Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1311 - 1320 af 1820

    Ny forskning i lægemidler

    Hvor effektive er hormonpiller til at modvirke knogleskørhed? Eller hvor meget øger p-piller risikoen for kræft? Hidtil har man kun kunnet se, om medicin har succes eller fiasko, ved at måle på mindre grupper af befolkningen, men i en ny unik forskningsdatabase bliver det muligt at studere forbruget af lægemidler for hele den danske befolkning., 25. februar 2003 kl. 0:00 ,  , Databasen, der vil indeholde oplysninger om forbruget af lægemidler fra 1995 og frem til i dag, giver fx mulighed for at forske i lægemidlers bivirkninger. , Det er Lægemiddelstatistikregisteret skabt af Lægemiddelstyrelsen i 90-erne, som danner grundlaget for Danmarks Statistiks Lægemiddeldatabase. "Formålet var, at man både ville sikre et bedre beslutningsgrundlag for de centrale sundhedsmyndigheder, overvåge danskernes forbrug af lægemidler og samtidig fremme en mere rationel anvendelse af lægemidlerne," siger Annemette Anker Nielsen, specialkonsulent i Lægemiddelstyrelsen. , -Et kolossalt potentiale-, Den nye mulighed kalder overlæge dr.med. Øjvind Lidegaard fra Herlev Amtssygehus for "et kolossalt forskningsmæssigt potentiale, der ikke findes noget andet sted i verden". Han er blandt de første forskere, der vil benytte den nye lægemiddeldatabase. , Øjvind Lidegaards projekt kortlægger sammenhængen mellem brugen af p-piller og hormoner på den ene side og risikoen for kredsløbssygdom og kræft på den anden side. -Målet er at se, om der er forskel på de forskellige præparattyper, hvad angår risikoen for sygdomme i kredsløb og kvinders kræftsygdomme,- siger han. , Lægemiddelstatistikregisteret kunne bare ikke i sig selv fortælle, om pillerne rent faktisk hjalp eller var til skade - kun at pillerne blev solgt. Men i fx Øjvind Lidegaards projekt sammenkædes oplysningerne fra Lægemiddelstatistikregisteret med registeret over sygdomme i befolkningen (Landspatientregisteret). Forskerne kan altså sammenstille hver danskers forbrug af piller med oplysningerne fra hospitalerne om, hvilke sygdomme samme personer har været indlagt med. , Sjældne bivirkninger, "Der markedsføres flere hundrede nye lægemidler hvert år, og de er alle testede for umiddelbare bivirkninger inden frigivelsen. Men det er nærmest umuligt at teste dem for sjældne alvorlige bivirkninger eller langsigtede gunstige virkninger på fx cancer eller blodpropper. Det kan den nye database om lægemidler til gengæld hjælpe os med at få klarhed over," siger han. , Ifølge Øjvind Lidegaard betyder den nye database om lægemiddelbrug, at forskningen bliver hurtigere og billigere: "Vores forskningsprojekt bliver gennemført på to år, hvilket for denne type studier er meget kort tid. Typisk har det taget fem år eller mere og kostet det tidobbelte," siger han. , Lægemiddelstatistikregisteret kan også kædes sammen med registre om økonomiske og sociale forhold. Er personerne fx rige eller fattige? Bor de alene eller lever de i parforhold? Er de på arbejdsmarkedet eller på bistandshjælp? Eller er der fx særlig mange i en bestemt social gruppe, der køber en bestemt medicintype? , Ingen forsøgskaniner, Selv om målingerne følger hver eneste person i Danmark, er der hverken tale om forsøgskaniner eller krænkelse af privatlivets fred, ifølge Øjvind Lidegaard. , "Denne forskningsmetode går ikke ud over et eneste menneske i Danmark, men tilvejebringer til gengæld en viden, der er til glæde for hele befolkningen," siger Øjvind Lidegaard. Den nye database indebærer ikke nye forsøg, men er blot en ny og mere rationel måde at samle oplysninger på, som det hidtil har været meget mere besværligt at få samlet: , "Lægeverdenen har jo også hidtil undersøgt, om visse typer medicin i sjældne tilfælde kan give fx blodpropper, også efter medicinen er kommet på markedet. Det sker ved at få information fra de patienter, der har fået blodpropper, undersøge deres medicinforbrug og se, om det adskiller sig fra raske personers brug af samme medicin. Men det er langt dyrere og mere besværligt at få oplysninger ved spørgeskemaer eller interviews end på den nye måde," forklarer han. , Øjvind Lidegaard afviser også, at den nye forskning krænker privatlivets fred. -Vi får nemlig ingen cpr.-numre og kan derfor ikke identificere enkeltpersoner,- siger han. , Adgangen til data, Kontorchef Otto Andersen i Danmarks Statistik oplyser, at forskere kan få adgang til de nye data efter ansøgning til Danmarks Statistik og Lægemiddelstyrelsen og på de vilkår, der gælder for Danmarks Statistiks almindelige forskerordninger. Det er afgørende for en godkendelse af projektet, at dette er samfundsmæssigt relevant og naturligvis skal efterleve reglerne i lov om behandling af personoplysninger. , Forskernes første resultater fra den nye lægemiddelforskning kan forventes fra slutningen af 2004. Yderligere oplysninger om forskningsservice i Danmarks Statistik kan fås på , www.dst.dk/forskning, Denne artikel er offentliggjort 25. februar 2003.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2003/2003-02-25-Laegemidler

    Bag tallene

    Data hjælper med at skabe mangfoldig organisation

    I en stor organisation som DSB med omkring 7.000 medarbejdere er det vigtigt at kunne tiltrække en bred skare af medarbejdere. Derfor har Danmarks Statistik for anden gang udarbejdet en statistisk profil af medarbejderne i DSB, der blandt andet vil bruge den som afsæt for en ny mangfoldighedsstrategi i 2022., 14. december 2021 kl. 9:30 ,  , Af , Stina Askholm Mellerup, - Som en rigtigt stor virksomhed med et stort samfundsansvar for infrastrukturen i Danmark vil vi gerne være en arbejdsplads, som afspejler det danske samfund, og som der kan tiltrække en bred skare af medarbejdere – om det så handler om køn, etnicitet, herkomst eller uddannelsesniveau, fortæller HR-konsulent i DSB, Nanna Wenøe Andersen., Hun forklarer videre:, - Det giver os en styrke på mange områder. Jo mere diversitet, vi har i sammensætningen af vores medarbejderstab, desto bedre service kan vi yde over for vores kunder – simpelthen fordi vi får mange forskellige blikke på samme sag. Samtidig får vi adgang til en større talentpulje, hvis vi har en arbejdsplads, hvor alle kan føle sig velkomne og har lyst til at ansøge om et job., Overblik over medarbejdere, For at skabe det bedste grundlag for diversitet i DSB har organisationen derfor fået udarbejdet en medarbejderprofil hos Danmarks Statistik., - I medarbejderprofilen har vi koblet data fra vores Befolkningsregister og Uddannelsesregister med cpr-numrene på alle DSB’s medarbejdere, som hver især har fået et unikt og anonymiseret ID i vores system. Dermed er al data blevet behandlet fortroligt og inden for vores strenge sikkerhedsrammer, forklarer fuldmægtig i Danmarks Statistik, Marie Louise Bak, og fortsætter:, - På den måde har vi kunnet give DSB et statistisk overblik over, hvordan 6.700 af koncernens medarbejdere fordeler sig på fx alder, køn, bopælsregion, herkomst og uddannelse. Derudover har organisationen fået indblik i, hvordan billedet ser ud for DSB’s mange underafdelinger. Det billede kan sammenlignes med billedet for hele den danske befolkning, som ligger frit tilgængeligt i vores statistikbank. Materialet som DSB modtager fra DST, er på et aggregeret niveau, som sikrer, at ingen personer kan genkendes i materialet.,  , Fakta #1, Medarbejderprofil,   , Der er mulighed for at få statistik på en opdeling af de ansatte, som man selv bestemmer. Det kunne fx være en inddeling på stillingskategorier, afdelinger eller ledelsesniveau. I de grupper, man eventuelt ønsker at opdele sin population i, må der ikke være gengangere - altså den samme person må ikke indgå i flere grupper samtidig., Der er i alt 6 tabeller, som indeholder følgende kryds:, Tabel 1: Personalegruppe x herkomst, Tabel 2: Personalegruppe x alder, Tabel 3: Personalegruppe x køn x herkomst, Tabel 4: Personalegruppe x region, Tabel 5: Herkomst x uddannelse, Tabel 6: Herkomst x oprindelsesland, Læs mere om Medarbejderprofil her, Godt samarbejde, Det er anden gang, at DSB har fået udarbejdet en medarbejderprofil hos Danmarks Statistik, og der er en god grund til, at den store organisation er vendt tilbage., - Vi har haft et rigtigt godt samarbejde med Danmarks Statistik. Det har været en supernem proces, og Danmarks Statistik leverer et brugervenligt format og en høj grad af compliance og sikkerhed, som især er vigtigt, når det gælder om at sende personfølsomme oplysninger af sted, fortæller HR-konsulent i DSB, Nanna Wenøe Andersen. , Datadrevet strategi , Med afsæt i medarbejderprofilen er DSB nu i gang med at kortlægge strategiske indsatser for diversitet og inklusion for 2022 i organisationen., - Det er utroligt vigtigt, at vores strategi og de konkrete tiltag bliver datadrevet, og her har Danmarks Statistik en unik position i forhold til at arbejde med nogle bestemte informationer, som vi ikke selv har adgang til, fortæller HR-konsulent i DSB, Nanna Wenøe Andersen., Hun fortæller videre:, - I vores mangfoldighedsstrategi har vi et overordnet mål om, at vores medarbejdersammensætning skal afspejle det omkringliggende samfund, og ud fra de data, vi har fået i medarbejderprofilen, kan vi bedre målrette vores tiltag i strategien. Et tiltag kunne fx være at se på, hvordan vi får skabt et togdriftsområde, hvor flere kvinder og yngre personer ønsker at arbejde. På den måde kan vi forhåbentlig tiltrække endnu flere gode ansøgere og derudfra vælge de bedste personer til jobbene.,  , Fakta #2, Medarbejderprofil for DSB, •, Danmarks Statistik har netop udarbejdet en medarbejderprofil for DSB., •, I medarbejderprofilen indgår data for 6.700 medarbejdere fra DSB – både på koncernniveau og for underafdelinger., •, Det er blandt andet informationer om medarbejdernes uddannelse, alder, bopæl og herkomst, der indgår i profilen. ,  , Nanna Wenøe Andersen, HR-konsulent, DSB, Tlf. 24 68 16 27, naean@dsb.dk, Foto: DSB, Marie Louise Bak, Fuldmægtig, DST Consulting, Danmarks Statistik, Tlf. 30 55 09 32, mbk@dst.dk , Foto: Danmarks Statistik,  ,  

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2021/2021-12-14-data-hjaelper-med-at-skabe-mangfoldig-organisation

    Overvægt blandt børn rammer skævt

    I en ny analyse har DTU Fødevareinstituttet i samarbejde med Danmarks Statistik undersøgt, hvorvidt livsvilkår som uddannelse, familietype, indkomst, geografi og etnisk oprindelse har betydning for overvægt hos børn. Resultaterne viser en klar, social skævhed., 17. august 2021 kl. 10:00 ,  , Af , Stina Askholm Mellerup, - Barndommen anses for at være en unik periode, hvor basen for sunde kostvaner og fysisk aktivitet lægges. Derfor har vi i det nye studie undersøgt, hvor stor en andel af henholdsvis indskolings- og udskolingsbørn er overvægtige – og dernæst har vi karakteriseret, hvilke sociale faktorer der er forbundet med overvægten, siger seniorforsker ved DTU Fødevareinstituttet, Anja Biltoft-Jensen, og fortsætter:, - På den måde kan det bidrage til at sandsynliggøre hvem, der særligt er i risikogruppen for at blive overvægtig. Og dermed er det muligt at sætte ind med forebyggelse allerede i barndommen for at undgå overvægt senere hen., Overvægt større i udskolingen, I undersøgelsen indgår data fra sundhedsplejens obligatoriske målinger af vægt og højde for flere end 700.000 børn i indskolingen og udskolingen i årene 2012-2018., Ud fra disse data, der kommer fra Sundhedsdatastyrelsen, har Danmarks Statistik og DTU Fødevareinstituttet kunnet undersøge overvægt og svær overvægt blandt skolebørnene, og resultaterne taler deres klare sprog., - Undersøgelsen viser blandt andet, at andelen af overvægtige og svært overvægtige børn er højere blandt de 14-15-årige end blandt de 6-7-årige. I indskolingen er ca. 13 procent af børnene overvægtig eller svært overvægtig, mens det gælder for ca. 18 procent i udskolingen – altså næsten hvert femte barn, fortæller fuldmægtig hos Danmarks Statistik, Fenja Søndergaard Møller., Hun fortæller videre om undersøgelsens resultater:, - Samtidig viser analysen en forskel på overvægt blandt piger og drenge. I indskolingen er andelen af overvægtige og svært overvægtige ca. 14 pct. blandt piger og ca. 10 pct. blandt drenge. I udskolingen er andelen for begge køn ca. 18 pct. Det tyder på, at flere drenge end piger udvikler overvægt i løbet af grundskolen., Fakta #1, Andelen af overvægtige børn ved henholdsvis ind- og udskoling, Kilde: , Sundhedsdatastyrelsens Børnedatabase - fra analysen , "Ulighed i børneovervægt i Danmark", Der er en social skævhed, For at undersøge, hvorvidt der er en social skævhed blandt de overvægtige børn, har forskerteamet koblet Sundhedsdatastyrelsens tal for børnenes BMI med registerdata fra Danmarks Statistik., - Vi har blandt andet brugt data fra Familieindkomstregistret og Befolkningsregistret – data om blandt andet forældrenes indkomst, uddannelsesniveau, oprindelse og bosted – selvfølgelig behandlet fortroligt inden for Danmarks Statistiks sikkerhedsrammer, forklarer Fenja Søndergaard Møller., Undersøgelsen er foregået i tæt samarbejde mellem Danmarks Statistik, der har leveret registerdata og lavet dataarbejdet, og DTU Fødevareinstituttet, der er kommet med ekspertviden om danskernes kost og fysiske aktivitet og har sat rammerne for analysen., - Undersøgelsen viser, at det især er blandt de socialt dårligst stillede, at overvægt rammer børnene. Eksempelvis er andelen af overvægtige børn med forældre i den laveste indkomstgruppe på 26 procent, mens det samme er gældende for 11 procent af børn, hvis forældre ligger i den højeste indkomstgruppe, fortæller Anja Biltoft-Jensen og fortsætter:, - Samtidig kan vi se, at blandt børn, hvis forældre har grundskolen som højeste uddannelse, er næsten 30 procent overvægtig eller svært overvægtig. For børn af forældre med en lang videregående uddannelse er andelen ca. 10 procent. Disse sociale faktorer hænger jo ofte sammen: har du et lavt uddannelsesniveau, har du ofte også en lav indkomst, og så har du også kun råd til at bo i bestemte områder af Danmark., Resultater overrasker, De tydelige sociale forskelle i børns overvægt kommer dog bag på forskeren fra DTU Fødevareinstituttet., - Jeg synes, der er en uhyggelig stor social ulighed i forhold til overvægt i et land som Danmark, som vi ellers betragter som meget lige. Men vi lever også i et land, hvor mælk er dyrere pr. liter end sodavand. Og hvor muligheden for at gå til fritidsaktiviteter og dyrke sport ofte er betinget af forældrenes indkomst og ressourcer. Herudover spiller forældrenes egne traditioner, erfaringer og holdninger til kost, fritidsaktiviteter og sport selvfølgelig også ind, siger Anja Biltoft-Jensen., Fakta #2, Analysen "Ulighed i børneovervægt i Danmark" er et samarbejde mellem Danmarks Statistik og DTU Fødevareinstituttet., Undersøgelsen bygger på data fra Sundhedsdatastyrelsen om højde og vægt for 711.410 børn i indskolingen og udskolingen i årene 2012-2018. Disse data er koblet med registerdata fra Danmarks Statistik., Undersøgelsen er udgivet i juli 2021. , Læs hele analysen her, Anja Biltoft-Jensen,  , Seniorforsker og gruppeleder, DTU Fødevareinstituttet, Tlf. 93 51 89 41, apbj@food.dtu.dk, Foto: , DTU Fødevareinstituttet, Fenja Søndergaard Møller,  ,  , Fuldmægtig, Metode og Analyse, Danmarks Statistik, Tlf. 23 62 62 99, fsm@dst.dk, Foto:Danmarks Statistik

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2021/2021-08-17-overvaegt-blandt-boern-rammer-skaevt

    Nyt register gør forskning i sundhed lettere

    LifeLine er et nyt register, som giver sundhedsforskere mulighed for at analysere tidlinjer for hver enkelt borger i Danmark. Registeret er et vigtigt værktøj i arbejdet med at finde svaret på, hvordan fx sundhed stadig hænger sammen med uddannelse. , 31. maj 2022 kl. 9:00 ,  , Af , Lone Schrøder Jeppesen, Sundhed og sygdom er skævt fordelt i Danmark og ulighed i sundhed er en samfundsmæssig udfordring. Personer med kortere uddannelse har eksempelvis større risiko for at udvikle nogle sygdomme og dø tidligere end personer med en lang videregående uddannelse. Ph.d. stipendiat Anna Vera Jørring Pallesen fra Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet undersøger lige nu knap 1.000 sygdomme og hvilken rolle uddannelse spiller i forhold til hvem, der udvikler disse sygdomme, i hvilken alder man bliver diagnosticeret, og hvor lang tid man lever med dem. I arbejdet med at lave studiepopulationer har hun brugt LifeLine-registret, der er et nyt register fra Danmarks Statistik., - Lige nu arbejder jeg med fire forskellige tidsperioder, så jeg skal danne fire forskellige studiepopulationer. Jeg vil gerne vide præcis, hvornår folk indgår i befolkningen i disse tidsperioder, og hvornår de udgår igen. Det er ret vigtigt, når man gerne vil udregne incidensrater og risikotid - altså hvor lang tid folk er i risiko for at udvikle en sygdom. Og det gør LifeLine-registret muligt på en rigtig nem og overskuelig måde, fortæller Anna Vera Jørring Pallesen., En af de sygdomme, som hun zoomer ind på, er hudkræft. Antal tilfælde af kræft i huden er steget gennem de seneste 35 år på tværs af alle uddannelsesniveauer, men særligt for de højtuddannede. Spørgsmålet er hvorfor. Det kan enten være fordi, at vi er blevet mere opmærksomme på symptomerne eller er blevet bedre til at diagnosticere det. Men det kan også være, at grupper af personer har akkumuleret risikofaktorer igennem deres livsforløb, som gør, at de netop nu, når de kommer i en alder, hvor man udvikler hudkræft, slår ud med et højere antal syge. En velkendt tese er, at højtuddannede har bedre råd til ferierejser og dermed eksponeres mere for sol. Men det er heller ikke sikkert, at det er sådan længere., Vugge til grav , tidslinje, Den danske befolkning er ikke konstant. Børn bliver født, ældre dør, og der er hele tiden personer, der indvandrer til Danmark og bliver en del af befolkningen eller udvandrer og ikke længere er en del af befolkningen. Med LifeLine-registret kan forskere følge personer over tid og tage højde for, hvornår de indtræder i befolkningen og udtræder igen. , - Det er smart at kunne ’tegne en livslinje’ på hver enkelt person. Når man kan se befolkningen i realtid, er det muligt at tælle alle mulige ting. Der er brug for sådan et register, hvis man gerne vil beregne præcise rater for fx hvor mange, der dør. Hvis man er interesseret i at udregne personers risiko for at udvikle en eller anden sygdom, er det snedigt at have et datasæt, der er struktureret, så man kan følge hver person over tid, forklarer Laust Hvas Mortensen, der er ledende chefkonsulent i Metode og Analyse hos Danmarks Statistik. , Forskerne kan på den måde måle længden af den tid, som det enkelte individ har været i populationen i et bestemt år i bestemte aldersgrupper. Og man kan opgøre befolkningen på en vilkårlig dato. Hvis man nu gerne vil vide, hvor mange personer, der var i befolkningen den 23. oktober 1993, kan det være lidt svært ud fra de sædvanlige befolkningsregistre, der opgør befolkningen på bestemte datoer fx ultimo året eller hvert kvartal., - Hvis man gerne vil opgøre populationerne på helt bestemte tidspunkter eller i helt bestemte perioder, er det lettere med LifeLine-registret. Og vil man gerne opgøre risikotid mere præcist og lave fx middellevetidsberegninger eller andre typer beregninger, bliver det også lettere, uddyber Laust Hvas Mortensen., Nemt og tidsbesparende, Før var det sådan, at forskere, der skulle bruge et datagrundlag til et forskningsprojekt, selv har stykket det sammen fra forskellige registre. Nu kan de få en byggeklods – selve populationen til at starte med, som de danner med LifeLine-registret. Og den kan kobles med variable fra andre registre fx om hudkræft, så man kan se hvem, der i løbet af perioden bliver diagnosticeret med hudkræft. Og risikotid kan tilpasses efter det, som man er interesseret i., - Det er supernemt, og jeg sparer utrolig meget tid. Det lyder basalt, men det er faktisk helt vildt uvurderligt i en forskningsproces, hvor databehandling normalt tager lang tid. Jeg kan bruge mere tid på selve forskningen og at komme frem til resultater. Det er jo det, der er det primære for mig, siger Anna Vera Jørring Pallesen., Hun vil gerne undersøge, hvordan påvirkningen af uddannelse på sundhed har forandret sig over tid og med det forhåbentlig kunne pege på nogle mekanismer, som uddannelse påvirker sundhed igennem. Forskerne kender allerede til tendenser i samfundet, som gør, at uddannelse i dag spiller anderledes ind på sundhed end tidligere, bl.a. fordi at flere gennemfører en højere uddannelse end tidligere.,   , Fakta #1, LifeLine-registret, LifeLine-registret er en nyt register, som Danmarks Statistik har udviklet. Ideen er at gøre det nemt for forskere at følge personer i befolkningen over tid. Ved hjælp af LifeLine-registret kan man se, hvornår personer indtræder i befolkningen og udtræder igen. Det gør det muligt at tegne en tidslinje for hver enkelt person. Et datasæt, der er struktureret på den måde, er smart, fordi det bliver nemt fx at beregne incidensrater og opgøre risikotid helt præcist. , Anna Vera Jørring Pallesen , Ph.d. stipendiat, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, Tlf. , 35 33 69 84, Mobil: 25 67 95 98, avp@sund.ku.dk, Foto: Branislav Nenin ,  , Laust Hvas Mortensen, Ledende chefkonsulent , Metode & Analyse, Danmarks Statistik, Tlf.: 39 17 32 18, Mobil: 91 37 64 21, lhm@dst.dk, Foto: , Danmarks Statistik

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2022/2022-05-31-nyt-register-gor-forskning-i-sundhed-lettere

    Universitet nærstuderer ledighed blandt færdiguddannede

    Aalborg University Business School kan nu se, hvor hurtigt dimittender fra forskellige specialeretninger kommer i job og benytte det til strategisk udvikling af studier. Viden fra tre registre bruges til opgørelsen, 11. februar 2022 kl. 7:00 ,  , Af , Niels Stoktoft Overgaard, Erhvervsøkonomiske kandidater med speciale i økonomistyring er eftertragtede. Det har ledelsen på Aalborg University Business School (AAUBS) længe haft en fornemmelse af. Men nu er det dokumenteret med tal. Samtidig har uddannelsesinstitutionen fået information om de specialeretninger, hvor det tager færdiguddannede længere tid at få fæste på arbejdsmarkedet., Dermed har universitetet i dag et solidt grundlag for udvikling og kvalitetssikring. Tallene er fremkommet efter et samarbejde med Danmarks Statistik. Skolen har afleveret cpr-numre og specialeretninger på dimittender. Ved hjælp af registeroplysninger er der opbygget tabeller over, hvordan det går de færdiguddannede. Det har skolen fået udleveret i anonymiseret form., - Vi tager vores studerendes beskæftigelse alvorligt. Nu kan vi se, om der på nogle områder er udfordringer med ledigheden. Vi kan overveje, om der er noget, som vi skal gøre bedre, siger studienævnsformand og lektor Kristian Nielsen fra Aalborg University Business School., Vigtig dokumentation, Analysen handler om cand.merc.-kandidatuddannelsen. Bachelorer i erhvervsøkonomi kan tage en række forskellige toårige dansk- og engelsksprogede kandidatretninger i Aalborg., Hidtil har AAUBS kun kunnet se den overordnede ledighed for alle sine cand.merc.-uddannede samlet set. Nu er opgørelsen langt mere detaljeret. Tallene følger dem fra 1. til 7. kvartal efter dimission., - Dokumentationen er vigtig argumentation for os, hvis vi for eksempel vil søge om flere studerende på en kandidatretning. Vi kan også benytte den til intern dimensionering, så udbuddet af dimittender justeres efter efterspørgslen, siger Kristian Nielsen., Guld i registerdata, Universitetet kunne have fået foretaget en undersøgelse blandt dimittender som en rundspørge. Ledigheden kunne også have været studeret gennem netværk af færdiguddannede. Men Kristian Nielsen og studienævnet foretrak samarbejdet med Danmarks Statistik., Han har selv siden 2007 arbejdet med registerdata fra Danmarks Statistik gennem den særlige forskningsservice. Han kender derfor til omfanget af data hos Danmarks Statistik og mulighederne., - Jeg har en forkærlighed for registerdata. Ved at se på hele populationen med alle dimittender får vi det mest retvisende billede. Det er fantastisk at have adgang til hele populationen til den slags analyser, mener Kristian Nielsen, Sådan er det gjort, Det er fuldmægtig Natalie Clausen hos Danmarks Statistik, der har samarbejdet med Aalborg University Business School. Hun arbejder i afdelingen DST Consulting. Hun har benyttet flere registre., - Vi har samkørt cpr-numrene med registret over offentligt forsørgede. Dermed kan vi se, hvor mange der får dagpenge, kontanthjælp eller andre ydelser. Der er sat tal på, hvor mange der har været berørte af ledighed, og i hvor høj grad de har været uden job, fortæller Natalie Clausen., En del af de studerende på Aalborg Universitet kommer fra udlandet. Nogle af dem tager tilbage til deres hjemland efter endt uddannelse. Derfor har universitet også ønsket tal eksklusive udvandrede. Til det har Natalie Clausen benyttet et register hos Danmarks Statistik over flytninger til og fra udlandet., Snild opfølgning, En del færdiguddannede fortsætter i en forskeruddannelse – et ph.d.-studie. Dem ønskede universitetet også skilt ud. Det kunne Natalie Clausen gøre via et ph.d.-register hos Danmarks Statistik., - Vi gennemfører jævnligt dimittendanalyser for forskellige kunder. En del af dem vil gerne have oplyst den gennemsnitlige ledighed for 4. til 7. kvartal efter endt uddannelse. Højst sandsynligt fordi det er det ledighedsmål, som Uddannelses- og Forskningsministeriets ledighedsbaserede dimensioneringsmodel anvender. De tal har vi også afleveret til Aalborg University Business School, beretter Natalie Clausen., Hun tilføjer, at hvis universitetet ønsker det, kan tallene opdateres, når der kommer nye dimittender ud. Det kan gøres ved at genbruge en del af den programmering, som nu er opbygget. Det er oftest nemmere anden gang, hvis der benyttes samme afgrænsning.,  , Fakta #1, Registerdata til forskning, Lektor og studienævnsformand Kristian Nielsen fra Aalborg University Business School er tilknyttet Danmarks Statistiks forskerordning og har været det siden 2007. Da begyndte han arbejdet på en bog med titlen ”Jagten på Fremtidens Nye Vækstvirksomheder”. Det gjorde han sammen med kolleger på universitetet, og det gav ham kendskab til mulighederne hos Danmarks Statistik. , - Vi benyttede dengang registerdata til en undersøgelse af opstart af nye virksomheder i Danmark. Vi kiggede efter, hvad der kendetegner de virksomheder, der overlever de kritiske første år og opnår høj vækst. Det gav ny viden om de succesfulde iværksættere og den værdi, som de skaber for samfundet, fortæller Kristian Nielsen., Læs mere om forskerordningen, Her kan du læse mere om ”Jagten på Fremtidens Nye Vækstvirksomheder", Fakta #2, Cand.merc uddannelser i hele landet, Aalborg University Business School, er et af de syv steder i landet, hvor det er muligt at tage cand.merc.-kandidatuddannelsen. De andre er , Esbjerg, Kolding og Odense (Syddansk Universitet) , Herning og Aarhus (Aarhus Universitet) , København (Copenhagen Business School), Kristian Nielsen, Lektor og studienævnsformand , Aalborg University Business School, Tlf. 99 40 83 34, kn@business.aau.dk, Foto: Aalborg Universitet, Natalie Clausen, Fuldmægtig, DST Consulting, Danmarks Statistik, Tlf. 30 61 59 28, ncl@dst.dk, Foto: Danmarks Statistik,  ,  

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2022/2022-02-10-universitet-naerstuderer-ledighed-blandt-faerdiguddannede

    Ældre Sagen har fået syn for sagen

    En stor andel af de borgere, som modtager hjemmehjælp, oplever problemer som manglende rengøring og gennemtræk af forskellige hjælpere. I anledning af Ældretopmødet og kommunalvalget har Ældre Sagen fået foretaget en interviewundersøgelse og udarbejdet en rapport hos Danmarks Statistik for at sætte tal på situationen., 21. oktober 2021 kl. 9:00 ,  , Af Morten Andersen, En tredjedel af de hjemmehjælpsmodtagere, der har brug for hjælp til rengøring, kan ikke få gjort rent i det omfang, de oplever behov for. En tilsvarende andel af borgere, som modtager hjemmehjælp, oplever, at det sjældent eller aldrig er de samme hjælpere, der kommer i deres hjem. Tallene fremgår af en undersøgelse, som Danmarks Statistik har udarbejdet for Ældre Sagen., - Man bliver trist over, at så mange ældre ikke får den hjælp, de har brug for, siger seniorkonsulent Per Tostenæs, Ældre Sagen., - Resultaterne stemmer desværre med det, som man har set i andre undersøgelser, så jeg kan ikke sige, at tallene overrasker os – men de bekymrer os., Når hjemmet bliver et fængsel, Ud over manglende rengøring og skiftende hjælpere peger undersøgelsen på en række andre problemer. For eksempel oplever hver femte, der har brug for hjælp til at komme i bad, ikke at kunne komme i bad, når der er behov for det, og ligeledes har ca. hver femte hjemmehjælpsmodtager kun mulighed for at komme en tur uden for eget hjem hver 14. dag eller sjældnere., - Hvis du aldrig kommer uden for en dør, vil du nærmest opleve dit hjem som et fængsel. Det vil selvsagt gå ud over livskvaliteten, kommenterer Per Tostenæs., Om baggrunden for samarbejdet med Danmarks Statistik siger han:, - Danmarks Statistik har jo adgang til de relevante registre. Desuden udarbejdede Danmarks Statistik en lignende undersøgelse for nogle år siden, og vi mente, at nu var det på tide at få genbesøgt problemstillingen. , Fakta #1, Spørgsmål fra undersøgelsen - Hjælp til og mulighed for at komme ud, Kilde: , U, ndersøgelse om hjemmehjælp udarbejdet af Danmarks Statistik for Ældre Sagen. Et udsnit af undersøgelsen kan findes , her, ., Pakkeløsning fra Danmarks Statistik, I alt modtager ca. 88.000 danskere hjemmehjælp. Et repræsentativt udsnit på knap 4.000 blev trukket ud og tilbudt interview. Heraf takkede ca. halvdelen ja. Det er altså svarene fra disse ca. 2.000 modtagere af hjemmehjælp, som udgør datagrundlaget i undersøgelsen., Internt hos Danmarks Statistik blev undersøgelsen gennemført på tværs af flere afdelinger, oplyser fuldmægtig Natalie Clausen, Danmarks Statistik:, - Projektet blev udført i samarbejde mellem afdelingerne DST Survey og DST Consulting. DST Survey har stået for at finde frem til den relevante undersøgelsespopulation gennem vores statistikregistre, og herefter indsamlingen af nye data. DST Consulting har stået for den statistiske bearbejdning af data samt afrapportering., Det er sikret, at både enlige og par samt modtagere af forskellige typer hjemmehjælp er repræsenteret i undersøgelsen. Der er skelnet mellem, om man kun modtager praktisk hjælp, kun modtager personlig pleje eller modtager både praktisk hjælp og personlig pleje. Her gælder det blandt andet om at sikre sig, at der er nok deltagere i de forskellige undergrupper til, at resultaterne bliver statistisk valide., - Det er en fordel for vores kunder, at de kan få kriterierne for både udvælgelse af population og stikprøve, selve interviewene samt den statistiske bearbejdning og afrapportering i den samme pakke, siger Natalie Clausen, Danmarks Statistik., Klædt på til kommunalvalget, Hos Ældre Sagen er det en helt anden fordel ved samarbejdet, som seniorkonsulent Per Tostenæs fremhæver:, - Vi var glade for, at Danmarks Statistik levede op til vores forventninger om at levere resultaterne inden for en kort tidshorisont. Det havde stor betydning for os at blive klædt på til Ældretopmøde 2021. Desuden er der som bekendt et kommunalvalg på vej, hvor vi naturligvis gerne vil være med til at præge dagsordenen., Mediemæssigt har Ældre Sagen valgt en strategi, hvor man ikke gik ud med hele rapporten på én gang, men ”dryppede” udvalgte resultater i flere omgange., - Det vigtige for os er ikke kun at skabe noget medieopmærksom her og nu, men at holde opmærksomheden hele vejen i den politiske proces, forklarer Per Tostenæs. , - Målet er jo at skabe forbedringer for modtagerne af hjemmehjælp.,   , Fakta #2, Undersøgelse af hjemmehjælp, I alt modtager ca. 88.000 danskere hjemmehjælp. I forbindelse med undersøgelsen fra Ældre Sagen og Danmarks Statistik blev et repræsentativt udsnit på knap 4.000 modtagere af hjemmehjælp tilbudt interview. Heraf takkede ca. halvdelen ja. , Fakta #3, Ældretopmødet, Ældre Sagen, Social- og Ældreministeriet, FOA og KL står bag Ældretopmødet. 2021-udgaven af topmødet blev afholdt 16. september., Læs mere om ældretopmødet her, Per Tostenæs,   , Seniorkonsulent, Samfundsanalyse, Ældre Sagen, Tlf. 33 96 88 04, pto@aeldresagen.dk, Foto: , Peter Nørby, Natalie Clausen,  ,   , Fuldmægtig, DST Consulting, Danmarks Statistik, Tlf. 30 61 59 28, ncl@dst.dk, Foto: Danmarks Statistik

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2021/2021-10-21-aeldre-sagen-har-faaet-syn-for-sagn

    Nu fordeles ressourcerne til specialundervisning præcist

    Esbjerg Kommune får overblik over hvilke skoler, der har størst behov for ressourcer til specialundervisning og målretter tiltag til elever med særlige behov, ved hjælp af statistikken ”Børn og unge i kommunens institutioner” fra Danmarks Statistik., 21. juni 2021 kl. 10:00 ,  , Af , Lone Schrøder Jeppesen, I Esbjerg Kommune er der stor forskel på børn og unges socioøkonomiske profil på skolerne. På nogle skoler kan eleverne på grund af deres baggrund have udfordringer, der kræver en ekstra indsats i undervisningen. For at få et detaljeret overblik over hvilke skoler, der har størst behov for ressourcer til specialundervisning og indsatser til børn og unge med særlige behov, bruger Esbjerg Kommune det statistiske redskab ”Børn og unge i kommunens institutioner” fra Danmarks Statistik.  , - Vi bruger det som et redskab til at fordele nogle midler til inklusion. Vi vil helst ikke fordele pengene skævt, men skal sørge for at ressourcerne rammer der, hvor behovet egentlig er størst. Ressourcerne skal passe med de socioøkonomiske vurderinger af den børnegruppe, der reelt er på de enkelte skoler. Og nu kan vi gøre det på et fagligt funderet grundlag, siger ledelseskonsulent i Esbjerg Kommune Mette Kirsti Sif Matthisson., Esbjerg Kommune bruger det statistiske værktøj på både skoleområdet og dagtilbudsområdet. , Skoler sammenlignes på tværs, På skoleområdet laver Esbjerg Kommune selv undersøgelser af skolernes børnegrupper, og kommunen får desuden nøgletal fra Børne- og Undervisningsministeriet. Tabellerne fra Danmarks Statistik supplerer med aggregerede oplysninger om børnenes herkomst samt forældrenes indkomst, uddannelsesniveau og tilknytning til arbejdsmarkedet. , - Det er nyttig viden, fordi vi ellers kun har antallet af elever at fordele ud fra. Vi kan ikke fra forvaltningen identificere eleverne enkeltvis og sige hvem, der har behovet. Nu kan vi sammenligne skolerne på tværs og se de børnegrupper, der har mere brug for ressourcer end andre børn, fortæller Mette Kirsti Sif Matthisson., Skoler med en ’høj socioøkonomisk status’ får fx kun en tredjedel af de ressourcer pr. elev, som skoler med en ’lav socioøkonomisk status’ modtager. Esbjerg Kommune holder øje med, om de socioøkonomiske vurderinger for grupperne passer, og det ser det indtil videre ud til. Ifølge Mette Kirsti Sif Matthisson er det en god mulighed for at se, om det er et passende antal elever, som sendes i specialtilbud., - Nogle skoler har en tendens til at visitere flere ud til specialtilbud end andre. Nogle skoler vælger at prøve noget i eget regi i længere tid. Selvfølgelig er der elever, der har brug for et specialtilbud, men vi ved også bare, at det er svært at komme videre i uddannelsessystemet, hvis man har været i et specialiseret tilbud. Så vi vil gerne, så længe det er til børnenes bedste, have dem i et alment skoletilbud og så bruge nogle flere ressourcer på, at det lykkes, uddyber hun. , Fakta #1, Hvad indeholder Børn og unge i kommunens institutioner?, Statistikken indeholder oplysninger om:, Børnenes herkomst, Familietyper, fx par eller enlige, Familiernes tilknytning til arbejdsmarkedet, Familiernes uddannelsesniveau, Familiernes samlede indkomst, Familiernes indkomsterstattende ydelser, Tre sæt tabeller:, Tabelsæt 1: Fordeler børnene på institutionerne med tabeller for hver af de ovennævnte oplysninger (herkomst, familietype osv.)., Tabelsæt 2: Fordeler børnene på institutionerne og angiver hvor mange, der er berørt af såkaldte "belastningskriterier” fx at familiens samlede indkomst er lav., Tabelsæt 3: Er en udvidelse af Tabelsæt 1. Her kan man se, om barnet går i en institution eller skole i eget eller i et andet distrikt. , Læs meget mere om produktet her, Kom hurtigt i gang, Kommunerne kan komme i gang med at bruge statistikken ”Børn og unge i kommunens institutioner” hurtigt, fordi det er et standardprodukt. , - Fordelen ved et standardprodukt er, at vi har det liggende på hylden, så vi behøver ikke starte forfra hver gang. Kommunen skal sende CPR-numre på de børn, der går på skolen eller institutionen, ind til os. Og når databehandleraftale og kontrakt er på plads, kan vi levere i løbet af et par dage, siger fuldmægtig i DST Consulting hos Danmarks Statistik Lonnie Graversgaard Jensen., Kommunerne kan bruge statistikken på alle typer institutioner fx vuggestuer, børnehaver, skoler og fritidsordninger. For at undgå at nogen kan identificeres ud fra tabellerne forudsættes det, at der er mindst 20 børn eller unge i institutionerne, for at det er muligt at få leveret statistik på institutionsniveau. Baggrundsdataene bliver opdateret en gang om året.  , Mette Kirsti Sif Matthisson, Ledelseskonsulent, Esbjerg Kommune, Tlf. , 20 12 98 26, mem11@esbjerg.dk, Foto: Mette Kirsti Sif Matthisson, Lonnie Graversgaard Jensen,  ,  , Fuldmægtig, DST Consulting, Danmarks Statistik, Tlf.: , 39 17 36 19, lnj, @dst.dk, Foto: Anders Hald,  

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2021/2021-06-21-nu-fordeles-ressourcerne-til-specialundervisning-praecist

    Unges uddannelse kraftigt påvirket af social arv

    En fjerdedel af de 25-årige mænd og en femtedel af de 25-årige kvinder har i dag ikke anden uddannelse end folkeskolen. En granskning af forældrenes uddannelsesniveau og tilknytning til arbejdsmarkedet viser, at der fortsat er en tung social arv på området., 10. august 2012 kl. 9:00 , Af , Helle Harbo Holm, Bag disken hos 7-Eleven på Københavns Hovedbanegård står 24-årige Catherina og skænker kaffe til en kunde. Hun har ikke anden uddannelse end folkeskolen, og som det ser ud nu, har hun heller ikke udsigt til at få det inden for den næste årrække. Dermed er hun godt på vej til at slutte sig til den store gruppe af 25-årige, som ikke har anden uddannelse end folkeskolen. Faktisk er det en fjerdedel af de 25-årige mænd og en femtedel af de 25-årige kvinder i Danmark, der ikke har anden uddannelse end folkeskolen. Andelen af uuddannede unge er vokset en smule de seneste ti år. , Danmarks Statistiks netmagasin Bag Tallene har undersøgt nærmere, hvem det er, der som 25-årig ikke har en uddannelse efter folkeskolen, og tendensen er klar: Der er en stærk sammenhæng mellem de unges og deres forældres uddannelsesniveau og tilknytning til arbejdsmarkedet. , Det er således 39 pct. af de 25-årige, hvis forældre ikke har en uddannelse efter folkeskolen, som heller ikke selv har fået det. I den anden ende af skalaen finder vi de unge, hvis forældre har en forskeruddannelse eller en lang videregående uddannelse. Her er det dog stadig henholdsvis 12 og 13 pct. af de 25-årige, der ikke har taget en uddannelse efter folkeskolen. , Tilknytning til arbejdsmarkedet påvirker mest , Endnu større påvirkning har det imidlertid, hvis forældrene ikke har været tilknyttet arbejdsmarkedet. Danmarks Statistik har udtrukket tal, som sammenholder de unges uddannelsesniveau med, hvad deres forældres tilknytning til arbejdsmarkedet var, da den unge var 15 år gammel. De tal viser, at over halvdelen af de 25-årige, hvis forældre enten var arbejdsløse eller på anden måde uden for arbejdsmarkedet, ikke har fået nogen uddannelse efter folkeskolen. , Mie Dalskov er senioranalytiker hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), og det kommer ikke bag på hende, at der er en tung social arv i forhold til uddannelse. , ”Vi kan tydeligt se, at det smitter af, hvis forældrene ikke har nogen uddannelse eller har været uden for arbejdsmarkedet,” siger hun. , Det billede kan Catherina godt nikke genkendende til. Hendes far arbejder som vagt, og hendes mor er førtidspensionist. , ”Nogle af mine klassekammerater har haft nogle fordele, som jeg ikke har haft,” konstaterer hun, mens hun rækker byttepenge over disken til en kunde. , Store personlige omkostninger , De mange uuddannede unge kan ende med at koste samfundet dyrt. Hos AE har de regnet ud, at hver person, der ikke får en uddannelse kan koste op til 10 millioner kr. i tabt velstand. , ”Hvis du går ud af folkeskolen og arbejder, til du er 60 år, så er det jo ikke noget problem. Men mange ufaglærte havner på kontanthjælp og førtidspension, og det er det, der gør det så dyrt,” siger Mie Dalskov. , Men det er ikke bare samfundet, der betaler for, at så mange ikke får nogen uddannelse. Også de personlige omkostninger ved at stå tilbage som ufaglært kan være store. , ”Der er ret stor sandsynlighed for, at de personer får et liv på kanten af arbejdsmarkedet. Mange havner på kontanthjælp eller førtidspension, og dem, der får job, får ret lav løn og en løs tilknytning til arbejdsmarkedet,” siger Mie Dalskov. , Den samme oplevelse har Louise Hare, der er beskæftigelseskonsulent hos Jobcenter for unge i København. , ”Noget af det, jeg selv har bidt meget mærke i, er dårligere helbred og trivsel hos mennesker, som ikke har en uddannelse i forhold til dem, der har en uddannelse,” siger hun. , Ikke et spørgsmål om at ”gide” , For Catherina har det med skole og bøger altid været svært, fordi hun er ordblind. Efter folkeskolen fik hun ufaglært arbejde, og da hun begyndte at tjene penge, købte hun en andelslejlighed. Det betød samtid, at hun ikke havde råd til at vende tilbage til skolebænken. Men i dag fortryder hun, at hun ikke kom i gang med en uddannelse. , ”Når jeg kigger på alle andre og snakker med venner og veninder, og de er kommet videre, så står jeg lidt der og tænker – jeg hænger stadig fast,” fortæller hun. , På jobcenteret møder Louise Hare så godt som aldrig den holdning, at de unge ikke har taget en uddannelse, fordi de ikke gider. Ofte er der begrundelser som Catherinas. De unge har ikke råd til at læse, fordi de har købt lejlighed, de er faldet fra, fordi de ikke kunne klare sig fagligt, eller de har sociale eller psykiske problemer. , ”Vi møder nogen, som siger, at de bare ikke skal have en uddannelse. Men når vi graver, så bunder det ofte i andre problemstillinger som fx ordblindhed,” fortæller beskæftigelseskonsulenten. , Koncentrationsbesvær og psykiske problemer , På jobcenteret i Skælbækgade ser de en tendens til, at der er lidt forskel på, hvad det er for problemer, de ufaglærte mænd og kvinder tumler med rent personligt. Det er oftere pigerne end drengene, der har psykiske problemer. Omvendt har drengene oftere svært ved at fastholde koncentrationen i et skoleforløb, og derfor har de svært ved at gennemføre en uddannelse. , Alene det at det er muligt at kategorisere de unge, der ofte ikke klarer den gennem uddannelsessystemet, mener Mie Dalskov er en falliterklæring. , ”Det uddannelsessystem, vi har nu, er for grovmasket. Lad os få gang i mesterlæreren og noget mere praktisk ungdomsuddannelse, så tror jeg, vi får de sidste og især drengene med ind,” siger hun. , Fakta:, 23 pct. af de 25-årige i dag har ikke fuldført anden uddannelse end folkeskolen. , 20 pct. af de 25-årige kvinder har ikke fuldført anden uddannelse end folkeskolen. , 26 pct. af de 25-årige mænd har ikke fuldført anden uddannelse end folkeskolen. , 40 pct. af de 25-årige uden uddannelse er arbejdsløse eller uden for arbejdsmarkedet, det samme gælder 10 pct. af de 25-årige, som har en uddannelse. , 39 pct. af de 25-årige uden uddannelse er i arbejde, det samme gælder 47 pct. af de 25-årige, som har en uddannelse. , 21 pct. af de 25-årige uden uddannelse er i gang med en uddannelse, det samme gælder 43 pct. af de 25-årige, som allerede har en uddannelse efter folkeskolen. ,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2012/2012-08-07-unge-uden-uddannelse

    Bag tallene

    Flere unge fravælger provinsen

    Når de unge mellem 20 og 30 år skal vælge, hvilken by de vil leve i, er det i stadig højere grad de store universitetsbyer, der trækker. Det har uheldige konsekvenser for provinsen, som næppe vil være i stand til at ændre udviklingen, mener forskere., 11. juli 2011 kl. 0:00 , Af , Helle Harbo Holm, Siden 2006 er strømmen af unge mennesker mellem 20 og 30 år, der flytter til Odense, Aarhus, Aalborg, Frederiksberg og i særlig høj grad København tiltaget. Det betyder samtidig, at provinsen i højere grad end tidligere bliver drænet for unge mennesker i den aldersgruppe., Det er som sådan ikke nyt, at universitetsbyerne tiltrækker de unge mennesker, som flytter for at uddanne sig. Men går vi bare fem år tilbage til 2006, var strømmen af unge tilflyttere mere jævnt fordelt. Dengang var det 23 danske kommuner, der oplevede en positiv nettostrøm af unge mellem 20 og 30 år. , Det vil sige, at der var flere i den aldersgruppe, der flyttede til de pågældende byer, end der flyttede fra dem. Ud over universitetsbyerne var det de lidt større provinsbyer og oplandet omkring de store byer, som tiltrak de unge. , I dag er det kun 12 kommuner, der har en positiv tilstrømning, og det er for alvor de største byer - nemlig København, Aarhus, Aalborg, Odense samt Frederiksberg - der suger de unge til sig. Ser vi på hovedstaden, som er den største magnet, var der således i 2006 en nettostrøm på 5.644personer mellem 20 og 30 år, mens nettostrømmen i 2010 var på 8.541., Storbyens tiltrækningskraft vokser, Hans Skifter Andersen er seniorforsker ved Statens Byggeforskningsinstitut på Aalborg Universitet. Han mener stadig, den største grund til, at de unge flytter, er mulighederne for uddannelse, og at grunden til at tage til de store byer derfor er styrket de senere år, hvor en række uddannelsesmuligheder i provinsen er forsvundet. Men han mener ikke, at forklaringen alene ligger der., "Samtidig ser det ud til, at der er et højere ønske om at prøve storbylivet. Især København er det lykkedes at tiltrække de unge og få dem til at blive. Ikke engang omegnskommunerne kan tiltrække de unge længere," siger han., Forskeren har været med til at lave en undersøgelse om befolkningens boligønsker, og heraf fremgår det, at 17 pct. af befolkningen i 2001 ønskede at bo i de store byer, mens det i 2008 var 24 pct., Udviklingen accelererer de kommende år, Trendforsker hos Firstmove Kirsten Poulsen mener, at ønsket om at være en del af storbyens puls er endnu stærkere i dag, og at de store byer med København i front de kommende år vil blive en endnu større magnet for de unge., "Det er i byen, de største muligheder er både for individet og for fællesskabet. Det er her, kulturen er og udspiller sig. Det er der, hvor toget kører, og vi har ikke lyst til at stå af," siger hun og uddyber:, "Hvor der er mennesker, opstår der muligheder, og udviklingen i de store byer accelererer i kraft af, at der kommer flere og flere til, mens det modsatte sker, der hvor folk forsvinder fra." , Udkantsområder risikerer forfald, At den udvikling er yderst uheldig for provinsen, er de to forskere helt enige om., "I de områder, hvor der er en stor fraflytning, oplever man, at det bliver sværere at sælge boliger. Der bliver færre skatteydere og dermed færre til at betale for de sociale opgaver. På den måde sætter det gang i en forfaldsmekanisme," siger Hans Skifter Andersen., Problemet, i forhold til at de unge flytter, er ikke bare, at byen mister en del af den ungdom, som kan være med til at skabe liv i byerne. Det er i langt højere grad problematisk, hvis de unge ikke vender tilbage efter endt uddannelse, så de kan være med til at bidrage til kommunekasserne. , En analyse, som Hans Skifter Andersen har lavet, af hvem der flytter til udkantsområderne, viser, at kun 16 pct. er personer, der flytter tilbage til deres hjemegn. Analyser viser samtidig, at en stor del af tilflytterne udgør et andet segment end det, som kommunerne har brug for., "En stor del af tilflytterne er uden for arbejdsmarkedet - de kommer på grund af de billige boliger. Men de bidrager ikke til pengekassen, så det er ikke dem, kommunerne er interesserede i," konstaterer han., I stedet for at flytte tilbage til hjemegnen vælger mange unge i dag at blive i byerne, hvor de har opbygget sociale netværk, og det er dermed også der, de lægger deres skattekroner., Provinsbyerne agerer for sent, Der er dog stadig unge, som ønsker at flytte ud af storbyen, når de stifter familie, påpeger Hans Skifter Andersen. Men hvor mange tidligere flyttede tilbage til deres hjemegn, vælger flere i dag at bosætte sig lige i nærheden af storbyerne., Både Kirsten Poulsen og Hans Skifter Andersen har svært ved at forestille sig, at udviklingen kommer til at vende de næste mange år, så folk begynder at se det som mere attraktivt at bo uden for byerne end i byerne. En sådan udvikling starter nemlig typisk hos de såkaldte firstmovers eller trendsættere, og deres fokus er stadig på byerne., "Firstmoverne fokuserer i dag meget på fællesskab, rødder og naturen, men i stedet for at flytte tilbage til landet, så forsøger de at flytte de ting ind i byen. Det ser vi i form af urbangardens, fødevarefællesskaber og fokus på økologi. Og så er København jo Danmarks største fællesskab," siger Kirsten Poulsen., Hun mener, at udkantsområderne skulle have gjort en indsats for at holde på de unge og for at trække dem hjem igen efter endt uddannelse for mange år siden, da de første trendsættere begyndte at blive i byerne og dyrke livet der., "De små byer skal være bedre til at agere, når en tendens opstår. Nu har jeg i den grad svært ved at se, hvordan det skal lykkes dem at vende udviklingen," siger trendforskeren. ,  ,  , Kilde: , Rapport fra Center for Bolig og Velfærd - Befolkningens boligønsker,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2011/2011-07-11-unge-forlader-provinsen

    Bag tallene

    Færre siger 'ja' til hinanden under økonomisk krise

    Så meget for kærlighed og kildevand. Den økonomiske krise har påvirket vores muligheder for bolig og børn og dermed også vores lyst til at blive gift. De tre ting hænger nemlig sammen., 25. maj 2011 kl. 0:00 , Af , Lasse Virlev, Når boligen skal købes og børnene er på vej, så er det også på tide at blive gift. Sådan er danskernes måde at anskue ægteskab på ifølge seniorforsker ved Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI), Mai Heide Ottosen., "Ægteskab er flødeskummet, der smøres på, når huset skal købes, og første barn er født eller på vej. Så skal der være orden i sagerne," siger hun. , Men lige for tiden er der knap så meget at holde orden på. Den økonomiske krise har nemlig betydet, at vi er tøvende i forhold til at investere i bolig og til at forøge familien., Tallene viser, at den økonomiske krises naturlige påvirkning af ejendomssalget blev fulgt til dørs af både en nedgang i fertiliteten, men også en nedgang i antallet af vielser. Det tydelige fald i ejendomssalget aftog lidt i løbet af 2009, men den dag i dag er vi stadig forsigtige med at investere i ny bolig. , Den samme tendens kunne aflæses i den ellers støt stigende fertilitetskvotient, der viste et markant fald i 2009 efterfulgt af en stigning i 2010. , Endelig måtte ægteskabskurven tage et lignende dyk i perioden. I den store giftegruppe - 25-39-årige - faldt antallet af viede pr. 1000 ikke-gifte fra 75 i 2008 til 63 i 2010. Antallet af vielser pr. 10.000 indbyggere viste i 2010 det laveste tal siden 1984. , Vielser, Ifølge Mai Heide Ottosen er det de færre huskøb og børnefødsler, der resulterer i færre bryllupper. At det ikke er den anden vej rundt - de færre bryllupper, der gør, at vi får færre børn og køber færre boliger - mener hun, skyldes den måde vores partnerskabsmæssige forløb ser ud. Typisk bor vi gerne sammen i nogle år, inden vi investerer i en fælles bolig, og når det sker, er det af praktiske grunde en god ide at blive gift. Det samme er tilfældet med beslutningen om at forøge familien, som også er med til at gøre os giftemodne. , Ægteskab ikke en hastesag, Til forskel fra tidligere generationer, så er ægteskab ikke en hastesag for de unge i dag. Ifølge Mai Heide Ottosen har vi andre prioriteter, som kommer først, hvorfor de fleste bliver gift efter at have rundet de 30 år. Gennemsnitsalderen for førstegangsviede mænd ligger i dag på knap 35 år - i 1968 lå gennemsnittet på under 25 år. Men hvorfor var vi hurtigere ude med frieriet i gamle dage?, "Groft sagt kan man sige, at ægteskabet tidligere var bygget op omkring moral. Man skulle giftes, før man fik børn, og før man flyttede sammen. Det ændrede sig især med kvindernes frigørelse, herunder ikke mindst at de kom ud på arbejdsmarkedet og blev selvforsørgende. Det økonomiske sikkerhedsnet, som ægteskabet førhen var for kvinderne, er ikke længere så nødvendigt," siger Mai Heide Ottosen., Noget kunne tyde på, at det at blive gift er en velovervejet handling i dag, og man siger som regel først 'ja', når der er en praktisk såvel som følelsesmæssig grund til at blive gift., Fertilitetskvotient, Anm.: Den samlede fertilitet angiver hvor mange levendefødte, som 1.000 kvinder ville føde i løbet af den fertile periode (15-49 år), hvis alle levede, til de blev 50 år, og hvis de i hver aldersklasse fødte netop så mange børn som angivet ved årets fertilitetskvotienter., Flashback til 80'erne, Krisenedgang i børnefødsel og ægteskab viste sig også i starten af 1980'erne, hvor Danmark var i økonomisk krise med stor inflation og høj arbejdsløshed. Antageligvis har dette været en medvirkende faktor til, at antallet af fødsler ramte et historisk lavpunkt i 1983 med under 100 fødte pr 10.000 indbyggere - til sammenligning ligger tallet i dag på 115. Konsekvensen af det lave tal i start-80'erne bliver stadig tydeligere i nutiden, hvor der bliver færre unge til at løfte landets arbejdsbyrde. Selvom der ikke findes tal for boligsalget i den periode, så har krisen utvivlsomt haft en negativ effekt., Som konsekvens ramte antallet af vielser også et historisk lavpunkt i den periode med under 25.000 i 1982 - til sammenligning blev godt 42.000 gift i 1964 og 31.000 i 2010. Efter lavpunktet begyndte en bemærkelsesværdig stigning for både fødsler og vielser, som kulminerede i 1994 med de højeste antal for begge kategorier. Vil det samme ske, når den nuværende krise er forbi?, Ifølge Mai Heide Ottosen kan vi se frem til at høre brudevalsen ekstra mange gange, når de økonomiske udsigter igen er gode., "Det er sandsynligt, at vi vil se et ekstra hop, når tingene begynder at se lidt lysere ud," siger hun., Men inden det sker, skal der altså gang i boligsalget og børnefødslerne igen. De danske kvinder begynder at få flere børn, men med et boligmarked, der fortsat er præget af stor usikkerhed, så er der nok stadig et stykke vej, inden bryllupsklokkerne for alvor runger igen., Solgte boliger over tid

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2011/2011-05-25-vielser

    Bag tallene

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation