Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 921 - 930 af 1735

      Hvem tjente hvor meget?

      Folkepensionisterne i Rudersdal Kommune var dem, der i 2009 fik de største løbende pensionsudbetalinger. Her var den gennemsnitlige udbetaling for en folkepensionist på 229.300 kr., 30. august 2011 kl. 0:00 ,  , Hvem tjente hvor meget?, Folkepensionisterne i Rudersdal Kommune var dem, der i 2009 fik de største løbende pensionsudbetalinger. Her var den gennemsnitlige udbetaling for en folkepensionist på 229.300 kr. Næsthøjest var udbetalingerne til pensionisterne i Gentofte Kommune, mens Ikast-Brande Kommune lå i den modsatte ende af skalaen med de laveste udbetalinger. Her fik en pensionist i gennemsnit udbetalt 138.300 kr. , Det fremgår af publikationen Indkomster 2009, som Danmarks Statistik offentliggør i dag. , I år har publikationen særligt fokus på pensioner, og det fremgår således, at over de seneste ti år er både pensionsindbetalingerne og pensionsudbetalingerne steget. Stigningen på indbetalingerne skyldes dog alene indbetalinger på arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger. , Af publikationen fremgår det desuden, at: , Den gennemsnitlige disponible indkomst pr. skattepligtig dansker steg fra 178.500 kr. i 2008 til 181.700 kr. i 2009. , Formueindkomsten faldt i samme periode fra 33.500 kr. til 31.100 kr. , 45.900 danskere havde en samlet indkomst før skat på mere end 1 million kr. , 8,4 pct. af de selvstændige tjente mere end 1 million kr. i 2009. , Erhvervsindkomsten topper, når vi er 40-44 år. Mænd i denne aldersgruppe tjente gennemsnitligt 373.300 kr. i 2009, mens kvinder tjente 277.500 kr. , Efterkommere af indvandrere fra vestlige lande over 35 år har højere indkomst end jævnaldrende personer med dansk oprindelse. , Den laveste indkomst findes blandt indvandrere og efterkommere fra ikke vestlige lande, hvor særligt de yngste halter efter. , Ud over publikationen præsenteres værktøjet eXplorer til analyse og præsentation af geografiske data. Det findes på , http://www.dst.dk/indkomster2009, . , eXplorer er desværre ikke længere tilgængeligt., Indkomster 2009 kan købes eller hentes gratis på , www.dst.dk/boghandel, ., For yderligere oplysninger kontakt Jarl Quitzau på tlf. 39 17 35 94 eller på , jaq@dst.dk, .

      https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2011/2011-08-30-Hvem-tjente-hvor-meget

      Pressemeddelelse

      Ny vicedirektør for Personstatistik

      Jonas Schytz Juul er ansat som ny vicedirektør for Personstatistik i Danmarks Statistik. , 11. januar 2024 kl. 14:00 ,  , Jonas Schytz Juul er uddannet cand.polit. og kommer fra en stilling som afdelingschef og cheføkonom i Fagbevægelsens Hovedorganisation. Inden da har Jonas Schytz Juul haft flere lederstillinger, bl.a. som kontorchef for analyse i Social- og Indenrigsministeriet, chefanalytiker og analysechef i Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd samt kontorchef for analyse i Arbejdstilsynet. Han tiltræder 1. marts 2024., Rigsstatistiker Birgitte Anker udtaler: ”Jonas er en erfaren leder og en stærk faglig kapacitet. Jeg glæder mig meget til samarbejdet. Jonas er mangeårig bruger af vores statistik og dataservice og har derfor en yderst værdifuld viden og relevante erfaringer, som kan styrke vores indsats for at videreudvikle Danmarks Statistik.”, Jonas Schytz Juul udtaler: ”Danmarks Statistik udfylder en vigtig rolle i det danske samfund som leverandør af statistik og data, og er en unik kilde til uafhængig og troværdig viden om samfundet, som jeg har brugt flittigt igennem hele mit arbejdsliv.  Jeg glæder mig rigtig meget til at bidrage til det vigtige arbejde, Danmarks Statistik udfører, og jeg ser frem til at være med til at understøtte den fortsatte drift og udvikling i Danmarks Statistik.”,  , CV, Ansættelser, 2021-nu Afdelingschef og cheføkonom, Fagbevægelsens Hovedorganisation, 2018-2021 Kontorchef for analyse, Social- og Indenrigsministeriet , 2015-2018 Analysechef, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 2013-2015 Kontorchef for analyse, Arbejdstilsynet, 2005-2013 Økonom og Chefanalytiker, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Andre poster, 2021-nu Bestyrelsesmedlem, ATP, 2021-nu Bestyrelsesmedlem, LD Fonde, 2021-nu Bestyrelsesmedlem, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 2018-2021 Censor, Økonomisk Institut, Københavns Universitet, Uddannelse, 2005 Cand.polit., Københavns Universitet, 2003 M.Sc. Economics, University of Essex

      https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2024/2024-01-11-jonas-schytz-juul

      Pressemeddelelse

      Internationale lønmodtagere udgør en tredjedel af lønmodtagerne i landbruget

      Internationale lønmodtagere, der har været i Danmark i højst 10 år, udgør 8,4 pct. af det samlede antal lønmodtagere. Men andelen varierer meget mellem brancher; landbruget har den højeste andel., 31. oktober 2024 kl. 8:00 ,  , Der er stor forskel på tværs af brancher, når det gælder andelen af internationale lønmodtagere. I 2023 var andelen af internationale lønmodtagere 34 pct. inden for landbrug, skovbrug og fiskeri. Inden for sundhed og socialvæsen var den 3 pct., og inden for offentlig administration, forsvar og politi 1 pct., Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik, ’, Flere internationale lønmodtagere på det danske arbejdsmarked, ’, . Analysen ser nærmere på de internationale lønmodtagere, herunder bl.a. deres statsborgerskab og hvilke brancher, de er beskæftiget i., ”Hvis man fordeler internationale lønmodtagere efter branche og statsborgerskabsland, finder man store forskelle. Fx var der flest internationale lønmodtagere med polsk statsborgerskab inden for branchegruppen arbejdsformidling/vikarbureauer og anlægsentreprenører, mens der var flest internationale lønmodtagere med indisk statsborgerskab inden for branchegruppen IT-konsulenter,” siger Aske Skov Andersen, fuldmægtig i Danmarks Statistik., De mest almindelige statsborgerskaber blandt internationale lønmodtagere er polske (14 pct.), rumænske (10 pct.), svenske (7 pct.) og ukrainske (6 pct.), De internationale lønmodtageres arbejdssteder er fordelt uens mellem landets kommuner. Særligt i kommunerne i den sydlige del af Jylland og i hovedstadskommunerne er der større andele af internationale lønmodtagere., Analysen viser i øvrigt at:, Der er forskel på den offentlige og private sektor: , Andelen af internationale lønmodtagere var 3 pct. i det offentlige og 11 pct. i det private.,  , Der er en overvægt af mænd blandt internationale lønmodtagere, hvor mænd udgør 62 pct. Blandt øvrige lønmodtagere er andelen af mænd 51 pct., FAKTA, Internationale lønmodtagere forstås i analysen som personer, der:, ikke har dansk statsborgerskab, er indvandrere, højst har opholdt sig sammenhængende i Danmark i 10 år, Personer, der arbejder i Danmark, men ikke har adresse i Danmark, forstås også som internationale lønmodtagere, medmindre de i Danmark er blevet registreret som personer af dansk oprindelse eller efterkommere på et tidligere tidspunkt.

      https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2024/2024-11-05-udenlandsk-arbejdskraft

      Pressemeddelelse

      17 pct. flere anmeldte overtrædelser af straffeloven i 2022

      En tiårig nedadgående kurve over antal anmeldte overtrædelser af straffeloven blev sidste år vendt med en stigning på næsten 17 pct. Det er især anmeldelser af tyverier, seksualforbrydelser og antallet af anmeldelser af voldsforbrydelser., 14. december 2023 kl. 8:00 ,  , I 2022 blev der anmeldt 338.192 overtrædelser af straffeloven mod 289.497 i 2021 – en stigning på næsten 17 pct. Hermed brydes den faldende tendens, der har været gældende siden 2012. Antallet af anmeldelser af seksualforbrydelser og voldsforbrydelser er steget hhv. 14 og 16 pct. fra 2021 til 2022. Det viser en , ny publikation fra Danmarks Statistik om kriminalitet i Danmark, ., ”Antallet af anmeldte seksual- og voldsforbrydelser fortsætter med at stige, og de udgjorde samlet set omkring 12 pct. af de anmeldte straffelovsovertrædelser sidste år. Antallet af anmeldelser for seksualforbrydelser steg særligt grundet flere anmeldelser for besiddelse af/bekendt med børnepornografi,” siger Iben Pedersen, afdelingsleder i Danmarks Statistik., I 2022 blev der anmeldt 31.374 voldsforbrydelser mod 27.063 i 2021. Stigningen skyldes blandt andet flere anmeldelser om simpel vold, som fx omfatter slag, spark og skub., Første stigning i ejendoms- og berigelsesforbrydelser siden 2012 – tyverier trækker op, 82 pct. af de 338.192 anmeldte straffelovsovertrædelser i 2022 er ejendoms- eller berigelsesforbrydelser. Antallet af ejendoms- eller berigelsesforbrydelser er steget med 15 pct. ift. 2021. Størstedelen var berigelsesforbrydelser - indbrud, tyveri, og brugstyverier af fx bil eller cykel. I 2022 steg anmeldte indbrud med 4 pct. i forhold til 2021, anmeldte brugstyverier steg med 19 pct. og anmeldte tyverier – herunder butikstyverier - med 21 pct., ”Antallet af anmeldelser om ejendoms- og berigelsesforbrydelser er generelt faldet siden 2012 – og især under perioderne med COVID-19-restriktioner, men sidste år så vi igen en stigning i antallet af bl.a. butikstyverier. Dog ligger det samlede antal anmeldelser om ejendoms- og berigelsesforbrydelser med ca. 138.000 stadig under 2012-niveau,” siger Iben Pedersen, afdelingsleder i Danmarks Statistik., I alt blev der truffet 232.432 strafferetlige afgørelser i 2022. Det er 2 pct. færre end i 2021. , Se mere i , publikationen Kriminalitet, .

      https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2023/2023-12-14-sytten-pct-flere-anmeldte-overtraedelser-af-straffeloven-i-2022

      Pressemeddelelse

      4.317.926 personer er stemmeberettigede til folketingsvalget den 24. marts

      Der skal printes 4.317.926 valgkort til folketingsvalget den 24. marts, og heraf vil 224.644 personer skulle stemme for første gang., 2. marts 2026 kl. 8:30 ,  , Statsminister Mette Frederiksen har udskrevet næste folketingsvalg til afholdelse den 24. marts 2026, og her vil både rutinerede vælgere og helt nye vælgere få muligheden for at sætte deres kryds på stemmesedlen., Der er 4.317.926 stemmeberettigede til folketingsvalget den 24. marts. Tallet er beregnet med udgangspunkt i det nyeste befolkningstal pr. 1. januar 2026. Det drejer sig om personer, som havde dansk statsborgerskab 1. januar 2026 og vil være mindst 18 år på valgdagen. , Der er 224.644 førstegangsvælgere til folketingsvalget den 24. marts, og de udgør 5,2 pct. af alle vælgere. Også her drejer det sig om et beregnet tal med udgangspunkt i det nyeste befolkningstal pr. 1. januar 2026., Hovedparten af de nye førstegangsvælgere er unge, som er fyldt 18 år siden seneste folketingvalg samt personer, som har fået dansk statsborgerskab i perioden. 215.689 personer var under 18 år ved det seneste folketingsvalg, mens 8.955 personer var myndige ved seneste folketingsvalg, men er først blevet danske statsborgere efter., Indvandrere og efterkommere udgør 5,9 pct. af vælgerne til folketingsvalget, mens deres andel af befolkningen er 17,1 pct., Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Danmarks Statistiks presseenhed på 3917 3070 eller , presse@dst.dk, . Du kan også kontakte Danmarks Statistiks valgenhed på , valg@dst.dk, .

      https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2026/2026-03-02-stemmeberettigede-til-folketingsvalget-24-marts

      Pressemeddelelse

      Gennemsnitsalderen for førstegangskøberne i 2022 var over 35 år

      Gennemsnitsalderen for førstegangskøbere af ejerboliger har ligget stabilt de seneste ti år, og var i 2022 på 35,4 år. De yngste førstegangskøbere findes i hovedstadskommunerne – de ældste i landkommunerne., 18. januar 2024 kl. 8:00 ,  , I 2022 var der 41.600 personer, som købte en bolig for første gang. Antallet af boligkøbere er faldet med en tredjedel fra 2021 til 2022, og det samme er antallet af førstegangskøbere. I 2022 var der 88.300 personer, som købte en ejerbolig, hvoraf 41.600 var førstegangskøbere. Det er det laveste antal førstegangskøbere siden 2014. Gennemsnitsalderen for førstegangskøbere i 2022 var 35,4 år, mens den var 47,9 år for de øvrige boligkøbere. , ”Vi kan se, at førstegangskøberne oftere er ældre i landkommunerne end i hovedstadskommunerne. Førstegangskøbere er yngst i Frederiksberg Kommune, hvor gennemsnitsalderen var 32,4 år i 2022. De højeste gennemsnitsaldre findes i kommunerne Læsø med 47,8 år og Fanø med 44,8 år,” siger Jakob Holmgaard, specialkonsulent hos Danmarks Statistik., Aldersfordelingen for førstegangskøbere har været stabil de sidste 10 år. Næsten 40 pct. af førstegangskøberne i 2022 var mellem 18 og 29 år, mens personer i aldersgruppen 30-39 år udgjorde 36 pct. Der var langt færre førstegangskøbere i alderen 40-49 år og 50+ år, som udgjorde hhv. 13 og 12 pct., Førstegangskøberne køber typisk bolig sammen, I de fleste bolighandler er der to købere. I 2022 blev 59 pct. af boligerne købt af to personer, og 41 pct. blev købt af én person. Under en halv procent blev købt af flere end to. For bolighandler med mindst én førstegangskøber er andelen med to købere højere (67 pct.), og i de fleste tilfælde var den ledsagende køber også førstegangskøber., Både førstegangskøbere og øvrige boligkøbere er i højere grad parfamilier end resten af befolkningen, og størstedelen har hjemmeboende børn., Du kan læse hele analysen om førstegangskøberne her: , www.dst.dk/analyser/52915

      https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2024/2024-01-18-foestegangskoebere-ejerbolig-2022

      Pressemeddelelse

      Flest unge har set hadtale på internettet

      Omkring halvdelen af befolkningen mellem 16 og 74 år har oplevet fjendtlige eller nedværdigende kommentarer online. De yngre aldersgrupper trækker gennemsnittet op. Kommentarerne handler i høj grad om politiske synspunkter og etnicitet. , 15. december 2023 kl. 8:00 ,  , Mange har nok oplevet, at det ikke er alt på sociale medier og resten af internettet, der er søde fødselsdagsønsker og eksotiske feriebilleder. To tredjedele af de 16-35-årige er efter eget udsagn stødt på hadtale på sociale medier eller andre steder på internettet inden for de seneste tre måneder. Hadtale defineres her som fjendtlige eller nedværdigende kommentarer målrettet bestemte grupper eller enkeltpersoner. Det viser Danmarks Statistiks , nye publikation om it-anvendelse i befolkningen, , hvor der for første gang er spurgt ind til hadtale., For hele befolkningen mellem 16 og 74 år gælder det, at omkring halvdelen har oplevet hadtale online. Blandt dem, der er 45 år og derover, er andelen lavere end gennemsnittet, ”Yngre personer er i højere grad på internettet, så det er muligvis noget af forklaringen på, hvorfor flere har set hadtale online. Derudover kan der være forskel på, hvornår man oplever noget som hadtale, så generationsforskelle kan også spille ind,” forklarer Anne Vibeke Jacobsen, chefkonsulent i Danmarks Statistik., Ud over fordelingen på aldersgrupper viser undersøgelsen også, at flest af dansk herkomst, lang uddannelse og kvinder angiver at have set hadtale på internettet., Politiske ytringer på nettet, De negative kommentarer, der bliver set på internettet, har for tre ud af fire handlet om politiske synspunkter. Næstflest har set kommentarer omhandlende etnicitet., Sammenlignet med for ti år siden bruger lidt flere også internettet og især sociale medier til at tage del i demokratiske handlinger såsom at ytre politiske holdninger. 18 pct. ytrede således holdninger om samfundet eller politik på nettet fx på Facebook, Twitter, Snapchat eller blogs mv. Den tilsvarende andel var 16 pct. i 2013., Læs mere om hadtale i , publikationen It-anvendelse i befolkningen 2023, . Her finder du blandt andet også information om befolkningens brug af internettet og sociale medier, oplevelser med online svindel, handlevaner på internettet og online dating.

      https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2023/2023-12-15-flest-unge-har-set-hadtale-paa-internettet

      Pressemeddelelse

      Danmark i top med internet

      Danskerne ligger i den internationale top for brug af internet. Det er nemlig kun Sverige, der kan slå Danmark i husstandenes adgang til internettet. For erhvervslivets adgang til internettet er det kun finnerne, der kan overgå danskerne., 25. juni 2002 kl. 0:00 ,  , Det viser Informationssamfundet Danmark 2001 - Fokus: Internetanvendelse, som Danmarks Statistik offentliggør i dag., Men inden for Danmarks grænser er der betydelige geografiske forskelle på brug af internet. Næsten to tredjedele af familierne i hovedstadsområdet er på internettet hjemmefra, mens kun omkring halvdelen af familierne i Viborg, Bornholms og Storstrøms amter er koblet på nettet., Anvendelsen af internet i de danske firmaer viser derimod ikke den store geografiske forskel. Højest ligger hovedstadsområdet med 93 pct. af virksomhederne på internettet, mens landsgennemsnittet er 87 pct., Nyudgivelsen er Danmarks Statistik anden temapublikation om informationssamfundet. Den opdaterer både tidligere tal og giver nye statistikker om borgernes, erhvervslivets og det offentliges brug af internet., Fx viser statistikken om det offentliges internetanvendelse, at den elektroniske borgerbetjening er under udvikling. Således tilbyder ni ud af ti kommunale hjemmesider downloading af blanketter., Informationssamfundet Danmark 2001 - Fokus: Internetanvendelse koster 243 kr., Vil du vide mere?, Ring til Peter Bøegh Nielsen på   39 17 31 11 eller send en E-post til , pbn@dst.dk, . 

      https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2002/25-06-2002-Danmark_i_top

      Pressemeddelelse

      50 års voksende forbrug

      6. december 2001 kl. 0:00 ,  , Efterkrigstidens økonomiske vækst har smittet af på danskernes private forbrug, som dels er vokset, og dels er sammensat på en anden måde i dag. Fx er bil blevet næsten hver mands eje, og også danskernes forbrug af kulturtilbud er vokset eksplosivt. Det viser , 50-års oversigten, , som Danmarks Statistik offentliggør i dag. , 50-års oversigten, belyser hovedtræk af den samfundsøkonomiske udvikling i Danmark og udlandet fra 1945 og frem til i dag. Mange af statistikkerne i bogen er for første gang udviklet i det lange perspektiv., Velstandsstigningen betød bl.a., at langt flere fik bil. I 1946 var der kun 90.000 personbiler i Danmark - i 2000 var der 1,8 mio., hvilket svarer til, at hver tredje dansker i dag har bil. Den kraftige stigning i antallet af personbiler betød, at også antallet af trafikdræbte voksede hastigt - antallet af dræbte blev firedoblet fra 1946 til 1971, hvor det toppede med mere end 1.200 dræbte. Men selvom der fortsat kom mange flere biler efter 1971, så lykkedes det at vende udviklingen. Nu bliver ca. 500 årligt dræbt i trafikken. Faldet skyldes bl.a., at der blev indført generelle hastighedsbegrænsninger i 1973/74, og i 1976 blev brug af sikkerhedssele i biler obligatorisk., Danskernes forbrug af kulturelle tilbud er også vokset kraftigt. Især fjernsynsforbruget og folke- og skolebibliotekernes bogudlån er steget. Samtidig er danskernes forbrug af alkoholiske drikkevarer vokset stærkt - mest markant er udviklingen i forbruget af vin, der de senere år har fortrængt øl og spiritus. Også tobaksforbruget er steget. Selvom andelen af daglige rygere er blevet halveret siden 1970, var forbruget af cigaretter højere i 2000 end i 1970, hvilket skyldes, at antallet af storrygere har været stigende og først i de senere år er gået lidt tilbage. , Derudover er danskernes forbrug sammensat på en ny måde i dag. Mere end en femtedel af danskernes private forbrug går i dag til boligen, hvor det i 1948 var under 5 pct. Til gengæld går en tilsvarende mindre andel af husholdningspengene til fødevarer. , Vil du vide mere?, Ring til Timmi Graversen på 39 17 38 65 eller send en E-post til , trg@dst.dk, .

      https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2001/06-12-2001-forbrug

      Pressemeddelelse

      Hver anden gentager alvorlig kriminalitet

      30. november 2001 kl. 0:00 ,  , Næsten halvdelen af de 18.000 personer, der fik en frihedsstraf i løbet af 2000, havde også fået en frihedsstraf i den forudgående femårsperiode. 71 pct. af personerne med tidligere kriminalitet og frihedsstraf for ejendomsforbrydelser i 2000 (fx indbrud, tyveri og bedrageri), havde også tidligere fået en frihedsstraf for det samme. Det viser , Kriminalitet 2000, , som Danmarks Statistik offentliggør i dag. , Tilsvarende havde to tredjedele af personerne med tidligere kriminalitet og en frihedsstraf for at overtræde færdselsloven i 2000, også tidligere fået en frihedsstraf for dette, 45 pct. af dem, der fik en frihedsstraf for volds-forbrydelser, havde tidligere fået en frihedsstraf for en eller flere voldsforbrydelser, og 29 pct. af dem, der fik en frihedsstraf for sædelighedsforbrydelser, var også gengangere på dette felt. , I alt blev der afgjort 165.500 straffesager i 2000, hvilket er en stigning på 12 pct. i forhold til 1999. Stigningen skyldes primært flere afgørelser inden for færdselslovens område. Til gengæld faldt afgørelserne vedrørende overtrædelse af straffeloven med 2 pct. Det tal dækker over en stigning i voldsafgørelserne med 6 pct. og et fald i afgørelserne om ejendomsforbrydelser (særligt tyverier) på 4 pct. , Kriminalitet 2000, rummer detaljerede oplysninger om alle dele af kriminalstatistikken i Danmark - fra anmeldelser til strafferetlige afgørelser. Samtidig bliver hovedtrækkene i kriminalitetsudviklingen fra 1990 til 2000 beskrevet. Bogen er på 155 sider og koster 232 kr. Den kan bestilles her på Danmarks Statistiks hjemmeside (, www.dst.dk/boghandel, ). , Vil du vide mere?, Presse, 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

      https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2001/30-11-2001-kriminalitet

      Pressemeddelelse
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation