Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 981 - 990 af 1503

    NYT: Kontanthjælpsloftet påvirker især børnefamilier

    28. juni 2017, Ændret 26. februar 2018 kl. 08:03, Efter offentliggørelsen var der desværre fejl i opgørelsen, som bevirkede at antal husstande, der modtager boligsikring var opgjort til 215.200 husstande. Tallet skulle have været 236.500. Alle rettelser er markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Husstande med børn udgør , 16.800, af de , 19.800, husstande, som får reduceret boligstøtten som følge af kontanthjælpsloftet. Disse husstande har i , alt 33.800, børn. De , 19.800, husstande berørt af kontanthjælpsloftet, fik i gennemsnit reduceret deres boligstøtte fra 2.600 kr. til 1.100 kr. om måneden. For , 300, husstande er boligstøtten efter loftreduktionen lig med nul., Kontanthjælpsloftet, Kontanthjælpsloftet, som trådte i kraft 1. oktober 2016, er en øvre grænse for, hvor meget man samlet set kan modtage i boligstøtte, kontanthjælp/uddannelseshjælp, integrationsydelse og særlig støtte. , Hvis den samlede støtte til en person overstiger denne grænse, reduceres først den særlige støtte (december 2016: 8.400 personer) og derefter boligstøtten(december 2016: 19.800 husstande), . , Boligstøtte i december måned,  , Husstande,  , Udbetalt beløb,  , Gnsntl. beløb pr. husstand,  , 2015, 2016, 2015, 2016, 2015, 2016,  , antal, 1.000, kr., kr., Boligstøtte i alt, 575, 028, 564, 646, 1, 215, 670, 1, 200, 977, 2, 114, 2, 127,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Boligsikring til ikke-pensionister, 248, 410, 236, 459, 320, 569, 283, 428, 1, 290, 1, 199, Heraf almindelig boligsikring, 248, 334, 236, 396, 320, 481, 283, 353, 1, 291, 1, 199, Boligsikring til førtidspensionister, 1, 43, 776, 44, 287, 75, 856, 77, 496, 1, 733, 1, 750, Boligydelse til pensionister, 282, 842, 283, 900, 819, 245, 840, 053, 2, 896, 2, 959, Lejere, 269, 139, 271, 304, 799, 094, 820, 885, 2, 969, 3, 026, Ejere, 576, 584, 968, 1, 009, 1, 681, 1, 728, Andelshavere, 12, 959, 11, 857, 18, 747, 17, 727, 1, 447, 1, 495, Bofællesskaber, 168, 155, 436, 432, 2, 595, 2, 787, 1, Boligsikring til førtidspensionister, som er tildelt førtidspension efter 1. januar 2003, samt til stærkt bevægelseshæmmede., Boligsikring og boligydelse, I Danmark ydes boligstøtte enten som boligsikring eller som boligydelse. Boligsikring tildeles almindelige lejere og førtidspensionister på ny ordning (fra 2003). Boligydelse tildeles folkepensionister og førtidspensionister på gammel ordning (før 2003). , I december 2016 modtog , 564.600, husstande boligstøtte. Det svarer til et fald på , 1,8, pct. i forhold til december 2015. Den samlede udbetalte boligstøtte faldt med , 1,2, pct. og udgjorde i december 2016 1.201 mio. kr. Introduktionen af kontanthjælpsloftet resulterede i en reduktion i den samlede boligstøtte på 29,8 mio. kr. , I december 2016 modtog en hustand i gennemsnit , 2.127, kr. Det er en stigning på , 0,6, pct. i forhold til samme måned i 2015., Boligstøtten baseres på nye oplysninger, Før 2016 blev boligstøtten baseret på de nyeste tilgængelige indkomstoplysninger fra Skats slutligningsregister samt indberetninger fra ydelsesmodtageren om ændringer i husstandens indkomst. Fra 2016 suppleres dette med de månedlige indberetninger til e-indkomstregisteret af løn og overførselsindkomster. De boligstøttedata Danmarks Statistik har modtaget, er baseret på beregning af boligstøtten på det tidspunkt, hvor indkomstoplysningerne fra e-indkomstregisteret for støttemåneden er til rådighed.  Dette har formentlig medvirket til faldet i antal modtagere af boligsikring blandt ikke pensionister. For december måned vil udbetaling af lønbonus ved årets slutning yderligere have reduceret antallet af boligsikringsmodtagere., Boligstøtte december 2016, 28. juni 2017 - Nr. 274, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. marts 2018, Alle udgivelser i serien: Boligstøtte, Kontakt, Morten Steenbjerg Kristensen, , , tlf. 20 40 38 73, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Boligstøtte ydes enten som boligsikring eller som boligydelse. Boligsikring tildeles ikke-pensionerede samt til førtidspensionister som har fået tildelt førtidspension efter 1. januar 2003. Boligydelse tildeles pensionister og førtidspensionister fra før 1. januar 2003. Boligstøtte afhænger primært af husstandens samlede indkomst, formue, huslejen, boligens størrelse og antal hjemmeboende børn. Pensionister som er ejere og andelshavere kan tildeles boligydelse i form af lån., Se flere oplysninger i , statistikdokumentationen, og , emnesiden, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Boligstøtte (md.), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/23489

    Nyt

    NYT: Lidt flere personer modtager ydelser fra 2018-2022

    28. juni 2023, I fjerde kvartal 2022 modtog 78.500 personer en eller flere udvalgte ydelser efter lov om social service (serviceloven), hvilket var 5 pct. flere end i fjerde kvartal 2018, hvor det var 74.800 personer. De 78.500 personer modtog tilsammen 105.100 ydelser i fjerde kvartal 2022, svarende til godt 1,3 ydelser i gennemsnit pr. person. Det gennemsnitlige antal modtagne ydelser pr. ydelsesmodtager i fjerde kvartal 2018 var lidt under 1,4. Gennemsnittet er med andre ord næsten uændret. Det bemærkes, at ydelser efter §§ 82 a og 82 b først indgår i statistikken fra og med tredje kvartal 2020 og derfor er udeladt i ovenstående af hensyn til sammenligneligheden med 2018., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hand07, Størstedelen af beboere på midlertidige botilbud er under 30 år, I 2022 havde i alt 8.400 personer ophold på et af landets midlertidige botilbud (§ 107), og størstedelen (63 pct.) var under 30 år. For de øvrige aldersgrupper er andelen faldende med alderen. De 30-39 årige udgør således 17 pct. af beboerne, mens de 70-79 årige udgør 1 pct., I 2022 havde i alt 20.200 personer ophold på et længerevarende botilbud, hvoraf 5.500 var længerevarende botilbud (§ 108), og 14.600 var socialpædagogisk støtte i et botilbudslignende tilbud (§ 85)., Aldersfordelingen på længerevarende botilbud (§ 108 samt § 85 i botilbudslignende tilbud) er forholdsvis jævn, hvis man ser bort fra de yngste (under 20 år) og ældste (+70 år) aldersgrupper. Der er således næsten lige så mange 20-29 årige på et længerevarende botilbud, som der er 60-69 årige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hand02, Handicap og udsatte voksne 2022, 28. juni 2023 - Nr. 234, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. september 2024, Alle udgivelser i serien: Handicap og udsatte voksne, Kontakt, Vibeke Nordrum, , , tlf. 24 94 35 52, Klaus Birch Lundgaard, , , tlf. 51 14 62 78, Kilder og metode, Statistikken om handicap og udsatte voksne er udarbejdet på grundlag af indberetninger fra alle 98 kommuner om udvalgte ydelser givet efter lov om social service. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Ydelser til voksne med handicap og udsatte voksne, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/47212

    Nyt

    NYT: Svag stigning i modtagne ydelser fra 2018 til 2021

    6. oktober 2022, Ændret 30. november 2022 kl. 08:01, Vi har konstateret fejl i opgørelsen af modtagere af udvalgte ydelser efter serviceloven i perioden 2015-2021. Derfor er tallene for antal personer der modtager ydelser, antallet af modtagne ydelser samt tilhørende figurer og beregninger af udviklingen over tid rettet og markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I fjerde kvartal 2021 modtog 7, 7, ., 3, 00 personer en eller flere udvalgte ydelser efter serviceloven, det var , 3, pct. flere end i fjerde kvartal 2018. De 7, 7, ., 3, 00 personer modtog tilsammen 10, 3, ., 8, 00 ydelser i fjerde kvartal 2021. Det skyldes, at hver person kan modtage flere forskellige ydelser på samme tid (ydelser efter § 82 a og § 82 b blev først medtaget fra tredje kvt. 2020 og er derfor fratrukket). Det samlede antal modtagne ydelser steg svagt fra 10, 2, ., 1, 00 til 10, 3, ., 8, 00 fra fjerde kvt. 2018 til fjerde kvt. 2021, en stigning på , under 2, pct. Det gennemsnitlige antal modtagne ydelser pr. ydelsesmodtager var dermed ret stabilt i perioden., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hand07, Figuren er ændret i forhold til oprindelig version., Særligt yngre personer modtager socialpædagogisk støtte i eget hjem, Socialpædagogisk støtte i eget hjem (§ 85) var den ydelse, som flest udsatte voksne og personer med handicap modtog i 2021. Socialpædagogisk støtte kan fx være hjælp til praktiske opgaver i hjemmet eller støtte til uddannelse og beskæftigelse. I 2021 modtog 4, 6, ., 3, 00 personer socialpædagogisk støtte i eget hjem, svarende til 37 pct. af det samlede antal modtagne ydelser, der er omfattet af statistikken (inkl. § 82 a og § 82 b). Det var især yngre personer mellem 18 og 40 år, der modtog socialpædagogisk støtte i eget hjem i 2021, idet denne gruppe udgjorde 50 pct. af personerne, der modtog støtte i eget hjem. Antallet af personer, der modtager socialpædagogisk støtte i eget hjem, er steget med , 3, pct. fra 2018 til 2021. Der var flere personer i de yngste og ældste aldergrupper, imens der var færre personer i gruppen fra 40 til 59 år, der modtog socialpædagogisk støtte i eget hjem i 2021 i forhold til 2018., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hand02, Figuren er ændret i forhold til oprindelig version., Om statistikken, Danmarks Statistiks register vedrørende udvalgte ydelser i serviceloven til personer med handicap og udsatte voksne er et forløbsregister. Denne udgivelse dækker perioden fra første kvt. 2015 til og med fjerde kvt. 2021. , Alle kommuner indgår med data fra 2018 til 2021, For første gang siden statistikkens opstart i 2013 er denne opgørelse baseret på data fra alle kommuner. Statistikkens kvalitet er dermed væsentligt forbedret i denne udgivelse sammenlignet med tidligere år. Alle 98 kommuner har godkendt samtlige data for perioden fra 2018 til 2021, og derudover har 72 af kommunerne godkendt samtlige data for perioden fra 2015 til 2017. Statistikken giver dermed et fuldt, landsdækkende billede af antallet af ydelsesmodtagere fordelt på ydelsestyper fra første kvartal 2018 til fjerde kvartal 2021., Se også tal på Danmarks Statistiks kommunekort, De offentliggjorte tal kan bl.a. ses på Danmarks Statistiks kommunekort på , www.dst.dk/da/Statistik/kommunekort/handicapomraadet, ., Handicap og udsatte voksne 2021, 6. oktober 2022 - Nr. 339, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. juni 2023, Alle udgivelser i serien: Handicap og udsatte voksne, Kontakt, Vibeke Nordrum, , , tlf. 24 94 35 52, Klaus Birch Lundgaard, , , tlf. 51 14 62 78, Kilder og metode, Statistikken om handicap og udsatte voksne er udarbejdet på grundlag af indberetninger fra alle 98 kommuner om udvalgte ydelser givet efter lov om social service. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Ydelser til voksne med handicap og udsatte voksne, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/44654

    Nyt

    NYT: 20.200 personer i stofmisbrugsbehandling i 2022

    13. juni 2023, I 2022 modtog i alt 20.200 personer stofmisbrugsbehandling visiteret af kommunerne. Andelen af personer i stofmisbrugsbehandling fordelt efter myndighedskommune varierede i 2022 fra nul til 8,8 promille af kommunens indbyggertal. Kommunekortet nedenfor illustrerer andelene i promille pr. indbygger. I 2022 var kommunerne med den højeste andel af personer i stofmisbrugsbehandling hhv. Lolland, Slagelse, Fredericia, Svendborg, Esbjerg, Brøndby og Guldborgsund., Kilde: , www.statistikbanken.dk/smdbv002, og , folk1a, Mere end hver tredje iværksatte behandling i 2022 var til 18-29-årige mænd, Mænd i aldersgruppen 18-29 år var med 36,8 pct. af i alt 8.900 iværksatte behandlinger i 2022 den gruppe, som havde flest iværksatte stofmisbrugsbehandlinger. Til sammenligning stod kvinder i samme aldersgruppe for 14,2 pct. af alle iværksatte behandlinger i 2022. Fordelt på køn alene var tre ud af fire eller 74,9 pct. af samtlige iværksatte behandlinger i 2022 til mænd. Det skal bemærkes, at aldersgruppen under 18 år formentlig er underrepræsenteret grundet kommunernes hidtidige registreringspraksis. Antallet afspejler dermed ikke det reelle antal iværksættelser til unge under 18 år. Registreringspraksis for denne aldersgruppe forventes dog at blive mere ensrettet, når Barnets Lov træder i kraft., Kilde: Særudtræk fra Moduldata, som man kan søge om adgang til via Danmarks Statistiks Forskningsservice. Aldersfordeling på "Under 18 år" samt "18 år og derover" for unikke antal personer findes i tabellen , www.statistikbanken.dk/smdbv003, Næsten uændret antal anmodninger og iværksættelser i forhold til 2021, I 2022 var der 9.000 anmodninger om stofmisbrugsbehandling hos de 96 kommuner, der har godkendt deres indberetninger for årene 2019-2022 og dermed er sammenlignelige over tid. Antallet af anmodninger i 2022 var næsten det samme som året før. Tilsvarende var antallet af iværksættelser og personer i behandling også næsten uændret sammenlignet med 2021. Omvendt faldt antallet af afsluttede behandlinger i samme periode med 500 eller 5,4 pct., Stofmisbrugsbehandling, aktivitet for 96 kommuner med godkendte indberetninger for 2019-2022,  , 2019, 2020, 2021, 2022, Ændring 2021-2022,  ,  , antal, pct., Anmodninger, 9, 567, 8, 693, 9, 009, 9, 023, 14, 0,2, Iværksættelser, 9, 220, 8, 507, 8, 708, 8, 773, 65, 0,7, Afsluttede behandlinger, 9, 296, 8, 520, 8, 832, 8, 352, -480, -5,4, Personer i behandling, 19, 694, 19, 427, 19, 780, 19, 885, 105, 0,5, Anm.: Albertslund og Kalundborg Kommune har ikke godkendt for alle år i perioden 2019-2022 og indgår således ikke i tidsserien. 'Personer i behandling' er inkl. personer, som har skiftet myndighedskommune i et givent referenceår. Disse personer kan således tælle med flere gange i det totale antal personer i behandling., Kilde: , www.statistikbanken.dk/smdbv001, og , smdbv002, Alle 98 kommuner indgår i statistikken for 2022, 2022 er det første år, hvor statistikken om stofmisbrugsbehandling er baseret på godkendte indberetninger fra samtlige 98 kommuner. Statistikkens kvalitet er dermed væsentligt forbedret, ligesom det som noget nyt er muligt at give et fuldt, landsdækkende billede af kommunernes stofmisbrugsbehandling., Stofmisbrugsbehandling social 2022, 13. juni 2023 - Nr. 208, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. juni 2024, Alle udgivelser i serien: Stofmisbrugsbehandling, Kontakt, Benedikte Beckman Nygaard, , , tlf. 21 19 10 53, Claus Østberg, , , tlf. 51 79 31 58, Kilder og metode, Statistikken omfatter data for 2015-2024 for de kommuner, som har valideret og godkendt oplysningerne om borgere i kommunal stofmisbrugsbehandling for det pågældende år. Statistik om stofmisbrugsbehandling er baseret på Registret over Ventetider vedr. Behandlingsgaranti for Stofmisbrugere (VBGS), Register over Stofmisbrugere i Behandling (SIB) og Register til Kvalitets¬sikring af den Lægefaglige behandling (KvalHep)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Stofmisbrugsbehandling, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/47250

    Nyt

    NYT: Højere pensionsalder påvirker boligstøtten

    4. marts 2020, I alt modtog 595.200 personer boligstøtte i december 2019 - 0,8 pct. færre end i 2018. Heraf var 8.600 65 år, hvilket er 10 pct. færre end året før. Der findes to former for boligstøtte - boligydelse og boligsikring. Kriterierne for tildeling af boligydelse er mildere, og de udbetalte beløb er gennemsnitligt højere. Antallet af 65-årige, der modtog boligydelse i 2019, var hele 36 pct. lavere end i 2018. Faldet hænger sammen med den hævede pensionsalder, der gør, at færre 65-årige blev folkepensionister i 2019 end tidligere. I 2018 var stort set alle de 65-årige, der modtog boligstøtte, folkepensionister og dermed berettigede til boligydelse. I 2019 var det kun omkring 70 pct. af de 65-årige boligstøttemodtagere, der fik boligydelse, mens resten fik boligsikring., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bost64, ., Personer med boligydelse får udbetalt mest, Udbetalt boligstøtte i december 2019 udgjorde 1.282 mio. kr. I gennemsnit modtog hver husstand 2.153 kr. pr. måned i boligstøtte, hvilket var 0,8 pct. højere end i 2018. , Forbrugerprisindekset, steg ligeledes med 0,8 pct. i samme periode. Boligydelsen var fortsat højest med 3.092 kr. i gennemsnit pr. måned, hvilket er 1,3 pct. højere end i 2018. Hvad angår husstande uden pensionister var den gennemsnitlige boligsikring 1.234 kr. pr. måned, hvilket kun er 0,1 pct. højere i forhold til december 2018. , Boligstøtte i december måned,  , Husstande,  , Udbetalt beløb,  , Gnsntl. beløb pr. husstand,  , 2018, 2019, 2018, 2019, 2018, 2019,  , antal, 1.000, kr., kr., Boligstøtte i alt, 600, 255, 595, 199, 1, 282, 244, 1, 281, 536, 2, 136, 2, 153, Boligsikring til ikke-pensionister, 267, 916, 264, 431, 330, 772, 326, 425, 1, 235, 1, 234, Heraf almindelig boligsikring, 267, 588, 264, 114, 329, 855, 325, 617, 1, 233, 1, 233, Boligsikring til førtidspensionister, 1, 46, 553, 49, 972, 79, 863, 86, 870, 1, 716, 1, 738, Boligydelse til pensionister, 285, 786, 280, 796, 871, 802, 868, 242, 3, 051, 3, 092, Heraf almindelige lejere, 218, 148, 217, 312, 614, 315, 623, 236, 2, 816, 2, 868, Heraf pensionister i ældreboliger, 57, 224, 53, 899, 240, 932, 229, 512, 4, 210, 4, 258, 1, Boligsikring til førtidspensionister, som er tildelt førtidspension efter 1. januar 2003, samt til stærkt bevægelseshæmmede. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/10047, ., Flere førtidspensionister modtager boligsikring, Personer, der fik tilkendt førtidspension før 2003, er berettiget til boligydelse, hvorimod personer, der er blevet førtidspensionister i 2003 eller senere, kun kan tildeles den mindre fordelagtige boligsikring. Gruppen af førtidspensionister, der modtager boligsikring, har således været voksende i takt med antallet af nye førtidspensionister siden da. Antallet af førtidspensionister efter 2003, der modtog boligsikring, har ligget omkring 42.000 i 2013-2017, men er steget med 7-8 pct. pr. år siden 2017, så der i december 2019 var 50.000. Udviklingen skyldes blandt andet stigningen i antallet af nye førtidspensionister, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2019:132, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bost63, ., Boligstøtte december 2019, 4. marts 2020 - Nr. 84, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. marts 2021, Alle udgivelser i serien: Boligstøtte, Kontakt, Morten Steenbjerg Kristensen, , , tlf. 20 40 38 73, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Boligstøtte ydes enten som boligsikring eller som boligydelse. Boligsikring tildeles ikke-pensionerede samt til førtidspensionister som har fået tildelt førtidspension efter 1. januar 2003. Boligydelse tildeles pensionister og førtidspensionister fra før 1. januar 2003. Boligstøtte afhænger primært af husstandens samlede indkomst, formue, huslejen, boligens størrelse og antal hjemmeboende børn. Pensionister som er ejere og andelshavere kan tildeles boligydelse i form af lån., Se flere oplysninger i , statistikdokumentationen, og , emnesiden, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Boligstøtte (md.), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/30319

    Nyt

    NYT: Stabilt niveau af fuldførte uddannelser i Danmark

    27. februar 2020, I 2019 lå antallet af fuldførte uddannelsesforløb på de fleste typer uddannelser meget tæt på antallet i 2018. Således var der kun en stigning på 2 pct. fuldførte på gymnasiale uddannelser, 3 pct. på korte videregående uddannelser og mindre end 1 pct. på andre videregående uddannelser. Antallet af fuldførte på videregående uddannelser har dermed stabiliseret sig efter effekterne af fremdriftsreformen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uddakt10, ., Fald i fuldførte på erhvervsuddannelser skyldes strukturændringer, Hvad angår erhvervsuddannelser, var der i 2019 et fald på 14 pct. fuldførte i forhold til 2018 fra 30.200 til 25.900 studerende. Dette skyldes dog hovedsageligt ændringer i strukturen og længden på to af de største erhvervsuddannelser, nemlig uddannelserne til social- og sundhedshjælper og -assistent. Pilles disse uddannelser ud af tallene, er faldet i antal fuldførte på 6 pct. Dette fald kan ses i lyset af reformen af erhvervsuddannelserne i 2015, hvor man bl.a. indførte karakterkrav., Mere end hver tiende elev på erhvervsuddannelse tager EUX, EUX er et tilbud til elever på erhvervsuddannelser, hvor man kombinerer erhvervsuddannelsen med en gymnasial eksamen og dermed får mulighed for at søge ind på en videregående uddannelse efter endt erhvervsuddannelse. Den 1. oktober 2019 var 13.400 elever i gang med en EUX. Det svarer til 12 pct. af alle igangværende på en erhvervsuddannelse., Bacheloruddannelserne hitter blandt de 20 til 22-årige, Det er typisk de 20-22-årige, som påbegynder en bacheloruddannelse. De udgjorde nemlig 66 pct. af alle dem, der gik i gang med en bacheloruddannelse i 2019. Ser man på de korte og mellemlange videregående uddannelser, er aldersfordelingen mere spredt blandt de nystartede studerende. De 20-22-årige udgjorde 40 pct. af dem, der påbegyndte en kort videregående og 41 pct. af dem, der påbegyndte en mellemlang videregående uddannelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uddakt10, ., Erhvervsuddannelser er mest populære i Region Nordjylland, Af de studerende, der påbegyndte en ungdomsuddannelse i 2019, var det i Region Hovedstaden 55 pct., som valgte en gymnasial uddannelse, mens 45 pct. valgte en erhvervsfaglig uddannelse. Til sammenligning var det 41 pct. af de studerende, der valgte en gymnasial uddannelse i Region Nordjylland, mens 59 pct. begyndte på en erhvervsfaglig uddannelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uddakt10, ., Studerende ved ordinære uddannelser i Danmark 2018/2019, 27. februar 2020 - Nr. 72, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. marts 2021, Alle udgivelser i serien: Studerende ved ordinære uddannelser i Danmark, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Kilder og metode, Tallene stammer fra Elevregistret. Ph.d.-uddannelser indgår ikke i tallene. Bacheloruddannelser inkluderer ikke professionsbacheloruddannelser, da disse registreres under mellemlange videregående uddannelser. Tallene for det seneste år er foreløbige og erfaringsmæssigt sker der en korrektion i forbindelse med næste års indberetning. Se nærmere information på emnesiden Fuldtidsuddannelser, i statistikdokumentationerne grundskoleuddannelser, erhvervsuddannelser, gymnasiale uddannelser, korte videregående uddannelser, mellemlange videregående uddannelser og bachelor og lange videregående uddannelser, på Uddannelsesstatistikkens manual (pdf), og i notatet Dokumentation af dataindsamlingen til Elevregistret (pdf)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Bachelor og lange videregående uddannelser, Erhvervsuddannelser, Grundskoleuddannelser, Gymnasiale uddannelser, Korte videregående uddannelser, Mellemlange videregående uddannelser, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/30371

    Nyt

    NYT: Flere fuldfører en gymnasial uddannelse

    14. februar 2019, Antallet af elever, der fuldførte en gymnasial uddannelse er steget med 4 pct. fra 2017 til 2018. Dette er en fortsættelse af den generelle udvikling. I 2018 fuldførte 34 pct. flere en gymnasial uddannelse i forhold til 2009. Antallet af studerende, der fuldførte en lang videregående uddannelse, faldt fra 2017 til 2018 med 7 pct. Faldet skal dog ses i lyset af, at antallet af fuldførte lange videregående uddannede de seneste år har været højt på grund af blandt andet fremdriftsreformen. Årets antal fuldførte på lange videregående uddannelser er stadig det tredjehøjeste i de seneste ti år og er 65 pct. højere end i 2009., Færre påbegyndte en gymnasial uddannelse, I skoleåret 2017/2018 påbegyndte 57.800 studerende en gymnasial uddannelse, hvilket svarer til et fald på 4 pct. i forhold til 2016/2017. Det er desuden det laveste antal siden skoleåret 2009/2010. På de videregående uddannelser har tilgangen været meget stabil omkring de 100.000 pr. år de seneste fem år. Der ses dog et svagt fald fra 102.000 i 2015/2016 til 99.900 i 2017/2018., Færre fuldfører erhvervsuddannelse, Fra 2017 til 2018 faldt antallet af elever, der fuldførte en erhvervsuddannelse, med 10 pct. Det skyldes især, at der har været et fald i antallet af fuldførte elever på social- og sundhedsuddannelserne. Udviklingen er et resultat af, at der var færre påbegyndte i de forgangne år., Langt flere fuldfører en uddannelse end for ti år siden, I 2018 fuldførte 77.300 en ungdomsuddannelse og 73.000 en videregående uddannelse. Selv om det er færre end de sidste to år, er antallet af elever, der fuldfører en ungdomsuddannelse, samlet set steget med 12 pct. siden 2009. I samme periode er antallet af studerende, der fuldfører en videregående uddannelse, steget med 51 pct. , Over en halv mio. studerende, Antallet af studerende på ungdoms- og videregående uddannelser pr. 1. oktober lå på lige over en halv mio. 256.400 var i gang med en ungdomsuddannelse, mens der var 262.200 studerende på en videregående uddannelse. , Kvinder i overtal på gymnasier, professionshøjskoler og universiteter, Kønsfordelingen er forskellig på forskellige uddannelsesområder. Den største forskel er på mellemlange videregående uddannelser, hvor 62 pct. af de studerende var kvinder 1. oktober 2018, mens 38 pct. var mænd. Også på universiteterne gik der flere kvinder med hhv. 56 pct. på lange videregående uddannelser og 54 pct. på bacheloruddannelserne. På de gymnasiale uddannelser var der også 54 pct. kvinder. Til gengæld tiltrækker erhvervsuddannelserne og de korte videregående uddannelser flere mænd. Her var hhv. 60 pct. og 55 pct. af de igangværende studerende mænd., Stigende andel mænd på kortere uddannelser, Kønsfordelingen på de forskellige typer uddannelser har holdt sig forholdsvis stabil de sidste ti år. Dog er der en tendens til, at andelen af mænd på erhvervsuddannelser, de korte og de mellemlange videregående uddannelser er blevet højere. Eksempelvis var 34 pct. af de studerende på mellemlange videregående uddannelser mænd i 2009. I 2018 var 38 pct. mænd., Studerende ved ordinære uddannelser i Danmark 2017/2018, 14. februar 2019 - Nr. 54, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. februar 2020, Alle udgivelser i serien: Studerende ved ordinære uddannelser i Danmark, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Kilder og metode, Tallene stammer fra Elevregistret. Ph.d.-uddannelser indgår ikke i tallene. Bacheloruddannelser inkluderer ikke professionsbacheloruddannelser, da disse registreres under mellemlange videregående uddannelser. Tallene for det seneste år er foreløbige og erfaringsmæssigt sker der en korrektion i forbindelse med næste års indberetning. Se nærmere information på emnesiden Fuldtidsuddannelser, i statistikdokumentationerne grundskoleuddannelser, erhvervsuddannelser, gymnasiale uddannelser, korte videregående uddannelser, mellemlange videregående uddannelser og bachelor og lange videregående uddannelser, på Uddannelsesstatistikkens manual (pdf), og i notatet Dokumentation af dataindsamlingen til Elevregistret (pdf)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Bachelor og lange videregående uddannelser, Erhvervsuddannelser, Grundskoleuddannelser, Gymnasiale uddannelser, Korte videregående uddannelser, Mellemlange videregående uddannelser, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/28345

    Nyt

    NYT: Stort fald i udvekslingsophold

    19. april 2022, Færre danske studerende tog på udvekslingsophold i udlandet i perioden 2020-2021 end i perioden 2019-2020. Det drejer sig om 7.756 færre udvekslingsophold eller et fald på 67 pct. Faldet er det største siden statistikkens begyndelse i 2010, og overgår markant faldet fra perioden 2018-2019 til perioden 2019-2020. Udviklingen skal ses i lyset af COVID-19 i 2020 og 2021. Den samme udvikling findes blandt de udenlandske studerendes ophold i Danmark, hvor antallet af ophold i perioden 2020-2021 er faldet med 4.553 ophold eller 56 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/udvstd02, Udvekslingsophold i 2021 foregår tættere på Danmark, Til og med perioden 2019-2020 var USA klart den mest populære udvekslingsdestination for danske udvekslingsstuderende. Det ændrede sig dog i perioden 2020-2021. USA gik fra at modtage 1.300 udvekslingsophold til 121 ophold og faldt dermed fra en førsteplads til en 10. plads. Tyskland har overtaget USA's førsteplads fra en tidligere 6. plads, på trods af et lille fald i modtagne udvekslingsophold fra 481 i perioden 2019-2020 til 360 ophold i perioden 2020-2021.  Dette skal sandsynligvis ses i lyset af COVID-19 og håndteringen af pandemien i de enkelte lande. , Top-10 destinationer for danske studerendes udvekslingsophold, Top-10 2021,  , Ophold , i 2021, Ændring , fra 2020, Top-10 2020,  , Ophold, i 2020, Ændring , i 2021,  , antal,  ,  , antal, Land,  ,  ,  , Land,  ,  , Tyskland, 360, -121, USA, 1, 300, -1, 179, Norge, 299, -128, Australien, 872, -811, Storbritannien, 262, -405, Storbritannien, 667, -405, Spanien, 245, -272, Canada, 517, -473, Frankrig, 239, -110, Spanien, 517, -272, Filippinerne, 147, -, Tyskland, 481, -121, Nederlandene, 136, -284, Kina, 456, -405, Sverige, 135, -85, Norge, 427, -128, Italien, 132, -51, Nederlandene, 420, -284, USA, 121, -1, 179, Frankrig, 349, -110, Kilde: Særkørsel på Danmarks Statistiks udvekslingsregister, Tre store lande forsvundet fra top-10, Australien, Canada og Kina er ikke længere blandt de ti mest populære mål for danske studerendes udvekslingsophold. Antallet af udvekslingsophold er for alle tre lande faldet med over 400 ophold, så de i perioden 2020-2021 kun modtog mellem 40 og 70 udvekslingsophold. Især Australien har, ligesom USA, oplevet et meget voldsomt fald på 811 ophold., Det har medført at landene Italien, Sverige og Filippinerne i stedet er rykket ind i top-10. Dette skyldes et meget lille fald i antal modtagne udvekslingsophold. I Filippinernes tilfælde har der ikke været en ændring, så landet i både perioden 2019-2020 og 2020-2021 modtog 147 udvekslingsophold. , Faldet findes især på fagområdet: Health and welfare, I perioden 2019-2020 udgjorde, health and welfare, 15 pct. (svarende til 1.696 ophold) af de danske studerende, som var på udvekslingsophold. I perioden 2020-2021 udgjorde , health and welfare, kun 7 pct. svarende til 249 ophold., Dette står i stærk kontrast til de andre faglige områder, som også har oplevet et fald i antal udvekslingsophold, men som stadig udgør nogenlunde samme andel af det samlede antal udvekslingsophold. Eksempelvis gik 28 pct. (svarende til 3.253 ophold) af de danske studerende, som var på udvekslingsophold i 2019-2020 på en uddannelse inden for området , business, administration and law., I perioden 2020-2021 udgjorde de 30 pct., svarende til 1.143 ophold., Antallet af udvekslingsophold relateret til STEM-uddannelser udgør ligeledes en stabil andel af de samlede ophold. I perioden 2019-2020 var der 2.439 danske studerende, som tog på udvekslingsophold under en STEM-uddannelse, svarende til 21 pct. I 2020-2021 var dette faldet til 848 ophold eller 22 pct. , Kilde: Særkørsel på Danmarks Statistiks udvekslingsregister, Udvekslingsstuderende 2020/2021, 19. april 2022 - Nr. 132, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. april 2023, Alle udgivelser i serien: Udvekslingsstuderende, Kontakt, Alexander Erik Friisnæs, , , tlf. , Kilder og metode, Et udvekslingsophold er defineret som et meritgivende studie- eller praktikophold i udlandet for korte, mellemlange og lange videregående ordinære uddannelser. Udvekslingsopholdet skal være afsluttet i perioden 1. september til 31. august., Indgående udvekslingsophold dækker over studerende der kommer fra udlandet og tager en del af deres uddannelse på en dansk uddannelsesinstitution. Udgående udvekslingsophold dækker over studerende indskrevet på danske uddannelsesinstitutioner, som tager til udlandet som en del af deres uddannelse, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Udvekslingsstuderende, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/39640

    Nyt

    NYT: Privatansattes løn steg mest i tredje kvartal

    29. november 2019, Ansatte i sektoren , virksomheder og organisationer, (det private) havde den største stigning i den gennemsnitlige timeløn med 2,5 pct. i tredje kvartal 2019 sammenlignet med samme kvartal året før. For samtlige af sektorerne i det offentlige faldt den årlige lønudvikling mellem andet kvartal og tredje kvartal 2019. Således endte de statsansatte med en lønudvikling på 2 pct. i årets tredje kvartal, mens kommunalt og regionalt ansatte endte på 1,8 pct. Samlet set steg lønnen med 2,3 pct. i årets tredje kvartal i forhold til samme kvartal året før. Alle tal er baseret på resultater for det standardberegnede lønindeks. Hovedfokus i resten af artiklen er på lønudviklingen i hovedbrancherne i det private., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, og , sblon2, ., Størstedelen af brancherne i det private har lønstigning på mere end 2,5 pct., Med undtagelse af to brancher, , handel og transport mv., og , ejendomshandel og udlejning, , steg den gennemsnitlige timeløn med 2,5 pct. eller mere i alle hovedbrancher i , virksomheder og organisationer, i årets tredje kvartal i forhold til samme kvartal året før, ., Størst var stigningen for ansatte inden for , bygge og anlæg, med 3,5 pct., mens ansatte inden for både , finansiering og forsikring, og , kultur, fritid og anden service, havde en stigning i lønnen på 2,9 pct. i årets tredje kvartal. , Størst lønudvikling i bygge og anlæg de sidste tre år, Set over en treårig periode, er det ansatte inden for , bygge og anlæg, som er steget mest i løn. Her har den årlige lønstigningstakt for tredje kvartal i årene 2017-2019 alle ligget på mere end 2,5 pct. Således er der tale om en samlet stigning i lønnen på 9,8 pct. siden tredje kvartal 2016. Der er i samme periode registreret en kraftig stigning i beskæftigelsen inden for , bygge og anlæg, (se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2019:384, ). For de resterende hovedbrancher i , virksomheder og organisationer, har lønstigningen i den tilsvarende periode været på mellem 7,3 og 8,1 pct. fra tredje kvartal 2016 til tredje kvartal 2019. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, ., Standardberegnet og implicit lønindeks, Alle de refererede tal i artiklen vedrører det standardberegnede lønindeks. For tal vedrørende det implicitte lønindeks, samt mere detaljerede tal for det standardberegnede lønindeks, henvises til Statistikbanken på , www.dst.dk/stattabel/1931, . De væsentligste metodeforskelle er beskrevet på , emnesiden til lønindeksene, og i statistikdokumentationerne på samme side., Lønindeks 3. kvt. 2019, 29. november 2019 - Nr. 446, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. februar 2020, Alle udgivelser i serien: Lønindeks, Kontakt, Eva Borg, , , tlf. 24 78 53 57, Sysette Holde Rasmussen, , , tlf. 40 27 21 96, Kilder og metode, De standardberegnede lønindeks er kædeindeks af Laspeyres-typen, hvor den målte lønudvikling er opgjort på baggrund af en fast sammensætning af lønmodtagernes individuelle karakteristika baseret på sektor, branche, aflønningsform og arbejdsfunktion. Den målte lønudvikling i de implicitte lønindeks er derimod beregnet på baggrund af summariske løngennemsnit og kan dermed være påvirket af strukturelle forskydninger på arbejdsmarkedet. Det betyder fx, at en øget tilgang af højtlønnede i forhold til lavtlønnede medarbejdere vil trække i retning af en øget lønudvikling. Derudover indgår elever og unge under 18 år ikke i det standardberegnede lønindeks, mens de i det implicitte indgår på samme måde som almindelige lønmodtagere gør. Der er desuden forskelle i medarbejderpopulationen for de to indeks, der skyldes de bagvedliggende beregningsmetoder og valideringsregler. Der forekommer løbende revisioner i de sæsonkorrigerede indeksværdier for virksomheder og organisationer i det implicitte lønindeks. Det standardberegnede lønindeks foreligger pt. ikke i sæsonkorrigeret form., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Standardberegnet lønindeks, Implicit lønindeks, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/29158

    Nyt

    NYT: STEM-studerende næsten fordoblet på ti år

    2. september 2019, Ændret 24. september 2020 kl. 17:00, Der var desværre udeladt studerende med lange videregående uddannelser i opgørelsen. Så stigningen var ikke på 6.982 personer, som først angivet men 9.406. Alle berørte tal er rettet og markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Set over en tiårig periode fra 2008-2018 er der sket en markant vækst i antallet af studerende, der påbegynder en STEM-uddannelse. Siden 2008 er tilgangen på STEM-uddannelserne steget med , 9.404, personer, svarende til en stigning på 9, 1, pct. Samtidig er den samlede tilgang på videregående uddannelser steget med 5, 6, pct. Hermed er væksten i tilgang på STEM-uddannelser markant højere end væksten i den samlede tilgang på de videregående uddannelser., Kilde: Baseret på særkørsel, der ikke findes i statistikbanken., Hvad står STEM for, Betegnelsen STEM-uddannelser er den engelske forkortelse for Science, Technology, Engineering og Mathematics. Betegnelsen overlapper, men er ikke identisk med de danske fagområder såsom naturvidenskab, teknisk videnskab, det it-faglige område m.m., En ud af to STEM-studerende har ikke en STEM-forælder, Ud af samtlige STEM-studerende i 2018 var der 52 pct., som ikke havde mindst en forælder med en højest fuldført STEM-uddannelse. Denne andel har ligget relativt stabil over de sidste ti år, hvor andelen i 2008 var på 5, 4, pct. , Til sammenligning var andelen af alle studerende som ikke havde mindst en STEM-forælder på 58 pct. i 2018 og 6, 2, pct. i 2008. , 2, 8, pct. af alle studerende med mindst en STEM forælder vælger STEM, 2, 8, pct. af alle studerende med mindst en STEM-forælder valgte i 2018 en STEM-uddannelse. Til sammenligning valgte 2, 4, pct. blandt alle studerende at påbegynde en STEM-uddannelse. , Flest mænd med en STEM-uddannelsesbaggrund, Mænd er generelt overrepræsenterede på STEM-uddannelser, og i 2018 var , 69, pct. af studerende, der påbegyndte en STEM-uddannelse, mænd. Kønsopdelingen på STEM-uddannelser er nærmest uændret set over en tiårig periode. Andelen af mænd på STEM-uddannelser i 2008 var ligesom i 2018 på , 69, pct. og i den mellemliggende periode har andelen været tæt på uændret., Dette kommer også til udtryk i kønsopdelingen for STEM-forældre. Når der ses nærmere på studerende, der kun har én STEM-forælder, fremgår det, at fædre har den langt største andel af STEM-uddannelsesbaggrund blandt forældrene. Samlet set var der , 8.210,  STEM-studerende i 2018, der havde én STEM-forælder, hvoraf , 7.413,  var fædre. Dette svarer til en andel på 90 pct. Kønsopdelingen for STEM-forældre er ligeledes næsten uændret, hvor fædres andel i 2008 var på 92 pct. og 90 pct. i 2018., Teknologiske fagområder er størst, I 2018 valgte 3, 2,  pct. af de studerende, der tog STEM-uddannelser, fagområdet , teknik, teknologi og industriel produktion,, som bl.a. omfatter uddannelserne maskinmester, laborant og produktionsteknolog. , Fagområdet, informations- og kommunikationsteknologi (IKT), , som udgjorde 2, 4, pct. af STEM-uddannelserne i 2018, omfatter bl.a. uddannelserne datamatiker, datalogi og softwareteknologi. , Naturvidenskab, havde en andel på 2, 4, pct. af STEM-uddannelser i 2018, og omfatter bl.a. uddannelser som biologi, farmaci og matematik. , Bygge- og anlægsteknik, med en andel på 1, 5, pct. af STEM-uddannelser i 2018 omfatter bl.a. uddannelserne bygningskonstruktør og arkitekt. , Mekanik, jern og metal, var det mindste fagområde med en andel på , 4, pct., og består bl.a. af maskinteknik og produktion (produktionsteknik). , Kilde: Baseret på særkørsel, der ikke findes i statistikbanken., Studerende ved ordinære uddannelser i Danmark (tillæg) 2017/2018, 2. september 2019 - Nr. 317, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. marts 2020, Alle udgivelser i serien: Studerende ved ordinære uddannelser i Danmark (tillæg), Kontakt, Mikkel Jonasson Pedersen, , , tlf. 23 60 42 07, Kilder og metode, Tallene stammer fra Elevregistret og registret over befolkningens højest fuldførte uddannelse. Påbegyndt i året dækker over personer, der påbegyndte en videregående uddannelse i perioden 1. oktober året før - 30. september aktuelt år. Tallene for det seneste år er foreløbige og erfaringsmæssigt sker der en korrektion i forbindelse med næste års indberetning., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/33210

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation