Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1001 - 1010 af 1503

    NYT: Flere modtog handicapydelser i 2024

    2. juli 2025, Ændret 02. juli 2025 kl. 15:15, Der var desværre fejl i teksten i andet afsnit. Fejlen er rettet og markeret med rød., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I fjerde kvartal 2024 modtog 87.600 personer en eller flere udvalgte ydelser målrettet voksne med handicap eller udsatte voksne. Da flere ydelsestyper er blevet indberetningspligtige de seneste år, kan tallet ikke sammenlignes direkte med tidligere år. Hvis man alene ser på de ydelsestyper, der var indberetningspligtige i både 2018 og 2024, ses en stigning i antallet af personer, der modtog de udvalgte ydelsestyper på 7 pct. Antallet af modtagere er således steget fra 74.800 personer i fjerde kvartal 2018 til 80.100 personer i fjerde kvartal 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hand02a, Stigning i individuel og gruppebaseret socialpædagogisk hjælp og støtte, Fra andet halvår 2020 blev det obligatorisk at indberette personer, der modtager individuel tidsbegrænset socialpædagogisk hjælp og støtte (§ 82 b). Gruppebaseret socialpædagogisk hjælp og støtte (§ 82 a) har været frivillig at indberette fra andet halvår 2020 og er blevet obligatorisk fra 1. januar 2024. , Siden 2020 er brugen af disse paragraffer steget markant. Fra fjerde kvartal 2020 til fjerde kvartal 2024 er individuel tidsbegrænset socialpædagogisk hjælp og støtte steget fra 3.500 til 5.200 modtagere mens gruppebaseret socialpædagogisk hjælp og støtte steget fra 700 til 2.200 modtagere. En mindre del af stigningen ved gruppebaseret socialpædagogisk hjælp kan skyldes overgangen fra frivillig til obligatorisk indberetning i 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hand02a, Flest unge bor i midlertidigt botilbud, Der er flest personer, som modtager socialpædagogisk støtte i botilbudslignende tilbud (13.900) sammenlignet med længerevarende botilbud (5.400). Aldersfordelingen i begge typer af botilbud er forholdsvis jævn i alle aldersgrupper blandt de 20-69 årige. For midlertidigt botilbud udgjorde aldersgruppen 20-29 år 3.800 personer i fjerde kvartal 2024, hvilket svarer til 54 pct. af alle modtagere (7.000)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hand02A, Handicap og udsatte voksne 2024, 2. juli 2025 - Nr. 210, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. juni 2026, Alle udgivelser i serien: Handicap og udsatte voksne, Kontakt, Vibeke Nordrum, , , tlf. 24 94 35 52, Klaus Birch Lundgaard, , , tlf. 51 14 62 78, Kilder og metode, Statistikken om handicap og udsatte voksne er udarbejdet på grundlag af indberetninger fra alle 98 kommuner om udvalgte ydelser givet efter lov om social service. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Ydelser til voksne med handicap og udsatte voksne, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51369

    Nyt

    NYT: Flere får socialpædagogisk støtte i eget hjem

    18. december 2018, Antallet af voksne med handicap eller udsatte, som er på botilbud eller modtager socialpædagogisk støtte i eget hjem, har været stigende siden andet kvartal 2015. Socialpædagogisk støtte i eget hjem kan bl.a. dreje sig om hjælp til praktiske opgaver i hjemmet eller støtte til uddannelse og beskæftigelse. På baggrund af data fra 36 af landets kommuner er antallet af borgere, som modtager socialpædagogisk støtte i eget hjem steget med 26 pct. fra andet kvartal 2015 til andet kvartal 2018. I samme periode er 11 pct. flere kommet på forskellige former for botilbud. Denne stigning dækker dog over et mindre fald i antallet af personer på længerevarende botilbud. På grund af det begrænsede antal kommuner skal tallene tolkes med en vis forsigtighed., Flest på botilbud har en kogntiv funktionsnedsættelse, Personer på botilbud har oftere en kognitiv funktionsnedsættelse eller en fysisk funktionsnedsættelse end dem, der modtager socialpædagogisk støtte i eget hjem. Blandt modtagere af socialpædagogisk støtte i eget hjem har langt flere en sindslidelse end i gruppen af personer på botilbud., Om statistikken - nye indberetningskrav, Danmarks Statistiks register vedrørende udvalgte ydelser i , Serviceloven, til personer med handicap og udsatte (på voksenområdet) er et forløbsregister, der dækker perioden fra fjerde kvartal 2013 til og med andet kvartal 2018. Der indgår data fra i alt 63 kommuner i statistikken, hvoraf 36 kommuner har indberettet data, der dækker hele perioden og alle ydelsestyper., Forud for denne offentliggørelse er der indført nye indberetningskrav til statistikken. Implementeringen af de nye indberetningskrav har betydet, at statistikkens anvendelighed er større. Det skyldes især, at ydelsestyperne nu er entydigt defineret ift. paragrafferne i , Serviceloven, . Fx har det i tidligere udgaver af statistikken været vanskeligt at afgrænse forskellige typer af botilbud og socialpædagogisk støtte. Implementeringen af de nye indberetningskrav har betydet, at kommunerne har skullet genindberette alle ydelser givet i perioden fra fjerde kvartal 2013 og frem til nu. Dermed er der ingen databrud i statistikken. Til gengæld har det skabt udfordringer for kommunerne med at indberette data, og antallet af kommuner, som har leveret data til statistikken, er derfor faldet., Se også tal på Danmarks Statistiks kommunekort, De offentliggjorte tal kan bl.a. ses på Danmarks Statistiks kommunekort på , www.dst.dk/da/Statistik/kommunekort/handicapomraadet, ., Handicap og udsatte voksne 2. kvt. 2018, 18. december 2018 - Nr. 489, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. september 2019, Alle udgivelser i serien: Handicap og udsatte voksne, Kontakt, Vibeke Nordrum, , , tlf. 24 94 35 52, Klaus Birch Lundgaard, , , tlf. 51 14 62 78, Kilder og metode, Statistikken om handicap og udsatte voksne er udarbejdet på grundlag af indberetninger fra alle 98 kommuner om udvalgte ydelser givet efter lov om social service. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Ydelser til voksne med handicap og udsatte voksne, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/26480

    Nyt

    NYT: Flere overnatninger på herberger og forsorgshjem

    8. oktober 2021, Antallet af personer, der har opholdt sig i længere tid på herberger eller forsorgshjem er steget de seneste år. Antal personer, der har overnattet i 31-365 dage, er steget med 27 pct. fra 2010. Særligt ses en stigning i gruppen af personer, som har boet på herberger eller forsorgshjem hele året, 0g gruppen som har boet 120-364 dage. For personer, som har boet der hele året, er antallet steget fra 350 i 2010 til 500 i 2020, hvilket svarer til en stigning på 43 pct. Omvendt er antal personer med færre end 31 overnatninger faldet med 29 pct. i perioden fra 2010 til 2020. Denne udvikling betyder, at de gennemsnitlige antal overnatninger pr. person er steget siden 2010. I 2010 boede en person gennemsnitlig 102 dage på et herberg eller forsorgshjem, mens de i 2020 boede der i 129 dage., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bof11a, Flere herberger og forsorgshjem, Det samlede antal personer på herberger og forsorgshjem har været svagt stigende, og samtidig er længden af opholdene steget markant. Udviklingen i antal personer og længden af ophold kan skyldes, at der siden 2015 er åbnet 50 pct. flere herberger og forsorgshjem. , Definition af herberger og forsorgshjem, Herberger og forsorgshjem dækker over boformer efter § 110 i Serviceloven målrettet personer med særlige sociale problemer, som er hjemløse eller funktionelt hjemløse. Funktionelt hjemløse er personer, der har en bolig, men som ikke er i stand til at benytte den i kortere eller længere perioder. , Stor udskiftning i gruppen af brugere i perioden 2015-2020, I 2020 overnattede 6.600 personer på herberger eller forsorgshjem. Antallet af brugere har været svagt stigende siden 2015, hvor der overnattede 6.200 personer. Siden 2015 er der kommet 50 pct. flere herberger. Omtrent halvdelen af de personer, der overnattede i 2015, havde også en eller flere overnatninger i 2016, svarende til 3.000 personer. Der er med andre ord tale om en længerevarende situation for en betydelig del af brugerne. I 2017 var det 1.500 af de 6.200 personer, som overnattede i 2015, mens antallet i 2018 var faldet til 800 personer. Af de personer, der overnattede på herberg eller forsorgshjem i 2015, havde i alt 300 personer haft en eller flere overnatninger på herberger eller forsorgshjem i alle årene i perioden 2015 til 2020, svarende til 5 pct. af gruppen. Gennem årene var der således en betydelig udskiftning i gruppen af personer på herberger og forsorgshjem. , Kilde: Særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/bof11a, Flere brugere mellem 25 og 39 år, Antallet af brugere mellem 25 og 39 år er steget fra 1.800 personer i 2015 til 2.300 i 2020, hvilket er en stigning på 28 pct. I samme periode er gruppen af brugere mellem 40 og 59 år faldet med 9 pct., og de udgjorde 2.800 personer i 2020. Forskellen i størrelsen på de to grupper er derfor blevet mindre siden 2015., Opgørelse af antal herberger og forsorgshjem, Danmarks Statistiks opgørelse af antal herberger og forsorgshjem kan ikke direkte sammenlignes med antallet i Tilbudsportalen. Hvis to tilbud i Tilbudsportalen fx ligger administrativt og fysisk på samme adresse, kan de indberette samlet og dermed indgå som et tilbud i opgørelsen fra Danmarks Statistik. Et tilbud med flere afdelinger kan indberettes som separate herberger eller forsorgshjem og vil dermed indgå som flere tilbud i statistikken. For året 2020 indgår der 111 tilbud i Danmarks Statistiks opgørelse, som svarer til 101 tilbud i Tilbudsportalen., Herberger og forsorgshjem 2020, 8. oktober 2021 - Nr. 365, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. november 2022, Alle udgivelser i serien: Herberger og forsorgshjem, Kontakt, Chris Cornelia Friis Christiansen, , , tlf. 23 13 05 91, Kilder og metode, Herberger og forsorgshjem dækker over ophold på herberg og forsorgshjem efter §110 i Serviceloven, målrettet personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp., Herbergerne og forsorgshjemmene mv. har godkendt deres indberetning for 2021. Kun godkendte indberetninger bliver inkluderet i statistikken, og ved manglende eller afviste indberetninger er landstotalen baseret på en opregning. I 2021 har ingen herberger eller forsorgshjem afvist data., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Herberger og forsorgshjem, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/35397

    Nyt

    NYT: Fald i bevillinger af støtte til handicapbil

    24. august 2023, I 2022 endte 1.212 ansøgninger om støtte til handicapbil i en bevilling. Det er et fald på 13 pct. sammenlignet med 2021. Borgere med en varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der fx vanskeliggør muligheden for beskæftigelse eller uddannelse uden brug af bil, kan søge om støtte til handicapbil hos kommunen. Kommunerne modtog 2.152 ansøgninger i 2022, hvilket er 5 pct. færre end i 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/handbil1, og , handbil2, Laveste andel af bevillinger i Region Sjælland, Over halvdelen, der ansøger om støtte til handicapbil, modtager en bevilling i alle regioner med undtagelse af Region Sjælland, hvor 47 pct. af ansøgningerne ender med en bevilling. Region Midtjylland har den højeste andel bevillinger på 61 pct. En bevilling til støtte af handicapbil kan bestå af en førstegangsbevilling, en udskiftning eller førtidig udskiftning, når borgeren tidligere er bevilget støtte til handicapbil. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/handbil1, og , handbil2, Færrest ansøgninger og bevillinger pr. indbygger i Region Hovedstaden, Region Hovedstaden var den region, der modtog færrest ansøgninger, når der tages højde for indbyggertal. I 2022 modtog regionen 26 ansøgninger pr. 100.000 indbyggere, hvoraf 15 pr. 100.000 indbyggere fik bevilget støtte. , Flest bevillinger i Region Syddanmark, Region Syddanmark gav 312 bevillinger i 2022 og er den region med det højeste antal bevillinger. Opgjort pr. indbygger var det også Region Syddanmark, der modtog flest 100.000 indbyggere. Heraf modtog 25 en bevilling af støtte til handicapbil pr. 100.000 indbyggere. , Kilde: Særudtræk fra , www.statistikbanken.dk/handbil1, og , folk1a, Støtte til handicapbil 2022, 24. august 2023 - Nr. 294, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. august 2024, Alle udgivelser i serien: Støtte til handicapbil, Kontakt, Johanna Jallberg, , , tlf. 20 16 01 71, Kilder og metode, Indberetning om støtte til køb af handicapbiler modtages fra 98 kommuner. Statistikken om støtte til køb af handicapbil opgør pr. kommune antallet af ansøgninger fordelt på afslag og bevillinger, sagsbehandlingstid og størrelsen på bevilget støttebeløb., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Støtte til handicapbil, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/46989

    Nyt

    NYT: Mere plejepersonale med længere uddannelse

    3. september 2015, Udviklingen inden for kommunal og regional omsorg og pleje er gået i retning af en højere andel af personale med længere uddannelse. Antallet af pædagoger og lærere mv. er steget med 3,8 pct., social- og sundhedsassistenter med 1,5 pct., fysioterapeuter og ergoterapeuter mv. med 5,4 pct. og sygeplejersker med 2,4 pct. Dog er den største personalegruppe inden for personalegrupperingen , omsorg, pleje og pædagogik, social- og sundhedshjælpere, pædagogmedhjælpere mv. på 62.000 fuldtidsbeskæftigede, hvilket er 4,9 pct. færre end året før. Alle disse ændringer fortsætter en udvikling, der har stået på i flere år, hvor der er kommet færre social- og sundhedshjælpere, pædagogmedhjælpere mv., men mere plejepersonale med længere uddannelse, ., Lidt færre hænder, Personalet i kommunal og regional omsorg og pleje udgjorde 150.700 fuldtidsbeskæftigede i marts 2015. Det svarer til et fald på 0,8 pct. i forhold til samme måned i 2014. Beskæftigelsen er omregnet til fuld tid, og de 150.700 fuldtidsbeskæftigede fordeler sig på 193.000 personer., Flest kvinder inden for omsorg og pleje, Omsorg og pleje er overvejende et arbejdsområde med en skæv kønsfordeling, idet 84,4 pct. af de beskæftigede er kvinder. Af det samlede personale er 94,6 pct. eller 142.700 fuldtidsbeskæftigede ansat i kommunerne og 5,3 pct. eller 8.000 i regionerne. Omsorg og pleje omfatter hjemmepleje, plejehjem, genoptræning, botilbud til voksne, døgninstitutioner til børn og unge med særlige behov samt aktivitets- og samværstilbud mv., 12,7 pct. arbejder med hjælpefunktioner, ledelse og administration, Mens 87,3 pct. af personalet inden for omsorg og pleje arbejder med kerneopgaven, er 7,0 pct. af personalet beskæftiget med køkken-, rengørings- og viceværtsfunktioner. De sidste 5,7 pct. arbejder med ledelse og administration. Blandt ledelsen er 68,4 pct. kvinder., Personale i omsorg og pleje, fuldtidsbeskæftigede. Marts,  , 2014, 2015,  , antal, I alt, 151, 939, 150, 711, Ledelse og administration mv., 8, 104, 8, 565, Ledelse , 1, 391, 1, 429, Socialrådgiver mv. , 2, 100, 2, 613, Administration samt kontor- og sekretærarbejde , 4, 613, 4, 523, Omsorg, pleje og pædagogik , 132, 775, 131, 551, Sygeplejerske , 9, 647, 9, 880, Fysioterapeut , 2, 835, 3, 020, Ergoterapeut mv. , 3, 229, 3, 373, Pædagog, lærer mv. , 26, 801, 27, 833, Psykolog , 649, 684, Social- og sundhedshjælper, pædagogmedhjælper mv., 65, 189, 61, 967, Social- og sundhedsassistent , 24, 424, 24, 795, Hjælpefunktioner (køkken, rengøring og vicevært mv.), 11, 061, 10, 595, Ejendomsinspektør, pedel mv. , 2, 706, 2, 537, Rengøring mv., 4, 295, 3, 960, Økonoma, kok og medhjælp i køkken mv. , 4, 059, 4, 099, Personale i omsorg og pleje marts 2015, 3. september 2015 - Nr. 420, Hent som PDF, Næste udgivelse: 10. januar 2018, Alle udgivelser i serien: Personale i omsorg og pleje, Kontakt, Birgitte Lundstrøm, , , tlf. 24 21 39 65, Vibeke Nordrum, , , tlf. 24 94 35 52, Kilder og metode, Opgørelsen af personale i omsorg og pleje omfatter alle sociale tilbud i kommuner og regioner med undtagelse af børnepasning: sociale tilbud, specialundervisning for handicappede, rådgivning mv., forebyggende foranstaltninger for børn og unge, døgninstitutioner, plejefamilier og opholdssteder mv. for børn og unge, pleje og omsorg for ældre og handicappede, forebyggende indsats for ældre og handicappede, botilbud mv., hjælpemidler mv., aktivitets- og samværstilbud, beskyttet beskæftigelse samt genoptræning og vedligeholdelsestræning. Sundhedsvæsen, herunder sygehuse, børnetandpleje og sundhedspleje indgår ikke., Der er en vis usikkerhed knyttet til de offentliggjorte tal., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Personale i omsorg og pleje (Afsluttet), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/21166

    Nyt

    NYT: 1.700 kvinder kom på kvindekrisecenter i 2017

    10. april 2018, I løbet af 2017 blev der indskrevet 1.687 kvinder på landets kvindekrisecentre. Tallet kommer fra en ny statistik om voldsramte kvinder og deres børn. I lidt over halvdelen af opholdene på kvindekrisecentrene havde kvinden børn med. I alt blev der medbragt 1.649 børn. Længden på opholdene svingede betydeligt, men i gennemsnit opholdt hver kvinde sig 62 døgn eller ca. to måneder på et kvindekrisecenter, mens hvert medbragt barn i gennemsnit var 60 døgn på et kvindekrisecenter. 243 kvinder og 245 børn oplevede mere end ét ophold i 2017. Det kan ske, at gentagne ophold er en del af et samlet forløb. Fx hvis det frygtes, at kvindens sikkerhed er i fare, kan hun flytte til et andet center., Flest kvinder med bopæl i Region Hovedstaden, De fleste kvinder havde bopæl i Region Hovedstaden, før de kom på et kvindekrisecenter i 2017. Ud af de 1.687 kvinder kom 34 pct. eller 579 kvinder fra Region Hovedstaden. Den laveste andel kom fra Region Nordjylland, idet 127 eller 8 pct. kvinder oprindeligt havde bopæl her. Den høje andel kvinder fra Region Hovedstaden, der kommer på kvindekrisecenter, skal ses i lyset af, at cirka en tredjedel af landets kvinder bor i denne region (33 pct.). I Region Nordjylland bor blot en tiendedel af landets kvinder (10 pct.). Til trods for dette er der alligevel relativt flere kvinder på kvindekrisecenter, som kommer fra Region Hovedstaden end fra resten af landet. Bopælsadressen er kvindens oplyste folkeregisteradresse i cpr-registret., Lidt under halvdelen af kvinderne har andet oprindelsesland end Danmark, Omkring halvdelen (48 pct.) af kvinderne på kvindekrisecentrene har dansk herkomst, nemlig 817 kvinder, mens 41 pct. eller 699 kvinder har et andet oprindelsesland end Danmark. For 10 pct. af kvinderne har Danmarks Statistik ikke oplysning om oprindelse. Den største andel af kvinder med et andet oprindelsesland end dansk, var fra Syrien med 14 pct., mens hhv. 8 pct. af kvinderne kom fra Irak og 6 pct. fra Somalia. Af de 1.649 børn, som var på kvindekrisecenter i 2017, havde halvdelen (50 pct.), eller 830 børn, en mor med anden herkomst end dansk., Gennemsnitsalderen på kvinderne var 35 år, For at få ophold på et kvindekrisecenter skal kvinden være fyldt 18 år. I gennemsnit var kvinderne 35 år. Knap en femtedel af kvinderne var mellem 18-24 år, mens 10 pct. var kvinder på 50 år og derover., Ophold og antal kvinder på kvindekrisecentre efter tid og alder. 2017,  , Ophold, Kvinder, I alt, 1, 981, 1, 687, 18-24 år, 340, 297, 25-29 år, 385, 308, 30-39 år, 659, 551, 40-49 år, 372, 326, 50 år og over, 182, 162, Uoplyst alder, 43, 43, Ny statistik, Statistikken om voldsramte kvinder og deres børn, som har fået ophold på et kvindekrisecenter efter § 109 i Serviceloven, er ny. Statistikken er dannet på baggrund af oplysninger, som er indhentet fra 48 danske kvindekrisecentre under § 109 i Serviceloven. Hvert center har indberettet antal kvinder, antal børn og opholdslængde på indskrivninger fra 1. januar 2017 og frem. Statistikken medtager ikke ophold, der er påbegyndt før 1. januar 2017., Kvinder og børn på kvindekrisecentre 2017, 10. april 2018 - Nr. 146, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. maj 2019, Alle udgivelser i serien: Kvinder og børn på kvindekrisecentre, Kontakt, Nadia Amalie Hjortø, , , tlf. , Kilder og metode, I statistikken for 2022 er 7 pct. af kvinderne og 11 pct. af børnene enten indberettet anonymt eller uden et validt CPR-nummer. For disse kvinder og børn har Danmarks Statistik ikke baggrundsoplysninger såsom bopælskommune, alder og herkomst. Hvis kvinden er indberettet anonymt, er det heller ikke muligt at se, om den samme kvinde har haft flere ophold i løbet af året. Der kan derfor være usikkerhed om de kvinder og børn, der er indberettet anonymt eller uden et validt CPR-nummer., Fra 2022 er kvindekrisecentrene blevet bedt om at godkende deres data på summarisk niveau for en 3-årig periode inden udgivelse. For statistikåret 2022 er de således blevet bedt om at godkende data for perioden 2020-2022. I statistikåret 2022 har alle kvindekrisecentre godkendt deres data., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Krisecentre, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/30255

    Nyt

    NYT: 20.400 personer i stofmisbrugsbehandling i 2023

    13. juni 2024, I 2023 modtog i alt 20.400 personer stofmisbrugsbehandling visiteret af kommunerne. Andelen af personer i stofmisbrugsbehandling fordelt efter myndighedskommune varierede i 2023 fra tæt på nul til 9,2 promille af kommunens indbyggertal. I 2023 var de fem kommuner med den højeste andel af personer i stofmisbrugsbehandling hhv. Lolland med 9,2, Slagelse med 6,5, Albertslund med 5,9, Svendborg med 5,9 og Esbjerg med 5,8 promille., Kilde: , www.statistikbanken.dk/smdbv002, og , folk1a, Typer af stofmisbrugsbehandling i 2023, Stofmisbrugsbehandling i kommunerne består typisk af social stofmisbrugsbehandling efter §101 i Lov om Social Service eller §33 i Barnets lov og lægelig stofmisbrugsbehandling efter §142 i Sundhedsloven. En person kan modtage flere forskellige behandlingstyper på samme tid. Social stofmisbrugsbehandling kan være rådgivning, individuelle samtaleforløb, gruppeforløb o.l., mens lægelig stofmisbrugsbehandling primært er medicinsk behandling med substitutionsstoffer. I 2023 udgjorde social stofmisbrugsbehandling 84,3 pct. af samtlige nye iværksatte stofmisbrugsbehandlinger. Til sammenligning udgjorde behandlingstypen substitutionsbehandling 11,3 pct. af alle iværksatte stofmisbrugsbehandlinger i 2023. De hyppigst angivne former for substitutionsbehandling var metadon med 4,5 pct. og buprenorphin kombineret med naloxon med 4,1 pct. Andelen af nystartede behandlinger af typen anden medicinsk behandling var 3,9 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/smdbv001, og særudtræk af behandlingstype fra grunddata, som man kan søge om adgang til via Danmarks Statistiks Forskningsservice., Flere anmodninger, iværksættelser og personer i behandling fra 2021 til 2023, I 2023 var der 9.900 anmodninger om stofmisbrugsbehandling hos kommunerne. Det er en stigning på næsten 900 anmodninger eller 9,4 pct. sammenlignet med 2021. I samme periode steg antallet af iværksatte behandlinger (iværksættelser) med omkring 800, hvilket svarer til 8,9 pct. Fra 2021 til 2023 steg antallet af personer i behandling med lidt over 1.000 personer eller 5,4 pct. Stigningerne fra 2021 til 2023 skal tolkes med forbehold, da de både kan afspejle en reel udvikling, men også en forbedret indberetningspraksis hos kommunerne., Stofmisbrugsbehandling visiteret af kommunerne, aktivitet for hele landet. 2021-2023,  , 2021, 2022, 2023, Ændring 2021-2023,  , antal, pct., Anmodninger, 9, 061, 9, 458, 9, 911, 850, 9,4, Iværksættelser, 8, 782, 9, 148, 9, 566, 784, 8,9, Afsluttede behandlinger, 9, 113, 9, 027, 9, 015, -98, -1,1, Personer i behandling, 19, 325, 19, 512, 20, 368, 1, 043, 5,4, Kilde: , www.statistikbanken.dk/smdbv001, og , smdbv002, Alle 98 kommuner indgår i statistikken for 2021, 2022 og 2023, Ved sidste års udgivelse af 2022-tal var det første gang, statistikken om stofmisbrugsbehandling indeholdt godkendte indberetninger for samtlige 98 kommuner. Der arbejdes løbende på at forbedre statistikkens kvalitet, hvorfor det med udgivelse af 2023-tallene for første gang er muligt at give et fuldt, landsdækkende billede af kommunernes stofmisbrugsbehandling for årene 2021-2023., Stofmisbrugsbehandling social 2023, 13. juni 2024 - Nr. 170, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. juni 2025, Alle udgivelser i serien: Stofmisbrugsbehandling, Kontakt, Benedikte Beckman Nygaard, , , tlf. 21 19 10 53, Claus Østberg, , , tlf. 51 79 31 58, Kilder og metode, Statistikken omfatter data for 2015-2024 for de kommuner, som har valideret og godkendt oplysningerne om borgere i kommunal stofmisbrugsbehandling for det pågældende år. Statistik om stofmisbrugsbehandling er baseret på Registret over Ventetider vedr. Behandlingsgaranti for Stofmisbrugere (VBGS), Register over Stofmisbrugere i Behandling (SIB) og Register til Kvalitets¬sikring af den Lægefaglige behandling (KvalHep)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Stofmisbrugsbehandling, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/49241

    Nyt

    NYT: Tre ud af 1.000 var i stofmisbrugsbehandling i 2017

    22. juni 2018, Ændret 02. juli 2018 kl. 15:30, I tabellen over kommunernes aktiviteter for stofmisbrugsbehandling var der desværre opgjort mellem 19 og 53 aktiviteter for meget eller for lidt ved første offentliggørelse. Alle berørte tal er ændret og markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, 0,3 pct. af befolkningen i 79 af landets kommuner var i 2017 i stofmisbrugsbehandling. Andelen af befolkningen i stofmisbrugsbehandling varierer mellem kommunerne, hvor den største andel i 2017 var 0,5 pct. af befolkningen og den laveste andel 0,1 pct. De 79 kommuner, som har godkendt deres data for 2017 om stofmisbrugere i behandling, dækker tilsammen 84 pct. af den samlede befolkning, hvor der i alt var 14.861 personer i stofmisbrugsbehandling., Markant flere mænd end kvinder i stofmisbrugsbehandling, Mere end tre ud af fire anmodninger om at komme i stofmisbrugsbehandling, kommer fra mænd. En anmodning om at komme i behandling starter altid et kontaktforløb. En person kan hen over året foretage flere anmodninger og dermed have flere kontaktforløb, ligesom en person kan være i flere behandlingsforløb samtidigt. Der var 1,1 kontaktforløb pr. person i behandling i 2017, hvilket gælder for både kvinder og mænd. I opgørelsen af kontaktforløb, behandlingsforløb og personer i behandling er 25 pct. kvinder og 75 pct. er mænd., Kontakt- og behandlingsforløb samt personer i behandlingsforløb. 2017,  , I alt, Mænd, Kvinder, Anmodninger, 6, 848, 5, 295, 1, 553, Kontaktforløb, 1, 16, 898, 12, 686, 4, 212, Behandlingsforløb, 2, 15, 808, 11, 851, 3, 957, Personer i behandling, 3, 14, 861, 11, 110, 3, 751, Se noterne 1, 2 og 3 under anden tabel., Anm.: Omfatter de 79 kommuner., Stigende antal kontaktforløb og behandlingsforløb, Antallet af kommuner, der har godkendt deres data, varierer fra år til år. For at vurdere aktivitetsniveauet på stofmisbrugsområdet bør man alene kigge på kommuner, der indgår med godkendte data i alle år. Tabellen nedenfor indeholder data for årene 2015-2017. 72 kommuner, som i alt dækker 72,5 pct. af befolkningsgrundlaget, har godkendt data for alle tre år., Fra 2016 til 2017 steg antallet af anmodninger med , 7,6, pct., mens antallet af iværksættelser steg med , 10,3, pct. Stigningen i kontakt- og behandlingsforløb var på hhv. 3,4 og 3,7 pct. , Stofmisbrugsbehandling, aktiviteter for kommuner, der har godkendt data alle tre år,  , 2015, 2016, 2017, Ændring 2016-2017,  , antal, pct., Anmodninger, 5, 496, 5, 521, 5, 978, 457, 7,6, Iværksættelser, 5, 077, 4, 966, 5, 534, 568, 10,3, Afsluttede behandlinger, 5, 506, 5, 272, 5, 496, 224, 4,1, Kontaktforløb, 1, 14, 292, 14, 394, 14, 904, 510, 3,4, Behandlingsforløb, 2, 13, 665, 13, 445, 13, 967, 522, 3,7, Personer i behandling, 3, 13, 111, 12, 945, 13, 437, 492, 3,7, Anm.: Da 2015 ikke har undergået samme detaljerede kvalitetskontrol som de nyere år, kan der særligt i 2015 mangle indberetninger til Stofmisbrugsdatabasen., 1, En person har anmodet myndigheden om behandling. Kontaktforløbet kan være iværksat til et behandlingsforløb, men det er ikke nødvendigvis tilfældet., 2, Defineret ved at behandlingen er iværksat af myndigheden., 3, Opgøres som unikke antal personer i behandlingsforløb., Stofmisbrugsbehandling social 2017, 22. juni 2018 - Nr. 253, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. juni 2019, Alle udgivelser i serien: Stofmisbrugsbehandling, Kontakt, Benedikte Beckman Nygaard, , , tlf. 21 19 10 53, Claus Østberg, , , tlf. 51 79 31 58, Kilder og metode, Statistikken omfatter data for 2015-2024 for de kommuner, som har valideret og godkendt oplysningerne om borgere i kommunal stofmisbrugsbehandling for det pågældende år. Statistik om stofmisbrugsbehandling er baseret på Registret over Ventetider vedr. Behandlingsgaranti for Stofmisbrugere (VBGS), Register over Stofmisbrugere i Behandling (SIB) og Register til Kvalitets¬sikring af den Lægefaglige behandling (KvalHep)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Stofmisbrugsbehandling, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/29467

    Nyt

    NYT: Lille fald i andelen af boligstøttemodtagere

    4. marts 2024, I december 2023 modtog 592.500 personer boligstøtte på vegne af husstanden. Det betyder, at lidt mere end hver femte husstand i Danmark, svarende til 20,9 pct., modtog boligstøtte. Det er et fald på 0,2 procentpoint i forhold til 2022 og et fald på 1,3 procentpoint siden 2018, hvor andelen af husstande, som modtog boligstøtte, var 22,2 pct., Kilde:, www.statistikbanken.dk/bost63, og , fam55n, Forhøjet pensionsalder bidrager til fald i boligydelsesmodtagere, Boligstøtte udbetales i form af boligsikring eller boligydelse. Boligsikring er hovedsageligt til lejere under folkepensionsalderen, mens boligydelse er til folkepensionister samt personer, som har fået tildelt førtidspension før 2003. Antallet af personer, der har modtaget boligydelse, er siden 2018 faldet fra 285.800 til 274.200 på trods af et stigende antal ældre i befolkningen som helhed, , , se , www.statistikbanken.dk/bef5, . Opgjort efter antallet af husstande, som modtager boligydelse, er andelen faldet over de seneste seks år - fra 10,6 pct. til 9,7 pct. Faldet i andelen af boligydelsesmodtagere hænger blandt andet sammen med den gradvise forøgelse af folkepensionsalderen fra 65 til 67 år, idet færre personer, alt andet lige, har kunnet søge om støtten., Andelen af førtidspensionister på boligsikring er steget de sidste seks år, Andelen af befolkningen som modtog boligsikring er fra 2018 til 2023 faldet fra 11,6 til 11,2 pct. Det var 2,6 pct. af husstande i Danmark, som i december 2023 modtog boligsikring til førtidspensionister, hvilket er en stigning på 0,9 procentpoint siden 2018. Stigningen skal ses i lyset af en stigning i personer, der har fået tildelt førtidspension siden 2003, og den forhøjede folkepensionsalder, , se, Flest mænd modtog tidlig pension i 2022, (Nyt fra Danmarks Statistik 2023:138), . Andelen af andre boligsikringsmodtagere (fx kontanthjælpsmodtagere og andre lavindkomstgrupper) er omvendt faldet med 1,3 procentpoint over den seksårige periode., Højest beløb hos ældre, Medianen af udbetalt boligstøtte til 70-74-årige var 3.200 kr. i december 2023. Til sammenligning var medianudbetalingen til 60-64-årige 1.600 kr. Forskellen skyldes, at man som folkepensionist kan modtage boligydelse, hvor der generelt udbetales højere beløb end på boligsikring. 65-69-årige boligsikringsmodtagere (førtidspensionister undtaget) havde en medianudbetaling på 750 kr., mens medianudbetalingen til boligydelsesmodtagere i samme aldersgruppe var 3.100 kr., Kilde:, www.statistikbanken.dk/bost64, Størst spredning i beløb i 35-49-årsalderen, Spredningen af udbetalte beløb til boligstøttemodtagere var især stor i 35-49-årsalderen. Eksempelvis var den nedre kvartil af udbetalte beløb til boligstøttemodtagere i aldersgruppen 35-39-år 820 kr. i december 2023, mens den øvre kvartil af udbetalte beløb i samme aldersgruppe lå på 3.000 kr. i samme måned. Spredningen er formentlig særligt stor i denne aldersgruppe, da der er et loft over, hvor mange penge man kan få udbetalt, når der ikke er børn på adressen, mens familier med flere børn modtager højere boligstøtte., Boligstøtte december 2023, 4. marts 2024 - Nr. 58, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. marts 2025, Alle udgivelser i serien: Boligstøtte, Kontakt, Morten Steenbjerg Kristensen, , , tlf. 20 40 38 73, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Boligstøtte ydes enten som boligsikring eller som boligydelse. Boligsikring tildeles ikke-pensionerede samt til førtidspensionister som har fået tildelt førtidspension efter 1. januar 2003. Boligydelse tildeles pensionister og førtidspensionister fra før 1. januar 2003. Boligstøtte afhænger primært af husstandens samlede indkomst, formue, huslejen, boligens størrelse og antal hjemmeboende børn. Pensionister som er ejere og andelshavere kan tildeles boligydelse i form af lån., Se flere oplysninger i , statistikdokumentationen, og , emnesiden, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Boligstøtte (md.), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/48195

    Nyt

    NYT: Færre begyndte på en bachelor i 2021

    9. februar 2022, 26.700 personer påbegyndte en bacheloruddannelse i 2021. Det er det laveste antal nye studerende på bacheloruddannelser siden 2010. Det højeste antal nye studerende på bacheloruddannelser var i 2013, hvor 29.500 personer begyndte. På øvrige typer videregående uddannelser (korte og mellemlange) var der i 2021 flere nye studerende end i 2020. 33.000 personer påbegyndte en mellemlang videregående uddannelse, hvilket er ny rekord., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uddakt10, Efterskoler stigende i popularitet for 10. klasse, men faldende for 9. klasse, I 2021 blev der igen sat rekord for antallet af elever, der begyndte på en efterskole. 31.800 elever begyndte på efterskole i 2021. Udviklingen bæres af elever, der tager 10. klasse på en efterskole. 23.200 begyndte i 10. klasse på efterskole i 2021. I 2020 var det tilsvarende tal 22.000. 9. klasses-elever på efterskoler bliver der til gengæld færre af. I 2021 var der 7.400, der tog 9. klasse på efterskole, hvilket er det laveste antal i perioden siden 2005. Udviklingen ses også på andelen af hhv. 9. klasses- og 10. klasses elever, der går på efterskole. I 2011 gik 13,7 pct. af 9. klasses-elever på en efterskole. Ti år senere var andelen 10,4 pct. For 10. klasses-elever var 41,1 pct. indskrevet på efterskole i 2011, mens andelen udgjorde 58,7 pct. i 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uddakt20, Laveste antal fuldførte erhvervsuddannelser, 25.900 fuldførte en erhvervsuddannelse i 2021, hvilket er det laveste antal i perioden siden 2005. Til sammenligning var der 33.900, der fuldførte i 2014, hvor antallet var højest. Også antallet af fuldførte gymnasiale uddannelser er nedadgående efter at det toppede i 2019 med 49.300 fuldførte forløb. I 2021 var det tilsvarende tal 47.500. En del af forklaringen på faldet kan findes i, at de ungdomsårgange, der normalt fuldfører gymnasiale uddannelser (18-19-årige), er blevet mindre de seneste år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uddakt10, Studerende ved ordinære uddannelser i Danmark 2020/2021, 9. februar 2022 - Nr. 36, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. januar 2023, Alle udgivelser i serien: Studerende ved ordinære uddannelser i Danmark, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Kilder og metode, Tallene stammer fra Elevregistret. Ph.d.-uddannelser indgår ikke i tallene. Bacheloruddannelser inkluderer ikke professionsbacheloruddannelser, da disse registreres under mellemlange videregående uddannelser. Tallene for det seneste år er foreløbige og erfaringsmæssigt sker der en korrektion i forbindelse med næste års indberetning. Se nærmere information på emnesiden Fuldtidsuddannelser, i statistikdokumentationerne grundskoleuddannelser, erhvervsuddannelser, gymnasiale uddannelser, korte videregående uddannelser, mellemlange videregående uddannelser og bachelor og lange videregående uddannelser, på Uddannelsesstatistikkens manual (pdf), og i notatet Dokumentation af dataindsamlingen til Elevregistret (pdf)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Bachelor og lange videregående uddannelser, Erhvervsuddannelser, Grundskoleuddannelser, Gymnasiale uddannelser, Korte videregående uddannelser, Mellemlange videregående uddannelser, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/38374

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation