, er fortsat præget af mange forsinkede indberetninger. Der må derfor påregnes nogen usikkerhed i opgørelsen af byggeaktiviteten., Kvartalsvist nationalregnskab 3. kvt. 2015, 30. november 2015 - Nr. 571, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. december 2015, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvist nationalregnskab, Kontakt, Louise Julie Bille, , , tlf. , Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19974
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation