Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 931 - 940 af 1820

    Arbejdsplan 2004

    Danmarks Statistiks Styrelse har vedtaget en arbejdsplan for 2004 som foreskrevet af Lov om Danmarks Statistik. Arbejdsplan 2004 redegør for ressourceanvendelsen i Danmarks Statistik og gennemgår de forskellige statistikområder. Desuden omhandler den indsatsen på det teknisk-administrative og det formidlingsmæssige område samt nye internationale opgaver og indtægtsdækket virksomhed., 12. januar 2004 kl. 0:00 , Af , Rune Stefansson, Sidst i arbejdsplanen er der en række bilag, der blandt andet rummer en oversigt over Danmarks Statistiks økonomi og personaleforhold og en detaljeret opgørelse over årsværksforbruget. Desuden er der en gennemgang af de nye EU-retsakter på statistikområder for 2003-2004. ,  , Arbejdsplan 2004, lægger vægt på, hvad der er kommet og vil komme ud af Budgetanalysen, som blev foretaget i 2003. To internationale eksperter i statistikproduktion konkluderede, at Danmarks Statistik producerer stort set de samme officielle statistikker med stort set den samme kvalitet som sammenlignelige lande, men at Danmarks Statistik bruger betragteligt færre ressourcer på arbejdet. , I forlængelse af budgetanalysens anbefalinger indeholder Finanslov 2004 en udvidelse af Danmarks Statistiks budget. Budgetudvidelsen er målrettet en række initiativer, som Danmarks Statistik skal gennemføre i perioden 2004-2007. Blandt andet skal Danmarks Statistik etablere og drive en ny betalingsbalancestatistik og lette virksomhedernes indberetningsbyrde via digitalisering. , Arbejdsplan 2004,  kan bestilles gratis i trykt form gennem Danmarks Statistiks internetboghandel , www.dst.dk/boghandel, . , Mere information , Hvis du ønsker at vide mere om , Arbejdsplan 2004, , kan Rigsstatistiker Jan Plovsing kontaktes på tlf. 3917 3901. , Arbejdsplanen udkom den 9. januar 2004 og er på 104 sider. ,  ,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2004/2004-01-12-Arbejdsplan

    Bag tallene

    Investeringerne gav det største bidrag til væksten i 2016

    I 2016 stod investeringerne for 0,8 procentpoint af den økonomiske vækst på 2,0 pct., viser en ny opgørelse med input-output tabeller fra Danmarks Statistik. Særligt investeringer i forskning og udvikling bidrog positivt til den efterspørgsel, som lå bag BNP-væksten. , 14. december 2017 kl. 13:30 , Af , Magnus Nørtoft, Den økonomiske vækst var 2,0 pct. i 2016, hvilket er den højeste vækst siden 2006. En stor del af den økonomiske vækst er de seneste år blevet skabt af eksport, men i 2016 kom det største bidrag til væksten fra investeringerne. Når de enkelte bidrag renses for den import, de har givet anledning til, stod investeringerne for 0,8 procentpoint af den økonomiske vækst, mens eksporten stod for 0,7 procentpoint. Privatforbruget bidrog med 0,5 procentpoint, mens lagerændringer og det offentlig forbrug var stort set uændret i forhold til 2015. , Kilde: Du kan finde , tallene bag figuren her , Forskning og udvikling trækker væksten i investeringer, Med stigningen i 2016 er investeringernes bidrag til væksten det højeste siden 2006. Væksten i de samlede investeringer kom særligt fra investeringer i forskning og udvikling samt boliger i 2016. Forskning og udvikling stod således for 0,35 procentpoint af den økonomiske vækst, mens boliger bidrog med 0,22 procentpoint., Kilde: Du kan finde , tallene bag figuren her, Bidraget til den økonomiske vækst er udregnet på baggrund af såkaldte input-output tabeller. Du kan læse mere om opgørelsesmetoden i analysen , Hvad driver den økonomiske vækst?, Kontakt: Specialkonsulent, Peter Rørmose, 39 17 38 62, , prj@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-12-14-Investeringerne-gav-det-stoerste-bidrag-til-vaeksten-i-2016

    Bag tallene

    Antallet af meget gamle eksploderer

    De sidste 25 år er antallet af danskere over 100 år næsten firedoblet. Og i løbet af de næste 25 år vil antallet blive firedoblet én gang til, såfremt udviklingen forløber i overensstemmelse med Danmarks Statistiks seneste befolkningsfremskrivning., 27. februar 2005 kl. 0:00 ,  , Siden slutningen af 70'erne er antallet af meget gamle mennesker steget voldsomt. Hvor der for 25 år siden kun var 159 mennesker i Danmark på 100 år og derover, er der i dag ca. 625. Det er næsten en firedobling. , Kraftig stigning , De næste 25 år kan meget vel byde på en ny firedobling i antallet af meget gamle personer. Det vil ske, hvis udviklingen forløber i overensstemmelse med den seneste befolkningsfremskrivning fra Danmarks Statistik. I så fald vil der i år 2030 være 2.150 personer i Danmark på 100 år og derover. , I 2040 vil antallet være vokset til 3.814, og i 2050 vil der ifølge befolkningsfremskrivningen være over 8.000 mennesker i Danmark på 100 år og derover. Denne udvikling bygger selvsagt på de forudsætninger, der ligger til grund for den seneste befolkningsfremskrivning. , Her er de opstillede antagelser om udviklingen i dødeligheden afgørende, mens forudsætningerne om ind- og udvandring med stor sandsynlighed er mindre vigtig for antallet af meget gamle mennesker. Befolkningsfremskrivningens antagelser om udviklingen i fødselstallet har selvsagt ingen betydning for antallet af meget gamle mennesker de næste 45 år frem til 2050. , Mændenes andel vokser , For 25 år siden var tre ud af fire personer over 100 år kvinder (75 pct.) Denne kvindeandel er siden vokset, så det i dag er 85 pct. af de meget gamle mennesker, der er kvinder. Kun 15 pct. er mænd. , Hvis udviklingen fremover forløber i overensstemmelse med den seneste befolkningsfremskrivning, vil mændenes andel af de meget gamle mennesker imidlertid atter vokse. I 2030 vil det således igen være en ud af fire på over 100 år, der er mænd og i 2040 vil det være hver tredje af de meget gamle, som er mænd. Befolkningsfremskrivningen indebærer altså en voksende ligestilling i den forstand, at den voldsomme overvægt af kvinder blandt de meget gamle bliver mindre voldsom. , Flere oplysninger: Kontakt Frank Dahlgaard på 26 21 67 52.  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2005/2005-02-27-Flere-100-aarige

    Bag tallene

    Bygge og anlægsaktiviteten

    Følg med i den økonomiske aktivitet i bygge- og anlægsbranchen, Er du i byggebranchen, underleverandør til byggebranchen, eller på anden måde interesseret i hvordan aktiviteten udvikler sig i bygge- og anlægsbranchen, så kan nationalregnskabets forskellige ”lister” give dig værdifuld viden. , FÅ VIDEN OM BÅDE PRODUKTION OG INVESTERINGER I BRANCHEN, Listerne viser udviklingen på detaljeret niveau for både investeringer og for produktionen i bygge- og anlægsbranchen. For eksempel indeholder listerne en detaljeret opdeling af reparationsaktiviteten fordelt på løbende vedligeholdelse og hovedreparation af henholdsvis boliger og erhvervsbygninger. , Liste 1: , Kvartalsvis opgørelse af produktion fordelt på produkter for bygge- og anlægsbranchen (basispris), Liste 2: , Kvartalsvis opgørelse af produktion fordelt på produkter for reparation og vedligeholdelse for bygninger (basispris), Liste 3: , Kvartalsvis opgørelse af produktfordelte investeringer i bygninger og anlæg (køberpris), Liste 4: , Kvartalsvis opgørelse af investeringer fordelt på type, med underopdeling af bygninger, anlæg og transportmidler (køberpris), Liste 5: , Kvartalsvis opgørelse af produktfordelte investeringer i bygninger og anlæg , (basispris), Liste 6: , Kvartalsvis opgørelse af investeringer i fly (køberpris), Værdisætningen sker både i løbende priser, foregående års priser og i kædede værdier., Tabeleksempler - Bygge og anlægsaktiviteten, Pris, De 6 forskellige kvartalvise opgørelser kan købes enkeltvis. For hver kvartal koster den første liste , 1.196,- kr. ekskl. moms, (1.495,- kr. inkl. moms), de efterfølgende lister koster,  1.630,- kr. ekskl. moms, (2.037,50 kr. inkl. moms) pr. stk., Levering, Du får listerne leveret ved udgangen af hvert kvartal. Listerne leveres som excel-filer og sendes via e-mail. , NB!, Du er selv ansvarlig for at oplyse den eller de e-mailadresser, vi skal sende filerne til. Du er også ansvarlig for at orientere DST Consulting, hvis e-mailadresserne ændrer sig i abonnementets løbetid., Bestilling , Du bestiller ved at kontakte fagkontoret på adressen nedenfor., Kontakt, Bo Siemsen, tlf:21 57 97 24, Relaterede produkter, Ejendomssalg, Omkostningsindeks for anlægopgaver, Omkostningsindeks for byggeri

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/produkter/erhvervsliv-og-handel/bygge-og-anlaegsaktiviteten

    Strategi, arbejdsplaner og statistikprogrammer

    Strategier, Strategi 2025, Strategien udstikker målsætningerne for, hvordan Danmarks Statistik skal udvikle sig frem mod 2025, og den fastlægger hovedprioriteringerne for vores arbejde., Danmarks Statistik er den nationale leverandør af uafhængig statistik og data til samfundet. Visionen for vores indsats i de kommende år er at være den foretrukne kilde til troværdig viden om det danske samfund., Kommunikationsstrategi 2025, Kommunikationsstrategi 2025 beskriver Danmarks Statistiks strategiske mål for udviklingen af vores eksterne kommunikation frem mod 2025 og er et af midlerne til at realisere , Strategi 2025, ., I Strategi 2025 indgår visionen om, at Danmarks Statistik skal være den foretrukne kilde til troværdig viden om samfundet i en tid, hvor man som borger hver dag skal navigere i en uoverskuelig og potentielt misvisende strøm af tal og fakta, og hvor man ikke kan være sikker på, at statistik og analyser er troværdige og løsrevet fra specifikke interesser., It-strategi 2025, Danmarks Statistiks It-strategi 2025 understøtter forretningsstrategien, Strategi 2025, samt de årlige handlingsplaner.,  , Arbejds­plan, Arbejdsplan 2025, Arbejdsplanen er tæt knyttet til Danmarks , Statistiks Strategi 2025,  og giver et overblik over de væsentligste initiativer, vi gennemfører i 2024 for at understøtte strategien., Statistik­program, Statistikprogram 2025, Statistikprogrammet giver en kort beskrivelse af de statistikker, vi producerer. Hver beskrivelse oplyser om statistikkens formål og indhold samt eventuelle udviklingsaktiviteter i 2025., Resultatplan, Resultatplan 2025, Der indgås årligt en resultatplan mellem Digitaliseringsministeriet og Danmarks Statistik med udgangspunkt i Danmarks Statistiks faglige og politiske uafhængighed., Årsrapport, Årsrapport 2024, Årsrapporten redegør i kort form for årets mål, resultater og regnskab., Rapporten består af påtegning, beretning, regnskab samt bilag., Nøgletal for udgivelser, Nøgletal for statistikproduktion og gennemslag 2023, Nøgletal for statistikproduktion og gennemslag samler en række indikatorer, som belyser Danmarks Statistiks formidlede statistikproduktion,  

    https://www.dst.dk/da/OmDS/strategi-og-kvalitet/strategi

    Ingen markante IT-forskelle i Nordens virksomheder

    18. januar 2001 kl. 0:00 ,  , Der er ingen markante forskelle i virksomhedernes brug af IT i de nordiske lande, viser en ny benchmarking-undersøgelse, , Use of ICT in Nordic enterprises 1999/2000, , som statistik-institutionerne i Danmark, Finland, Norge og Sverige offentliggør i dag. I modsætning til andre internationale sammenligninger viser undersøgelsen blandt andet, at Sverige og Finlands forspring i forhold til Danmark er marginalt. Derimod har de norske virksomheder et efterslæb på IT-anvendelsen i forhold til resten af Norden. , Brugen af Internet er udbredt i de nordiske landes virksomheder - 85 pct. af de finske virksomheder, 78 pct. af de danske og svenske virksomheder og 66 pct. af de norske virksomheder har Internet-forbindelse. 57 pct. af de svenske virksomheder har en hjemmeside - det samme gælder 53 pct. af de danske, 49 pct. af de finske og 35 pct. af de norske virksomheder. , Danmark er i front, når det handler om virksomhedernes mulighed for at modtage ordrer på hjemmesiden. 19 pct. af de danske, 17 pct. af de finske, 14 pct. af de svenske og 12 pct. af de norske virksomheder har modtaget ordrer via hjemmeside. Andelen af virksomheder, der har et mærkbart salg via Internettet, er imidlertid mindre: Henholdsvis 8 og 7 pct. af de finske og svenske virksomheder har mindst 2 pct. af deres omsætning fra e-handel. Det samme gælder 5 pct. af de danske og norske virksomheder. , Den største barriere for e-handel er i alle landene, at varerne ikke egner sig til Internettet. I Danmark og Sverige er den næststørste barriere usikkerhed angående betaling, og i Finland og Norge er den næststørste barriere, at kundegrundlaget er for lille. , Undersøgelsen omfatter virksomheder i private byerhverv med mindst 10 ansatte. , Hele publikationen , Use of ICT in Nordic enterprises 1999/2000, kan læses på Danmarks Statistiks hjemmeside: , www.dst.dk/ict., Vil du vide mere?, Ring til Martin Lundø på 3917 3873 eller , mlu@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2001/18-01-2001_nordens_it

    Pressemeddelelse

    Ældre indvandrere forsvinder fra jobmarkedet

    30. november 2012 kl. 9:50 ,  , Jo ældre borgerne i Danmark bliver, desto større bliver forskellen i beskæftigelsesfrekvensen mellem personer med dansk oprindelse og ikke-vestlige indvandrere. Den største forskel findes hos de 50-59-årige, hvor mænd med dansk oprindelse har en beskæftigelsesfrekvens, der er 36 procentpoint højere end mandlige indvandrere fra ikke-vestlige lande. Hos kvinderne er forskellen hele 41 procentpoint., Det er nogle af konklusionerne i publikationen , Indvandrere i Danmark 2012, , som udkommer i dag. Her kan du blandt meget andet også læse:, Ikke-vestlige indvandrere udgør 7 pct. af hele den 16-64-årige befolkning. I aldersgruppen er deres andel af 16-64-årige på offentlig forsørgelse 10 pct., men deres overrepræsentation er særlig stor blandt kontanthjælpsmodtagere, hvor 22 pct. er ikke-vestlige indvandrere. , Blandt ikke-vestlige efterkommere er kvinderne en anelse foran mændene, når man ser på beskæftigelsesfrekvensen i 2011. For kvinderne var den 53,7 pct., mens den var 53,5 pct. for mændene. , Personer med dansk oprindelse ejer oftere bil end indvandrere. Således er 48 pct. med dansk oprindelse i aldersgruppen 18-69 år bilejere, mens tallet er 28 pct. for indvandrere med vestlig baggrund og 30 pct. for indvandrere med ikke-vestlig baggrund. , Indvandrere fra Tyrkiet topper listen over ikke-vestlige indvandrere i aldersgruppen, der ejer bil, med 43 pct., tæt fulgt af indvandrere fra Libanon og Sri Lanka, begge 42 pct. , Ældre ikke-vestlige indvandrere har i gennemsnit en lavere disponibel indkomst end både personer med dansk oprindelse og vestlige indvandrere, og mange af dem er i risiko for fattigdom. , For yderligere oplysninger kontakt venligst Thomas Michael Klintefelt, tlf. 39 17 33 14, , tmn@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2012/2012-11-30-aeldre-indvandrere-forsvinder-fra-jobmarkedet

    Pressemeddelelse

    Prisstigninger koster parfamilier med børn 24.000 kr.

    Udgiften til forbrug for familier med to voksne og børn er på tre år steget 24.000 kr. (6,1 pct.), hvis de købte de samme varer og tjenester i 2008 som i 2005., 12. januar 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Prisstigninger koster parfamilier med børn 24.000 kr., Udgiften til forbrug for familier med to voksne og børn er på tre år steget 24.000 kr. (6,1 pct.), hvis de købte de samme varer og tjenester i 2008 som i 2005. Mere end halvdelen af denne stigning er sket i 2008 (13.000 kr.)., Det viser en helt ny statistik fra Danmarks Statistik, der belyser, hvordan prisstigninger påvirker husstandenes forbrugsudgift. Statistikken tager ikke højde for husstandenes udvikling i indtægter i samme periode., Til gengæld viser opgørelsen bl.a., hvordan prisstigninger rammer forskellige husstandstyper forskelligt, fordi deres forbrug er sammensat forskelligt., Mest påvirket af prisstigningerne er de ældre, der bruger færre penge på elektronik end resten af befolkningen. De senere års prisfald på elektronisk udstyr har således ikke haft den samme gunstige effekt på de ældres samlede forbrugsudgift, som den har haft for den øvrige befolkning., Personer over 60 år har haft den største stigning i udgifterne til forbrug. For en enlig person over 60 år betød prisstigningerne en merudgift på 8,2 pct. (13.000 kr.) i 2008 i forhold til tre år tidligere, hvis vedkommende købte de tilsvarende varer og tjenester, mens merudgiften for par med minimum én person over 60 år var 7,7 pct. (20.300 kr.)., En gennemsnitlig husstands forbrugsudgifter var i 2008 steget 6,8 pct. (18.500 kr.) ved køb af samme varer og tjenester, som blev indkøbt i 2005., Læs meget mere om forbrugsundersøgelsens prisfremskrivning i , Nyt fra Danmarks Statistik - Forbrugsundersøgelsen prisfremskrevet 2008, ., For yderligere oplysninger kontakt specialkonsulent Henrik Sejerbo Sørensen, tlf. 39 17 36 62, , hss@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-01-12-Prisstigninger-koster-parfamilier-med-boern-24000kr

    Pressemeddelelse

    60 pct. har begået ny kriminalitet to år efter afsoning

    Næsten seks ud af ti af de personer, der blev løsladt efter endt afsoning i 2007, begik ny kriminalitet inden for to år. 57 pct. af disse fik en ubetinget dom og 34 pct. en bøde som den strengeste straf., 14. december 2011 kl. 0:00 ,  , 60 pct. har begået ny kriminalitet to år efter afsoning, Næsten seks ud af ti af de personer, der blev løsladt efter endt afsoning i 2007, begik ny kriminalitet inden for to år. 57 pct. af disse fik en ubetinget dom og 34 pct. en bøde som den strengeste straf. , Det er én af konklusionerne i publikationen , Kriminalitet 2010, , der offentliggøres i dag. , Her kan du også læse, at: , I 2010 blev der i alt anmeldt 471.088 overtrædelser af straffeloven, hvilket er et fald på 4 pct. i forhold til 2009. Faldet skyldes især færre anmeldelser af indbrud, hærværk og cykeltyverier. , Antallet af anmeldte sædelighedsforbrydelser steg 18,4 pct. i 2010, primært på grund af flere blufærdighedskrænkelser. , Der blev i alt truffet 200.528 strafferetlige afgørelser i 2010. Det er 7 pct. flere end i 2009. 92 pct. af afgørelserne var fældende, dvs. at den sigtede blev fundet skyldig. , Blandt sigtede for sædelighedsforbrydelser blev kun lidt over halvdelen fundet skyldige. Blandt sigtede for voldtægt var det helt nede på 25 pct. , Den gennemsnitlige straflængde for ubetingede frihedsstraffe var 8 måneder. For særlig alvorlig vold var den 45 måneder. , Du kan læse mere i , Nyt fra Danmarks Statistik, eller i publikationen , Kriminalitet 2010, . , For yderligere oplysninger kontakt Lisbeth Laursen på tlf. 39 17 31 03 eller på , lil@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2011/2011-12-14-60-pct-har-begaaet

    Pressemeddelelse

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation