Ca. 60.000 unge er hverken i job eller under uddannelse. Disse ikke-aktive unge har allerede i folkeskolen flere faglige udfordringer end deres jævnaldrende kammerater. De ikke-aktive unge er imidlertid en sammensat gruppe, hvor der er store forskelle på bl.a. uddannelsesstatus, brugen af psykofarmaka og kontakt til sundhedsvæsenet., 9. juli 2024 kl. 8:00 , , I 2022 var 61.800 unge i alderen 16-24 år hverken i beskæftigelse eller under uddannelse. Det svarer til, at 9,4 pct. af unge i denne aldersgruppe var ikke-aktive., De ikke-aktive unge beskrives ofte som en gruppe med en lang række udfordringer, hvor manglende beskæftigelse og uddannelse blot er nogle af de udfordringer, som de unge har. , Blandt de ikke-aktive unge ses fx en højere andel, der ikke har bestået eller aflagt folkeskolens afgangsprøve i dansk og matematik pga. fritagelse, udeblivelse eller sygdom. Blandt de ikke-aktive unge var der i 2022 henholdsvis 13 og 15 pct., der ikke havde bestået eller aflagt folkeskolens afgangsprøve i dansk og matematik, mens dette gjaldt for 3 og 4 pct. af de aktive unge. , Derudover var der en undergruppe på henholdsvis 15 pct. af de ikke-aktive og 3 pct. af de aktive unge, som ikke havde aflagt prøve, og hvor årsagen ikke var registreret. Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik., Bredt sammensat gruppe, De ikke-aktive unge har fravær af job og uddannelsesaktivitet som fællesnævner, men derudover er gruppen meget sammensat. Gruppen spænder lige fra unge, som tager et enkelt sabbatår eller to uden lønnet arbejde, til unge, som ikke kommer i gang med en ungdomsuddannelse eller finder fodfæste på arbejdsmarkedet., Analysen viser, at der bl.a. er stor forskel på de ikke-aktive unges forbrug af sundhedstilbud på det psykiatriske område afhængig af, om de har fuldført en ungdomsuddannelse. Mere end hver tredje (35 pct.) af de ikke-aktive unge, som ikke har fuldført en ungdomsuddannelse, indløste i 2022 en recept på psykofarmaka, herunder lægemidler til behandling af bl.a. depression, ADHD, angst, uro og søvnbesvær. Det samme gjaldt kun 14 pct. af de ikke-aktive unge, som havde fuldført en ungdomsuddannelse, og 9 pct. af de aktive unge., LINK til analysen , ”Unge uden job og uddannelse har dårligere mentalt helbred”.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2024/2024-07-09-daarligere-mentalt-helbred-blandt-neet-unge

Pressemeddelelse

SERVICEMEDDELELSE – Nye regler for e-mailadresser fra den 2. december 2025

Nye regler for e-mailadresser i Danmarks Datavindue fra december 2025 – Spørgsmål og svar, 26. november 2025 kl. 15:00 , Af , Maya Hussain-Engberg, In English below., Den 2. december 2025 indfører Forskningsservice (FSE) nye regler for alle brugeres e-mailadresser (maildomæner). Fremover kan brugere kun bevare adgang til deres projekter i Danmarks Datavindue, hvis deres mailadresse findes på listen over godkendte domæner., Med de nye regler for maildomæner, vil det det i praksis betyde, at alle brugere som har en mailadresse under et gratisdomæne vil få lukket for deres projektadgange fra januar måned. Autorisationsansvarlige eller stedfortrædere skal sørge for at definere institutionens maildomæner i Danmarks Datavindue fra 2. december 2025. Hvis der ikke er defineret domænenavne, vil det ikke være muligt at oprette nye brugere på institutionen fra denne dato. , Overgangsperiode, Fra januar 2026: , Brugere med gratis mailtjenester (f.eks. Outlook, Gmail, Hotmail og Proton) får nedlagt deres projektadgange., Fra april 2026, lukkes adgangen for brugere, hvis mailadresse ikke er tilknyttet et godkendt domæne., FSE anbefaler derfor allerede nu, at du opdaterer din mailadresse i Danmarks Datavindue, hvis maildomænet ikke opfylder kravene. , Spørgsmål og svar, Hvilke domænenavne kan anvendes?, En institution skal kun angive domæner den selv kontrollerer., Jeg kender ikke domænenavnet på den institution jeg er tilknyttet. Hvor finder jeg listen?, Du kan kontakte institutionens administrator og høre hvilke domænenavne institutionen vil oprette., Jeg er PhD-studerende og har en mailadresse fra et udenlandsk universitet. Kan jeg bruge den mailadresse?, Nej. Kun maildomæner, der kontrolleres af en autoriseret institution i Danmarks Statistik, kan anvendes., Risikerer jeg at miste adgang, hvis min institution ikke registrerer sit domæne?, Frem til april 2026 bliver du ikke berørt, med mindre din mailadresse er fra en gratis mailtjeneste. Hvis din adresse ikke er på listen over godkendte domæner i april, mister du adgang., Min mailadresse er på et underdomæne, kan det være et problem?, Nej, hvis hoveddomænet er registreret, er alle underdomæner automatisk også godkendt., Hvad sker der med igangværende projekter, hvis jeg ændrer mailadresse?, Dine projektadgange vil ikke blive berørt, hvis du skifter til en godkendt mailadresse. Du behøver ikke foretage dig yderligere for at bevare projektadgangen., Jeg er ekstern konsulent uden mailadresse fra en autoriseret institution. Hvad skal jeg gøre?, Den autoriserede institution du arbejder for, kan tildele dig en mailadresse på deres godkendte domæne., Jeg er tilknyttet to autoriserede institutioner. Hvilken mailadresse skal jeg vælge?, Så længe din mailadresse ligger under et godkendt domæne, kan du bruge den – også ved tilknytning til andre institutioner., Hvor finder og ændrer jeg min mailadresse?, Log ind på Danmarks Datavindue og vælg Profil. Her kan du se og opdatere din mailadresse., Hvornår og hvor kan vi registrere domænenavne?, D. 2. december bliver det muligt at registrere domænenavne i Danmarks Datavindue., Mit domæne er allerede registreret på en anden institutions liste. Skal jeg så foretage mig noget?, Jeres institutions liste er uafhængig af hvad andre institutioner har angivet på deres lister. Derfor skal I stadig angive jeres domæne for at kunne tilknytte nye brugere., Jeg vil gerne tilknytte en eksisterende bruger, der også er tilknyttet en anden institution. Brugerens mailadresse har ikke vores institutions domæne. Er det muligt?, Ja. Så længe brugeren har en mailadresse med et domænenavn der optræder på en autoriseret institutions liste, kan en eksisterende bruger tilknyttes., Hvor mange domæner må vi registrere?, Der er ikke lagt en begrænsning på antallet af domæner, men man må udelukkende oprette domæner man selv kontrollerer., Hvordan finder vi ud af hvilke mailadresser vores brugere har?, Autorisationsansvarlige og stedfortrædere kan gå ind under ’Mit overblik’, vælge institutionen og gå ned til ’Tilknyttede brugere’. Ved tryk på downloadikonet, downloades excel-ark med information om alle institutionens brugere., Kan jeg selv ændre min mailadresse?, Ja, under forudsætning af, at domænet er godkendt., SERVICE ANNOUNCEMENT - New Rules for Email Addresses in Denmark's Data Portal from December 2025 , On December 2, 2025, Research Services (FSE) will introduce new rules for all users’ email addresses (mail domains). From now on, users can only maintain access to their projects in Denmark's Data Portal if the domain of their email address is on the list of approved domains., In practice, this means that all users with an email address under a free domain will lose access to their projects starting in January. Authorization managers or alternates must ensure that their institution’s mail domains are defined in Denmark's Data Portal from December 2, 2025. If no domain names are defined, it will not be possible to create new users for the institution from this date., Transition Period, From January 2026:, Users with free email services (e.g., Outlook, Gmail, Hotmail, and Proton) will have their project access revoked., From April 2026:, We will close access for users whose email address is not linked to an approved domain., FSE therefore recommends that you update your email address in Denmark's Data Portal now if your mail domain does not meet the requirements., Questions and Answers, Which domain names can be used?, An institution should only specify domains it controls., I don’t know the domain name of the institution I’m affiliated with. Where can I find the list?, You can contact your institution’s administrator to find out which domain names the institution will register., I am a PhD student and have an email address from a foreign university. Can I use that email address?, No. Only mail domains controlled by an institution authorized by Statistics Denmark can be used, Will I lose access if my institution does not register its domain?, Until April 2026, you will not be affected unless your email address is from a free email service. If your address is not on the approved domain list by April, you will lose access., My email address is on a subdomain. Could that be a problem?, No, if the main domain is registered, all subdomains are automatically approved., What happens to ongoing projects if I change my email address?, Your project access will not be affected if you switch to an approved email address. You do not need to take any further action to maintain access., I am an external consultant without an email address from an authorized institution. What should I do?, The authorized institution you work for can assign you an email address under their approved domain, I am affiliated with two authorized institutions. Which email address should I choose?, As long as your email address belongs to an approved domain, you can use it—even when added to other institutions., Where can I find and change my email address?, Log in to Denmark's Data Portal and select Profile. Here you can view and update your email address., When and where can we register domain names?, On December 2, it will be possible to register domain names in Denmark's Data Portal., My domain is already registered on another institution’s list. Do I need to do anything?, Your institution’s list is independent of what other institutions have registered. Therefore, you must still register your domain to add new users., I want to link an existing user who is also affiliated with another institution. The user’s email address does not have our institution’s domain. Is that possible?, Yes. As long as the user has an email address with a domain name that appears on an authorized institution’s list, the user can be added., How many domains can we register?, There is no limit on the number of domains, but you may only register domains you control., How can we find out which email addresses our users have?, Authorization managers and alternates can go to ‘My Overview,’ select the institution, and scroll down to ‘Project Access.’ By clicking the download icon, you can download an Excel file with information about all the institution’s users., Can I change my email address myself?, Yes, provided the domain is approved.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/nyt-og-meddelelser/2025/servicemeddelelse_mail_domaener

Danmarks Statistiks efterlevelse af GDPR

Danmarks Statistiks efterlevelse af GDPR, Danmarks Statistik garanterer, at vi beskytter de oplysninger, vi har om borgere og virksomheder. Det betyder bl.a., at oplysningerne er sikret, og at de kun bliver brugt til statistiske formål hos Danmarks Statistik. Danmarks Statistik har stort fokus på at efterleve de databeskyttelsesretlige regler i databeskyttelsesforordningen (GDPR) og databeskyttelsesloven. De databeskyttelsesretlige regler gælder, når vi behandler oplysninger om fysiske personer. Begrebet ”fysisk person” omfatter også enkeltmandsvirksomheder. Det skyldes, at det i praksis ikke er muligt at skelne mellem oplysninger om ejeren som individ og oplysninger om virksomheden., Personoplysninger i statistikker, Siden 1850 har Danmarks Statistik været central for at forstå det danske samfund. For at producere den bedst mulige statistik har vi adgang til oplysninger fra administrative registre i den offentlig forvaltning. Derudover har vi lovhjemmel til at indsamle oplysninger fra offentlige myndigheder, erhvervslivet og privatpersoner. , Vi organiserer dataene i databaser for de statistikområder, hvor oplysningerne skal bruges. Det betyder, at alle oplysninger om en person eller en virksomhed ikke er samlet ét sted. Det statistiske grundlag bygger på data om personer og virksomheder. Statistik er aggregerede oplysninger om grupper af personer eller virksomheder, hvor man ikke kan identificere forhold om individuelle enheder. Inden vi udgiver en statistik, sikrer vi, at ingen oplysninger om identificerbare fysiske eller juridiske personer kan afsløres ved hjælp af statistikken. , I datafortrolighedspolitikken beskrives det nærmere, hvordan Danmarks Statistik sikrer fortrolighed om statistiske data, ligesom den generelle sikkerhed hos Danmarks Statistik beskrives i informationssikkerhedspolitikken. Politikkerne kan tilgås her., I en række situationer er Danmarks Statistik databehandler for dataansvarlige. For at den dataansvarlige kan leve op til sin forpligtigelse om tilsyn med Danmarks Statistik, får Danmarks Statistik årligt udarbejdet fire eksterne ISAE 3000-revisionserklæringer. Erklæringerne er dækkende for hhv. Danmarks Statistiks generelle statistikproduktion, samt for de tre kontorer, som beskæftiger sig med data til kunder. Disse tre kontorer er Danmarks Datavindue (data til forskning i et sikkert miljø), Consulting (skræddersyede statistikker) og Survey (dataindsamling). Disse erklæringer er en forsikring til den dataansvarlige om, at Danmarks Statistik behandler de personoplysninger, som den dataansvarlige er ansvarlig for, korrekt. Den dataansvarlige kan rekvirere revisionserklæringerne ved at rette henvendelse til , databeskyttelse@dst.dk, ., Nedenfor besvarer vi en række spørgsmål, du som registreret i vores statistikker kan være nysgerrig på at kende svaret på., 1. Hvem er dataansvarlig og hvordan kommer jeg i kontakt?, Danmarks Statistik er dataansvarlig for den behandling, der foretages ved indsamling, udarbejdelse, udvikling og formidling af statistikker. Det betyder, at vi har ansvar og forpligtelser i henhold til databeskyttelsesreglerne vedrørende de personoplysninger, vi har indsamlet om dig., Danmarks Statistik har følgende kontaktoplysninger:, Danmarks Statistik , Sankt Kjelds Plads 11 , 2100 København Ø, dst@dst.dk, CVR – 17150413, Tlf. 39 17 39 17 , Hvis du i din henvendelse til os har behov for, at der indgår følsomme eller fortrolige personoplysninger, opfordrer vi dig til, at du sender din henvendelse til os via Digital Post. Det kan du gøre ved at logge ind på Digital Post og vælge Danmarks Statistik under ’Statslige myndigheder’ som modtager. Du kan også vælge at sende os et brev., 2. Hvordan kontakter jeg databeskyttelsesrådgiveren?, Der er udpeget en databeskyttelsesrådgiver i Danmarks Statistik, som bl.a. rådgiver om, at vores behandling af oplysninger om dig er korrekt og i overensstemmelse med de databeskyttelsesretlige regler. , Du kan kontakte databeskyttelsesrådgiveren på , databeskyttelse@dst.dk, eller telefonisk på 39 17 39 95. , Hvis du i din henvendelse til databeskyttelsesrådgiveren har behov for, at der indgår følsomme eller fortrolige personoplysninger, opfordrer vi dig til, at du sender din henvendelse via Digital Post. Det kan du gøre ved at logge ind på Digital Post og vælge Danmarks Statistik under ’Statslige myndigheder’ som modtager. Du kan også vælge at sende et brev., 3. Hvorfor behandler Danmarks Statistik oplysninger om mig?, Danmarks Statistik behandler oplysninger om dig med det formål at udarbejde og formidle statistik om det danske samfund – enten som led i officiel statistik eller på begæring og som led i en opgave af samfundsmæssig betydning. , Vi stiller endvidere pseudonymiserede oplysninger til rådighed for udførelse af statistiske eller videnskabelige undersøgelser af væsentlig samfundsmæssig betydning. Når vi videregiver oplysninger må det kun ske til statistiske eller videnskabelige formål. Oplysningerne må ikke bruges til andre formål, fx administrative, retlige eller skattemæssige formål, eller til afgørelser rettet mod dig., Der er dog to situationer, hvor Danmarks Statistik ved national lov er blevet pålagt at videregive oplysninger til administrative formål. Det gør sig gældende ved Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags opgørelse af erhvervsuddannede årsværk ved beregning af praktikpladsafhængigt AUB-bidrag, og Udbetaling Danmarks opgørelse af anciennitet til brug for beregning af ret til tidlig pension, den såkaldte ’Arne-pension’., 4. Hvilke regler ligger til grund for behandlingen af oplysninger om mig?, Danmarks Statistik behandler personoplysninger i overensstemmelse med bestemmelserne i lov om Danmarks Statistik, databeskyttelsesforordningen (GDPR) og databeskyttelsesloven. , Danmarks Statistiks retsgrundlag for behandling af personoplysninger til statistiske formål er databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, og databeskyttelseslovens §§ 10 og 11, stk. 1., I tilfælde, hvor Danmarks Statistik videregiver oplysninger til brug for andres udarbejdelse af statistiske eller videnskabelige undersøgelser af væsentlig samfundsmæssig betydning, finder bekendtgørelse 1509 af 18/12/2019 om videregivelse af personoplysninger omfattet af databeskyttelseslovens § 10, stk. 1 og 2 endvidere anvendelse., Danmarks Statistiks pligt til at videregive oplysninger til brug for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags opgørelse af erhvervsuddannede årsværk følger af § 2 i bekendtgørelse nr. 233 af 22/03/2018 (bekendtgørelse om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags uddannelsesregister til brug for opgørelse af erhvervsuddannede årsværk ved beregning af praktikpladsafhængigt AUB-bidrag)., Danmarks Statistiks pligt til at videregive oplysninger til Udbetaling Danmark til brug for opgørelse af anciennitet følger af § 12 k i lov nr. 2202 af 29/12/2020 (lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til tidlig pension)). , 5. Hvor stammer oplysningerne om mig fra?, Danmarks Statistik indsamler personoplysninger gennem:, Offentlige registre, Danmarks Statistiks opgave er at udarbejde, udvikle og formidle statistikker i Danmark for at belyse samfundsforhold. Derfor giver lov om Danmarks Statistik os mulighed for at indsamle oplysninger fra offentlige registre. Som eksempel på offentlige registre, som Danmarks Statistik får oplysninger fra, kan nævnes CPR-registret fra Indenrigsministeriet, motorregistret fra Motorstyrelsen, og eIndkomstregistret fra Skattestyrelsen., Indberetninger fra offentlige myndigheder og institutioner og erhvervsdrivende, Lov om Danmarks Statistik giver os mulighed for at pålægge offentlige myndigheder og institutioner at meddele os de oplysninger, de er i besiddelse af. , Loven giver os endvidere mulighed for at pålægge erhvervsdrivende at meddele os en række specifikke oplysninger, de er i besiddelse af. Hvilke oplysninger det er, kan du læse om i lovens §§ 8-12., Frivillige interviewundersøgelser, Danmarks Statistik henvender sig endvidere til privatpersoner for at indsamle oplysninger. Når Danmarks Statistik henvender sig til privatpersoner, vil det altid være frivilligt, om man ønsker at deltage. Arbejdskraftundersøgelsen er et eksempel på en undersøgelse, hvor privatpersoner bliver bedt om at deltage. De, der bliver bedt om at deltage, udtrækkes tilfældigt. Sådanne besvarelser er af stor værdi, da de udgør grundlaget for statistikker af stor samfundsmæssig betydning. , 6. Hvilke kategorier af personoplysninger behandler Danmarks Statistik om mig?, Danmarks Statistik indsamler følgende kategorier af personoplysninger til brug for udarbejdelse af statistik:, almindelige oplysninger – det kan eksempelvis være ejerforhold af ej ejendom, oplysning om arbejdsløshed, eller oplysning om din civilstand,, særlige kategorier af oplysninger – det kan eksempelvis være tilknytning til psykiatrien,, oplysninger om straffedomme og lovovertrædelser – det kan eksempelvis være oplysninger om en straffedom registreret i det Centrale Kriminalregister, samt, oplysninger om dit personnummer., 7. Hvem videregiver Danmarks Statistik personoplysninger til, og hvem har adgang til personoplysningerne?, Ansatte i Danmarks Statistik, som udarbejder statistik og har et arbejdsbetinget behov, vil have adgang til personoplysninger relateret til den relevante statistik, der skal produceres. Den ansatte har kun en tidsbegrænset adgang, der styres af, hvor længe det er nødvendigt til brug for udarbejdelse af statistikken. Ingen hos Danmarks Statistik har adgang til samtlige oplysninger om dig. , Danmarks Statistik kan videregive oplysninger om dig til andre, der udarbejder statistiske eller videnskabelige undersøgelser af væsentlig samfundsmæssig betydning. Data vil som udgangspunkt være pseudonymiserede, dvs. at oplysninger kan kombineres med øvrige oplysninger, men at de enkelte personer ikke umiddelbart kan identificeres. Dem, der arbejder med pseudonymiserede data ved derfor ikke, at der indgår data om dig i datasættet. Kun i ganske særlige tilfælde vil oplysningerne videregives i et format, så oplysningerne direkte kan henføres til dig., I to konkrete tilfælde er Danmarks Statistik ved national lov blevet pålagt at videregive oplysninger til administrative formål. Det gør sig gældende ved Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags opgørelse af erhvervsuddannede årsværk ved beregning af praktikpladsafhængigt AUB-bidrag, og Udbetaling Danmarks opgørelse af anciennitet til brug for beregning af ret til tidlig pension, den såkaldte ’Arne-pension’., Danmarks Statistik stiller oplysninger om dig til rådighed til statistiske eller videnskabelige undersøgelser. Fortrinsvis sker dette via forskerordningen, myndighedsordningen og lovmodelordningen, hvor data pseudonymiseres, så de ikke kan henføres til identificerbare personer. Derudover stiller Danmarks Statistik personoplysninger til rådighed via datavarehusordninger, hvor data aggregeres eller pseudonymiseres, inden de udstilles. Det er også muligt for kunder at bestille en skræddersyet statistik, hvor oplysninger om dig kan indgå. Inden levering af statistikken til kunden sikrer Danmarks Statistik, at der ikke på nogen måde kan udledes oplysninger om dig. Sluttelig stilles oplysninger om dig til rådighed i forbindelse med dataindsamlingsopgaver. Her bliver du tilfældigt udvalgt til deltagelse i en undersøgelse, men oftest sker udvælgelsen af netop dig ud fra en række parametre i enten CPR-registeret eller andre registre, Danmarks Statistik har om dig., Danmarks Statistik anvender desuden databehandlere, hvor behandling af oplysninger sker efter en klar instruks, som Danmarks Statistik fører tilsyn med overholdes., Oplysninger om dig kan overføres til Rigsarkivet efter regler fastsat i arkivlovgivningen. , 8. Overfører Danmarks Statistik oplysninger om mig til et tredjeland?, Danmarks Statistik videregiver oplysninger til de officielle statistikmyndigheder i Grønland og på Færøerne. , Oplysningerne til statistikmyndigheden i Grønland omhandler personer bosiddende i Grønland vedrørende deres højest fuldførte uddannelse. Videregivelsen sker til brug for den grønlandske statistikmyndigheds udarbejdelse af statistik. Videregivelsen sker på baggrund af standardbestemmelser om databeskyttelse vedtaget af EU-Kommissionen, hvor de fornødne og passende garantier er beskrevet., Oplysningerne til statistikmyndigheden på Færøerne omhandler personer bosiddende på Færøerne og færinger bosiddende i Danmark vedrørende deres uddannelse, beskæftigelse, indkomst og sundhed. Videregivelsen sker til brug for den færøske statistikmyndigheds udarbejdelse af statistik. Videregivelsen sker på baggrund af EU-Kommissionens tilstrækkelighedsafgørelse. Det betyder, at EU-kommissionen har vurderet, at beskyttelsesniveauet for personoplysninger på Færøerne i det væsentlige svarer til beskyttelsesniveauet i EU/EØS., 9. Hvor længe opbevarer Danmarks Statistik oplysningerne?, Oplysninger, vi indsamler til brug for udarbejdelse af statistik, slettes ikke. Det skyldes, at vi skal kunne udarbejde statistikker, som beskriver udviklinger og forandringer over tid. Oplysningerne opbevares til fremstilling af tidsserier., 10. Hvilke rettigheder har jeg?, Rettighederne om indsigt, berigtigelse, sletning, begrænsning, indsigelse og dataportabilitet (ret til at modtage personoplysninger i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format) kan du ikke gøre gældende ved Danmarks Statistiks behandling af personoplysninger om dig til statistiske formål., Det skyldes, at databeskyttelsesforordningens artikel 89, stk. 2 fastsætter, at det enkelte lande kan fastsætte undtagelser til de registreredes rettigheder, når det gælder behandling til statistiske formål. Det følger herefter af databeskyttelseslovens § 22, stk. 5, at forordningens artikel 15 (ret til indsigt), 16 (ret til berigtigelse), 18 (ret til begrænsning af behandling) og 21 (ret til indsigelse) ikke finder anvendelse, hvis oplysningerne udelukkende behandles i videnskabeligt eller statistisk øjemed. , Forordningens artikel 17 vedrørende ret til sletning finder ikke anvendelse, i det omfang behandlingen er nødvendig til statistiske formål, jf. artikel 17, stk. 3, litra d. , Retten til dataportabilitet i forordningens artikel 20 finder ligeledes ikke anvendelse i Danmarks Statistik, idet retten kun kan gøres gældende, når behandlingen foretages automatisk og er baseret på samtykke eller en kontrakt. Danmarks Statistiks behandling baseres på hjemlen i forordningens artikel 6, stk. 1, litra e, om udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt, hvor retten til dataportabilitet således ikke gælder., 11. Har jeg mulighed for at klage?, Hvis du mener, at Danmarks Statistiks behandling af personoplysninger om dig ikke sker i overensstemmelse med de databeskyttelsesretlige regler, har du mulighed for at klage til Datatilsynet. , Du kan læse mere herom på , Datatilsynets hjemmeside, , eller ved kontakt på 33 19 32 00.

https://www.dst.dk/da/OmDS/kvalitet-og-styring/datasikkerhed-i-danmarks-statistik/danmarks-statistiks-efterlevelse-af-gdpr

Persondatapolitik

Håndtering af persondata i DST Consulting , Det er vigtigt for os at respektere og beskytte dine personoplysninger. Derfor har vi altid fokus på fortrolighed og sikkerhed og overholder databeskyttelsesforordningen, når vi behandler oplysningerne. Her kan du læse, hvordan vi behandler de personoplysninger, vi får fra dig, når du som kunde henvender dig til os for at bestille produkter eller ydelser., I Danmarks Statistiks , privatlivspolitik, , som du finder nederst på siden, kan du læse om, hvordan vi håndterer dine personoplysninger, når du besøger vores hjemmesider., , 1. Hvem er ansvarlig for behandling af dine oplysninger, Danmarks Statistik er ansvarlig for behandling af dine personoplysninger og har følgende kontaktoplysninger:, Dataansvarlig:, Danmarks Statistik, Sankt Kjelds Plads11, 2100 København Ø, dst@dst.dk, CVR – 17150413, Tlf. 39 17 39 17, Databeskyttelsesrådgiver:, databeskyttelse@dst.dk, Tlf. 39 17 39 95 , Hvis du i din henvendelse til os har behov for at der indgår følsomme eller fortrolige personoplysninger, opfordrer vi dig til, at du sender din henvendelse til os via Digital Post. Det kan du gøre ved at logge ind på Digital Post og vælge Danmarks Statistik under ’Statslige myndigheder’ som modtager. Du kan også vælge at sende os et brev. , 2. Sådan behandler vi personoplysninger om dig, når du er kunde, Formålet med og retsgrundlaget for behandlingen af dine personoplysninger:, Når du som kunde eller potentiel kunde retter henvendelse til os med henblik på at få leveret ydelser og opgaver, behandler vi dine personlige oplysninger og din virksomheds oplysninger for at kunne udarbejde tilbud samt levere og fakturere ydelsen i henhold til indgået aftale. , Vi indsamler alene de kontaktoplysninger om dig, som du selv har oplyst, og retsgrundlaget er databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra e . Hvis du som privatperson er kunde hos os, eller vi har indgået aftalen med dig som ejer af en enkeltmandsvirksomhed, er retsgrundlaget databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra b. , Modtagere af oplysningerne:, Fakturering af leverede ydelser foregår i Navision Stat (Økonomistyrelsen) som derfor modtager oplysninger om dit navn, navn og adresse på din virksomhed, CVR nummer, og evt. EAN nummer. , Alle blanketter til bestilling af produkter og opgaver, der ligger på vores , hjemmeside , håndteres gennem en cloudbaseret ad-on til vores kundehåndteringssystem. Denne ad-on hostes af ClickDimensions som har adgang til navn, firmanavn, CVR-nummer/EAN, firmaadresse, e-mail, telefonnummer, stilling. Ved ClickDimensions behandling af DST's oplysninger om kontaktpersoner for kunder, kan der forekomme overførsel af data til USA. , Vores databehandler Nemtilmeld administrerer tilmelding til vores kurser, og de oplysninger, du har afgivet i forbindelse med tilmelding, varetages af dem. , Hvor længe opbevarer vi dine oplysninger:, Ved køb af ydelser hos Danmarks Statistik opbevarer vi af hensyn til reglerne i bogføringsloven dine og din virksomheds oplysninger i 5 år. , Danmarks Statistik er desuden som offentlig myndighed omfattet af journaliseringspligten, hvilket betyder, at hvis korrespondancer med dig er omfattet af denne pligt, bliver henvendelser journaliseret i vores elektroniske sags- og dokumenthåndteringssystem. Oplysningerne vil blive overført til opbevaring i Rigsarkivet efter reglerne i arkivlovgivningen efter afslutning af den journalperiode, hvori sagen indgår. , 3. Sådan behandler vi andre enkeltoplysninger, som du eventuelt sender ind til os, når du skal have løst en serviceopgave, Formålet med og retsgrundlaget for behandlingen af dine personoplysninger:, I forbindelse med løsning af visse serviceopgaver kræver det, at du (den dataansvarlige) indsender personhenførbare oplysninger eller oplysninger, der kan henføres til en enkelt enkeltmandsvirksomhed eller privatadresse. Formålet med behandlingen af disse enkeltoplysninger er at berige og/eller bearbejde oplysningerne efter den instruks, du har givet. Kræver opgaven, at du sender os denne type af data, skal du indgå en databehandleraftale med os, før du må sender dem ind til Danmarks Statistik. , Retsgrundlaget er databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra e. , Hvis der indsendes særlige kategorier af personoplysninger (følsomme oplysninger) er retsgrundlaget forordningens artikel 9, stk. 2, litra j, og databeskyttelseslovens § 10. , Hvis der indsendes oplysninger om personnummer er retsgrundlaget databeskyttelseslovens § 11, stk. 1. , Kategorier af oplysninger:, Behandling af kategorien af oplysninger kommer an på, hvilke oplysninger der indsendes til os. Almindeligvis vil indsendt data være cpr-numre, cvr-numre eller adresser. , Almindelige oplysninger kan eksempelvis være en liste over en myndigheds medarbejderes cpr-numre. , medlemmers cpr-numre, idet medlemskab af en fagforening er en følsom oplysning. , Modtagere af oplysningerne:, Vi videregiver ikke enkeltoplysninger, som er indsendt til brug for en serviceopgave. , Hvor længe opbevarer vi de indsendte oplysninger:, Danmarks Statistik opbevarer de indsendte data i henhold til den indgåede databehandleraftale. Normalvis er det aftalt, at Danmarks Statistik opbevarer indsendt data i 3 år. , 4. Sådan behandler vi dine personoplysninger, når du er samarbejdspartner, herunder leverandører, Formålet med og retsgrundlaget for behandlingen af dine personoplysninger:, Når vi indleder et samarbejde eller en dialog med dig om et potentielt samarbejde, herunder leverance, behandler vi oplysninger om dig. Det kan eksempelvis være for at kunne kommunikere med dig som repræsentant for den virksomhed eller myndighed du er ansat i, eller når vi betaler for dine ydelser. , Vi indsamler alene de oplysninger om dig, som du selv har oplyst, og retsgrundlaget er databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra e. , Vi behandler dine oplysninger som led i de opgaver, vi har som offentlig myndighed og i samfundets interesse. (Retsgrundlaget er databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra e). , Modtagere af oplysningerne:, Vi videregiver ikke vores samarbejdspartneres personoplysninger. Hvis du er leverandør betaler vi din ydelse gennem systemerne Indfak og Navision Stat (Økonomistyrelsen), som derfor modtager oplysninger om dit navn, navn og adresse på din virksomhed, cvr-nummer, og evt. EAN-nummer. , Hvor længe opbevarer vi dine oplysninger:, Danmarks Statistik opbevarer dine personoplysningerne som samarbejdspartner så længe samarbejdet varer. , Er du leverandør opbevarer vi af hensyn til reglerne i bogføringsloven dine og din virksomheds oplysninger i 5 år fra seneste bogføring. , Danmarks Statistik er desuden som offentlig myndighed omfattet af journaliseringspligten, hvilket betyder, at hvis korrespondancer med dig er omfattet af denne pligt, bliver henvendelser journaliseret i vores elektroniske sags- og dokumenthåndteringssystem. Oplysningerne vil blive overført til opbevaring i Rigsarkivet efter reglerne i arkivlovgivningen efter afslutning af den journalperiode, hvori sagen indgår. , 5. Sådan behandler vi dine personoplysninger, når du deltager i et internationalt rådgivningsprojekt, Formålet med og retsgrundlaget for behandlingen af dine personoplysninger:, Når vi har kontakt med dig som eksisterende, kommende eller potentiel projektdeltager, behandler vi oplysninger om dig for at kunne udarbejde tilbud og kontrakter, levere og fakturere ydelser i projektet, samt for at kunne tegne en forsikring i forbindelse med udstationeringen. , Aftalen udgør således hjemlen til vores behandling af dine oplysninger, og retsgrundlaget er databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra b. , Kategorier af personoplysninger:, Ekspert, projektassistent, tolk eller repræsentant for lokal samarbejdspartner, Vi behandler dine kontakt- og professionelle oplysninger herunder navn, fødselsdato, person-id (fx cpr-nummer), telefonnummer, e-mail, nationalitet, køn, pasoplysninger, stilling, uddannelse, erhvervserfaring, kompetenceoplysninger og eventuelt oplysninger på din bank og din virksomheds oplysninger., Langtidsudsendt rådgiver, Vi behandler dine kontakt- og professionelle oplysninger herunder navn, fødselsdato, person-id (fx cpr-nummer), telefonnummer, e-mail, nationalitet, køn, pasoplysninger, stilling, uddannelse, erhvervserfaring, kompetenceoplysninger og eventuelt din virksomheds oplysninger. Vi behandler derudover oplysninger om sundhedsvilkår for at kunne tegne en udstationeringsforsikring til dig og evt. din medbragte familie. , Repræsentant for donororganisation, Vi behandler dine kontakt- og professionelle oplysninger herunder navn, telefonnummer, e-mail og stilling., Modtagere af oplysningerne:, I forbindelse med din deltagelse i internationale rådgivningsprojekter kan dine personoplysninger blive delt med andre institutioner og myndigheder i og uden for Danmark. , Alle de almindelig personoplysninger, vi modtager om dig som projektdeltager, indgår i kontrakten, som donororganisationen for projektet og den lokale samarbejdspartner modtager. , Hvis du er projektdeltager med egen virksomhed betaler vi dine fakturaer gennem systemet Navision Stat (Økonomistyrelsen ), som derfor modtager oplysninger om dit navn, adresse og navn på din virksomhed, cvr-nummer, og evt. EAN-nummer. , Hvis du er repræsentant for en donororganisation udsteder vi faktura til din organisation gennem systemet Navision Stat (Økonomistyrelsen), som derfor modtager oplysninger om dit navn, cvr-nummer, evt. EAN-nummer og adresse på organisationen. , Modtager du som projektdeltager honorar for dine ydelser via Statens Lønsystem, modtager denne oplysninger om dit navn, adresse, cpr-nummer og bankoplysninger. , Som lokal projektdeltager (fx tolk og projektassistent) får du udbetalt honorar for dine ydelser via en lokal bank, som modtager oplysninger om dit navn, adresse og kontooplysninger. , Skal du som projektdeltager have udstedt et visum med hjælp fra Danmarks Statistik, deler vi dine pasoplysninger og eventuelle almindelige personoplysninger med den ambassade, som udsteder pas, eller den virksomhed, som kan forestå visumansøgningen. , For at tegne udstationeringsforsikring modtager Gouda Rejseforsikring (Gjensidige Forsikring) de sundhedsoplysninger vi har modtaget om dig og evt. din medfølgende familie. , Internationale rådgivningsprojekter vedrører oftest samarbejde med lande, der ifølge databeskyttelsesforordningen er defineret som usikre tredjelande. Overførslen af oplysninger om dig sker kun i de tilfælde, hvor det er en forudsætning for at overholde de kontraktslige forpligtelser for at dit arbejde og projektets gennemførelse kan ske. Overførslen af oplysninger til usikre tredjelande sker på baggrund af databeskyttelsesforordningens art. 49, stk. 1, litra b og c. , Hvor har vi dine oplysninger fra:, De personoplysninger vi behandler, har vi primært fra dig eller din arbejdsgiver., Hvor længe opbevarer vi dine oplysninger:, Er du deltager i et projekt finansieret af EU, opbevarer vi af dokumentationshensyn til senere revision, alle oplysninger om dig i 7 år efter projektets afslutning jf. EU’s “Practical Guide for Procurement and Grants for European Union external actions” (PRAG). , Er du deltager i et projekt finansieret af andre donororganisationer, opbevarer vi af regnskabshensyn og til senere revision, alle oplysninger om dig i 5 år efter projektets afslutning jf. bogføringsloven. Hvis der af kontrakten med donororganisationen bestemmes andet, vil det være gældende. v , Hjælper vi dig med visumansøgning, slettes disse oplysninger til brug herfor umiddelbart i forlængelse heraf. , Eventuelle sundhedsoplysninger vi har modtaget fra dig for at kunne tegne udstationeringsforsikring, slettes umiddelbart efter videreformidling til Gouda Rejseforsikring (Gjensidige Forsikring). , 6. Dine rettigheder, Databeskyttelsesforordningen giver dig som udgangspunkt en række rettigheder. Du har ret til:, At få indsigt i de personoplysninger, som vi behandler om dig (artikel 15) , At få berigtiget, slettet eller begrænset behandling af oplysninger, der er urigtige eller behandlet i strid med lovgivningen (artikel 16-18) , At gøre indsigelse mod vores behandling af dine oplysninger (artikel 21) , I visse tilfælde har du ret i til at modtage dine personoplysninger i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format samt at få overført disse personoplysninger fra Danmarks Statistik til en anden dataansvarlig uden hindring (artikel 20). , Hvis du ønsker at gøre brug af dine rettigheder ovenfor, kan du kontakte Danmarks Statistik på databeskyttelse@dst.dk. , Klagemuligheder, Du kan indgive en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, Danmarks Statistik behandler dine personoplysninger på. Læs mere om dine klagemuligheder hos , Datatilsynet, 7. Sikkerhed, Danmarks Statistik har høje standarder for sikkerhed. Derfor har vi procedurer, der sikrer, at vi lever op til dem og opfylder kravene til passende sikkerhedsforanstaltninger i databeskyttelseslovgivningen. , Behandling af personoplysninger sker i overensstemmelse med Danmarks Statistiks generelle sikkerhedsforanstaltninger, som er beskrevet i , Danmarks Statistiks informationssikkerhedspolitik og datafortrolighedspolitik, . Danmarks Statistik følger også sikkerhedsstandarden ISO27001.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/skraeddersyede-loesninger/priser-og-aftalevilkaar/persondatapolitik

Fakta om indkomster og formue

Her kan du få et overblik over udviklingen, sammensætningen og fordelingen af indkomster og formuer i Danmark., 13. juni 2022 kl. 8:00 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Den gennemsnitlige indkomst før skat steg fra 339.600 kr. i 2019 til 353.700 kr. i 2020, når man har korrigeret for prisudvikling. Det svarer til en indkomstfremgang på 4,2 pct. Størstedelen af denne stigning kan dog tilskrives den førtidige udbetaling af feriemidler samt det skattefrie engangstilskud på 1.000 kr., der blev givet til modtagere af overførselsindkomster. Ses der bort fra feriemidler og engangstilskud var indkomstfremgangen på 1,3 pct. målt i faste priser. 2020 var præget af COVID-19-pandemien med deraf følgende nedlukninger af dele af det danske erhvervsliv, der resulterede i hjemsendelse af lønmodtagere og i en stigning i ledigheden. Når indkomsten alligevel steg afspejler det blandt andet, at statslige hjælpepakker har bidraget til indkomstudviklingen. , I perioden 2010-2019 er den gennemsnitlige indkomst før skat generelt steget. Den største stigning i denne periode var en stigning på 2,9 pct. i 2019 – undtagelsen var i kølvandet på finanskrisen i 2011, hvor den gennemsnitlige indkomst faldt 1,5 pct. , Udvikling i personlig indkomst før skat (2020-priser), , Kilde: , www.statistikbanken.dk/indkp201, Fremgang i disponibel indkomst for alle aldersgrupper undtagen unge under 25 år , Fra 2000 til 2020 har danskerne overordnet set fået flere penge mellem hænderne. For grupperne under 25 år er historien dog anderledes. Fra 2000 til 2020 er 15-24-åriges gennemsnitlige disponible indkomst, opgjort i faste priser, faldet med lidt over 3.000 kroner i gennemsnit. En af årsagerne hertil er, at unge bruger længere tid på uddannelserne og derved kommer senere i gang på arbejdsmarkedet., På de 20 år er den gennemsnitlige disponible årsindkomst for alle personer over 14 år, steget med 68.700 kroner - fra 185.800 kroner til 254.500 kroner i faste priser. Det er en stigning, der svarer til 37 pct. , Hvis befolkningen opdeles på femårs-aldersgrupper har der været en real indkomststigning inden for næsten alle aldersgrupper. Samtlige aldersgrupper over 25 år har oplevet at have større købekraft end generationen før dem., Den gennemsnitlige disponible årsindkomst i alle aldersgrupperne mellem 40 og 64 år er over 20-årsperioden steget med mere end 100.000 kroner i gennemsnit. Det er i gruppen af 45-49-årige, at der har været den største indkomstfremgang. Denne gruppe har en disponibel indkomst, der er 120.400 kr. højere end den tilsvarende aldersgruppe ved årtusindeskiftet., Om disponibel indkomst, Den disponible indkomst beregnes som summen af alle indkomster før skat herunder erhvervsindkomst, offentlige overførsler, private pensioner og formueindkomster. Dernæst trækkes skatter, renteudgifter og betalt underholdsbidrag fra. , Læs mere om disponibel indkomst her., Opgørelsen af disponibel indkomst i denne artikel er i faste 2020-priser, hvilket betyder at indkomsterne fra årene op til 2020 er justeret, så man kan se, hvad indkomsterne svarede til, hvis prisniveauet var som i 2020. Opgørelsen er således korrigeret for inflation, så man bedre kan sammenligne både købekraft og økonomiske levevilkår over tid., Gennemsnitlig disponibel indkomst* fordelt på aldersgrupper. 2020-priser, , Kilde: , www.statistikbanken.dk/INDKP201 , COVID-19 tilskrives ansvar for hver tredje indkomstnedgang, I Levevilkårsundersøgelsen 2021 svarede lidt over en tredjedel af befolkningen, at de havde oplevet en ændring i husstandens samlede indkomst i løbet af de 12 foregående måneder. Mens omkring 21 pct. havde oplevet en stigning i indkomsten, havde 16 pct. oplevet et fald. Af dem, der har oplevet en stigning, er det én ud af 11, der svarer, at det skyldes COVID-19. Hver tredje i gruppen med indkomstfald svarede, at ændringen skyldes COVID-19., Andel af befolkningen, der har oplevet indkomstændring de seneste 12 måneder*, fordelt på årsag., , *Anm.: Data i figuren er baseret på svar, der blev indleveret mellem februar og maj 2021. , Kilde: Særkørsel af Levevilkårsundersøgelsen, Typen af opholdsgrundlag er afgørende for indkomstniveauet , I dette afsnit belyses indkomstens niveau og sammensætning for de indvandrere, der er kommet til Danmark siden 2012 sammenholdt med personer af dansk oprindelse. Da indvandrere har en anden aldersfordeling end personer med dansk oprindelse, betragtes kun 20-59 årige. I lovgivningen omkring studie og arbejdstilladelser skelnes ofte mellem personer fra EU/EØS-lande og personer fra resten af verden. Derfor gøres ligeså i dette afsnit., I 2019 havde befolkningsgruppen af 20-59 årige i gennemsnit en samlet årlig indkomst på 403.400 kr. før skat, mens den gennemsnitlige indkomst for udenlandske arbejdstagere fra EU/EØS-lande med bopæl i Danmark hele året lå på 348.900 kr. før skat og på 360.700 kr. før skat for indvandrere fra andre lande. Personer, som er indvandret til Danmark for at arbejde, opnår næsten samme erhvervsindkomst som personer med dansk oprindelse, uanset om de er fra et EU/EØS-land eller lande uden for EU/EØS. Indvandrere med arbejde som opholdsgrundlag modtager færre overførsler end personer med dansk oprindelse. I 2019 udgjorde erhvervsindkomsten 94 pct. af den samlede indkomst for indvandrere, der er kommet til Danmark for at arbejde. For personer med dansk oprindelse udgjorde erhvervsindkomsten 85 pct. af den samlede indkomst. Den høje gennemsnitlige erhvervsindkomst i disse grupper kan tilskrives, at personer med erhverv som opholdsgrundlag stort set alle er i arbejde., Indvandrere, der har opnået ophold på baggrund af en ansøgning om asyl, var den gruppe, hvor offentlig forsørgelse udgjorde den største andel af den samlede indkomst. Her lå den gennemsnitlige indkomst før skat på 184.300 kr. i 2019, og i gennemsnit stammede 38 pct. af gruppens samlede indkomst før skat fra offentlige overførsler., Opholdstiden i Danmark har stor betydning, når man ser på personer, der er kommet til Danmark som asylansøgere. Jo længere tid asylmodtagerne opholder sig i Danmark, jo højere bliver gennemsnitsindkomsten. Det skyldes, at en større andel af asylmodtagerne kommer i beskæftigelse, samt at satser på nogle typer af overførsler stiger med opholdstiden. Læs mere om indkomsten for indvandrere og efterkommere i publikationen , Indvandrere i Danmark 2021., 20-59-åriges indkomst før skat efter opholdsgrundlag. 2019, Kilde: , Danmarks Statistik, Indvandrere i Danmark 2021, ., Anm.: Indvandrende i figuren omfatter kun personer, der er indvandret mellem 2012 og 2018. Populationen er personer der har boet i Danmark hele året mellem 20 og 59 år. , Indkomst-forskellene i Danmark er vokset, Ved måling af indkomstulighed benyttes oftest den , ækvivalerede disponible indkomst, . Her betragtes familiernes samlede indkomst, og der korrigeres for de stordriftsfordele, de større familier har ved at bo flere sammen. Stordriftsfordelene består blandt andet i, at man i større familier er flere om at dele nogle af de faste udgifter så som bolig og bil. Den disponible indkomst deles herefter ud på alle familiens medlemmer, som derved alle indgår i opgørelserne., Grænsen for at tilhøre de 10 procent af befolkningen i Danmark med lavest indkomst efter skat er vokset med lidt over 6 pct. fra 2010 til 2020 efter korrektion for prisstigninger og familiestørrelser. Grænsen er på 139.448 kr. i 2020, hvilket svarer til 11.600 kr. om måneden for en enlig. De 10 procent med lavere ækvivaleret disponibel indkomst består i 2020 , primært, af) studerende, personer på reducerede kontanthjælpsydelser herunder bl.a. uddannelseshjælp samt ”selvforsørgelses- og hjemrejseydelse” og personer uden indkomst (fx fordi de er forsørgede af andre eller på sabbatår). , De 10 procent af befolkningen med de højeste indkomster har alle en ækvivaleret disponibel indkomst over 466.135 kr. i 2020. Grænsen for at tilhøre de 10 procent med højest indkomst er vokset med 20 procent fra 2010 til 2020. Bemærk, at personer ikke er låst til en decilgruppe igennem de undersøgte perioder, men at personer godt kan skifte indkomstgrupper. Dette kunne fx være en studerende, som typisk starter 1. decil og bevæger sig op i indkomstfordelingen, efter personen er kommet i arbejde., Også i perioden fra 2000 til 2010 var tendensen, at indkomststigningerne var højest i toppen af indkomstfordelingen. Når indkomsterne vokser procentvist hurtigere i toppen end i bunden af indkomstfordelingen, så stiger indkomstuligheden. , Den stigende indkomstulighed kan også aflæses på gini-koefficienten, , som er vokset fra 24,38 til 29,72 mellem 2000 og 2020, . , Gini-koefficienten, er 0, hvis alle har samme indkomst og 100, hvis en person har hele indkomsten i samfundet., Indkomststigning efter decilgrænser. Ækvivaleret disponibel indkomst. 2020-priser, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/IFOR21, og , www.statistikbanken.dk/pris8, Anm.: Decilerne er opgjort efter ækvivaleret disponibel indkomst, og opgørelsen dækker alle personer i familier med mindst én person over 14 år, som har opholdt sig i Danmark hele året., Formuen topper blandt 65-69-årige, Nettoformuen, hvilket er summen af de positive personhenførbare formuekomponenter, som indbefatter værdien af bil og bolig, bankindeståender, aktier og pensionsformuer fratrukket gæld, er meget lav hos de unge under 25 år, fordi de fleste i den alder stadig er under uddannelse og har haft ganske få år til at opbygge en formue. For personer i sidste halvdel af 20’erne begynder de gennemsnitlige formuer at vokse, da de fleste er færdige med deres uddannelse og har fået et arbejde. Herefter stiger formuen nogenlunde jævnt med alderen indtil de 65-69 år, hvor de personlige gennemsnitsformuer topper med 2,8 mio. kr. pr. person. Herefter starter for mange en gradvis nedsparring af formuerne gennem pensionstilværelsen. Læs mere formueudvikling her: , Kraftig vækst i familiernes finansielle formue, ., Netto formue efter alder. 2020, Kilde: Særudtræk fra Danmarks Statistiks formueregister, Færre lever i relativ fattigdom, Antallet af personer i , relativ fattigdom, er vokset fra 2015 til 2020. Denne udvikling kan dog alene tilskrives udviklingen fra 2015 til 2017. Væksten i denne periode kan blandt andet tilskrives flere asylmodtagere i 2015 og 2016 kombineret med reduktionen af kontanthjælpsydelser for indvandrere samt genindførelsen af kontanthjælpsloftet. Særligt andelen af indvandrere og efterkommere, der lever i relativ fattigdom , voksede fra 2015 til 2017, (, Indvandrere i Danmark 2021, , afsnit 4.6)., Definition af relativ fattigdom, En person eller en familie betragtes som relativt fattig, såfremt de både har:, En ækvivaleret disponibel indkomst under lavindkomstgrænsen i året, En ækvivaleret nettoformue ekskl. pension under lavindkomstgrænsen ved årets start, Personen med højest indkomst i familien ikke er studerende, Personen ikke er flyttet hjemmefra i løbet af året fra en ikke-fattig familie., Lavindkomstgrænsen er fastsat til 50 pct. af medianindkomsten målt på ækvivaleret disponibel indkomst. Den følger derved den generelle indkomstudvikling i samfundet. , Efter at have ligget uændret de seneste par år faldt antallet af relativt fattige i Danmark med ca. 8.000 personer i 2020. Faldet i relativ fattigdom er sket til trods for den ekstraordinære udbetaling af feriepenge i forbindelse med COVID-19, som ellers hæver medianindkomsten og dermed lavindkomstgrænsen. Det er især i de yngre aldersgrupper, der er sket et fald i antallet af personer, der lever i relativ fattigdom, hvilket blandt andet kan tilskrives indførelsen af det midlertidige børnetilskud, samt at flere kom i arbejde i løbet af 2020. Læs mere om udviklingen her: , 8.000 færre relativt fattige i 2020 end i 2019, Antal personer i relativ fattigdom efter alder , www.statistikbanken.dk/IFOR51, Om indikatoren for relativ fattigdom, Begrebet relativ fattigdom benyttes i forskellige udgaver internationalt og i Danmark både som indikator for økonomisk ulighed og for risikoen for social eksklusion som følge af ringe økonomiske muligheder., Den danske indikator, for relativ fattigdom er lavet til opfølgning på , FNs bæredygtighedsmål, . Almindeligvis måles relativ fattigdom internationalt som antallet af personer med under enten 50 eller 60 pct. af medianindkomsten. I , den danske indikator, , som er udarbejdet af Danmarks Statistik, anvendes 50 pct.-grænsen. Udeboende studerende og personer med formue betegnes ikke som relativt fattige. Dermed opererer Danmark internationalt set med en ganske snæver definition af relativ fattigdom. Indikatoren er inspireret af den fattigdomsgrænse, som blev anbefalet af , Ekspertudvalget om fattigdom, . Af hensyn til målets aktualitet måles fattigdom dog inden for en etårig periode, hvor ekspertudvalgets grænse kun talte personer som fattige, hvis de havde været under grænsen tre år i træk. I Danmark har grænsen med 50 pct. af medianindkomsten historisk fulgt de såkaldte minimumsbudgetter (, se afsnit 6.1.4 i En dansk fattigdomsgrænse, ). Minimumsbudgetterne viser, hvad det koster at leve med kun få penge tilovers til at afholde uventede udgifter, fejre begivenheder eller til fritidsaktiviteter.,

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2022-06-13-fakta-indkomst-formue

Bag tallene

Fakta om mulige smitteudbrud med COVID-19 i indskoling, mellemtrin og udskoling

Siden august har de fleste kommuner oplevet mulige smitteudbrud med COVID-19 på både indskoling, mellemtrin og udskoling. , 5. februar 2021 kl. 11:55 - Opdateret 16. marts 2021 kl. 13:03 , Af , Presse, Opdateret 16.03 med data for efterskoler, antal testpositive elever samt opdatering af data til og med uge 09., , Det viser en , eksperimentel statistik fra Danmarks Statistik, , som siden november er blevet udgivet i et samarbejde med Statens Serum Institut., Statistikken kan blandt andet vise, hvor mange kommuner der har haft mulige smitteudbrud med COVID-19 på grundskoler. Grundskoler er både folkeskoler, frie grundskoler og ungdomsskoler mv. (læs mere om metoden i faktaboksen herunder)., Indskolingen (0.-3. klasse) har med 80 kommuner det laveste niveau for mulige smitteudbrud. I 91 kommuner har der været mulige udbrud på mellemtrinet (4.-6. klasse), og i 92 kommuner har der været mulige smitteudbrud i udskolingen (7.-9. klasse). Dertil kommer mulige udbrud i 10. klasser samt på efterskoler, der er opgjort for sig i statistikken., ”Der har været mulige smitteudbrud på grundskolerne i langt de fleste kommuner i den undersøgte periode. Undtagelserne er særligt ø-kommunerne, som er kendetegnet ved at have relativt få elever og generelt lave smittetal,” siger Laust Hvas Mortensen, der er chefkonsulent i Danmarks Statistik., Et muligt smitteudbrud forstås som tre eller flere elever, der går på samme skole og skoletrin, og som er testet positive for COVID-19 inden for en periode på 14 dage. Statistikken viser ikke, om eleven er smittet på skolen eller et andet sted. , Selvom der er kommuner, der ikke har haft mulige smitteudbrud, så kan der godt have været tilfælde af elever, der har været smittet med COVID-19. Se mere om definition og metode i faktaboksen herunder:, Faktaboks: Hvad er et muligt smitteudbrud i statistikken?, Den eksperimentelle statistik , Smitte med ny coronavirus blandt elever i grundskolen, kobler smittedata med data om elever i indskolingen (0.-3. klasse), mellemtrin (4.-6. klasse) og udskolingen (6.-9. klasse) i grundskolen. Statistikken følger Danmarks Statistiks grundskoledefinition som fx både folkeskoler, frie grundskoler og ungdomsskoler. , Læs mere om grundskoledefinitionen her., Elever på efterskole og elever på 10. klasse er særskilte kategorier i statistikken, men de indgår ikke i opgørelsen i denne artikel. , Læs mere i statistikdokumentationen for den eksperimentelle statistik, ., Et muligt smitteudbrud er i statistikken defineret som tre eller flere elever, der går på samme grundskole og skoletrin (i denne artikel indskoling, mellemtrin og udskoling), som er testet positive for COVID-19 inden for et tidsvindue af 14 dage. , Prøvetagnings-datoen for den første positive test er udbruddets startdato. Et muligt udbrud er pågående, indtil der har været 14 dage på den pågældende skole og skoletrin, uden at en ny elev er testet positiv., Udbrudsdefinitionen er udarbejdet af Statens Serum Institut (SSI). Det er ikke muligt ud fra denne definition at sige, om eleverne er smittede på skolen eller uden for skolen: Smitten kan have fundet sted i hjemmet eller i det offentlige rum. , Det skyldes altså, at statistikken alene baserer sig på oplysninger om, hvorvidt elever fra den samme skole er smittede, men ikke om de faktisk er smittede på skolen., Statistikken viser også data på udbrudslængde. SSI har også udgivet fokusrapporten , Udbrud på grundskoler, , der anvender statistikken., I fokusrapporten fra SSI fremgår det, at 41 pct. af de smittede elever ikke var en del af et muligt udbrud., Faktaboks: Hvilke kommuner har ikke haft mulige smitteudbrud?, De 18 kommuner, der ikke har haft mulige smitteudbrud i indskolingen, er Aabenraa, Billund, Bornholm, Fanø, Haderslev, Halsnæs, Hjørring, Langeland, Lemvig, Læsø, Nyborg, Rebild, Ringkøbing-Skjern, Samsø, Svendborg, Thisted, Vesthimmerlands og Ærø. , De syv kommuner, der ikke har haft mulige smitteudbrud på mellemtrinnet, er Fanø, Haderslev, Læsø, Morsø, Nyborg, Samsø og Ærø., De seks kommuner, der ikke har haft mulige smitteudbrud i udskolingen, er Fanø, Langeland, Lemvig, Læsø, Samsø og Ærø., 2.223 nye mulige udbrud siden august, På landsplan har der fra statistikkens start i august sidste år til og med uge 9 i år i alt været 2.223 mulige nye udbrud på skoler i hele landet. , De 659 mulige udbrud fandt sted i indskolingen, 654 på mellemtrinnet og 776 i udskolingen. De resterende udbrud fandt sted i de andre skoletrinskategorier i statistikken, som fx efterskoler (75 mulige smitteudbrud), det beskrives senere i artiklen, samt 10. klasse-elever (54 mulige smitteudbrud), som ikke indgår i denne artikel. , Der er et forskelligt antal elever i de forskellige trin, bl.a. fordi indskolingen består af fire årgange (0.-3. klasse), mens mellemtrinnet (4-6. klasse) og udskoling (7-9. klasse) er tre årgange. Desuden går en del elever i 10. klasse eller fra 8.-10. klasse på efterskole, hvilket opgøres som en separat kategori i den eksperimentelle statistik, og som ikke er en del af denne artikel. , ”Generelt følger udbruddene på skolerne smitteaccelerationen i samfundet. For alle skoletrin var smitten lavest i sommer, og derefter steg den henover efteråret. Det er imidlertid ikke alle skoler, der udbyder alle skoletrin, så antallet af udbrud er ikke direkte sammenligneligt mellem skoletrin,” siger Laust Hvas Mortensen, der er chefkonsulent i Danmarks Statistik., Figur 1: Antallet af nye mulige smitteudbrud på skoler fordelt på indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen. Uge 33 i 2020 til og med uge 09 i 2021, ., Kilde: Danmarks Statistik, eksperimentel statistik. , Statistikdokumentation finder du her, . , ”Det første spike i mulige smitteudbrud skete efter uge 42 sidste år - altså i forbindelse med efterårsferien. Det næste spike skete omkring uge 50 og frem mod jul, hvor skolerne blev lukket ned. Vores data viser frem til uge 09, men eftersom der går 14 dage, før vi har overblikket over mulige smitteudbrud, kan de seneste tal ændre sig,” siger Laust Hvas Mortensen. , Selvom skolerne er nedlukket lige nu, vil der stadig vise sig nye mulige udbrud i tallene. Det skyldes, at mulige smitteudbrud på skolerne er knyttet til eleverne. Elever, der smittes andre steder fx i hjemmet eller gennem venner, kan således godt kan give anledning til konstatering af et nyt muligt udbrud, selvom de ikke har været på skolen., ”Vi ved ikke, hvor eleverne bliver smittet, kun at de er testet positive. Hvis skolerne er lukkede, men der stadig er udtalt samfundssmitte, så vil vores definition føre til, at vi sandsynligvis vil registrere nye udbrud på skoler,” siger Laust Hvas Mortensen., Smitteudbrud tager tid, Hvor den første figur viser antallet af nye mulige udbrud, så viser figur 2 de igangværende mulige udbrud, altså de udbrud, som ikke er afsluttet i en pågældende uge. , ”Den store kontrast mellem første figur og den anden figur skyldes, at det kræver en periode på 14 dage uden et nyt tilfælde for at konkludere, at et muligt udbrud er afsluttet. Så hvis der er drypvis smitte blandt eleverne, så fortsætter udbruddet,” siger han. , Figur 2: Antal igangværende mulige udbrud fordelt på indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen. Uge 33 i 2020 til og med uge 09 i 2021., Kilde: Danmarks Statistik, eksperimentel statistik. , Statistikdokumentation finder du her, . , ”Figuren viser ikke en stor forskel på de tre skoletrin. Hvor udskolingen i det meste af perioden har ligget højest, har niveauet udlignet sig i de seneste uger, så indskoling og udskoling er på samme niveau, mens mellemtrin ligger lidt lavere,” siger Laust Hvas Mortensen og understreger igen, at der er flere forbehold ved tallene, der gør, at de enkelte skoletrin ikke er direkte sammenlignelige. , Positivprocenten har samme udvikling i alle regionerne, I den eksperimentelle statistik kan man – udover at se på nye mulige udbrud og igangværende mulige udbrud – også se på andelen af smittede ud af alle testede elever, hvilket betyder, at der kan beregnes en positivprocent. , I figur 3 kan det ses, at udviklingen i positivprocent over tid er ret ens i alle regioner, men også, at positivprocenterne har svinget i takt i hele landet, forklarer Laust Hvas Mortensen. Der er altså ikke de store geografiske forskelle på, hvor mange smittede elever der er, ud af de testede., ”Figur 3 viser, hvordan smitten hurtigt kan ændre sig. Det kan vi se i positivprocenten for Region Nordjylland, der generelt har ligget lavt, men hvor smitten omkring uge 49 begynder at stige voldsomt,” siger Laust Hvas Mortensen. , Figur 3: Positivprocent i regionerne. Uge 33 i 2020 til og med uge 09 i 2021., Kilde: Danmarks Statistik, eksperimentel statistik. , Statistikdokumentation finder du her, . , Testpositive elever i indskoling, mellemtrin og udskoling, Figur 4a: Antallet af test-positive elever på indskolingen. Uge 33 i 2020 til og med uge 09 i 2021., Kilde: Danmarks Statistik, eksperimentel statistik. , Statistikdokumentation finder du her, . , Figur 4b: Antallet af test-positive elever i mellemskolingen. Uge 33 i 2020 til og med uge 09 i 2021., Kilde: Danmarks Statistik, eksperimentel statistik. , Statistikdokumentation finder du her, . , Figur 4c: Antallet af test-positive elever i udskolingen. Uge 33 i 2020 til og med uge 09 i 2021., Kilde: Danmarks Statistik, eksperimentel statistik. , Statistikdokumentation finder du her, . , , , Smitte på efterskoler følger smitte i samfundet, ”Smitten på efterskolerne følger generelt smitte på skolerne”, siger Laust Hvas Mortensen. Antallet af både nye mulige udbrud og igangværende mulige udbrud på efterskolerne var højest ved juletid, men faldt efterfølgende. , I ugerne efter jul, hvor efterskolerne har været nedlukket, har der ikke været nye mulige udbrud, mens der stadig er igangværende udbrud. Det fremgår af nedenstående figurer. , Figur 5: Antallet af nye mulige smitteudbrud på efterskoler. Uge 33 i 2020 til og med uge 08 i 2021. , Kilde: Danmarks Statistik, eksperimentel statistik. , Statistikdokumentation finder du her, . , , Figur 6: Antallet af igangværende mulige smitteudbrud på efterskoler. Uge 33 i 2020 til og med uge 09 i 2021. , Kilde: Danmarks Statistik, eksperimentel statistik. , Statistikdokumentation finder du her, . , , Flest positivtestede på efterskoler i Region Midtjylland, Særligt i Region Midtjylland og Region Syddanmark har der været mange positivtestede elever på efterskoler, hvilket kan ses i figur 6. , Det hænger til dels sammen med, at der er mange efterskoler i Region Midtjylland., Figur 7: Antal positivtestede elever på efterskoler fordelt på regioner. Uge 33 i 2020 til og med uge 08 i 2021. , Anm.: I denne tabel er der angivet antallet af elever der er testet positive og ikke positivprocent. Dette fordi efterskoleelever er en mindre gruppe og således ikke et numerisk stabilt udgangspunkt for en positivprocent., Kilde: Danmarks Statistik, eksperimentel statistik. , Statistikdokumentation finder du her, . , , Data refereret i denne artikel kan du finde på Danmarks Statistiks side for eksperimentel statistik. Her kan du også finde statistik om generel smittespredning i samfundet og andre forhold under COVID-19. , Har du spørgsmål til tallene, kan du kontakte chefkonsulent i Danmarks Statistik Laust Hvas Mortensen på 3719 3218 eller lhm@dst.dk., Laust Hvas Mortensen er professor ved Afdeling for Epidemiologi på Københavns Universitet og medlem af Ekspertgruppen for matematisk modellering i forbindelse med COVID-19, som er nedsat af Statens Serum Institut.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2021-02-05-fakta-om-mulige-smitteudbrud-med-COVID-19

Bag tallene

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation