Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1021 - 1030 af 1503

NYT: Fald i ansøgninger om støtte til handicapbil

29. august 2024, I 2023 modtog kommunerne sammenlagt 1.928 ansøgninger om støtte til køb af handicapbil. Det er et fald på 10 pct. i forhold til 2022 og 15 pct. i forhold til 2021. Ud af disse ansøgninger endte 56 pct. i en bevilling, hvilket svarer til ca. 1.100 bevillinger. Det er borgere med en varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der kan vanskeliggøre muligheden for beskæftigelse eller uddannelse uden brug af bil, som kan søge om støtte til handicapbil hos kommunen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/handbil1, og , handbil2, Laveste andel af bevillinger i Region Sjælland, I fire ud af fem regioner endte over halvdelen af ansøgningerne med en bevilling. I Region Sjælland modtog 42 pct. af ansøgerne en bevilling, mens 67 pct. af ansøgerne i Region Midtjylland modtog en bevilling. Region Midtjylland er den region med højest andel bevillinger. En bevilling til støtte til handicapbil kan enten være en førstegangsbevilling, en udskiftning eller førtidig udskiftning, når borgeren tidligere er bevilget støtte til handicapbil., Kilde: , www.statistikbanken.dk/handbil1, og , handbil2, Flest bevillinger i Region Nordjylland pr. indbygger, Opgjort pr. indbygger var det Region Nordjylland, der modtog flest ansøgninger om støtte til handicapbil i 2023 samt havde det højeste antal bevillinger. Regionen modtog 43 ansøgninger pr. 100.000 indbyggere. Heraf modtog 26 ansøgere bevilling af støtte til handicapbil pr. 100.000 indbyggere. Til sammenligning modtog 12 ansøgere pr. 100.000 indbyggere i Region Sjælland og ca. 13 ansøgere pr. 100.000 indbyggere i Region Hovedstaden en bevilling. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/handbil1, Støtte til handicapbil 2023, 29. august 2024 - Nr. 245, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. august 2025, Alle udgivelser i serien: Støtte til handicapbil, Kontakt, Johanna Jallberg, , , tlf. 20 16 01 71, Kilder og metode, Indberetning om støtte til køb af handicapbiler modtages fra 98 kommuner. Statistikken om støtte til køb af handicapbil opgør pr. kommune antallet af ansøgninger fordelt på afslag og bevillinger, sagsbehandlingstid og størrelsen på bevilget støttebeløb., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Støtte til handicapbil, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/49381

Nyt

NYT: 11.900 børn modtog handicapindsatser i 2023

20. juni 2024, I 2023 modtog 11.900 børn og unge 14.100 handicapkompenserende indsatser efter lov om social service (serviceloven). Det svarer til, at den enkelte i gennemsnit modtog 1,2 handicapkompenserende indsatser. I alt modtog 1,0 pct. af alle børn og unge i Danmark under 18 år en handicapkompenserende indsats i 2023. Blandt de 11.900 modtagere af en handicapkompenserende indsats, var der 4.700 børn og unge i aldersgruppen 6-11 år, svarende til 39,5 pct. af alle modtagere af en handicapkompenserende indsats. I aldersgruppen 12-17 år modtog 4.400 en indsats, svarende til 36,6 pct. Med 2.800 modtagere udgjorde aldersgruppen 0-5 år 23,9 pct. Det bemærkes, at opgørelsen ikke dækker evt. indsatser givet efter dagtilbudsloven til børn og unge med funktionsnedsættelser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/handbu02, og , handbu04, Flest modtog afløsning eller aflastning, Ses der på fordelingen af givne handicapkompenserende indsatser var , Afløsning eller aflastning af forældre eller andre nære pårørende, , med 7.300 tilfælde, den indsats der blev givet flest gange i 2023. Det svarer til 51,8 pct. af de 14.100 handicapkompenserende indsatser, som blev bevilliget i 2023. Indsatsen kan fx bestå i hjælp til praktiske opgaver i hjemmet eller aflastning uden for hjemmet., Hjælp til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder, udgjorde 19,9 pct. af de indsatser, der blev bevilliget i 2023. Indsatsen , Særlige dagtilbud, blev i 2023 bevilget 1.900 gange, svarende til 14,0 pct. Børn, der kommer i skolealderen, vil typisk blive bevilliget en plads i , Særlige klubtilbud, til større børn og unge. Særlige klubtilbud til større børn og unge blev givet 1.000 gange svarende til 7,0 pct., Blandt de indsatser, der blev givet færrest gange, udgjorde, Hjemmetræning af børn, 3,6 pct., mens , Personlig hjælp og pleje, samt , Ledsageordning til børn og unge mellem 12 og 18 år,, udgjorde henholdsvis 2,0 pct. og 1,8 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/handbu04, Andelen af børn og unge der modtog handicapkompenserende indsatser, Kommunernes brug af serviceloven til hjælp og støtte af børn og unge med behov for handicapkompenserende indsatser varierer på tværs af landet. I 11 kommuner bevilges indsatserne til mindre end 0,5 pct. af kommunernes børn og unge. I Vejen Kommune og Lolland Kommune bevilges indsatserne til henholdsvis 6,8 pct. og 6,5 pct. , Det skal bemærkes, at børn og unge med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne visiteres til en indsats i kommunens almene tilbud efter bestemmelserne i dagtilbudsloven eller folkeskoleloven og subsidiært efter bestemmelserne i serviceloven. Denne statistik dækker kun indsatser givet efter servicelovens bestemmelser og beskriver således alene den del., Kilde: , www.statistikbanken.dk/handbu02, og , folk1a, Handicapindsatser til børn og unge 2023, 20. juni 2024 - Nr. 178, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. juni 2025, Alle udgivelser i serien: Handicapindsatser til børn og unge, Kontakt, Jane Christensen, , , tlf. 20 58 42 40, Kilder og metode, Statistikken, som første gang blev udgivet for 2022, er udarbejdet på grundlag af indberetninger fra landets 98 kommuner om børn og unge i alderen 0-17 år med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, der har modtaget handicapkompenserende indsatser givet efter udvalgte paragraffer i barnets lov og serviceloven. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Handicapkompenserende indsatser til børn og unge, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50942

Nyt

NYT: Stigende andel af unge modtager boligstøtte

3. marts 2022, Antallet af 25-29-årige, som modtager boligstøtte, er vokset fra 42.500 til 69.600 personer fra 2007 til 2021. Det skyldes til dels større ungdomsårgange, men andelen af aldersgruppen, som modtager boligstøtte, er ligeledes vokset fra 9,6 til 13,1 pct. over samme årrække. Generelt er andelen af boligstøttemodtagere vokset blandt personer under 40 år, mens andelen er faldet blandt de ældre. Adgang til boligstøtte afhænger blandt andet af boligudgifter og indkomstniveauer. Den højere andel af unge boligstøttemodtagere afspejler, at indkomsten siden årtusindeskiftet , er stagneret i de yngre aldersgrupper og er vokset hurtigere for de ældre, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bost64, og , folk1a, Pensionister har lettere adgang til boligstøtte, Folkepensionister og personer, der fik tildelt førtidspension før 2003, kan søge om boligydelse. Kriterierne for at modtage boligydelse er mildere end for boligsikring, der kun kan søges af ikke-pensionister. Dette kombineret med mange enlige blandt de ældre gør, at andelen af boligstøttemodtagere er høj i denne gruppe. Således modtog 47 pct. af ældre over 90 år boligydelse. Dette er dog et fald fra 52 pct. i 2007. Forhøjet pensionsalder og højere udbetalinger fra arbejdsmarkedspensioner er medvirkende årsager til den faldende andel af boligstøttemodtagere blandt de 65-80-årige., Flere førtidspensionister får boligsikring, Antallet af boligstøttemodtagere har været nogenlunde uforandret under COVID-19. Det er primært boligsikringen til ikke-pensionister, som er følsom over for de økonomiske konjunkturer. Antallet af modtagere af boligsikring steg lidt i 2020 og toppede med 270.200 modtagere i marts 2021. Dette skal sandsynligvis ses i lyset af den højere arbejdsløshed og lavere indkomst i dele af 2020. Men herefter er antallet af boligstøttemodtagere faldet, blandt andet som følge af stigende beskæftigelse. Boligsikring til førtidspensionister vokser i hele perioden fra januar 2019. Det er en strukturel stigning, der dels hænger sammen med stigning i antallet af førtidspensionister samt, at der kun er tale om personer, som har fået tildelt førtidspension efter 2003. Boligydelse til pensionister er ikke påvirket af COVID-19 i nogen væsentlig grad., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bost64, Boligstøtte til folke- og førtidspensionister stiger mest, Boligydelsen var i 2021 med en gennemsnitlig udbetaling på 3.205 kr. højere end boligsikringen til ikke-pensionister, som var på 1.231 kr. Boligsikring til førtidspensionister var gennemsnitligt på 1.807 kr. i 2021. Samlet voksede den udbetalte boligstøtte fra 1.299 mio. kr. i 2020 til 1.310 mio. kr. i 2021. Dette er en stigning på 0,8 pct., Boligstøtte i december måned, , Husstande, Udbetalt beløb, Gnsntl. beløb pr. husstand, , 2020, 2021, 2020, 2021, 2020, 2021, , antal, 1.000, kr., kr., Boligstøtte i alt, 599, 863, 593, 783, 1, 299, 470, 1, 310, 402, 2, 181, 2, 207, Boligsikring til ikke-pensionister, 264, 955, 256, 523, 327, 598, 315, 800, 1, 236, 1, 231, Heraf almindelige lejere, 264, 676, 256, 253, 326, 861, 315, 086, 1, 235, 1, 230, Boligsikring til førtidspensionister, 1, 55, 801, 61, 783, 99, 138, 111, 624, 1, 777, 1, 807, Boligydelse til pensionister, 279, 107, 275, 477, 881, 314, 882, 978, 3, 158, 3, 205, Heraf almindelige lejere, 214, 220, 213, 273, 625, 395, 634, 033, 2, 919, 2, 973, Heraf pensionister i ældreboliger, 56, 196, 54, 420, 241, 752, 236, 158, 4, 302, 4, 340, Anm: Beløbene i tabellen er efter reduktion af boligstøtten som følge af kontanthjælpsloftet og er inklusive boligydelse ydet som lån. , 1, Boligsikring til førtidspensionister, som er tildelt førtidspension efter 1. januar 2003. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bost64, Boligstøtte december 2021, 3. marts 2022 - Nr. 69, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. juni 2023, Alle udgivelser i serien: Boligstøtte, Kontakt, Morten Steenbjerg Kristensen, , , tlf. 20 40 38 73, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Boligstøtte ydes enten som boligsikring eller som boligydelse. Boligsikring tildeles ikke-pensionerede samt til førtidspensionister som har fået tildelt førtidspension efter 1. januar 2003. Boligydelse tildeles pensionister og førtidspensionister fra før 1. januar 2003. Boligstøtte afhænger primært af husstandens samlede indkomst, formue, huslejen, boligens størrelse og antal hjemmeboende børn. Pensionister som er ejere og andelshavere kan tildeles boligydelse i form af lån., Se flere oplysninger i , statistikdokumentationen, og , emnesiden, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Boligstøtte (md.), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/37831

Nyt

NYT: Der gives oftere støtte til handicapbil i Nordjylland

28. august 2020, Borgere med handicap kan ansøge om støtte til køb af handicapbil hos kommunen. I 2019 havde Region Nordjylland den markant største andel af bevillinger til støtte til køb af handicapbil, hvilket også gjorde sig gældende i 2017 og 2018. I 2019 blev 234 ansøgninger ud af det samlede antal ansøgninger på 321 afgjort med en bevilling, hvilket svarer til 73 pct. af ansøgningerne i regionen. Nordjyllands andel af bevillinger lå hermed 15 procentpoint over Region Syddanmark, der havde den næst største andel i 2019. Omvendt havde Region Sjælland, med 48 pct. bevillinger, den laveste andel. Her blev 232 ud af 480 ansøgninger i regionen afgjort med en bevilling til køb af handicapbil. De øvrige regioner placerer sig jævnt, hvor 55 pct. af ansøgningerne blev afgjort med bevilling i Region Hovedstaden, 57 pct. i Region Midtjylland og 58 pct. i Region Syddanmark., Kilde: , www.statistikbanken.dk/handbil1, og , handbil2, ., Uændret antal bevillinger trods flere ansøgninger, I 2019 modtog kommunerne samlet 2.585 ansøgninger om støtte til køb af handicapbiler, hvilket er 232 flere end året forinden. Trods denne stigning, er udviklingen i antallet af ansøgninger afgjort med bevilling stort set uændret. I 2019 var der 1.479 bevillinger, hvilket blot er 14 bevillinger flere end 2018., Antallet af sager afgjort med afslag er derimod steget i takt med antallet af ansøgninger generelt. I 2019 blev der givet 1.106 afslag på ansøgninger om støtte til køb af handicapbil, svarende til 42,8 pct. af det samlede antal ansøgninger. I 2018 endte 37,7 pct. af alle ansøgninger med afslag. Dette giver en stigning i ansøgninger afgjort med afslag på 5,1 procentpoint fra 2018 til 2019. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/handbil1, og , handbil2, ., Flere ansøgninger på baggrund af øvrige behov, Ansøgninger om støtte til køb af handicapbil skal motiveres med behov for enten kørsel til arbejde, kørsel til uddannelse eller kørsel i øvrigt. I 2019 blev 2.004 ansøgninger motiveret med behov for kørsel i øvrigt. Det er markant flere end de andre behovskategorier med 471 ansøgninger motiveret med kørsel til arbejde og 62 med kørsel til uddannelse. I 2019 var andelen af ansøgninger, der blev afgjort med bevilling, dog størst for ansøgninger motiveret med behov for kørsel til uddannelse og arbejde. 70,1 pct. af ansøgningerne motiveret med arbejde og 59,7 pct. af ansøgningerne motiveret med uddannelse blev afgjort med en bevilling, mens andelen for ansøgningerne motiveret med behov for kørsel i øvrigt var 54,7 pct. Fra 2018 til 2019 steg både antallet af ansøgninger og bevillinger motiveret med behov for kørsel i øvrigt, men det er forsat den kategori, hvor der gives den største andel afslag. , Kilde: Baseret på beregninger fra HANDICB-register., Støtte til handicapbil 2019, 28. august 2020 - Nr. 319, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. august 2021, Alle udgivelser i serien: Støtte til handicapbil, Kontakt, Johanna Jallberg, , , tlf. 20 16 01 71, Kilder og metode, Indberetning om støtte til køb af handicapbiler modtages fra 98 kommuner. Statistikken om støtte til køb af handicapbil opgør pr. kommune antallet af ansøgninger fordelt på afslag og bevillinger, sagsbehandlingstid og størrelsen på bevilget støttebeløb., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Støtte til handicapbil, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/32705

Nyt

NYT: Færre modtog boligydelse i 2022

22. juni 2023, Antallet af modtagere af boligydelse faldt i december 2022 med 1.300 til 274.200 i forhold til december 2021. Brøndby er den kommune, der har den højeste andel modtagere af boligydelse. Her modtog 40,5 pct. af de søgeberettigede pensionister ydelsen. Det var 27,7 procentpoint højere end i Lejre Kommune, der med 12,8 pct. havde den laveste andel, som modtog boligydelse. Boligydelsen er den del af boligstøtten, der kan søges af folkepensionister og af førtidspensionister, der har fået tildelt pensionen før 2003. Den tildeles bl.a. ud fra kriterier om boligudgift, boligens størrelse, antal personer i husstanden samt indkomst og formue. Kun en person pr. hustand kan modtage boligydelse., Kilde: Særberegning på baggrund af, www.statistikbanken.dk/bost63, , , pen113, og , pen114, Andelen af boligydelsesmodtagere var størst i hovedstadskommuner, I 12 kommuner var det over 30 pct. af folkepensionister og førtidspensionister, der modtog boligydelse. 10 af de kommuner ligger i Region Hovedstaden (Brøndby, Rødovre, Ballerup, Albertslund, Glostrup, Herlev, Gladsaxe, København og Ishøj), og to ligger udenfor (Odense og Fredericia). Boligydelsen beregnes blandt andet på baggrund af boligudgiften og indkomsten i husstanden. Boligydelse kan både udbetales som tilskud og som lån, og begge dele indgår i statistikken. , Færre modtog boligydelse i december 2022 end 2021, I december 2022 modtog 274.200 personer boligydelse, hvilket var 1.300 færre end i december 2021, hvor 275.500 personer modtog boligydelse. Antallet af ældre på 67 år og derover er vokset med 17.100 personer i samme periode, se , www.statistikbanken.dk/folk1a, . Når antallet af boligydelsesmodtagere ikke stiger skyldes det bl.a., at antallet af folkepensionister i 2022 er faldet pga. den hævede folkepensionsalder, se , Nyt fra Danmarks Statistik nr. , 2022:138, . , En større andel af pensionister modtog boligydelse i 2022, Mens antallet af modtagere af boligydelse faldt fra 2021 til 2022, så var der til gengæld 0,3 procentpoint flere blandt den relevante gruppe af pensionister, der modtog boligydelse i december 2022 (25,0 pct.) i forhold til december 2021 (24,7 pct.). , De fleste boligydelsesmodtagere er almindelige lejere, 211.800 ud af sammenlagt 274.200 boligydelsesmodtagere var almindelige lejere i december 2022. Det svarer til 77,2 pct. af boligydelsesmodtagerne. 20,2 pct. af boligydelsesmodtagerne boede i ældrebolig. Boligydelsesmodtagere i ældreboliger havde den højeste gennemsnitlige boligydelse på 4.400 kr., mens de almindelige lejere i gennemsnittet modtog 3.000 kr. i boligydelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/BOST63, Særlige forhold vedrørende boligstøttedata 2022, Der er sammen med Udbetaling Danmark blevet arbejdet på at rette op på tekniske fejl ved opgørelsen af boligstøttedata. Derfor er denne udgivelse blevet over tre måneder forsinket. Danmarks Statistik har også modtaget data om boligsikring, men på grund af fortsat usikkerhed om kvaliteten af de modtagne data er denne del af udgivelsen fortsat udsat. Data om boligsikring vil blive offentliggjort, så snart data foreligger i en tilstrækkelig kvalitet., Boligstøtte december 2022, 22. juni 2023 - Nr. 222, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. marts 2024, Alle udgivelser i serien: Boligstøtte, Kontakt, Morten Steenbjerg Kristensen, , , tlf. 20 40 38 73, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Boligstøtte ydes enten som boligsikring eller som boligydelse. Boligsikring tildeles ikke-pensionerede samt til førtidspensionister som har fået tildelt førtidspension efter 1. januar 2003. Boligydelse tildeles pensionister og førtidspensionister fra før 1. januar 2003. Boligstøtte afhænger primært af husstandens samlede indkomst, formue, huslejen, boligens størrelse og antal hjemmeboende børn. Pensionister som er ejere og andelshavere kan tildeles boligydelse i form af lån., Se flere oplysninger i , statistikdokumentationen, og , emnesiden, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Boligstøtte (md.), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/40331

Nyt

NYT: 10.300 børn modtog handicapindsatser i 2022

22. juni 2023, I 2022 modtog 10.300 børn og unge i alt 12.200 handicapkompenserende indsatser efter lov om social service (serviceloven). Det svarer til, at 0,9 pct. af alle børn og unge under 18 år har modtaget en handicapkompenserende indsats. Tallene kommer fra en ny statistik om handicapkompenserende indsatser til børn og unge under 18 år med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Statistikken viser, at antallet af handicapkompenserende indsatser efter serviceloven i gennemsnit var 1,2 pr. modtager i 2022. Der var flest børn og unge i aldersgrupperne 6-11 år og 12-17 år blandt modtagerne. Ud af de 10.300 modtagere udgjorde aldersgrupperne 6-11 år og 12-17 år hver 38 pct., mens børn i aldersgruppen 0-5 år udgjorde 24 pct. Det bemærkes, at opgørelsen ikke dækker evt. indsatser givet efter dagtilbudsloven til børn og unge med funktionsnedsættelser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/handbu02, og , handbu04, Flest modtog afløsning eller aflastning, Indsatsen , afløsning eller aflastning af forældre eller andre nære pårørende, blev bevilliget i 6.500 tilfælde og var dermed den indsats, som blev givet flest gange i 2022, svarende til 53 pct. af alle indsatser. Indsatsen kan fx bestå i hjælp til praktiske opgaver i hjemmet eller aflastning uden for hjemmet. Omkring halvdelen (48 pct.) af modtagerne af indsatsen var mellem 12 og 17 år, mens 9 pct. var mellem 0 og 5 år., Indsatsen , særlige dagtilbud, blev i 2022 bevilliget 1.800 gange. Størstedelen (73 pct.) af de børn, der modtog særlige dagtilbud, var mellem 0 og 5 år. Det skyldes bl.a., at børn, der kommer i skolealderen, typisk vil blive bevilliget en plads i særlige klubtilbud til større børn og unge. , Særlige klubtilbud til større børn og unge, blev givet 900 gange, heraf var 30 pct. af modtagerne i alderen 6-11 år, mens 69 pct. var i alderen 12-17 år., Hjemmetræning af børn, blev bevilliget 400 gange. Næsten halvdelen (44 pct.) af dem, der modtog hjemmetræning, var mellem 6 og 11 år. Blandt de 200 indsatser, der blev givet til , personlig hjælp og pleje, , var størstedelen (68 pct.) af modtagerne mellem 12 og 17 år. Børn i alderen 0-5 år og 6-11 år udgjorde hhv. 41 pct. og 37 pct. af de 2.100 indsatser, der blev bevilliget til , hjælp til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/handbu04, Andelen af børn og unge der modtog handicapkompenserende indsatser, Vejen Kommune var den kommune, hvor flest børn og unge fik handicapkompenserende indsatser i 2022. Næsten 5 pct. af alle børn og unge i Vejen Kommune modtog én eller flere handicapkompenserende indsatser. Dragør Kommune, var den kommune, hvor færrest børn og unge modtog handicapkompenserende indsatser. Statistikken, som udgives for første gang i 2023, dækker indsatser givet efter serviceloven. Ophold i kommunens almene dag-, fritids- og klubtilbud givet efter dagtilbudsloven er ikke inkluderet. Hvis statistikken medtog indsatser givet efter dagtilbudsloven, ville den procentvice andel af børn og unge med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, som modtager en indsats, potentielt være højere., Kilde: , www.statistikbanken.dk/handbu02, og , www.statistikbanken.dk/folk1a, Handicapindsatser til børn og unge 2022, 22. juni 2023 - Nr. 223, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. juni 2024, Alle udgivelser i serien: Handicapindsatser til børn og unge, Kontakt, Jane Christensen, , , tlf. 20 58 42 40, Kilder og metode, Statistikken, som første gang blev udgivet for 2022, er udarbejdet på grundlag af indberetninger fra landets 98 kommuner om børn og unge i alderen 0-17 år med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, der har modtaget handicapkompenserende indsatser givet efter udvalgte paragraffer i barnets lov og serviceloven. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Handicapkompenserende indsatser til børn og unge, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50941

Nyt

NYT: Hver femte studerende kommer ikke fra gymnasiet

13. august 2020, Gennem de seneste 45 år havde langt de fleste studerende på lange videregående uddannelser en gymnasial uddannelse som højest fuldførte niveau ved studiestart, mens ca. hver femte havde en anden uddannelse. Andelene, som startede deres lange videregående uddannelse med enten en gymnasial eller en anden uddannelse som højest fuldførte, har i hele perioden 1975-2019 været stabil, hvor mellem 17 pct. og 21 pct. havde anden uddannelse end gymnasiet ved studiestart. Dog havde 51 pct. af studerende med erhvervsuddannelse, kort videregående uddannelse eller mellemlang videregående uddannelse allerede en gymnasial uddannelse. Udover gymnasial uddannelse har der gennemsnitligt været 4 pct. med en erhvervsuddannelse, 2. pct. med en kort videregående uddannelse og 10 pct. med en mellemlang videregående uddannelse ved studiestart i alle femårsperioderne mellem 1975-2019., Kilde: Specialkørsel på baggrund af Danmarks Statistiks elevregister og register over højest fuldførte uddannelse., Få studerende har uddannelse på grundskoleniveau ved studiestart, En mindre andel på gennemsnitligt 3 pct. i alle femårsperioderne havde en uddannelse på grundskoleniveau som højest fuldførte ved studiestart. 57 pct. af disse studerende havde forud for studiestart været i gang med en gymnasial uddannelse uden at gennemføre hele uddannelsen og kan herigennem have kvalificeret sig til at påbegynde en lang videregående uddannelse. Derudover kan de have gennemført en adgangsgivende uddannelse i udlandet, som ikke er registreret i Danmarks Statistiks register over højest fuldførte uddannelse. Gennemsnitsalderen ved studiestart for disse elever var 25 år, mens den var 21 år for elever med en gymnasial uddannelse og 29 år for elever med anden uddannelse., Studerende med anden uddannelse end gymnasie starter ofte på kandidaten, Der var betydelig forskel i studievalg mellem studerende med gymnasial og anden uddannelse ved studiestart. I begge grupper var erhvervsøkonomi den mest populære uddannelse i 2019, idet 8,5 pct. med gymnasial og 4,8 pct. med anden uddannelse påbegyndte denne som deres første lange videregående uddannelse. Derudover var der forskel i uddannelsesvalg, og kun jura var at finde i begge gruppers top-10 ud over erhvervsøkonomi. Også iht. uddannelsens niveau var der forskel, idet top-10 for studerende med en gymnasial uddannelse udelukkende bestod af bacheloruddannelser, mens otte ud af ti var kandidatuddannelser for studerende med anden uddannelse end gymnasie., Top-10 mest populære uddannelser for studerende med gymnasial eller anden uddannelse i 2019, Gymnasial uddannelse, , , Anden uddannelse, , , pct., , , pct., Erhvervsøkonomi, bachelor, 8,5, , Erhvervsøkonomi, bachelor, 4,8, Medicin, bachelor, 6,2, , Revisor, kandidat, 4,4, Jura, bachelor, 5,5, , Pædagogisk psykologi, kandidat, 2,9, Psykologi, bachelor, 2,7, , Economics and Business Administration, kandidat, 2,7, Økonomi, bachelor, 2,6, , Sundhedsfaglig kandidat, 2,1, Statskundskab, bachelor, 2,6, , Pædagogisk sociologi, kandidat, 2,1, Erhvervsøkonomi-jura, bachelor, 2,0, , Sygepleje, kandidat, 2,1, Humanistisk bachelor (RUC), 1,9, , Socialt arbejde, kandidat, 1,9, Datalogi, bachelor, 1,8, , Jura, bachelor, 1,6, Samfundsvidenskabelig bachelor (RUC), 1,8, , Pædagogisk antropologi, kandidat, 1,4, Anm.: Procenterne i tabellen angiver andelen af elever, som startede på de respektive uddannelser med hhv. gymnasial eller anden uddannelse som højest fuldførte uddannelsesniveau., Kilde: Specialkørsel på baggrund af Danmarks Statistiks elevregister og register over højest fuldførte uddannelse., Studerende fra gymnasiet scorer højere i specialet, Ved afslutningen af kandidatuddannelsen scorede studerende med en gymnasial uddannelse i gennemsnit højere end de øvrige studerende, idet gennemsnitskarakteren for specialet her var på 9,6 for dimittender i perioden 2014-2019. Dernæst fulgte studerende med grundskole, mellemlang uddannelse og erhvervsuddannelse med karaktergennemsnit på hhv. 9,1, 9,0 og 8,9. Den laveste gennemsnitskarakter var i perioden for studerende med en kort videregående uddannelse på 8,4., Kilde: Specialkørsel på baggrund af ikke tilgængelige tal i Statistikbanken., Studerende ved lange videregående uddannelser 1975-2019, 13. august 2020 - Nr. 306, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Studerende ved lange videregående uddannelser, Kontakt, Martin Nørskov, , , tlf. 40 47 39 37, Statistikdokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/40129

Nyt

NYT: Studenter med laveste karakter læser til pædagog

25. juni 2020, For studenter med karaktergennemsnit blandt de laveste 10 pct. i deres årgang har især pædagoguddannelsen været mest populær de seneste tre årtier. Folkeskolelæreruddannelsen og sygeplejerskeuddannelsen har også været populære blandt de fleste årgange, på nær perioden 1990-1994 for folkeskolelæreruddannelsen og perioden 2015-2019 for sygeplejerskeuddannelsen., Kilde: Baseret på særkørsel på Danmarks Statistiks Elevregister, Få vælger en akademisk uddannelse, I perioden 1990 til 2019 var det mellem 7 og 10 pct. af studenter med karaktergennemsnit blandt de laveste 10 pct. i deres årsgang, der valgte at påbegynde en akademisk uddannelse. Der var stor spredning i valget af akademisk uddannelse, og der var ikke én uddannelse, som udgjorde en stor andel. , Færre blandt de laveste 10 pct. påbegynder en uddannelse, Med udgangspunkt i samtlige studenter fra årgangene 1990-2017 er der færre studenter med karaktergennemsnit blandt de laveste 10 pct., der påbegynder en uddannelse, sammenlignet med de øvrige studenter. Forskellen mellem disse to grupper bliver større over tid. Tre måneder efter deres studentereksamen var 78 pct. af studenterne med de laveste karakterer ikke i gang med en uddannelse, hvor andelen var 75 pct. for den øvrige gruppe. 15 måneder efter studentereksamen var det hhv. 55 pct. og 43 pct., der ikke var i gang med en uddannelse. Ser man på 27 måneder efter studentereksamen, var det 42 pct. af studenterne med de laveste karaktergennemsnit, der ikke var i gang med en uddannelse, hvor andelen var 25 pct. blandt de øvrige studenter., Kilde: Baseret på særkørsel på Danmarks Statistiks Elevregister, Indvandrere og efterkommere overrepræsenteret i gruppen, Blandt alle studenter fra årgangene 1990-2019 var der 93 pct. af dansk oprindelse, 3 pct. med indvandrerbaggrund og 4 pct. efterkommere. Ser man på den gruppe af studenter med karaktergennemsnit blandt de laveste 10 pct., er det 85 pct. som er af dansk oprindelse, 7 pct. har indvandrerbaggrund og 8 pct. er efterkommere., Store forskelle i forældres uddannelsesbaggrund, Der er store forskelle i forældres uddannelsesbaggrund, når man sammenligner studenter med karaktergennemsnit blandt de laveste 10 pct. med de øvrige studenter. Blandt gruppen med de laveste karakterer har 18 pct. af forældrene ingen kompetencegivende uddannelse. Til sammenligning er andelen 10 pct. for de øvrige studenter. Samtidigt har 21 pct. af forældrene for gruppen med de laveste karakterer en mellemlang videregående uddannelse, hvor det tilsvarende tal er 31 pct. for de øvrige studenter. Der er ligeledes stor forskel på andelen af forældre med en lang videregående uddannelse, hvor andelen er hhv. 6 pct. for dem med de laveste karakterer og 17 pct. for resten., Kilde: Baseret på særkørsel på Danmarks Statistiks Elevregister, Studerende ved ordinære uddannelser i Danmark (tillæg) 1990-2019 gymnasier 2, 25. juni 2020 - Nr. 248, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Studerende ved ordinære uddannelser i Danmark (tillæg), Kontakt, Mikkel Jonasson Pedersen, , , tlf. 23 60 42 07, Kilder og metode, Tallene stammer fra Elevregistret og registret over befolkningens højest fuldførte uddannelse. Påbegyndt i året dækker over personer, der påbegyndte en videregående uddannelse i perioden 1. oktober året før - 30. september aktuelt år. Tallene for det seneste år er foreløbige og erfaringsmæssigt sker der en korrektion i forbindelse med næste års indberetning., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/38635

Nyt

NYT: Over 670.000 forsørgere modtager tilskud

27. februar 2020, I fjerde kvartal 2019 modtog 671.400 forsørgere børneydelse eller -tilskud for mindst et barn. Heraf modtog 576.100 forsørgere børnefamilieydelse for børn i alderen 0-14 år, og 185.600 forsørgere fik ungeydelse for 15-17-årige, hvilket er mindre end 0,5 pct. afvigelse fra niveauerne i 2017 og 2018. Antallet af børn, hvis forsørgere modtog børneydelse eller -tilskud, var 1.142.700 og tilsvarende stabilt i forhold til de foregående år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bts101, ., Særlige tilfælde udløser børnetilskud, I 2019 modtog 146.280 forsørgere en eller flere former for børnetilskud. Børnetilskud kan gives i særlige tilfælde. Børnetilskud gives til enlige forsørgere og til par, hvor fx begge forældre er førtidspensionister. Det ekstra børnetilskud gives til enlige forsørgere. Det særlige børnetilskud kan bl.a. ydes, når ingen af forældrene lever, eller når faderskabet ikke er fastslået. Endvidere kan det ydes til forældre under uddannelse. Flerbørnstilskud ydes i forbindelse med fødsel af tvillinger, trillinger mv. I 2020 indføres desuden et midlertidigt ekstra børnetilskud til familier med børn under 15 år, der er berørt af kontanthjælpsloftet. , Børnefamilieydelsen udgør størstedelen af udgifter til børneydelser, Staten udbetalte i alt 17,5 mia. kr. i 2019 i børneydelser. Heraf tegnede børnefamilieydelsen sig for langt det største beløb, nemlig 12,9 mia. kr., hvilket var 4 pct. højere end i 2018. Til sammenligning steg grundsatsen for børne- og ungeydelsen med ca. 1 pct. Årsagen til stigningen i udbetalte beløb i forhold til satserne er, at hele 435 mio. kr. blev udbetalt i efterreguleringer i 2019. Efterreguleringer i 2018 medførte tilbagebetalinger på 37 mio. kr., Udbetalt børneydelser og -tilskud, , Udbetalt beløb, i alt, Gennemsnitligt beløb , pr. år pr. familie, 1, , 2018, 2019, 2018, 2019, , mio. kr., kr., Børneydelser i alt, 16, 836, 17, 481, 23, 243, 24, 350, Børneydelse, 12, 452, 12, 900, 20, 452, 20, 824, Ungeydelse, 2, 094, 2, 199, 9, 118, 9, 516, Ordinært børnetilskud, 1, 089, 1, 139, 7, 385, 7, 672, Ekstra børnetilskud, 753, 758, 5, 115, 5, 177, Særligt børnetilskud, 2, 373, 413, 17, 876, 18, 841, Flerbørnstilskud, 71, 70, 8, 476, 8, 711, Efterregulering, 3, -37, 435, -419, 6, 085, Anm. Beløbene for hver type af ydelse eller tilskud er inklusiv efterreguleringer. , 1, Beregnet som udbetalte beløb i alt fordelt på forsørgere, der modtog den pågældende ydelse hele eller en del af året. , 2, Inkl. særligt børnetilskud til uddannelsessøgende forsørgere. , 3, Summen af alle efterreguleringer på tværs af ydelser og tilskud. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bts101, ., Fem pct. af ydelser udbetales til mænd, I parfamilier udbetales børnefamilieydelsen i udgangspunktet til moderen. Kun 5 pct. af ydelserne udbetales til mænd. Fra 2021 vil børnefamilieydelserne i udgangspunktet blive delt ligeligt mellem forældrene., Nyt datagrundlag i 2017, Statistikken om børneydelser og -tilskud er baseret på Danmarks Statistiks børnetilskudsstatistikregister. Fra og med 2017 bygger registeret for børneydelser og -tilskud på de faktiske udbetalinger inkl. eventuelle efterreguleringer i stedet for de beregnede beløb. Der er altså et mindre databrud ved sammenligning med statistikkerne fra før 2017., Børnefamilieydelser og børnetilskud 2019, 27. februar 2020 - Nr. 73, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. april 2021, Alle udgivelser i serien: Børnefamilieydelser og børnetilskud, Kontakt, Morten Steenbjerg Kristensen, , , tlf. 20 40 38 73, Kilder og metode, Statistikken om børnefamilieydelser og børnetilskud er baseret på Danmarks Statistiks bør-netilskudsstatistikregister. Oplysningerne hertil er modtaget fra de it-systemer, der admini¬strerer udbetaling af bør¬neydelser hos Udbetaling Danmark og ATP. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Børnefamilieydelse og børnetilskud, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/30723

Nyt

NYT: Lønningerne steg 4,1 pct. det seneste år

30. november 2023, Lønningerne steg med 4,1 pct. i tredje kvartal 2023 i forhold til tredje kvartal 2022. Effekten af de seneste overenskomstforhandlinger begynder nu at slå igennem i lønudviklingen og bidrager til den stigende lønudvikling i tredje kvartal 2023. Ved de seneste overenskomstforhandlinger i den private sektor blev der blandt andet aftalt en forhøjelse af arbejdsgivers pensionsbidrag., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, Lønnen steg mest i den private sektor, Lønningerne steg i tredje kvartal 2023 mest i den private sektor med 4,9 pct. i forhold til tredje kvartal 2022. Lønmodtagerne i staten havde den laveste lønstigning på 2,4 pct., mens lønmodtagerne i regionerne og i kommunerne havde lønstigninger på hhv. 2,5 og 2,9 pct. i tredje kvartal 2023 i forhold til tredje kvartal 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, Største stigninger i Bygge og anlæg, Industri mv. samt Handel og transport, I den private sektor var det brancherne , Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, Bygge og anlæg, samt , Handel og transport mv., , som trak lønudviklingen mest op med stigninger på hhv. 5,1 pct., 5,9 pct. og 5,3 pct. i forhold til tredje kvartal 2022. Den mindste årsstigning i den private sektor var i branchen , Undervisning og sundhed mv., , hvor lønningerne er steget 3,1 pct. det seneste år., Årlig ændring i det standardberegnede lønindeks for sektorer og brancher, , 2. kvt. 2023, 3. kvt. 2023, , pct., Sektorer i alt, 3,2, 4,1, Virksomheder og organisationer i alt, 3,5, 4,9, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 3,6, 5,1, Bygge og anlæg, 3,9, 5,9, Handel og transport mv., 3,9, 5,3, Information og kommunikation, 3,1, 4,6, Finansiering og forsikring, 2,6, 4,8, Ejendomshandel og udlejning, 3,0, 3,7, Erhvervsservice, 3,4, 4,9, Undervisning og sundhed mv., 2,7, 3,1, Kultur, fritid og anden service, 3,5, 3,9, Stat (inklusive sociale kasser og fonde), 2,2, 2,4, Regioner, 2,4, 2,5, Kommuner, 2,9, 2,9, Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, Lønindeks 3. kvt. 2023, 30. november 2023 - Nr. 406, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. februar 2024, Alle udgivelser i serien: Lønindeks, Kontakt, Eva Borg, , , tlf. 24 78 53 57, Sysette Holde Rasmussen, , , tlf. 40 27 21 96, Kilder og metode, De standardberegnede lønindeks er kædeindeks af Laspeyres-typen, hvor den målte lønudvikling er opgjort på baggrund af en fast sammensætning af lønmodtagernes individuelle karakteristika baseret på sektor, branche, aflønningsform og arbejdsfunktion. Den målte lønudvikling i de implicitte lønindeks er derimod beregnet på baggrund af summariske løngennemsnit og kan dermed være påvirket af strukturelle forskydninger på arbejdsmarkedet. Det betyder fx, at en øget tilgang af højtlønnede i forhold til lavtlønnede medarbejdere vil trække i retning af en øget lønudvikling. Derudover indgår elever og unge under 18 år ikke i det standardberegnede lønindeks, mens de i det implicitte indgår på samme måde som almindelige lønmodtagere gør. Der er desuden forskelle i medarbejderpopulationen for de to indeks, der skyldes de bagvedliggende beregningsmetoder og valideringsregler. Der forekommer løbende revisioner i de sæsonkorrigerede indeksværdier for virksomheder og organisationer i det implicitte lønindeks. Det standardberegnede lønindeks foreligger pt. ikke i sæsonkorrigeret form., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Standardberegnet lønindeks, Implicit lønindeks, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/46514

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation