Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1011 - 1020 af 1503

    NYT: 8.200 påbegyndte stofmisbrugsbehandlinger i 2019

    28. september 2020, Der blev i 2019 iværksat 8.200 stofmisbrugsbehandlinger i de 85 kommuner, der har godkendt 2019-data til Stofmisbrugsdatabasen. Det svarer til 1,6 iværksættelser pr. 1.000 indbyggere. En iværksættelse angiver en borgers start i behandling. Antallet af iværksættelser varierede på tværs af kommuner med mellem 0,0 og 3,2 pr. 1.000 indbyggere. Kommuner med flest iværksættelser pr. indbygger var Svendborg, Lolland og Nyborg, mens Lemvig, Jammerbugt og Hørsholm havde færrest. Indbyggertallet i de 85 kommuner svarede til 90 pct. af befolkningen i 2019., Kilde: , www.statistikbanken.dk/smdbv001, og , folk1a, ., Flere anmodninger om behandling blev iværksat, I 2019 blev 98 pct. af anmodningerne om behandling iværksat, og andelen har været stigende over tid. I 2018 var iværksættelsesandelen 96 pct., mens den var 94 pct. i 2017. I 2019 var der 7.500 afsluttede behandlinger af stofmisbrug, som er 400 flere end i 2018, svarende til en stigning på 5,6 pct. En lidt mindre stigning var der i antal anmodninger og iværksættelser af behandling på hhv. 2,1 og 3,9 pct. fra 2018 til 2019. , Stofmisbrugsbehandling, aktiviteten i 2019 og for de seneste tre år,  , 85 kommuner, 80 kommuner med godkendte hovedtal i årene 2017-2019,  , 2019, 2017, 2018, 2019, Ændring 2018-2019,  , antal, pct., Anmodninger, 8, 415, 7, 019, 7, 674, 7, 837, 163, 2,1, Iværksættelser, 8, 211, 6, 613, 7, 373, 7, 662, 289, 3,9, Afsluttede behandlinger, 8, 046, 6, 719, 7, 119, 7, 516, 397, 5,6, Kilde: , www.statistikbanken.dk/smdbv001, ., Flere personer i stofmisbrugsbehandling, Et behandlingsforløb kan fra iværksættelsen strække sig over en flerårig periode, hvor borgeren i forløbet kan være tilknyttet flere tilbud undervejs. Samtidig kan en person have haft flere behandlingsforløb enten i samme kommune eller i flere kommuner i forbindelse med flytning. For at sammenligne udviklingen over en periode ses alene på kommuner, for hvilke det har været muligt at opgøre behandlingsforløb. Der er 74 kommuner, der indgår i denne opgørelse med forløbsdata fra 2017-2019. I 2019 var der 12.300 personer i behandling, hvilket er 2,7 pct. flere end i 2018. Det samme gør sig gældende for behandlingsforløb, som med 12.900 behandlingsforløb i 2019 var 3,2 pct. højere end det foregående år. Indbyggertallet i disse 74 kommuner svarede til 73 pct. af den samlede befolkning., Tre ud af ti behandlingsforløb afsluttes, da borgere udebliver, Når en kommune afslutter en borgers behandlingsforløb for stofmisbrug angives både afslutningsårsag og afslutningsstatus. Af de 5.700 afsluttede forløb i 2019 var der for 35 pct. angivet , udeblevet, som årsag, mens 29 pct. af afslutningerne skete, fordi borgeren var færdigbehandlet. Afslutningsstatus kan registreres som borgeren værende , ophørt, (stoffri), , reduceret, , , stabiliseret, , , tilbagefald, eller , Ikke-færdigbehandlet, . Næsten halvdelen af forløbene blev afsluttet som , ikke færdigbehandlet, , mens en tredjedel afsluttedes med status som , ophørt, ., Kilde: Særkørsel fra Stofmisbrugsdatabasen, afslutningsstatus i , www.statistikbanken.dk/smdbv005, ., Stofmisbrugsbehandling social 2019, 28. september 2020 - Nr. 364, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. oktober 2021, Alle udgivelser i serien: Stofmisbrugsbehandling, Kontakt, Benedikte Beckman Nygaard, , , tlf. 21 19 10 53, Claus Østberg, , , tlf. 51 79 31 58, Kilder og metode, Statistikken omfatter data for 2015-2024 for de kommuner, som har valideret og godkendt oplysningerne om borgere i kommunal stofmisbrugsbehandling for det pågældende år. Statistik om stofmisbrugsbehandling er baseret på Registret over Ventetider vedr. Behandlingsgaranti for Stofmisbrugere (VBGS), Register over Stofmisbrugere i Behandling (SIB) og Register til Kvalitets¬sikring af den Lægefaglige behandling (KvalHep)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Stofmisbrugsbehandling, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/30172

    Nyt

    NYT: Flest får støtte til handicapbil i Region Nordjylland

    30. august 2021, Ændret 18. august 2022 kl. 07:45, Der er desværre fejl i første afsnit, hvor udregningen for Region Syddanmark er forkert. Der står "De øvrige regioner lå på hhv. 29 borgere pr. 100.000 indbyggere for Region Syddanmark", hvor det korrekte tal er 48 borgere pr. 100.000 indbyggere., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Der er væsentlige regionale forskelle i andelen af befolkningen, der modtager støtte til køb af handicapbil. Region Nordjylland var med 59 borgere pr. 100.000 indbyggere mellem 18 og 64 år den region, hvor flest modtog støtte til køb af handicapbil i 2020. Region Hovedstaden var den region, hvor den mindste andel borgere modtog støtte - 23 ud af 100.000 indbyggere. De øvrige regioner lå på hhv. , 48, borgere pr. 100.000 indbyggere for Region Syddanmark, 38 for Region Midtjylland og 43 for Region Sjælland. Det er den enkelte kommune, der giver støtte til køb af handicapbil. Tendensen var der også i 2019. Dog har antallet af bevillinger pr. 100.000 indbyggere ændret sig betydeligt, særligt i Region Syddanmark der i 2019 havde 49 bevillinger pr. 100.000 indbyggere., Kilde: , www.statistikbanken.dk/handbil1, og , handbil2, . Særkørsel med , folk1a, - 2020K4, Flere ansøgninger og en større andel bevillinger i Region Nordjylland, Kommunerne i Region Nordjylland havde modtaget forholdsmæssigt flest ansøgninger om støtte til køb af handicapbil. I snit modtog kommunerne i alle regioner 65 ansøgninger pr. 100.000 indbyggere mellem 18 og 64 år, men i Region Nordjylland var antallet 84 pr. 100.000. I Region Hovedstaden var der med 46 ansøgninger pr. 100.000 indbyggere kun godt halvt så mange. Når det kommer til andelen af ansøgninger, der ender med, at der bliver bevilget støtte, så lå Region Nordjylland også højt sammenlignet med de øvrige regioner. Eksempelvis  modtog kommunerne i Region Syddanmark næsten ligeså mange ansøgninger i forhold til indbyggere som kommunerne i Region Nordjylland, men en væsentligt mindre andel fik bevilget støtte.  , Kilde: , www.statistikbanken.dk/handbil1, og , handbil2, Fald i ansøgninger og bevillinger, I 2020 var der et fald i antallet af bevillinger til 146 ansøgninger eller ca. 11 procentpoint. Antallet af afslag er faldet tilsvarende med 138, svarende til ca. 14 procentpoint. Med andre ord var den samlede mængde ansøgninger også faldet. Dette skal ses på baggrund af, at der i 2019 var en mindre stigning i den samlede mængde ansøgninger på landsplan. Samtidig med en stigning i ansøgninger var der en tilsvarende stigning i afslag, således at den samlede mængde bevillinger stort set var uændret i forhold til 2018. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/handbil1, og , handbil2, Støtte til handicapbil 2020, 30. august 2021 - Nr. 304, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. august 2022, Alle udgivelser i serien: Støtte til handicapbil, Kontakt, Johanna Jallberg, , , tlf. 20 16 01 71, Kilder og metode, Indberetning om støtte til køb af handicapbiler modtages fra 98 kommuner. Statistikken om støtte til køb af handicapbil opgør pr. kommune antallet af ansøgninger fordelt på afslag og bevillinger, sagsbehandlingstid og størrelsen på bevilget støttebeløb., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Støtte til handicapbil, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/32706

    Nyt

    NYT: Tre ud af ti er stoffri ved afsluttet behandling

    5. december 2017, Efter offentliggørelsen er der konstateret for lave tal for behandlingsforløb og personer i behandling i sidste tabel. Ændringer er markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Tre ud af ti stofmisbrugsbehandlinger afsluttes med, at borgeren er stoffri. Af de 5.363 afsluttede stofmisbrugsbehandlingsforløb, som indgår i statistikken i 2016, var de 1.718 med status som stoffri, hvilket svarer til 32,0 pct. Niveauet er en anelse lavere end året før. Et mindre antal misbrugere, svarende til 12,9 pct., havde reduceret eller stabiliseret stofindtaget ved afslutningen af deres behandling. Et af regeringens sociale mål fra maj 2016 er at opnå større effekt af stofmisbrugsbehandlingen, så flere personer hjælpes helt ud af deres stofmisbrug. Endvidere tilstræbes, at blandt dem i behandling, som ikke bliver stoffri, skal en større andel reducere eller stabilisere deres stofindtag., Ny statistik, Det er første gang Danmarks Statistik offentliggør statistik om, social stofmisbrugsbehandling. Kommunerne har i samarbejde med Danmarks Statistik gennemført et intensivt kvalitetskontrolforløb af de indberettede data, hvilket har forbedret datakvaliteten markant. Imidlertid er enkelte kommuner og behandlingscentre især teknisk udfordret på dataleverancer til Stofmisbrugsdatabasen, der både indeholder information om social- og sundhedsfaglig stofmisbrugsbehandling. Det betyder, at i alt 13 kommuner har vurderet, at deres data for 2016 ikke er retvisende. Data for disse kommuner indgår derfor ikke i statistikken. Statistikken dækker således over tal fra 85 kommuner, som i alt dækker 73 pct. af befolkningsgrundlaget. Da 2015-data ikke har undergået samme detaljerede kvalitetskontrol som 2016 anbefales varsomhed ved fortolkning af udviklingen fra 2015-2016, Social stofmisbrugsbehandling - aktiviteter i året,  , 2015, 2016, Ændring,  , antal, pct., Anmodninger, 5, 520, 5, 489, -31, -0,6, Iværksættelser, 5, 171, 5, 071, -100, -1,9, Afsluttede behandlinger, 5, 355, 5, 591, 236, 4,4, Behandlingsgarantien overholdes ikke altid, Behandlingsgarantien for stofmisbrugsbehandling er 14 dage, fra en borger anmoder om behandling, til behandlingen er iværksat, såfremt kommunen ikke har afvist at tilbyde behandling. I 2016 overholder 21 af de 85 opgjorte kommuner behandlingsgarantien i samtlige nystartede forløb med stofmisbrugsbehandling. Året før var det 22. I 18 af de 85 kommuner er det mindre end 80 pct. af iværksættelserne, der overholder behandlingsgarantien. Det skal bemærkes, at der kan være grunde til, at iværksættelsen af behandling indledes senere end garantien påbyder, fx hvis borgeren er forhindret i forbindelse med strafafsoning., Langt flere mænd end kvinder i stofmisbrugsbehandling, Af de , 12.212, personer der var i stofmisbrugsbehandling i 2016, blandt de kommuner som indgår i statistikken, udgjorde mænd de , 9.128, eller 74,7 pct., mens kvinderne udgjorde , 3.084, . I det foregående år var fordelingen i samme størrelsesorden., Nøgletal for stofmisbrugsbehandling efter køn,  , I alt, Mænd, Kvinder,  , 2015, 2016, 2015, 2016, 2015, 2016,  , antal, Kontaktforløb, 13, 619, 13, 838, 10, 200, 10, 374, 3, 419, 3, 464, Behandlingsforløb, 13, 084, 13, 044, 9, 790, 9, 775, 3, 294, 3, 269, Personer i behandling, 12, 212, 12, 212, 9, 111, 9, 128, 3, 101, 3, 084, Stofmisbrugsbehandling - Social 2016, 5. december 2017 - Nr. 469, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. juni 2018, Alle udgivelser i serien: Stofmisbrugsbehandling, Kontakt, Benedikte Beckman Nygaard, , , tlf. 21 19 10 53, Claus Østberg, , , tlf. 51 79 31 58, Kilder og metode, Statistikken omfatter data for 2015-2024 for de kommuner, som har valideret og godkendt oplysningerne om borgere i kommunal stofmisbrugsbehandling for det pågældende år. Statistik om stofmisbrugsbehandling er baseret på Registret over Ventetider vedr. Behandlingsgaranti for Stofmisbrugere (VBGS), Register over Stofmisbrugere i Behandling (SIB) og Register til Kvalitets¬sikring af den Lægefaglige behandling (KvalHep)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Stofmisbrugsbehandling, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/29466

    Nyt

    NYT: 381.000 borgere havde et udlånt hjælpemiddel i 2023

    26. juni 2024, I 2023 havde 381.000 borgere et hjælpemiddel, som var udlånt via de kommunale hjælpemiddeldepoter. Det viser en ny statistik om udlån af hjælpemidler, som her offentliggøres for første gang. Statistikken dækker 97 af landets kommuner. 6 pct. af borgerne i disse kommuner havde et hjælpemiddel i udlån i 2023. Andelen af borgere med et hjælpemiddel er lavest i de yngste aldersgrupper og stiger med alderen. Lidt over 1 pct. af borgerne under 25 år havde et hjælpemiddel i 2023. Blandt de ældste på 90 år og derover var andelen 79 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hjalp2, og , folk1a, Kvinder har i højere grad et udlånt hjælpemiddel end mænd, Blandt kvinderne var det 8 pct., som havde et hjælpemiddel i udlån, mod 5 pct. af mændene. I stort set alle aldersgrupper var det ligeledes en større andel af kvinderne, som havde et hjælpemiddel. Især i de ældste aldersgrupper var der forholdsvist flere kvinder med et hjælpemiddel end blandt mændene. Blandt de 90 årige og derover havde 84 pct. af kvinderne et hjælpemiddel i udlån, mens mændenes andel lå på 67 pct., Andel af borgere med et udlånt hjælpemiddel varierer mellem kommunerne, Blandt den ældre befolkning på 80 år og derover havde 45 pct. et udlånt hjælpemiddel i 2023. Andelen af borgere med et hjælpemiddel i denne aldersgruppe fordelt på kommuner varierede fra 30 pct. til 62 pct. af kommunens indbyggertal i aldersgruppen., Kommunerne med den laveste andel af borgere med et hjælpemiddel i udlån var Allerød, Dragør, Gribskov og Læsø, hvor mellem 30 pct. og 33 pct. af borgerne havde et hjælpemiddel. Vordingborg, Tønder, Glostrup, Hjørring og København havde den højeste andel på mellem 52 pct. og 62 pct., Forskellen mellem kommunerne kan være påvirket af køns- og alderssammensætningen i kommunernes befolkning på 80 år og derover. Forskellen kan også være påvirket af borgernes generelle sundhedstilstand., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hjalp2, og , folk1a, I alt 2,2 mio. hjælpemidler i udlån, De borgere, der havde et hjælpemiddel i udlån fra de kommunale hjælpemiddeldepoter ultimo december 2023, havde til sammen ca. 2,2 mio. hjælpemidler. Det er hjælpemidler, som er blevet udleveret på et tidspunkt, og som stadig er registreret i brug hos borgeren., Udlån af hjælpemidler 2023, 26. juni 2024 - Nr. 190, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. juni 2025, Alle udgivelser i serien: Udlån af hjælpemidler, Kontakt, Birgitte Lundstrøm, , , tlf. 24 21 39 65, Lina Agerskov Hansen, , , tlf. 30 57 73 44, Kilder og metode, Statistik om Udlån af hjælpemidler er baseret på oplysninger fra de kommunale hjælpemiddeldepoter. Hjælpemidlerne er tildelt efter udvalgte paragraffer i Serviceloven, Arbejdsmiljøloven og Sundhedsloven. Populationen omfatter borgere ultimo december, som har eller har haft et hjælpemiddel i udlån i løbet af året samt borgernes hjælpemidler. Hjælpemidlerne er aktive hjælpemidler, som er udleveret i året eller forudgående år, og som stadig er i brug eller indleveret i løbet af året. Et hjælpemiddel er et produkt, der optimerer en persons funktionsevne og reducerer handicap. Det er samtidig et produkt, som kan indleveres efter brug og udleveres igen til en ny person., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Udlån af hjælpemidler, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/53011

    Nyt

    NYT: Flere modtagersocialpædagogisk støtte

    29. september 2021, Ændret 14. oktober 2021 kl. 14:45, Overskriften er ændret fra Flere modtager handicaprelaterede ydelser til Flere modtager socialpædagogisk støtte. For at skabe det mest præcise sammenligningsgrundlag over tid, er antallet af modtagere reduceret, da to nye ydelsestyper er taget ud siden offentliggørelsen. Ændringer er markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I fjerde kvartal 2020 modtog 48.046 personer en eller flere udvalgte ydelser i , Servicel, oven. Til sammenligning modtog 42.770 personer en eller flere udvalgte ydelser i første kvartal 2015, svarende til en stigning på 12 pct over hele perioden. Ved udgivelsen af 2020-data har 63 kommuner godkendt data for hele perioden 2015 til 2020 og oplysningerne er baseret herpå., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hand07, Figuren er ændret i forhold til oprindelig version., Største procentvise stigning ved socialpædagogisk støtte i botilbud, De 48.046 personer, som modtogydelser i serviceloven, modtog i alt 62.347 ydelser i fjerde kvartal 2020. For de fleste ydelsestyper gælder, at antallet af modtagere er steget fra første kvartal 2015 til fjerde kvartal 2020. Den største procentvise stigning i perioden ses på socialpædagogisk støtte i botilbud efter § 105/115 i Almenboligloven. Her er antallet af modtagere steget fra 7.288 i første kvartal 2015 til 8.692 i fjerde kvartal 2020, svarende til en stigning på 19 pct. Det største procentvise fald i perioden ses på længerevarende botilbud (§108). Her faldt antallet af modtagere fra 3.390 til 2.964, svarende til 13 pct., Flest modtager socialpædagogisk støtte i eget hjem, Socialpædagogisk støtte i eget hjem (§85) er den ydelse, som flest personer med handicap og udsatte voksne blev visiteret til i 2020. I fjerde kvartal 2020 fik 25.331 personer visiteret socialpædagogisk støtte i eget hjem, svarende til 53 pct. af det samlede antal modtagere. Socialpædagogisk støtte kan fx være hjælp til praktiske opgaver i hjemmet eller støtte til uddannelse og beskæftigelse. , Stigning i antal modtagere for næsten hele perioden, I perioden 2015-2020 ses en stigning for næsten alle år i antallet af modtagere. Fra første kvartal, 20, 19, til fjerde kvartal 2020 sker dog et mindre fald i antallet af modtagere fra 4, 8, ., 276, modtagere til 48.046 modtagere.  , Kilde: , www.statistikbanken.dk/hand07, Figuren er ændret i forhold til oprindelig version., Om statistikken, Danmarks Statistiks register vedrørende udvalgte ydelser i , Serviceloven, til personer med handicap og udsatte (voksne) er et forløbsregister. Denne udgivelse dækker perioden fra første kvartal 2015 til og med fjerde kvartal 2020. Der indgår data fra i alt 93 kommuner i statistikken, hvoraf 63 kommuner har indberettet data, der dækker hele perioden og alle ydelsestyper., Højere kvalitet af data, Siden 2020 er der indført nye kontroller af data for at højne kvaliteten af statistikken. , Data kontrolleres for store udsving i ydelser over tid. Der ses dels på udviklingen i antal ydelser mellem kvartaler og dels på udviklingen fra første til sidste kvartal i perioden. Kommunerne er blevet bedt om at give en forklaring på, hvad årsagen til udviklingen har været. Denne validering er indført for at sikre, at data i perioden 2015 til 2020 , afspejler de faktiske forhold i den enkelte kommune, og ikke er udtryk for fx fejl i data eller mangelfulde indberetninger., Se også tal på Danmarks Statistiks kommunekort, De offentliggjorte tal kan bl.a. ses på Danmarks Statistiks kommunekort på , www.dst.dk/da/Statistik/kommunekort/handicapomraadet, ., Handicap og udsatte voksne 2020, 29. september 2021 - Nr. 350, Hent som PDF, Næste udgivelse: 6. oktober 2022, Alle udgivelser i serien: Handicap og udsatte voksne, Kontakt, Vibeke Nordrum, , , tlf. 24 94 35 52, Klaus Birch Lundgaard, , , tlf. 51 14 62 78, Kilder og metode, Statistikken om handicap og udsatte voksne er udarbejdet på grundlag af indberetninger fra alle 98 kommuner om udvalgte ydelser givet efter lov om social service. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Ydelser til voksne med handicap og udsatte voksne, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/33351

    Nyt

    NYT: Tre ud af 1.000 var i stofmisbrugsbehandling i 2020

    4. oktober 2021, Der var 16.500 personer i stofmisbrugsbehandling i 2020 blandt de 85 kommuner, som har godkendt data. De 85 kommuner dækker 81 pct. af den samlede befolkning. Hermed var 0,35 pct. af befolkningen i stofmisbrugsbehandling, hvilket stort set var uændret i forhold til tidligere år. Andelen af befolkningen i stofmisbrugsbehandling varierer mellem kommunerne fra nul til 0,85 pct. i 2020. Der har været en stigning i andelen for den kommune med forholdsmæssigt flest personer i stofmisbrugsbehandling. Fx var den højeste andel i en kommune 0,61 pct. i 2015, mens den i 2019 var 0,81 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/smdbv002, og , /folk1a, Næsten uændret antal personer i stofmisbrugsbehandling, I 2020 var der 113 færre personer i stofmisbrugsbehandling end året før blandt de 85 kommuner, som har godkendt data for årene 2018-2020. Dette svarer til et fald på 0,7 pct. I den foregående periode fra 2018 til 2019 var der en stigning på 4,0 pct. , Færre startede og stoppede i misbrugsbehandling, Selvom antallet af personer i behandling var stort set uændret i 2020 i forhold til året før, var der 8,7 pct. færre i 2020, som bad om stofmisbrugsbehandling. Tilsvarende var der et fald i antal påbegyndte behandlinger på 7,8 pct. samt 8,3 pct. færre afsluttede behandlinger. Årsagen tilskrives blandt andet en lavere aktivitet på rusmiddelcentrene på grund af COVID-19-situationen, hvor tilgængeligheden til rusmiddelcentre i nogen omfang har været begrænset. , Stofmisbrugsbehandling, aktivitet for 85 kommuner med godkendte data for 2018-2020,  , 2018, 2019, 2020, Ændring 2019-2010,  , antal, pct., Anmodninger, 7, 492, 7, 804, 7, 125, -679, -8,7, Iværksættelser, 7, 215, 7, 538, 6, 949, -589, -7,8, Afsluttede behandlinger, 6, 989, 7, 345, 6, 734, -611, -8,3, Personer i behandling, 15, 958, 16, 598, 16, 485, -113, -0,7, Kilde: , www.statistikbanken.dk/smdbv001, Flere afslutter deres behandling som stoffri, Ved afslutning af en borgers behandlingsforløb for stofmisbrug angives afslutningsstatus. I 2020 blev 37,6 pct. af behandlingsforløbene afsluttet med status som , stoffri, , hvilket er en stigning på 3,6 pct. point i forhold til 2019. Fremgangen ses i alle fem regioner. I Region Midtjylland afsluttedes flest forløb (42,7 pct.) med , stoffri, sammenlignet med de øvrige regioner. I 2020 havde 17,8 pct. et , reduceret eller stabiliseret, stofmisbrug ved afslutning af deres behandling, mens 44,6 pct. afsluttedes med status , andet, , som fx kan være, at borger er flyttet eller er død., Kilde: , www.statistikbanken.dk/smdbv005, Stofmisbrugsbehandling social 2020, 4. oktober 2021 - Nr. 357, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. juni 2022, Alle udgivelser i serien: Stofmisbrugsbehandling, Kontakt, Benedikte Beckman Nygaard, , , tlf. 21 19 10 53, Claus Østberg, , , tlf. 51 79 31 58, Kilder og metode, Statistikken omfatter data for 2015-2024 for de kommuner, som har valideret og godkendt oplysningerne om borgere i kommunal stofmisbrugsbehandling for det pågældende år. Statistik om stofmisbrugsbehandling er baseret på Registret over Ventetider vedr. Behandlingsgaranti for Stofmisbrugere (VBGS), Register over Stofmisbrugere i Behandling (SIB) og Register til Kvalitets¬sikring af den Lægefaglige behandling (KvalHep)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Stofmisbrugsbehandling, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/32758

    Nyt

    NYT: Færre 65-70-årige modtager boligydelse

    29. marts 2021, I december 2020 modtog 279.000 folke- og førtidspensionister boligydelse, hvilket er 0,6 pct. færre end året før. Antallet af 65-70 årige, der modtog boligydelse, faldt med 8,0 pct. mens antallet af modtagere over 70 år steg med 2,1 pct. Udviklingen afspejler dels den , voksende befolkning, , herunder gruppen af pensionister, og dels at , færre 65-70-årige går på pension, . De 65-70 årige, som ikke er gået på pension, er kun berettigede til boligsikring. Af samme årsag er antallet af 65-70 årige, som modtager boligsikring også vokset fra 200 i 2018 til 5.000 i december 2020., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bost64, Flere førtidspensionister får boligsikring, I december 2020 modtog 55.800 førtidspensionister boligsikring - en stigning på hele 12 pct. i forhold til 2019. Der findes to former for boligstøtte: Boligydelse og boligsikring. Kriterierne for tildeling af boligydelse er mildere, og de udbetalte beløb er gennemsnitligt højere. Personer, der fik tilkendt førtidspension før 2003, er berettiget til boligydelse, hvorimod nyere førtidspensionister kun kan tildeles boligsikring. Gruppen af førtidspensionister, der modtager boligsikring, har således været voksende i takt med antallet af nye førtidspensionister siden da. Derudover er det samlede antal af, førtidspensionister vokset i løbet af 2020, blandt andet som følge af højere pensionsalder og , indførelsen af seniorpension, . Seniorpensionister indgår i opgørelsen af førtidspensionister, da seniorpension er en form for førtidspension for personer med mindre end seks år til pensionsalderen., Kilde:, www.statistikbanken.dk/bost63, Boligstøtte til folke- og førtidspensionister stiger mest, pct. mere end i 2019. Boligsikring til førtidspensionister steg med 2,2 pct. Hvad angår husstande uden pensionister var den gennemsnitlige boligsikring 1.236 kr. pr. måned, hvilket kun er 0,2 pct. mere i forhold til december 2019. Til sammenligning , steg forbrugerprisindekset for husleje, med 1,0 pct. i samme periode., Boligstøtte i december måned,  , Husstande,  , Udbetalt beløb,  , Gnsntl. beløb pr. husstand,  , 2019, 2020, 2019, 2020, 2019, 2020,  , antal, 1.000, kr., kr., Boligstøtte i alt, 595, 199, 599, 863, 1, 281, 536, 1, 308, 050, 2, 153, 2, 181, Boligsikring til ikke-pensionister, 264, 431, 264, 955, 326, 425, 327, 598, 1, 234, 1, 236, Heraf almindelige lejere, 264, 114, 264, 676, 325, 617, 326, 861, 1, 233, 1, 235, Boligsikring til førtidspensionister, 1, 49, 972, 55, 801, 86, 870, 99, 138, 1, 738, 1, 777, Boligydelse til pensionister, 280, 796, 279, 107, 868, 242, 881, 314, 3, 092, 3, 158, Heraf almindelige lejere, 217, 312, 214, 220, 623, 236, 625, 395, 2, 868, 2, 919, Heraf pensionister i ældreboliger, 53, 899, 56, 196, 229, 512, 241, 752, 4, 258, 4, 302, 1, Boligsikring til førtidspensionister, som er tildelt førtidspension efter 1. januar 2003., Anm: Total udbetalt beløb og gennemsnitlig beløb pr. husstand er beløb, hvor kontanthjælpsloftsreduktion er trukket fra. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/10047, Boligstøtte december 2020, 29. marts 2021 - Nr. 113, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. marts 2022, Alle udgivelser i serien: Boligstøtte, Kontakt, Morten Steenbjerg Kristensen, , , tlf. 20 40 38 73, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Boligstøtte ydes enten som boligsikring eller som boligydelse. Boligsikring tildeles ikke-pensionerede samt til førtidspensionister som har fået tildelt førtidspension efter 1. januar 2003. Boligydelse tildeles pensionister og førtidspensionister fra før 1. januar 2003. Boligstøtte afhænger primært af husstandens samlede indkomst, formue, huslejen, boligens størrelse og antal hjemmeboende børn. Pensionister som er ejere og andelshavere kan tildeles boligydelse i form af lån., Se flere oplysninger i , statistikdokumentationen, og , emnesiden, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Boligstøtte (md.), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/33167

    Nyt

    NYT: Stabil udvikling i personalet i omsorg og pleje

    4. februar 2015, Personalet i kommunal og regional omsorg og pleje udgjorde 151.900 fuldtidsbeskæftigede i marts 2014. Det er stort set uændret i forhold til samme måned i 2013, hvor antallet udgjorde 151.400. Den største personalegruppe inden for , omsorg, pleje og pædagogik, er social- og sundhedshjælpere, som udgjorde 65.200 fuldtidsbeskæftigede. Det er 2,3 pct. færre end året før. Til gengæld er der kommet flere social- og sundhedsassistenter med en stigning på 4,9 pct. Antallet af fysioterapeuter, ergoterapeuter mv. er steget med 5,3 pct., pædagoger og lærere med 0,7 pct. og sygeplejersker med 2,9 pct. Alle disse ændringer er en fortsættelse af udviklingen fra 2012 til 2013, i omtrent den samme størrelsesorden. Beskæftigelsen er omregnet til fuld tid, og de 151.900 fuldtidsbeskæftigede fordeler sig på 192.500 personer., Flest kvinder inden for omsorg og pleje, Omsorg og pleje er overvejende et arbejdsområde for kvinder, idet 84,7 pct. af de beskæftigede er kvinder. Af det samlede personale er 95 pct. eller 144.400 fuldtidsbeskæftigede ansat i kommunerne og 5,0 pct. eller 7.600 i regionerne. Omsorg og pleje omfatter hjemmepleje, plejehjem, genoptræning, botilbud til voksne, døgninstitutioner til børn og unge med særlige behov samt aktivitets- og samværstilbud mv., 12,6 pct. arbejder med hjælpefunktioner, ledelse og administration, Mens 87,4 pct. af personalet inden for omsorg og pleje arbejder med kerneopgaven, er 7,3 pct. af personalet beskæftiget med køkken-, rengørings- og viceværtfunktioner. De sidste 5,3 pct. arbejder med ledelse og administration. , Personale i omsorg og pleje. Fuldtidsbeskæftigede. Marts,  , 2013, 2014,  , antal, I alt, 151, 437, 151, 939, Ledelse og administration mv., 7, 870, 8, 104, Ledelse , 1, 386, 1, 391, Socialrådgiver mv. , 2, 020, 2, 100, Administration samt kontor- og sekretærarbejde , 4, 464, 4, 613, Omsorg, pleje og pædagogik , 132, 367, 132, 775, Sygeplejerske , 9, 375, 9, 647, Fysioterapeut , 2, 652, 2, 835, Ergoterapeut mv. , 3, 108, 3, 229, Pædagog, lærer mv. , 26, 619, 26, 801, Psykolog , 618, 649, Social- og sundhedshjælper, pædagogmedhjælper mv., 66, 714, 65, 189, Social- og sundhedsassistent , 23, 281, 24, 424, Hjælpefunktioner (køkken, rengøring og vicevært mv.), 11, 200, 11, 061, Ejendomsinspektør, pedel mv. , 2, 651, 2, 706, Rengøring mv., 4, 460, 4, 295, Økonoma, kok og medhjælp i køkken mv. , 4, 089, 4, 059, Personale i omsorg og pleje marts 2014, 4. februar 2015 - Nr. 54, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. september 2015, Alle udgivelser i serien: Personale i omsorg og pleje, Kontakt, Birgitte Lundstrøm, , , tlf. 24 21 39 65, Vibeke Nordrum, , , tlf. 24 94 35 52, Kilder og metode, Opgørelsen af personale i omsorg og pleje omfatter alle sociale tilbud i kommuner og regioner med undtagelse af børnepasning: sociale tilbud, specialundervisning for handicappede, rådgivning mv., forebyggende foranstaltninger for børn og unge, døgninstitutioner, plejefamilier og opholdssteder mv. for børn og unge, pleje og omsorg for ældre og handicappede, forebyggende indsats for ældre og handicappede, botilbud mv., hjælpemidler mv., aktivitets- og samværstilbud, beskyttet beskæftigelse samt genoptræning og vedligeholdelsestræning. Sundhedsvæsen, herunder sygehuse, børnetandpleje og sundhedspleje indgår ikke., Der er en vis usikkerhed knyttet til de offentliggjorte tal., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Personale i omsorg og pleje (Afsluttet), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/18985

    Nyt

    NYT: Lønningerne er steget 3,4 pct. det seneste år

    31. maj 2024, Ændret 31. maj 2024 kl. 10:27, Der var en fejl i teksten i sidste afsnit, der angav hvilken branche der havde den største stigning. Rettelsen er markeret med rød., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Lønningerne i Danmark steg med 3,4 pct. i første kvartal 2024 i forhold til første kvartal 2023. Den årlige stigning i lønnen ligger dermed fortsat over 3,0 pct., som den har gjort hvert kvartal siden 4. kvartal 2022, hvor der for første gang i statistikkens historie var så stor en årsstigning. Statistikken er offentliggjort siden 2017., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, Lønnen steg mest i sektoren , virksomheder og organisationer, Lønningerne steg med 4,3 pct. i sektoren , virksomheder og organisationer, , som primært består af private virksomheder.  I samme periode steg lønningerne med 1,7 pct. i kommunerne og 2,4 pct. i staten. I regionerne faldt lønnen med 0,1 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, Størst lønstigning i , handel og transport mv., I den private sektor havde branchen, handel og transport mv., den største lønudvikling i første kvartal 2024 med en stigning på 5,, 2, pct. i forhold til første kvartal 2023. Den mindste årsstigning i den private sektor var i branchen , Erhvervsservice, , hvor lønningerne steg 3,1 pct. det seneste år., Årlig ændring i det standardberegnede lønindeks for sektorer og brancher,  , 4. kvt. 2023, 1. kvt. 2024,  , pct., Sektorer i alt, 3,6, 3,4, Virksomheder og organisationer i alt, 4,6, 4,3, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 4,8, 4,3, Bygge og anlæg, 6,2, 5,1, Handel og transport mv., 5,3, 5,2, Information og kommunikation, 4,2, 4,1, Finansiering og forsikring, 4,8, 4,5, Ejendomshandel og udlejning, 3,4, 3,6, Erhvervsservice, 3,4, 3,1, Undervisning og sundhed mv., 2,5, 3,2, Kultur, fritid og anden service, 3,5, 3,5, Stat (inklusive sociale kasser og fonde), 2,2, 2,4, Regioner, 0,8, -0,1, Kommuner, 1,6, 1,7, Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, Lønindeks 1. kvt. 2024, 31. maj 2024 - Nr. 153, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. august 2024, Alle udgivelser i serien: Lønindeks, Kontakt, Eva Borg, , , tlf. 24 78 53 57, Sysette Holde Rasmussen, , , tlf. 40 27 21 96, Kilder og metode, De standardberegnede lønindeks er kædeindeks af Laspeyres-typen, hvor den målte lønudvikling er opgjort på baggrund af en fast sammensætning af lønmodtagernes individuelle karakteristika baseret på sektor, branche, aflønningsform og arbejdsfunktion. Den målte lønudvikling i de implicitte lønindeks er derimod beregnet på baggrund af summariske løngennemsnit og kan dermed være påvirket af strukturelle forskydninger på arbejdsmarkedet. Det betyder fx, at en øget tilgang af højtlønnede i forhold til lavtlønnede medarbejdere vil trække i retning af en øget lønudvikling. Derudover indgår elever og unge under 18 år ikke i det standardberegnede lønindeks, mens de i det implicitte indgår på samme måde som almindelige lønmodtagere gør. Der er desuden forskelle i medarbejderpopulationen for de to indeks, der skyldes de bagvedliggende beregningsmetoder og valideringsregler. Der forekommer løbende revisioner i de sæsonkorrigerede indeksværdier for virksomheder og organisationer i det implicitte lønindeks. Det standardberegnede lønindeks foreligger pt. ikke i sæsonkorrigeret form., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Standardberegnet lønindeks, Implicit lønindeks, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/47454

    Nyt

    NYT: Lønningerne er steget 5,3 pct. det seneste år

    30. august 2024, Lønningerne i Danmark steg med 5,3 pct. i andet kvartal 2024 i forhold til andet kvartal 2023. Stigningen i andet kvartal 2024 er den største årlige stigning, der er opgjort siden første kvartal 2017, som er det første kvartal det standardberegnede lønindeks er opgjort for., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, Lønstigninger opgjort for sektorer, Lønningerne steg med 6,5 pct. i sektoren , stat (inklusiv sociale kasser og fonde), fra andet kvartal 2023 til andet kvartal 2024. I sektoren , virksomheder og organisationer, , som primært består af private virksomheder, steg lønningerne med 5,3 pct. i samme periode. Lønningerne i kommunerne og regionerne steg med hhv. 5,1 pct. og 3,7 pct. fra andet kvartal 2023 til andet kvartal 2024. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, Størst lønstigning i , bygge og anlæg, I den private sektor havde branchen, bygge og anlæg, den største lønudvikling i andet kvartal 2024 med en stigning på 6,8 pct. i forhold til andet kvartal 2023. Den mindste årsstigning i den private sektor var i branchen , finansiering og forsikring, , hvor lønningerne steg 4,4 pct. det seneste år., Årlig ændring i det standardberegnede lønindeks for sektorer og brancher,  , 1. kvt. 2024, 2. kvt. 2024,  , pct., Sektorer i alt, 3,4, 5,3, Virksomheder og organisationer i alt, 4,3, 5,3, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 4,3, 5,9, Bygge og anlæg, 5,1, 6,8, Handel og transport mv., 5,2, 5,3, Information og kommunikation, 4,1, 4,7, Finansiering og forsikring, 4,5, 4,4, Ejendomshandel og udlejning, 3,6, 4,5, Erhvervsservice, 3,1, 4,7, Undervisning og sundhed mv., 3,2, 5,3, Kultur, fritid og anden service, 3,5, 5,1, Stat (inklusive sociale kasser og fonde), 2,4, 6,5, Regioner, -0,1, 3,7, Kommuner, 1,7, 5,1, Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, Lønindeks 2. kvt. 2024, 30. august 2024 - Nr. 250, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. november 2024, Alle udgivelser i serien: Lønindeks, Kontakt, Eva Borg, , , tlf. 24 78 53 57, Sysette Holde Rasmussen, , , tlf. 40 27 21 96, Kilder og metode, De standardberegnede lønindeks er kædeindeks af Laspeyres-typen, hvor den målte lønudvikling er opgjort på baggrund af en fast sammensætning af lønmodtagernes individuelle karakteristika baseret på sektor, branche, aflønningsform og arbejdsfunktion. Den målte lønudvikling i de implicitte lønindeks er derimod beregnet på baggrund af summariske løngennemsnit og kan dermed være påvirket af strukturelle forskydninger på arbejdsmarkedet. Det betyder fx, at en øget tilgang af højtlønnede i forhold til lavtlønnede medarbejdere vil trække i retning af en øget lønudvikling. Derudover indgår elever og unge under 18 år ikke i det standardberegnede lønindeks, mens de i det implicitte indgår på samme måde som almindelige lønmodtagere gør. Der er desuden forskelle i medarbejderpopulationen for de to indeks, der skyldes de bagvedliggende beregningsmetoder og valideringsregler. Der forekommer løbende revisioner i de sæsonkorrigerede indeksværdier for virksomheder og organisationer i det implicitte lønindeks. Det standardberegnede lønindeks foreligger pt. ikke i sæsonkorrigeret form., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Standardberegnet lønindeks, Implicit lønindeks, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/48657

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation