Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1251 - 1260 af 1736

Rekordmange nye politibetjente

Hele 955 politibetjente- og kadetter blev færdiguddannede i 2019, mens 428 blev det i 2010. Af de nye betjente og kadetter fra 2019 var 5,9 pct. indvandrere og efterkommere, og 20,7 pct. var kvinder., 25. august 2020 kl. 13:28 , Af , Majken Lenskjold, Aldrig før har vi uddannet så mange politibetjente og kadetter., Det viser tal fra Danmarks Statistiks elevregister, der går tilbage til år 1970., Antallet af personer, der har fuldført en politiuddannelse (både kadet- og betjent), er steget fra 428 personer i 2010 til 955 personer i 2019. Det er en stigning på 123 pct., ”Stigningen hænger sammen med, at optaget på politiskolen er øget i perioden. I 2010 blev der optaget 493 betjente, mens der i 2019 blev optaget 812,” siger Nikolaj Kær Schrøder Larsen, der er fuldmægtig i Danmarks Statistik. Han fortsætter: , ”Det hænger også sammen med, at der i 2017 blev indført mulighed for at blive uddannet politikadet. Der blev uddannet 55 kadetter i 2017, 103 i 2018 og 109 i 2019, og de tæller med i opgørelsen.”, Den røde graf i figuren herover viser antallet af personer, der har fuldført en politibetjent eller –kadetuddannelse. I 2019 havde 955 fuldført, hvilket er rekordhøjt niveau. , Flere nye kvindelige betjente, Flere kvinder tager en politiuddannelse end tidligere, viser tallene. , I 2010 blev der uddannet 72 kvinder, mens der i 2019 blev uddannet 198 kvinder, siger Nikolaj Kær Schrøder Larsen: , ”Kvinderne er gået fra at stå for 16,8 pct. af den samlede gruppe af nyuddannede betjente og kadetter i 2010 til at stå for 20,7 pct. i 2019. Der er dog sket et lille fald fra 2015-19, da andelen i 2015 lød på 22,2 pct. kvinder.”, Faktaboks: Om politiuddannelserne, På politiskolen i Danmark kan man enten blive uddannet politibetjent (basisuddannelsen) eller politikadet. , Politiets basisuddannelse varer to år og fire måneder. Når man har gennemført uddannelsen bliver man fastansat som politibetjent. Uddannelsens længde har ændret sig flere gange i perioden 2010-19, og det kan have en betydning for tallene., Politikadetuddannelsen varer seks måneder. Når man bliver optaget på uddannelsen, bliver man samtidig ansat som politikadet på prøve. Gennemfører man uddannelsen med et tilfredsstillende resultat, bliver man fastansat som politikadet i en politikreds. Det kan være et springbræt til at blive uddannet politibetjent. , Kilde: , politi.dk, Stadig flest mandlige betjente, Selvom antallet af kvinder med en politiuddannelse er steget i perioden, så bliver der stadig uddannet flest mandlige politibetjente. , Antallet er gået fra 356 uddannede mandlige betjente og kadetter i 2010 til 757 i 2019. Det er en stigning på 112 pct. , Få indvandrere blandt de nyuddannede, Flest af de nyuddannede betjente har dansk baggrund., I 2019 havde 94 pct. dansk baggrund, mens indvandrere og efterkommere tilsammen stod for 6 procent. , ”Andelen af nyuddannede politibetjente- og kadetter med indvandrer- og efterkommerbaggrund har fra 2010-19 ligget på ca. 4. pct. I 2016 var andelen nede på 1 pct., og i 2019 steg den til 6 pct.,” siger Nikolaj Kær Schrøder Larsen, ”I hele befolkningen udgør indvandrere og efterkommere ca. 20 pct. Der er derfor en forskel på fordelingen i befolkningen og blandt de politiuddannede,” siger han. , Faktaboks: Indvandrere og efterkommere, I statistikken kan befolkningen opdeles i tre grupper afhængig af, hvor man er født, hvor ens forældre er født og hvilket statsborgerskab, ens forældrene har., Indvandrere er født uden for Danmark. Ingen af forældrene er både født i Danmark og dansk statsborger., Efterkommere er født i Danmark. Ingen af forældrene er både født i Danmark og dansk statsborger., Personer med dansk oprindelse kan både være født i Danmark og udlandet. Mindst én forælder er både født i Danmark og har dansk statsborgerskab., Læs mere her, ., Denne artikel er skrevet i samarbejde med Nikolaj Kær Schrøder Larsen. Har du spørgsmål til tallene, kan du kontakte ham på NKL@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2020-08-25-rekordmange-nye-politibetjente

Bag tallene

Hver sjette begravelse i Danmark sker nu uden præst og salmer

Borgerlige begravelser er i vækst i Danmark. Mest udbredt er de borgerlige begravelser i Københavns Stift, hvor knap hver tredje begravelse sker uden kirkelig medvirken., 12. september 2019 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Flere og flere danskere forlader denne verden, uden at kirke og præst er involveret. Således er antallet af borgerlige begravelser i Danmark steget fra 5.184 i 2008 til 8.622 i 2018 svarende til en stigning på 66 pct. , Dette betyder, at hver sjette begravelse i 2018 (16 pct.) var borgerlig, mens det for 10 år siden var hver ellevte begravelse (9 pct.), der foregik uden gejstlig medvirken. , Kirkelige og borgerlige begravelser i procent. 2008-2018, Kilde: Danmarks Statistik, , https://www.statistikbanken.dk/KM4, Anm: Begravelser summes ikke til 100 pct., da begravelser ved ’andre trosamfund’ er udeladt., København og Helsingør ligger i top, Mest udbredt er de borgerlige begravelser i Københavns Stift, som dækker over ni såkaldte provstier, herunder Nørrebro, Vesterbro, Frederiksberg, Amagerbro. I dette kirkelige stift var hele 31 pct. af alle begravelser borgerlige i 2018. , Herefter følger , Helsingørs Stift, , som dækker blandt andet Fredensborg, Rudersdal og Ballerup-Furesø provstier. I dette stift var 22 pct. af alle begravelser borgerlige i 2018. , Færrest borgerlige begravelser fandt sted i Viborgs Stift. Her lå andelen langt under landsgennemsnittet med kun hver fjortende begravelse (7 pct.), som var borgerlig. , Borgerlige begravelsers andel af alle begravelser i stiftet. 2008 & 2018, Kilde: Danmarks Statistik, , https://www.statistikbanken.dk/KM44, Flest borgerlige begravelser på Vesterbro, Bispebjerg og Nørrebro, De kirkelige stifter kan yderligere inddeles på de mindre provstier, hvor lokale forskelle i borgerlige begravelser bliver endnu tydeligere. Det provsti i Danmark, som har den højeste andel borgerlige begravelser, er Vor Frue-Vesterbro Provsti. Her var 38 pct. af alle begravelser i 2018 borgerlige. , Vesterbro følges af Bispebjerg-Brønshøj Provsti, hvor 37 pct. af alle begravelser var borgerlige i 2018. Færrest borgerlige begravelser var der i Herning Nordre Provsti, hvor blot 3 pct. af samtlige begravelser var borgerlige. , fakta: borgerlig begravelse, En begravelse af en person, der ikke er medlem af folkekirken, kaldes en borgerlig begravelse. Ved den borgerlige begravelse må pårørende selv forestå ceremonien. , Den væsentligste forskel på en borgerlig og en kirkelig begravelse er, at man ved en borgerlig begravelse ikke kan bruge kirken som ramme for ceremonien eller have en præst til stede., Pårørende må selv holde mindeceremonien i fx deres stue, have eller et kapel., Pårørende må grave urnen ned hos sig selv, hvis grunden er over 5.000 kvadratmeter, og de har fået tilladelse fra stiftsøvrigheden., Begravelser ved andre trossamfund samt frimenigheder indgår i statistikken som særskilt kategori og er dermed ikke med i tællingen af borgerlige begravelser, Kilder: Kirkeministeriet, Begravelse.dk og Viborg Stifts Begravelsesvejledning, , Hvis du har spørgsmål til data i denne artikel er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Dorthe Larsen på tlf: 3917 3307 eller mail: , dla@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-hver-sjette-begravelse-i-danmark-sker-nu-uden-praest-og-salmer

Bag tallene

Flere og større krydstogtskibe lægger til i danske havne

Fra 2015 er antallet af krydstogtskibe i danske havne steget. Uden for København er der tale om mere end en fordobling. Passagertallet tyder desuden på, at skibene er blevet større, 9. juli 2019 kl. 7:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, I 2018 lagde 520 krydstogtskibe til i de danske havne. Går man ti år tilbage til 2008 var tallet 366, hvilket svarer til en stigning på 42 procent fra 2008 til 2018. Stigningen fra 2008 til 2018 dækker over en meget forskelligartet udvikling fra år til år, men skyldes i høj grad, at havnene uden for København har fået besøg af flere krydstogtskibe siden 2014. I Københavns Havn har antallet af krydstogtskibe ligget på et relativt jævnt niveau fra 2008 til 2018. Havnen i hovedstaden er dog fortsat landets absolut mest besøgte havn, når det kommer til krydstogtskibe., Kilde: , www.statistikbanken.dk/SKIB35, , Krydstogtskibe i danske havne, Årstal, 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, Københavns Havn, 300, 332, 303, 368, 357, 343, 313, 283, 311, 325, 345, Øvrige havne, 66, 42, 48, 56, 81, 67, 58, 64, 95, 144, 175, I alt, 366, 374, 351, 424, 438, 410, 371, 347, 406, 469, 520, Flere havne får besøg af krydstogtskibe, En væsentlig årsag til, at der kommer flere krydstogtskibe til Danmark, er, at antallet af havne med anløb af krydstogtskibe er steget. Indtil 2014 blev der hovedsageligt registreret krydstogtskibe i København, Rønne og Aarhus Havn. Men fra 2014 og frem er der også anløb i Kalundborg, Aalborg og Skagen Havn. Især de to sidstnævnte havne har oplevet stor udvikling i antallet af krydstogtskibe, der kigger forbi. I Aalborg anløb to krydstogtskibe havnen i 2014, mens det samme tal var 33 i 2018. Skagen Havn fik besøg af fem krydstogtskibe i 2014 og 43 i 2018. I perioden 2014 til 2018 har 49 krydstogtskibe også besøgt havne, der falder i kategorien øvrige havne., , Kilde: , www.statistikbanken.dk/SKIB35, , Antal krydstogtskibe der anløber danske havne uden for København, Årstal, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, Kalundborg Havn, 5, 0, 1, 6, 1, Rønne Havn, 27, 17, 18, 26, 42, Aarhus Havn, 11, 11, 30, 36, 41, Aalborg Havn, 2, 14, 21, 35, 33, Skagen Havn, 5, 14, 17, 31, 43, Øvrige havne, 8, 8, 8, 10, 15, I alt, 58, 64, 95, 144, 175, , Passagertallet stiger i hele landet, Ser man på, hvor mange gennemgående passagerer - altså passagerer, der besøger Danmark og sejler videre - der er på krydstogtskibene i de danske havne, er der en generel stigning i perioden fra 2008 til 2018. Stigningen i passagertallet er mere markant end for antallet af krydstogtskibe, men tendensen er den samme. Sammenhængen tyder på, at krydstogtskibene er blevet større og dermed kan medbringe flere passagerer. Der indsamles udelukkende oplysninger om krydstogtskibenes størrelse fra de største havne, og her viser data, at krydstogtskibene generelt er blevet større - særligt i København., Kilde: , www.statistikbanken.dk/SKIB35, , Antal gennemgående passagerer på krydstogtskibe i danske havne (enhed: 1.000 personer), Årstal, 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, Københavns Havn, 245, 272, 314, 381, 318, 479, 319, 323, 387, 422, 463, Øvrige havne, 50, 37, 24, 57, 85, 83, 73, 74, 112, 167, 208, I alt, 295, 309, 338, 438, 403, 562, 392, 397, 499, 589, 671, Har du spørgsmål til data, er du velkommen til at kontakte Carsten Zornig på , czo@dst.dk, eller 3917 3081.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-07-09-stor-stigning-i-antal-krydstogtskibe

Bag tallene

Her er det billigst at holde ferie

Planlægger du at bruge påskens helligdage på en lille ferie uden for landets grænser, men har du stadig ikke besluttet, hvor turen skal gå hen? Så er det måske værd at tage med i overvejelserne, hvor i Europa du kommer længst for pengene., 21. marts 2011 kl. 0:00 , Af , Helle Harbo Holm, Priserne på hoteller, restaurantbesøg, kulturelle oplevelser og shopping varierer stort mellem de europæiske lande. Det afslører prissammenligninger, som Eurostat - EU's statistikkontor - har lavet. , På baggrund af dem giver Netmagasinet Bag Tallene her nogle bud på, hvor rejsen i påsken skal gå hen, alt efter hvilket budget du har., Blandt de mere populære turistmål er Prag et godt bud, hvis du gerne vil have pengene til at række langt. I Tjekkiet er priserne på hoteller og restauranter nemlig omkring 41 procent lavere end gennemsnittet for samtlige EU-lande., Til sammenligning kan det hurtigt blive en dyr fornøjelse at booke et hotelværelse i Oslo, da priserne i Norge ligger 55 procent over EU-gennemsnittet. Det eneste land, der overgår Norges prisniveau på overnatninger og restauranter, er Danmark, som er det allerdyreste sted i Europa. , Så beslutter du at holde ferie inden for landets grænser, kan du hurtigt sætte til på hotelregninger, hvad du sparer på fly- eller togbilletter til de billige destinationer som Tjekkiet. , De ti lande i Europa hvor det er dyrest at købe mad og ikke-alkoholiske drikkevarer i butikkerne, 1. Norge, 2. Schweiz, 3. Danmark, 4. Irland, 5. Finland, 6. Luxemburg, 7. Østrig, 8. Belgien, 9. Tyskland, 10. Frankrig, Kilde: Eurostat 2009, Billig shopping i Ungarn, Et andet godt bud i den billigste ende er Budapest. I Ungarn er priserne på hoteller og restauranter 39 procent lavere end gennemsnittet for EU og dermed en smule højere end i Tjekkiet. Det samme gælder inden for kultur og transport. , Men er du mere til shopping og drinks end museumsbesøg, så kommer du længere for pengene i Ungarn end i Tjekkiet. , I Ungarn er priserne for tøj og sko således 14 procent lavere end EU-gennemsnittet, mens de kun er tre procent lavere i Tjekkiet. Alkoholiske drikke ligger i Ungarn 16 procent under prisgennemsnittet og cigaretter hele 49 procent under., Har du mod på at besøge nogle i turistøjemed mindre kendte destinationer, er det allerbilligste land i Europa Albanien, når det kommer til hoteller og restauranter. Priserne ligger 62 procent under EU-gennemsnittet. Næstbilligst er Bulgarien og herefter Makedonien og Rumænien. , Spanien er billigst i Sydeuropa, Er det forår i Sydeuropa, du er på jagt efter i påsken, står valget formentligt mellem Frankrig, Spanien og Italien, og så må du være forberedt på noget højere priser. , Men skal du vælge mellem de tre populære destinationer, ud fra hvor mange penge du skal have op af lommen i løbet af din ferie, så kommer du formentligt til at nyde din café latte på en fortovscafé i Spanien. , Her ligger priserne på både overnatning, restaurantbesøg, kulturelle oplevelser, tøj og sko osv. lige under EU-gennemsnittet, mens priserne i Italien ligger lige over gennemsnittet. , Dyrest er Frankrig, hvor hotel- og restaurantpriserne ligger 21 procent over gennemsnittet., De lande i Europa, hvor det er absolut dyrest at overnatte på hotel og spise ude i byen, er - ud over Danmark - Norge, Irland, Finland, Schweiz og Belgien i den nævnte rækkefølge.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2011-03-21-paaskeferie

Bag tallene

Danmark har Nordens laveste sygefravær

Vi ryger mere, drikker mere, er hårdere ramt af alvorlige sygdomme som kræft, og vi har en kortere levealder. Alligevel er Danmark det land i Norden, der har det laveste sygefravær fra arbejdsmarkedet. Det lyder næsten for godt til at være sandt., 10. maj 2011 kl. 0:00 , Af , Helle Harbo Holm, De norske arbejdsgivere oplever dobbelt så ofte som de danske at få en opringning fra en medarbejder, der melder sig syg. I 2009, hvor den seneste sammenlignelige sygdomsstatistik er fra, var det således 4,0 procent af arbejdsstyrken i Norge, der var fraværende på grund af sygdom i en uge eller derover, mens det var 1,9 procent i Danmark. Også i Sverige og Finland var fraværsprocenten højere end i Danmark. , At forklaringen på det lave sygefravær i Danmark skulle være, at danskerne har et jernhelbred sammenlignet med vores nordiske naboer, er langt fra sandsynligt, for statistikkerne siger noget andet., Set i forhold til befolkningens størrelse er vi nemlig det land i Norden, hvor flest bliver ramt af kræft, og dødeligheden som følge heraf er også højere i Danmark end i resten af Norden. Samtidig har vi en usund livsstil med alt for meget alkohol og røg, som i sidste ende også er medvirkende til, at vi dør tidligere end vores naboer. Men hvad er det så, der kan forklare, at vi ligger så positivt i fraværsstatistikkerne? , Det er 100 procent eller ingenting, Merete Labriola, seniorforsker ved arbejdsmedicinsk klinik i Herning, forsker i netop disse forskelle, og hun mener, at forklaringen blandt andet er, at de øvrige nordiske lande har et mere rummeligt arbejdsmarked, hvor der i højere grad end i Danmark er plads til de sårbare grupper., "I Danmark har der været en tendens til, at det kun er dem, der kan arbejde 100 procent, der er på arbejdsmarkedet. I Sverige er der til gengæld flere sårbare grupper på arbejdsmarkedet, og hvor der er plads til de grupper, vil der også altid være et højere sygefravær," forklarer hun og understreger sin pointe med et eksempel fra virkeligheden:, "I bankverdenen i Danmark har det i mange år været sådan, at man kun kunne være ansat, hvis man kunne arbejde på fuld tid. Det betød, at hvis man fik en sygdom som fx parkinson, som gør, at man bliver meget træt og derfor har brug for at arbejde mindre, så mistede man sit job. Det er jo ikke særligt fleksibelt," siger hun., Fraværsprocent for sygdom i mindst en uge , Syge forsvinder ud af statistikken, Samtidig er der også i Danmark mindre sikkerhed i ansættelsen, forstået på den måde, at vi hurtigere ryger ud af arbejdsmarkedet ved længerevarende sygdom. Det påvirker også statistikkerne., "Hvor man i Danmark ryger ud af arbejdsmarkedet efter 52 uger på sygedagpenge og derfor forsvinder ud af sygdomsstatistikken, kan man i fx Norge være på sygedagpenge i meget længere tid, hvilket betyder, at man figurerer i statistikkerne i flere år," siger Merete Labriola., Krisen gør os bange for at miste jobbet, En tredje forklaring er, at vi i krisetider, hvor arbejdsløsheden stiger, bliver bange for at miste vores job, og derfor er mindre tilbøjelige til at melde os syge., "Danmark har været hårdere ramt af krisen end de andre nordiske lande, og derfor slår den angst hårdere igennem her," siger Merete Labriola., Statistikken viser da også, at mens procenten for fravær på grund af sygdom i mindst en uge i Danmark faldt fra 2,3 procent i 2007 til 1,9 i 2009, så var der tværtimod en stigning i sygefraværet i Norge, som stort set er gået fri af krisen. Her steg fraværet fra 3,8 til 4,0 procent. Også i Finland var der en lille stigning fra 2,5 til 2,6 procent. Kun i Sverige er fraværet også faldet, i takt med at krisen satte ind i 2008. Her er det gået fra 2,8 til 2,3 procent., Holdningen kan også spille ind, Så selv om vi i Danmark i første omgang kan bryste os af et lavt sygefravær, så er årsagerne til det pæne resultat altså ifølge seniorforskeren et mindre rummeligt arbejdsmarked, mindre sikkerhed i ansættelsen og en økonomisk krise. Men der kan også være endnu en forklaring, som trækker i den mere positive retning., "Selv om vi har en høj andel af kvinder på arbejdsmarkedet, ligger vi alligevel lavt, og det er jo fantastisk, eftersom kvinder er mere syge end mænd," siger Merete Labriola., Det kan ifølge hende betyde, at der også er nogle holdningsforskelle, som gør, at vi melder os mindre syge., "Men det ved vi ikke med sikkerhed. Det kunne være interessant at undersøge, men det er endnu ikke lykkedes os at få bevilliget pengene til at undersøge det nærmere," siger hun., Kilde til fraværsprocenter: Nososco. Tallene er offentliggjort i , Nordisk Statistisk Årbog 2010, Gennemsnitslevealderen i de nordiske lande fordelt på køn, Procent af befolkningen, der er daglige rygere, Gennemsnitlige indtag af alkohol pr. person over 15 år (14 år i Danmark)

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2011-05-10-sygefravaer

Bag tallene

Pengeguide til vinterferien

Vinterferien og februar er højsæson for rejselystne danskere. Men der er stor forskel på, hvad man må betale for restauranter, fødevarer, alkohol og tøj – alt efter hvor rejsen går til. Denne artikel sammenligner det danske prisniveau med en række populære vinterferiedestinationer. , 23. januar 2019 kl. 9:34 , Af , Theis Stenholt Engmann, Vinterferien deler danskerne , mellem dem, der søger sol og badestrand, og dem, der søger sne og skipister. Skientusiasterne kan spare mest på udgifterne til overnatning og restaurantbesøg ved at besøge Italien eller Østrig, hvor prisniveauet er omtrent 30 pct. under det danske. Går turen til Norden, så er det knap 4 pct. billigere at spise og overnatte i Sverige end i Danmark, mens det er 9 pct. dyrere i Norge. , På solsiden er priserne på restauranter og hoteller mindst i Tyrkiet efterfulgt af Spanien. Hotel- og restaurantpriserne er 59 pct. under de danske i Tyrkiet og 43 pct. i Spanien. , Prisniveau restauranter og hoteller. 2017, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/PPP, Anm: Listen omfatter , udvalgte populære feriedestinationer i vinterferien , og er ikke udtømmende., En del at spare på fødevarer, Men at booke et hotelværelse og spise på restaurant hver aften er jo ikke den eneste måde, man kan holde ferie på. Nogle vælger at leje et sommerhus eller en lejlighed med eget køkken og selv sørge for egen mad., De danske skientusiaster kan købe billigst ind af fødevarer i Tyskland og Italien, som er hhv. 24 og 16 pct. billigere end Danmark og hhv. 19 og 11 pct. billigere end skikonkurrenten Østrig. , De solrige destinationer Tyrkiet og Spanien er de to billigste lande at købe fødevarer i blandt danskernes favoritdestinationer. Her koster fødevarer hhv. 36 pct. og 28 pct. mindre end i Danmark. , Prisniveau fødevarer, ikke-alkoholiske drikkevarer og alkohol. 2017, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/PPP, Alkohol er billigst i Spanien og dyrest i Norge, Priserne på alkohol varierer i endnu højere grad end fødevarer på tværs af lande. I Spanien, , som i 2017 var danskernes favoritdestination i vinterferien,, er alkohol 33 pct. billigere end i Danmark. En anden yndet solrig destination, Tyrkiet, har til gengæld meget høje priser på alkohol med et prisniveau, som ligger 58 pct. over det danske. , Blandt de kolde destinationer har Tyskland de billigste priser på alkohol med et prisniveau 29 pct. under det danske efterfulgt af Frankrig, hvor alkohol er 24 pct. billigere end i Danmark. Norge topper listen med alkohol, som her er over dobbelt så dyrt som i Danmark. , Tøj og sko er billigst i Tyrkiet og Spanien, For nogle er ferien lig med shoppingture, og her er der også penge at spare, alt efter hvilken destination, man vælger. Billigst er Tyrkiet, hvor tøj og sko koster 63 pct. mindre end i Danmark. Tyrkiet efterfølges af Spanien, hvor tøj og sko er 30 pct. billigere end i Danmark. , De danskere, som søger sne i vinterferien, kan få mest tøj og sko for pengene i Frankrig og Monaco, Italien, Tyskland og Østrig, som ligger ca. 20 pct. under det danske prisniveau. Sverige og Norge er på niveau med Danmark, når det gælder priser på tøj og sko. , Prisniveau tøj og sko. 2017, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/PPP, , Fakta om prisniveauer i alle EU-lande, Information om prisniveauer i resten af Europa kan findes i , statistikbanken, . Bemærk, at disse priser tager udgangspunkt i EU som gennemsnittet og vurderer de resterende landes priser herefter (indeks, EU28 =100). Priserne er altså ikke direkte sammenlignelige med priserne i denne artikel, hvor indeks, Danmark = 100). , Restaurant og hoteller, Fødevarer, Alkoholiske drikkevarer, Beklædning og fodtøj, Spørgsmål til tal i denne artikel kan stiles til specialkonsulent Zdravka Bosanac på Tlf. 39 17 34 46, zbo@dst.dk,

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-01-23-pengeguide-til-vinterferien

Bag tallene

Markant færre besøgte zoo, forlystelsesparker og andre oplevelsessteder i sommeren

34 pct. af befolkningen besøgte mindst ét oplevelsessted i 3. kvartal 2020. I samme kvartal året før var det 44 pct. Cirkus og sommerland stod for de største relative fald. , 12. januar 2021 kl. 8:00 , Af , Presse, En række af landets oplevelsessteder var i sommer ramt af nedlukning på grund af COVID-19. Det kan tydeligt aflæses i antallet af besøgende i højsæsonen., Landets forlystelsesparker, zoologiske haver, sommerland, oplevelsescentre, cirkus og akvarier gik fra at være besøgt af ca. 44 pct. af de 16-89-årige i sommeren 2019 til ca. 33 pct. i sommeren 2020, viser tal fra Danmarks Statistiks kulturvaneundersøgelse. , ”Omregnet til antal personer, der har besøgt mindst ét sted, er tallet gået fra ca. 2.1 mio. personer i 3. kvartal 2019 til 1.6 mio. personer i 3. kvartal 2020. Det svarer til et fald på en halv million fra 2019 til 2020. I kulturvaneundersøgelsen indgår dog kun 16-89-årige, hvorfor børn og unge ikke er med. Derfor ville både andelen og det omregnede tal være noget højere, hvis de også indgik,” siger Monika Bille Nielsen. , Faktaboks: Om kulturvaneundersøgelsen og oplevelsessteder, Kulturvaneundersøgelsen er en stikprøvebaseret interviewundersøgelse som belyser befolkningens forbrug af kultur- og fritidsvaner, fx musik, film, scenekunst, museer, litteratur, motion og computerspil. , Svarpersonerne spørges blandt andet om, hvorvidt de har besøgt forlystelses- og temaparker, zoologiske haver eller dyreparker, sommerland, cirkus, akvarier eller oplevelsescentre fx Experimentarium inden for de seneste tre måneder., Oplevelsessteder er en samlet betegnelse for de seks ovenstående kategorier., Kulturvaneundersøgelsen gennemføres i samarbejde med Kulturministeriet., Læs mere om Kulturvaneundersøgelsens metode, dækning og spørgeskema her, ., Størst fald i pct. for besøgende i cirkus, Cirkus oplevede det største relative fald. Her faldt andelen af besøgende fra 3. kvartal 2019 til 3. kvartal 2020 med 75 pct. , Herefter fulgte sommerland med et fald på 46 pct. i perioden. Forlystelsesparker havde et fald på 41 pct., akvarier et fald på 29 pct. og zoologiske haver og dyreparker et fald på 14 pct. Oplevelsescentre oplevede som de eneste ikke fald i perioden., ”Faldene skal ses i lyset af regeringens sommerpakker, hvor der var halv pris på en række kulturinstitutioner hen over sommeren, hvilket blandt andet er kommet de zoologiske haver til gode. Uden pakkerne havde faldet formentligt været større,” siger Monika Bille Nielsen. , Særligt de ældre blev væk , Personer i alle aldre blev væk fra oplevelsesstederne i sommeren 2020 sammenlignet med 2019. Det relativt største fald stod gruppen af personer over 54 år for – her var der nemlig et fald på 29 pct. fra 3. kvartal 2019 til 3. kvartal 2020. , Gruppen med det næststørste fald var de 35-54-årige. Her var faldet på 25 pct. i perioden. , ”Især de yngre personer fra 16-34 år var ikke i lige så tilbøjelige til at blive væk fra oplevelsesstederne. Der var et fald på 16 pct. i den aldersgruppe,” siger Monika Bille Nielsen., Find flere tal om danskernes kulturvaner , her, . , Data til denne artikel er leveret af Monika Bille, som du kan kontakte på MBS@dst.dk, hvis du har spørgsmål til tallene.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2021-01-11-markant-faeerre-besoegte-zoo-og-andre-oplevelsessteder

Bag tallene

Kapaciteten fra landvindmøller er størst mod vest

Med kun en enkelt udtagelse lå alle kommuner med størst kapacitet til at danne energi fra vindmøller på land i Jylland. Både i forhold til antal landvindmøller og den samlede kapacitet for vindmøllerne, er det Region Midtjylland, der ligger højest., 22. december 2020 kl. 7:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Når vinden blæser henover landet, er der i de danske kommuner næsten 4.200 landvindmøller med en kapacitet til at danne omkring 4,4 mio. Kw energi i timen, hvis det blæser helt optimalt. Ud fra det såkaldte Vindmøllestamregister er det muligt at se, hvor de danske landvindmøller er placeret rundt omkring i de danske kommuner. Det skal bemærkes, at en landvindmølle, som er placeret i en given kommune, kun undtagelsesvist ejes af den pågældende kommune. , Vindmøllestamregisteret viser, at der er markante geografiske forskelle på kapaciteten til produktion af energi fra landvindmøller. , Mens der er produktionskapacitet fra landvindmøller i alle kommuner i Jylland og på Fyn, er det ikke tilfældet for 19 kommuner på Sjælland, hvor der ikke er registreret landvindmøller med kapacitet på mere end 25 Kw. Landvindmøllerne placeret i Ringkøbing-Skjern Kommune har med næsten 0,5 mio. Kw Danmarks absolut største kapacitet. , Det er næsten 75 procent større kapacitet, end den man finder i Lolland Kommune, hvor landvindmøllerne med 0,3 mio. Kw har landets næststørste kapacitet. , ”Fordelingen af landvindmøller har til dels noget at gøre med politiske beslutninger, men det hænger nok især sammen med, at der i nogle kommuner bare er bedre vindforhold og bedre plads til at opstille landvindmøller, end det er tilfældet i andre,” fortæller specialkonsulent Ole Olsen og fortsætter: , ”Vi ser for eksempel, hvordan kapaciteten i Region Midtjylland og Nordjylland er større end kapaciteten i de resterende regioner tilsammen. Forskellen er mere markant når der ses på kommuneniveau, idet halvdelen af den samlede danske kapacitet er samlet på 12 kommuner”. , Havvindmøller, Ultimo 2019 stod landets 558 havvindmøller for omtrent 25 procent af Danmarks samlede kapacitet til at danne energi fra vindmøller., Her kan du finde kommunefordelingen af land- og havvindmøller samt deres kapacitet: , Land- og havvindmøller, Produktionskapacitet, Kapacitet er i denne artikel defineret som den mængde Kw energi i timen vindmøllerne kan producere, hvis det blæser optimalt., , Kommunalt fordelt kapacitet for produktion af energi fra landvindmøller målt i Kw/time. Ultimo 2019 , Anm: Kapaciteten af landvindmøller placeret i de danske kommuner er opgjort for landvindmøller med en kapacitet på mere end 25 Kw., Kapaciteten for landvindmøller svinger fra kommune til kommune, Den geografiske fordeling af landvindmøller i Danmark ligner, ikke overraskende, fordelingen af kapaciteten til at producere energi med landvindmøller. , Dog skal man være forsigtig med at sammenligne fordelingerne en til en. Ringkøbing-Skjern Kommune er både den kommune, hvor der er placeret flest landvindmøller, og hvor der er størst kapacitet til produktion af energi med disse. , Sammenhængen mellem kapacitet og antal landvindmøller stopper dog allerede på andenpladsen over antal møller. I Tønder er der placeret det næststørste antal landvindmøller (blot syv færre end i Ringkøbing-Skjern). Kapaciteten i Tønder er dog landets fjerdestørste og ligger 100.000 Kw under Lolland, hvor landvindmøllerne har landets næststørste kapacitet til produktion af energi. , ”Forskellen skyldes blandt andet, at der kan være forskel i sammensætningen af kommunernes landvindmøller, hvor møllerne i nogle kommuner har en større kapacitet end i andre. Det har også sammenhæng med, hvornår de er sat op. Vindmøller er blevet både mere effektive og større med årene”. , ”Man kan også se dette på regionsniveau. For eksempel er det Region Syddanmark, der er tættest på Region Midtjylland i antal landvindmøller, men når man ser på kapaciteten, ligger Region Nordjylland tættere på Midtjylland – på trods af, at de har mere end 100 færre landvindmøller i regionen,” siger specialkonsulent Ole Olsen., Antal landvindmøller fordelt på kommuner. Ultimo 2019, Anm: Opgørelsen dækker landvindmøller med en kapacitet på mere end 25 Kw., Denne artikel er skrevet i samarbejde med specialkonsulent Ole Olsen, der via Energistyrelsens Vindmølle-stamregister også har leveret data til artiklen. Kun landvindmøller over 25 kw er medregnet. Hvis du har spørgsmål til data, er du meget velkommen til at kontakte Ole Olsen på olo@dst.dk eller 39173863.,

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2020-12-22-kapaciteten-fra-landvindmoeller-er-stoerst-mod-vest

Bag tallene

COVID-19 fik sommerhussalget til at stige med 90 procent

Flere end nogensinde før har anskaffet sig et sommerhus i år. Nye tal fra Danmarks Statistik kaster lys over købernes alder, bopæl samt hvor de købte sommerhus., 26. oktober 2020 kl. 8:00 , Af , Marie Hohnen, Pandemien har sat skub i lysten til at købe sommerhus., I 2. kvartal 2020, hvor store dele af landet var hjemsendt som følge af COVID-19, blev der i faktiske tal solgt 5.814 sommerhuse, mod 3.066 i samme kvartal året før. , Det er rekordhøjt niveau og det højeste antal sommerhussalg i et kvartal nogensinde siden statistikkens start i 1992. , ”Aldrig før har der været så mange, der har anskaffet sig sommerhus som i år. Den procentvise stigning mellem andet kvartal 2019 og andet kvartal 2020 er på 90 pct., når man kigger på både de faktiske og sæsonkorrigerede tal. Det er den største stigning i forhold til samme kvartal året før siden 2005, hvor de sæsonkorrigerede tal starter,” siger Jakob Holmgaard, der er fuldmægtig i Danmarks Statistik., Andet kvartal er normalt det tidspunkt, hvor der bliver solgt flest sommerhuse på året. , ”Der er systematiske sæsonbetingede bevægelser på salget af sommerhuse. Sommerhussalget er størst i 2. kvartal og mindst i 4. kvartal. Selv når man tager højde for sæsonmønstret er salget af sommerhuse i 2. kvartal 2020 betydeligt højere end i første kvartal 2020,” siger Jakob Holmgaard. , Læs mere om sæsonudsving på boligmarkedet , her, ., Flest sommerhuse solgt i Odsherred, Gribskov og Ringkøbing-Skjern , De mest populære kommuner at købe sommerhus i var i 2. kvt. 2020 Odsherred, hvor der blev solgt 621 solgte sommerhuse. Herefter fulgte Gribskov med 380 solgte sommerhuse og Ringkøbing-Skjern med 293 solgte sommerhuse. , ”Sommerhusene ligger generelt tæt på kysten, og der ligger flest sommerhuse i Odsherred, Gribskov, Ringkøbing-Skjern og Syddjurs kommune, hvor der også har været rigtig mange salg i 2. kvt. 2020,” siger Jakob Holmgaard. , Sættes antallet af solgte sommerhuse over for den samlede bestand af sommerhuse i kommunerne, blev der solgt flest sommerhuse i Lyngby-Taarbæk Kommune med 14,3 pct. af bestanden, i Favrskov Kommune med 5,9 pct. af bestanden og i Faxe kommune med 5,7 pct. af bestanden. , I alt findes der ca. 200.000 sommerhuse i Danmark. , Andel solgte sommerhuse i 2. kvartal 2020 i forhold til bestanden, Antal solgte sommerhuse i 2. kvartal 2020 fordelt på kommuner, , Flest købere fra Frederiksberg Kommune, Der var 9.790 privatpersoner, der købte et sommerhus i 2. kvt. 2020 – der kan godt være flere om at købe det samme sommerhus – og herudover 30 virksomheder. , Flest købere boede i Københavns Kommune, hvor der var 1.575 købere. Herefter fulgte Aarhus Kommune med 566 købere og Frederiksberg Kommune med 389 købere. , København og Aarhus er dog også kommunerne med flest indbyggere. Kigger vi på andelen af købere pr. 10.000 indbyggere, var der flest købere i Frederiksberg Kommune med 37 købere pr. 10.000 indbyggere, Gentofte Kommune med 34 pr. 10.000 indbyggere og Rebild Kommune med 31 pr. 10.000 indbyggere. , Bopælskommune hos sommerhuskøberne i 2. kvt. 2020 (antal købere), Pr. 10.000 indbyggere var der færrest købere fra Bornholm med 4 købere, fra Svendborg med 6 købere og fra Ishøj med 11 købere, når man ser bort fra de små ø-kommuner. , Køberne var 50 år i gennemsnit – og lige mange mænd og kvinder, Et sommerhus kan være et luksusgode, som man anskaffer sig i den senere halvdel af livet. Det tyder sommerhussalget i 2. kvartal i hvert fald på, da gennemsnitsalderen for køberne var 50 år. 52,2 pct. af køberne var 50+ mens 19,8 pct. af køberne var 60+. , Samtidig var der præcis lige mange mænd og kvinder, der anskaffede sig et sommerhus i 2. kvt. 2020 – nemlig 50 pct., Find , flere fakta om sommerhussalget he, r. Dyk desuden ned i , denne analyse som sommerhuse, . , Denne artikel er skrevet i samarbejde med Jakob Holmgaard, som du kan kontakte på JHO@dst.dk, hvis du har spørgsmål til tallene. ,

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2020-10-26-COVID-19-fik-sommerhussalget-til-at-stige-med-90-pct

Bag tallene

Rekord siden 2006: Lejlighedssalget stiger under COVID-19

Sidste gang, niveauet for solgte lejligheder var højere end i tredje kvartal 2020, var i 2006. Sat i forhold til antallet af lejligheder er salget størst på Sjælland og lavest på Fyn og i Jylland. , 18. december 2020 kl. 11:50 , Af , Marie Hohnen, Der har været godt gang i salget af ejerlejligheder i andet og tredje kvartal 2020, mens Danmark har været påvirket af COVID-19. , I andet kvartal blev der solgt 4.847 lejligheder, mens der er i tredje kvartal blev solgt 5.529 lejligheder ud fra sæsonkorrigerede tal. , Det betyder, at det sæsonkorrigerede salg af ejerlejligheder i andet og tredje kvartal er på sit højeste niveau siden første kvartal 2006, når man ser på handler foretaget i almindelig fri handel på landsplan. , ”Der har været gang i boligsalget under COVID-19. At der har været krise har ikke sat sit præg på boligmarkedet. Det er især sommerhuse, der har været i høj kurs, men antallet af solgte lejligheder er altså også steget,” siger Jakob Holmgaard, der er fuldmægtig i Danmarks Statistik. Han tilføjer: , ”Der er sæsonudsving i boligsalget, specielt for sommerhuse og enfamiliehuse, men også lidt for ejerlejligheder. Derfor er det bedst at bruge sæsonkorrigerede data ved sammenligninger mellem kvartaler.”, Størst andel solgte lejligheder på Sjælland i andet og tredje kvartal 2020, I andet og tredje kvartal samlet blev der solgt flest lejligheder i landsdelen København by og landsdelen Østjylland, men det er også de to landsdele, hvor der findes klart flest lejligheder. , Kigger vi i stedet på, hvor mange lejligheder der blev solgt i forhold til antallet af lejligheder i de forskellige landsdele, så topper landsdelen København by og landsdelen Østsjælland. , ”Faktisk ligger alle landsdelene på Sjælland over landsgennemsnittet på 3,39 pct., mens alle landsdele på Fyn og i Jylland ligger under landsgennemsnittet. Landsdelen Bornholm skiller sig ud fra de ti øvrige landsdele i Danmark, fordi der på solskinsøen kun findes meget få ejerlejligheder, så der er tallene for usikre til at opgøre,” siger Jakob Holmgaard., Køberen var i gennemsnit 42,8 år, Gennemsnitskøberen, der købte lejlighed i 2. og 3. kvartal 2020, var 42,8 år gammel., ”Ser vi på kurven over lejlighedskøbernes alder, så er der to toppe. Den første og største top er i slutningen af 20’erne og omfatter primært førstegangskøbere. Den anden top er i midten af 50’erne og udgøres især af eksisterende boligejere, som flytter til en ejerlejlighed eller af forældrekøb,” siger Jakob Holmgaard. , Størst andel førstegangskøbere af lejligheder i og omkring København, Størstedelen (94 pct.) af de solgte ejerlejligheder i andet og tredje kvartal 2020 blev købt af privatpersoner, mens den restende andel blev købt af virksomheder eller er uoplyst (meget få). Blandt de ejerlejligheder, som blev solgt til privatpersoner i almindelig fri handel på landsplan, blev 44 pct. købt af førstegangskøbere, mens 56 pct. blev købt af eksisterende boligejere., Den største andel af førstegangskøbere i forhold til alle privatkøbere var i landsdelen Københavns omegn, hvor ca. hver anden solgte lejlighed gik til førstegangskøbere, mens andelen var lavest i landsdelen Sydjylland, hvor ca. hver tredje lejlighed blev købt af en førstegangskøber. , En førstegangskøber er her defineret som en, der ikke har været boligejer i mindst de tre forudgående år. Se mere i analysen: , Hvem er det der køber enfamiliehuse, ., Læs også: , COVID-19 fik sommerhussalget til at stige med 90 pct., Data til denne artikel er leveret af Jakob Holmgaard, som du kan kontakte på JHO@dst.dk, hvis du har spørgsmål til tallene. ,

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2020-12-18-Lejlighedssalget-stiger-under-COVID-19

Bag tallene

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation