Søgeresultat

Hvor er det typisk dansk...

Vi pendler længere hver dag, men køber færre biler. Vi spiser mindre fedt og ryger også mindre, og så er vi vilde med elektronik. Læs om dette og meget andet i Statistisk Årbog 2010., 8. juni 2010 kl. 0:00 ,  , Hvor er det typisk dansk..., Vi pendler længere hver dag, men køber færre biler. Vi spiser mindre fedt og ryger også mindre, og så er vi vilde med elektronik., Dette og meget andet interessant viden om Danmark og danskerne på godt og ondt kan du læse mere om i , Statistisk Årbog 2010, , der udkommer i dag i en udgave, hvor ikke kun tal, men også udseendet, er blevet fornyet., Læs bl.a. også, at:, Gennemsnitsalderen for førstegangsfødende er i dag 29 år mod 23 år i 1960 , Vi døber vores børn Emma og Lucas, mens fornavne som Jens, Peter, Kirsten og Anne er på retur , Færre hedder Jensen, Nielsen eller Hansen til efternavn. Flere hedder Østergaard, Vestergaard, Nørgaard eller Søndergaard , Flere danskere går i biografen. Mens der i 2007 blev solgt 12,1 mio. billetter, blev der solgt 14,1 mio. i 2009 , Filmatiseringerne af Stieg Larssons romaner Mænd der hader kvinder og Pigen der legede med ilden blev årets to mest sete film i 2009, efterfulgt af Harry Potter og halvblodsprinsen , Mænds ledighed er højere end kvinders. Historisk set har flere kvinder end mænd ellers været arbejdsløse , Hver familie har i gennemsnit 290.000 kr. til rådighed om året efter skat. Det varierer dog meget rundt omkring i landet fra Hørsholm i Nordsjælland med 500.000 kr. til København med kun 225.000 kr. , Der er 134 mobilabonnenter pr. 100 indbyggere, dvs. hver dansker i gennemsnit råder over mere end et abonnement , Vi rejser oftest til Spanien, når vi tager på ferie i udlandet. , Læs selv videre i , Statistisk Årbog 2010, , som kan downloades gratis på årbogens hjemmeside, , www.dst.dk/aarbog, . Årbogen kan også fås i en flot indbundet version for 370 kr., Læs også artiklen om den typiske dansker i , Netmagasinet Bag Tallene, ., For yderligere oplysninger kontakt Margrethe Pihl Bisgaard, tlf. 39 17 31 62, , mpb@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-06-08-Typisk-dansk

Pressemeddelelse

Medicinalindustrien fører inden for forskning

17. december 2012 kl. 9:50 ,  , Medicinalindustrien står for hele 19 pct. af erhvervslivets samlede udgifter til forsknings- og innovationsaktiviteter. Denne branche er den ene af fire brancher, som samlet set står for 57 pct. af dansk erhvervslivs forsknings- og innovationsaktiviteter. , De øvrige brancher er fremstilling af maskiner (13 pct.), videnskabelig forskning og udvikling (13 pct.) og computerprogrammering, konsulentbistand vedrørende it mv. (12 pct.). Til gengæld står de fire brancher kun for 11 pct. af den samlede omsætning i erhvervslivet., Det fremgår af publikationen , Innovation og forskning 2012, , der udkommer i dag. Her kan du også læse:, • Større virksomheder er mest innovative. Blandt virksomheder med mindst 250 fuldtidsansatte er 77 pct. innovative, mens andelen er 41 pct. blandt virksomheder med under 10 ansatte., • De offentlige omkostninger til forskning og udvikling er først og fremmest steget inden for teknisk videnskab og sundhedsviden-skab med henholdsvis 74 pct. og 42 pct. fra 2007 til 2010. Samlet er forskningsudgifterne i samme periode steget med 34 pct., • Inden for de seneste fem år har 27 pct. af virksomhederne med IP-rettigheder (patenter, design, varemærker og brugsmodeller) oplevet, at deres produkter er blevet piratkopieret., • I 2002 var 42 pct. af de nyindskrevne ph.d.-studerende kvinder. I 2010 var det 47 pct., For yderligere oplysninger kontakt Helle Månsson på tlf. 39 17 31 13 eller på , hej@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2012/2012-12-17-medicinalindustrien-foerer-inden-for-forskning

Pressemeddelelse

1 mio. af dagens biler vil stadig køre i 2030

I begyndelsen af 2018 kørte der 2,53 mio. personbiler på de danske veje, hvoraf 99,5 pct. kørte på fossile brændsler. 1 mio. eller 39 pct. af dagens biler vil, baseret på det aktuelle afgangsforløb, køre på de danske veje i 2030. , 4. oktober 2018 kl. 14:50 , Af , Presse, Debatten om elbiler og en fossilfri bilpark gør det aktuelt at belyse, hvordan udfasningen af den eksisterende bilpark kan udvikle sig frem mod 2030 som et pejlepunkt for ophør af salg af fossildrevne biler. , Ved fremskrivningen af udfasningen af den eksisterende bilpark er det antaget, at det nuværende afgangsforløb fortsætter uændret. Der er ikke taget hensyn til, om eventuelle reguleringer – fx ny afgiftsstruktur, skrotpræmier eller anden regulering – vil påvirke forbrugernes adfærd og virke fremmende på udfasningen. Der er heller ikke taget hensyn til, om teknologiske ændringer – fx billigere batterier, skalafordele i elbilproduktionen – vil påvirke forbrugernes adfærd via ændrede prisrelationer mellem fossile biler og elbiler., Under disse forudsætninger leder det aktuelle afgangsforløb frem til, at den nuværende bilpark i 2030 vil være reduceret til 989.000 biler, mens der i 2044 stadig vil være 113.000 tilbage. ,  , Anm: Fremskrivningen antager, at det nuværende afgangsforløb for biler fortsætter uændret., Data til artiklen er leveret af Søren Dalbro. For mere info kontakt: Tlf. 39 17 34 16 , sda@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-10-04-1-mio-af-dagens-biler-koerer-stadig-i-2030

Bag tallene

Indvandrere lever længere end danskere

Både indvandrere med vestlig og ikke-vestlig baggrund har en lavere dødelighed end personer med dansk oprindelse. Især for indvandrere med ikke-vestlig baggrund er der en markant forskel. Hvis personer med dansk oprindelse havde samme dødelighed som ikke-vestlige indvandrere, ville det betyde 8.250 færre dødsfald årligt. Det fremgår af publikationen Indvandrere i Danmark 2010, som Danmarks Statistik offentliggør i dag., 29. november 2010 kl. 0:00 ,  , Indvandrere lever længere end danskere, Både indvandrere med vestlig og ikke-vestlig baggrund har en lavere dødelighed end personer med dansk oprindelse. Især for indvandrere med ikke-vestlig baggrund er der en markant forskel. Hvis personer med dansk oprindelse havde samme dødelighed som ikke-vestlige indvandrere, ville det betyde 8.250 færre dødsfald årligt. Det svarer til 18 pct. af alle dødsfald blandt 25-89-årige. ,  , Det fremgår af publikationen Indvandrere i Danmark 2010, som Danmarks Statistik offentliggør i dag. Her kan du også læse, at:, Mens uddannelsesniveauet stiger for kvindelige efterkommere med ikke-vestlig baggrund, er det stagneret for mændene. 42 pct. af de 30-årige mænd havde i 2009 en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det er samme andel som i 2004. , Hele 35 pct. af de 25-årige mandlige ikke-vestlige efterkommere bor fortsat sammen med mindst én forælder. Den tilsvarende andel for mænd med dansk oprindelse er 11 pct. , Ikke-vestlige indvandrere fik i 2007 foretaget 21,9 aborter pr. 1.000 kvinder. Det er næsten dobbelt så mange som for kvinder med dansk oprindelse. , Mandlige ikke-vestlige efterkommeres kriminalitetsniveau er fortsat mere end dobbelt så højt som for mænd med dansk oprindelse. ,  , Du kan læse mere i den vedhæftede , Nyt fra Danmarks Statistik, og i publikationen , Indvandrere i Danmark 2010, .,  , For yderligere oplysninger kontakt venligst Anita Lange på tlf. 39 17 30 01 eller Thomas Michael Nielsen på tlf. 39 17 33 14 eller på mail , tmn@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-11-29-indvandrere

Pressemeddelelse

Bornholmske børn får flest navne

15. januar 2013 kl. 9:50 ,  , De bornholmske børn får flest navne, mens børnene i Københavns omegn er dem, der får færrest navne. Af de 1-9-årige børn i Københavns omegn er det 23 pct., der kun har ét fornavn og ét efternavn, mens det samme kun gælder for 13 pct. på Bornholm. 23 pct. af børnene på Bornholm har mindst fire navne inklusiv efternavn. , Det fremgår af dagens , Nyt fra Danmarks Statistik, , hvor befolkningens navne 1. januar 2013 er opgjort. , Opgørelsen viser også, at Peter har slået Jens af pinden som det mest almindelige navn til mænd i den samlede befolkning. Jens har ligget på førstepladsen fra 2002-2012. Anne er fortsat det mest almindelige navn til kvinder. , En opdeling på regioner afslører dog, at det mest almindelige navn til mænd er Michael i Region Sjælland, Hans i Syddanmark, Jens i Midtjylland og Nordjylland. Kun i Region Hovedstaden er det Peter. , For kvinder er de mest almindelige navne opdelt på regioner Kirsten i Region Sjælland og Nordjylland og Anne i Region Hovedstaden, Syddanmark og Midtjylland. , Den regionalt opdelte liste fordelt på alder findes på vores , hjemmeside, . , Bemærk, at top-50-listen over mest populære navne til nyfødte i 1. halvår af 2012 ligeledes offentliggøres på , hjemmesiden, 17. januar kl. 9.00. , For yderligere oplysninger kontakt venligst Dorthe Larsen tlf. 39 17 33 07, , dla@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2013/2013-01-15-navne-hele-befolkningen

Pressemeddelelse

Danskerne er vilde med e-handel

Flere end to ud af tre danskere mellem 16 og 74 år handlede i 2010 på nettet., 29. april 2011 kl. 0:00 ,  , Danskerne er vilde med e-handel ,   , Flere end to ud af tre danskere mellem 16 og 74 år handlede i 2010 på nettet. Dermed er danskerne nogle af de ivrigste internet-shoppere i Europa. Kun nordmændene handler mere over nettet end danskerne. Her var det 71 pct., der købte varer eller tjenester over nettet i 2010. ,   , Det fremgår af publikationen , Befolkningens brug af internet 2010, , der udkommer i dag. Her kan du blandt meget andet også læse, at: , Hver femte internetbruger i alderen 65-89 år er medlem af mindst en social netværkstjeneste. Hver anden køber varer på nettet. Det er første gang internetvanerne er blevet undersøgt for den aldersgruppe , 24 pct. af alle, der har en mobiltelefon, bruger den til at gå på internettet. For mændenes vedkommende er det 31 pct., mens det for kvinderne er 17 pct. Altså er det i høj grad mændene, der benytter sig af muligheden  , Danskerne ligger højt i EU-statistikken, når det kommer til pengespil på nettet. 18 pct. af de 16-74-årige har deltaget i pengespil på nettet. Finland ligger højest med 23 pct. Gennemsnittet for EU er 4 pct. , Du kan læse mere i den vedhæftede , Nyt fra Danmarks Statistik, eller i , Befolkningens brug af internet 2010, . ,   , For yderligere oplysninger kontakt venligst Agnes Tassy tlf. 39 17 33 67, , ata@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2011/2011-04-29-Danskerne-er-vilde

Pressemeddelelse

Flere erhvervsaktive efterkommere

28. marts 2000 kl. 0:00 ,  , 85,3 pct. af de 30-49-årige efterkommere er tilknyttet det danske arbejdsmarked, viser en ny undersøgelse, som Danmarks Statistik offentliggør i dag. Det er i høj grad blandt de kvindelige efterkommere, at der er kommet flere erhvervsaktive til. 84,2 pct. af de kvindelige efterkommere i aldersgruppen er i dag erhvervsaktive - siden 1981 er det en stigning på 10 procentpoint. Til sammenligning er 86,2 pct. af de mandlige efterkommere erhvervsaktive - det er et fald på 2 procentpoint siden 1981. Begrebet efterkommere dækker over personer, der er født i Danmark af forældre, hvoraf ingen er dansk statsborger født i Danmark. , Der er til gengæld et stort fald i antallet af erhvervsaktive i gruppen indvandrere. Her er erhvervsfrekvensen faldet fra 80,3 i 1981 til 63,7 i 1999. Udviklingen skyldes, at en stigende andel af indvandrergruppen i dag er flygtninge - og ofte går der et antal år, inden flygtninge er fuldt integreret på arbejdsmarkedet. Undersøgelsen viser da også, at antallet af erhvervsaktive er større jo længere tid indvandreren har været i Danmark. , Gruppen af indvandrere dækker over personer, der er født i udlandet af forældre, der begge er udenlandske statsborgere eller født i udlandet. , Undersøgelsen viser desuden, at indvandrere og efterkommere især er beskæftiget indenfor hotel- og restaurationsvirksomhed og forretningsservice. Og der er flere privatansatte lønmodtagere blandt indvandrere og efterkommere sammenlignet med resten af befolkningen. 73,1 pct. af efterkommerne og 66,6 pct. af indvandrerne er privatansatte - i resten af befolkningen er 62,2 pct. ansat i den private sektor. , Henvendelse: , Vil du vide mere? , Kontakt Pernille Stender ,  39 17 33 04 eller , psd@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2000/28-03-2000-Aktive_efterkommere

Pressemeddelelse

Økonomisk-politisk kalender

Danmarks Statistik opdaterer ikke længere den økonomisk-politiske kalender, men de gamle oversigter til og med 2020 kan fortsat findes her på siden., Den økonomisk-politiske kalender for perioden primo 1997 og frem indeholder en summarisk oversigt over vigtige økonomisk-politiske indgreb og begivenheder, der kan have betydning for tidsserierne i konjunkturstatistikkerne., Økonomisk politisk kalender 2020, Økonomisk-politisk kalender 2019, Økonomisk Politisk kalender 2018, Økonomisk-politisk kalender 2017, Økonomisk-politisk kalender 1997-2016, Økonomisk-politisk kalender 2016, Økonomisk-politisk kalender 2015, Økonomisk-politisk kalender 2014, Økonomisk-politisk kalender 2013, Økonomisk-politisk kalender 2012, Økonomisk-politisk kalender 2011, Økonomisk-politisk kalender 2010, Økonomisk-politisk kalender 2009, Økonomisk-politisk kalender 2008, Økonomisk-politisk kalender 2007, Økonomisk-politisk kalender 2006, Økonomisk-politisk kalender 2005, Økonomisk-politisk kalender 2004, Økonomisk-politisk kalender 2003, Økonomisk-politisk kalender 2002, Økonomisk-politisk kalender 2001, Økonomisk-politisk kalender 2000, Økonomisk-politisk kalender 1999, Økonomisk-politisk kalender 1998, Økonomisk-politisk kalender 1997

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/overblik-dansk-oekonomi/Konjunkturindikatorer/Okonomisk_politisk

Dansker i FN's Statistiske Kommission

23. marts 2001 kl. 0:00 ,  , FN's Økonomiske og Sociale Råd har valgt chefen for Danmarks Statistik, rigsstatistiker Jan Plovsing, til medlem af FN's Statistiske Kommission. Kun syv vestlige lande er medlem af kommissionen, der i alt har 24 medlemslande. Danmarks medlemskab gælder frem til 2006 - sidst Danmark indgik i kommissionen var i 1972. , Kommissionen er et overordnet organ for den omfattende internationale udvikling, harmonisering og koordination af statistikker - medlemskabet ligger i naturlig forlængelse af Danmarks Statistiks aktive rolle i det internationale statistiksamarbejde: , "Det er også Danmarks Statistiks målsætning, at flere statistikker skal gøres internationalt sammenlignelige. Harmonisering af statistikker er en betydelig kvalitetsforbedring. Dels betyder det, at hvert enkelt land ikke skal opfinde den dybe tallerken forfra, og dels bliver det muligt at sammenligne udviklingen i Danmark med udviklingen i andre lande," siger Jan Plovsing. Det internationale samarbejde betyder fx, at landene udarbejder fælles retningslinjer for bl.a. nationalregnskab, prisstatistik og måling af social ulighed. , Udveksling af viden og erfaringer er også en af de store gevinster ved medlemskabet af FN's Statistiske Kommission, og samtidig anfører Jan Plovsing, at det giver Danmark mulighed for et tættere samarbejde med USA, Canada, New Zealand og Australien, der alle anses for at være nogle af de bedste statistikinstitutioner i verden.Danmark kan fx få gavn af Canadas udvikling af miljøstatistik eller Australiens udvikling af prisstatistik. , Jan Plovsing er 56 år og har været rigsstatistiker siden 1995, hvor han kom fra en stilling som direktør for Socialforskningsinstituttet. Jan Plovsing er tillige formand for forretningsudvalget for EU-landenes komité af chefstatistikere. , Vil du vide mere?, Presse, 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2001/18-03-2001_plovsing

Pressemeddelelse

Danmark langt fremme med højhastighed

Næsten halvdelen af alle danske virksomheder har højhastighedsforbindelse til internettet - kun Finland og Island har flere virksomheder med hurtig internetadgang. I Letland og Litauen har kun hver fjerde virksomhed højhastighedsforbindelse., 4. juli 2003 kl. 0:00 ,  , Danmark langt fremme med højhastighed, Næsten halvdelen af alle danske virksomheder har højhastighedsforbindelse til internettet - kun Finland og Island har flere virksomheder med hurtig internetadgang. I Letland og Litauen har kun hver fjerde virksomhed højhastighedsforbindelse., Det fremgår af en ny rapport om informationssamfundet i Østersølandene, , Indicators for the Information Society in the Baltic Region, , som Danmarks Statistik netop har offentliggjort. Rapporten giver indikatorer for udviklingen i bl.a. produktion og handel med it, virksomheders og borgeres brug af it, samt forskning og beskæftigelsesmønstre i it-brancherne. , Blandt de øvrige it-nyheder for regionen viser rapporten fx, at Danmark sammen med Island og Sverige hører til de lande, hvor flest bruger internettet til kontakt med offentlige myndigheder. , Rapporten viser også, at Estland har regionens største vækst i eksport af it-produkter. Til gengæld deler Danmark og Litauen førstepladsen med den højeste andel af kvindelige ansatte i it-industrien, og Letland og Litauen har regionens yngste arbejdsstyrke inden for it-service. Desuden er uddannelsesniveauet blandt ansatte i it-brancherne lavere i Danmark end i både Finland, Norge, Sverige og Litauen., Indicators for the Information Society in the Baltic Region, er et af resultaterne af et tværregionalt samarbejdsprojekt NeDAP (, Northern eDimension Action Plan, ), som skal udvikle og styrke Østersøregionens position i it-sektoren. Rapporten er på 85 sider og koster 137 kr. Den kan bestilles i netboghandlen på , www.dst.dk/boghandel, ., Vil du vide mere?, Ring til Helle Månsson på   3917 3113 eller send en e-post til , hej@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2003/04-07-2003-hoejhastighed

Pressemeddelelse