Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1081 - 1090 af 1503

NYT: Underretninger om børn og unge er stabiliseret

27. september 2022, Antallet af børn og unge mellem 0-17 år, der er underrettet om, har været stabilt de seneste år, med 79.000 i 2019, 77.300 i 2020 og 78.200 i 2021. Dette adskiller sig fra de foregående år, hvor antallet af underretninger var støt stigende. Ses antallet af 0-17-årige (bemærk, at der underrettes også om ufødte, hvilket ikke medregnes her), der underrettes om, i forhold til alle 0-17-årige i Danmark, ses den samme tendens til, at antallet af børn og unge, der underrettes om, er stabiliseret. I 2017 blev der underrettet om 5,5 pct. af de 0-17-årige, i 2018 var det 5,9 pct. og i 2019, 2020 og 2021 var det hhv. 6,3 pct., 6,2 pct. og 6,2 pct. Antallet af underretninger i 2021 er på samme niveau som i 2019, som i begge år var på 138.000, før covid-19 epidemien ramte Danmark. I 2020 var antallet af underretninger på 136.000. I gennemsnit underrettes der 1,7 gang om hvert barn eller ung, der underrettes om., Kilde: , www.statistikbanken.dk/und1, og , und2, Fordelingen af hvem der underretter om børn og unge ændrer sig over tid, De fleste underretninger til kommunerne om børn og unge kommer fra landets skoler og sundhedsvæsenet. Mens antallet af underretninger fra skolerne steg fra 26.400 i 2017 til 27.000 i 2021, steg antallet af underretninger fra sundhedsvæsenet fra 19.200 i 2017 til 26.700 i 2021. Andelen af underretninger fra sundhedsvæsenet går fra at udgøre 16,2 pct. i 2017 til at udgøre 19,3 pct. af underretningerne i 2021. Andelen af underretninger fra politi eller domstol steg også, mens underretninger fra kategorien Andre ikke fylder så meget i 2021 som tidligere., Antallet af underretninger fra sundhedsvæsnet i 2020 og 2021 ser ud til at følge den stigende udviklingen fra før covid-19, hvorimod udviklingen ser ud til at være mere stabiliseret for underretninger fra skoler, politi eller domstol, og kommunal forvaltning. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/und1, Årsag til underretning afhænger af hvem, der underretter, Politiet og domstole underretter først og fremmest, når det gælder kriminalitet. Den primære årsag til underretninger fra både skoler og sundhedsvæsen er bekymrende adfærd hos barnet. Bekymrende adfærd hos forældre er ofte en årsag til en underretning hos alle tre instanser., Årsager til underretning. 2021, , Skole, , Sundheds-, væsen, Politi eller, domstol, Øvrige, , , antal, Underretninger fra underretter i alt , 27, 024, 26, 657, 18, 121, 66, 297, , pct., Misbrug hos barn, ung, 1,0, 1,7, 1,8, 1,1, Kriminalitet hos barn, ung, 0,8, 0,2, 20,6, 1,5, Skoleproblemer hos barn, ung fx fravær, 22,8, 4,1, 0,2, 2,1, Anden bekymrende adfærd hos barn, ung fx , udadreagerende adfærd, 26,5, 22,2, 12,1, 13,8, Betydelig eller varigt nedsat fysisk eller , psykisk funktionsevne hos barn, ung, 2,8, 11,5, 0,3, 1,9, Sundhedsforhold hos barn, ung, 5,6, 13,2, 1,8, 5,0, Overgreb mod barn, ung fx seksuelt eller voldeligt, 8,5, 2,6, 3,8, 7,1, Anden form for omsorgssvigt over for barn, ung, 4,7, 3,6, 5,6, 9,1, Misbrug hos forældre, 1,5, 4,7, 7,9, 6,5, Kriminalitet hos forældre, 0,2, 0,2, 4,7, 0,7, Anden bekymrende adfærd hos forældre, 11,7, 13,7, 15,5, 21,9, Betydelig eller varigt nedsat fysisk eller psykisk , funktionsevne hos forældre, 0,8, 9,0, 1,4, 2,8, Højt konfliktniveau eller vold i hjemmet mellem voksne, 3,4, 3,3, 12,1, 8,8, Utilstrækkelig omsorg fra forældre, 5,7, 4,6, 4,8, 9,9, Fogedsag, hjemløshed eller udsættelse fra bolig, 0,1, 0,2, 2,6, 2,1, Andet, 3,8, 5,4, 4,7, 5,7, Anm.: For hver underretning kan der godt være angivet flere årsager, så totalt antal årsager summerer op til mere end totalt antal underretninger. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/und3, og , und1, Underretninger om børn og unge 2021, 27. september 2022 - Nr. 326, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. maj 2023, Alle udgivelser i serien: Underretninger om børn og unge, Kontakt, Marko Malic, , , tlf. 51 70 56 95, Kilder og metode, En underretning er det skriftlige dokument, som en borger sender til kommunen, og som omhandler borgerens bekymring omkring et barn 0-17 år eller et ufødt barns trivsel eller udvikling. Statistikken omfatter data for 2015-2021 fra landets kommuner, der har indsendt og godkendt data om underretninger. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Underretninger om udsatte børn og unge, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/39642

Nyt

NYT: Antallet af udsatte børn og unge er steget

5. december 2018, Der var 31. december 2017 registreret 53.066 udsatte børn og unge, som modtog mindst én social støtteforanstaltning fra kommunen. Det er en stigning på 3,0 pct. sammenlignet med 2016. Antallet af børn og unge, som modtog støtte i 2017, svarer til 3,5 pct. af alle 0-22 årige i Danmark. Stigningen fra 2016 til 2017 forårsages af flere forebyggende foranstaltninger og et mindre fald i antallet af anbringelser. De forebyggende foranstaltninger kan deles op i familie- og personrettede foranstaltninger. Antallet af familierettede foranstaltninger er steget 4,7 pct., mens de personrettede er steget med 1,7 pct. Antallet af anbragte børn er faldet med 1,1 pct., 33.200 børn og unge får familierettet støtte, I alt modtager 33.258 børn og unge familierettet støtte. Familierettet støtte indeholder alt fra særlig konsulentbistand og rådgivning til forskellige former for økonomisk støtte. I 2017 er såkaldt "familiebehandling" den mest anvendte familierettede støtteforanstaltning til familier med udsatte børn og unge. "Familiebehandling" tilbydes til familier, hvor børn og unge mistrives, og hvor forældrene samtidig vurderes at have tilstrækkelige ressourcer til at have glæde af forløbet. Det er vigtigt at bemærke, at alle foranstaltninger registreres på det enkelte barn eller ung. Har en familie fem børn, hvoraf de to er udsatte, så vil familiebehandlingen registreres på disse to. Der er således flere børn og unge, der modtager familierettet støtte, end der er familier., Især 0-5-årige får familierettet støtte, De 0-17-årige modtager mere familierettet end personrettet støtte, mens det modsatte gælder de 18-22-årige. For de 0-5-årige børn udgør familierettet støtte cirka 89 pct., for de 6-11-årige er det 77 pct., og for de 12-17-årige udgør de 65 pct. For de 18-22-årige er andelen af familierettet støtte på 37 pct., Jævn stigning af unge, der modtager en forebyggende foranstaltning, Andelen af unge 18-22-årige, der modtager mindst én forebyggende foranstaltning er steget jævnt siden 2014 med lidt mere end 2.200 børn. Der var i alt 4.786 unge i 2014 der modtog hjælp pr. 31. december, mens der var 7.020 pr. 31. december 2017. Familierettet støtte til 18-22-årige er stort set ligeligt fordelt imellem piger og drenge, mens der er en overvægt af drenge for alle andre aldersgrupper og foranstaltningstyper., Fald i andelen af anbragte unge 18-22-årige, Andelen af de anbragte børn har de sidste år været faldende, fra 14.375 i 2014 til 13.960 i 2017. Det skyldes især et fald på 9,0 pct. blandt unge på 18 år og derover, anbragt i efterværn. Der er også færre anbragte børn blandt de 12-17-årige og de 0-5-årige, mens der er en lille stigning i antallet af anbragte 6-11-årige på 2,8 pct. i 2017 i forhold til 2014., Børn og unge 0-22-årige, der modtager mindst én social støtteforanstaltning. 31. december, , 2014, 2015, 2016, 2017, , pct., Andel af børn og unge i Danmark registreret som udsat, 2,9, 3,2, 3,3, 3,5, , antal personer, Udsatte børn og unge i alt, netto, 45, 396, 48, 949, 51, 542, 53, 066, Forebyggende foranstaltninger i alt, netto, 36, 587, 40, 615, 43, 588, 45, 226, Forebyggende personrettet i alt, netto, 16, 182, 17, 152, 17, 494, 17, 776, 0-5-årige, 839, 838, 766, 699, 6-11-årige, 3, 639, 3, 624, 3, 603, 3, 528, 12-17-årige, 7, 691, 8, 199, 8, 299, 8, 715, 18 år og derover, 4, 012, 4, 489, 4, 824, 4, 831, Uoplyst alder, 1, 2, 2, 3, Forebyggende familierettet i alt, netto , 25, 052, 28, 661, 31, 558, 33, 258, 0-5-årige, 4, 131, 4, 562, 4, 903, 5, 117, 6-11-årige, 7, 786, 9, 106, 10, 173, 10, 553, 12-17-årige, 12, 056, 13, 392, 14, 293, 14, 780, 18 år og derover, 1, 075, 1, 600, 2, 184, 2, 805, Uoplyst alder, 4, 1, 5, 3, Anbragte i alt, netto , 14, 375, 14, 188, 14, 111, 13, 960, 0-5-årige, 1, 612, 1, 557, 1, 548, 1, 548, 6-11-årige, 3, 250, 3, 291, 3, 344, 3, 342, 12-17-årige, 7, 183, 7, 040, 7, 059, 6, 944, 18 år og derover, 2, 327, 2, 296, 2, 155, 2, 118, Uoplyst alder, 3, 4, 5, 8, Anm.: Den samme person kan optræde under både forebyggende familierettet i alt, forebyggende personrettet i alt og under anbragte børn, hvorfor de tre talrækker ikke summer til den overordnede optælling af udsatte børn og unge i alt for det enkelte år., Støtte til udsatte børn og unge (tillæg) 2017 forebyggende foranstaltninger, 5. december 2018 - Nr. 459, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. december 2019, Alle udgivelser i serien: Støtte til udsatte børn og unge (tillæg), Kontakt, Sofie Mandrup Hansen, , , tlf. 24 43 54 57, Kilder og metode, Statistikken er udarbejdet på grundlag af indberetninger fra alle landets 98 kommuner. Indberetningerne omhandler dels børn og unge, der i løbet af året har modtaget forebyggende støtte, dels indberetninger til Ankestyrelsen om børn anbragt uden for hjemmet. Det følger heraf, at udsatte børn og unge i statistikken er begrænset til at indeholde de børn og unge, som er anbragt, eller får en eller anden form for kommunal ydelse., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/31426

Nyt

NYT: Lønningerne steg 3,4 pct. det seneste år

31. maj 2023, Lønningerne steg med 3,4 pct. i første kvartal 2023 i forhold til første kvartal 2022. Det viser tallene fra det standardberegnede lønindeks, der i dag udgives efter at have gennemgået et serviceeftersyn, jf. "Særlige forhold ved denne offentliggørelse"., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, Lønnen steg mest i den private sektor, Lønningerne steg i første kvartal 2023 mest i den private sektor med 3,6 pct. i forhold til første kvartal 2022. Lønmodtagerne i regionerne havde den laveste lønstigning på 2,5 pct., mens lønmodtagerne i staten og i kommunerne havde lønstigninger på hhv. 2,7 og 3,3 pct. i første kvartal 2023 i forhold til første kvartal 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, Største lønstigninger i Bygge og anlæg, Industri mv. og Erhvervsservice, I den private sektor er det brancherne , Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, , , Bygge og anlæg, samt , Erhvervsservice, , som trækker lønudviklingen op med stigninger på hhv. 4,0 pct., 5,2 pct. og 4,1 pct. i forhold til første kvartal 2022. Den mindste årsstigning i den private sektor er i branchen , Finansiering og forsikring, , hvor lønningerne er steget 2,6 pct. det seneste år., Årlig ændring i det standardberegnede lønindeks for sektorer og brancher, , 4. kvt. 2022, 1. kvt. 2023, , pct., Sektorer i alt, 3,2, 3,4, Virksomheder og organisationer i alt, 3,3, 3,6, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 3,8, 4,0, Bygge og anlæg, 3,1, 5,2, Handel og transport mv., 2,7, 3,2, Information og kommunikation, 3,3, 3,2, Finansiering og forsikring, 2,2, 2,6, Ejendomshandel og udlejning, 3,3, 3,2, Erhvervsservice, 4,1, 4,1, Undervisning og sundhed mv., 4,4, 2,9, Kultur, fritid og anden service, 3,3, 2,7, Stat (inklusive sociale kasser og fonde), 2,5, 2,7, Regioner, 3,2, 2,5, Kommuner, 3,4, 3,3, Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Danmarks Statistik udgiver efter en pause det standardberegnede lønindeks, I februar 2022 besluttede Danmarks Statistik, at det var nødvendigt at gennemgå produktionssystemet samt de anvendte metoder, der var lagt til grund for det standardberegnede lønindeks. Lønindekset blev derfor sat på pause og har fået et større serviceeftersyn. Som følge af serviceeftersynet er der foretaget ændringer i den bagvedliggende beregningsmetode, og det standardberegnede lønindeks er blevet genberegnet for hele perioden fra 1. kvartal 2016 til 1. kvartal 2023. I det hidtidige standardberegnede lønindeks var der en mindre, systematisk overvurdering af lønudviklingen for den private sektor, som er fjernet i det reviderede indeks. Overvurderingen skyldtes et uhensigtsmæssigt sammenspil mellem de valgte metoder og manglende indberetninger fra en del af de virksomheder i den private sektor, som var udtrukket til stikprøven. Lønudviklingen for de offentlige delsektorer er i det reviderede lønindeks i høj grad sammenlignelig med det tidligere offentliggjorte standardberegnede lønindeks. , Læs mere om metoderne for det standardberegnede lønindeks, ., Det implicitte lønindeks har været udgivet løbende og er ikke påvirket af serviceeftersynet., Lønindeks 4. kvt. 2021 til og med 1. kvt. 2023, 31. maj 2023 - Nr. 187, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. august 2023, Alle udgivelser i serien: Lønindeks, Kontakt, Eva Borg, , , tlf. 24 78 53 57, Sysette Holde Rasmussen, , , tlf. 40 27 21 96, Kilder og metode, De standardberegnede lønindeks er kædeindeks af Laspeyres-typen, hvor den målte lønudvikling er opgjort på baggrund af en fast sammensætning af lønmodtagernes individuelle karakteristika baseret på sektor, branche, aflønningsform og arbejdsfunktion. Den målte lønudvikling i de implicitte lønindeks er derimod beregnet på baggrund af summariske løngennemsnit og kan dermed være påvirket af strukturelle forskydninger på arbejdsmarkedet. Det betyder fx, at en øget tilgang af højtlønnede i forhold til lavtlønnede medarbejdere vil trække i retning af en øget lønudvikling. Derudover indgår elever og unge under 18 år ikke i det standardberegnede lønindeks, mens de i det implicitte indgår på samme måde som almindelige lønmodtagere gør. Der er desuden forskelle i medarbejderpopulationen for de to indeks, der skyldes de bagvedliggende beregningsmetoder og valideringsregler. Der forekommer løbende revisioner i de sæsonkorrigerede indeksværdier for virksomheder og organisationer i det implicitte lønindeks. Det standardberegnede lønindeks foreligger pt. ikke i sæsonkorrigeret form., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Standardberegnet lønindeks, Implicit lønindeks, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/45318

Nyt

NYT: 52.000 børn og unge er udsatte

9. december 2019, 31. december 2018 modtog 51.613 udsatte børn og unge mindst én social støtteforanstaltning fra kommunen. Det svarer til 3,4 pct. af alle 0-22-årige i Danmark. Niveauet er 0,3 pct. lavere end i 2017. De sociale støtteforanstaltninger kan enten være en forebyggende foranstaltning eller en anbringelse. De forebyggende foranstaltninger kan deles op i familie- og personrettede foranstaltninger. Antallet af familierettede foranstaltninger er steget 2,2 pct. fra 2017 til 2018, mens de personrettede er faldet med 1,4 pct. I samme periode er antallet af anbragte børn og unge faldet med 1,4 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bu01aa, ., 28.000 børn og unge får familierettet støtte, I alt modtager 27.618 børn og unge familierettet støtte. Familierettet støtte kan være alt fra særlig konsulentbistand og rådgivning til forskellige former for økonomisk støtte. I 2018 er den mest anvendte familierettede støtteforanstaltning til familier med udsatte børn og unge "familiebehandling". "Familiebehandling" tilbydes til familier, hvor børn og unge mistrives, ofte på grund af samværsproblemer i familien, og hvor forældrene samtidig vurderes at have tilstrækkelige ressourcer til at have glæde af forløbet. , Yngre får mest familierettet støtte, ældre mest individuel støtte, De 0-17-årige modtager mere familierettet end personrettet støtte, mens det modsatte gælder de 18-22-årige. For de 0-5-årige børn udgør familierettet støtte 75,7 pct. af de forebyggende foranstaltninger, for de 6-11-årige er det 71,1 pct., og for de 12-17-årige udgør de 63,4 pct. For de 18-22-årige er andelen af familierettet støtte på 36,2 pct., Jævn stigning af unge, der modtager en forebyggende foranstaltning, Antallet af unge 18-22-årige, der modtager mindst én forebyggende foranstaltning er steget med 20,4 pct. siden 2015 svarende til 1.032 børn. Der var i alt 5.057 unge pr. 31. december 2015 der modtog hjælp, mens der var 6.089 pr. 31. december 2018. Familierettet støtte til 18-22-årige er stort set ligeligt fordelt imellem piger og drenge, mens der er en overvægt af drenge i alle andre aldersgrupper og foranstaltningstyper., Færre anbragte unge 18-22-årige, Antallet af anbragte børn og unge har de sidste år været faldende fra 14.180 i 2015 til 13.823 i 2018. Det skyldes især et fald på 7,2 pct. i unge på 18 år og derover, som er anbragt i efterværn. Der er også færre anbragte børn blandt de 12-17-årige og de 0-5-årige, mens der er en lille stigning i antallet af anbragte 6-11-årige på 2,8 pct. i 2018 i forhold til 2015., Børn og unge 0-22-årige, der modtager mindst én social støtteforanstaltning. 31. december, , 2015, 2016, 2017, 2018, , pct., Andel af børn og unge i, , , , , Danmark registreret som udsat, 3,1, 3,2, 3,4, 3,4, , antal personer, Udsatte børn og unge i alt (netto), 47, 420, 49, 766, 51, 748, 51, 613, Forebyggende foranstaltninger i alt (netto), 38, 843, 41, 556, 43, 680, 43, 672, Forebyggende personrettet i alt (netto), 16, 175, 16, 513, 16, 974, 16, 728, 0-5-årige, 822, 771, 693, 641, 6-11-årige, 3, 480, 3, 496, 3, 510, 3, 230, 12-17-årige, 7, 814, 8, 022, 8, 580, 8, 731, 18 år og derover, 4, 052, 4, 220, 4, 187, 4, 122, Uoplyst alder, 7, 4, 4, 4, Forebyggende familierettet i alt (netto), 24, 043, 25, 640, 27, 036, 27, 618, 0-5-årige, 3, 739, 3, 948, 4, 055, 3, 986, 6-11-årige, 7, 543, 8, 171, 8, 579, 8, 659, 12-17-årige, 11, 507, 12, 018, 12, 558, 12, 756, 18 år og derover, 1, 243, 1, 494, 1, 835, 2, 206, Uoplyst alder, 11, 9, 9, 11, Anbragte i alt (netto), 14, 180, 14, 099, 14, 014, 13, 823, 0-5-årige, 1, 566, 1, 558, 1, 572, 1, 572, 6-11-årige, 3, 301, 3, 366, 3, 368, 3, 393, 12-17-årige, 7, 047, 7, 059, 6, 981, 6, 750, 18 år og derover, 2, 264, 2, 113, 2, 086, 2, 100, Uoplyst alder, 2, 3, 7, 8, Anm.: Den samme person kan optræde under både forebyggende familierettet i alt, forebyggende personrettet i alt og under anbragte børn, hvorfor de tre talrækker ikke summer til den overordnede optælling af udsatte børn og unge i alt for det enkelte år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bu01aa, ., Støtte til udsatte børn og unge (tillæg) 2018 forebyggende foranstaltninger, 9. december 2019 - Nr. 460, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Støtte til udsatte børn og unge (tillæg), Kontakt, Sofie Mandrup Hansen, , , tlf. 24 43 54 57, Kilder og metode, Statistikken er udarbejdet på grundlag af indberetninger fra alle landets 98 kommuner. Indberetningerne omhandler dels børn og unge, der i løbet af året har modtaget forebyggende støtte, dels indberetninger til Ankestyrelsen om børn anbragt uden for hjemmet. Det følger heraf, at udsatte børn og unge i statistikken er begrænset til at indeholde de børn og unge, som er anbragt, eller får en eller anden form for kommunal ydelse., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/34764

Nyt

NYT: 3.300 personer boede på krisecenter i 2024

3. juni 2025, 3.300 personer opholdt sig på et krisecenter i løbet af 2024. Dette er en stigning på ca. 10 pct. fra 2023 til 2024, hvor omkring 3.000 personer opholdt sig på et krisecenter. Udviklingen skal dog ses i lyset af, at målgruppen for krisecentre drevet efter § 109 i serviceloven er udvidet, da mænd fra den 1. juli 2024 har ret til ophold på et krisecenter på lige fod med kvinder. I 2024 var 3.106 af personerne kvinder, mens 129 var mænd; for de resterende 56 er kønnet ukendt. I 45 pct. af opholdene havde personen på krisecentret ét eller flere børn med, og der blev i alt medbragt 2.600 børn på krisecentrene i 2024. 2 pct. af personerne, og 1 pct. af børnene opholdt sig på et krisecenter hele året. I den anden ende af spektret var det ligeledes en mindre andel, svarende til 5 pct. af personerne og 3 pct. af børnene, der kun opholdt sig på et krisecenter i op til ét døgn. Der var flest, der havde ophold på mellem 31 og 119 døgn, hvilket gjaldt for 39 pct. af personerne og 42 pct. af børnene., Kilde: , www.statistikbanken.dk/krise1, Den største andel af personer på krisecenter var mellem 30 og 39 år, For at få ophold på et krisecenter skal personen være fyldt 18 år. 36 pct. af personerne, der havde ophold på et krisecenter i 2024, var mellem 30 og 39 år, hvilket udgjorde den største andel af populationen. De mindste andele omfattede personer på 50 år eller ældre og personer mellem 18 og 24 år, som hver udgjorde 12 pct. Herudover var 14 pct. mellem 25 og 29 år og endelig var 21 pct. mellem 40 og 49 år. For de sidste 5 pct. af personerne er det ikke muligt at afgøre deres alder, da de havde anonymt ophold. Fordelingen mellem aldersgrupperne har været stabil siden 2018., Flere end halvdelen af personerne havde dansk oprindelse, I 2024 havde 54 pct. af personerne på krisecentre dansk oprindelse, hvilket er nogenlunde samme andel som i 2023. Personer med indvandrer- eller efterkommerbaggrund udgjorde 41 pct., mens de resterende 5 pct. havde uoplyst herkomst., Flest kvinder med bopæl i Region Hovedstaden eller Region Sjælland, For 96 pct. af kvinderne er det muligt at afgøre deres bopælsregion, før de flyttede på krisecenter. For disse kvinder gælder, at flest havde bopæl i Region Hovedstaden eller Region Sjælland, når der tages højde for indbyggertal. I 2024 opholdt 14 kvinder ud af 10.000 kvinder i regionerne sig på et krisecenter. Færrest havde bopæl i Region Nordjylland, inden de kom på krisecenter. Her var 9 kvinder ud af 10.000 kvinder i regionen indskrevet på et krisecenter i løbet af 2024. Da mænd kun indgår i tallene for anden halvdel af 2024, indgår de ikke i denne opgørelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/krise1, og , folk1a, Definition og opgørelse af antal krisecentre, Krisecentre dækker over tilbud efter servicelovens § 109, der er målrettet voksne personer, som har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende i relation til familie- eller samlivsforhold. Personerne kan være ledsaget af børn, og de modtager under opholdet omsorg og støtte., Fra den 1. juli 2024 har mænd, der er udsat for vold i nære relationer, ret til at få midlertidigt ophold på et krisecenter på lige fod med kvinder. De kan også være ledsaget af deres børn. Fra 2017 og frem til den 1. juli 2024 er alle ophold i statistikken kvinder, mens der fra den 1. juli 2024 både indgår mænd og kvinder., I Danmarks Statistiks register over ophold på krisecentre opgøres antallet af tilbud som antallet af indberettere til statistikken. Nogle tilbud i , Tilbudsportalen, har flere afdelinger, og i nogle tilfælde indberettes for flere afdelinger af samme indberetter, i andre tilfælde indberettes for hver enkelt afdeling. Det er derfor ikke muligt direkte at sammenligne antallet af kvindekrisecentre i registret med antallet i Tilbudsportalen. I 2024 har alle krisecentre dog indberettet på afdelingsniveau, hvorfor antallet af afdelinger er direkte sammenligneligneligt med antallet af afdelinger (ikke tilbud) på Tilbudsportalen fra 2024. I 2024 indgik 97 afdelinger og indberettere i Danmarks Statistiks register., Krisecentre 2024, 3. juni 2025 - Nr. 155, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. juni 2026, Alle udgivelser i serien: Krisecentre, Kontakt, Silas Turner, , , tlf. 21 54 42 57, Kilder og metode, Personer og børn på krisecentre omfatter ophold på krisecentre efter § 109 i serviceloven. Hvert krisecenter har indberettet antal personer, antal børn og opholdslængde på indskrivninger fra 1. januar 2017 og frem. I statistikken for 2024 er 5 pct. af personerne og 4 pct. af børnene enten anonyme eller uden et validt CPR-nummer. For disse personer og børn har Danmarks Statistik ikke baggrundsoplysninger såsom bopælskom¬mune, alder, køn og herkomst. Hvis personen er anonym, er det heller ikke muligt at se, om den samme person har haft flere ophold i løbet af året. , Fra 2022 er krisecentrene blevet bedt om at godkende deres data på summarisk niveau inden udgivelse. I 2024 har 94 indberettere godkendt deres data. Tre har ikke godkendt deres data, da tilbuddene er ophørt i perioden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Krisecentre, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/53002

Nyt

NYT: Flere støttende indsatser til børn iværksat i 2024

23. maj 2025, I løbet af 2024 blev der iværksat 63.400 støttende indsatser til børn og unge. Det er en stigning på 1,9 pct. i forhold til 2023, hvor der blev iværksat 62.300 støttende indsatser. Kommunen kan tilbyde børn, unge og familier en støttende indsats, når barnets trivsel eller udvikling vurderes at være i fare. Stigningen i iværksættelser fra 2023 til 2024 dækker over to modsatrettede udviklinger. De fleste støttende indsatser til børn og unge gives på baggrund af en børnefaglig undersøgelse. I 2024 var der 43.300 iværksættelser af indsatser på baggrund af en børnefaglig undersøgelse, hvilket er 6,9 pct. flere end i 2023, hvor tallet lå på 40.500 iværksættelser. Tidligt støttende indsatser dækker over de indsatser, der gives uden forudgående børnefaglig undersøgelse, og derfor kan iværksættes forholdsvis hurtigt. Der var et fald i iværksættelser af disse indsatser fra 21.200 i 2023 til 19.600 i 2024, hvilket svarer til 7,8 pct. færre iværksættelser af tidligt støttende indsatser. Antallet af iværksatte støttende indsatser efter lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet lå stabilt på ca. 500 i perioden. Til sammenligning var antallet af iværksatte anbringelser relativt stabilt omkring 3.500 iværksættelser i 2023 og 2024 med et fald svarende til 2,2 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/isbu03, og , anbaar8, Flere får støttende indsatser, Ved udgangen af december 2024 var der 47.200 personer, der modtog en eller flere støttende indsatser. Det er en stigning på 1,2 pct. i forhold til 2023, hvor 46.700 personer modtog støttende indsatser , www.statistikbanken.dk/bu04a, . I 2023 var det 3,1 pct. af alle børn og unge, der modtog en støttende indsats. I 2024 steg den andel til 3,2 pct., www.statistikbanken.dk/bu43, ., Ved udgangen af december 2024 var der 14.000 anbragte børn og unge, hvilket er stabilt i forhold til 2023, hvor antallet var 13.900 , www.statistikbanken.dk/anbaar02, . Andelen af anbragte blandt 0-22-årige i befolkningen lå stabilt på 0,9 pct. , www.statistikbanken.dk/bu43, ., Antal piger, der er anbragt eller modtager støttende indsatser, stiger, Flere drenge end piger modtager en støttende indsats eller er anbragt. Men fra 2019 til 2024 steg antallet af piger, der pr. 31. december i året modtog støttende indsatser, med 25,9 pct. fra 18.000 til 22.600. Blandt drengene var stigningen 11,0 pct. i samme periode. , Samme tendens gjorde sig gældende blandt anbragte børn og unge pr. 31. december. Her lå antallet af anbragte drenge stabilt omkring 7.200-7.300 i perioden 2019-2024. Antallet af anbragte piger steg derimod med 7,6 pct. fra 6.200 til 6.700 i samme periode. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bu04a, og , anbaar2, Stigning i antal unge i døgnophold, Ses der på aldersfordelingen blandt anbragte børn og unge er de 12-17-årige den største gruppe. I 2024 var der 6.800 12-17-årige, der var anbragt, hvilket var 48,9 pct. af alle anbragte. Den næststørste gruppe var de 0-11-årige, som udgjorde 34,4 pct. Den mindste gruppe var de unge 18-22-årige i døgnophold. De udgjorde 16,6 pct. i 2024, www.statistikbanken.dk/anbaar02, ., Udviklingen i antal anbragte børn og unge er forskellig i de tre aldersgrupper. I perioden 2019-2024 steg antallet af 18-22-årige i døgnophold fra 2.000 til 2.300, hvilket er en stigning på 14,1 pct. Denne stigning er drevet af, at der i perioden kom 200 flere 18-22-årige kvinder i døgnophold. , I samme periode steg antallet af anbragte 12-17-årige fra 6.500 til 6.800, hvilket er en stigning på 5,0 pct. Antallet af anbragte 0-11-årige lå i perioden mellem 4.700 og 4.900., Anbragte børn og unge pr. 31. december efter alder og tid, , 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, 2024, Ændring fra 2019 til 2024, , antal, pct., 0-11 år, 4, 923, 4, 807, 4, 736, 4, 727, 4, 824, 4, 799, -, 2,5, 12-17 år, 6, 502, 6, 673, 6, 688, 6, 873, 6, 848, 6, 830, 5,0, 18-22 år, 2, 018, 1, 963, 1, 922, 2, 064, 2, 241, 2, 319, 14,9, , , , , , , , , Anm.: Aldersgruppen er 0-22-årige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/anbaar2, Støtte til udsatte børn og unge 2024, 23. maj 2025 - Nr. 146, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. juni 2026, Alle udgivelser i serien: Støtte til udsatte børn og unge, Kontakt, Anne Morsing, , , tlf. 21 82 17 60, Siri Dencker, , , tlf. 21 45 34 92, Kilder og metode, Statistikken er udarbejdet på grundlag af indberetninger fra landets kommuner om børn og unge mellem 0-22 år, der fik sociale støtteforanstaltninger pr. 31. december., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Anbringelser af børn og unge, Indsatser og støtte til børn og unge, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51309

Nyt

NYT: Lønningerne steg 3,2 pct. det seneste år

31. august 2023, Ændret 31. august 2023 kl. 15:53, Der var desværre fejl i figur 2. Tallene for 2021 og 2022 var ikke opdaterede med de seneste reviderede tal., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Lønningerne steg med 3,2 pct. i andet kvartal 2023 i forhold til andet kvartal 2022. Lønudviklingen set over et år var dermed lidt lavere end i første kvartal. Lønudviklingen har ligget på over 3 pct. de seneste tre kvartaler. En del af de løndele, der blev forhandlet ved de seneste overenskomstforhandlinger i den private sektor, vil man først se effekten af i tredje kvartal. Derudover er der ikke aftalt forhøjelse af de såkaldte fritvalgsordninger, som normalt afspejles i årsstigningerne for andet kvartal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, Lønnen steg mest i den private sektor, Lønningerne steg i andet kvartal 2023 mest i den private sektor med 3,5 pct. i forhold til andet kvartal 2022. Lønmodtagerne i staten havde den laveste lønstigning på 2,2 pct., mens lønmodtagerne i regionerne og i kommunerne havde lønstigninger på hhv. 2,4 og 2,9 pct. i andet kvartal 2023 i forhold til andet kvartal 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, Største lønstigninger i Bygge og anlæg samt Handel og transport mv., I den private sektor er det , Bygge og anlæg, samt , Handel og transport mv., , som trækker lønudviklingen op med stigninger på 3,9 pct. i begge branchegrupper i forhold til andet kvartal 2022. Den mindste årsstigning i den private sektor er i branchen , Finansiering og forsikring, , hvor lønningerne er steget 2,6 pct. det seneste år., Årlig ændring i det standardberegnede lønindeks for sektorer og brancher, , 1. kvt. 2023, 2. kvt. 2023, , pct., Sektorer i alt, 3,3, 3,2, Virksomheder og organisationer i alt, 3,6, 3,5, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 3,9, 3,6, Bygge og anlæg, 5,2, 3,9, Handel og transport mv., 3,2, 3,9, Information og kommunikation, 3,2, 3,1, Finansiering og forsikring, 2,6, 2,6, Ejendomshandel og udlejning, 3,2, 3,0, Erhvervsservice, 4,1, 3,4, Undervisning og sundhed mv., 2,9, 2,7, Kultur, fritid og anden service, 2,7, 3,5, Stat (inklusive sociale kasser og fonde), 2,7, 2,2, Regioner, 2,4, 2,4, Kommuner, 3,2, 2,9, Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Da det standardberegnede lønindeks blev offentliggjort 31. maj 2023 med tal for første kvartal 2023, havde offentliggørelsen netop gennemgået et større serviceeftersyn, hvor hele serien blev genudgivet på grundlag af en ny beregningsmetode. I forbindelse med opgørelsen af lønindekset for andet kvartal 2023 er det desværre konstateret, at enkelte dele af den nye metode ikke var korrekt implementeret i beregningssystemet. Den korrekte implementering i forbindelse med indeværende offentliggørelse for andet kvartal har som konsekvens, at de historiske tal revideres. Der er tale om små revisioner af årsstigninger i de fleste kvartaler. På sektorniveau er revisionerne af størrelsesordenen +/- 0,0-0,2 procentpoint Dog er der større revisioner af årsstigningerne i særligt den private sektor vedr. årene 2019 og 2020 med op til +/- 1,5 procentpoint. Samlet set betyder revisionerne i den private sektor, at indeksserien efter de nævnte år, ender med at ligge 0,5-0,7 indekspoint højere end hidtil offentliggjort., Lønindeks 2. kvt. 2023, 31. august 2023 - Nr. 299, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. november 2023, Alle udgivelser i serien: Lønindeks, Kontakt, Eva Borg, , , tlf. 24 78 53 57, Sysette Holde Rasmussen, , , tlf. 40 27 21 96, Kilder og metode, De standardberegnede lønindeks er kædeindeks af Laspeyres-typen, hvor den målte lønudvikling er opgjort på baggrund af en fast sammensætning af lønmodtagernes individuelle karakteristika baseret på sektor, branche, aflønningsform og arbejdsfunktion. Den målte lønudvikling i de implicitte lønindeks er derimod beregnet på baggrund af summariske løngennemsnit og kan dermed være påvirket af strukturelle forskydninger på arbejdsmarkedet. Det betyder fx, at en øget tilgang af højtlønnede i forhold til lavtlønnede medarbejdere vil trække i retning af en øget lønudvikling. Derudover indgår elever og unge under 18 år ikke i det standardberegnede lønindeks, mens de i det implicitte indgår på samme måde som almindelige lønmodtagere gør. Der er desuden forskelle i medarbejderpopulationen for de to indeks, der skyldes de bagvedliggende beregningsmetoder og valideringsregler. Der forekommer løbende revisioner i de sæsonkorrigerede indeksværdier for virksomheder og organisationer i det implicitte lønindeks. Det standardberegnede lønindeks foreligger pt. ikke i sæsonkorrigeret form., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Standardberegnet lønindeks, Implicit lønindeks, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/45319

Nyt

NYT: Lønnen steg mest i kommuner og regioner i 1. kvt.

29. maj 2020, I første kvartal 2020 var det de ansatte i kommuner og regioner, som med hhv. 3 pct. og 2,9 pct. havde den største årlige lønstigning i forhold til samme kvartal sidste år. I virksomheder og organisationer (den private sektor) steg timelønnen på årsbasis 2,5 pct. i samme periode, mens den i staten steg 2,4 pct. Den samlede årlige lønudvikling, på tværs af alle sektorer, landede således på 2,6 pct. i årets første kvartal. Da lønindekset er baseret på data for den midterste måned i kvartalet, dvs. februar måned i første kvartal, er tallene i denne offentliggørelse ikke påvirket af COVID-19 nedlukningen i marts 2020., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, og , sblon2, ., Store udsving i de offentlige sektorer skyldes ofte generelle lønstigninger, For de offentlige sektorer gælder det, at lønudviklingen i høj grad afspejler de generelle lønstigninger aftalt i overenskomsterne på det offentlige område. Dette kan medføre store udsving i den opgjorte lønudvikling, da både antallet af og størrelsen på de generelle lønstigninger kan variere imellem perioderne, som dækkes af årsstigningen. Introduktionen af en stor generel lønstigning i et kvartal, vil dermed som regel have en umiddelbar og tydelig effekt på årsstigningen i det pågældende kvartal., Lønnen stiger samlet set mere end forbrugerpriserne, I februar måned, som lønindekset er opgjort på baggrund af, viste forbruger- og nettoprisindekset en årlig stigning i forbrugerpriserne på 0,8 pct. (se, Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:91, ). Det betyder, at lønnen samlet set er steget med 1,8 procentpoint mere end forbrugerpriserne i samme periode. , Tiltagende årlig lønudvikling i de to største private hovedbrancher, I de to største hovedbrancher under sektoren virksomheder og organisationer tiltog den årlige stigning i lønnen i første kvartal 2020 i forhold til den årlige stigning i fjerde kvartal 2019. I hovedbranchen , industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, steg timelønnen på årsbasis med 2,7 pct. i årets første kvartal, hvilket er en lille smule højere end årsstigningen på 2,5 pct. i fjerde kvartal sidste år. Også i hovedbranchen , handel og transport mv., tiltog den årlige lønudvikling fra 2,1 pct. i fjerde kvartal sidste år til 2,4 pct. i dette års første kvartal., Årlig ændring i det standardberegnede lønindeks opdelt på sektor og branche, , 4. kvt.2019, 1. kvt.2020, , pct., Sektorer i alt, 2,2, 2,6, Virksomheder og organisationer i alt, 2,4, 2,5, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 2,5, 2,7, Bygge og anlæg, 2,7, 2,7, Handel og transport mv., 2,1, 2,4, Information og kommunikation, 2,3, 2,3, Finansiering og forsikring, 2,5, 2,4, Ejendomshandel og udlejning, 2,5, 2,5, Erhvervsservice, 2,1, 2,6, Undervisning og sundhed mv., 2,2, 2,6, Kultur, fritid og anden service, 2,9, 3,1, Stat (inklusiv sociale kasser og fonde), 2,6, 2,4, Regioner, 1,5, 2,9, Kommuner, 1,8, 3,0, Kilde: Beregninger på baggrund af , www.statistikbanken.dk/sblon1, ., Standardberegnet og implicit lønindeks, Alle de refererede tal i artiklen vedrører det standardberegnede lønindeks. For tal vedrørende det implicitte lønindeks samt mere detaljerede tal for det standardberegnede lønindeks henvises til Statistikbanken på , www.dst.dk/stattabel/1931, . De væsentligste metodeforskelle er beskrevet på , emnesiden, til lønindeksene og i statistikdokumentationerne på samme side., Lønindeks 1. kvt. 2020, 29. maj 2020 - Nr. 208, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. august 2020, Alle udgivelser i serien: Lønindeks, Kontakt, Eva Borg, , , tlf. 24 78 53 57, Sysette Holde Rasmussen, , , tlf. 40 27 21 96, Kilder og metode, De standardberegnede lønindeks er kædeindeks af Laspeyres-typen, hvor den målte lønudvikling er opgjort på baggrund af en fast sammensætning af lønmodtagernes individuelle karakteristika baseret på sektor, branche, aflønningsform og arbejdsfunktion. Den målte lønudvikling i de implicitte lønindeks er derimod beregnet på baggrund af summariske løngennemsnit og kan dermed være påvirket af strukturelle forskydninger på arbejdsmarkedet. Det betyder fx, at en øget tilgang af højtlønnede i forhold til lavtlønnede medarbejdere vil trække i retning af en øget lønudvikling. Derudover indgår elever og unge under 18 år ikke i det standardberegnede lønindeks, mens de i det implicitte indgår på samme måde som almindelige lønmodtagere gør. Der er desuden forskelle i medarbejderpopulationen for de to indeks, der skyldes de bagvedliggende beregningsmetoder og valideringsregler. Der forekommer løbende revisioner i de sæsonkorrigerede indeksværdier for virksomheder og organisationer i det implicitte lønindeks. Det standardberegnede lønindeks foreligger pt. ikke i sæsonkorrigeret form., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Standardberegnet lønindeks, Implicit lønindeks, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/29943

Nyt

NYT: Højeste lønstigninger til ansatte i regionerne

27. november 2015, I årets tredje kvartal havde de ansatte i regionerne den højeste lønstigning på 2,5 pct. på årsbasis. Efter dem fulgte de ansatte i kommunerne, hvis gennemsnitstimeløn steg med 1,9 pct. i forhold til tredje kvartal 2014. I virksomheder og organisationer steg lønnen i samme periode med 1,5 pct. De ansatte i staten havde fortsat den laveste lønudvikling i tredje kvartal på 0,8 pct. I forhold til årets andet kvartal er lønudviklingen på årsbasis samlet set især tiltaget i regionerne med 0,7 procentpoint og med 0,4 procentpoint for de statsansatte. I kommunerne er lønstigningen i perioden øget en smule med 0,1 procentpoint. I virksomheder og organisationer er lønstigningen på årsbasis uændret i forhold til det foregående kvartal., Forbrugerpriserne steg 0,5 pct. i samme periode, For tredje kvartals midterste måned, august, viste forbruger- og nettoprisindekset en årlig stigning i forbrugerpriserne på 0,5 pct. (se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2015:432, ). Lønnen er i årets tredje kvartal altså steget mere end priserne på tværs af sektorer., Stor spredning i lønudviklingen i virksomheder og organisationer, I virksomheder og organisationer var det de ansatte inden for , ejendomshandel og udlejning, , der med 2,4 pct. havde den højeste årlige stigning i gennemsnitstimelønnen i forhold til tredje kvartal sidste år. Umiddelbart efter fulgte ansatte inden for , finansiering og forsikring, , som i samme periode havde en lønstigning på 2,3 pct. Ansatte inden for , kultur, fritid og anden service, havde derimod med 0,2 pct. den laveste vækst i lønnen i virksomheder og organisationer i forhold til tredje kvartal 2014., Højeste lønstigninger i offentlig forvaltning og service til kultur og sundhed, I staten var lønstigningen for de ansatte inden for , kultur og fritid, med 1,4 pct. klart højest i årets tredje kvartal. Lavest var lønstigningen for de statsligt ansatte inden for , forskning og udvikling, med 0,3 pct. i samme periode., Samlet set steg lønnen i kommuner og regioner mest for ansatte inden for , sundhedsvæsen, med 2,5 pct. i forhold til tredje kvartal 2014. Den laveste lønstigning i sektoren havde ansatte inden for , sociale institutioner, med 1,7 pct. i samme periode., Lønindeks og årlig stigning i lønindekset opdelt på sektor og branche, , 2015, Årlig ændring, , 2. kvt., 3.kvt., 2. kvt. 2014, 3. kvt. 2014, , , , - 2. kvt. 2015, - 3. kvt. 2015, , 1. kvt. 2005 = 100, pct., Virksomheder og organisationer i alt, 1, 127,8, 128,2, 1,5, 1,5, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 130,0, 130,5, 1,9, 1,9, Bygge og anlæg, 127,0, 125,8, 2,7, 1,4, Handel og transport mv., 125,3, 125,7, 0,9, 0,9, Information og kommunikation, 129,6, 130,6, 1,3, 2,0, Finansiering og forsikring, 137,3, 138,1, 2,2, 2,3, Ejendomshandel og udlejning, 126,0, 126,8, 3,1, 2,4, Erhvervsservice, 128,9, 129,6, 1,7, 2,0, Undervisning og sundhed mv., 123,7, 124,4, 0,6, 1,4, Kultur, fritid og anden service, 122,3, 121,8, 0,6, 0,2, Staten i alt, 129,1, 129,6, 0,4, 0,8, Forskning og udvikling, 131,4, 131,6, 0,6, 0,3, Statslig administration, forsvar og politi, (inklusive sociale kasser og fonde), 126,7, 127,8, 0,3, 0,8, Undervisning, 128,1, 128,4, 0,3, 0,4, Kultur og fritid, 129,3, 130,3, 0,2, 1,4, Kommuner og regioner i alt, 130,3, 131,0, 1,8, 2,0, Rengøring og anden operationel service, 135,3, 135,6, 1,9, 2,4, Kommunal og regional administration, 127,8, 128,5, 1,9, 2,0, Undervisning, 131,0, 132,3, 2,1, 2,0, Sundhedsvæsen, 128,7, 129,8, 1,8, 2,5, Sociale institutioner, 129,9, 130,2, 1,5, 1,7, Kultur og fritid, 132,8, 133,2, 2,5, 2,0, Regioner i alt, 131,0, 132,0, 1,8, 2,5, Kommuner i alt, 129,7, 130,1, 1,8, 1,9, 1, Indeksene vedr. virksomheder og organisationer er sæsonkorrigeret., Lønindeks 3. kvt. 2015, 27. november 2015 - Nr. 569, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. februar 2016, Alle udgivelser i serien: Lønindeks, Kontakt, Eva Borg, , , tlf. 24 78 53 57, Sysette Holde Rasmussen, , , tlf. 40 27 21 96, Kilder og metode, De standardberegnede lønindeks er kædeindeks af Laspeyres-typen, hvor den målte lønudvikling er opgjort på baggrund af en fast sammensætning af lønmodtagernes individuelle karakteristika baseret på sektor, branche, aflønningsform og arbejdsfunktion. Den målte lønudvikling i de implicitte lønindeks er derimod beregnet på baggrund af summariske løngennemsnit og kan dermed være påvirket af strukturelle forskydninger på arbejdsmarkedet. Det betyder fx, at en øget tilgang af højtlønnede i forhold til lavtlønnede medarbejdere vil trække i retning af en øget lønudvikling. Derudover indgår elever og unge under 18 år ikke i det standardberegnede lønindeks, mens de i det implicitte indgår på samme måde som almindelige lønmodtagere gør. Der er desuden forskelle i medarbejderpopulationen for de to indeks, der skyldes de bagvedliggende beregningsmetoder og valideringsregler. Der forekommer løbende revisioner i de sæsonkorrigerede indeksværdier for virksomheder og organisationer i det implicitte lønindeks. Det standardberegnede lønindeks foreligger pt. ikke i sæsonkorrigeret form., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Standardberegnet lønindeks, Implicit lønindeks, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/23385

Nyt

NYT: Flere modtager ekstra børnetilskud

14. april 2016, Ud over børne- og ungeydelsen kan familier med børn under 18 år få udbetalt børnetilskud, når en række betingelser er opfyldt. Eksempelvis kan enlige forsørgere få udbetalt både ordinært og ekstra børnetilskud. Det ordinære børnetilskud blev i fjerde kvartal 2015 udbetalt til 133.000 enlige forsørgere. Det er næsten 200 familier flere end året før, og tilskuddet er dermed det eneste på området, hvor antallet af familier er steget fra 2014 til 2015. Af de enlige forsørgere fik 132.500 udbetalt 181 mio. kr. i ekstra børnetilskud. Kun enlige forsørgere kan søge det ordinære og det ekstra børnetilskud., Knap 669.000 familier modtog ydelser, I fjerde kvartal 2015 modtog 668.700 familier børneydelse, ungeydelse og børnetilskud. Familierne fik i alt udbetalt 4,1 mia. kr., hvilket svarer til, at hver familie i gennemsnit fik udbetalt 6.190 kr. i kvartalet mod 6.142 kr. året før., Børneydelsen udgjorde tre fjerdedele af de samlede ydelser, 570.819 familier fik udbetalt børneydelse. Børneydelsen udgjorde 3 mia. kr. af de samlede ydelser, svarende til 74 pct. Hver familie med børn fik i gennemsnit udbetalt 5.353 kr. via børneydelsen. Børneydelsen er opdelt i tre satser, som udbetales den første måned i kvartalet:, •, babyydelse til de 0-2-årige på 4.443 kr. pr. barn, •, småbørnsydelse til de 3-6-årige på 3.519 kr. pr. barn, •, ydelse til de 7-14-årige, som udgør 2.769 kr. pr. barn., Ungeydelsen er næststørst, Ungeydelsen er den næststørste børneydelse. I fjerde kvartal 2015 modtog 189.411 familier ungeydelse. Hver familie modtog i gennemsnitligt 2.786 kr., Børne- og ungeydelsen er gjort indkomstafhængig, Fra 2014 er børne- og ungeydelsen gjort indkomstafhængig. Ydelserne aftrappes med 2 pct. af den del af indkomsten, der overstiger 723.100 kr. (topskattegrundlaget i 2015)., For ikke-gifte personer (herunder samboende par, der ikke er gift) udgøres aftrapningsgrundlaget af den del af topskattegrundlaget hos modtageren af ydelsen (typisk moderen), der overstiger 723.100 kr. For par der er gift opgøres aftrapningsgrundlaget som summen af den del af hver ægtefælles topskattegrundlag, der overstiger 723.100 kr., Godt 8.000 familier modtog flerbørnstilskud, Der udbetales et flerbørnstilskud ved tvillinger og øvrige flerbørnsfødsler, ud over det første barn. Tilskuddet blev udbetalt til 8.185 familier. Beløbet på 2.239 kr. udbetales indtil det syvende år., Færre får særligt børnetilskud, Det særlige børnetilskud kan gives til børn af studerende, der ikke er berettigede til SU, og børn af førtids- og folkepensionister samt forældreløse børn. Særligt børnetilskud blev givet til 19.147 familier, som fik udbetalt 93 mio. kr. Det er 466 familier mindre end året før., Børneydelser. 4. kvt., , Familier, Børn, Udbetalt, beløb, Gennemsnitligt, udbetalt beløb, pr. familie , , antal, 1.000, kr., kr., 2014, , , , , Børneydelser i alt, 1, 673, 873, 1, 159, 134, 4, 138, 779, 6, 142, Børneydelse, 574, 167, 958, 487, 3, 055, 150, 5, 321, Ungeydelse, 192, 010, 210, 475, 530, 630, 2, 764, Ordinært børnetilskud, 132, 655, 198, 321, 261, 522, 1, 971, Ekstra børnetilskud, 132, 204, -, 177, 768, 1, 345, Særligt børnetilskud, 2, 19, 613, 26, 402, 94, 843, 4, 836, Flerbørnstilskud, 8, 593, 8, 685, 18, 866, 2, 196, 2015, , , , , Børneydelser i alt, 1, 668, 779, 1, 148, 872, 4, 139, 454, 6, 190, Børneydelse, 570, 819, 951, 223, 3, 055, 496, 5, 353, Ungeydelse, 189, 411, 207, 772, 527, 765, 2, 786, Ordinært børnetilskud, 132, 850, 197, 501, 264, 391, 1, 990, Ekstra børnetilskud, 132, 464, -, 180, 776, 1, 365, Særligt børnetilskud, 2, 19, 147, 25, 485, 92, 771, 4, 845, Flerbørnstilskud, 8, 185, 8, 276, 18, 255, 2, 230, 1, Antal familier og børn i alt er opgjort netto, dvs. som det antal, der modtog en eller flere former for børneydelser., 2, Inklusive særligt børnetilskud til uddannelsessøgende forældre., Børnefamilieydelser og børnetilskud 2015, 14. april 2016 - Nr. 176, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. april 2017, Alle udgivelser i serien: Børnefamilieydelser og børnetilskud, Kontakt, Morten Steenbjerg Kristensen, , , tlf. 20 40 38 73, Kilder og metode, Statistikken om børnefamilieydelser og børnetilskud er baseret på Danmarks Statistiks bør-netilskudsstatistikregister. Oplysningerne hertil er modtaget fra de it-systemer, der admini¬strerer udbetaling af bør¬neydelser hos Udbetaling Danmark og ATP. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Børnefamilieydelse og børnetilskud, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/21558

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation