Søgeresultat

Unges uddannelse kraftigt påvirket af social arv

En fjerdedel af de 25-årige mænd og en femtedel af de 25-årige kvinder har i dag ikke anden uddannelse end folkeskolen. En granskning af forældrenes uddannelsesniveau og tilknytning til arbejdsmarkedet viser, at der fortsat er en tung social arv på området., 10. august 2012 kl. 9:00 , Af , Helle Harbo Holm, Bag disken hos 7-Eleven på Københavns Hovedbanegård står 24-årige Catherina og skænker kaffe til en kunde. Hun har ikke anden uddannelse end folkeskolen, og som det ser ud nu, har hun heller ikke udsigt til at få det inden for den næste årrække. Dermed er hun godt på vej til at slutte sig til den store gruppe af 25-årige, som ikke har anden uddannelse end folkeskolen. Faktisk er det en fjerdedel af de 25-årige mænd og en femtedel af de 25-årige kvinder i Danmark, der ikke har anden uddannelse end folkeskolen. Andelen af uuddannede unge er vokset en smule de seneste ti år. , Danmarks Statistiks netmagasin Bag Tallene har undersøgt nærmere, hvem det er, der som 25-årig ikke har en uddannelse efter folkeskolen, og tendensen er klar: Der er en stærk sammenhæng mellem de unges og deres forældres uddannelsesniveau og tilknytning til arbejdsmarkedet. , Det er således 39 pct. af de 25-årige, hvis forældre ikke har en uddannelse efter folkeskolen, som heller ikke selv har fået det. I den anden ende af skalaen finder vi de unge, hvis forældre har en forskeruddannelse eller en lang videregående uddannelse. Her er det dog stadig henholdsvis 12 og 13 pct. af de 25-årige, der ikke har taget en uddannelse efter folkeskolen. , Tilknytning til arbejdsmarkedet påvirker mest , Endnu større påvirkning har det imidlertid, hvis forældrene ikke har været tilknyttet arbejdsmarkedet. Danmarks Statistik har udtrukket tal, som sammenholder de unges uddannelsesniveau med, hvad deres forældres tilknytning til arbejdsmarkedet var, da den unge var 15 år gammel. De tal viser, at over halvdelen af de 25-årige, hvis forældre enten var arbejdsløse eller på anden måde uden for arbejdsmarkedet, ikke har fået nogen uddannelse efter folkeskolen. , Mie Dalskov er senioranalytiker hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), og det kommer ikke bag på hende, at der er en tung social arv i forhold til uddannelse. , ”Vi kan tydeligt se, at det smitter af, hvis forældrene ikke har nogen uddannelse eller har været uden for arbejdsmarkedet,” siger hun. , Det billede kan Catherina godt nikke genkendende til. Hendes far arbejder som vagt, og hendes mor er førtidspensionist. , ”Nogle af mine klassekammerater har haft nogle fordele, som jeg ikke har haft,” konstaterer hun, mens hun rækker byttepenge over disken til en kunde. , Store personlige omkostninger , De mange uuddannede unge kan ende med at koste samfundet dyrt. Hos AE har de regnet ud, at hver person, der ikke får en uddannelse kan koste op til 10 millioner kr. i tabt velstand. , ”Hvis du går ud af folkeskolen og arbejder, til du er 60 år, så er det jo ikke noget problem. Men mange ufaglærte havner på kontanthjælp og førtidspension, og det er det, der gør det så dyrt,” siger Mie Dalskov. , Men det er ikke bare samfundet, der betaler for, at så mange ikke får nogen uddannelse. Også de personlige omkostninger ved at stå tilbage som ufaglært kan være store. , ”Der er ret stor sandsynlighed for, at de personer får et liv på kanten af arbejdsmarkedet. Mange havner på kontanthjælp eller førtidspension, og dem, der får job, får ret lav løn og en løs tilknytning til arbejdsmarkedet,” siger Mie Dalskov. , Den samme oplevelse har Louise Hare, der er beskæftigelseskonsulent hos Jobcenter for unge i København. , ”Noget af det, jeg selv har bidt meget mærke i, er dårligere helbred og trivsel hos mennesker, som ikke har en uddannelse i forhold til dem, der har en uddannelse,” siger hun. , Ikke et spørgsmål om at ”gide” , For Catherina har det med skole og bøger altid været svært, fordi hun er ordblind. Efter folkeskolen fik hun ufaglært arbejde, og da hun begyndte at tjene penge, købte hun en andelslejlighed. Det betød samtid, at hun ikke havde råd til at vende tilbage til skolebænken. Men i dag fortryder hun, at hun ikke kom i gang med en uddannelse. , ”Når jeg kigger på alle andre og snakker med venner og veninder, og de er kommet videre, så står jeg lidt der og tænker – jeg hænger stadig fast,” fortæller hun. , På jobcenteret møder Louise Hare så godt som aldrig den holdning, at de unge ikke har taget en uddannelse, fordi de ikke gider. Ofte er der begrundelser som Catherinas. De unge har ikke råd til at læse, fordi de har købt lejlighed, de er faldet fra, fordi de ikke kunne klare sig fagligt, eller de har sociale eller psykiske problemer. , ”Vi møder nogen, som siger, at de bare ikke skal have en uddannelse. Men når vi graver, så bunder det ofte i andre problemstillinger som fx ordblindhed,” fortæller beskæftigelseskonsulenten. , Koncentrationsbesvær og psykiske problemer , På jobcenteret i Skælbækgade ser de en tendens til, at der er lidt forskel på, hvad det er for problemer, de ufaglærte mænd og kvinder tumler med rent personligt. Det er oftere pigerne end drengene, der har psykiske problemer. Omvendt har drengene oftere svært ved at fastholde koncentrationen i et skoleforløb, og derfor har de svært ved at gennemføre en uddannelse. , Alene det at det er muligt at kategorisere de unge, der ofte ikke klarer den gennem uddannelsessystemet, mener Mie Dalskov er en falliterklæring. , ”Det uddannelsessystem, vi har nu, er for grovmasket. Lad os få gang i mesterlæreren og noget mere praktisk ungdomsuddannelse, så tror jeg, vi får de sidste og især drengene med ind,” siger hun. , Fakta:, 23 pct. af de 25-årige i dag har ikke fuldført anden uddannelse end folkeskolen. , 20 pct. af de 25-årige kvinder har ikke fuldført anden uddannelse end folkeskolen. , 26 pct. af de 25-årige mænd har ikke fuldført anden uddannelse end folkeskolen. , 40 pct. af de 25-årige uden uddannelse er arbejdsløse eller uden for arbejdsmarkedet, det samme gælder 10 pct. af de 25-årige, som har en uddannelse. , 39 pct. af de 25-årige uden uddannelse er i arbejde, det samme gælder 47 pct. af de 25-årige, som har en uddannelse. , 21 pct. af de 25-årige uden uddannelse er i gang med en uddannelse, det samme gælder 43 pct. af de 25-årige, som allerede har en uddannelse efter folkeskolen. ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2012/2012-08-07-unge-uden-uddannelse

Bag tallene

Musik, museum eller serier?

Som noget helt nyt har Region Nordjylland zoomet ind på nordjydernes kulturforbrug for at kunne fastlægge Regionens kulturstrategi ud fra en konkret efterspørgsel. En særkørsel fra Danmarks Statistiks Kulturvaneundersøgelse har gjort det muligt., 16. november 2020 kl. 15:00 ,  , Af Stina Askholm Mellerup, Når regioner og kommuner skal sammensætte deres kulturtilbud til borgerne og eksempelvis vælge, om der skal fokuseres mere på museer og biografer end teatre og biblioteker, kan det være svært at lægge kulturstrategien ud fra, hvad borgerne ønsker og efterspørger.,  , En af grundene er, at de data ofte ikke er tilgængelige. Derfor har Region Nordjylland netop fået udarbejdet en særlig regional udgave af den landsdækkende Kulturvaneundersøgelse fra Danmarks Statistik.,  , - Vi har en målsætning om, at mindst 89 procent af nordjyderne deltager i mindst tre kulturaktiviteter i 2025. Det kræver, at vi kan sammensætte et kulturtilbud, som passer til deres ønsker. Derfor har vi haft behov for at kortlægge borgernes nuværende kulturforbrug – dels, hvor mange kultur- og fritidsaktiviteter de deltager i, dels hvilken slags kultur- og fritidstilbud de foretrækker, siger chefkonsulent i Region Nordjylland, Claus Svenstrup., I dybden med kulturvaner, I Kulturvaneundersøgelsen undersøger Danmarks Statistik danskernes kulturforbrug helt bredt – lige fra spørgsmål om, hvor mange der spiller computerspil hver dag, til hvem der besøger museer, teatre, biografer og seværdigheder – og hvor ofte.,  - Vi har en særlig mulighed for at producere unikke data, der virkelig kan gå i dybden med spørgsmålet om kulturvaner, fordi vi kan kombinere spørgeskemadata med registerdata – det vil sige, at vi kan koble demografi omkring fx alder og køn på svarene fra respondenterne, forklarer fuldmægtig i forskning, teknologi og kultur hos Danmarks Statistik, Monika Bille Nielsen.,  Spørgeskemaundersøgelsen foretages via web eller telefoninterview med et repræsentativt udsnit af danskerne hvert kvartal – omkring 6.000 respondenter, hvoraf omkring halvdelen besvarer undersøgelsens cirka 50 spørgsmål. Herefter kobles registerdata på besvarelserne.,  - Ud fra den landsdækkende undersøgelse i 2019 har vi så lavet et særudtræk for Region Nordjylland med 1.358 respondenter fordelt på fire nordjyske områder. På den måde har Regionen haft mulighed for at se nordjydernes konkrete kulturforbrug og sammenligne med landsgennemsnittet, fortæller Monika Bille Nielsen.,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Kilde: Region Nordjylland, Danmarks Statistik 2020., Stigende kulturforbrug, Den regionale udgave af Kulturvaneundersøgelsen viser blandt andet, at kulturforbruget hos nordjyderne er stigende, men at der stadig er et stykke vej mod målet om de 89 procent.,  , - Andelen af nordjyder, der har deltaget i mindst tre kulturaktiviteter de seneste tre måneder, er steget fra 81 til 83 procent fra 2018 til 2019. Samtidig kan vi se, at antallet af forskellige kulturaktiviteter gennemsnitligt ligger på 4,1 for nordjyderne, siger Mark Drivsholm Andersen, der er analytiker i Region Nordjylland., Overraskelse hos Region Nordjylland, Undersøgelsen er også gået tæt på, hvor i det nordjyske område kulturforbruget er højest, og hvilken slags kultur der forbruges hvor. Og her er svaret kommet bag på Region Nordjylland.,  , - Vi havde en forventning om, at kulturforbruget ville være markant højest i Aalborgområdet med dets mange studerende og adskillige kulturtilbud, efterfulgt af Vendsyssel-Han Herred med store bysamfund i Hjørring og Frederikshavn. Men det viste sig faktisk, at forskellen ikke var så markant som forventet, hvilket kan ses som et udtryk for et Nordjylland i bedre geografisk balance, fortæller Claus Svenstrup.,  , I Aalborg-området lå antallet af kulturaktiviteter på 4,3. I området Vendsyssel-Han Herred, hvor blandt andet Hjørring og Frederikshavn ligger placeret, var tallet på knap 4,1, mens det i Himmerland og Thy-Mors lå på henholdsvis 4 og 3,7., Nye perspektiver, Hvordan har Regionens og kommunernes politikere og embedsmænd så brugt de resultater, de har fået fra undersøgelsen?,  , - Vi har netop afholdt en visionsdag, hvor tallene blev fremlagt og brugt i de oplæg, som politikere og kulturfolk gav. Undersøgelsen gav samtidig anledning til helt nye vinkler i drøftelserne i grupper om, hvad en ny kulturstrategi for Nordjylland skal indeholde, fortæller Claus Svenstrup og slutter:,  , - Det koster mange ressourcer at øge udbuddet af kunst og kultur med støtteordninger, og der er ingen garanti for, at det rammer et marked og imødekommer behovet. Måske kan vi nå mere for færre midler, nu hvor vi har kortlagt efterspørgslen og ønskerne hos de nordjyske borgere.,  , Fakta #1, Regional Kulturvaneundersøgelse, Udarbejdet for Region Nordjylland af Danmarks Statistik i juli-august 2020., Undersøgelsen er et særudtræk af den nationale Kulturvaneundersøgelse og dækker de fire kvartaler i 2019. Hvert kvartal er der foretaget interviews via elektroniske spørgeskema og telefoninterviews, og de fire interviewrunder er efterfølgende omregnet til et årsgennemsnit., Undersøgelsen dækker både nordjydernes kulturvaner samlet set og fordelt på fire nordjyske områder: , Aalborg (Aalborg Kommune), Vendsyssel-Han Herred (Kommunerne Hjørring, Frederikshavn, Læsø, Brønderslev og Jammerbugt), Himmerland: (Kommunerne Mariagerfjord, Rebild og Vesthimmerland), Thy-Mors: (Kommunerne Thisted og Morsø), Den nationale kulturvaneundersøgelse belyser befolkningens fritids- og kulturvaner og dækker flere kulturaktiviteter, kultur- og medievaner, herunder bl.a. , set film og serier, , , lyttet til musik, , , opsøgt billedkunst, været på biblioteket fysisk, været på museum, læst litteratur, set scenekunst., Resultaterne i den regionale Kulturvaneundersøgelse baserer sig på svar fra 1.358 nordjyder., Fakta #2, Kulturvaner 2018-2020 , I 2019 , steg udlån på bibliotekernes online tjenester, , fx eReolen og Filmstriben. Antallet af e-bogsvisninger gik fra knap 3,8 mio. visninger i 2018 til 5 mio. i 2019, hvilket er en stigning på 32 pct. Visninger af e-bøger omfatter her alle digitale udlån, dvs. downloads, onlineadgang til e-bøger og digitale lydbøger. Visninger af bibliotekernes online film eller multimedier er 1,2 mio. i 2019, hvilket er en stigning på 21 pct. sammenlignet med 2018., Læs mere om kulturvaner , her, Claus Svenstrup,  , Chefkonsulent,   , Kontoret for Uddannelse, Kompetence og Kultur, Region Nordjylland, Tlf. , 4084 5473, c.svenstrup@rn.dk, Foto: , Region Nordjylland, Mark Drivsholm Andersen,  , Analytiker, Region Nordjylland, markdria@rn.dk, Foto: Region Nordjylland, Monika Bille Nielsen,  , Fuldmægtig, Forskning, Teknologi og Kultur, Danmarks Statistik , Tlf.: 3917 3595 , mbs@dst.dk, Foto: Danmarks Statistik

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2020/2020-11-16-musik-museum-eller-serier

Data sætter retning for Danmarks 2030-mål

FN’s 17 verdensmål skal omsættes til en dansk virkelighed. Alle danskere er inviteret til at give deres besyv med, og tal fra Danmarks Statistik skal sikre, at relevante danske delmål kan formuleres, måles og følges frem mod 2030., 21. januar 2020 kl. 11:00 ,  , Af , Stina Askholm Mellerup, Hvad betyder fattigdom i en dansk kontekst? Hvad er ulighed, og hvordan kan ulighed måles herhjemme, og kan vi tale om sult eller fejlernæring i en dansk sammenhæng? Det er bare tre af de emner, som alle danskere kan give deres input til i det nye projekt ’Vores Mål’. I løbet af foråret 2020 skal projektet oversætte FN’s 17 verdensmål og 169 delmål til såkaldte supplerende indikatorer, som giver mening i Danmark., - Hvis vi holder danske forhold direkte op mod FN’s verdensmål, der i sagens natur er meget brede, kan vi måske tro, at vi allerede er i mål. Slum er fx ikke et begreb, vi taler om og måler på, men det betyder ikke, at vi ikke har boligproblemer i Danmark. Derfor skal vi indstille kikkerten på en ny måde, så vi kan formulere netop de indikatorer eller målepunkter, der er relevante for Danmark, og som derfor kan være med til at realisere FN’s 2030-mål i praksis. , Sådan fortæller professor emeritus Steen Hildebrandt, formand for det uafhængige 2030-panel, der har sat ’Vores Mål’ i gang. Panelet er nedsat af Folketingets tværpolitiske 2030-netværk., Skal kunne måles, For at kunne formulere de danske delmål har panelet bedt om hjælp fra Danmarks Statistik i samarbejde med Deloitte.,  , - Vi kan ikke bare arbejde ud fra en række værdimæssige formuleringer. I stedet skal vi formulere de supplerende indikatorer ud fra fakta, så vi kan måle, hvor vi står nu, og om vi bevæger os i den rigtige retning. Fx ’50 procent flere unge skal have en ungdomsuddannelse inden 2030’. Og her har vi brug for Danmarks Statistiks data og ekspertise, siger Steen Hildebrandt., Direktør for personstatistik hos Danmarks Statistik, Niels Ploug, uddyber: , - Vi har en kæmpe base af data og statistik om danskerne, og det kan vi kombinere på en række nye måder for at sikre os, at de enkelte delmål holder stik. Hvis vi fx taler om ligestilling og gerne vil formulere et delmål om økonomisk ligestilling i samme typer job, så kan vi kombinere vores data om køn, løn og jobfunktion og på den måde se, hvor lige eller ulige kønnene står i dag – og på samme måde følge udviklingen frem mod 2030., Kristian Jensen, medlem af Folketinget og formand for 2030-netværket, ser også frem til at gøre brug af Danmarks Statistik i det kommende 2030-arbejde., - Med deres evne til at gennemskue komplekse ting samt fantastiske databaser til at gøre mange tanker konkrete er Danmarks Statistik klart den rette partner.,  , FN's 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling, Kilde: , www.verdensmaalene.dk , Åben debat er nyt, Inden Danmarks Statistik kan gå i gang med at formulere de danske supplerende indikatorer, er det dog danskerne selv, der skal debattere og give input til 2030-indikatorerne. Konkret kan alle i løbet af foråret 2020 komme til orde på en online platform og via en række workshops og høringer inden for fx sundhed, klima, uddannelse og samfund. , Processen munder ud i en rapport, som i april skal præsenteres for 2030-netværket og derefter på sommerens Folkemøde på Bornholm., - Det er helt bevidst, at vi inviterer danskerne til at komme til orde og blande sig i debatten. Det er en helt ny mulighed for at få friske og spændende tanker og ideer på banen. Og så håber vi, at det er med til at skabe ejerskab blandt de, der jo skal være med til at føre løsningerne ud i livet, fortæller Kristian Jensen.,  , Stadig meget arbejde i Danmark, Steen Hildebrandt har store forventninger til den debat, der netop er skudt i gang i Danmark. , - Det vigtigste er princippet om ’leave no one behind’, der er kernen i FN’s verdensmål. Og det princip har også relevans herhjemme. Fx er der store grupper af unge, som ikke får en uddannelse eller kommer ud på arbejdsmarkedet – konkret er der 50.000 unge, der i de seneste to år ikke har været i uddannelse eller job, og det er fuldstændig uacceptabelt. Det skal vi forholde os til i Danmark., Også Kristian Jensen peger på relevante områder, som vi i Danmark kan stræbe efter at blive bedre til.,  , - Især bæredygtigt forbrug er et spændende område. Vi skal ikke nødvendigvis forbruge mindre, men forbruge bedre og mere bæredygtigt. Det samme gælder i udviklingen af by- og lokalsamfund – hvordan skaber vi fx en bæredygtig fremtid for landsbyerne? Her har vi mulighed for at sætte en standard for resten af verden. ,  , Fakta #1 FN's verdensmål, •, 17 mål, der skal gøre verden et mindre fattigt og mere fredeligt sted samt skabe en bæredygtig samfundsudvikling – socialt, økonomisk og klimamæssigt., •, Hvert verdensmål har en række konkrete delmål – i alt er der 169 delmål, såkaldte indikatorer. , •, Alle FN’s 193 medlemslande har forpligtet sig til at indfri verdensmålene og selv formulere en række konkrete delmål, der dækker det enkelte land., Læs mere på , www.verdensmaalene.dk, Fakta #2 Vores Mål, •, Verdens første åbne verdensmålsudviklingsprojekt – formålet er at fastlægge de supplerende danske indikatorer for verdensmålene gennem åbne debatter., •, Projektet er skabt i samarbejde mellem Danmarks Statistik og 2030-panelet og finansieret af Industriens Fond, Lundbeckfonden, Nordea-fonden, Realdania og Spar Nord Fonden., Steen Hildebrandt,  , Professor emeritus i organisations- og ledelsesteori., Formand for Folketingets tværpolitiske 2030-netværk, der har til formål at skabe aktivitet og debat omkring 2030-målene., Panelet består af 25 eksperter fra blandt andet forskningsverdenen, , interesseorganisationer, virksomheder og uddannelsesinstitutioner., Foto: Steen Hildebrandt, Kristian Jensen,  , Medlem af Folketinget for Venstre., Formand for Folketingets tværpolitiske 2030-netværk, der har til formål at skabe aktivitet og debat omkring 2030-målene., Foto: Venstre, Niels Ploug,   ,  , Direktør for personstatistik hos Danmarks Statistik, Foto: Martin Sylvest

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2020/2020-01-21-data-saetter-retning-for-danmarks-2030-maal

Hvor er bygningskonstruktørerne?

Hvor mange bliver uddannet til bygningskonstruktør? Hvad er deres baggrund? Hvilke delbrancher arbejder de i, og hvor mange springer ud i livet som selvstændig? Det får Konstruktørforeningen blandt andet svar på i den årlige analyse fra Danmarks Statistik., 19. juni 2020 kl. 11:00 ,  , Af  Stina Askholm Mellerup, - Vi ved selv en masse om bygningskonstruktørerne, men vi har brug for at få kvalificeret vores antagelser og få et statistisk supplement. Her kan Danmarks Statistik levere nogle helt andre data, end vi selv kan få gennem fx medlemsundersøgelser, fortæller Kim Benzon Knudsen, der er sekretariatsleder i Konstruktørforeningen., Den faglige organisation har derfor de seneste 10 år fået taget pulsen på bygningskonstruktørernes virke i en årlig analyse fra Danmarks Statistik., - Den viden, vi får fra analysen, bruger vi til en række formål. Internt hjælper den os til bedre at forstå vores medlemmer – fx hvilke delbrancher de arbejder i – så vi bedre kan tilpasse vores indsats og fx sørge for, at vi repræsenterer alle grupperinger af bygningskonstruktører, forklarer Kim Benzon Knudsen og fortsætter:, - Eksternt bruger vi den nye viden over for politikere og samarbejdspartnere til at kvalificere debatten og argumentere for, hvor der bør ske justeringer, og hvor der bør satses mere. Fx kan vi se, at antallet af uddannede bygningskonstruktører er steget med 50 procent siden 2010, samtidig med at ledigheden er lav, og det underbygger vores argument om, at uddannelsen fortsat skal styrkes, og at kapaciteten skal øges., Figur 1: Erhvervsaktive bygningskonstruktører i Danmark, Udvikling i antallet af erhvervsaktive bygningskonstruktører over de seneste 10 år, hvor der er sket en tilvækst på omkring 50 procent., Kilde: Danmarks Statistik og Konstruktørforeningen, Hvem er bygningskonstruktørerne?, Analysen for Konstruktørforeningen består konkret af tre dele. Den første del koncentrerer sig om at afdække, hvordan de omkring 16.000 uddannede bygningskonstruktører i Danmark er fordelt på alder, køn og brancher, samt hvor stor en andel der er erhvervsaktive., Anden del af analysen fokuserer på de konstruktørstuderende – hvor mange er der, og hvordan fordeler de sig på blandt andet alder og køn. Samtidig afdækker analysen, hvilken adgangsgivende baggrund de studerende har. Endelig ser analysens tredje del nærmere på bestanden af selvstændige bygningskonstruktører i Danmark., Ifølge Marcus Jesse, som er ansvarlig for årets analyse i Danmarks Statistik, er styrken i analysen for Konstruktørforeningen, at data kombineres på nye måder., - Den statistik, som alle kan få adgang til hos Danmarks Statistik, kommer ofte kun fra ét register. Men i analysen kombinerer vi data fra flere forskellige registre – fx har vi sammenkørt vores uddannelsesregister med data fra den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik og befolkningsregistret. Det giver os fx svar på, i hvilke delbrancher bygningskonstruktørerne er beskæftigede, og hvor mange der er i arbejde., Figur 2: Erhvervsaktive konstruktører fordelt på brancher, 2020, Analysen viser, at ud af de 12.480  bygningskonstruktører, der er i 2020, arbejder 15 procent i arkitektvirksomheder, mens 14 procent er beskæftiget i ingeniørvirksomheder. For 10 år siden var fordelingen 19 procent som arkitekter og 10 procent som ingeniører., Kilde: Danmarks Statistik og Konstruktørforeningen, Moderne byggeri er anderledes, For Konstruktørforeningen har resultaterne af årets analyse i høj grad bekræftet den faglige organisations egne observationer, men der har dog også været plads til overraskelser., - Det er lidt specielt, at antallet af selvstændige bygningskonstruktører ikke er højere – vi havde nok forventet, at flere havde vovet pelsen i en tid med god økonomi – men her har antallet ligget stabilt på omkring 700 personer de seneste 10 år, siger Kim Benzon Knudsen., Han fortsætter:, - Vi kan se, at færre bygningskonstruktører arbejder i arkitektvirksomheder til fordel for en stigning inden for ingeniørbranchen. Samtidig er flere ansat i leverandørledet. Det bekræfter, at moderne byggeri ser noget anderledes ud end for 10 år siden. Der er meget energirenovering og klimatilpasning, og byggeri i dag er i større omfang et samlesæt af komponenter leveret færdiglavet til byggepladsen. Det kræver flere og andre kompetencer, men også indsigt i bæredygtigt byggeri og viden om bygningskomponenter, siger Kim Benzon Knudsen., Solide data, Ifølge Sekretariatslederen bringer analysen Konstruktørforeningens arbejde op på et helt andet niveau., - Den viden bruger vi fx til at tage en debat med uddannelsesinstitutionerne om, hvad grunduddannelsen bør bestå af – at den fortsat skal være en generalistuddannelse, fordi bygningskonstruktører i dagens byggeri skal have indsigt i mange forskellige områder. Men der er også i stigende grad behov for specialister og videreuddannelse efter grunduddannelsen. Med analysen kan vi tage en mere kvalificeret debat. I stedet for at sige ’’vores fornemmelse er, at dette område er blevet vigtigere’, kan vi sige: ’vi kommer med solide data fra Danmarks Statistik om dette emne’., Efter 10 års analyser er samarbejdet med Danmarks Statistik også rigtigt fint gennemarbejdet., - Det tager jo altid noget tid at finde frem til, hvad vi har brug for, og hvad der kan lade sig gøre, men vi har virkelig haft en fornuftig dialog og proces. Vi har fået nogle rigtigt fine leverancer, siger Kim Benzon Knudsen.,  , Fakta #1, Om analysen for Konstruktørforeningen, Analysen udarbejdes hvert år for Konstruktørforeningen og ser overordnet på, hvor bygningskonstruktører befinder sig efter endt uddannelse. Den består af tre dele, der kortlægger henholdsvis de færdiguddannede, de der er under uddannelse samt de, der er beskæftigede som selvstændige., I analysen sammenkøres forskellige registerdata fra Danmarks Statistik, fx fra uddannelsesregistret og den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik., Tallene i den seneste analyse er fra henholdsvis oktober og november 2018., www.kf.dk, Kim Benzon Knudsen, Sekretariatsleder, Konstruktørforeningen, Tlf.: 29 93 12 01, kim@kf.dk, Foto: , Nicolai Perjesi, Marcus Jesse, Konsulent, DST Consulting, Danmarks Statistik, Tlf. 39 17 31 47, mcs@dst.dk, Foto: Danmarks Statistik

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2020/2020-06-19-hvor-er-bygningskonstruktoererne

Ældre med rige børn får mere hjemmehjælp

Enlige ældre med børn, der har en høj indkomst, er af det offentlige visiteret til at få væsentligt mere hjemmehjælp end enlige ældre med børn, der har lav indkomst. De ældres helbred ser ikke ud til at kunne forklare forskellen., 20. februar 2013 kl. 15:00 , Af , Helle Harbo Holm, Der er efter denne artikels udgivelse blevet sat spørgsmålstegn ved den måde, standardiseringen er udført i de bagvedliggende beregninger. Danmarks Statistik ser derfor nærmere på dette - og forventer at komme med et svar på den rejste kritik i løbet af august., Hvis du som ældre får brug for hjemmehjælp, kan du håbe på, at du har børn, som tjener mange penge. Så vil kommunen nemlig højest sandsynligt visitere dig til flere timer, end hvis du har børn med lav indkomst. Det viser en analyse, som Danmarks Statistik har lavet, hvor 67 – 74-årige, der bor alene, er opgjort efter børnenes indkomster. Har den ældre flere børn, er opdelingen sket på baggrund af det barn, der har den højeste indkomst. , Forskellen er især påfaldende hos de ældre enlige fædre. Dem med børn i den laveste indkomstgruppe får 44 pct. mindre hjemmehjælp, end man kunne forvente, i forhold til hvor stor en del af befolkningsgruppen de udgør, og hvor mange timers hjemmehjælp der bliver givet samlet set. De mænd, hvis børn har den højeste indkomst, får derimod 151 pct. mere hjemmehjælp, end man kunne have forventet., Blandt de enlige ældre mødre får dem med børn i den laveste indkomstgruppe 26 pct. mindre hjemmehjælp end forventet, mens dem med højindkomstbørn får 94 pct. mere end forventet. , Sygdom er ikke forklaringen , Forklaringen er ikke umiddelbart at finde i sygdomsstatistikkerne. Både fædrene til børn med den højeste indkomst og fædrene til børn med den laveste indkomst var i gennemsnit indlagt på hospitalet syv dage i 2011. 46 pct. af fædrene med børn i den laveste indkomstgruppe var indlagt i 2011, hvor det samme gjaldt 45 pct. af mændene med børn i den højeste indkomstgruppe. , I forhold til kvinderne var det faktisk dem, der var mest indlagt, der fik mindst hjemmehjælp. De mødre med børn med den laveste indkomst var således indlagt lidt flere dage, og der var en lidt større andel, der var indlagt, end blandt de mødre, der havde børn med den højeste indkomst. , Når det kommer til kontakt til lægen, er der også her stort set lige mange kontakter over et år, uanset om man har børn med høj eller lav indkomst. Det gælder både blandt mændene og kvinderne. , Ressourcestærke børn taler bedre for deres syge mor , Tine Rostgaard er professor på Aalborg Universitet, Institut for Statskundskab, hvor hun bl.a. forsker i ældrepleje. Hun finder analysens resultater overraskende og interessante. , ”Det er svært at svare på, hvorfor det er sådan, for vi ved ikke, hvad denne sammenhæng går ud på, og hvor meget børnene reelt har været inde over i forhold til visitation af hjemmehjælp,” siger hun. , Men hun kommer alligevel med nogle bud: , ”Med fare for at tegne et simpelt billede, kan en umiddelbar antagelse være, at forskellen i børnenes sociale klasser har en betydning for og kan påvirke, hvad den ældre får. Måske fordi børnene i den høje indkomstgruppe er bedre til at lægge pres på kommunen og forhandle på vegne af deres forældre end de børn i den anden ende af indkomstskalaen.” , Karriere giver mindre tid til forældre , Derudover peger Tine Rostgaard på, at forklaringen kan ligge i, at de børn med høje indkomster har mindre tid til rådighed til selv at hjælpe deres forældre end de børn med lavest indkomst. Måske fordi den sidste gruppe arbejder færre timer eller i mindre grad er tilknyttet arbejdsmarkedet. , At voksne børn med høje indkomster har mindre mulighed for selv at hjælpe deres ældre forældre understøttes af tallene. Danmarks Statistik har set på den geografiske afstand mellem enlige ældre, der får hjemmehjælp, og deres barn inddelt efter barnets indtægt. , Opdelingen viser, at jo lavere indkomst børnene har, jo større en andel af børnene bor i samme kommune som deres forældre og omvendt. 66 pct. af mødrene og 55 pct. af fædrene med lavindkomstbørn bor i samme kommune som deres barn, mens kun 49 pct. af mødrene og 42 pct. af mændene med børn i højindkomstgruppen bor i samme kommune som deres barn. Tilsvarende vokser andelen af ældre, der bor langt væk fra deres børn, i takt med at børnenes indkomst stiger. , Det geografiske mønster kan ifølge Tine Rostgaard være en del af forklaringen på, hvorfor dem med de rigeste børn får mest hjemmehjælp, men det er ikke hele forklaringen. , ”Det kan godt tænkes, at man i visitationen implicit eller mere eksplicit tager højde for, hvor langt væk børnene bor, og om de kan hjælpe den ældre i det daglige. Men der er altså stadig en sammenhæng mellem tildelingen af hjemmehjælp og børnenes indkomst, som vi ikke umiddelbart kan forklare, og som er værd at se nærmere på,” siger hun. , Sammenhæng mellem ældres egen indkomst og sundhed , Inddeler man de 67 – 74-årige hjemmehjælpsmodtagere efter, hvilken indkomst de selv havde, da de var 50 år, er der ligeledes en skæv fordeling af hjemmehjælpen. Men her er det de ældre, der havde den laveste indkomst, som fik mest hjælp, og dem der havde den højeste, der fik mindst. , Tilsvarende kan man i indlæggelsesstatistikken se, at det også er dem med den laveste indkomst – altså dem der fik mest hjælp – der havde klart flest indlæggelsesdage, og hvor den største andel af gruppen var indlagt. , ”Det overrasker mig ikke. Det kan vi se i de fleste undersøgelser. Folk har levet forskellige liv, og her handler det først og fremmest om en socialklasseproblematik snarere end en indkomstproblematik. Opgørelsen på børn er både mere interessant og mindre lige til at forklare,” siger Tine Rostgaard. , Alle tal i artiklen stammer fra rapporten

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2013/2013-02-20-hjemmehjaelp-efter-boerns-indkomst

Bag tallene

Kvinder bruger færre penge på tøj og sko

Mange mænd vil sikkert læse denne artikel med vantro og grine hånligt af konklusionerne. Men den er altså god nok: i løbet af de seneste år er husstandenes udgifter til kvindetøj og kvindesko faldet drastisk., 12. november 2013 kl. 15:00 ,  , Diamonds are a girl’s best friend, . Det har et utal af smukke kvinder konstateret på store scener og lærreder, siden den berømte sang bragede igennem på Broadway i 1949. Og mon ikke disse smukke kvinder ofte har tænkt: , men et par lækre Gucci-stilletter ville heller ikke være dårligt, . Men faktisk er de danske husstandes udgifter til kvindens næstbedste ven – sko – faldet fra 2007 til 2011. Det viser tal fra Danmarks Statistiks , forbrugsundersøgelse, ., Midtjyske og sjællandske kvinder stritter imod, Faste priser:, Faste priser bruges, når man vil sammenligne priser over tid. I faste priser er inflationen fraregnet., Løbende priser:, Den reelle pris på en given vare i det omtalte år. Altså: hvad skal man lægge i kontanter for at få varen., Fra 2007 – året før finanskrisen for alvor satte ind - til 2011 er de danske husstandes forbrug i kroner (faste priser) på sko, støvler og sandaler til kvinder faldet med hele 27 pct., når man sammenligner på tværs af regioner. Faldet dækker over en nedgang fra 1.470 kr. til 1.070 kr. årligt. Det er især kvinderne i Region Hovedstaden, som er hårdest ramt. Her er udgifterne til fodtøj til kvinder faldet med hele 39 pct., svarende til en nedgang fra 1.850 kr. til 1.130 kr. årligt. Region Syddanmarks kvinder følger trop med et fald på 33 pct., men forbruget faldt med 17 pct. i Nordjylland i perioden. Kvinderne i disse tre regioner kan skæve misundeligt til Region Midtjylland, hvor forbruget kun er faldet med 9 pct., og Sjælland, hvor husstandene brugte 7 pct. færre kroner på kvindelig fodindpakning., Husstandenes forbrug på fodtøj til kvinder fordelt på regioner., Herresko i Hovedstaden – nej tak!, Kvindernes nedgang i skoforbruget i Hovedstaden skal mændene tilsyneladende straffes for. I hvert fald har husstandene her haft et fald på 43 pct. i udgifterne til herresko fra 2007 til 2011. Mændene i Region Sjælland og Syddanmark får også et ordentligt herresko-gok i nøden med en nedgang på hhv. 38 og 39 pct. og ligger dermed lidt over de 32 pct., som er den gennemsnitlige nedgang, når man ser på alle fem regioner. Faldet i landsgennemsnittet bliver opvejet en smule, fordi der bliver brugt 14 pct. flere kroner på herresko i Region Midtjylland og hele 21 pct. flere kroner i det nordjyske., Midtjyske kvinder shopper tøj-amok, I 2007 var det de midtjyske kvinder, der viste mest mådehold, når det drejede sig om at købe tøj. Sølle 5.900 kr. brugte de om året. Det var dengang. For mens hustandenes udgifter til kvindetøj er styrtdykket i de fire andre regioner – Region Sjælland med 36 pct., Nordjylland med 33 pct., Syddanmark med 22 pct. og Hovedstaden med 17 pct. – brugte de midtjyske kvinder i 2011 hele 22 pct. flere kroner på tøj til dem selv., Husstandenes forbrug på beklædning til kvinder fordelt på regioner.,  , Midtjyske mænd med størst stigning, Mens de midtjyske kvinder er gået fra en sidsteplads til en placering øverst på skamlen i konkurrencen om at bruge penge på tøj, så er de midtjyske mænd mere tilbageholdende og placerer sig i midten af de fem regioner. Det kan skyldes en såkaldt statistisk tilfældighed, men umiddelbart belyser det, at midtjyske mænd ikke holder sig tilbage. Faktisk brugte de færrest penge for fem år siden, men med 17 pct. flere kroner brugt på herretøj, er de kravlet opad i tabellen. I Region Syddanmark, Hovedstaden og Sjælland er forbruget faldet – i sidstnævnte med hele 31 pct., mens nordjyderne bruger 9 pct. flere kroner på herretøj., Overordnet set bruger husstandene markant flere kroner på tøj til kvinder end til mænd. Men faktisk er forskellen blevet formindsket fra 2007 til 2011 i fire af de fem regioner. Kun i Region Midtjylland er forskellen forøget. I 2007 brugte de midtjyske husstande 3000 kr. mere på kvinde- end på herretøj. I 2011 var forskellen steget til 3770 kr., Generelt har tekstil- og læderindustrien været hårdt ramt økonomisk siden årtusindskiftet, hvor omsætningen var 14,4 mia. kr. I 2012 var den ifølge publikationen , Industriens udvikling 2000 – 2012, faldet til 7,5 mia. kr. eller næsten halveret., Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse:, Over tre år indsamles data, som omregnes til det midterste år. Fx består 2011 af data fra perioden 2010 – 2012. Læs mere på , www.dst.dk/forbrug

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2013/2013-11-12-Kvinder-bruger-faerre-penge-paa-toej-og-sko

Bag tallene

Da Jesus blev en del af statistikken

Flere gange årligt opgør Danmarks Statistik, hvor mange mennesker vi er her i landet, og den slags statistiske opgørelser har faktisk været lavet i flere tusinde år., 17. december 2013 kl. 15:00 ,  , Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden., Sådan lyder en af de julens mest benyttede sætninger i de danske folkekirker. Den stammer fra Lukasevangeliet – eller Juleevangeliet – og fortæller historien om, hvordan Josef og Maria drog til Betlehem for at lade sig indskrive, og hvor Maria fødte deres søn, Jesus. Dermed blev både Josef, Maria og den nyfødte Jesus en del af datidens befolkningsstatistik., For mange år siden var der ofte to grunde til, at man lavede folketællinger. Dels ville kejsere, konger og andre herskere kende deres riges skattegrundlag, og dels ville man vide, hvor mange mænd der var til rådighed, hvis landet skulle komme i krig. Derfor blev resultaterne af de første danske folketællinger i sin tid holdt hemmelige, da andre lande ikke måtte vide, hvor mange soldater Danmark kunne stille med i tilfælde af krig., Den ældste danske folketælling, som Danmarks Statistik har digitaliseret, går tilbage til , 1787, , og den dag i dag tæller vi stadig befolkningen. Det er dog hverken, fordi vi forbereder os til krig eller prøver at finde ud af, hvordan landets skatteindtægter er., ”I dag tæller vi befolkningen, da det er af afgørende betydning i næsten alle former for planlægning, hvor mange mennesker vi er i forskellige aldersgrupper, hvordan vi er fordelt geografisk osv. Det er jo i virkelig kernen, når man prøver at lave en planlægning på både kommunalt og nationalt niveau,” siger Anita Lange, som er kontorchef for Danmarks Statistiks afdeling for befolkningsstatistik. Hun giver et eksempel på, hvordan denne demografiske opdeling er vigtig., ”Nu har man snakket meget om ældrebyrden i mange år, og det er selvfølgelig kolossalt vigtigt at vide, hvor mange ældre, der er, og hvordan man skal indrette sig efter det.”, I dag kan man opdele befolkningen bl.a. på køn, kommuner, alder, civilstand, statsborgerskab og oprindelsesland, og disse tal opgøres d. 1. i kvartalet. I gamle dage opdelte man også befolkningen på fx trossamfund og eventuelle fysiske og psykiske lidelser., Danmarks Statistik er i gang med at digitalisere sit arkiv af gamle publikationer. Indtil videre er bl.a. de gamle , folketællinger, , , Statistisk Tiårsoversigt, og , Statistisk Årbog, blevet digitaliseret., Du kan læse mere om digitaliseringen af ældre på publikationer på , vores hjemmeside, ., Større usikkerhed på Jesus’ tid, Befolkningsoptællingen sker i dag – set fra brugernes synspunkt – fuldstændig automatisk. Sådan har det ikke altid været. På Jesus’ tid måtte Josef og den gravide Maria pakke deres habengut og drage ud på den lange rejse fra Nazareth til Betlehem for at lade sig indskrive. I dag er den rejse 157 km ifølge Google Maps, men dengang var der hverken fint asfalterede veje eller lækre biler, men kun en bjergfyldt og hård strækning i det varme Israel – for nogen på æselryg., Da de første danske folketællinger blev gennemført i 1700-tallet, var det hverken specielt varmt, og der var heller ikke mange på æselryg. Men det var et stort arbejde, for dengang drog optællerne ud i det ganske land og bankede på husdørene for at få svar på, hvordan familiesammensætning var i hver enkelt husstand., Siden dengang er det blev meget nemmere at foretage optællinger af befolkningen. For i dag får vi ved fødslen et CPR-nummer, og tilflyttere fra andre lande får et CPR-nummer, når de melder deres ankomst ved borgerservice. Derfor foretages folketællingerne i dag ved at trække data fra registre, og faktisk er det blevet gjort på den måde siden midten af 1970’erne., ”Du er jo tilmeldt et register, hvis du bor lovligt her i landet, og så tager vi udgangspunkt i CPR’s oplysninger om, hvor vi bor.  Der står jo også noget om din alder, køn, familieforhold, om du er gift eller ikke, hvem du bor sammen med osv. Så vi kan lave en helt masse ud fra det register,” siger Anita Lange., Gennem tiderne har Danmarks Statistik modtaget data fra CPR en gang om måneden eller en gang om ugen, men nu kommer de dagligt., Fra usikker til sikker, Resultatet af folkeoptællingen Marias og Josefs tid var behæftet med en stor usikkerhed. For måske var det antal personer, man fik at vide boede i husstanden, ikke korrekt, og man kunne reelt ikke vide, om der var en doven optæller eller to, som ikke gad besøge de fjernest liggende huse og gårde., I 1800-tallet opgjorde man befolkningstallet i 1801, og så gik der 33 år, før den store optælling igen blev foretaget. Herefter talte man befolkningen hvert femte år i en periode, men gik herefter over til at gøre det hvert tiende år., Det har derfor været svært at trække de helt store linjer over befolkningens udvikling, ligesom der har været en vis statistisk usikkerhed ved opgørelsesmetoden. I dag er usikkerhed ved at optælle den danske befolkning på et absolut minimum., ”Vores folkeregister her i landet har jo fantastisk god kvalitet, men vi ved at folk, der flytter ud af landet – især udenlandske statsborgere – som forsvinder fra Danmark, de er meget senere om at registrere hos folkeregistret, at de er flyttet, og vi ved jo, der er folk, som glemmer eller ikke vil melde det til registret, når de flytter, og derfor kan det ikke være helt præcist, ” siger Anita Lange., I dag har vi computere og internet og kan dermed tilgå statistikken uden problemer. Og på den måde kan man på Danmarks Statistiks , navnestatistik, lynhurtigt konstatere, at der 1. januar 2013 var 28.365 personer (svarende til , 0,5 pct. af befolkningen, ) i Danmark med fornavnet Maria – som i øvrigt er det niende mest benyttede pigenavn - 515 hed Josef, og 43 hed Jesus., Og man kan konstatere, at der sidste år var 114 babyer, der delte , fødselsdag, med Jesus d. 24. december. Det svarer til 0,2 pct. af alle nyfødte i 2012. , Du kan kigge i de gamle folketællinger , fra 1787 til 1981, på vores hjemmeside. , Denne artikel er den første i en række artikler om Danmarks Statistiks gamle publikationer, der bliver digitaliseret og lagt på , www.dst.dk, . Du kan læse mere om digitaliseringsprojektet på  , vores hjemmeside, . 

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2013/2013-12-17-Da-Jesus-blev-en-del-af-statistikken

Bag tallene

Frederik og Emma er netop begyndt i skole

En ny årgang elever er netop begyndt i skole. Men hvem er disse seksårige børn? Danmarks Statistik tegner her et miniportræt af den typiske nye skoleelev., 2. september 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Bøgerne fylder efterhånden godt op i skoletasken, og det er ikke længere så farligt at vinke farvel til mor eller far om morgenen. De nye elever i folkeskolen har nu været i gang med deres nye tilværelse i et par uger og er for alvor begyndt at knytte nye venskaber., Men hvad kendetegner lige den nye elev? Ja, altså vi ved jo først og fremmest, at det typisk er en dreng. Der er nemlig flere drenge end piger i folkeskolens begynderklasse. Traditionelt bliver der født flere drenge end piger, og de seksårige drenge udgør da også 51 pct. af de knap 65.000 børn i årgangen., På vores nye elevs navneskilt står der derfor Frederik. Det var i hvert fald det mest benyttede fornavn for nyfødte drenge i 2003. Her blev 936 navngivet det kongelige fornavn, mens Mikkel, Mathias og Oliver fulgte på de næste pladser. Det mest populære pigenavn samme år var Emma med Mathilde, Julie og Sofie lige efter., Går i offentlig grundskole, Når Frederik tager i skole, sker det ligesom for hovedparten af alle andre elever i børnehaveklasse i en offentlig grundskole. Syv ud af otte elever går i en offentlig grundskole, mens kun hver ottende elev går i privat skole. Andelen af elever i private skoler er dog stigende., Frederik bor typisk i Region Hovedstaden, hvor næsten hver tredje af de seksårige bor. Hans seng står på børneværelset i et parcelhus ligesom 59 pct. af de andre børn fra årgangen 2003. I samme årgang bor 22 pct. i lejlighed, 12 pct. i række-, kæde- eller dobbelthus og 7 pct. i stuehuse på landet., Langt de fleste seksårige bor med begge forældre. Dog lever 21 pct. under samme tag udelukkende med mor og hendes eventuelle partner, mens 2 pct. bor uden mor sammen med far og hans eventuelle partner., I SFO efter skole, Skolestarten betyder, at Frederik med ét tilbringer en stor del af dagen i skolen. Børnehaveklasser skal ifølge loven i gennemsnit have mindst tre timer dagligt. Men Frederik tilbringer mange flere timer i skolen. Efter det har ringet ud for dagen, tager han nemlig typisk i skolefritidsordning (SFO). Det gør 74 pct. af de seksårige, mens 10 pct. slet ikke benytter sig af pasningstilbud., Når Frederik kommer hjem i parcelhuset, venter mor og far. Hvis de altså ikke er på arbejde. 73 pct. af de seksårige har forældre, der begge arbejder, hvorimod 7 pct. af de seksårige har forældre, der begge slet ikke er i beskæftigelse., Frederik har som størsteparten af andre seksårige én bror eller søster. Da en søskende oftest er af modsatte køn, vil Frederiks søskende typisk være en søster. Knap halvdelen af de seksårige har præcis én søskende, 29 pct. har to søskende, mens 7 pct. slet ingen søskende har., Til lægen hver 12. uge, Med sidste års 287.000 kontakter til en læge eller speciallæge for de seksårige, vil Frederik i det nye skoleår typisk skulle til lægen lidt mere end fire gange på et år eller omkring hver 12. uge. Han kan dog også være blandt de 14 pct. af sine jævnaldrende, der slet ingen kontakt har til lægen i løbet af året., I løbet af en dag med skole, SFO og i mange tilfælde også både fodbold og svømning, der er de mest populære fritidsaktiviteter blandt de yngste drenge, har Frederik brug for en masse energi. Det får han primært gennem maden., Han begynder typisk dagen med fiberfattigt hvedebrød med pålægschokolade eller marmelade. De seksårige er ifølge DTU Fødevareinstituttet nogle af de flittigste i befolkningen til at spise morgenmad. De seneste tal viser, at hele 91 pct. regelmæssigt indtager dagens første måltid modsat de 19-24-årige, hvor kun under halvdelen regelmæssigt spiser om morgenen., Rugbrød med leverpostej, I skolen består Frederiks madpakke typisk af rugbrød med pålæg i form af leverpostej og spegepølse. Han drikker typisk letmælk til frokosten, hvilken han gennemsnitligt bruger lidt over en halv time på. Hans lidt ældre skolekammerater i alderen 11-14 år bruger kun 21 minutter på deres frokost., Der er forskel på Frederiks aftensmad i hverdagene og i weekenden. I løbet af ugen står menuen typisk på frikadeller, hakkebøf, farsretter og gryderetter som kødsovs m.m. I weekenden er det derimod pizza, burger og hotdogs, som fylder i Frederiks og de andre seksåriges maver., Hvis du vil vide mere, kan du selv gå på opdagelse i tallene fra, Kulturvaneundersøgelsen, (, www.statistikbanken.dk/KVUB1, ) , Befolkningsstatistikken (, www.statistikbanken.dk/BEF1A07, ) , Navnestatistikken (, www.dst.dk/navne, ) , Boligstatistikken (, www.statistikbanken.dk/BOL66, ) , Pasningsstatistikken (, www.statistikbanken.dk/PAS11, ) , Sygesikringsstatistikken (, www.statistikbanken.dk/SYGK, ) , DTU Fødevareinstituttets rapport over børn og unges måltidsvaner (, www.food.dtu.dk, ) , Foto: Jeanne Kornum/Scanpix., Denne artikel er offentliggjort 2. september 2009.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2009/2009-09-02-Skolestart2009

Bag tallene

Hver sjette husstand har ikke råd til en uges ferie

Ikke alle er ved at pakke kufferten for at tage på ferie i løbet af sommeren. Tal fra Levevilkårsundersøgelsen viser, at 15,9 pct. af de danske husstande vurderer, at de ikke har råd til en uges ferie væk fra hjemmet., 23. juni 2023 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Om lidt går mange på sommerferie, men det er ikke lig med at rejse for alle. I Danmarks Statistiks levevilkårsundersøgelse svarede hver sjette danske husstand i 2022, at de ikke har råd til en uges årlig ferie væk fra hjemmet., ”I alt har 474.000 danske husstande efter eget udsagn ikke råd til en uges ferie uden for eget hjem. Det er især lejere og enlige voksne med eller uden børn, der ikke har plads i budgettet til en ferie. Blandt disse grupper er det mellem hver fjerde og femte husstand, hvor der ikke er råd til en uges ferie væk fra hjemmet,” siger Daniel F. Gustafsson, specialkonsulent i Danmarks Statistik., På den anden side er hustande i de højeste indkomstgrupper, boligejere og par med eller uden børn, som især vurderer, at budgettet tillader ferie uden for eget hjem., I 2021 var det 15,2 pct. af de danske husstande, der vurderede ferie som værende uden for det økonomiske råderum. Den største ændring ses i husstande i den mellemste indkomstgruppe, hvor afsavnet er steget fra 10,4 pct. af husstandene i 2021 til 13,0 pct. i 2022. For både enlige med børn og par med børn er andelen af husstande, der ikke har råd til ferie, faldet fra 2021 til 2022., Andel af husstande og personer, der ikke har råd til en uges ferie væk fra hjemmet, Anm.: Økonomiske afsavn er målt ud fra respondentens egen vurdering, Kilde: , www.statistikbanken.dk/SILC20, og , www.statistikbanken.dk/SILC10, I de 474.000 husstande, der i 2022 efter eget udsagn ikke havde råd til en uges ferie, boede der 750.000 personer, hvoraf 99.000 var under 16 år. Ser vi udelukkende på de voksne i husstandene, er arbejdsløse, enlige forældre, samt personer der bor til leje, har lav uddannelse eller lav indkomst mere tilbøjelige til at vurdere, at de ikke har råd til ferie. Derudover er der en del ældre og folkepensionister, der heller ikke oplever at have råd til en ferie. Det var det samme billede som i 2021, men især arbejdsløse har oplevet en stigning fra 33,1 pct. i 2021 til 36,1 pct. i 2022., Danmark er blandt de lande hvor flest har råd til ferie i EU, I forhold til resten af EU-borgerne er det dog ikke i Danmark, at det i størst omfang opleves, at der mangler penge til en uges ferie., ”EU-gennemsnittet for 2022 lyder på, at 28,6 pct. af befolkningen ikke har råd til at tage på ferie. Med 12,9 pct. placerer Danmark sig blandt de lande, hvor færrest ikke har råd til ferie. Det er især i Nord- og Vesteuropa, at de fleste har råd til ferie, mens de fleste lande i Syd- og Østeuropa har større andele af befolkningen, der ikke vurderer, at der er råd til ferie,” siger Daniel F. Gustafsson., Rumænien er det land, hvor den højeste andel af befolkningen må blive hjemme i ferien. Her vurderer 62,5 pct. af befolkningen, at de ikke har råd til en uges ferie væk fra hjemmet. Det er en del højere end næste land på listen, Grækenland, hvor 48,8 pct. af befolkningen ikke har råd til at tage på ferie., Luxembourg og Sverige er med henholdsvis 7,6 pct. og 10,2 pct. de lande i EU, hvor den laveste andel af befolkningen ikke har råd til at forlade hjemmet på en uges ferie efter egen vurdering., Andel af befolkningen i EU, som efter eget udsagn ikke har råd til en uges ferie uden for hjemmet, 2022, Anm.: Økonomiske afsavn er målt ud fra respondentens egen vurdering, Kilde: , www.statistikbanken.dk/SILC10, og Eurostat , Flere har ikke råd til fornøjelse, Selvom man ikke skal på ferie, er det heller ikke alle, der kan se frem til en sommerferie i hjemmet med fornøjelser, som koster penge. 7,3 pct. af befolkningen svarede i 2022, at de ikke har råd til at bruge penge til egen fornøjelse, hvilket er omtrent uændret i forhold til 2021. Samtidig har 3,4 pct. ikke råd til regelmæssigt at mødes med venner eller familie efter eget udsagn., ”Når vi kigger bredt over de forskellige økonomiske afsavn, tegner der sig et billede af, at lidt flere havde en stram økonomi i 2022 i forhold til 2021. Det kan ses i lyset af det generelt højere prisniveau i samfundet, koblet med lønstigninger, der ikke er fulgt med i samme tempo” forklarer Daniel F. Gustafsson, og fortsætter:, ”I Levevilkårsundersøgelsen spørger vi også, om pengene slår til, og her svarede 10,3 pct. af danskerne, at det var svært eller meget svært, hvor det i 2021 var 8,1 pct.” , Andel af befolkningen, der oplever det økonomiske afsavn, Anm.: Økonomiske afsavn er målt ud fra respondentens egen vurdering, Kilde: , www.statistikbanken.dk/SILC10, og , www.statistikbanken.dk/SILC30, Om Levevilkårsundersøgelsen, Tallene er baseret på en stikprøve og er dermed behæftet med en vis statistisk usikkerhed, På spørgsmålet om ikke at have råd til en uges ferie væk fra hjemmet er der en standardfejl på 0,5 pct., Kun én af husstandens voksne er blevet interviewet, men undersøgelsen er designet på en måde, så svarene principielt dækker alle husstandsmedlemmer inkl. børnene

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-06-23-hver-sjette-husstand-har-ikke-raad-til-ferie

Bag tallene

Ny metode giver lavere tal for arbejdsløsheden

Tallet for arbejdsløsheden falder, men antallet af arbejdsløse danskere er det samme. Forvirret? Danmarks Statistik indfører en ny og bedre måde at opgøre ledigheden på., 27. februar 2008 kl. 0:00 ,  , Fra og med torsdag 28. februar kommer arbejdsløsheden ifølge Danmarks Statistik til at falde med i gennemsnit  14-15.000 fuldtidsledige. Men ude i det danske samfund vil der være lige så mange mennesker uden job, som der plejer at være. ,  , Forklaring? Efter et grundigt forarbejde introducerer Danmarks Statistik en ny og forbedret måde at opgøre ledigheden på. Blandt andet indføres nogle mere præcise opgørelser over ledige på kontanthjælp, og samtidig fjernes personer på feriedagpenge fra statistikken. Begge dele medvirker til at statistikkens samlede ledighedstal generelt bliver lavere. ,  , De to ændringer påvirker det samlede arbejdsløshedstal nogenlunde lige meget. ,  , - Mange af de personer, som modtager feriedagpenge, kan man kun vanskeligt kalde ledige. Det er jo typisk nyuddannede, som holder ferie på feriedagpenge, fordi de ikke har optjent feriepenge hos deres nye arbejdsgiver. Desuden skal man slet ikke stå til rådighed for arbejdsmarkedet, når man holder ferie, siger specialkonsulent Mikkel Zimmermann fra Danmarks Statistiks arbejdsmarkedskontor. ,  , Koordinerede ændringer, I princippet kunne feriedagpengemodtagerne allerede tidligere være trukket ud af statistikken, men hos Danmarks Statistik har man valgt at vente til det kunne koordineres med en række andre ændringer af ledighedsstatistikken. Det sker for at undgå for mange brud i statistikken, ,  , - Vores ledighedsstatistik er blevet lavet efter de samme retningslinier siden 1979. Men siden da har der været en udvikling både i lovgivningen og på arbejdsmarkedet. Det har medført, at statistikken ikke længere giver et helt præcist billede af arbejdsløsheden, siger Mikkel Zimmermann., Forskel mellem gammel og ny metode: Niveauet for ledigheden falder:, Bedre overblik  , På grund af de mange og skiftende former for aktivering har det været vanskeligt at sikre, at de samme personer ikke optrådte to forskellige steder i statistikken på samme tid. En aktiveret kontanthjælpsmodtager kunne fx godt samtidig være registreret som ledig, hvilket gjorde det svært at få et klart overblik over det samlede tal for ledige og aktiverede. , I den nye statistik bliver den tid, folk er aktiveret, i stedet trukket helt ud af det generelle ledighedstal. Ledige kontanthjælpsmodtagere, som ikke er aktiveret på fuld tid, kommer fx for første gang til at indgå med det helt korrekte antal timer. , - Vores centrale ledighedsbegreb bliver mere klart defineret, end det nogen sinde har været. Samtidig får vi delt de forskellige kategorier af aktiverede ud på nogle klart definerede grupper, hvor der ikke er overlap. Disse grupper vil man så efter behov kunne lægge oven i ledigheden og dermed få et godt billede af det totale antal ledige og aktiverede. Det har ikke været muligt tidligere, siger Mikkel Zimmermann. ,  , Ny opdeling lettere at forstå, Rent teknisk går man desuden fra et forsikringsbaseret ledighedsbegreb til et ydelsesbaseret. Indtil nu har de arbejdsløse været optalt i to store klumper, nemlig dem, der var medlem af en a-kasse, og dem, der ikke var. Den opdeling har ikke altid været lige gennemskuelig, fordi ca. 4000 af a-kassemedlemmerne ikke modtager dagpenge, men kontanthjælp. , Fremover kommer opdelingen til at gå på, om folk modtager arbejdsløshedsdagpenge eller kontanthjælp. Det får ikke nogen betydning for det samlede ledighedstal, men den nye gruppe af ledige på kontanthjælp vil være ca. 4000 større end den gamle gruppe af ikke-forsikrede. Gruppen af ledige på dagpenge vil tilsvarende være ca. 4000 mindre end den gamle gruppe af a-kasseforsikrede. , - Den nye opdeling er mere intuitiv og forhåbentlig lettere at forstå, siger Mikkel Zimmermann. , Hvis man vil se på udviklingen i ledigheden over tid, kan det det nye ledighedstal selvsagt ikke sammenlignes med det gamle. Derfor har Danmarks Statistik regnet baglæns efter den nye metode, og i statistikbanken vil man fra onsdag 27. februar kunne finde ledighedstal tilbage til år 2000, udregnet på den nye måde. , Ændrer ikke EU-sammenligninger,  , Det nye, lavere tal for den danske arbejdsløshed kommer ikke til at betyde noget, når vi skal sammenligne os selv med andre EU-lande. Her bruger EU's statistikkontor - Eurostat - nemlig i forvejen et andet ledighedstal, der stammer fra Danmarks Statistiks arbejdskraftundersøgelse. , Arbejdskraftundersøgelsen er en stor stikprøveundersøgelse, som laves efter ensartede retningslinier i alle EU-landene, og måden at opgøre ledighed på er ikke den samme som i det månedlige danske ledighedstal. Fx bliver studerende, der gerne vil have et job, regnet med i de ledige, selv om de hverken er tilmeldt arbejdsformidlingen eller modtager understøttelse. , Fordi undersøgelsen laves på samme måde i alle lande, giver den imidlertid det bedste billede, hvis formålet er at sammenligne forskellen i arbejdsløshed mellem de enkelte EU-lande. , Læs notat med uddybende information om den nye måde at beregne ledighed på her, . , Tabel med: Fuldtidsledige opgjort efter ny og gammel metode. Sæsonkorrigerede,  , Se statistikbankens tabeller over tidligere års ledighed, udregnet efter den nye metode, her. , www.statistikbanken.dk/aus01, www.statistikbanekn.dk/aus02, Tabellerne offentliggøres den 28. februar 2008 , Kim Mesterton er journalist ved Danmarks Statistik., Foto: Scanpix., Denne artikel er offentliggjort 27. februar 2008. , Tilmeld dig nyhedsbrev

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2008/2008-02-27-Ny-metode-giver-lavere-tal-for-ledigheden

Bag tallene