Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1231 - 1240 af 1821

COVID-19 fik sommerhussalget til at stige med 90 procent

Flere end nogensinde før har anskaffet sig et sommerhus i år. Nye tal fra Danmarks Statistik kaster lys over købernes alder, bopæl samt hvor de købte sommerhus., 26. oktober 2020 kl. 8:00 , Af , Marie Hohnen, Pandemien har sat skub i lysten til at købe sommerhus., I 2. kvartal 2020, hvor store dele af landet var hjemsendt som følge af COVID-19, blev der i faktiske tal solgt 5.814 sommerhuse, mod 3.066 i samme kvartal året før. , Det er rekordhøjt niveau og det højeste antal sommerhussalg i et kvartal nogensinde siden statistikkens start i 1992. , ”Aldrig før har der været så mange, der har anskaffet sig sommerhus som i år. Den procentvise stigning mellem andet kvartal 2019 og andet kvartal 2020 er på 90 pct., når man kigger på både de faktiske og sæsonkorrigerede tal. Det er den største stigning i forhold til samme kvartal året før siden 2005, hvor de sæsonkorrigerede tal starter,” siger Jakob Holmgaard, der er fuldmægtig i Danmarks Statistik., Andet kvartal er normalt det tidspunkt, hvor der bliver solgt flest sommerhuse på året. , ”Der er systematiske sæsonbetingede bevægelser på salget af sommerhuse. Sommerhussalget er størst i 2. kvartal og mindst i 4. kvartal. Selv når man tager højde for sæsonmønstret er salget af sommerhuse i 2. kvartal 2020 betydeligt højere end i første kvartal 2020,” siger Jakob Holmgaard. , Læs mere om sæsonudsving på boligmarkedet , her, ., Flest sommerhuse solgt i Odsherred, Gribskov og Ringkøbing-Skjern , De mest populære kommuner at købe sommerhus i var i 2. kvt. 2020 Odsherred, hvor der blev solgt 621 solgte sommerhuse. Herefter fulgte Gribskov med 380 solgte sommerhuse og Ringkøbing-Skjern med 293 solgte sommerhuse. , ”Sommerhusene ligger generelt tæt på kysten, og der ligger flest sommerhuse i Odsherred, Gribskov, Ringkøbing-Skjern og Syddjurs kommune, hvor der også har været rigtig mange salg i 2. kvt. 2020,” siger Jakob Holmgaard. , Sættes antallet af solgte sommerhuse over for den samlede bestand af sommerhuse i kommunerne, blev der solgt flest sommerhuse i Lyngby-Taarbæk Kommune med 14,3 pct. af bestanden, i Favrskov Kommune med 5,9 pct. af bestanden og i Faxe kommune med 5,7 pct. af bestanden. , I alt findes der ca. 200.000 sommerhuse i Danmark. , Andel solgte sommerhuse i 2. kvartal 2020 i forhold til bestanden, Antal solgte sommerhuse i 2. kvartal 2020 fordelt på kommuner, , Flest købere fra Frederiksberg Kommune, Der var 9.790 privatpersoner, der købte et sommerhus i 2. kvt. 2020 – der kan godt være flere om at købe det samme sommerhus – og herudover 30 virksomheder. , Flest købere boede i Københavns Kommune, hvor der var 1.575 købere. Herefter fulgte Aarhus Kommune med 566 købere og Frederiksberg Kommune med 389 købere. , København og Aarhus er dog også kommunerne med flest indbyggere. Kigger vi på andelen af købere pr. 10.000 indbyggere, var der flest købere i Frederiksberg Kommune med 37 købere pr. 10.000 indbyggere, Gentofte Kommune med 34 pr. 10.000 indbyggere og Rebild Kommune med 31 pr. 10.000 indbyggere. , Bopælskommune hos sommerhuskøberne i 2. kvt. 2020 (antal købere), Pr. 10.000 indbyggere var der færrest købere fra Bornholm med 4 købere, fra Svendborg med 6 købere og fra Ishøj med 11 købere, når man ser bort fra de små ø-kommuner. , Køberne var 50 år i gennemsnit – og lige mange mænd og kvinder, Et sommerhus kan være et luksusgode, som man anskaffer sig i den senere halvdel af livet. Det tyder sommerhussalget i 2. kvartal i hvert fald på, da gennemsnitsalderen for køberne var 50 år. 52,2 pct. af køberne var 50+ mens 19,8 pct. af køberne var 60+. , Samtidig var der præcis lige mange mænd og kvinder, der anskaffede sig et sommerhus i 2. kvt. 2020 – nemlig 50 pct., Find , flere fakta om sommerhussalget he, r. Dyk desuden ned i , denne analyse som sommerhuse, . , Denne artikel er skrevet i samarbejde med Jakob Holmgaard, som du kan kontakte på JHO@dst.dk, hvis du har spørgsmål til tallene. ,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-10-26-COVID-19-fik-sommerhussalget-til-at-stige-med-90-pct

Bag tallene

Mindst risiko for at miste jobbet i Østsjælland

Østsjællændere i områderne omkring Køge og Roskilde har lige nu den mindste risiko for at miste jobbet. Hvis man samtidig er kvinde, ansat i det offentlige og har en videregående uddannelse, ser fremtiden på arbejdsmarkedet ifølge en ny analyse endnu mere sikker ud., 18. november 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Er du kvinde, over 40 år, ansat i det offentlige, bosiddende i området omkring Køge eller Roskilde og har en videregående uddannelse, kan du sove roligst om natten i forhold til andre i befolkningen. Du passer nemlig perfekt med, hvem der lige for tiden har den mindste risiko for at miste sit job., Omvendt kan du godt være bekymret, hvis du er mand, mellem 16 og 24 år, ansat i branchen bygge og anlæg, bosiddende på Bornholm og med en folkeskoleeksamen som din højeste uddannelse. Det er nemlig den gruppe, der har den største risiko for at blive arbejdsløs., Det viser nye tal fra Danmarks Statistik, som i en analyse har sat fokus på udviklingen i ledigheden gennem nye begreber som bl.a. ledighedsrisiko og den forventede varighed af ledighedsforløbene for dagpengeberettigede., I analysen, der altså fortæller, at bornholmere lige nu har den største risiko for at blive ledige, kan man også se, at vestjydernes risiko for at stå uden job er steget mest, nemlig hele 183 pct. - altså næsten en tredobling - siden ledigheden nåede sit laveste niveau i nyere tid i juni 2008., - Ledigheden lå på det laveste niveau i Vestjylland i 2008. Den er siden steget meget. Det slår naturligvis også igennem med en stor stigning i ledighedsrisikoen, forklarer arbejdsmarkedsforsker Per Kongshøj Madsen fra Aalborg Universitet., Bornholm har flest ledige, Bornholmerne, der tegner sig for landets højeste ledighedsprocent på 6,0 pct., har modsat vestjyderne haft den mindste stigning i risikoen for at blive ledig med lidt over en fordobling. Dette skal ses i lyset af, at der på Bornholm i forvejen har været væsentlig flere ledige end i andre landsdele., Risikoen for at blive ledig har derfor længe været forholdsvis høj på solskinsøen, hvilket gør, at selve risikoen for at miste arbejdet altså ikke er steget i samme grad som andre steder i landet., Der er store forskelle i ledighedsrisikoen mellem de forskellige befolkningsgrupper. Fx er risikoen for at blive ledig størst for aldersgruppen 16-24 år, ligesom medlemmer af a-kassen Træ-Industri-Byg (TIB) har den højeste risiko for at miste arbejdet i forhold til medlemmer af andre a-kasser., Ledighedsrisiko og forventet varighed for ledighedsforløb , Forventet varighed af arbejdsløshed, Udover begrebet ledighedsrisiko introduceres et andet begreb også i den nye analyse fra Danmarks Statistik. Det drejer sig om den forventede varighed af ledighedsforløbene, som afspejler, hvor lang tid man som nyledig kan forvente at være arbejdsløs baseret på det aktuelle afgangsmønster fra ledighed. Her er der også forskel mellem de forskellige befolkningsgrupper., En ledig borger i Danmark kan i gennemsnit forvente at være ledig i 16 uger og 2 dage. Der er ikke stor forskel på nyledige mænds og kvinders forventede tid som ledige, men derimod tydelig forskel mellem de forskellige aldersgrupper., De nyledige 50-59-årige har således den største forventede varighed som arbejdsløse med lidt over 18 uger, mens de 25-29-årige har den korteste forventede varighed af ledighedsforløbene med under 14 uger., Sundhedsområdet mindst ramt af krisen, Forskellen er også markant blandt nyledige medlemmer af en a-kasse. Medlemmer af 3F har således en forventet ledighedsperiode på over 17 uger. I modsatte ende af skalaen finder vi medlemmer af Danske Sundhedsorganisationer (fx sygeplejersker, jordemødre, ergoterapeuter mv.), der som nyledige forventes at være ledig i under 9 uger., - Der er ingen tvivl om, at det sundhedsfaglige område er et af de områder, der er mindst ramt af finanskrisen. Der har længe været stor efterspørgsel efter arbejdskraft i sundhedssektoren, og derfor kommer man her hurtigere i arbejde igen end i andre brancher. Risikoen for at blive ledig som offentligt ansat er også fortsat meget lav, siger arbejdsmarkedsforsker Per Kongshøj Madsen., Ansatte i det offentlige har mindre end en femtedels risiko for at blive arbejdsløse som ansatte i bygge- og anlægssektoren., Hvis du vil videre..., Læs mere om udviklingen i ledigheden i publikationen , Arbejdsløshed - ny analyse af ledighedsforløb, , der udkom i dag., Læs , Nyt fra Danmarks Statistik, , der også udkom i dag, om samme emne., Foto: Ingram., Denne artikel er offentliggjort 18. november 2009.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2009/2009-11-18-Risiko-for-ledighed

Bag tallene

Hver tiende betaler med mobilen

Danskerne har for alvor taget nye betalingsmuligheder til sig. Flere end hver tiende har betalt for varer eller tjenester over mobiltelefonen, viser en undersøgelse fra Danmarks Statistik. For et år siden var tallet kun én ud af 50., 22. januar 2010 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Hører du til dem, der sender en sms, lige inden du stiger på bussen, for at betale din busbillet med mobilen? Eller har du købt bøger over nettet - også betalt via din mobil?, Så er du bestemt ikke alene i Danmark. Danskerne benytter sig nemlig i stigende grad af mobiltelefonen, når regningen for forskellige varer eller tjenester skal betales. Det viser en undersøgelse fra Danmarks Statistik om befolkningens brug af mobiltelefoni., Stort set alle - nemlig 95 pct. - af befolkningen ejer ifølge undersøgelsen en mobiltelefon. Af dem har lidt over hver tiende brugt mobilen til at betale for varer eller tjenester med. Det er en markant stigning i forhold til året før, hvor kun én ud af 50 personer havde prøvet at betale med sin mobiltelefon., - Mobiltelefonen er blevet allemandseje. Folk har indset, at det er nemt at betale med mobilen. Man går jo alligevel stort set altid med mobiltelefonen i lommen og har derfor let adgang til at bruge den som betalingsinstrument, siger Jesper Bakkegaard, økonom i Nationalbanken., Her følger man løbende udviklingen inden for mulige betalingsformer og således også inden for mobilbetaling. Det sker som led i opretholdelsen af et sikkert og effektivt pengevæsen., Unge er de flittigste mobilbetalere, Ikke overraskende er den yngste aldersgruppe fra 16 til 19 år flittigst til at bruge mobilen til at betale med. Her har lidt over hver femte fx sendt en sms for at købe en vare eller tjeneste, mens kun hver 50. i aldersgruppen 60-74 år har betalt med sin mobiltelefon., Stigningen i mobilbetaling er også størst blandt de 16-19-årige. I 2008 havde kun 2 pct. benyttet sig af dette, mens hele 21 pct. - over en tidobling - havde brugt mobilen til at betale med i 2009., Der er ikke de store regionale forskelle på brugen af mobilen til at betale med. Dog har mobilbrugerne i Region Sjælland en lidt større tendens til at betale over mobilen end brugere i den øvrige del af landet., Selvom andelen af mobilbetalere allerede er steget markant på bare ét år, forventer økonom Jesper Bakkegaard at udviklingen fortsætter de næste år., - Markedet for mobilbetalinger i Danmark og i udlandet vil forøges mærkbart de kommende år. I takt med forbrugernes accept af mobiltelefonen som betalingsinstrument kan udbuddet af varer og tjenester, der kan købes via mobiltelefonen, forventes at stige tilsvarende, siger Jesper Bakkegaard., Flere butikker vil være med, Mulighederne for mobilbetaling forventes altså at blive endnu flere. PBS melder da også allerede om, at flere brancher gerne vil ind på markedet., - Hidtil har du betalt over din telefonregning, hvilket gør, at der kan gå lang tid, før virksomheden modtager din betaling. Men vi indfører her i 2010 et nyt system, som trækker beløbet direkte på din bankkonto fra dag til dag, og så er det pludselig mere interessant for flere butikker og serviceudbydere, siger Peter Stougaard, forretningsudviklingsdirektør i PBS., Han regner med, at mobilbetaling fremover vil blive tænkt mere og mere ind i de tilbud, brugerne får. I Japan kan man fx allerede nu betale sin mad på fastfoodrestaurant med mobiltelefonen., Hvis du vil videre , Læs mere fra undersøgelsen om befolkningens mobilforbrug fra Danmarks Statistik i publikationen , Befolkningens brug af internet 2009, på , www.dst.dk/it, ., Tilmeld dig nyhedsservice, - Få tilsendt e-post, når der kommer en ny artikel, i Netmagasinet Bag Tallene., Foto: Ingram., Denne artikel er offentliggjort 22. januar 2010.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2010/2010-01-22-Mobilbetaling

Bag tallene

Vi købte for rekordmange penge i detailhandlen i julen 2023

Sidste år blev der lagt 38,5 mia. kr. i den danske detailhandel i december, som hvert år er den måned, hvor omsætningen topper. Det var især boghandlere, legetøjsforretninger og butikker, der sælger køkkenudstyr, der havde travlt i julen 2023., 16. december 2024 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Vi bruger flere og flere penge i den danske detailhandel, og forbruget bliver især skruet op i december, hvor omsætningen i detailhandlen topper hvert år. I december sidste år købte vi for 38,5 mia. kr. i de danske butikker – inkl. handel på nettet. Det er den højest målte månedlige omsætning i detailstatistikkens levetid, og der var tale om en stigning på 3,2 pct. i forhold til december 2022. Detailsalget i december udgjorde 9,7 pct. af årets detailomsætning i 2023. , ”Hvert år ser vi et forbrugsmønster, hvor december er årets højdepunkt for omsætningen i den danske detailhandel. Det er ikke overraskende, at forbruget er højt i forbindelse med julehandlen. I december sidste år brugte vi særligt mange penge, hvilket blandt andet skyldtes, at den høje inflation, som vi især så i 2022, har givet anledning til et højere prisniveau end tidligere,” siger Kari Anne Janisse Arildsen, fuldmægtig i Danmarks Statistik., På den anden side er det februar, der hvert år stikker ud i den modsatte ende som den måned, hvor omsætningen er lavest., Detailomsætningsindeks, løbende priser, januar 2010-december 2023 , Kilde: , www.statistikbanken.dk/deta212, Julehandlen starter tidligere, Selvom december er den måned, hvor vi lægger flest penge i både fysiske og online forretninger, udgjorte den i 2023 en mindre andel af årets omsætning end tidligere. Sammenlignet med perioden 2010-2019 var december måneds andel af årets omsætning i 2023 faldet fra 10,4 pct. til 9,7 pct. Til gengæld var november måneds andel steget fra 8,6 pct. til 9,0 pct. i 2023., ”At decembers andel af årets omsætning var mindre sidste år skyldes blandt andet, at forbruget spreder sig mere over hele året end tidligere. Samtidig kan det, at omsætningen er steget i november, vidne om, at der bliver handlet ind til julegaverne tidligere end førhen. Black Friday og andre juletilbud i november kan fx have haft indflydelse på, at vi begynder juleindkøbet tidligere end før,” siger Kari Anne Janisse Arildsen., Andelen af årets omsætning i detailhandlen, pct., 2023 og gns. af 2010-2019, Kilde: Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/deta211, Køkkenmaskiner, bøger og legetøj under juletræet, Især forretninger med køkkenudstyr, boghandlere og legetøjsforretninger har travlt op til jul. Sidste år landede henholdsvis 20,1, 19,5 og 18,7 pct. af hele årets omsætning i kasseapparatet i december i disse tre brancher. For detailhandel med køkkenudstyr og legetøjsforretninger er det dog et fald i andelen af omsætningen sammenlignet med 2010-2019., Kigger vi på omsætningen i november for fx forretninger med køkkenudstyr, udgjorde salget i november 14,8 pct. af årets omsætning. Det er en stigning på 2,6 procentpoint sammenlignet med 2010-2019-gennemsnittet., ”Det kan være vanskelige tal at fortolke, men en vigtig pointe her er, at selvom detailomsætningen er højest i december, så er ændringen i andelen af årets omsætning størst for november. Sagt med andre ord bliver der handlet ind til flere af de klassiske julegaveindkøb i november end tidligere. Det er især elektriske apparater og elektronik, som ofte er på udsalg til Black Friday og andre juletilbud i november, der sælger bedre i november end tidligere,” forklarer Kari Anne Janisse Arildsen., December og novembers andel af årets omsætning på brancheniveau, 2010-2019, 2022-2023, Kilde: Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/deta211

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2024/2024-12-16-rekordmange-penge-i-detailhandlen-i-julen-2023

Bag tallene

Fædre holder længere barselsorlov

Fædre holdt længere barselsorlov i 2023 end i 2021. Den gennemsnitlige barselsorlov for fædre steg fra cirka 5½ uge i 2021 til 10 uger i 2023. Forskellen mellem brancher er også mindsket., 11. april 2025 kl. 8:00 , , Det gennemsnitlige antal orlovsdage for fædre er steget fra cirka 5½ uge i 2021 til 10 uger i 2023. Udviklingen dækker blandt andet over, at der er sket et stort fald i andelen af fædre, der holder ingen eller højst to ugers barselsorlov. Andelen af fædre med højst to ugers barselsorlov faldt således fra 49 pct. i 2021 til 17 pct. i 2023. Det viser en ny analyse om fra Danmarks Statistik., Tendenserne skal ses i lyset af de nye regler om øremærket barsel, der trådte i kraft den 2. august 2022. Med de nye regler er 11 uger øremærket faren. , Analysen viser også, at andelen af fædre, der holder højst to ugers barselsorlov, er faldet fra 2021 til 2023 i alle brancher. Men faldet har været størst i de brancher, hvor mange fædre tog ingen eller kun holdt relativ kort barselsorlov i 2021. Det gælder fx inden for Landbrug, skovbrug og fiskeri og Hoteller og restauranter, hvor andelen med ingen eller kort barselsorlov er faldet fra henholdsvis 85 og 69 pct. til 26 og 24 pct. Samtidig var der et fald fra 26 pct. i 2021 til 6 pct. i 2021 af de ansatte fædre inden for Offentlig administration, forsvar og politi. Det betyder, at forskellene mellem brancher er blevet væsentligt mindre, efter øremærkningen er trådt i kraft., ”I 2023 er der langt færre fædre, der fravælger barselsorloven, og selvom der stadig er forskelle mellem brancherne efter lovændringen, er de allerede nu blevet mindre. Vi finder også forskelle på fædres barselsorlov, når vi ser nærmere på deres arbejdspladser. Andelen af fædre, der ikke holder mere end to ugers barsel, er højere på arbejdspladser med få kvinder og på arbejdspladser med få ansatte,” siger Aske Skov Andersen, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Fars barselsorlov følger i mindre grad mors lønniveau end tidligere, Opdeler man alle mødre i ti lige store grupper efter deres lønniveau – såkaldte deciler – var der i 2021 en tendens til, at morens løn var korreleret med varigheden af farens barsel. 62 pct. af fædrene holdt højst to ugers orlov, når morens lønniveau var i det laveste løndecil, mens det kun gjorde sig gældende for 31 pct., når moderen lå i det højeste løndecil., I 2023, efter de nye regler om øremærket barsel til faren trådte i kraft, var tendensen mindre tydelig. 21 pct. af fædrene holdt højst to ugers orlov, når morens lønniveau var relativt lavt og 15 pct., når det var højt., ”I 2021 var der en tydeligere tendens til, at længden af fædres orlov er korreleret med morens lønniveau – jo lavere morens løn var, des kortere orlov holdt faren. I 2023 var den talmæssige sammenhæng mindre tydelig. Det kan være en indikation på, at morens lønniveau ikke spiller en lige så afgørende rolle for fædres orlov som tidligere, hvilket naturligvis skal ses i sammenhæng med, at 11 ugers orlov nu er øremærket til faren,” siger Aske Skov Andersen., Læs mere om de fædre, der helt eller delvist fravælger deres øremærkede barsel i analysen, ’, Færre fædre holder højst to ugers barselsorlov, ’.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2025/2025-04-11-faedre-holder-laengere-barselsorlov

Pressemeddelelse

Publikation: Statistisk Årbog 2017

Telefon: 29 31 05 83

https://www.dst.dk/pubomtale/22259

Publikation

Arbejdskraftundersøgelsen (AKU)

Hvor stor en del af arbejdsstyrken er i arbejde? Hvor mange arbejder deltid? Og hvor udbredt er hjemmearbejde?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/arbejde-og-indkomst/befolkningens-arbejdsmarkedsstatus/arbejdskraftundersoegelsen-aku

Emneside

Energi- og emissionsregnskaber

Hvor mange ton drivhusgasser (fx CO2) udleder dansk økonomi? Hvilke brancher bidrager mest? Og hvor stort er energiforbruget i danske husholdninger og erhverv?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/miljoe-og-energi/groent-nationalregnskab/energi-og-emissionsregnskaber

Emneside

Indeks for byggeri og anlæg

Hvordan udvikler omkostningerne ved boligbyggeri og anlægsarbejde sig? Og hvordan udvikler produktiviteten i bygge- og anlægssektoren sig?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/erhvervsliv/byggeri-og-anlaeg/indeks-for-byggeri-og-anlaeg

Emneside

Udgifter til sundhed

Hvor store er sundhedsudgifterne i Danmark? Hvor meget betales af henholdsvis den offentlige sektor og private sundhedsforsikringer?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/offentlig-oekonomi/udgifter-til-sundhed

Emneside

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation