Søgeresultat

Stigende eksport af grise påvirker den danske bestand

Den danske griseproduktion er i forandring. Stigende efterspørgsel fra udlandet på smågrise fra Danmark samt høje foderpriser har sat gang i eksporten af danske grise, hvilken nu har overgået antallet af slagtninger. Samtidig vokser landbrugene, og der er færre af dem., 3. november 2023 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Der var desværre en fejl i første figur. Der er en anmærkning under figuren, som forklarer fejlen., Antallet af grise på de danske gårde er faldet til det laveste niveau i over 30 år, og det skyldes blandt andet en stigning i eksporten af levende smågrise. For første gang nogensinde er antallet af slagtede grise overgået af eksporten af levende grise, som primært er smågrise. I andet kvartal 2023 blev der således slagtet 3,3 mio. grise, mens der blev sendt 3,8 mio. levende grise over grænsen og ud af landet., ”Grisebestanden er faldet markant i årets første tre kvartaler og ramte i andet kvartal 2023 det laveste niveau siden 1990. Der er nu i tredje kvartal 11 mio. grise i Danmark, hvilket er en lille stigning på knap 280.000 grise siden andet kvartal. Det største fald er sket inden for slagtegrise, hvor bestanden er faldet fra 3,8 mio. i 2007 til 2,3 mio. i tredje kvartal i år. Faldet i antallet af slagtegrise skyldes en stor eksport af grise til opfedning i udlandet,” siger Mona Larsen, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Tidligere var eksporten af smågrise meget begrænset, og de fleste slagtninger foregik i Danmark. I perioden 2007 til 2022 er eksporten steget fra lige knap 5 mio. smågrise til lige under 14 mio. på årsbasis. I samme periode er slagtningerne i Danmark faldet fra 21,4 mio. i 2007 til 17,8 mio. i 2022. Nu har eksporten som nævnt overgået slagtninger i det seneste kvartal., ”Prisen på foder har været høj de seneste par år, hvilket for landmændene gør det mere rentabelt at sælge smågrise videre til eksport end selv at opfede dem, da de kan få en god pris for grise til eksport, og afregningen på danske slagterier pt. halter efter udenlandske slagterier. Danske grise er attraktive i især Tyskland og Polen, blandt andet fordi grisene har en høj kvalitet. Derfor er der efterspørgsel på danske grise i udlandet, og det gør det nemt for landmændene at sælge dem i perioder med gunstige priser på grisekød i aftagerlandene,” forklarer Mona Larsen., Salgsværdien af eksporten af levende grise er fra 2007 til 2022 steget fra 2,0 mia. kr. til 4,5 mia. kr. i løbende priser., Slagtninger og eksport af levende grise, antal, 2007 – 2. kvt. 2023, Anm.: Der var desværre fejl i figuren, hvor tallene på y-aksen var angivet i tusinder i stedet for millioner., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani51, Flere grise end mennesker i næsten 70 år, Historisk set har grisebestanden været høj i Danmark. I start 1930’erne overgik grisebestanden den danske befolkning, som dengang var ca. 3,6 mio. personer. Herfra faldt bestanden af grise indtil 1956, hvor grisebestanden igen overgik befolkningstallet. Siden har der været flere grise end mennesker i Danmark., Spoler vi frem til 1992, husker de fleste nok året som det, hvor de danske fodboldherrer vandt Europamesterskabet i fodbold. Men 1992 var også året, hvor grisebestanden nåede et niveau, der var mere end dobbelt så højt som befolkningen. Det har været tilfældet indtil 2023, hvor bestanden altså tog et dyk nedad., Bestanden af grise er nu 19 pct. lavere end i 2007, hvor den var højest., Antallet af grise og mennesker i Danmark gennem 100 år, 1923-2023K3, Anm.: *2023 er opgjort for årets første tre kvartaler., Frem til 1981 er antallet af grise opgjort årligt, og tallene er fra Landbrugs- og gartneritællingen. Efter 1981 kommer tallene fra grisetællingen og er opgjort hvert kvartal. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/hdyr1920, ; , www.statistikbanken.dk/hdyr, ; , www.statistikbanken.dk/svin, ; , www.statistikbanken.dk/befolk2, ; , www.statistikbanken.dk/folk1a, En tredjedel så mange bedrifter, Ligesom med mange andre landbrug, bliver bedrifterne med grise større, mens der bliver færre af dem. I 2007 var der tre gange så mange bedrifter med grise som i 2022. I 2022 var der 2.400 bedrifter med samlet 12,4 mio. grise, mens der i 2007 var 7.200 bedrifter med samlet 13,7 mio. grise., ”De danske bedrifter med grise er blevet større og færre med årene. En gennemsnitlige bedrift havde i 2007 1.900 grise mod 5.200 i 2022,” siger Mona Larsen., Bedrifter med grise i Danmark opgjort efter antal grise på bedriften, 2007-2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/hdyr07, De seneste tal for 2022 viser, at der er flest bedrifter med grise i Region Midtjylland, hvor der var 824 bedrifter. Det er en tredjedel af, hvad der var i 2007. Det største procentvise fald i antal bedrifter er sket i Region Sjælland, hvor der med 274 bedrifter i 2022 kun er en fjerdedel tilbage af de 1.022 bedrifter, der var i 2007., Grise er den største delsektor inden for landbruget. Den samlede produktionsværdi for grise er steget fra 18 mia. kr. i 2007 til 24,5 mia. kr. i 2022 i løbende priser. I 2022 var landbrugets produktionsværdi på 103,1 mia. kr., og , grise udgjorde dermed 24 pct. af landbrugets samlede produktionsværdi, , mens det tal i 2007 lød på 28 pct., Mere økologi, Af de 2.400 bedrifter med grise, der var i 2022, var 165 af dem økologiske bedrifter med 157.000 grise til sammen, hvilket er en stigning på omtrent 52.000 siden 2010, hvor der var 136 bedrifter med ca. 104.000 grise. Det er dog et fald siden 2020, hvor der var 254 økologiske bedrifter med samlet set ca. 205.000 økologiske grise., Mellem 2007 og 2022 er detailsalget af økologisk svinekød steget fra 510 tons til 1.400 tons. Det er dog et fald sammenlignet med de seneste år. Detailsalget af økologisk svinekød toppede i 2020 med 1.900 tons. Det store fald i detailsalget i 2022 siden 2020 skal ses i lyset af den stigende inflation i 2022, hvilken har påvirket , det økologiske detailsalg i det hele taget, ., Der bliver generelt stillet mindre svinekød frem på spisebordene i de danske hjem. I hvert fald hvis man kigger på det gennemsnitlige forbrug af svinekød, hvilket i 2007 lå på lige over 1.300 kr. per husstand i faste priser. I 2021 var forbruget faldet til lige under 1.000 kr. per husstand., Færre beskæftigede inden for grisebranchen, I takt med at der er færre og større bedrifter, er der også færre landmænd, der beskæftiger sig med grise. Siden 2008 er det største fald sket i produktionen af slagtegrise, hvilket også hænger godt sammen med, at flere grise eksporteres, og færre slagtes i Danmark. I denne branche var der 4.400 ansatte i 2008, mens der var 3.800 i 2021., For avl af smågrise er beskæftigelsen faldet fra 6.800 i 2008 til 6.600 i 2021. Samme år var der 7.800 beskæftigede med forarbejdning af svinekød, hvilket fx er ansatte på slagterier. I 2008 var der 9.200 i denne branche., Sammenlagt beskæftigede 18.200 sig med grise i form af både landbrug og fx slagtninger i 2021. I 2008 var det tilsvarende tal 20.500., Grisebranchen var i 2020 den branche inden for landbruget med den største andel af ansatte med udenlandsk statsborgerskab, viser , en analyse fra Danmarks Statistik, . I 2020 var lige over halvdelen udenlandske statsborgere, og flest kom fra Ukraine. , I 2020 var landmændene på bedrifter med grise i gennemsnit 52,7 år, hvilket gør det til den yngste bedriftstype inden for landbrug og gartneri. Det viser , en analyse om danske landmænd fra Danmarks Statistik, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-11-03-stigende-eksport-af-grise-paavirker-den-danske-bestand

Bag tallene

Forretningsbetingelser

1. Generelt om forretningsbetingelser, Danmarks Statistiks forretningsbetingelser beskriver de vilkår, der gives i forbindelse med forhandling dvs., inden indgåelse af aftale eller samarbejde med kunden. En række øvrige generelle forretningsvilkår er også præciseret., Efter indgået aftale mellem Danmarks Statistik og kunden, træder , Vilkår for Aftaler, i kraft., 2. Tavshedspligt og aktindsigt, Af hensyn til offentlige og private interesser er Danmarks Statistik underlagt tavshedspligt. Alle henvendelser, køb og samarbejde mellem kunden og Danmarks Statistik behandles med fuld diskretion med mindre andet aftales mellem kunden og Danmarks Statistik. Danmarks Statistik er, hvad angår aktindsigt, som statslig myndighed omfattet af Offentlighedsloven - med de undtagelser der gælder for Danmarks Statistiks virksomhed.   , 3. Uafhængighed og objektivitet, Uafhængighed og objektivitet er en grundsten i Danmarks Statistiks lovgrundlag og forretningsetik. Konsulentarbejde i form af rapportskrivning og rådgivning på baggrund af fx datakørsler ydes som hovedregel ikke. , Der gælder specielle forhold og procedurer i forbindelse med fortolkning og kildeangivelser af beregningsopgaver med ADAMmodellen. , Anvendelse af Danmarks Statistiks logo må alene ske efter forudgående aftale.  , 4. Svartider på henvendelser, Kundehenvendelser besvares som udgangspunkt inden for to arbejdsdage.   , 5. Varighed for tilbud, Med mindre andet er aftalt eller oplyst, gælder tilbud i 4 uger fra tilbuddets datering, hvorefter det bortfalder. Dette omfatter både leveringstidspunkt og pris. , 6. Arbejdsgang, Danmarks Statistik afvikler som udgangspunkt opgaver i den rækkefølge de aftales eller bestilles. Danmarks Statistik forbeholder sig ret til at afvikle opgaver i en anden rækkefølge, hvis den samlede produktionstid reduceres. Konkrete aftaler afvikles og leveres til aftalt tid., Mod ekstrabetaling, og under forudsætning af at produktionen tillader det, kan kunden og Danmarks Statistik aftale en hurtigere levering, fx gennem bestilt arbejde uden for normal arbejdstid. , 7. Diskretionering, Danmarks Statistik hverken sælger eller udleverer enkeltoplysninger og forbeholder sig ret til at diskretionere i det omfang, der nødvendiggør hemmeligholdelse af personer, familier, husstande og virksomheder. Metoden, der diskretioneres efter inden for de forskellige statistikområder, er fortrolig. , læs mere om Danmarks Statistiks diskretionspolitik, ., En nærmere beskrivelse af hvordan diskretionering i praksis afvikles - fx ved sammenlægning af områder eller kategorier - skal være beskrevet i aftalen med kunden. , 8. Abonnementsvilkår, Er andet ikke oplyst er abonnementer fortløbende. Læs mere om abonnementsvilkår i , Vilkår for Aftaler, ., 9. Eksterne konsulenter i aftaleforhold, Hvis kunden ønsker at bruge en ekstern konsulent til bestilling og/eller til analyse af data, skal konsulentens kontaktoplysninger - herunder navn og adresse - fremgå af kontrakten. Kundens oplysninger skal påføres under faktureringsadresse. Levering af data kan ske til kunden eller direkte til konsulenten. Når fakturaen er betalt, har kunden brugsretten til data. Kunden skal derfor overholde restriktionerne for videregivelse eller salg i uforarbejdet form. Konsulenten må kun anvende data til de formål, kunden har specificeret. Efter endt samarbejde mellem kunden og konsulenten må konsulenten ikke opbevare eller benytte kundens data. Afvigelse herfra kan kun ske, hvis kunden har indgået en videresalgsaftale med Danmarks Statistik (jf. punkt 16 om vidersalgsaftaler), eller andet er aftalt mellem kunden og Danmarks Statistik., Danmarks Statistik har ret til at lade tredje part udføre dele af eller hele opgaver i ethvert aftaleforhold. , 10. Møder og anden konsulentbistand, Møder afholdt på opfordring fra kunden afregnes efter gældende servicetimetakst (se afsnit 12 nedenfor)., Tilbudsgivning på opgaver, der kan afklares inden for 1 time sker uden beregning. Tilbudsgivning omfatter  undersøgelse af om data kan fremskaffes og til hvilken pris. Yderligere afklaring af indhold og leveringsvilkår udarbejdes som en forundersøgelse og afregnes pr. påbegyndt time efter gældende timetakst., Såfremt kunden efterfølgende bestiller en opgave, hvor forundersøgelsen har lagt grundlaget for afvikling af opgaven, vil tiden anvendt til forundersøgelsen blive modregnet i den samlede opgavepris. Undtagelsen herfra er bl.a. forhandling og tilbudsgivning på interviewopgaver samt salg af standardprodukter, hvor der er en prisliste. , Danmarks Statistik forbeholder sig ret til at tage betaling for rådgivning i forbindelse med udførelsen af opgaver udover det, der er fastlagt i en konkret aftale. (se også punkt 11 om prispolitik)., 11. Vilkår i aftaleforhold, Danmarks Statistik har en fast praksis for anvendelse af standardkontrakter, som sikrer kunden et overblik over den indgåede aftale. I kontrakten præciseres fx leveringstidspunkter, beskrivelse af indholdet i leverancen, afklaring af datarettigheder, pris samt eventuelt specielle forhold omkring diskretionering, copyright, betalingsbetingelser mv. Vedlagt kontrakten er , Vilkår for Aftaler, , som bl.a. præciserer Danmarks Statistiks ansvar, regler for videregivelse af det leverede materiale, betalingsbetingelser, regler for opsigelse af aftaler mv. , Danmarks Statistik indgår ikke aftaler, som indebærer bodsklausuler eller eksklusivaftaler. , Hvis andet ikke er aftalt eksplicit eller nævnt i Danmarks Statistiks standardkontrakt er alle aftaleforhold mellem kunden og Danmarks Statistik underlagt , Danmarks Statistiks Vilkår for Aftaler, ., 12. Prispolitik og betalingsbetingelser, Danmarks Statistiks prispolitik sikrer, at prisen dækker de omkostninger, der er forbundet med opgaven. Prisen skal desuden bidrage til at dække eventuelle omkostninger, der er forbundet med at gøre data klar til specialkørsler af enhver art. , Se priser og læs mere om Danmarks Statistiks prispolitik, Tilbud afgives som hovedregel med en fast aftalt pris. Enkelte dele af en opgave vil kunne afvikles efter regning, fx i forbindelse med diskretionering eller testkørsler på et endnu ukendt materiale. , Afhængig af opgaven falder betaling enten som engangs-, forud- eller ratebetaling. Betalingsbetingelser fastsættes af Danmarks Statistik i konkret aftale. , 13. Ikrafttrædelse, En aftale mellem Danmarks Statistik og kunden træder i kraft, når der foreligger en accept af tilbud fra kundens side. , 14. Produktinformation, Der tages forbehold for fejl og ændringer i oplysninger i materiale offentliggjort eller leveret af Danmarks Statistik. Eventuelle fejl eller ændringer kan ikke gøres gældende over for Danmarks Statistik. , 15. Fortrydelsesret og klager, Kunden har ingen fortrydelsesret i forbindelse med køb af data eller andet elektronisk materiale, som fx er downloadet eller leveret via e-post. , Der ydes 14 dages fortrydelsesret på køb af bøger eller andet materiale, som ikke er i elektronisk form. , Efter opgaven er leveret har kunden 30 dage til at påberåbe sig fejl og mangler. Kunden skal skriftligt informere om fejlen til den medarbejder, som har leveret eller afviklet opgaven., 16. Videresalgsaftaler eller offentliggørelse, Videregivelse, udlån, udlejning eller salg af leverede tabeller eller data til tredjemand må alene ske ved indgåelse af videresalgsaftale med Danmarks Statistik. Offentliggørelse af data, fx på internettet eller mangfoldiggørelse i form af andet medie, må alene ske efter forudgående aftale med Danmarks Statistik. , 17. Format og medie for levering, Formater for levering aftales fra opgave til opgave. Specielle ønsker til formater aftales i forbindelse med indgåelse af aftale. Opgaver sendes typisk via e-post eller fremsendes på CD-rom.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/skraeddersyede-loesninger/priser-og-aftalevilkaar/forretningsvilkaar-og-betingelser

Vilkår for aftaler

 , Du kan finde en printvenlig udgave her:, Vilkår for aftaler,  , 1. Indgåelse af aftale og opfyldelse af kontrakten, Disse Vilkår for Aftaler gælder for alle aftaler indgået mellem kunden og Danmarks Statistik og udgør retsforholdet mellem parterne under aftalen og, i forhold til visse bestemmelser, også efter aftalen er ophørt., Danmarks Statistik udfører opgaver i overensstemmelse med de vilkår, som er nævnt i den underskrevne kontrakt eller i form af anden skriftlig aftale. Hvis ikke andet fremgår af kontrakten eller aftalen, udføres opgaven i overensstemmelse med Vilkår for Aftaler., 2. Ikrafttrædelse, En aftale træder i kraft, når der foreligger en skriftlig accept af tilbuddet eller kontrakt fra kundens side., 3. Vilkår som gælder for Danmarks Stati­stik, Danmarks Statistik gør sit bedste for at udføre opgaven kvalificeret, og fejlfrit, samt at levere til tiden., Hvis Danmarks Statistik yder rådgivning i forbindelse med den leverede serviceopgave ud over det, der er aftalt i kontrakten, udarbejder vi en tillægsaftale mellem Danmarks Statistik og kunden, hvori aftale om betaling indgår., Fejl forårsaget af Danmarks Statistik som knytter sig direkte til udførelsen af opgaven, og som kunden giver Danmarks Statistik besked om indenfor 30 dage, vil blive rettet af Danmarks Statistik uden omkostninger for kunden., Danmarks Statistik påtager sig herudover intet ansvar for skader eller tab, der direkte eller indirekte kan knyttes til den måde, kunden gør brug af Danmarks Statistiks leverancer. Dette forhold gælder, uanset om skaden eller tabet er opstået på grund af fejlbehæftet information i statistikken eller af andre forhold, der direkte eller indirekte relaterer sig til statistikken, samt en eventuel forsinket levering af opgaven., Danmarks Statistik forbeholder sig desuden ret til at kommentere det leverede materiale, hvis kunden benytter materialet på en måde, som Danmarks Statistik vurderer, kan give anledning til misforståelser, forkerte konklusioner og lignende., 4. Vilkår som gælder for kunden, Kunden må ikke videregive det leverede materiale til tredjepart. Kundens videregivelse, udlån, udlejning eller salg af uforarbejdet data til tredjepart må kun ske ved særskilt aftale mellem Danmarks Statistik og kunden. Danmarks Statistik er berettiget til at søge om erstatning fra kunden, og eventuelt fra tredjepart ved brud på ovenstående. , Kunden må kun videregive produkter fra Danmarks Statistik til tredjepart, efter at der er foretaget en væsentlig videreforarbejdning af det leverede materiale., Offentliggørelse af uforarbejdet data fx på internettet eller mangfoldiggørelse i form af andet medie, må kun ske efter forudgående aftale med Danmarks Statistik., Kundens begrænsninger for videregivelse eller offentliggørelse af enten forarbejdet eller uforarbejdet materiale har ingen forældelsesfrist. , Ved ændringer i aftalens indhold og omfang, herunder i tilfælde af ændringer i forbindelse med videregivelse af oplysninger til tredjemand, skal disse aftales skriftligt mellem Danmarks Statistik og kunden., Hvis opgavens færdiggørelse er afhængig af kundens eller en anden leverandørs levering af data, informationer eller andet materiale, og er der aftalt en frist for levering heraf, vil en leveringsforsinkelse uden videre medføre en udsættelse af den frist eller dato, der er aftalt for Danmarks Statistiks levering. Danmarks Statistik forbeholder sig ret til at fastsætte en ny færdiggørelsesdato, hvis forsinkelsen er væsentlig. Kunden vil i givet fald blive informeret om dette. , Kunden må ikke anvende underleverandører eller overdrage sine rettigheder eller forpligtelser til andre, med mindre Danmarks Statistik har givet skriftligt samtykke., Ved anvendelse af det leverede materiale skal Danmarks Statistik nævnes som kilde i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges af formålet. , Kunden må kun anvende Danmarks Statistiks logo efter forudgående aftale., Ved køb af ydelser fra DST Survey er der ingen aftalemæssige begrænsninger, hvad angår kundens videregivelse af indsamlet surveydata til tredjepart eller offentliggørelse, medmindre dette er eksplicit beskrevet i DST Surveys kontrakt med kunden. Kunden skal være opmærksom på at overholde gældende lovgivning – herunder reglerne i databeskyttelsesforordningen – ved videregivelse og offentliggørelse af surveydata., 5. Immaterielle rettigheder, Danmarks Statistik har ejendomsretten og ophavsretten til det leverede produkt. Danmarks Statistik overdrager brugsretten til kunden mod de nærværende beskrevne vilkår. Brugsretten overgår først til kunden, når den aftalte købesum er betalt., Ved køb af ydelser fra DST Survey overdrages ejendomsretten og ophavsretten af indsamlet surveydata til kunden ved levering af opgaven, medmindre andet er eksplicit beskrevet i kundens kontrakt med DST Survey., 6. Fortrolighedshensyn, Danmarks Statistik hverken sælger eller udleverer personoplysninger og forbeholder sig ret til at pseudomisere og diskretionere data i det omfang, der nødvendiggør hemmeligholdelse af personer, familier, husstande og virksomheder. Oplysninger om de metoder, der diskretioneres og pseudomiseres efter, kan indhentes hos Danmarks Statistik. , 7. Opbevaring af kundeoplysninger, Danmarks Statistik respekterer og beskytter sine kunders personoplysninger i henhold til Databeskyttelsesforordningen. Uddybende oplysninger om Danmarks Statistiks privatlivs- og cookiepolitik kan indhentes på , Danmarks Statistiks hjemmeside, ., 8. Betalingsbetingelser, Betaling er netto 30 dage efter modtagelse af fakturaen. Danmarks Statistik fremsender fakturaen til kunden senest 5 hverdage efter opgaven er leveret. Rykkerbreve udsendes ved manglende betaling, og hvis betaling stadig ikke er modtaget, kan fordringen derefter overgives til Skat til inddrivelse. Danmarks Statistik er herudover berettiget til at opkræve et rykkergebyr pr. påkrav/rykker og morarenter i henhold til gebyrloven, som pt. udgør 250 kr., 9. Fortrydelsesret og klager, Kunden har ingen fortrydelsesret i forbindelse med køb af data eller andet elektronisk materiale., 10. Ændringer i aftalen og opsigelse af kontrakten, Eventuelle ændringer i aftalen skal ske skriftligt. Er aftalen nedskrevet i en kontrakt, skal ændringerne vedlægges som tillæg til kontrakten., Modparten har ret til at ophæve kontrakten i de tilfælde, hvor kunden eller Danmarks Statistik ikke har overholdt eller har forsømt sine forpligtelser, som fremsat i kontrakten, og efter skriftlig anmodning fra den anden part, ikke har rettet denne forsømmelse inden 30 dage., Kontrakten kan ophæves med øjeblikkelig virkning i de tilfælde, hvor der er tale om en forsømmelse eller et aftalebrud, der skader opgaven som helhed., Danmarks Statistik har ret til fuld økonomisk dækning for de delopgaver, som allerede er udført inden for rammerne af aftalen, hvis kunden opsiger aftalen., 11. Force majeure, Danmarks Statistik kan påberåbe sig force majeure og dermed fritagelse fra kontrakten i tilfælde af upåregnelige og ekstraordinære begivenheder, som er uden for Danmarks Statistiks kontrol, som ikke kan forudses, forhindres eller overkommes og som umuliggør Danmarks Statistiks forpligtelser., I de tilfælde hvor den ekstraordinære begivenhed ses som en midlertidig hindring, vil der alene være tale om en suspension af Danmarks Statistiks forpligtelser over for aftalegrundlaget og kunden., 12. Lovvalg og værneting, Samhandel med Danmarks Statistik er undergivet dansk ret. Hvis tvister ikke kan løses gennem forhandlinger mellem parterne, afgøres de ved Sø- og Handelsretten i København som første instans.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/skraeddersyede-loesninger/priser-og-aftalevilkaar/generelle-aftalevilkaar

Dus med dimittenderne

Hvordan går det med at uddanne kandidater, der er attraktive for den private sektor? Og hvor godt virker universitetets kampagner for at rekruttere nye studerende? Aarhus Universitet valgte at få datagrundlaget på plads., 27. juni 2019 kl. 11:00 ,  , Af Morten Andersen, Gennem de senere år har Aarhus Universitet haft stor fokus på at etablere flere samarbejder med virksomheder. Nu har universitetet fået et grundlag for at vurdere, om det også betyder, at flere kandidater får job i den private sektor. I samarbejde med Danmarks Statistik har universitetet udarbejdet en dimittendanalyse. Analysen viser, hvordan kandidaterne fra de fire hovedområder klarer sig med hensyn til beskæftigelse sammenlignet med de øvrige danske universiteter. Hvor mange kommer i arbejde? Hvilke brancher kommer de til, og hvor i landet ligger arbejdspladserne? , ”Analysen giver os en række pejlemærker. For eksempel er det interessant for et hovedområde, der har gjort en ekstra indsats for at etablere samarbejde med virksomheder, at se, om det slår igennem i form af højere grad af beskæftigelse for kandidaterne,” forklarer Bente Lynge Hannestad, funktionschef for uddannelsesstrategisk sekretariat, AU Uddannelse. , ”I AU Uddannelse har vi ikke konkluderet noget, men vi har stillet materialet til rådighed for universitetets ledelse og for ledelserne for de fire hovedområder. På den måde har ledelserne selv haft mulighed for at dykke ned i data som led i deres strategiske planlægning.” ,  , Beskæftigelsen for dimittender i hele landet,  , Figuren viser andelen af kandidatdimittender der er i beskæftigelse som lønmodtagere 1 år efter gennemført uddannelse fordelt på hoved-uddannelsesområder. (Et års kandidatdimittender er de dimittender, der har gennemført uddannelsen fra 1. oktober året før til 30. september i det aktuelle år. Data tager også højde for studieskift).,  , Figuren viser, at dimittender indenfor sundhedsområdet i væsentligt højere grad er i beskæftigelse som lønmodtager end f.eks. dimittender indenfor det humanistiske og det pædagogiske område. Figuren inkluderer kun lønmodtagere og ikke selvstændige, og der er blot tale om et nedslag, der ikke fortæller noget om fuldtidsbeskæftigelsen for dimittenderne. , Kommer hurtigere gennem studiet , Dimittendanalysen omfatter kandidatuddannelser fra Aarhus Universitet, Københavns Universitet, Syddansk Universitet, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet, DTU og IT-Universitetet. Ud over beskæftigelsen er der sat tal på en række andre forhold, blandt andet studietiden. , Resultaterne er ikke beregnet til offentliggørelse. I AU Uddannelse, Analyse & Indberetning, vil fuldmægtig Pernille Kirk Jensen, som har koordineret universitetets arbejde med analysen, dog gerne løfte en enkelt flig af sløret: , ”Man kan tydeligt se af tallene, hvordan den gennemsnitlige studietid begyndte at falde, efter den såkaldte fremdriftsreform trådte i kraft (reformen kobler universiteternes økonomi sammen med evnen til at få de studerende hurtigt igennem, red.). Men naturligvis er der alligevel variationer i studietiden mellem de forskellige universiteter og hovedområder. Det er noget, som ledelserne kan inddrage i deres planlægning.” ,  , Gennemsnitlig Studietid for dimittender i hele landet,  , Figuren viser den gennemsnitlige studietid for kandidatdimittender i hele landet fra 2013 til 2017. (Et års kandidatdimittender er de dimittender, der har gennemført uddannelsen fra 1. oktober året før til 30. september i det aktuelle år. Data tager også højde for studieskift). ,  , Figuren viser, at den gennemsnitlige studietid har været faldende fra 2013 til 2017. Studiefremdriftsreformen har sandsynligvis haft en indflydelse på den gennemsnitlige studietid men det er ikke muligt at afgøre om faldet over perioden alene kan tilskrives reformen. , Klogere sammen , Analysen dækker perioden 2013-2017. ”Det er så tilpas langt tilbage i tiden, at vi også har mulighed for at vurdere, hvor godt nogle af de tidligere kampagner, vi har gennemført for rekruttering af studerende, har virket. Det kan også være, at der er nogle landsdele eller bestemte gymnasieretninger, hvor vi lykkes relativt dårligt med at rekruttere. Det kan ledelserne have med ved planlægningen af kommende kampagner,” kommenterer Bente Lynge Hannestad. , Initiativet til analysen kom fra Aarhus Universitets ledelse. Hvordan opgaven skulle udføres, blev overladt til AU Uddannelse. , ”Jeg må indrømme, at da vi kontaktede Danmarks Statistik, havde vi ikke lagt os fast på præcis hvilke data, der var relevante. Desuden var det svært for os at vide på forhånd hvilke data, det ville være muligt at trække ud på egnet form,” siger Bente Lynge Hannestad., ”Derfor havde vi brug for at udforme analysen i tæt samarbejde med Danmarks Statistik. Det udviklede sig hurtigt til en proces, hvor vi blev klogere sammen. Det har vi været glade for. Universitetets ledelse udtrykte da også stor tilfredshed, da vi kunne præsentere resultaterne.” , Kan erstatte spørgeskemaer , Også hos Danmarks Statistik er man blevet klogere gennem projektet, fortæller fuldmægtig Jens Ødum Nielsen, DST Consulting: , ”Aarhus Universitet ønskede jo at kunne følge de studerende geografisk. Hvor i landet kommer de fra, og hvor får de arbejde bagefter? Det var interessant at se, at vi faktisk var i stand til at følge de studerende. For eksempel er der jo studerende, som tilsyneladende dropper ud, men i virkeligheden blot skifter til et andet universitet, og nogle gange vender de endda tilbage til det første igen senere. Dette kunne vi holde styr på, da analysen omfatter alle universiteterne.” , Det viste sig, at Danmarks Statistik havde stort set alle relevante data selv: , ”En undtagelse var tal for, hvor mange af de studerende, der var optaget på henholdsvis kvote 1 og kvote 2 samt deres universitetsprioriteter. Her måtte vi trække på tal fra Den Koordinerede Tilmelding, som administreres af Undervisningsministeriet,” siger Jens Ødum Nielsen og tilføjer, at Danmarks Statistik allerede får henvendelser fra andre institutioner, som har hørt om analysen: , ”Det drejer sig om andre universiteter, erhvervsskoler mv., som udfører spørgeskemaundersøgelser og lignende, men nu overvejer, om ikke de kan opnå bedre og billigere resultater ved at bede os om at analysere eksisterende data.” ,  , Fakta #1 Dimittendanalyse, En dimittendanalyse tager udgangspunkt i en konkret gruppe dimittender, enten defineret gennem indsendte CPR-numre eller via søgning i Danmarks Statistiks registre ud fra bestemte kriterier. Analysen kan indeholde statistik på dimittenderne før, under og efter bestået eksamen. , Fx har gymnasier fokus på, om deres dimittender læser videre og i så fald indenfor hvilke hovedområder og hvor i landet, mens Professionshøjskoler og universiteter har fokus på, hvor hurtigt og hvor deres dimittender kommer i arbejde både geografisk og branchemæssigt. Analysen kan også se på fx bopæl og eksamenskarakterer før studiestart samt frafald og studietid undervejs i uddannelsen. Yderligere er det muligt at tilkoble baggrundsvariable såsom køn, alder, herkomst, forældres baggrund osv.,  , Jens Ødum Nielsen, Fuldmægtig, DST Consulting, Danmarks Statistik, Tlf.: 39 17 33 97, jdn@dst.dk, Foto: , Danmarks Statistik, Bente Lynge Hannestad, Funktionschef, AU Uddannelse - Uddannelsesstrategisk Sekretariat, Aarhus Universitet, Tlf.: 28 10 28 55, blh@au.dk, Foto: , www.medarbejdere.au.dk, Pernille Kirk Jensen, Fuldmægtig, AU Uddannelse - Analyse og Indberetning, Aarhus Universitet, Tlf.: 21 18 62 97, pkj@au.dk, Foto: , AU Foto

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2019/2019-06-26-dus-med-dimittenderne

Beskæftigelsen blandt børn og unge under 18 år er steget siden 2014

Andelen af børn og unge med et fritidsjob er lavere end i 2008, men har været stigende siden 2015. Piger under 18 år og personer, der bor langt fra de store byer, arbejder oftere end drenge og storbyboere., 10. september 2018 kl. 12:05 - Opdateret 15. januar 2020 kl. 12:00 , Af , Magnus Nørtoft, 15. januar 2020: Denne artikel er opdateret med tal for 2018, . , Andelen af 13-17-årige, som har et fritidsjob, er faldet fra 38,2 pct. i 2008 til 32,8 pct. i 2018. Siden 2015 er andelen dog begyndt at stige igen, men kun med 1,4 procentpoint fra 2014 til 2018, viser en særkørsel fra Danmarks Statistik., I alle årene har der været flere piger end drenge, som har fritidsjob. I 2018 var beskæftigelsesfrekvensen for piger 34,4 pct., mens den var på 31,3 for drenge i alderen 13-17 år. , ”Faldet efter 2008 følger et generelt fald i beskæftigelsen efter krisen, men børn og unges beskæftigelsesfrekvenser faldt lidt mere end de 18-64-åriges. Stigningen i børn og unges beskæftigelsesfrekvenser efter krisen kom desuden lidt senere end de voksnes,” siger Pernille Stender, chefkonsulent i Danmarks Statistik. , I alt havde ca. 110.900 unge mellem 13 og 17 år et arbejde i 2018., Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik på baggrund af, den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, ., Anm.: Beskæftigelsen er opgjort ultimo november., Børn og unge uden for de store byer har oftest fritidsjob, Andelen af børn og unge, som har fritidsjob, varierer kommunerne imellem. Særligt i kommunerne i Vestjylland er andelen af børn og unge med et fritidsjob høj, mens den er lav i og omkring København., Andelen af 13-17-årige med fritidsjob var i 2018 højest i Fanø (43,9 pct.) Varde (43,2 pct.) og Ringkøbing-Skjern (42,2 pct.) kommuner. I 21 kommuner var andelen af børn og unge med et fritidsjob 36 pct. eller mere. Blandt disse kommuner lå kun Bornholm (36,8 pct.) øst for Storebælt, om end andelen af unge i beskæftigelse  Lolland og Guldborgsund kommuner med henholdsvis 35,8 pct. og 35,5 pct. også var relativt høj., Andelen af børn og unge, der brugte noget af fritiden på arbejde i 2018, var lavest i Gentofte (24,7 pct.), Frederiksberg (25,8 pct.), og Københavns (26,6 pct.) kommuner. Alle ti kommuner med lavest andel børn og unge i arbejde i 2018 ligger på Sjælland. Nyborg Kommune havde med 30,0 pct. af børn og unge i arbejde den laveste andel fritidsjobbere under 18 år uden for Sjælland., Andel beskæftigede 13-17 år i pct. 2018, Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik på baggrund af , den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, . Kort: Styrelsen fra Dataforsyning og Effektivisering., Anm.: Beskæftigelsen er opgjort ultimo november. Se tabel med beskæftigelsesfrekvenser i kommunerne nederst i denne artikel., Børn og unge arbejder i kortere tid i forhold til 2008, I forhold til 2008 arbejdede børn og unge i beskæftigelse i gennemsnit i kortere tid i 2018. Den gennemsnitlige arbejdstid er faldet for alle årgange – mest for de 17-årige, som i 2018 arbejde 2,6 timer mindre om ugen end i 2008., Generelt stiger arbejdstiden med alderen, og særligt fra de 15-årige til de 17-årige stiger den gennemsnitlige arbejdstid.   , Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik på baggrund af , den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, ., Anm.: Arbejdstiden opgjort som det antal timer, man normalt arbejder i sit hovedjob. Beskæftigelsen er opgjort ultimo november., Knap en tredjedel af børn og unge med et arbejde er ansat i et supermarked , For børn og unge under 18 år er supermarkeder det typiske arbejdssted. Her arbejdede 35.300 børn og unge i 2018. Det svarer til 31,8 pct. af alle fritidsjob. De næststørste brancher var restauranter og post- og kurertjeneste, som bl.a. dækker avisbude., Blandt børn og unge over 15 år var supermarkeder og restauranter de største brancher, mens de 13-15-årige i stor stil gik med aviser eller lavede andet arbejde inden for post og kurertjeneste. 18,9 pct. af de 13-15-årige var ansat i denne branche., I alt var 43.000 af de 13-15-årige beskæftigede, mens 67.900 16-17-årige var beskæftigede., Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik på baggrund af , den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, ., Anm.: Beskæftigelsen er opgjort ultimo november., Denne artikel er skrevet i samarbejde med chefkonsulent, Pernille Stender, som kan kontaktes på 39 17 34 04 eller , psd@dst.dk, Beskæftigelsesfrekvens for 13-17-årige i kommunerne. , Kommune, Pct. i beskæftigelse,  , 2018, 2016, Fanø, 43,9, 39,1, Varde, 43,2, 40,9, Ringkøbing-Skjern, 42,2, 39,4, Herning, 40,3, 38,0, Tønder, 40,1, 36,1, Randers, 39,3, 37,5, Ikast-Brande, 39,3, 38,2, Thisted, 39,2, 37,6, Frederikshavn, 39,1, 38,0, Billund, 38,8, 36,8, Esbjerg, 38,4, 36,8, Ærø, 38,3, 35,8, Holstebro, 38,1, 35,4, Norddjurs, 37,9, 35,7, Lemvig, 37,9, 34,6, Viborg, 37,2, 36,7, Vejen, 37,0, 37,2, Bornholm, 36,8, 38,2, Langeland, 36,7, 37,1, Middelfart, 36,5, 34,3, Struer, 36,1, 32,5, Lolland, 35,8, 36,5, Morsø, 35,6, 32,6, Guldborgsund, 35,5, 34,4, Samsø, 35,4, 37,0, Vejle, 35,4, 35,0, Fredericia, 35,4, 35,5, Horsens, 35,3, 33,8, Kolding, 35,2, 34,2, Hedensted, 35,1, 34,5, Solrød, 34,8, 32,4, Skive, 34,8, 35,9, Læsø, 34,5, 45,5, Sønderborg, 34,4, 30,6, Køge, 34,2, 29,5, Skanderborg, 34,1, 33,1, Hjørring, 34,1, 32,4, Kerteminde, 33,9, 34,0, Halsnæs, 33,9, 33,4, Greve, 33,9, 30,6, Stevns, 33,8, 32,6, Helsingør, 33,4, 32,6, Brønderslev, 33,3, 32,0, Høje-Taastrup, 33,0, 31,1, Faxe, 33,0, 30,5, Nordfyns, 32,9, 34,5, Herlev, 32,9, 30,7, Silkeborg, 32,9, 34,1, Hillerød, 32,8, 32,4, Jammerbugt, 32,8, 31,0, Syddjurs, 32,8, 31,3, Frederikssund, 32,8, 32,4, Vesthimmerlands, 32,6, 30,2, Albertslund, 32,6, 28,3, Mariagerfjord, 32,5, 29,7, Tårnby, 32,4, 30,5, Aabenraa, 32,4, 29,8, Vallensbæk, 32,3, 31,8, Gladsaxe, 32,3, 29,9, Næstved, 32,3, 30,0, Favrskov, 32,2, 33,6, Svendborg, 32,2, 31,6, Slagelse, 32,1, 30,1, Assens, 31,8, 32,0, Haderslev, 31,8, 31,6, Glostrup, 31,7, 28,1, Faaborg-Midtfyn, 31,7, 31,0, Aarhus, 31,4, 31,0, Gribskov, 31,3, 29,2, Hvidovre, 31,3, 31,8, Fredensborg, 31,2, 27,9, Odense, 31,2, 28,2, Ishøj, 31,1, 26,9, Allerød, 31,1, 29,0, Ballerup, 31,1, 29,0, Hørsholm, 30,9, 29,7, Odder, 30,8, 28,7, Rebild, 30,8, 30,1, Brøndby, 30,6, 31,1, Holbæk, 30,4, 28,7, Aalborg, 30,4, 29,6, Lejre, 30,4, 29,4, Dragør, 30,3, 28,9, Odsherred, 30,2, 31,1, Ringsted, 30,1, 28,7, Nyborg, 30,0, 29,7, Kalundborg, 29,9, 29,2, Roskilde, 29,9, 29,6, Egedal, 29,8, 28,8, Furesø, 29,8, 27,9, Rødovre, 29,0, 29,6, Rudersdal, 28,4, 24,7, Vordingborg, 28,3, 28,4, Lyngby-Taarbæk, 27,7, 23,1, Sorø, 27,1, 28,1, København, 26,6, 25,2, Frederiksberg, 25,8, 25,2, Gentofte, 24,7, 25,4, Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik på baggrund af , den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, ., Anm.: Beskæftigelsen er opgjort ultimo november.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-09-10-Flere-unge-i-beskaeftigelse

Bag tallene

Faldende forbrug - nye værdier eller usikkerhed?

Det er et faktum, at privatforbruget er faldende - men hvorfor? Usikkerhed og nødvendighed, mener landets økonomer, mens en trendforsker ser det med helt andre øjne: Forbrug er blevet antistatus., 26. september 2011 kl. 0:00 , Af , Helle Harbo Holm, Tallene er ikke til at tage fejl af - forbrugerne holder på pengene og det i en sådan grad, at det giver politikere og økonomer panderynker. De mener nemlig, at forbrugernes manglende vilje til at bruge penge gør det svært for dansk økonomi at komme ud af krisen., Seneste opgørelse af nationalregnskabet viste således, at på trods af at bruttonationalproduktet var steget i andet kvartal i forhold til første kvartal, så var der stadig tale om en nedgang i privatforbruget på 0,3 pct. Det kom oven på et fald på 0,9 pct. i første kvartal., Særligt sløjt ser det ud for detailhandlen, hvor der de seneste tre måneder har været fald. I årets første syv måneder lå detailsalget samlet set 1,4 pct. lavere end i den samme periode i 2010., Nye værdier erstatter forbrug, Fra økonomernes side er der bred enighed om, at nedgangen i privatforbruget skyldes en usikkerhed i befolkningen, som gør, at folk vælger at spare op i stedet for at forbruge. Politikerne står derfor i kø for på hver deres måde at forsøge at skabe nogle rammer, som giver forbrugerne den tryghed, de mener, der skal til, før at de igen tør hive pungen op af lommen., Men de mange tiltag vil ikke hjælpe noget på den lange bane, mener trendforsker Kirsten Poulsen fra Firstmove. Hun analyserer de tre procent af befolkningen, der udgør de såkaldte firstmovere - altså dem der sætter de værdier, som al erfaring viser, at den brede befolkning med tiden adopterer - og blandt den gruppe var der, allerede inden krisen satte ind, ved at ske et skred fra forbrug til antiforbrug. , "Det jordskred i værdierne er nu for alvor slået igennem hos firstmoverne, og det har affødt et direkte opgør med forbruget og forbrugssamfundet. Der kommer ikke gang i forbruget inden for de kommende år, for de her tendenser og nye værdier er i gang med at trænge ned gennem samfundet til masserne," siger hun og uddyber:, "Nøjsomhed, viden, ansvarlighed og solidaritet er de værdier, som nu er på dagsordnen, og de svinger ikke særligt godt sammen med forbrug, belastning af miljøet, affald og så videre.",  ,  , Grafen viser realvæksten i privatforbruget i procent i forhold til det foregående kvartal.,  , Holdningsændring eller usikkerhed?, Privatøkonom i Danske Bank Las Olsen vil ikke afvise, at en holdningsændring er medvirkende til, at det er så svært at få gang i danskernes privatforbrug., "Det kan sagtens være rigtigt, at der er de holdningsændringer, for forbruget er lavt i forhold til indkomsten. En del af faldet ligger også hos en del af befolkningen, som ikke har nogen grund til at bekymre sig om økonomien. De reducerer måske deres forbrug i takt med, at andre også gør det. Når naboen holder op med at købe ny bil, så ser de måske heller ikke lige så megen grund til at gå ud og gøre det," siger han., Men han mener dog stadig, at den overordnede forklaring på det lave forbrug er direkte følger af krisen. , "Når man måler på forbrugertilliden, er den tilsvarende lav, og den siger jo noget om ens forventninger til ens egen og til landets økonomi. Hvis det bare var et spørgsmål om fravalg, ville der være mere optimisme," siger Las Olsen., Også professor i nationaløkonomi på Aarhus Universitet Nina Smith anerkender, at trenden er der, men hun er skeptisk over for, hvor bred en tendens, der er tale om, og hvor tungt den vægter., "Det er muligt, at den giver udslag i forbruget, men så tror jeg bare, at det bliver nogle andre ting, vi forbruger. Jeg tror ikke, at de unge pludselig bliver mere sparsommelige af den grund. Måske får de et andet og mere bæredygtigt forbrug, men det er stadig forbrug," siger hun., Boligmarkedet som tungtvejende faktor, Både professoren og privatøkonomen medgiver, at de tiltag, der hidtil har været for at sætte gang i privatøkonomien, ikke har haft den store effekt, men her peger de blandt andet på det trængte bolig- og aktiemarked som en afgørende faktor frem for vilje., "En af de ting, der er vigtige i forhold til folks forbrug, er deres formuer. Folk har mistet meget på boligmarkedet og aktiemarkedet, og det påvirker deres formuer og dermed den brede frygt for, hvad der sker. Derfor holder folk på pengene," mener Nina Smith, som bakkes op af Las Olsen vurdering:, "Boligmarkedet er afgørende for, hvor rige vi føler os. Hvis vores hus falder en halv million i pris, så føler vi, at vi har færre penge, også selv om det reelt ikke betyder meget for vores økonomi. Samtidigt er det i øjeblikket svært at sælge boliger, og det skaber en stor usikkerhed. For hvad nu hvis jeg rammes af arbejdsløshed og skal sælge huset, men ikke kan komme af med det? Så kan jeg havne i en økonomisk klemme, og derfor vælger jeg at spare op for en sikkerheds skyld," forklarer han., Kirsten Poulsen mener da heller ikke, at forklaringen er sort hvid., "Selvfølgelig er det nuanceret. Der er segmenter, der er mere økonomisk pressede end andre, men man holder også igen med forbruget, fordi det er blevet antistatus at forbruge for voldsomt. Jeg vil gerne lægge hovedet på blokken, når jeg siger, at firstmoverne ikke gør det af nød, men udelukkende fordi de har lyst til det, og den lyst er også i gang med at blive udtalt hos den brede befolkning," siger hun., Trendforsker: Højere forbrug kræver ændrede værdier, Firstmove's målinger på den trendsættende del af befolkningen viser, at en værdibølge typisk varer omkring otte til ti år, inden en modreaktion vinder ind. Kirsten Poulsens forventning er derfor, at man omkring år 2015/16 vil kunne måle et modtræk hos firstmoverne, og at det for alvor kommer til at slå igennem i befolkningen omkring 2020. Og først når værdierne igen skifter, kan vi forvente, at der kommer mere gang i forbruget., "Så vi skal nok komme til at se forbrug igen, men det bliver et helt andet og mere skånsomt forbrug, som tager hensyn til CO2 og så videre. Vi vender ikke bare tilbage til tidligere værdier, men passer dem ind i den nye tidsramme," siger trendforskeren., Den internationale økonomi er en vigtig faktor, Hvor lang tid der går, inden forbruget er tilbage på samme niveau som inden krisen, vil Nina Smith ikke spå om, men også hun er overbevist om, at det ikke ligger lige om hjørnet., "Jeg tror, forbrugskvoten kommer tilbage til det tidligere niveau på et tidspunkt, men da vi ikke ved, hvor længe krisen varer, og om vi står overfor en nedsmeltning af hele den internationale økonomi, så ved jeg heller ikke, hvornår forbruget stiger igen. Hele den internationale økonomi er så bekymrende, at forbrugernes tillid ikke kommer tilbage lige med det første," siger Nina Smith., Og netop fordi hun ser den internationale økonomi som en afgørende medspiller, tror Nina Smith heller ikke på, at de danske politikere alene kan vende udviklingen og skubbe forbruget i gang., "Lige nu handler det bare om at styre uden om de værste ulykker og så lave en troværdig plan for den danske økonomi - det er ren krisestyring," konkluderer hun., Set fra Las Olsens stol er udsigten til en stigning i forbruget heller ikke lige inden for rækkevide., "Det her er en sejlivet forbrugskrise, og vi skal indstille os på en forholdsvis lang periode, hvor husholdningerne polstrer sig. Der er ikke så meget andet at gøre end at vente på, at husholdningerne synes, at deres opsparinger er så store, at de igen er parate til at bruge af dem," lyder økonomens forudsigelse.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2011/2011-09-26-privatforbrug

Bag tallene

Forbrydere skal fanges med tal

Tal og statistik bruges også i kampen mod forbryderne. Men store udfordringer skal overvindes, hvis statistikerens teori skal bruges i politibetjentens praktiske hverdag., 9. april 2008 kl. 0:00 ,  , Data og statistik spiller en voksende rolle i politiets kamp mod forbryderne. På vagtcentralerne skæver man til data om det typiske her-og-nu kriminalitetsbillede, når man dirigerer patruljevognene rundt. Det samme gør man før større aktioner, fx mod narkoforbrydere. , Politirapporter om mord, overfald, røveri, sædelighedsforbrydelser, tricktyverier og andre udvalgte typer kriminalitet forsynes i dag med særlige søgeord, så efterforskernes computere kan søge efter forbrydelser med samme mønstre som den, de er i færd med at opklare. Alle politirapporter indeholder også en kode der viser, hvor forbrydelsen har fundet sted.  , - Hvis politiet i Vestjylland har at gøre med én, som bagbinder sine ofre, kan de gå ind og søge på alle, der har bagbundet ofre, forklarer Tom Arnoldsen, der er chef for Københavns Politis afdeling for Operativ Analyse. ,  , Den næste tyv  , Men når politifolkene har gjort deres arbejde og fanget en voldsmand eller indbrudstyv, dukker den næste op. Og den næste. Statistikken viser, at antallet af de forskellige typer af forbrydelser ofte kun ændrer sig langsomt hen over årene, selv om politifolkene knokler. , Da der ikke er ubegrænsede mængder af betjente til rådighed, er det vigtigt for politiet at vide, om man bruger kræfterne rigtigt. Blandt andet derfor har Rigspolitiet sat statistikeren Thomas Lill Madsen til at forske i, om der bag kriminaliteten gemmer sig nogle statistiske mønstre, som man kunne tage udgangspunkt i for at forbedre indsatsen. , Og ja, det gør der, lyder konklusionen fra Thomas Lill Madsen. Hvis man fx sammenholder data for antallet af indbrud, antallet af villaer og den gennemsnitlige frekvens for villaindbrud i Danmark, kan man regne sig frem til de villaområder - og de tidspunkter - hvor risikoen for at få besøg af tyve er særlig høj., Villaer i København: , I de røde felter er hyppigheden af indbrud væsentligt højere end landsgennemsnittet.,  ,  , (Analysen er udarbejdet af Thomas Lill Madsen på baggrund af data fra politiet og Danmarks Statistik) , Udregner kriminalitet, På samme måde har han analyseret sig frem til, at de fleste tyverier fra biler ikke bliver begået om formiddagen - som opfattelsen ellers har været hos en del betjente - men derimod i aften- og nattetimer. , Men ambitionerne er større end dette. Thomas Lill Madsen er tilmeldt den såkaldte forskerordning hos Danmarks Statistik, der giver adgang til at arbejde med anonymiserede data på et mere detaljeret niveau end fx statistikbanken giver mulighed for. , Derfor har han kunnet analysere statistiske data for blandt andet befolkningssammensætning, uddannelsesniveau, kriminalitet og beskæftigelse for at finde ud af, om man kan regne sig frem til, hvor høj kriminaliteten for borgerne i et givent område typisk vil være. Derefter kan man sammenligne beregningerne med virkeligheden og se, om den faktiske kriminalitet er højere eller lavere end hvad man kan forvente ud fra borgersammensætningen. , - Jeg forestiller mig, at man vil kunne bruge den slags oplysninger, når man skal vurdere, om man skal sætte ind med mere politi eller mere præventiv indsats, siger Thomas Lill Madsen. , - Hvis man har problemer med nogle grupper af 15-17 årige i et område, vil man kunne lave en analyse, der kan sige: Bare rolig, det er en forbigående pukkel, eller: Pas på, for om et par år vil der være endnu flere af dem, siger han. , Tyveri fra biler: , Flest om natten, især fra tirsdag til lørdag.  ,  (Analysen er udarbejdet af Thomas Lill Madsen på baggrund af data fra politiet og Danmarks Statistik), Vanskeligheder, Thomas Lill Madsen oplever det dog som ret vanskeligt at finde frem til en måde at få sit teoretiske arbejde til at spille sammen med politifolkenes praktiske dagligdag. Og det er ikke så underligt, vurderer Tom Arnoldsen, som ellers selv er en uhyre tal-interesseret politimand. , - Thomas kan se, om kriminaliteten i et område er højere end den burde være. Men han kan ikke se, om det er fordi alle er lidt mere kriminelle, eller om det er fordi en bestemt gerningsmand er kommet ud fra fængslet og har hundrede nye forhold bag sig, siger Tom Arnoldsen. , Tal og tal er ikke det samme, Kigger man efter, viser der sig at være en afgrundsdyb forskel mellem statistikerens og politiets måde at bruge og opfatte tal og andre data på. , I politimandens opklaringsarbejde skal data være så individuelle som muligt, så man kan kortlægge det helt personlige mønster, der kan sætte ansigt og navn på forbryderen. Tiden er en vigtig faktor. Man arbejder med levende, nutidige mennesker, som gemmer sig, flygter, begår ny kriminalitet, og man arbejder med spor, som forsvinder, og vidnehukommelser, som bliver dårligere. , Statistikeren skal omvendt se helt bort fra gerningsmænds personlige mønstre og i stedet undersøge, om han kan finde generelle mønstre for bestemte grupper af forbrydere. Altså: Har mange forskellige gerningsmænd til mange forskellige forbrydelser med mange forskellige ofre nogle fælles træk? Statistikeren skal bruge et anonymiseret snapshot af samfundet, bygget op af tal på anmeldelser, data om domfældtes baggrund, data om sociale forhold osv. , Men samtidig med at statistikeren indhenter og analyserer data, fx for en gruppe 15-17 årige, tikker uret af sted, og når resultatet er klar, er de 15-17 årige måske blevet til 17-19 årige. , For politimanden - hvad enten han er gadebetjent eller en juristuddannet politimester - vil det derfor ofte virke, som om statistikeren er bagefter i forhold til den galopperende virkelighed. Eller, som Tom Arnoldsen formulerer det: , - Statistik beskriver tingene bagud i tid, mens vi arbejder med virkelighedstal., Forbrydelsesmønstre: , Jo tættere de sorte prikker er på den røde linie, jo mere ens er tallene fra år til år.,   , (Analysen er udarbejdet af Thomas Lill Madsen på baggrund af data fra politiet og Danmarks Statistik), Forskellige forbrydere, samme mønstre  , Men det er netop ved at bevæge sig væk fra døgnets pulserende virkelighed, at man kan danne sig det større overblik, påpeger Thomas Lill Madsen. , - Set gennem politiets døgnrapporter er kriminalitet enkelthændelser, der begås af personer, som i situationen har et valg mellem forskellige former for adfærd. Tingene forekommer derfor vilkårlige, uforudsigelige og tilfældige. I den statistiske analyse viser der sig derimod ofte et mønster, der gentager sig år efter år, med samme antal forbrydelser, selv om gerningsmænd og ofre veksler, siger han. , Trods de forskellige indfaldsvinkler ser en mand som Tom Arnoldsen meget gerne, at Thomas Lill Madsens arbejde en dag kan indarbejdes i politiets dagligdag. , - Drømmen er jo at kunne sige: Nu har vi kørt denne indsats her i så også lang tid - hvad kom der ud af det, og kunne det betale sig? siger Tom Arnoldsen, der også peger på det mere overordnede, politiske aspekt: , - Det er helt sikkert, at vi i fremtiden vil opleve øgede krav til måling og dokumentation af politiets indsats, siger han. , Kim Mesterton er journalist ved Danmarks Statistik., Foto: Søren Weile/Scanpix., Denne artikel er offentliggjort 9. april. 2008. , Tilmeld dig nyhedsbrev

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2008/2008-04-09-Forbrydere-skal-fanges-med-tal

Bag tallene

Flytteblanket truer statistik og forskning

Et lille afkrydsningsfelt i den blanket, som vi alle udfylder, når vi flytter, har været på vej til fuldstændig at udhule grundlaget for en lang række vigtige, offentlige undersøgelser. Nu er rubrikken fjernet igen, men virkningerne er uhyre vanskelige at rette op på., 24. januar 2008 kl. 0:00 ,  , Sundhedsundersøgelser, sociale undersøgelser, arbejdskraftundersøgelser, kommunale borgerundersøgelser og forbrugerundersøgelser. Det er blot nogle af de undersøgelser, som er påvirket, fordi flere og flere borgere igennem de seneste år har sagt nej tak til nogensinde at kunne blive ringet op af en forsker eller statistiker. Over en periode på kun seks år har hver ottende dansker meldt fra. Det betyder, at Danmark på få år er røget ned blandt de tre dårligste lande i EU når det gælder borgernes deltagelsesprocenter i offentlige, statistiske undersøgelser. , Årsagen er et lille afkrydsningsfelt på de flytteblanketter, man udfylder, når man skifter adresse. Frem til år 2000 skulle man selv henvende sig til Folkeregisteret, hvis man permanent ville sige nej til, at Danmarks Statistik, forskere, kommuner eller lignende måtte ringe til eller på anden måde kontakte én i forbindelse med diverse undersøgelser, baseret på navneudtræk fra CPR-registret. , Fra få til titusindvis, Kun en halv snes tusinde borgere havde indtil da benyttet sig af muligheden. Fra år 2000 flyttede muligheden for at sige nej imidlertid med ind på en ny, kommunal flytteblanket i form af et lille afkrydsningsfelt. Dermed begyndte det, der kan ende som enhver forskers og statistikers mareridt: Hver fjerde borger, der flyttede, satte kryds i rubrikken. Og efter få år var man oppe på, at næsten 10.000 borgere meldte fra - hver måned. , - Det er særligt alvorligt for alle undersøgelser, der har med unge at gøre. De unge flytter meget ofte, og derfor er der mange af dem, der har sat kryds. Vi har faktisk allerede måttet omlægge en af vores undersøgelser på grund af problemet, siger Jørgen Søndergaard, der er direktør for SFI - det nationale forskningscenter for velfærd. , Det lille kryds er ikke nogen beskyttelse mod meningsmålingsinstitutter, forsikringssælgere eller andre private firmaer, som finder frem til folk ved at bruge fx telefonbogen. Til gengæld er det en dobbelt forhindring for det offentliges statistik, fordi borgerne i forvejen - hver gang de bliver kontaktet - oplyses om, at det er helt frivilligt at deltage. , EU påpeger problemet, Da EU's ekspert-team sidste år foretog en gennemgang af kvaliteten af Danmarks Statistiks arbejde, påpegede de også problemet med frameldingerne og foreslog at få lavet en årlig statusrapport på sagen. , Nu har Danmarks Statistik så gjort de kedelige virkninger op. 12,6 procent af den samlede danske befolkning - mere end hver ottende - har i dag lukket sig ude fra at blive kontaktet i forbindelse med samfunds- og sundhedsmæssige undersøgelser. , For at en stikprøve skal være statistisk sikker, skal man udvælge folk tilfældigt, men der skal vælges blandt alle. Derfor stiger usikkerheden, når hver ottende ikke kan vælges med. , - Lige nu er det især undersøgelser om uddannelse og arbejdskraft, som bliver ramt. Gruppen af 20-29-årige er nemlig særlig kraftigt repræsenteret blandt dem, der har meldt fra, siger Brian Larsen Thorsted fra Danmarks Statistiks metodekontor. , - Senere kommer det til at påvirke sygehus-statistikker og endnu senere undersøgelser af ældre. Efterhånden som de 20-29 årige bliver ældre, vil gruppen af frameldte bevæge sig som en pukkel op gennem systemet og påvirke skiftende statistikker, siger han. ,  , Skæv forskning, Fordi det næsten udelukkende er borgere, der flytter, som melder fra, bliver den statistiske fordeling særligt skæv. Personer, som begynder på uddannelse, flytter til nyt job, til et større hus, slår sig ned efter endt uddannelse, bliver gift eller skilt osv. er overrepræsenteret i denne gruppe. De repræsenterer bevægelse og udvikling i samfundet og er derfor særligt interessante at vide noget om. Derfor vil det fx også påvirke kvaliteten af de brugerundersøgelser, som den kommende kvalitetsreform lægger op til. , En gruppe, hvor rigtig mange har sagt nej til at kunne blive kontaktet, er de arbejdsløse, som det samfundsmæssigt er meget vigtigt at kunne skaffe brugbar viden om. , - Helt konkret betyder det, at vi kan komme til at underestimere antallet af arbejdsløse, siger Brian Larsen Thorsted. ,  ,  , Prop i hullet ikke nok, Ved udgangen af 2006 enedes kommunerne og andre myndigheder om at sætte en prop i hullet igen. Afkrydsningsfeltet blev fjernet og sat over på en selvstændig blanket. Den har alle borgere adgang til, uanset om de flytter eller ej, men til gengæld skal de selv bede om at få den udleveret. , Antallet af nye frameldte er faldet til det halve. Det har ikke løst problemet, men kun bremset farten frem mod det forskningsmæssige uføre. Og retningen kan ikke vendes, for de 700.000, som allerede har udelukket sig, kan kun komme i betragtning igen, hvis de selv kontakter kommunen og beder om at få ændret deres oprindelige markering på flytteblanketten., Uklarhed hos borgere, Jørgen Søndergård fra SFI tolker faldet i nye frameldinger sådan, at mange slet ikke har været klar over, hvad krydset egentlig betyder. , - På blanketten hedder det jo "forskerbeskyttelse", og det lyder jo som noget farligt, man skal beskytte sig imod. Men det eneste man beskytter sig mod, er at få et brev, hvor man bliver spurgt om man må blive kontaktet, siger han til Netmagasinet Bag Tallene. , Ligesom SFI har måttet omlægge en undersøgelse, mærkes frameldingerne også i Danmarks Statistiks arbejde. Arbejdskraft-undersøgelsen, som er en meget omfattende interviewundersøgelse, blev for nylig udvidet til at omfatte dobbelt så mange adspurgte. Det skulle blandt andet give mulighed for at nedsætte usikkerhederne, når man går mere i detaljen. Men en del af den ekstra kapacitet må man i stedet bruge på at kompensere for den øgede generelle usikkerhed, der er opstået på grund af problemet med frameldingerne. , - Efterhånden vil det blive sværere at opdage ændringer i samfundet. Når usikkerhederne stiger, vil fx en forskel på to arbejdsløshedstal lige så godt kunne skyldes den statistiske usikkerhed som en reel ændring i antallet af arbejdsløse, siger Brian Larsen Thorsted.,  , Løsning vanskelig at finde  , Danmarks Statistik har udviklet matematiske modeller der gør, at man indtil videre har kunnet regne sig ud af mange af usikkerhedsproblemerne. Men i fremtiden kan det blive meget værre, hvis ikke der findes en holdbar løsning. , At finde en løsning er imidlertid vanskeligt. Forslag, som har været drøftet blandt forskerne og statistikerne, er lov- eller regelændringer, fx i retning af at tidsbegrænse frameldingerne, lige som man har, når det gælder adressebeskyttelse. En anden ændring, som ville bedre en smule, er at begrænse børns framelding, så de selv skal genbekræfte den, når de fylder 18. , Jørgen Søndergaard fra SFI mener, at myndighederne bør overveje at gå ud og tjekke op på de krydser, folk har sat. Det vil kræve, at man kontakter de 700.000 frameldte. Ikke for at spørge, om de vil deltage i en undersøgelse - for det har de frabedt sig at blive kontaktet om - men for at give dem en grundig information om, hvad deres framelding egentlig går ud på. Derefter kan man så godt tillade sig at spørge, om de vil fastholde deres kryds, mener han. , - Det er klart, at man skal respektere, hvis folk af et ærligt hjerte har ønsket ikke at blive kontaktet i forbindelse med disse undersøgelser. Men meget kunne tyde på, at mange ikke rigtig har vidst, hvad det egentlig var, de satte kryds ved, siger Jørgen Søndergaard. ,  , Læs statusnotat om problematikken,  , Kim Mesterton er journalist ved Danmarks Statistik., Foto: Corbis/Scanpix., Denne artikel er offentliggjort 24. januar 2008. , Tilmeld dig nyhedsbrev

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2008/2008-01-24-Flytteblanket-truer-statistik-og-forskning

Bag tallene

Flere tager til landskamp på stadion

Flere trækker i fodboldtrøjen og tager på stadion for at se landsholdet spille kamp. Den stigende interesse for fodbold mærkes også i landets idrætsforeninger, hvor det samlede medlemstal er steget det seneste år. , 30. november 2022 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, VM i fodbold 2022 er sparket i gang, og fodbold som aktivitet er generelt af stigende interesse på og uden for banen. Både det danske herre- og kvindelandshold trækker i langt højere grad tilskuere ind på stadion, når der spilles landskampe på dansk jord. , I sæsonen 2021/2022 var der i gennemsnit 35.300 tilskuere til herrelandsholdets hjemmekampe i fodbold. Tilskuerniveauet er langt højere end ved tidligere år. I sæsonen 2006/2007 støttede lidt færre end 27.000 fodboldglade fans i gennemsnit herrelandsholdet fra hjemmetribunerne. I 2020/2021-sæsonen lød dette tal på 6.900 tilskuere pr. kamp, hvilket til dels kan tilskrives COVID-19., ”Det gennemsnitlige antal tilskuere til herrelandsholdets hjemmekampe har indtil seneste sæson ligget på et nogenlunde stabilt niveau. Tidligere afspejlede udsving typisk de år, hvor der var vigtige kvalifikationskampe til EM og VM. I sæsonen 2021/2022 har der været større efterspørgsel på herrelandsholdets hjemmekampe. Denne tendens kan blandt andet skyldes den flotte EM-slutrunde, som blev afholdt sommeren 2021,” siger Søren Østerballe, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Han tilføjer, at generelt har interessen for sport, heriblandt fodbold, været stigende i 2021, hvilket også kunne ses uden for stadion, hvor 67 pct. af de adspurgte danskere i kulturvaneundersøgelsen så sportsbegivenheder på TV., I sæsonen 2021/2022 overværede i alt 247.200 tilskuere herrelandsholdets syv hjemmekampe., Flere heppede også med til kvindelandsholdets hjemmekampe, hvor i alt 40.200 tilskuere overværede holdets seks kampe i løbet af sæsonen 2021/2022. Dette betød at 6.700 i gennemsnit overværede kvindelandsholdets hjemmekampe fra tribunen. De 40.200 tilskuere for kvindelandsholdet på et enkelt år er rekordhøjt, men skal også ses i lyset af antallet af hjemmekampe, der var det højeste antal i en længere årrække., Tilskuergennemsnit pr. kamp til kvinde- og herrelandsholdets hjemmekampe i fodbold efter sæson, Anm.: Tilskuere opgøres pr. sæson, som løber fra 1. august til 31. juli det efterfølgende år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/IDRTIL01, Flere danskere spiller fodbold i landets idrætsforeninger, Udover flere tilskuere, er der også flere danskere der selv kridter støvlerne og løber ud på grønsværen, hvor fodbold har opnået større popularitet i landets idrætsforeninger., Tal fra Det Centrale Foreningsregister viser, at de danske idrætsorganisationer havde omkring 368.000 medlemmer, der gik til fodbold i 2021, hvilket er det højeste antal siden 2015. Heraf var 296.200 mænd, mens 71.800 var kvinder på tværs af alle aldersgrupper., Det høje medlemstal gør fodbold til den mest populære sport inden for foreningsidrætten, hvor en ud af fem mandlige medlemmer spillede fodbold som aktivitet. Blandt kvinderne var denne andel 7 pct., hvilket placerer fodbold på en fjerdeplads over de mest populære idrætsgrene. I 2021 var gymnastik den mest populære aktivtiet blandt kvinder med 191.700 medlemmer., Top 4 medlemskaber af idrætsorganisationerne efter aktivitet og køn, 2021, Kilde: , www.statistikbanken.dk/IDRAKT01,  , Ses der på idrætsgrenenes popularitet blandt kommunernes medlemmer af foreningsidrætten topper fodbold på Frederiksberg, hvor mere end hvert fjerde medlem af en idrætsforening gik til fodbold. Samsø var den kommune, hvor den laveste andel af medlemmer gik til fodbold med knap 2 pct. , Om idrætsforeningernes tal, Aktivitets-, forenings- og medlemsoplysninger er baseret på Det Centrale Foreningsregister -, www.dif.dk/da/om_dif/medlemstal, . Medlemstal er her angivet som unikke medlemsskaber i en idrætsforening. En person, som er medlem i to foreninger, vil således tælle dobbelt i opgørelsen., Flere kvinder i fodboldtøjet, På trods af at fodbold lå nummer fire blandt kvinders mest populære sportsgrene inden for foreningsidrætten, var der en markant tilstrømning af kvindelige medlemmer i 2021. I 2020 havde fodboldforeningerne 62.000 kvindelige medlemmer, hvilket var steget til 71.800 i 2021, svarende til en vækst på 16 pct., De 71.800 kvindelige medlemmer af fodboldforeningerne i 2021 var rekordhøjt, hvis der sammenlignes med årene før COVID-19. Også flere mænd gik i 2021 til fodbold, når der sammenlignes med årene før og under COVID-19. At 296.200 var medlem af en fodboldforening i 2021 er dog 11.200 færre, når der sammenlignes med 2014, hvor der var 307.400 medlemmer., ”Under COVID-19 så vi inden for fodbold et fald i medlemstilslutningen for begge køn i de danske foreninger. Nu er tilslutningen dog atter stigende og tilbage på niveau fra før COVID-19 inden for de fleste aldersgrupper og for begge køn,” siger Søren Østerballe., Udvikling i antallet af medlemmer inden for fodbold efter køn i procent, 2014=100 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/IDRAKT01,  , Færre spiller fodbold efter eget udsagn, I en undersøgelse fra Idrættens Analyseinstitut spørges der ind til, hvilken slags sport eller motion, man har gået til fast eller dyrket meget det seneste år. I modsætning til idrætsforeningernes registrerede medlemstal, er der her tale om en stikprøveundersøgelse. I denne undersøgelse svarede 31 pct. af de unge under 15 år i 2020, at de havde spillet fodbold. Dette er et fald, når der sammenlignes med 2011, hvor 46 pct. i en tilsvarende undersøgelse svarede, at de havde spillet fodbold., For drengene under 15 år var fodbold i 2020 den mest populære sportsgren med 45 pct. Dette var ikke tilfældet for pigerne, hvor 17 pct. af de adspurgte i undersøgelsen havde spillet fodbold. Svømning var med 36 pct. den mest populære sport blandt pigerne, mens fodbold lå på en 9. plads., I 2020 svarede 9 pct. af befolkningen over 16 år, at de havde dyrket fodbold det seneste år, hvilket også var niveauet i 2011., Flest fodboldfaciliteter i Jylland, Facilitetsdatabasen viser, at vi i alt har 1.859 fodboldanlæg i Danmark i 2022, hvilket har været samme niveau de seneste fem år. Med 72 anlæg, ligger der flest i Aarhus Kommune, som har fået antallet af fodboldanlæg øget med fem siden 2017. På andenpladsen ligger Aalborg kommune, hvor 60 fodboldanlæg er placeret. Generelt ligger der flest anlæg i Jylland, som stod for 1.128 ud af de 1.859 anlæg. , Antal indbyggere pr. fodboldanlæg i de danske kommuner, 2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/IDRFAC01, og egne beregninger, Ser man på, hvor mange indbyggere der må deles om et anlæg i de danske kommuner, er historien dog noget anderledes. Her er der ét fodboldanlæg pr. 5.000 indbyggere i Aarhus og pr. 3.700 indbyggere i Aalborg. På Læsø er der kun to anlæg, men til gengæld er der ikke flere end 900 indbyggere pr. anlæg, hvilket gør det til den kommune, med færrest indbyggere pr. anlæg. Frederiksberg tager topscoren med 26.200 indbyggere til hvert af kommunens fire anlæg.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-11-30-fodbold-i-danmark

Bag tallene

Danske boligpriser steg næstmest i EU under COVID-19

De danske boligpriser steg 15,3 procent fra første kvartal 2020 til første kvartal 2021. Det er næsten tre gange så meget som gennemsnittet af EU-landene. Kun Luxembourg havde større prisstigninger i samme periode. , 27. juli 2021 kl. 8:00 , Af , Presse, Boligpriserne stiger, og det gør de ikke kun i Danmark. Alligevel havde Danmark de næsthøjeste prisstigninger i EU i 2020. , Det viser de nyeste tal fra det internationale boligprisindeks House Prices Indeks (HPI), som opgøres af medlemslandene og offentliggøres af EU’s statistikorganisation , Eurostat., I første kvartal 2021 steg boligpriserne med 6,1% i EU i gennemsnit sammenlignet med samme kvartal året før. Det er den højeste årlige stigning for EU siden tredje kvartal 2007. I Danmark steg priserne i samme periode med 15,3 pct. , ”Boligpriserne steg markant i Danmark fra 1. kvartal 2020 til 1. kvartal 2021 sammenlignet med de resterende EU-lande. Kun Luxembourg havde større prisstigninger. Lande, som vi normalt sammenligner os med, havde mindre stigninger end Danmark. For eksempel steg boligpriserne i Sverige med 7,2 pct. i perioden, mens Norge havde stigninger på 9,7 pct.,” siger Jakob Holmgaard, der er fuldmægtig i Danmarks Statistik., Figur 1: EU-harmoniserede boligprisindeks i EU-lande samt andre udvalgte lande, årlig procentvis ændring fra 2020K1 til 2021K1, Note: Ovenstående viser EU-lande, gennemsnittet for EU + EFTA-landene Island, Norge og Schweiz. Grækenland er som det eneste EU-land ikke med i opgørelsen, men til beregning af EU-aggregatet (EU-27) beregner Eurostat et skøn for Grækenland baseret på oplysninger fra den nationale centralbank. Kilde: , Eurostat database, ., Faktaboks: Boligprisindekset (House Price Index, HPI), Boligprisindekset viser prisændringer på boligejendomme købt af husholdninger (lejligheder, huse, rækkehuse, sommerhuse), både nybyggede og eksisterende, uafhængigt af deres endelige brug og uafhængigt af deres tidligere ejere., Boligprisindekset beregnes i regi af det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks. , Kilde: Eurostat, ., Boligpriserne steg mest i Luxembourg, EU-landet med de største stigninger fra 1. kvartal 2020 til 1. kvartal 2021 var Luxembourg med stigninger på 17 pct., ”Stigningen i Luxembourg hænger især sammen med lokale markedsforhold, såsom høj boligefterspørgsel, lavt boligudbud, stigning i befolkningstallet samt stor købekraft blandt befolkningen,” siger Jakob Holmgaard., Cypern havde som det eneste land et fald i boligpriserne i perioden, mens lande som Spanien, Rumænien, Italien og Slovakiet så stigninger på 1-2 pct. , Udviklingen i boligpriserne i Danmark har længe været højere end i EU , I årene umiddelbart efter finanskrisen fra 2010 til 2013 fulgtes udviklingen i de danske boligpriser pænt ad med EU-gennemsnittet. Men det ændrede sig: , ”Siden 2013 er de danske boligpriser steget mere end EU-gennemsnittet. Specielt under COVID-19 er de danske boligpriser steget markant mere end i EU-gennemsnittet”, siger Jakob Holmgaard., Figur 2: EU-harmoniserede boligprisindeks i EU og Danmark, indeks (2010 = 100) ,   , Kilde: , Eurostats database, Antallet af bolighandler steg i mange lande, En anden måde at belyse situationen på boligmarkedet under COVID-19 på er ved at se på antallet af bolighandler. Her viser tallene fra Eurostat også en øget aktivitet. , Eurostat opgør kun antallet af bolighandler for 12 EU-lande. Antallet af boligtransaktioner steg i 9 ud ad 11 lande i 1. kvartal 2021 sammenlignet med 1. kvartal 2020. Polen har endnu ikke har indset data for 1. kvartal 2021., Antallet af handler faldt kun i Slovenien (-11,2 pct.) og Irland (-6,9 pct.) i 1. kvartal 2021 sammenlignet med 1. kvartal 2020, mens Irland, Portugal, Ungarn, Luxembourg, Bulgarien, Finland og Frankrig oplevede stigninger i perioden. Stigningerne var størst i Belgien med 54,1 pct. og i Danmark med 47,5 pct. sammenlignet med samme kvartal året før., ”Danmark og Holland havde som de eneste af landene stigninger i antallet af transaktioner i alle fire kvartaler i 2020 sammenlignet med året før, mens Slovenien og Belgien havde fald i alle fire kvartaler i 2020 sammenlignet med året før,” siger Jakob Holmgaard., Belgien ændrede reglerne for beskatning af realkreditlån i januar 2020, og det kan ifølge Eurostat delvist forklare stigningen i 4. kvartal 2019 efterfulgt af et kraftigt fald på 29,3 pct. i første kvartal 2020. Den årlige stigning på 54,1 pct. i første kvartal 2021 er også relateret til det meget lave tal for første kvartal 2020., Tabel 1: Udvikling i antallet af boligtransaktioner, årlig procentvis ændring i forhold til samme kvartal året før. Sorteret efter udviklingen i 2021Q1, Anm. Eurostat opgør antallet af bolighandler for 12 EU-lande, dog har Polen endnu ikke indsendt data for 2021Q1. , Kilde: , Eurostats database,  , Læs mere om udviklingen på det danske boligmarked i 2020 her, . , Forskellig sæson i boligsalget blandt udvalgte EU-lande, Ud af de 12 lande, som har leveret data om antallet af transaktioner, er der forskel på i hvilket kvartal boligsalget topper, når vi kigger på gennemsnittet for perioden fra 2015-2020. , Salget er ofte højest i enten andet, tredje eller fjerde kvartal. I Danmark, Finland, Frankrig og Ungarn er salget højest i andet og tredje kvartal. I Irland, Luxembourg, Nederlandene, Portugal og Slovenien er salget højest i fjerde kvartal. Kun i Polen topper salget om vinteren i 1. kvartal. , Se andelen af boligtransaktioner i figuren herunder: , Figur 3: Andel boligtransaktioner for hvert kvartal, gennemsnit 2015 – 2020., Anm: Figuren viser et gennemsnit over andelen af boligtransaktioner i hvert kvartal for perioden 2015-2020. For eksempel blev 28 pct. af Nederlandenes samlede bolighandler foretaget i 4. kvartal gennemsnitligt fra 2015-20. På grund af afrunding summer tallene ikke nødvendigvis helt til 100 inden for hvert land., * Gns for 2016 – 2020., ** Gns for 2017 – 2020., Kilde: , Eurostats database, ., Du kan læse mere om sæson på det danske boligmarkedet i denne , DST-analyse, ., Data til denne artikel er leveret af Jakob Holmgaard, som du kan kontakte på , JHO@dst.dk, eller 39 17 31 24, hvis du har spørgsmål til artiklen.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2021/2021-07-27-danske-boligpriser-steg-naestmest-i-EU-under-COVID-19

Bag tallene