Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1161 - 1170 af 1505

NYT: Firdobling af antallet af studerende fra EU

16. januar 2015, Mens den samlede nytilgang af internationale studerende er mere end fordoblet siden 2005, har der for studerende fra EU-landene været tale om en firdobling. EU-landene står nu for 61 pct. af den internationale nytilgang af studerende. I 2013 startede 11.400 internationale studerende på en videregående uddannelser eller en ph.d. i Danmark. Det var 11 pct. af de 104.600 nye studerende i 2013., Størst andel internationale studerende blandt ph.d.er, De internationale studerende udgjorde 33 pct. af tilgangen til ph.d.-uddannelserne i 2013, men kun 5 pct. af tilgangen til de akademiske bacheloruddannelser. De fleste internationale studerende, 4.200, søger dog kandidatuddannelserne, hvor 18 pct. eller knap hver femte er en international studerende., Nytilgang af internationale studerende, , 2005, 2010, 2011, 2012, 2013, , antal, Internationale studerende i alt, 4, 554, 9, 141, 10, 216, 10, 491, 11, 339, EU-lande, 1, 514, 5, 118, 5, 923, 6, 287, 6, 873, Norge og Island, 1, 015, 1, 428, 1, 588, 1, 528, 1, 419, Øvrige Europa, 204, 268, 263, 249, 249, Afrika, 121, 215, 226, 213, 204, Nordamerika, 127, 164, 201, 185, 196, Syd- og Mellemamerika, 82, 127, 137, 151, 170, Asien, 1, 043, 1, 244, 1, 092, 1, 061, 1, 118, Oceanien, 20, 38, 57, 49, 56, Uoplyst, 428, 539, 729, 768, 1, 054, Samfundsfaglige uddannelser mest populære, De nyoptagne internationale studerende vælger især de samfundsfaglige uddannelser med 44 pct. af tilgangen. Det er især kandidatuddannelserne, men også de korte videregående uddannelser, der er tiltrækkende på dette fagområde. De tekniske uddannelser er de næstmest populære med 23 pct. af tilgangen - med en overvægt på de mellemlange tekniske uddannelser. Som det tredje område kommer formidling og erhvervssprog, der dækker 10 pct., Nyoptagne studerendes hjemlande. 2013, , Korte videre-gående, Prof., bachelor, /MVU, Bachelor, Kandidat, Ph.d., I alt, , , antal, pct., Studerende i alt, 22, 757, 32, 520, 24, 695, 23, 062, 2, 465, 104, 618, -, Danmark, 20, 173, 29, 931, 23, 436, 18, 888, 1654, 93, 279, -, Internationale studerende:, 2, 584, 2, 589, 1, 259, 4, 174, 811, 11, 339, 100, EU-lande, 1, 726, 1, 697, 685, 2, 412, 406, 6, 873, 61, Norge og Island, 113, 283, 278, 718, 36, 1, 419, 13, Øvrige Europa, 76, 37, 14, 87, 38, 249, 2, Afrika, 31, 36, 12, 105, 24, 204, 2, Nordamerika, 22, 21, 15, 115, 26, 196, 2, Syd- og Mellemamerika, 26, 25, 11, 77, 36, 170, 1, Asien, 272, 275, 48, 323, 209, 1, 118, 10, Oceanien, 5, 16, 3, 26, 6, 56, 0, Uoplyst, 313, 199, 193, 311, 30, 1, 054, 9, , andel i pct., Internationale studerende, 11, 8, 5, 18, 33, 11, , Østeuropæere på korte videregående uddannelser, De korte videregående uddannelser og professionsbachelorer har et godt tag i de nye østeuropæiske medlemslande i EU. Det gælder særligt Rumænien, Litauen, Polen, Bulgarien og Ungarn. , For alle uddannelser samlet er der flest nyoptagne studerende fra Norge, Tysland, Rumænien og Sverige i nævnte rækkefølge. Eneste land på top-ti uden for Europa er Kina., Nytilgang af internationale studerende til uddannelsesområder. 2013, , Korte videre-, gående , Prof., bachelor, /MVU, Bachelor , Kandidat, Ph.d. , Alle , niveauer, Uddannelses-, områder, , antal, pct., I alt, 2, 584, 2, 589, 1, 259, 4, 174, 811, 11, 417, 100, Samfundsfaglig, 1, 651, 868, 691, 1, 664, 85, 4, 959, 44, Teknisk, 441, 934, 120, 867, 317, 2, 679, 23, Formidling og erhvervssprog, 369, 18, 163, 517, 29, 1, 096, 10, Naturvidenskabelig, -, 188, 106, 425, 185, 904, 8, Sundhed, 8, 199, 109, 339, 115, 770, 7, Kunstnerisk, 5, 145, 48, 100, 16, 314, 3, Jordbrugsvidenskabelig, 23, 8, 21, 163, 64, 279, 2, Pædagogisk, 22, 164, -, 46, -, 232, 2, Levnedsmiddel og ernæring, 3, 59, 1, 53, -, 116, 1, Transport mv., 62, 6, -, -, -, 68, 1, , , , , , , , , Internationale studerende i Danmark 2013, 16. januar 2015 - Nr. 24, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. oktober 2015, Alle udgivelser i serien: Internationale studerende i Danmark, Kontakt, Christian Vittrup, , , tlf. 24 46 89 90, Kilder og metode, Ved international studerende forstås en udenlandsk statsborger, der ved starten af et sammenhængende videregående uddannelsesforløb ikke havde fast bopæl i Danmark (dvs. at personen er indvandret inden for et år før start på uddannelsesforløbet) og heller ikke havde en dansk adgangsgivende gymnasial uddannelse. Nytilgangen er studerende, der ikke tidligere har været indskrevet på det pågældende uddannelsesniveau i Danmark.tallene omfatter studerende, der er startet studiet mellem 1. oktober året før og 1. oktober aktuelt år., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/18797

Nyt

NYT: Flest 20-29-årige får socialpædagogisk støtte i eget hjem

16. september 2019, I 2018 fik 31.537 voksne med handicap eller udsatte voksne socialpædogisk støtte i eget hjem efter § 85 i , Serviceloven, . Det kan fx være hjælp til praktiske opgaver i hjemmet eller støtte til uddannelse og beskæftigelse. Ydelsen var dermed den type, flest borgere blev visiteret til. De 20-29-årige var den største modtagergruppe af socialpædagogisk støtte i eget hjem, idet de modtog 27 pct. af denne ydelsestype. Det samme gjorde sig gældende i 2017, hvor denne aldersgruppe også udgjorde 27 pct. I 2018 modtog 56.328 personer en eller flere ydelsestyper. Den næststørste ydelsestype var aktivitets- og samværstilbud efter § 104. Også her udgør de 20-29-årige den største gruppe af ydelsesmodtagere i 2018 med en andel på 24 pct., Kilde: Særkørsel., Flest mænd har en kognitiv funktionsnedsættelse, 43 pct. af de personer, der modtog en handicaprelateret ydelse i 2018, havde en kognitiv funktionsnedsættelse, og af dem var 58 pct. mænd. En kognitiv funktionsnedsættelse kan fx være demens, hjerneskade, autisme og udviklingshæmning. , Mænd har en overvægt i alle målgrupper undtagen personer med sindslidelse. Den største overvægt af mænd ses i målgruppen socialt problem, hvor de udgør 60 pct. Sociale problemer dækker fx over misbrug og hjemløshed. Sindslidelse er den eneste målgruppe, hvor kvinderne udgør den største andel med 52 pct. Sindslidelse dækker fx over angst og depression., Kilde: Særkørsel., Om statistikken, Danmarks Statistiks register vedrørende udvalgte ydelser i , Serviceloven, til personer med handicap og udsatte (voksne) er et forløbsregister, der dækker perioden fra fjerde kvartal 2013 til og med fjerde kvartal 2018. Der indgår data fra i alt 75 kommuner i statistikken, hvoraf 57 kommuner har indberettet data, der dækker hele perioden og alle ydelsestyper., Antal modtagere fordelt på ydelsestype og alder. 2018, , 18-19 år, 20-29 år, 30-39 år, 40-49 år, 50-59 år, 60-69 år, 70 år +, I alt, 1, , antal, Øvrig socialpædagogisk støtte (socialpædagogisk støtte, som ikke leveres på botilbud eller botilbudslignende tilbud, fx borgernes private hjem) (§ 85), 1, 218, 8, 537, 5, 943, 6, 049, 5, 884, 3, 037, 848, 31, 537, Aktivitets- og samværstilbud (§ 104), 380, 2, 767, 1, 902, 2, 048, 2, 267, 1, 507, 508, 11, 380, Socialpædagogisk støtte i botilbudslignende tilbud (omfattet af § 4, stk. 1, nr. 3, i lov om socialtilsyn), fx botilbud efter ABL § 105/115 (§ 85), 255, 2, 022, 1, 572, 1, 794, 2, 001, 1, 260, 673, 9, 579, Ledsageordning (§ 97), 203, 943, 891, 1, 093, 1, 702, 1, 752, 605, 7, 194, Beskyttet beskæftigelse (§ 103), 87, 1, 553, 1, 269, 1, 450, 1, 361, 520, 55, 6, 298, Midlertidige botilbud inkl tilknyttede ydelser fx §§ 83, 85 (§ 107), 1, 109, 2, 445, 678, 482, 422, 191, 56, 5, 392, Længerevarende botilbud inkl. tilknyttede ydelser fx §§ 83, 85 (§ 108), 98, 548, 486, 629, 756, 560, 297, 3, 375, Borgerstyret personlig assistance (BPA) (§ 96), 23, 186, 151, 208, 279, 237, 62, 1, 146, Kontant tilskud efter § 95 til ansættelse af hjælpere (§§ 83, 84), 45, 108, 44, 39, 48, 55, 27, 366, Kontaktpersonordning for døvblinde (§ 98), . ., 15, . ., 30, 24, 33, 181, 295, Behandling (§ 102), 28, 88, 44, 27, 17, . ., . ., 213, 1, Inkl. uoplyste., Kilde: Særkørsel., Anm.: Opgørelsen er lavet på baggrund af indberetninger fra 67 kommuner. Den samme person kan have modtaget flere forskellige ydelsestyper og kan derfor optræde flere gange i tabellen., Se også tal på Danmarks Statistiks kommunekort, De offentliggjorte tal kan bl.a. ses på Danmarks Statistiks kommunekort på , www.dst.dk/da/Statistik/kommunekort/handicapomraadet, ., Handicap og udsatte voksne 2018, 16. september 2019 - Nr. 340, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. december 2020, Alle udgivelser i serien: Handicap og udsatte voksne, Kontakt, Vibeke Nordrum, , , tlf. 24 94 35 52, Klaus Birch Lundgaard, , , tlf. 51 14 62 78, Kilder og metode, Statistikken om handicap og udsatte voksne er udarbejdet på grundlag af indberetninger fra alle 98 kommuner om udvalgte ydelser givet efter lov om social service. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Ydelser til voksne med handicap og udsatte voksne, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/27983

Nyt

NYT: Andelen af børn, der får sociale indsatser, stiger

6. juni 2024, 3,5 pct. af alle 0-22-årige børn og unge modtog en social støtteforanstaltning pr. 31. december 2023. Dette svarer til 52.600 børn og unge mellem 0 og 22 år. Det er en stigning på 8 pct. i forhold til udgangen af 2020, hvor 48.600 modtog en støtteforanstaltning. En støtteforanstaltning dækker både over børn og unge, der er anbragt, og børn og unge, der modtager en støttende indsats fra kommunen. Stigningen i støtteforanstaltningerne skyldes, at flere børn og unge modtager støttende indsatser mens andelen af anbragte er uændret i perioden. I 2020 var det 2,7 pct. af alle børn og unge, der modtog en støttende indsats. I 2023 var den andel steget til 3,0 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bu43, Færre iværksatte anbringelser, Fra 2020 til 2023 faldt antallet af iværksatte anbringelser med 8,1 pct., fra 3.700 i 2020 til 3.400 iværksættelser i 2023, se , www.statistikbanken.dk/anbaar8, . Til sammenligning steg antallet af iværksatte støttende indsatser fra 2020 til 2023. I 2020 var der 49.800 iværksatte støttende indsatser, og i 2023 var der 60.300, hvilket svarer til en stigning på 21,1 pct., se , www.statistikbanken.dk/isbu03, . Ved udgangen af 2023 var der 13.900 anbringelser. Det er en stigning på 3,1 pct. i forhold til 2020, hvor der var 13.500 anbringelser, se , www.statistikbanken.dk/anbaar2, . Andelen af anbragte blandt 0-22-årige i befolkningen har ligget stabilt på 0,9 pct. i hele perioden, Flere modtager tidligt støttende indsatser, I 2023 var der 27.400 personer, der modtog en eller flere tidligt støttende indsatser, hvilket svarer til 35,5 pct. af alle modtagere af støttende indsatser. Det er en stigning på 35,0 pct. i forhold til 2020, hvor 20.300 personer modtog en tidlig støttende indsats., Kommunen kan tilbyde børn, unge og familier en støttende indsats, når barnets trivsel eller udvikling vurderes at være i fare. Tidlige støttende indsatser dækker over de indsatser, der gives uden forudgående børnefaglig undersøgelse, og derfor kan iværksættes forholdsvis hurtigt. Ved øvrige støttende indsatser kræves der en børnefaglig undersøgelse, 0g i 2023 var der 53.900 personer, der modtog disse indsatser, hvilket svarer til 69,9 pct. af alle modtagere., Kilde: , www.statistikbanken.dk/isbu02, Flest 12-17-årige modtager hjælp fra kommunen, Ses der på aldersfordelingen blandt modtagere af sociale indsatser fra kommunen, er det de 12-17-årige, som er den største gruppe. Det gælder både i forhold til støttende indsatser og i forhold til anbringelser. 30.400 12-17-årige fik således en støttende indsats i 2023, svarende til 54,0 pct. af alle de 0-22-årige, der fik en støttende indsats. Det er en stigning på 2,5 procentpoint siden 2020., Blandt de anbragte børn og unge i 2023 var der 6.800 12-17-årige svarende til 49,1 pct. Dette er et fald på 0,5 procentpoint fra 2020, hvor de 12-17-årige udgjorde 49,6 pct. af de anbragte., Kilde: , www.statistikbanken.dk/isbu04, og , anbaar2, Støtte til udsatte børn og unge 2023, 6. juni 2024 - Nr. 158, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. maj 2025, Alle udgivelser i serien: Støtte til udsatte børn og unge, Kontakt, Anne Morsing, , , tlf. 21 82 17 60, Siri Dencker, , , tlf. 21 45 34 92, Kilder og metode, Statistikken er udarbejdet på grundlag af indberetninger fra landets kommuner om børn og unge mellem 0-22 år, der fik sociale støtteforanstaltninger pr. 31. december., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Anbringelser af børn og unge, Indsatser og støtte til børn og unge, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/49265

Nyt

NYT: Flest på kvindekrisecentre fra Region Hovedstaden

28. maj 2019, I løbet af 2018 blev der indskrevet 2.019 kvinder på landets kvindekrisecentre, og størstedelen af kvinderne havde bopæl i Region Hovedstaden før deres indskrivning. 38 pct. eller 766 kvinder fra Region Hovedstaden lod sig indskrive på et kvindekrisecenter. Den laveste andel kom fra Region Nordjylland, idet 156 eller 8 pct. kvinder oprindeligt havde bopæl her. Den høje andel kvinder fra Region Hovedstaden, der kommer på kvindekrisecenter, skal ses i lyset af, at cirka en tredjedel af landets kvinder bor i denne region (32 pct.). I Region Nordjylland bor blot en tiendedel af landets kvinder (10 pct.). Til trods for dette er der alligevel relativt flere kvinder på kvindekrisecenter, som kommer fra Region Hovedstaden end fra resten af landet. Bopælsadressen er kvindens oplyste folkeregisteradresse i cpr-registret. I halvdelen af alle opholdene havde kvinden børn med. I alt blev der medbragt 1.915 børn., Kilde: , www.statistikbanken.dk/krise1, ., Opholdslængde, Længden på opholdene svingede betydeligt. Kvinder fra Region Hovedstaden opholdt sig længst tid på et kvindekrisecenter, idet de i gennemsnit havde ophold på 111 døgn. Kvinderne fra Region Nordjylland boede kortest tid på kvindekrisecenter, nemlig i gennemsnit 48 døgn., På landsplan opholdt hver kvinde sig i gennemsnit 79 døgn eller næsten tre måneder på et kvindekrisecenter, mens hvert medbragt barn i gennemsnit var 76 døgn på et kvindekrisecenter. 1.723 kvinder havde kun et enkelt ophold, mens 296 kvinder og 204 børn oplevede mere end ét ophold i 2018. Der var 42 kvinder og 23 børn, som boede på kvindekrisecenter i hele 2018., Halvdelen af kvinderne har andet oprindelsesland end Danmark, Halvdelen (50 pct.) af kvinderne på kvindekrisecentrene har indvandrer- eller efterkommerbaggrund, nemlig 1.016 kvinder, mens 44 pct. eller 880 kvinder har dansk oprindelse. For 6 pct. af kvinderne har Danmarks Statistik ikke oplysning om oprindelse. Den største andel af kvinder med et andet oprindelsesland end dansk, var fra Syrien med 10 pct., mens hhv. 7 pct. af kvinderne kom fra Irak og 5 pct. fra Somalia. Af de børn, som var på kvindekrisecenter i 2018, havde mere end halvdelen (53 pct.), eller 1.004 børn, en mor med anden oprindelse end dansk., Gennemsnitsalderen på kvinderne var 35 år, For at få ophold på et kvindekrisecenter skal kvinden være fyldt 18 år. I gennemsnit var kvinderne 35 år. Ca. 17 pct. af kvinderne var mellem 18-24 år, mens hver tiende kvinde var 50 år og derover., Det kan ske, at gentagne ophold er en del af et samlet forløb. Fx hvis det frygtes, at kvindens sikkerhed er i fare, kan hun flytte til et andet center. For de kvinder, der atter tog ophold på et kvindekrisecenter, gik der i gennemsnit 2,5 måneder mellem deres ophold. , Ophold og antal kvinder på kvindekrisecentre efter tid og alder. 2018, , Ophold, Kvinder, , antal, I alt, 2, 403, 2, 019, 18-24 år, 423, 345, 25-29 år, 479, 392, 30-39 år, 787, 671, 40-49 år, 446, 376, 50 år og over, 237, 204, Uoplyst alder, 31, 31, Kilde: , www.statistikbanken.dk/krise3, ., Relativ ny statistik, Statistikken om voldsramte kvinder og deres børn, som har fået ophold på et kvin-dekrisecenter efter § 109 i Serviceloven, udkom første gang i 2018. Statistikken er dannet på baggrund af oplysninger, som er indhentet fra 48 danske kvindekrisecentre under § 109 i Serviceloven. Hvert center har indberettet antal kvinder, antal børn og opholdslængde på indskrivninger fra 1. januar 2017 og frem. Statistikken medtager ikke ophold, der er påbegyndt før 1. januar 2017., For de 2.019 kvinder, der havde et ophold i 2018, havde 96 af kvinderne også haft ophold på et kvindekrisecenter i 2017, hvor det ikke var en del af et sammenhæn-gende forløb. , Kvinder og børn på kvindekrisecentre 2018, 28. maj 2019 - Nr. 204, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. maj 2020, Alle udgivelser i serien: Kvinder og børn på kvindekrisecentre, Kontakt, Nadia Amalie Hjortø, , , tlf. , Kilder og metode, I statistikken for 2022 er 7 pct. af kvinderne og 11 pct. af børnene enten indberettet anonymt eller uden et validt CPR-nummer. For disse kvinder og børn har Danmarks Statistik ikke baggrundsoplysninger såsom bopælskommune, alder og herkomst. Hvis kvinden er indberettet anonymt, er det heller ikke muligt at se, om den samme kvinde har haft flere ophold i løbet af året. Der kan derfor være usikkerhed om de kvinder og børn, der er indberettet anonymt eller uden et validt CPR-nummer., Fra 2022 er kvindekrisecentrene blevet bedt om at godkende deres data på summarisk niveau for en 3-årig periode inden udgivelse. For statistikåret 2022 er de således blevet bedt om at godkende data for perioden 2020-2022. I statistikåret 2022 har alle kvindekrisecentre godkendt deres data., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Krisecentre, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/30256

Nyt

NYT: Lønningerne er steget 4,8 pct. det seneste år

28. februar 2025, Lønningerne er steget med 4,8 pct. i fjerde kvartal 2024 i forhold til fjerde kvartal 2023. År-til-år lønstigningerne har ligget over 4 pct. de seneste tre kvartaler., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, Lønudvikling opgjort for sektorer, I , regionerne, steg lønningerne med 7,3 pct. fra fjerde kvartal 2023 til fjerde kvartal 2024. Den relativt høje lønudvikling på det regionale område i fjerde kvartal er især drevet af udmøntningen af trepartsmidler fra trepartsaftalen 2023. I , staten (inklusiv sociale kasser og fonde), steg lønningerne med 6,3 pct., og i , kommunerne, steg lønningerne med 5,8 pct. fra fjerde kvartal 2023 til fjerde kvartal 2024. I sektoren , virksomheder og organisationer, , som primært består af private virksomheder, steg lønningerne med 4,2 pct. i samme periode. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, Lønudvikling opgjort på brancher i den private sektor, I den private sektor havde branchen, undervisning og sundhed mv., den største lønudvikling i fjerde kvartal 2024 med en stigning på 5,9 pct. i forhold til fjerde kvartal 2023. Den mindste årsstigning i den private sektor var i branchen , finansiering og forsikring, , hvor lønningerne steg 3,5 pct. det seneste år., Årlig ændring i det standardberegnede lønindeks for sektorer og brancher, , 3. kvt. 2024, 4. kvt. 2024, , pct., Sektorer i alt, 4,8, 4,8, Virksomheder og organisationer i alt, 4,4, 4,2, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 5,1, 4,5, Bygge og anlæg, 4,2, 4,3, Handel og transport mv., 3,9, 3,7, Information og kommunikation, 4,0, 3,8, Finansiering og forsikring, 3,6, 3,5, Ejendomshandel og udlejning, 4,2, 4,0, Erhvervsservice, 4,6, 4,2, Undervisning og sundhed mv., 5,4, 5,9, Kultur, fritid og anden service, 4,3, 4,8, Stat (inklusive sociale kasser og fonde), 6,5, 6,3, Regioner, 4,9, 7,3, Kommuner, 5,7, 5,8, Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, I forbindelse med offentliggørelsen af lønindeks udgives både det standardberegnede og det implicitte lønindeks. Tallene i denne artikel er skrevet med udgangspunkt i det standardberegnede lønindeks. Ved offentliggørelsen af lønudviklingen for tredje kvartal 2024 blev den sæsonkorrigerede serie for det implicitte lønindeks, , ILON12:Implicit lønindeks for virksomheder og organisationer, ændret mere, end sæsonkorrektionen alene ville kunne forklare. Det skyldes, at seriens nulpunkt fejlagtigt ikke blev startet med indeks 100 i første kvartal 2005. Dette er nu rettet, så serien igen starter korrekt. Indekset har derfor ligget 0,5-0,8 indekspoint højere end sædvanligt. Det er helt normalt, at hele den sæsonkorrigerede serie offentliggøres med ændringer ved hver offentliggørelse, idet sæsonkorrektionen er en matematisk model, der genberegnes ved hvert nyt offentliggjort kvartal. De ikke-sæsonkorrigerede serier af hhv. det implicitte lønindeks og det standardberegnede lønindeks, som er de serier, Danmarks Statistik anbefaler til regulering af kontrakter, er ikke berørt af rettelsen. Desuden bemærkes det, at idet der alene er tale om, at serien som følge af et forkert tidspunkt for indeks=100 har været forskudt, har en beregning af årsstigninger på baggrund af de sæsonkorrigerede serier været korrekte. , Lønindeks 4. kvt. 2024, 28. februar 2025 - Nr. 52, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. juni 2025, Alle udgivelser i serien: Lønindeks, Kontakt, Eva Borg, , , tlf. 24 78 53 57, Sysette Holde Rasmussen, , , tlf. 40 27 21 96, Kilder og metode, De standardberegnede lønindeks er kædeindeks af Laspeyres-typen, hvor den målte lønudvikling er opgjort på baggrund af en fast sammensætning af lønmodtagernes individuelle karakteristika baseret på sektor, branche, aflønningsform og arbejdsfunktion. Den målte lønudvikling i de implicitte lønindeks er derimod beregnet på baggrund af summariske løngennemsnit og kan dermed være påvirket af strukturelle forskydninger på arbejdsmarkedet. Det betyder fx, at en øget tilgang af højtlønnede i forhold til lavtlønnede medarbejdere vil trække i retning af en øget lønudvikling. Derudover indgår elever og unge under 18 år ikke i det standardberegnede lønindeks, mens de i det implicitte indgår på samme måde som almindelige lønmodtagere gør. Der er desuden forskelle i medarbejderpopulationen for de to indeks, der skyldes de bagvedliggende beregningsmetoder og valideringsregler. Der forekommer løbende revisioner i de sæsonkorrigerede indeksværdier for virksomheder og organisationer i det implicitte lønindeks. Det standardberegnede lønindeks foreligger pt. ikke i sæsonkorrigeret form., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Standardberegnet lønindeks, Implicit lønindeks, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/48659

Nyt

NYT: Faldet i anbringelser fortsætter i 2017

3. september 2018, 13.960 børn og unge var anbragt uden for hjemmet ved udgangen af 2017. Det er et lille fald på 151 anbragte eller lige over 1 pct. i forhold til året før. I perioden 2011 frem til 2017 er antallet af anbragte 0-22 årige reduceret med 7 pct. Når børn og unge anbringes uden for hjemmet, er den anbragte i 55 pct. af tilfældene en dreng., 10 procent færre anbringelser iværksat i 2017, I 2017 blev der iværksat 3.973 nye anbringelser, mens der i 2016 blev iværksat 4.391 anbringelser. Antallet af iværksatte anbringelser er således reduceret med næsten 10 procent på et år. Faldet har været størst for aldersgrupperne over 18 år og under 6 år, som begge er reduceret med 13 procent i forhold til 2016. , Fortsat stigning i antallet af tvangsanbringelser, Selvom antallet af anbringelser er faldende, fortsætter antallet af anbringelser uden samtykke med at stige. Der var den 31. december 2017 i alt 2.557 tvangsanbragte børn, hvilket er en stigning på 28 pct. i forhold til samme dato i 2012, hvor der var 1.995. I 2017 udgør de 0-5-årige 24 pct. af de tvangsanbragte, de 6-11-årige udgør 36 pct. og de 12-17-årige 40 pct. De mest anvendte anbringelsesformer er familiepleje, som udgør 62 procent, døgninstitution, som udgør 16 procent og ophold på socialpædagogisk opholdssted, der dækker 14 procent af alle anbringelser., De fleste anbringelser er uden skift, Der var ca. 11.800 børn, som var anbragt både 1. januar og 31. december 2017. Af disse har knap 7 procent i løbet af året skiftet opholdstype, fx fra plejefamilie til socialpædagogisk opholdssted. Herudover er der også børn, der skifter ophold inden for samme opholdstype, fx fra én plejefamilie til en anden plejefamilie. Af de børn og unge, der var anbragt i starten af 2017, er 16 procent ikke længere anbragt ved årets afslutning. Mange anbringelser stopper i forbindelse med, at den unge fylder 18 år. , Anbragte børn og unge 0-22-årige, opdelt efter anbringelsestype. 2012-2017, , 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, , antal, Anbragte i alt, netto (personer), 14, 905, 14, 658, 14, 375, 14, 188, 14, 111, 13, 960, Anbringelse med samtykke (§52.3.8), 10, 239, 9, 755, 9, 229, 8, 963, 8, 928, 8, 701, Anbringelse uden samtykke (§58), 1, 995, 2, 129, 2, 254, 2, 362, 2, 459, 2, 557, Heraf:, 0-5 årige, 526, 556, 578, 591, 597, 602, 6-11 årige, 691, 746, 834, 870, 902, 920, 12-17 årige, 778, 827, 842, 901, 960, 1, 035, Ungdomssanktion (§74.3.1) , 72, 59, 36, 30, 18, 23, Efterværn med døgnophold (§76.3.1) (kun 18-22-årige), 2, 149, 2, 227, 2, 290, 2, 264, 2, 135, 2, 099, Varetægtssurrogat (§765) (Retsplejeloven), 35, 36, 39, 54, 78, 127, Anden afgørelse , 19, 15, 41, 53, 68, 79, Uoplyst anbringelse, 397, 437, 486, 462, 425, 374, Anm.: Hvor intet andet er nævnt, henviser paragrafferne i parenteserne til Serviceloven., Anbragte børn og unge 0-22-årige, opdelt efter anbringelsessted og køn. 2016-2017, , 2016, 2017, , I alt, I alt, Andel, Drenge, Andel, drenge , Anbringelsessteder uden for hjemmet, 14, 111, 13, 960, 100, 7, 631, 54,7, Netværksplejefamilie, 1, 037, 1, 034, 7,4, 514, 49,7, Almindelig plejefamilie, 6, 996, 7, 074, 50,7, 3, 754, 53,1, Kommunal plejefamilie, 423, 392, 2,8, 197, 50,3, Netværksplejefamilie efter § 76 a (unge med funktionsnedsættelse), 64, 51, 0,4, 29, 56,9, Almindelig plejefamilie efter § 76 a (unge med funktionsnedsættelse), 32, 47, 0,3, 27, 57,4, Kommunal plejefamilie efter § 76 a (unge med funktionsnedsættelse), 13, 13, 0,1, 10, 76,9, Døgninstitution, delvis lukket, 51, 42, 0,3, 27, 64,3, Døgninstitution, sikret afdeling, 103, 88, 0,6, 72, 81,8, Døgninstitution, almindelig afdeling, 2, 159, 2, 073, 14,8, 1, 221, 58,9, Døgninstitution for børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, 270, 250, 1,8, 146, 58,4, Socialpædagogisk opholdssted, 1, 948, 1, 982, 14,2, 1, 168, 58,9, Kost- og eller efterskole , 271, 247, 1,8, 127, 51,4, Eget værelse eller lignende, 645, 596, 4,3, 296, 49,7, Akutinstitution, 26, 22, 0,2, 14, 63,6, Skibsprojekt, 8, 4, 0,0, 3, 75,0, Uoplyst, 65, 45, 0,3, 26, 57,8, Støtte til udsatte børn og unge 2017, 3. september 2018 - Nr. 323, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. september 2019, Alle udgivelser i serien: Støtte til udsatte børn og unge, Kontakt, Anne Morsing, , , tlf. 21 82 17 60, Siri Dencker, , , tlf. 21 45 34 92, Kilder og metode, Statistikken er udarbejdet på grundlag af indberetninger fra landets kommuner om børn og unge mellem 0-22 år, der fik sociale støtteforanstaltninger pr. 31. december., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Anbringelser af børn og unge, Indsatser og støtte til børn og unge, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/26275

Nyt

NYT: Flere studerende fra Sydeuropa

22. oktober 2015, I 2014 startede 12.383 internationale studerende på en videregående uddannelse eller en ph.d. i Danmark. Det svarer til 11 pct. af de 109.733 nye studerende i 2014. I forhold til 2013 er der tale om en stigning i tilgangen af internationale studerende på 5 pct. Væksten kommer først og fremmest fra EU-landene. I perioden 2005 til 2010 blev antallet af internationale studerende fra EU mere end fordoblet. De seneste fire år, fra 2010 til 2014, har stigningen været på mere beskedne 43 pct. Dette gennemsnit dækker over nogle forskydninger i tilgangen, hvor de østeuropæiske lande ikke længere har den største vækst. Det er derimod Grækenland, Spanien og Portugal, som i den seneste 4-årsperiode samlet har haft en vækst på 145 pct. Til sammenligning har de østeuropæiske lande kun haft en mere behersket vækst på 50 pct., Nytilgang af internationale studerende, , 2005, 2010, 2013, 2014, , 2005-2010, 2010-2014, , antal, , ændring i pct., Internationale studerende i alt, 4, 665, 9, 391, 11, 784, 12, 383, , 101, 32, EU, 1, 646, 5, 501, 7, 539, 7, 890, , 234, 43, Øvrige nordiske lande, 1, 071, 1, 510, 1, 554, 1, 489, , 41, -1, Europa udenfor EU, 211, 276, 265, 281, , 31, 2, Afrika, 133, 230, 222, 230, , 73, 0, Nordamerika, 130, 169, 204, 244, , 30, 44, Syd- og Mellemamerika, 85, 133, 185, 205, , 56, 54, Asien, 1, 066, 1, 276, 1, 161, 1, 200, , 20, -6, Oceanien, 20, 38, 56, 55, , 90, 45, Uoplyst, 303, 258, 598, 789, , -15, 206, Kandidatuddannelserne er de foretrukne, Andelen af internationale studerende er størst på ph.d.-uddannelserne, hvor de udgør 35 pct. Men det er kandidatuddannelserne, der trækker de fleste internationale studerende. 4.864 internationale studerende startede på en kandidatuddannelse, mens kun 1.263 startede på en bacheloruddannelse. Det udgør 19 pct. af tilgangen på kandidatuddannelserne og 5 pct. på bacheloruddannelserne. De korte videregående uddannelser og professionsbachelorerne ligger side om side med en tilgang af internationale studerende på knap 2.700 studerende svarende til hhv. 12 pct. og 8 pct. af tilgangen på området., Nyoptagne studerendes hjemlande. 2014, , Korte videre-gående, Prof., bachelor, /MVU, Bachelor, Kandidat, Ph.d., I alt, , , antal, pct., Studerende i alt, 23, 132, 32, 558, 25, 721, 25, 845, 2, 477, 109, 733, , Danmark, 20, 441, 29, 863, 24, 458, 20, 981, 1, 607, 97, 350, , Internationale studerende:, 2, 691, 2, 695, 1, 263, 4, 864, 870, 12, 383, 100, EU-lande, 1, 874, 1, 857, 758, 2, 965, 436, 7, 890, 64, Norge og Island, 100, 269, 310, 775, 35, 1, 489, 12, Øvrige Europa, 74, 49, 13, 107, 38, 281, 2, Afrika, 27, 43, 16, 117, 27, 230, 2, Nordamerika, 24, 33, 17, 136, 34, 244, 2, Syd- og Mellemamerika, 29, 16, 8, 95, 57, 205, 2, Asien, 274, 224, 41, 430, 231, 1, 200, 10, Oceanien, 4, 13, 2, 27, 9, 55, 0, Uoplyst, 285, 191, 98, 212, 3, 789, 6, , pct., Andel Internationale stud., 12, 8, 5, 19, 35, 11, , De samfundsfaglige uddannelser er mest populære, De samfundsfaglige uddannelser har optaget 43 pct. af de internationale studerende, og det er især de korte videregående uddannelser og kandidatuddannelserne, der foretrækkes her. De tekniske uddannelser har optaget 24 pct., og de er især optaget på professionsbachelor-, kandidat- og ph.d.-uddannelser., Nytilgang af internationale studerende til uddannelsesområder. 2014, , Korte videre-, gående , Prof., bachelor, /MVU, Bachelor , Kandidat, Ph.d. , Alle niveauer, Uddan-nelses-, områder, , antal, pct., I alt, 2, 691, 2, 695, 1, 263, 4, 864, 870, 12, 383, 100, Pædagogisk, 24, 179, -, 38, -, 241, 2, Formidling og erhvervssprog, 378, 40, 184, 716, 42, 1, 360, 11, Kunstnerisk, 1, 124, 60, 87, 17, 289, 2, Naturvidenskabelig, -, 131, 113, 438, 191, 873, 7, Samfundsfaglig, 1, 796, 959, 672, 1, 863, 83, 5, 373, 43, Teknisk, 413, 1, 004, 135, 1, 153, 302, 3, 007, 24, Levnedsmiddel og ernæring, 2, 66, 6, 56, 0, 130, 1, Jordbrugsvidenskabelig, 18, 15, 8, 174, 111, 326, 3, Transport mv., 52, 5, -, -, -, 57, 0, Sundhed, 6, 171, 85, 339, 124, 725, 6, Politi og forsvar, 1, 1, -, -, -, 2, 0, Internationale studerende i Danmark 2014, 22. oktober 2015 - Nr. 500, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Internationale studerende i Danmark, Kontakt, Christian Vittrup, , , tlf. 24 46 89 90, Kilder og metode, Ved international studerende forstås en udenlandsk statsborger, der ved starten af et sammenhængende videregående uddannelsesforløb ikke havde fast bopæl i Danmark (dvs. at personen er indvandret inden for et år før start på uddannelsesforløbet) og heller ikke havde en dansk adgangsgivende gymnasial uddannelse. Nytilgangen er studerende, der ikke tidligere har været indskrevet på det pågældende uddannelsesniveau i Danmark.tallene omfatter studerende, der er startet studiet mellem 1. oktober året før og 1. oktober aktuelt år., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20383

Nyt

NYT: Kommunerne får fortsat flere underretninger

20. juni 2019, Kommunerne modtog i 2018 samlet 127.182 underretninger, som hver især indeholdt en bekymring for et barn eller en ungs trivsel og udvikling. Det er en stigning på 7 pct. siden 2017. På landsplan modtog kommunerne i 2018 11,1 underretninger pr. 100 indbygger i aldersgruppen 0-17 år. De tre kommuner, der fik flest underretninger pr. 100 indbygger i alderen 0-17 år, er Langeland (23,9), Lolland (20,5) og Halsnæs (19,0), mens kommunerne Solrød (5,4), Hørsholm (5,2) og Vallensbæk (4,1) fik færrest. Bemærk, at antallet af underretninger i en kommune pr. 100 indbygger i aldersgruppen 0-17 år ikke siger noget om antallet af børn, der er blevet underrettet om, da der godt kan være flere underretninger på det samme barn., Kilde: , www.statistikbanken.dk\und1, og , www.statistikbanken.dk\folk1a, ., Hvert tredje barn med underretninger har mindst to underretninger i året, Kommunerne modtog i 2018 underretninger for i alt 75.019 børn og unge. Det er en stigning på 4.627 børn i forhold til 2017, svarende til 7 pct. For to tredjedele (66 pct.) af børnene modtog kommunerne kun én enkelt underretning på barnet, mens den resterende tredjedel (34 pct.) havde to underretninger eller flere. Antallet af børn, hvor kommunen modtog mere end én underretning, steg fra 23.611 børn i 2017 til 25.375 børn i 2018, svarende til en stigning på 7 pct. , Antal børn mellem 0-18 år, hvor kommunen har modtaget underretning, , 2018, 2017, , I alt, 1, Drenge, Piger, I alt, 1, Drenge, Piger, , antal , I alt, 75, 019, 39, 225, 33, 286, 70, 392, 36, 563, 30, 928, 1 underretning, 49, 644, 26, 112, 21, 864, 46, 781, 24, 161, 20, 501, 2 underretninger, 14, 017, 7, 226, 6, 316, 13, 191, 6, 913, 5, 814, 3 underretninger, 5, 412, 2, 810, 2, 424, 5, 013, 2, 628, 2, 229, 4 underretninger, 2, 591, 1, 319, 1, 171, 2, 367, 1, 247, 1, 045, 5 underretninger, 1, 357, 721, 601, 1, 234, 641, 556, 6 underretninger eller flere, 1, 998, 1, 037, 910, 1, 806, 973, 783, 1, I alt er inklusive ufødte børn og øvrige børn, hvor køn ikke er oplyst., Kilde: , www.statistikbanken.dk/und2, ., Piger med underretninger er ældre end drenge, De fleste, der blev underrettet om i 2018, er børn mellem 0-12 år (61 pct.), mens en mindre andel er unge mellem 13-18 år (39 pct.). Niveauerne for andelen af børn mellem 0-12 år og unge mellem 13-18 år, der bliver underrettet om, er stabile i perioden 2015 til 2018. , I 2018 blev der underrettet om flere drenge (39.255) end piger (33.286). Blandt piger, der blev underrettet om i 2018, var en større andel unge mellem 13-18 år end, hvad der gjaldt for drenge. Mens 41 pct. af de piger, der blev underrettet om var mellem 13 og 18 år, var den tilsvarende andel for drenge 38 pct. Forskellen på andelen af unge mellem 13-18 år fordelt på køn indsnævres fra 5 procentpoint i 2015 til 3 procentpoint i 2018, men var mindst 3 procentpoint i hele perioden., Antal børn mellem 0-18 år, hvor kommunen har modtaget underretning fordelt på alder og køn, , 2015, 2016, 2017, 2018, , antal, I alt, 1, 56, 691, 62, 048, 67, 491, 72, 511, Børn 0-12 år, 33, 737, 37, 763, 40, 939, 44, 052, Unge 13-18 år, 22, 752, 24, 240, 26, 505, 28, 399, Drenge i alt, 30, 497, 33, 379, 36, 563, 39, 225, 0-12 år, 18, 826, 20, 914, 22, 772, 24, 464, 13-18 år, 11, 571, 12, 437, 13, 755, 14, 723, Piger i alt, 26, 194, 28, 669, 30, 928, 33, 286, 0-12 år, 14, 911, 16, 849, 18, 167, 19, 588, 13-18 år, 11, 181, 11, 803, 12, 750, 13, 676, 1, I alt er eksklusive ufødte børn og øvrige børn, hvor køn og/eller alder ikke er oplyst., Kilde: , www.statistikbanken.dk/und2, ., Underretninger om børn og unge 2018, 20. juni 2019 - Nr. 238, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. juni 2020, Alle udgivelser i serien: Underretninger om børn og unge, Kontakt, Marko Malic, , , tlf. 51 70 56 95, Kilder og metode, En underretning er det skriftlige dokument, som en borger sender til kommunen, og som omhandler borgerens bekymring omkring et barn 0-17 år eller et ufødt barns trivsel eller udvikling. Statistikken omfatter data for 2015-2021 fra landets kommuner, der har indsendt og godkendt data om underretninger. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Underretninger om udsatte børn og unge, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/30182

Nyt

NYT: Flest mænd får handicapydelser for sociale problemer

28. marts 2017, Mænd udgør 54 pct. af modtagerne af handicapydelser. Af de personer, som har et socialt problem, er hele 63 pct. mænd. Sociale problemer dækker bl.a. misbrug og hjemløshed. Sindslidelse er den eneste målgruppe, hvor kvinderne udgør den største andel med 53 pct., Flest modtagere med kognitiv funktionsnedsættelse, I absolutte tal tildeles størstedelen af de handicaprelaterede ydelser personer med kognitive funktionsnedsættelser (fx demens, hjerneskade, autisme og udviklingshæmning). Opgørelsen er baseret på 25.586 personer i 43 kommuner, som i fjerde kvartal 2016 modtog en handicaprelateret ydelse., Om statistikken, Danmarks Statistiks handicapdokumetation dækker nu perioden fra fjerde kvartal 2013 til og med fjerde kvartal 2016. Næsten halvdelen af landets kommuner har indberettet data, der dækker hele perioden. Handicapdokumentationen er et forløbsregister, som indeholder data om de ydelser, som kommunerne tildeler voksne med handicap efter , Lov om Social Service, (Serviceloven). Afgrænsningen af data til ydelser efter Serviceloven betyder, at statistikkens handicapbegreb er væsentligt smallere end det handicapbegreb, der anvendes i FN's menneskerettighedskonvention, og antallet af modtagere af handicapydelser efter Serviceloven er umiddelbart langt mindre end antallet af dem, der har et handicap. , Flest får socialpædagogisk støtte, Socialpædagogisk støtte givet efter § 85 i Serviceloven er den mest udbredte type handicapydelse. Ydelsen består af hjælp, støtte og omsorg til udvikling af færdigheder. Det kan bl.a. dreje sig om hjælp til praktiske opgaver i hjemmet eller støtte til uddannelse og beskæftigelse., Antal fuldtidsydelser fordelt på kvartaler, , 2015, 2016, , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., , antal, Ydelser i alt, 34, 090, 34, 314, 34, 546, 34, 723, 35, 074, 35, 324, 35, 595, Aktivitets- og samværsydelse, 5, 552, 5, 602, 5, 583, 5, 580, 5, 574, 5, 611, 5, 644, Praktisk hjælp, 6, 7, 8, 9, 9, 11, 12, Socialpædagogisk støtte, 15, 178, 15, 375, 15, 546, 15, 699, 16, 037, 16, 186, 16, 394, Afløsning, 6, 6, 7, 8, 8, 9, 10, Borgerstyret personlig assistance, 590, 591, 595, 600, 601, 605, 606, Kontaktpersonordning for døvblinde, 95, 97, 99, 102, 103, 104, 101, Ledsageordning, 2, 990, 3, 041, 3, 075, 3, 086, 3, 098, 3, 130, 3, 145, Psykologisk behandling, 35, 37, 44, 43, 39, 40, 39, Speciallægelig behandling, 13, 14, 13, 13, 14, 14, 15, Terapi, 21, 16, 18, 18, 18, 17, 16, Beskyttet beskæftigelsesydelse, 3, 068, 2, 970, 2, 964, 2, 991, 2, 981, 2, 991, 2, 984, Dagaflastning, 54, 57, 57, 58, 61, 66, 68, Længerevarende ophold, 3, 592, 3, 588, 3, 584, 3, 594, 3, 605, 3, 722, 3, 727, Midlertidigt ophold, 2, 696, 2, 720, 2, 756, 2, 721, 2, 727, 2, 622, 2, 642, Døgnaflastning, 79, 78, 84, 86, 84, 85, 85, Personlig hjælp og pleje, 114, 114, 113, 115, 116, 111, 106, Anm.: Antallet af ydelser er opgjort som fuldtidsydelser. Dvs, at hvis en ydelse har været aktiv i to ud af tre af kvartalets måneder, så vil den blive talt med som 0,667 ydelse. Tabellen er dannet på baggrund af data fra 43 kommuner., Se også tal på kommunekortene, De offentliggjorte tal kan bl.a. ses på Danmarks Statistiks kommunekort:, www.dst.dk/da/Statistik/kommunekort, ., Omsorg for voksne med handicap 4. kvt. 2016, 28. marts 2017 - Nr. 127, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. september 2017, Alle udgivelser i serien: Omsorg for voksne med handicap, Kontakt, Vibeke Nordrum, , , tlf. 24 94 35 52, Kilder og metode, Handicapstatistikken er forholdsvis ny og kvaliteten af den forbedres løbende. I forbindelse med denne femte udgivelse af statistikken er oplysningerne for nogle kommuner derfor korrigeret i forhold til tidligere udgivelser. Statistikken indeholder data fra i alt 80 kommuner. Læs mere om kilder og metode i , statistik-dokumentationen, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/24039

Nyt

NYT: Højeste lønstigninger til ansatte i kommunerne

26. februar 2016, I fjerde kvartal 2015 havde de ansatte i kommunerne den højeste lønstigning på 1,7 pct. i forhold til fjerde kvartal 2014. I samme periode var der en ens stigning på 1,5 pct. i gennemsnitstimelønnen for ansatte i regionerne og ansatte i virksomheder og organisationer. Ansatte i staten havde fortsat den laveste lønudvikling i fjerde kvartal på 0,8 pct. på årsbasis. I forhold til kvartalet før er lønudviklingen på årsbasis samlet set især aftaget i regionerne med 1,0 procentpoint og for de kommunalt ansatte med 0,2 procentpoint. I virksomheder og organisationer og i staten er lønstigningen på årsbasis uændret i forhold til det foregående kvartal., Forbrugerpriserne steg 0,3 pct. i samme periode, I fjerde kvartals midterste måned, november, viste forbruger- og nettoprisindekset en årlig stigning i forbrugerpriserne på 0,3 pct. (se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2015:595, ). Lønnen er i fjerde kvartal sidste år altså steget mere end priserne på tværs af sektorer., Stor spredning i lønudviklingen i virksomheder og organisationer, I virksomheder og organisationer var det de ansatte inden for , finansiering og forsikring, og inden for , ejendomshandel og udlejning, , der med 2,3 pct. havde den højeste årlige stigning i gennemsnitstimelønnen i forhold til fjerde kvartal 2014. De blev efterfulgt af ansatte inden for , industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, med en årlig stigning på 1,9 pct. i perioden. Ansatte inden for , kultur, fritid og anden service, havde derimod med 0,1 pct. en næsten uændret gennemsnitsløn i virksomheder og organisationer i forhold til fjerde kvartal det foregående år., Kultur og rengøring steg mest inden for offentlig forvaltning og service, I staten var lønstigningen for de ansatte inden for , kultur og fritid, med 0,9 pct. højest i fjerde kvartal 2015. Inden for statslig , forskning og udvikling, aftog gennemsnitstimelønnen en smule med 0,2 pct. i samme periode., Samlet set steg lønnen i kommuner og regioner mest for ansatte inden for , rengøring og anden operationel service, med 2,0 pct. i forhold til fjerde kvartal 2014. Den laveste lønstigning i sektoren havde ansatte inden for , sundhedsvæsen, med 1,5 pct. i samme periode., Lønindeks og årlig stigning i lønindekset opdelt på sektor og branche, , 2015, Årlig ændring, , 3. kvt., 4.kvt., 3. kvt. 2014, 4. kvt. 2014, , , , - 3. kvt. 2015, - 4. kvt. 2015, , 1. kvt. 2005 = 100, pct., Virksomheder og organisationer i alt, 1, 128,3, 128,7, 1,5, 1,5, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 130,5, 130,9, 1,9, 1,9, Bygge og anlæg, 125,9, 126,5, 1,4, 1,8, Handel og transport mv., 125,7, 126,3, 0,9, 1,0, Information og kommunikation, 130,5, 130,9, 2,0, 1,8, Finansiering og forsikring, 138,1, 138,7, 2,3, 2,3, Ejendomshandel og udlejning, 126,8, 127,3, 2,4, 2,3, Erhvervsservice, 129,6, 130,0, 2,0, 1,7, Undervisning og sundhed mv., 124,5, 125,1, 1,4, 1,6, Kultur, fritid og anden service, 121,9, 122,5, 0,2, 0,1, Staten i alt, 129,6, 129,9, 0,8, 0,8, Forskning og udvikling, 131,6, 131,1, 0,3, -0,2, Statslig administration, forsvar og politi, (inklusive sociale kasser og fonde), 127,8, 128,1, 0,8, 0,5, Undervisning, 128,4, 128,2, 0,4, 0,8, Kultur og fritid, 130,3, 129,1, 1,4, 0,9, Kommuner og regioner i alt, 131,0, 131,5, 2,0, 1,6, Rengøring og anden operationel service, 135,6, 137,9, 2,4, 2,0, Kommunal og regional administration, 128,5, 129,0, 2,0, 1,9, Undervisning, 132,3, 132,4, 2,0, 1,8, Sundhedsvæsen, 129,8, 129,1, 2,5, 1,5, Sociale institutioner, 130,2, 130,7, 1,7, 1,7, Kultur og fritid, 133,2, 134,4, 2,0, 1,7, Regioner i alt, 132,0, 131,4, 2,5, 1,5, Kommuner i alt, 130,1, 130,9, 1,9, 1,7, 1, Indeksene vedr. virksomheder og organisationer er sæsonkorrigeret., Lønindeks 4. kvt. 2015, 26. februar 2016 - Nr. 91, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. maj 2016, Alle udgivelser i serien: Lønindeks, Kontakt, Eva Borg, , , tlf. 24 78 53 57, Sysette Holde Rasmussen, , , tlf. 40 27 21 96, Kilder og metode, De standardberegnede lønindeks er kædeindeks af Laspeyres-typen, hvor den målte lønudvikling er opgjort på baggrund af en fast sammensætning af lønmodtagernes individuelle karakteristika baseret på sektor, branche, aflønningsform og arbejdsfunktion. Den målte lønudvikling i de implicitte lønindeks er derimod beregnet på baggrund af summariske løngennemsnit og kan dermed være påvirket af strukturelle forskydninger på arbejdsmarkedet. Det betyder fx, at en øget tilgang af højtlønnede i forhold til lavtlønnede medarbejdere vil trække i retning af en øget lønudvikling. Derudover indgår elever og unge under 18 år ikke i det standardberegnede lønindeks, mens de i det implicitte indgår på samme måde som almindelige lønmodtagere gør. Der er desuden forskelle i medarbejderpopulationen for de to indeks, der skyldes de bagvedliggende beregningsmetoder og valideringsregler. Der forekommer løbende revisioner i de sæsonkorrigerede indeksværdier for virksomheder og organisationer i det implicitte lønindeks. Det standardberegnede lønindeks foreligger pt. ikke i sæsonkorrigeret form., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Standardberegnet lønindeks, Implicit lønindeks, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/23386

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation