Søgeresultat

Mød Julie og Mathias – prototypen fra årgang 2000

Danmarks Statistik arbejder med 37 forskellige familietyper. Alene dét vidner om, at alternativerne til kernefamilien med far, mor og to børn er mange. Men at hævde, at ”kernefamilien er død”, som man jævnligt hører, er en tilsnigelse., 26. marts 2015 kl. 9:00 , Af , Helle Harbo Holm, Danmarks Statistik har i forbindelse med bogen ”, Danmark i tal 2015, ” set nærmere på de 15-årige drenge og piger. Hvordan bor de, sammen med hvem og meget andet. Og tallene taler deres tydelig sprog. Møder du en 15-årig i dag, er der størst sandsynlighed for, at han eller hun kommer fra det, som de fleste vil definere som den klassiske kernefamilie. Langt de fleste – nemlig 72 pct. af de 15-årige – bor sammen med begge deres forældre, og 49 pct. bor sammen med en søskende. , Størstedelen af børnene fra årgang 2000 bor også i parcelhus (67 pct.), mens lejlighed er det næstmest almindelige (20 pct.) og rækkehus den mindst almindelige form for bolig blandt de unge (12 pct.) , Streaming og computerspil fylder i hverdagen, De to unge hedder for resten med størst sandsynlighed Julie eller Mathias, og der er en god sandsynlighed for, at de har fået deres navn ved døbefonten, eftersom 80 pct. af de 15-årige er medlem af folkekirken. , 70 pct. af Julie og Mathias årgang streamer musik på nettet, og 26 pct. spiller også selv musik. 59 pct. af deres jævnaldrende spiller computer dagligt, mens det kun er 23 pct., der dyrker motion dagligt – faktisk er der 9 pct., der aldrig dyrker sport. , Fakta:, Oplysningerne om de 15-årige stammer fra , Danmark i tal 2015, , hvor du også kan få et nuanceret overblik over Danmark og danskerne generelt. , Historien om Julie og Mathias er primært baseret på tal for årgang 2000, som består af 69.000 piger og drenge – med en lille overvægt af drenge.,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2015-03-26-Danmark-i-tal

Bag tallene

Pasta og madolie fører an i prisstigninger på fødevarer

Det er blevet dyrere at købe en række af de mest almindelige dagligvarer. Fødevarer er i gennemsnit steget mere end forbrugerindekset som helhed, viser nye tal fra Danmarks Statistik., 14. marts 2022 kl. 9:30 ,  , Forbrugerpriserne er steget 4,8 procent i februar 2022 i forhold til samme måned året før, og udviklingen er i høj grad trukket af stigende energipriser. Men nu er det ikke længere kun energipriserne, der er steget markant.,  , Turen i supermarkedet er også blevet dyrere – især hvis der står varer som pasta, madolie og babymad på indkøbslisten. , I gennemsnit er fødevarer steget mere end forbrugerprisindekset som helhed, og en række af de mest populære varer i husholdningerne er steget væsentligt mere end gennemsnittet, viser nye tal fra Danmarks Statistik. , For eksempel er smør blevet 16,3 procent dyrere det seneste år, mens pasta er steget med hele 24,3 pct. siden februar 2021., "Det er noget, en typisk husstand kan mærke, fordi der i høj grad er tale om basisvarer, som danskerne forbruger en del af," siger specialkonsulent i Danmarks Statistik, Martin Birger Larsen., Kilde: Egne beregninger på baggrund af , www.statistikbanken.dk/PRIS111 ,  , Frosne skaldyr og ris trækker i modsat retning, Der er dog også lyspunkter for den enkelte forbruger at finde i statistikken. Med til udviklingen hører nemlig, at en række varegrupper er faldet i pris i den samme periode. , Det største fald ses således på frosne skaldyr, hvor der er skåret lidt over fem procent af prisen. Varegrupper som ris og æg er også blevet billigere at putte i indkøbskurven., Kilde: , www.statistikbanken.dk/PRIS111, Op og ned for fødevarepriserne, Stigningen i fødevarepriserne ligger samlet set i den høje ende, når man ser på udviklingen i de senere år. , I 2012 var der en stigning på lidt over fem procent, men ellers skal vi helt tilbage til 2008 for at finde højere prisstigninger på fødevarer, end vi ser i dag. , Der har i de forgangne år også været perioder med deciderede fald i fødevarepriserne. , www.statistikbanken.dk/PRIS111, Hvis du har spørgsmål til tallene i artiklen, er du velkommen til at kontakte Martin Birger Larsen på 39 17 34 59 eller , mbl@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2022-03-14-foedevarepriser-stigning

Bag tallene

Vi flytter mest i juli måned

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at der var flest, der pakkede flyttekasserne i juli måned i 2021. Dermed overhalede juli den traditionelle store flyttemåned august – dog kun med et mulehår. , 26. juli 2022 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, 93.213 flyttede adresse i juli måned sidste år, og dermed er den måned, hvor flest skiftede bopæl, rykket en måned frem fra august til juli. Dog følger august lige efter med 93.164 flytninger. Året før toppede flytningerne i august med 96.238 antal flytninger. , ”August er normalt den helt store flyttemåned, men i 2020 indsnævredes forskellen, og sidste år var der flere, der pakkede flyttekasserne lidt før. Færrest rykkede teltpælene op i julemåneden december, hvor der var 68.077 flytninger,” siger Henning Christiansen, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Kilde: , www.statistikbanken.dk/FLYDAG, I alt var der 950.019 flytninger i 2021, og heriblandt kan der være personer, som har skiftet bopæl en eller flere gange. 479.828 flytninger blandt mænd og 470.191 blandt kvinder.     , Flest 21-årige flytter, Unge mellem 20 og 29 år udgør klart den største aldersgruppe af de, som flytter. Mange unge flytter i forbindelse med studiestart, og zoomer vi endnu mere ind på aldersgruppen 20 til 24 år, så er det den største aldersgruppe i flyttestatistikkerne med 182.824 flytninger i 2021.  , ”Flytteaktiviteten var størst blandt kvinder på 21 år, hvor der var 21.363 flytninger i løbet af året. Det svarer til 2,2 pct. af samtlige flytninger. Der var færre mænd, der flyttede som 21-årige – 18.945,” siger Henning Christiansen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/FLY, Gennemsnitsalderen for personer, der flyttede i 2021 var 31,9 år for mænd og 32,4 år for kvinder., Har du spørgsmål til artiklen, er du velkommen til at kontakte Dorthe Larsen på tlf. 3917 3307 eller , dla@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2022-07-26-vi-flytter-mest-i-juli

Bag tallene

Velkommen til den nye brugergrænseflade i DDV-App

DDV App er den digitale indgang til Danmarks Statistiks mikrodata. Her administrerer forskere og analytikere deres projekter, brugeradgange og data gennem hele projektets levetid. Som noget nyt er projektindstilling og databestilling opdelt i to selvstændige, men sammenhængende arbejdsgange. Det giver større fleksibilitet og mulighed for at arbejde mere effektivt. , 21. januar 2026 kl. 11:23 , Af , Danmarks Datavindue, I de kommende uger udgives vejledninger på Danmarks Statistiks hjemmeside, som viser, hvordan man opretter projektindstillinger og databestillinger i den nye brugergrænseflade. Vejledningerne vil løbende blive gjort tilgængelige og kan bruges som støtte i arbejdet i DDV App. Herunder kan I læse kort om konceptet bag den nye brugergrænseflade. , Projektindstilling - rammerne for projektet, Projektindstillingen beskriver, hvad projektet handler om, og hvorfor der er behov for data. Her angives projektets formål, samfundsrelevans, overordnede databehov samt organisatoriske forhold som brugere og analyseplatform., Der kan kun være én aktiv projektindstilling pr. projekt, og den fungerer som projektets fælles reference. Projektindstillingen skal godkendes, før data kan udleveres., Som en del af projektindstillingen angives også de , datapakker, , som projektet har behov for. Kun datapakker med status , ansøgt, eller , godkendt, kan anvendes i databestillinger, og godkendelsen afgør, hvilke registre der kan vælges., Databestilling - den konkrete dataleverance, Databestillingen beskriver, hvilke data der konkret skal leveres. Her specificeres registre, perioder og populationer., Et projekt kan have flere databestillinger, men alle databestillinger er altid knyttet til den seneste projektindstilling og bygger på de datapakker, der er ansøgt eller godkendt., Populationer, Populationer oprettes under , Populationsdannelse, og kan herefter vælges i databestillingen. Alle registre i en databestilling skal knyttes til mindst én population., Ønskes fuldt registerudtræk, angives dette i projektindstillingen, hvorefter denne population automatisk vises i databestillingen. Populationer kan genbruges og opdateres, hvis projektets databehov ændrer sig., Arbejd parallelt og spar tid, Det er muligt at oprette og forberede databestillinger, mens projektindstillingen er under udarbejdelse eller behandling. Databestillingen kan dog først indsendes, når projektindstillingen, og eventuelle nye datapakker, er godkendt.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/nyt-og-meddelelser/2026/Velkommen_DDV_APP

Ny brugergrænseflade i Danmarks Datavindue - Godkendelse af registerdata på emneniveau samt opdeling af projektindstilling og databestillinger

Fra januar 2026 ændres brugergrænsefladen i Danmarks Datavindue. Det betyder, at du som bruger snart kan forvente at se projektindstilling og databestilling bliver håndteret i to adskilte processer og registerdata godkendes på emneniveau. Særligt ved genindstillinger vil du opleve, at det bliver nemmere. , 2. december 2025 kl. 9:00 , Af , Danmarks Datavindue, I Danmarks Statistiks Forskningsservice, har vi i igennem længere tid arbejdet på en løsning, som gør det nemmere og mere overskueligt for dig som bruger at udfylde en projektindstilling og bestille data i Danmarks Datavindue (DDV), uden at gå på kompromis med datasikkerheden. Resultatet glæder vi os til at lancere for jer den 21. januar 2026. , Den nye brugergrænseflade i DDV byder på flere nyheder, men særligt to skal fremhæves, da de vil få betydning for alle projekter:, Registerdata bliver godkendt på pakkeniveau (datapakker), Databestillinger og projektindstillinger bliver håndteret i to forskellige arbejdsgange i DDV, Hvad betyder det for dig som bruger og for dine projekter?, I den nye brugergrænseflade skal du fremover argumentere for dit datavalg på foruddefinerede emner, der optræder som datapakker i brugergrænsefladen. Når en datapakke er godkendt, kan du bestille alle registre inden for pakken uden at skulle opdatere projektindstillingen. Hvis du ønsker at bestille et register, der ikke befinder sig i en godkendt pakke, kræver det dog en opdatering af projektindstillingen. , Du kan derfor nøjes med at sende en databestilling, hvis du ønsker en opdatering af registre eller et nyt register i en allerede godkendt pakke og du behøver derfor ikke lave en genindstilling., For eksterne data vil det samme være gældende. Hvis de er beskrevet overordnet på emneniveau i projektindstillingen, kan der foretages databestillinger af eksterne data inden for samme emne uden en godkendelse af projektindstillingen. , Læs mere om datapakker og den nye prismodel , her, .

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/nyt-og-meddelelser/2025/ny-brugergraenseflade

Omnibus - svar på spørgsmål nemt og billigt

 , En omnibus er et større motorkøretøj med plads til mange passager. Det er netop denne egenskab, som gør omnibusundersøgelsen til en billig og effektiv måde at få indsamlet data på. I den såkaldte omnibusundersøgelse stiller Danmarks Statistiks interviewere spørgsmål om mange forskellige emner for flere forskellige kunder til et repræsentativt udsnit af den danske befolkning på samme tid. , Vi spørger hver måned , Omnibussen kører hvert måned som en kombination af både web- og telefoninterviews og består som oftest af flere undersøgelser, hvor spørgsmålene bliver lagt i forlængelse af hinanden. Omnibussen er rigtig god til at måle ændringer over tid, fordi det for et rimeligt beløb er muligt at få de samme spørgsmål med flere gange årligt. Nogle spørgsmål kan være med fast månedligt, andre hvert kvartal, mens andre igen kun er med en enkelt gang. Omnibussen passer bedst til kunder, der har få spørgsmål og spørgsmålene skal gerne formuleres så enkelt og letforståeligt som muligt. , Få koblet svar med registerdata , Ydermere, så er der mulighed for at få beriget sit data, da Danmarks Statistik kender de interviewedes CPR-numre. Det giver utallige muligheder for at koble forskelligt registerdata på de indsamlede oplysninger. Desuden giver det også en mulighed for at vægte undersøgelsen og sikre repræsentativitet. Blandt de faste kunder kan blandt andet nævnes Justitsministeriet, Nykredit og Boligøkonomisk Videncenter. , Kontakt os , Vil du vide mere eller ønsker du at få spørgsmål med i Omnibussen, så skriv til os på , dstsurvey@dst.dk, eller kontakt en af vores , konsulenter her, .

https://www.dst.dk/da/TilSalg/interview/omnibus

Flere kvinder end tidligere har en højere indkomst end deres partner

I en ny analyse undersøger Danmarks Statistik den disponible indkomst for mænd og kvinder. Analysen afslører, at andelen af kvinder med den højeste disponible indkomst i et parforhold stiger mest under lavkonkjunkturer., 7. marts 2017 kl. 10:00 ,  , Stadig flere kvinder har en højere indkomst end deres partner. I 1990 havde 22 pct. af kvinderne under 65 år den højeste disponible indkomst i parforholdet. I 2015 var andelen steget til 31 pct., viser en , ny analyse fra Danmarks Statistik, ., Stigningen i andelen af parforhold, hvor kvinden har den højeste indkomst, er sket i perioder med lavkonjunktur, viser analysen.,  - En forklaring kan være, at mændenes ledighed stiger mest, når der er lavkonjunktur i økonomien, og ledigheden stiger. Desuden har mænd ofte en højere formueindkomst og rammes derfor også hårdere end kvinderne af nedgang på finansmarkederne, siger Jarl Quitzau, specialkonsulent, Danmarks Statistik., Fortsat indkomstgab mellem kønnene, Analysen, viser også, at mændenes disponible medianindkomst i 2015 var på 205.200 kr., mens kvindernes var 170.800 kr. Det svarer til et indkomstgab på 17 pct. I 1990 var indkomstgabet mellem mænd og kvinder 22 pct., så forskellen mellem kønnene er blevet mindre de seneste 25 år. , I 1990 var indkomstforskellen størst blandt de 40 til 65-årige. I dag er forskellen størst blandt de 65 til 75-årige. Den største indkomstforskel findes blandt de 73-årige, hvor mændenes disponible indkomst er 25 pct. højere end kvindernes., Indkomstgabet er udtryk for, hvor meget en persons disponible indkomst er uafhængig af, hvor meget vedkommende arbejder. Indkomstgabet er derfor ikke det samme som løngabet, som sammenligner timelønnen., For yderligere spørgsmål: Jarl Quitzau, specialkonsulent, Danmarks Statistik, 39 17 35 94.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2017/2017-03-07-Kvinders-indkomster-overhaler-maends-i-lavkonjunkturer

Pressemeddelelse

Hvor bor de statsansatte efter udflytningen?

Fordelingen af statslige arbejdspladser har fyldt en del i samfundsdebatten i de seneste år. Med det formål at sikre en mere ligelig geografisk fordeling af de statslige arbejdspladser, besluttede regeringen i 2015 at udflytte 3.900 arbejdspladser fra hovedstadsområdet, hvoraf lidt over 2.500 var udflyttet i september 2017., 7. december 2017 kl. 8:00 ,  , Udflytningen af de statslige arbejdspladser skaber som udgangspunkt mere aktivitet lokalt, hvis de ansatte også bor i lokalområdet. , Denne analyse, ser derfor på udviklingen i, hvilke kommuner statsansatte bor i fra 2015 til 2017. Der tages udgangspunkt i de ca. 47.000 ansatte i de centrale statslige enheder over hele landet, som udgjorde målgruppen for udflytning. Analysen fokuserer på bosætningsaspektet ved udflytningerne og foretager ikke en evaluering af de samlede effekter af udflytningerne., Analysens hovedkonklusioner:, Antallet af statsansatte i målgruppen for udflytning, der har bopæl i Østdanmark (Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm), er faldet med godt 1.600 personer fra 2. kvartal 2015 til 2. kvartal 2017. Dette fald blev stort set modsvaret af en stigning på knap 1.600 flere ansatte med bopæl i Vestdanmark (Jylland og Fyn)., Næsten 300 flere statsansatte i målgruppen for udflytning har bopæl i Aalborg og knap 200 flere har bopæl i Sønderborg, når 2. kvartal 2017 sammenlignes med 2. kvartal 2015. Omvendt er antallet faldet med godt 100 i København, Frederiksberg og Gentofte., Der er flere eksempler på, at en væsentlig del af ændringen i de ansattes bopælskommune ikke kun ses i de byer, hvor arbejdspladserne er lokaliseret, men også i de større byer såsom Aarhus og Aalborg., Blandt de personer, som arbejdede i målgruppen for udflytning i både 2. kvartal 2015 og 2. kvartal 2017, har der kun været små ændringer i bopælsmønstret. Dette indikerer, at kun få er flyttet med jobbet ud af hovedstadsområdet., Andelen af ansatte under 35 år i målgruppen for udflytning er steget markant mere i Vestdanmark end i Østdanmark fra 2. kvartal 2015 til 2. kvartal 2017., Kontakt: Specialkonsulent Lars Peter Smed Christensen, , lpc@dst.dk, , tlf. 39 17 30 46

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2017/2017-12-07-hvor-bor-de-statsansatte-efter-udflytningen

Pressemeddelelse

Personer med restancer til det offentlige har ofte negativ formue og lav indkomst

Danskere, der skylder penge til det offentlige, har typisk små indkomster og ingen formue. Mange af dem er pensionister eller kontanthjælpsmodtagere, viser en ny analyse fra Danmarks Statistik., 8. februar 2018 kl. 8:00 ,  , Samlet havde privatpersoner ved udgangen af 2016 rentebærende restancer til det offentlige på 56 mia. kr., som delvist er blevet nedskrevet i løbet af 2017, blandt andet på grund af manglende betalingsevne. De rentebærende restancer er gæld til det offentlige, som tilskrives renter og som er forfalden, men ikke betalt. En stor del af gælden tilhørte personer, der enten havde lav indkomst, lille formue eller begge dele, viser Danmarks Statistiks analyse, , Hvem har restancer til det offentlige?, 23 mia. kr. af gælden til det offentlige lå hos personer med mindre end 200.000 kr. i årsindkomst, bopæl i Danmark og gæld for mere end 50.000 kr. til det offentlige. Personer med negativ formue og gæld til det offentlige på mere end 50.000 kr. skyldte samlet 33 mia. kr., De lave indkomster og små formuer betyder samlet set, at mulighederne for tilbagebetaling af en stor del af restancerne må formodes at være begrænsede, siger analysens forfatter, specialkonsulent Peter Elmer Lauritsen., Analysen viser også, at personer, der har restancer på mindst 50.000 kr. og som er på kontanthjælp eller i øvrigt ude af erhverv, tilsammen havde restancer for 15 mia. kr., mens pensionister, som hver især har restancer på mindst 50.000 kr., tilsammen har restancer for 7 mia. kr.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2018/2018-02-08-personer-med-restancer-til-det-offentlige-har-ofte-negativ-formue-og-lav-indkomst

Pressemeddelelse

Enlige mænd tjener mindst

19. december 2013 kl. 9:00 ,  , Enlige mænd tjener mindre end mænd i parforhold. Det viser tal fra Danmarks Statistiks nye publikation , Befolkningens løn, . Særligt udpræget er forskellen for mænd i aldersgrupperne 35-44 og 45-54 år. Her er lønnen for enlige mænd 14 pct. lavere end lønnen for mænd, der lever i parforhold. Samme tendens findes ikke blandt kvinder, hvor lønniveauet stort set er det samme uanset civilstand., Enlige mænd uden børn tjener endnu mindre , Forskellen i lønniveauet mellem de to grupper af mænd bliver endnu mere markant, hvis børn medtages i ligningen. Således har mænd, der lever i parforhold og har børn, endnu højere løn end enlige mænd uden børn. I aldersgruppen 45-54 år er forskellen hele 19 pct., Indbyggerne i Hørsholm Kommune tjener mest, Lønmodtagere, der er bosat i Hørsholm Kommune, har med 304 kr. i timen eller 49.000 kr. om måneden den højeste gennemsnitsløn i landet. Det er også relativt attraktivt at arbejde i Hørsholm, hvor gennemsnitslønningerne er de tredje højeste i landet., Højere løn til dem, der arbejder i Brøndby, end dem der bor der, Der er ikke tilsvarende sammenhæng i alle kommuner. Fx ligger arbejdsgiverne i Brøndby Kommune nr. 8 på listen over dem, der i gennemsnit betaler de højeste lønninger, mens indbyggerne blot ligger nr. 50 på listen over dem, der i gennemsnit opnår de højeste lønninger., Du kan finde mange flere spændende tal i publikationen , Befolkningens løn, , som kan downloades gratis på vores hjemmeside., For yderligere information om udgivelsen er du velkommen til at kontakte Steen Bielefeldt, tlf. 39 17 31 41 eller 41 11 97 94, , sbp@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2013/2013-12-19-Enlige-maend-tjener-mindst

Pressemeddelelse