Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 791 - 800 af 1820

    Eksporten til BRIK fordoblet på seks år

    3. december 2012 kl. 9:50 ,  , I 2011 eksporterede Danmark varer for 35 mia. kr. og tjenester for 30,4 mia. kr. til de fire BRIK-lande, Brasilien, Rusland, Indien og Kina. I 2005 eksporterede Danmark varer for 18,4 mia. kr. og tjenester for 15,7 mia. kr. til de fire lande. Målt i løbende priser er eksporten så­ledes næsten fordoblet i perioden., Det er bare et par af nøgletallene fra publikationen , Danmarks udenrigsøkonomi 2011, , som udkommer i dag. Den indeholder i år et særtema om Danmarks eksport i forhold til de nye vækstmarkeder. Her kan du blandt meget andet læse:, Den danske eksport til vækstmarkederne stiger hurtigere end den øvrige danske eksport., Kina er dansk vareeksports største BRIK-marked efterfulgt af Rusland, Brasilien og Indien. Brasilien er dog det hurtigst voksende., Kina er også det største BRIK-marked for tjenesteeksporten efterfulgt af Rusland. Herefter følger Indien og Brasilien., Nabolandene klarer sig generelt lidt bedre end Danmark, når det drejer sig om at afsætte varer på de nye vækstmarkeder. Til gengæld er Danmark bedre end nabolandene til at afsætte tjenester., Størstedelen af den danske eksport ender ikke langt væk fra Danmark. Tre fjerdedele af vareeksporten og 60 pct. af tjenesteeksporten gik i 2011 til europæiske lande. , Den danske vareeksport er tilbage på niveauet før den økonomiske krise, mens importen stadig ligger lidt under. I 2011 havde Danmark et overskud på 84 mia. kr. på varehandlen., Søtransport er fortsat Danmarks klart vigtigste tjenestehandelsaktivitet. Mere end halvdelen af landets tjenesteeksport kom fra denne aktivitet, som i 2011 udgjorde 180 mia. kr., Danmark havde i 2011 et betalingsbalanceoverskud på 101 mia. kr., Danmarks udenrigsøkonomi 2011, er på 92 sider og kan downloades gratis på, www.dst.dk/pubomtale/16606, . , Læs også mere i udenrigshandlen , i , Nyt fra Danmarks Statistik 2012 nr. 621, ., For yderligere oplysninger kontakt venligst kontorchef Søren Schiønning Andersen tlf. 39 17 30 21, , ssa@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2012/2012-12-03-dansk-eksport-bliver-i-Europa

    Pressemeddelelse

    Et portræt af befolkningen på 65+

    22. oktober 2012 kl. 0:00 ,  , Hvordan står det til med de ældres boligforhold, indkomster, sundhed, uddannelsesniveau og en række andre aspekter? Det kan du læse om i den nye , publikation 65+, som Danmarks Statistik udgiver i dag, .  Publikationen giver et indblik i de ældres liv, arbejdsliv og sociale situation. Få en smagsprøve på 65+ nedenfor: , De seneste 20 år har personer i alderen 65+ udgjort omkring 16 pct. af befolkningen. I 2020 vil denne andel stige til 20 pct. Danmarks Stati-stiks befolkningsfremskrivning forventer, at den vil stige til 25 pct. i begyndelsen af 2040’erne., De seneste ti år har der været en stigning i beskæftigelsesfrekvensen for dem over 65 år fra 7,2 pct. i 2001 til 10,4 pct. i 2011. Endnu mere markant har stigning været for de 60-64-årige, hvor frekvensen steg fra 28 pct. til 46 pct. i samme periode. , Blandt dem over 65 år, som fortsat er på arbejdsmarkedet, er der en overrepræsentation af selvstændigt erhvervsdrivende mænd – især landmænd – og af mænd med en lang videregående uddannelse ansat i staten., To tredjedele af de 65-89-årige har adgang til computer og internet i hjemmet. De over 65-åriges it-færdigheder med hensyn til brug af søgemaskiner og at sende e-mails med vedhæftede filer er på niveau med resten af befolkningen. Derimod er der langt færre af de ældre, der skriver i chatrum og er på facebook., Udlandsrejsen går helst til Spanien, Tyskland og Italien. Efterårsmånederne er det tidspunkt på året, hvor de ældre helst rejser sydpå., Andelen af personer, der er registreret som bilejere eller brugere af bil, er meget høj blandt mænd i aldersgruppen 65-74-årige. Faktisk er det 70-årige mænd, som med 71 pct. har den højeste andel bilejere., For yderligere oplysninger kontakt afdelingsdirektør Niels Ploug på tlf. 39 17 39 51 eller , npl@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2012/2012-10-22-et-portraet-af-befolkningen-65plus

    Pressemeddelelse

    Varekoder og mængdeenheder

    Gældende varekoder for hvert år, EU's Kombinerede nomenklatur 2024 (Industriens salg af varer), EU's Kombinerede nomenklatur 2023 (Industriens salg af varer), EU's Kombinerede nomenklatur 2022 (Industriens salg af varer), EU's Kombinerede nomenklatur 2021 (Industriens salg af varer), EU's Kombinerede nomenklatur 2020 (Industriens salg af varer), EU's Kombinerede-nomenklatur 2019 (Industriens salg af varer), EU's Kombinerede nomenklatur 2018 (Industriens salg af varer), EU's Kombinerede nomenklatur 2017 (Industriens salg af varer), EU's Kombinerede nomenklatur 2016 (Industriens salg af varer), EU's Kombinerede nomenklatur 2015 (Industriens salg af varer), EU's Kombinerede nomenklatur 2014 (Industriens salg af varer), EU's Kombinerede nomenklatur 2013 (Industriens salg af varer), EU's Kombinerede nomenklatur 2012 (Industriens salg af varer), EU's Kombinerede nomenklatur 2011 (Industriens salg af varer), EU's Kombinerede nomenklatur 2010 (Industriens salg af varer) , EU's Kombinerede nomenklatur 2009 (Industriens salg af varer) , EU's Kombinerede nomenklatur 2008 (Industriens salg af varer) , EU's Kombinerede nomenklatur 2007 (Industriens salg af varer) , EU's Kombinerede nomenklatur 2006 (Industriens salg af varer) , EU's Kombinerede Nomenklatur - kapiteloversigt, Oversigt over mængdeenheder anvendt i Statistikbanken (VARER og VARER1), Mængdeenheder anvendt i Statistikbanken 1995-2024(Volume units used in StatBank)

    https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/industriens-salg-af-varer/industriens-salg-af-varer

    Danmarks Statistik overtager opgørelse af valg

    Resultater fra valget til Europa-Parlamentet og folkeafstemning om ændring af tronfølgeloven vil kunne ses på Danmarks Statistiks valgside., 22. maj 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Danmarks Statistik overtager opgørelse af valg, Når der 7. juni er valg til Europa-Parlamentet og folkeafstemning om ændring af tronfølgeloven, er det Danmarks Statistik, som står for indsamling og offentliggørelse af valgresultater. Offentliggørelsen vil ske på Danmarks Statistiks valgside , www.dst.dk/valg, ., Resultater for alle 92 opstillingskredse vil blive lagt på valgsiden i løbet af valgaftenen for begge valg. Vedrørende Europa-Parlamentsvalget er der dog det særlige forhold, at resultater først må offentliggøres, når det sidste valgsted i EU lukker. Det sker kl. 22., Personlige stemmer til Europa-Parlamentsvalget vil først blive talt op på fintællingsdagen 8. juni, og det er derfor kun de valgte kandidaters fordeling på partier og ikke navnene på de valgte, som er kendt på selve valgaftenen., Valgdeltagelsen har stor indflydelse, I folkeafstemningen om ændring af tronfølgeloven deltager Grønland og Færøerne også, og valgaftensresultater derfra forventes først klar tidligt på morgenen 8. juni. Ud over at der skal være flere ja- end nej-stemmer til Folkeafstemningen, er det også et krav, at mindst 40 pct. af de stemmeberettigede stemmer ja. Valgdeltagelsen kan derfor have stor indflydelse på udfaldet af folkeafstemningen., På , www.dst.dk/valg, findes der allerede nu kandidatstatistik for Europa-Parlamentsvalget og fortegnelse over alle kandidater. Inden valget vil der desuden blive offentliggjort vælgertal for begge valg på valgsiden., For yderligere oplysninger om Danmarks Statistiks opgørelse af valg kan du kontakte Thomas Michael Nielsen på tlf. 39 17 33 14 eller Helle Stender på tlf. 39 17 30 95., På selve valgaftenen søndag 7. juni kan Danmarks Statistik kontaktes på tlf. 39 17 33 00.

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-05-22-Danmarks-Statistik-overtager-opgoerelse-af-valg

    Pressemeddelelse

    Danskerne i tal

    Hæftet Danmark i tal 2010 beskriver helt grundlæggende informationer om befolkningen - hvor mange vi er, hvor længe vi lever, hvordan det står til med landets finanser og meget mere., 9. februar 2010 kl. 0:00 ,  , Danskerne i tal, Danske kvinder er i det seneste årti begyndt at føde flere børn, end de gjorde i 1980'erne. Til gengæld er de mere end fire år ældre, når de føder første gang. Kvinder er også flittige til at uddanne sig og overgår mændene på både de mellemlange og lange videregående uddannelser., Det er nogle af de mange interessante konklusioner om Danmark og danskerne i det populære hæfte , Danmark i tal, fra , Danmarks Statistik, . Hæftet udkommer i dag i en helt ny 2010-udgave., Her kan du bl.a. også læse, at:, vi får mere og mere plads at boltre os på i boligen - hele 111 m2 har vi i gennemsnit til rådighed. Til gengæld er der langt færre yngre boligejere end for et par årtier siden , vi bruger i dag kun en syvendedel af vores indkomst på mad, mens vi i 1970'erne brugte en fjerdedel. Til gengæld bruger vi nu mere end en fjerdedel på vores bolig. , Derudover kan du også finde helt grundlæggende informationer om befolkningen - hvor mange vi er, hvor længe vi lever, hvordan det står til med landets finanser og meget mere., På 32 sider giver hæftet nemlig et sjældent set overblik over det danske samfund. Statistikkerne er udvalgt blandt de milliarder af tal, som , Danmarks Statistik, har på lager., Hæftet kan nemt bruges som undervisningsmateriale til elever i gymnasiet og i folkeskolens ældste klasser. Men , Danmark i tal, er også for helt almindelige mennesker, der bare gerne vil have lidt fakta om vores samfund., Danmark i tal, er gratis og kan bestilles på , www.dst.dk/boghandel, . Det kan også downloades på , www.dst.dk/dkital, ., I , Netmagasinet Bag Tallene, kan du læse om, hvad en skoleklasse har fået ud af at arbejde med en af de tidligere årgange af , Danmark i tal, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-02-09-Danskerne-i-tal

    Pressemeddelelse

    Svage grupper tabes i den digitale udvikling

    Den digitale kommunikation mellem borgerne og det offentlige er i fremgang. Men ikke alle grupper i samfundet får fordele af udviklingen – måske snarere tværtimod., 16. august 2012 kl. 15:00 , Af , Helle Harbo Holm, Indberetningen til SKAT, bestilling af nyt sundhedskort, indmeldelsen af barnet i daginstitution. En stor del af kommunikationen med det offentlige foregår i dag digitalt, og det er helt efter planen. Den offentlige digitaliseringsstrategi for 2011-2015 har nemlig som mål, at 80 pct. af borgernes kommunikation med det offentlige skal foregå digitalt i 2015. På nogle områder vil der som følge heraf endda blive indført obligatorisk digital selvbetjening. , Og danskerne er godt på vej. 65 pct. af de 16 – 89-årige har sendt oplysninger til det offentlige digitalt, og 81 pct. har et NemID, som er en forudsætning for den digitale kommunikation. , Umuligt for nogle at møde digitale krav , Men nogle grupper i samfundet ligger betydeligt lavere end gennemsnittet. Det gælder blandt andre de ældre. , Kun 41 pct. af de 65 – 74-årige og 16 pct. af de ældre over 75 år har indsendt oplysninger til det offentlige digitalt. , Tallene viser, at også uddannelsesniveau har en betydning. Kun hver anden uden videre uddannelse har sendt oplysninger digitalt, mens det gælder ni ud af ti med en lang videregående uddannelse. , De personer, som står uden for, kommer ikke til at få fordelene af den digitale udvikling. Tværtimod risikerer de at blive hægtet af dele af samfundet og få ekstra udgifter. Det mener professor på institut for it-ledelse på CBS, Niels Bjørn-Andersen, som desuden peger på, at også mange indvandrere og funktionelle analfabeter bliver hægtet af i den digitale udvikling. , ”Konsekvenserne for de grupper er, at de måske ikke får søgt om tilskud, som de skal have, de får ikke søgt om, at barnet kommer ind på en daginstitution osv. Man risikerer ikke at kunne finde de oplysninger, der skal til, og det offentlige bliver ved med at punke én for noget, man ikke kan levere,” siger han., Læs mere i , Statistisk Tiårsoversigt 2012

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2012/2012-08-16-svage-grupper-tabes-digitalt

    Bag tallene

    17 nye byer på landkortet

    Hele 17 nye bysamfund kan nu officielt kalde sig for byer, mens 13 bysamfund har mistet deres status som byer., 15. april 2010 kl. 0:00 ,  , 17 nye byer på landkortet, Hele 17 nye bysamfund kan nu officielt kalde sig for byer. De har det seneste år alle øget indbyggertallet til 200 eller derover og opfylder dermed kravet for at blive registreret som by., Seks af de 17 byer ligger i Vest- og Sydsjælland (Høve, Klint, Kisserup Strand, Ugerløse, Kongsmark Strand og Radsted), mens både Fyn og Nordjylland hver har fået tre nye byer. To nye byer har set dagens lys i Nordsjælland, og Sydjylland, Østjylland og Vestjylland tegner sig for hver én ny by., Fire af de nye byer (Ølsted Strandhuse i Nordsjælland, Høve i Vest- og Sydsjællland, Oksby i Sydjylland og Vidstrup i Nordjylland) nåede kun at have et enkelt år uden status som by, før de altså igen fik mindst 200 indbyggere., Til gengæld nåede bysamfundene Ny Hagested i Vest- og Sydsjælland, Nørskovlund i Østjylland og Kølby i Nordjylland kun at være by i et år, inden indbyggertallet igen dalede til under 200., Farvel til 13 byer, I alt har 13 bysamfund mistet deres status som byer. Blandt disse er fx Brundby på Samsø med nu 193 indbyggere og Sandager på Fyn, hvor kun én indbygger skiller bysamfundet fra at have status som by., Generelt bor flere mennesker i byerne. Således har hver tredje dansker i dag adresse i en by med mindst 50.000 indbyggere. Hver femte dansker bor i Hovedstadsområdet., Læs mere om befolkningens bopæl og byernes størrelse i Danmarks Statistiks seneste byopgørelse i , Nyt fra Danmarks Statistik,  og i , Statistiske Efterretninger, . De udkommer begge i dag., For yderligere oplysninger kontakt Henning Christiansen, tlf. 39 17 33 05, , hch@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-04-15-Byopgoerelsen

    Pressemeddelelse

    Nyt barometer for servicerhverv

    27. april 2000 kl. 0:00 ,  , Danmarks Statistik tager nu pulsen på serviceerhvervenes forventninger. Det sker med lanceringen af et konjunkturbarometer for serviceerhverv, der fremover vil blive offentliggjort hver måned med aktuelle tal for virksomhedernes vurdering af konjunkturforholdene inden for serviceerhverv. , Der findes i forvejen konjunkturbarometre for industrien samt bygge- og anlægsvirksomhed, og da Danmark er et land, hvor servicesektoren er i vækst, sætter Danmarks Statistik nu også fokus på forventningerne i den sektor, fortæller rigsstatistiker Jan Plovsing: , "De vigtigste tendenser i samfundsudviklingen er den øgede globale økonomiske integration, serviceerhvervenes voksende betydning og udviklingen af informationsteknologien. Serviceerhvervene har i dag en afgørende betydning for vores velstand. Det er derfor vigtigt, at vi kan følge udviklingen i serviceerhvervene meget tæt." , Det første konjunkturbarometer offentliggøres i morgen. Konjunkturbarometret omfatter spørgsmål om det aktuelle forretningsklima samt de faktiske forhold og forventninger til den kommende periode med hensyn til omsætning og beskæftigelse. Undersøgelsen bygger på spørgeskemaer, der besvares af cirka 900 private virksomheder inden for en række udvalgte brancher i servicesektoren - fx restauranter, vognmænd og IT-brancherne. Virksomhederne repræsenterer cirka 70 pct. af de fuldtidsansatte inden for brancherne. , Konjunkturbarometer for serviceerhverv vil fremover blive offentliggjort i Nyt fra Danmarks Statistik den sidste hverdag i måneden samtidig med konjunkturbarometer for industri og konjunkturbarometer for bygge og anlægsvirksomhed. , Henvendelse , Vil du vide mere? , Presse, 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2000/27-04-2000-nyt_barometer

    Pressemeddelelse

    Ikke-vestlige indvandrere afbryder ofte en bacheloruddannelse

    22. november 2013 kl. 9:00 ,  , Blandt de ikke-vestlige indvandrere, der begyndte på en bacheloruddannelse i perioden 2005-2008, afbrød 43 pct. af mændene og 35 pct. af kvinderne uddannelsen. Frafaldsprocenterne er næsten på samme niveau blandt de ikke-vestlige efterkommere., Til sammenligning var frafaldsprocenten for mænd med dansk oprindelse 34 pct. og 29 pct. for kvinderne. Det viser tal fra Danmarks Statistiks netop offentliggjorte publikation , Indvandrere i Danmark 2013, ., I , Indvandrere i Danmark 2013, kan du også læse, at:, Frafaldet for kvindelige efterkommere, der i perioden 2005-2008 startede på en mellemlang eller lang videregående uddannelse, er på samme niveau som kvinder med dansk oprindelse. , Ishøj Kommune har med 34,5 pct. den højeste andel indvandrere og efterkommere. Læsø Kommune har den laveste andel med blot 3,9 pct. På landsplan er andelen 10,7 pct. , Beskæftigelsesfrekvensen for 16-64-årige er lavest blandt indvandrere fra Somalia, Libanon og Irak med niveauer på 28, 33 og 35 pct. , 21 pct. af kontanthjælpsmodtagerne er ikke-vestlige indvandrere. , Blandt ikke-vestlige indvandrere modtager 38 pct. af de 16-64-årige offentlige forsørgelse. Den tilsvarende andel er 23 pct. blandt personer med dansk oprindelse., For yderligere information om udgivelsen er du velkommen til at kontakte Thomas Klintefelt, tlf. 39 17 33 14, , tmn@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2013/2013-11-21-Vestlige-indvandrere-afbryder-ofte-en-bacheloruddannelse

    Pressemeddelelse

    Eksempelsamlingen

    Eksempelsamlingen er en vejledning i brugen af ADAM. Der er medtaget et bredt udsnit af eksempler som dækker mange af de områder modellen kan belyse. Eksemplerne er udvalgt således at alle typer af relationer i ADAM bliver behandlet. Eksempelsamlingen er derfor et godt sted at søge inspiration, når nye eksperimenter skal sammensættes. , Eksemplerne er til brug for scenarie- eller multiplikatoranalyser. Det forudsættes derfor at der findes et grundforløb, som dækker den ønskede periode. Eksperimenterne anviser en metode til at lave et alternativ forløb. Det kan fx være en komponent i forsyningsbalancen, som hæves midlertidigt eller permanent. , S, imulation af modellen giver et forløb for den valgte komponent og samtidig medregnes effekter på alle andre endogene variabler. Der opstår herved et helt nyt, alternativt scenarie. Forskellen mellem alternativ scenarie og det oprindelige grundforløb kaldes en multiplikator. Multiplikatorerne viser de samlede effekter af den valgte ændring., Eksemplerne er typisk relativt simple, men der gives også eksempler på hvordan disse kan sammensættes til mere komplekse eksperimenter. , Der udfærdiges en eksempelsamling i forbindelse med , nye modelversioner, . , Eksempel­samlingen, Modelversionen marts 2024, Modelversionen april 2023, Modelversionen oktober 2020, Modelversion juni 2019, Modelversion oktober 2018, Modelversion juli 2017x, Modelversion oktober 2016, Modelversion oktober 2015, Modelversion oktober 2014, Modelversion juni 2014,  , Modelversion juli 2013, Modelversion oktober 2012, Modelversion december 2009

    https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/Multiplikatorer/Eksempelsamlingen

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation