Søgeresultat

Rekord siden 2006: Lejlighedssalget stiger under COVID-19

Sidste gang, niveauet for solgte lejligheder var højere end i tredje kvartal 2020, var i 2006. Sat i forhold til antallet af lejligheder er salget størst på Sjælland og lavest på Fyn og i Jylland. , 18. december 2020 kl. 11:50 , Af , Marie Hohnen, Der har været godt gang i salget af ejerlejligheder i andet og tredje kvartal 2020, mens Danmark har været påvirket af COVID-19. , I andet kvartal blev der solgt 4.847 lejligheder, mens der er i tredje kvartal blev solgt 5.529 lejligheder ud fra sæsonkorrigerede tal. , Det betyder, at det sæsonkorrigerede salg af ejerlejligheder i andet og tredje kvartal er på sit højeste niveau siden første kvartal 2006, når man ser på handler foretaget i almindelig fri handel på landsplan. , ”Der har været gang i boligsalget under COVID-19. At der har været krise har ikke sat sit præg på boligmarkedet. Det er især sommerhuse, der har været i høj kurs, men antallet af solgte lejligheder er altså også steget,” siger Jakob Holmgaard, der er fuldmægtig i Danmarks Statistik. Han tilføjer: ,  ”Der er sæsonudsving i boligsalget, specielt for sommerhuse og enfamiliehuse, men også lidt for ejerlejligheder. Derfor er det bedst at bruge sæsonkorrigerede data ved sammenligninger mellem kvartaler.”, Størst andel solgte lejligheder på Sjælland i andet og tredje kvartal 2020, I andet og tredje kvartal samlet blev der solgt flest lejligheder i landsdelen København by og landsdelen Østjylland, men det er også de to landsdele, hvor der findes klart flest lejligheder. , Kigger vi i stedet på, hvor mange lejligheder der blev solgt i forhold til antallet af lejligheder i de forskellige landsdele, så topper landsdelen København by og landsdelen Østsjælland. , ”Faktisk ligger alle landsdelene på Sjælland over landsgennemsnittet på 3,39 pct., mens alle landsdele på Fyn og i Jylland ligger under landsgennemsnittet. Landsdelen Bornholm skiller sig ud fra de ti øvrige landsdele i Danmark, fordi der på solskinsøen kun findes meget få ejerlejligheder, så der er tallene for usikre til at opgøre,” siger Jakob Holmgaard., Køberen var i gennemsnit 42,8 år, Gennemsnitskøberen, der købte lejlighed i 2. og 3. kvartal 2020, var 42,8 år gammel., ”Ser vi på kurven over lejlighedskøbernes alder, så er der to toppe. Den første og største top er i slutningen af 20’erne og omfatter primært førstegangskøbere. Den anden top er i midten af 50’erne og udgøres især af eksisterende boligejere, som flytter til en ejerlejlighed eller af forældrekøb,” siger Jakob Holmgaard. , Størst andel førstegangskøbere af lejligheder i og omkring København, Størstedelen (94 pct.) af de solgte ejerlejligheder i andet og tredje kvartal 2020 blev købt af privatpersoner, mens den restende andel blev købt af virksomheder eller er uoplyst (meget få). Blandt de ejerlejligheder, som blev solgt til privatpersoner i almindelig fri handel på landsplan, blev 44 pct. købt af førstegangskøbere, mens 56 pct. blev købt af eksisterende boligejere., Den største andel af førstegangskøbere i forhold til alle privatkøbere var i landsdelen Københavns omegn, hvor ca. hver anden solgte lejlighed gik til førstegangskøbere, mens andelen var lavest i landsdelen Sydjylland, hvor ca. hver tredje lejlighed blev købt af en førstegangskøber. , En førstegangskøber er her defineret som en, der ikke har været boligejer i mindst de tre forudgående år. Se mere i analysen: , Hvem er det der køber enfamiliehuse, ., Læs også: , COVID-19 fik sommerhussalget til at stige med 90 pct., Data til denne artikel er leveret af Jakob Holmgaard, som du kan kontakte på JHO@dst.dk, hvis du har spørgsmål til tallene. ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2020-12-18-Lejlighedssalget-stiger-under-COVID-19

Bag tallene

Danske unge flyver først fra reden

Danmark er det land i Europa, hvor færrest unge vælger at blive boende hjemme hos mor og far, 1. november 2010 kl. 0:00 , Af , Helle Harbo Holm, Forældre, der vil bestemme volumen på anlægget, hvad aftensmaden skal bestå af, og hvornår der skal gøres rent. Der er masser af gode grunde til at flytte hjemmefra, når man er ung. Det mener tilsyneladende de danske unge, der har EU-rekorden i færrest hjemmeboende. Kun en tredjedel af de unge mellem 18 og 24 år bor således hjemme hos deres forældre. , Til sammenligning bor 95 procent i den aldersgruppe stadig hjemme i både Slovenien og Malta, der er de to lande i EU, hvor flest unge bor under samme tag som deres forældre. Det viser en ny opgørelse fra Eurostat, som skal belyse unges sociale forhold., Ser vi på den næste gruppe af unge - nemlig dem i alderen 25 til 34 år - så har der virkelig været gang i flytningerne i Danmark. Nu er det under to procent, der stadig bor på værelset hjemme hos den ene eller begge forældre. For den aldersgruppe er antallet af hjemmeboende i Slovenien 49 procent., Unge bliver længere hjemme i Sydeuropa, I de 27 EU-lande boede 51 millioner unge mellem 18 og 34 år i 2008, hvor de nyeste tal er fra, hjemme hos deres forældre. Det svarer til 46 procent af aldersgruppen. , Men andelen varierer altså stort fra land til land. Der er et helt tydeligt mønster, som viser, at der i de nordiske lande er et lavt antal hjemmeboende i forhold til EU-gennemsnittet. Omvendt er andelen af hjemmeboende unge høj i de sydeuropæiske lande og i nogle af de nye medlemslande., Tabellerne viser procentdelen af hjemmeboende mænd og kvinder,  ,  , Flest kvinder står på egne ben, En tendens, som derimod går igen i samtlige lande, er, at langt flere mænd end kvinder bliver boende sammen med forældrene. 71 procent af kvinderne og 82 procent af mændene mellem 18 og 24 år bor hjemme, og for aldersgruppen 25 til 34 år er det 20 procent af kvinderne og 32 procent af mændene, der bor hjemme. , Tilsvarende er det i Danmark 27 procent af kvinderne og 40 procent af mændene mellem 18 og 24, der bor hjemme, mens det samme gælder for under 1 procent af kvinderne og knap 3 procent af mændene mellem 25 og 34., En af de oplagte forklaringer på, at kvinderne flytter tidligere end mændene, er, at kvinderne er yngre, når de flytter sammen med en partner. I Danmark er det for eksempel 53 procent af kvinderne mellem 18 og 34 år, der bor sammen med en partner, mens det kun er 42 procent af mændene., Stor forskel på unges muligheder, Når de danske unge flytter tidligere hjemmefra end deres jævnaldrende i resten af EU, så handler det selvfølgelig langt fra bare om, at de selv vil bestemme, hvor højt anlægget skal spille. En afgørende årsag til den store variation imellem landene er, at nogle lande tilbyder bedre muligheder end andre for unge mennesker, der ønsker at etablere sig. , Det kan for eksempel være i forhold til billige steder at bo og muligheden for at klare sig som udeboende studerende. For eksempel er der stor forskel på, om de studerende får støtte fra det offentlige, og hvor høj støtten i så fald er. Også muligheden for at komme ind på arbejdsmarkedet og tjene en løn, som man kan klare sig for alene, spiller ind. , For langt de fleste lande gælder det således, at der er en højere procentdel af arbejdsløse blandt de unge, der bor hjemme, end i aldersgruppen i al almindelighed. , Mange hjemmeboende er under uddannelse, En anden tungtvejende grund til at blive boede hjemme hos forældrene er uddannelse. Det gælder især for de 18 til 24-årige. 55 procent af dem i den aldersgruppe, der stadig bor hjemme, er under uddannelse. For danskernes vedkommende er det over 60 procent. , For nogle kan uddannelse dog også være en grund til at flytte. Det kommer an på, om man er nødt til at forlade forældrenes hjem for at komme tættere på en uddannelsesinstitution.,  ,  ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2010-10-29-unge-hjemmeboende

Bag tallene

Arkiv

Perspektiv nr. 16 - September 2017, Ny analysemodel åbner øjnene for anderledes byplanlægning, Data bidrager til kvalificeret sundhedsforskning, Oplysninger fra virksomhederne er guld værd, Følg hvordan det går med ligestillingen i Danmark,  , Perspektiv nr. 15 - Maj 2017, DST Consulting: Fra passiv leverandør til aktiv medspiller, Nye produkter giver hurtigere tal for beskæftigelse, Vi har det syv komma fem, Hvordan påvirker Brexit Danmark?,  , Perspektiv nr. 14 - September 2016, Nyt værktøj måler effekten af erhvervsstøtteordninger, Få din egen statistikbank, Danmarks Statistiks analyseenhed graver et spadestik dybere,  , Perspektiv nr. 13 - April 2016, Ny statistik fører til bedre pensionsrådgivning, Man kan ikke navigere i et mørkt rum, Dag til dag undersøgelser giver indspark til folkemødet,  , Perspektiv nr. 12 - November 2015, Udvikling af hjemmeside om ligestilling i norden, Data gør det nemmere for kommuner at målrette arbejdet, Ny platform for arbejdsmiljøforskning og vidensdeling,  , Sundhedsstatistik, Perspektiv nr. 11 - Juni 2015, Nu får vi sikker viden om allergichok, Stigende interesse for danskernes medicinforbrug, Statistiksamarbejde leverer vigtig viden om sundhed,  , Perspektiv nr. 10 - Oktober 2014, Når 2500 husstande repræsenterer hele landet, Nyt projekt sætter lys på nordisk eksport, Danmarks Statistik og KL i stort, kommunalt datasamarbejde,  , Store projekter, Perspektiv nr. 9 - April 2014, Nordisk statistik går ind i ny digital tidsalder, Nyt lys over mørketal i øresundsregionen, Lange tidsserier skaber byggestatistik i verdenseliten,  , Børn og unge, Perspektiv nr. 8 - December 2013, Her er familien Danmark, Flere unge på offentlig forsørgelse, Eleverne forsvinder op i den blå luft, De udsatte børn og unge,  , Arbejdsmarkeds-statistik, Perspektiv nr. 7 - Maj 2013, Man kan være arbejdsløs på tre måder, Hvor stor er lønforskellen?, RAS giver mange detaljer om arbejdsmarkedet, Få mere end 80.000 svar på dine spørgsmål, Flere arbejdsløse og flere i job - samtidig?,  , Uddannelsesstatistik, Perspektiv nr. 6 - December 2012, Hvor bliver de studerende af når de går ud?, Indfri forventningerne med en analysedag!, Aktualitet er nøgleordet, Få styr på skolebørnene, Gennemsigtighed forbedrer datakvaliteteten, Farvel til dobbeltarbejde,  , Interview-undersøgelser, Perspektiv nr. 5 - April 2012, Interviewundersøgelser - fra hjemmebesøg til internet, Interviewkorpset kæmper for høje svarprocenter, Interviewservice går direkte til målgruppen, En undersøgelse der skaber tryghed, Mixed-mode fanger de marginale grupper, Forskning i registerdata på mikroniveau, Så kan du lære det…!,  , Byggeri og bolig, Perspektiv nr. 4 - September 2011, BBR i stadig udvikling, Profilanalyser - et præcist portræt af danskerne, Bygningsstatistik er beslutningers byggesten, Statistisk kan hjælpe belastede boligområder, Gå på opdagelse i data med Statistics eXplorer, Erhverv, Perspektiv nr. 3 - April 2011, eStatistik graver nye statistikker ud af Danmarks Statistiks bjerge af tal, Det handler om at beskrive verden som vi ser den, Interviewundersøgelser af høj kvalitet, Vi leverer detaljerede oplysninger om Danmarks udenrigshandel, Geodata, Perspektiv nr. 2 - Maj 2010, "Kreative borgere" - statistik hjælper med at lokalisere de "kreative" , Forskere får deres grunddata fra Danmarks Statistik, Statistikkens mønstre træder frem på kort, Vi skræddersyer gerne statistik til dine behov, Biler og transport, Perspektiv nr. 1 - August 2009, Det pendlende Danmark - Hvor får busserne flest passagerer med? , Forståelse af danskernes valg af bil er guld værd, Hvad betød afgiftslempelsen for benzinøkonomiske biler i praksis?, Vi kender danskerne på godt og ondt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/Statistisk-Perspektiv

Pendling og beskæftigelse i kommunen

Statistik på pendling og beskæftigelse i kommunens delområder, Kommunal pendling og beskæftigelse giver et overblik over pendlingen til og fra en kommunes delområder og sammenhængen mellem beskæftigede, borgere, pendlere og arbejdssteder i områderne. Statistikken kan bl.a. bruges til at udvikle og vedligeholde kommunale og regionale trafikmodeller samt til at planlægge og måle effekten af erhvervstiltag og beskæftigelsesindsatser., Du kan fx få nøgletal på borgernes beskæftigelsesstatus samt køn, alder, uddannelse, indkomst, branche, bilrådighed og bolig for de beskæftigede med bopæl og de beskæftigede med arbejdssted i kommunen. , Du kan fx også krydse statistik for de beskæftigede med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunens delområder, top 10 bopæls- og arbejdsstedskommuner, samt regioner for pendlere. , Du definerer selv delområderne, Du kan vælge præcis den inddeling af kommunen, du har behov for. Det kan enten være kendte administrative inddelinger som sogne, skoledistrikter og postnumre, men det kan også være selvdefinerede områder som fx by og land, Nord, Syd Øst og Vest, diverse boligområder osv. Mulighederne for at afgrænse et område er mange – kun fantasien sætter grænser! Eneste krav er at størrelsen af et område skal overholde grænserne for de almindelige diskretionsregler, dvs. at man ikke kan identificere enkeltpersoner eller enkelte virksomheder., Følg udviklingen i de forskellige dele af kommunen, Tabellerne bliver udarbejdet på de senest tilgængelige tal inden for de enkelte statistikområder og kan også sagtens indeholde tidsserier, så en udvikling kan læses direkte ud af tabellerne., Sammenlign med andre kommuner, Det er også muligt at få udarbejdet de samme tabeller på to kommuner, som du måske normalt benchmarker dig med, og du kan også få tal for hele landet og for alle fem regioner med., Pris, Prisen for statistikken vil variere med det antal variable og de kryds, der ønskes og så selvfølgelig antallet af tabeller. Prisen er baseret på den tid, det tager at løse opgaven – så jo mere kompliceret og jo større opgaven er, jo dyrere bliver det. Vi bruger sjældent mindre end 5 timer på en opgave. Den gældende , timepris kan du finde her, . Tidsforbruget i den indledende fase – og dermed prisen – kan reduceres ved, at du som kunde orienterer dig om, , hvordan en serviceopgave forløber, . Du kan med fordel også få gode idéer til hvilke variable og værdier du ønsker i dine tabeller ved at kigge i , www.statistikbanken.dk, ., Bestilling, Du bestiller ved at udfylde den , bestillingsformular, der ligger her, . Udfyld den gerne så detaljeret som overhovedet muligt, så har vi en bedre chance for at hjælpe dig. Så snart vi har en ledig medarbejder, gennemgår vi din forespørgsel og muligvis kontakter vi dig for yderligere afklaring af opgaven. Når opgaven er afklaret, sender vi dig et uforpligtende tilbud., Levering, For at kunne levere data på delområderne skal du sende os en Shape-fil, der angiver de delområder, du ønsker statistik på. Vi leverer normalt data som flade sum-filer, så statistikken er nemmere for dig at arbejde videre med. Ønsker du data leveret på andre måder fx som færdige pivottabeller, så kan vi også det. Hvis du har ønsker til andre leveringsformater, så spørg endelig., Diskretioneringsregler, Der kan forekomme diskretionering for at sikre, at man ikke kan identificere enkeltpersoner i statistikken. Er der for få personer i et område, bliver der ikke leveret statistik på disse personer, men i stedet indgår vi gerne i en dialog om, hvordan vi kan tilrettelægge data, eksempelvis ved at lægge områder sammen, så vi kan minimere informationstabet ved diskretioneringen. , Kontakt, DST Consulting, Allan Hansen, , tlf: 23 24 93 58, Læs mere om , skræddersyede statistik, ., Relaterede produkter, Lønmodtagerbeskæftigelse i kommunen, Nøgletal på postnumre, Nøgletal på sogne

https://www.dst.dk/da/TilSalg/produkter/beskaeftigelse-pendling-og-indkomst/pendling-og-beskaeftigelse-i-kommunen

Medarbejderprofil

Ønsker du et nemt og hurtigt overblik over sammensætningen af jeres medarbejdere eller medlemmer, som kan fortælle noget om diversiteten i organisationen eller bruges til afrapportering, fx i relation til CSR-direktivet og ESG? Så kan du få udarbejdet en medarbejderprofil, som indeholder statistik fx på de ansattes køn, herkomst, bopælsgeografi og uddannelsesniveau., Der er mulighed for at få statistik på en opdeling af de ansatte, som man selv bestemmer. Det kunne fx være en inddeling på stillingskategorier, afdelinger eller ledelsesniveau. I de grupper, man eventuelt ønsker at opdele sin population i, må der ikke være gengangere - altså den samme person må ikke indgå i flere grupper samtidig., Her kan du læse mere om, hvordan DSB bruger produktet medarbejderprofil, Tabellerne, Der er i alt 6 tabeller, som indeholder følgende kryds:, Tabel 1: Personalegruppe x herkomst, Tabel 2: Personalegruppe x alder, Tabel 3: Personalegruppe x køn x herkomst, Tabel 4: Personalegruppe x region, Tabel 5: Herkomst x uddannelse, Tabel 6: Herkomst x oprindelsesland, Det er altså kun tabel 1-4, der kan leveres på egne inddelinger (personalegrupper). Hvis du ikke ønsker at opdele dine ansatte eller medlemmer i grupper, så indeholder tabellerne blot statistik for hele populationen. Du kan se eksempler på de konkrete tabeller ved at trykke på linket nedenfor. Her kan du også finde indholdsbeskrivelsen (dokumentationen) af leveringen., Medarbejderprofil - Eksempel på tabeller, Medarbejderprofil - Dokumentation , Pris, Prisen er , kr. 15.990,- ekskl. moms (kr. 19.987,50 inkl. moms),,  dog kan prisen stige en anelse, hvis man ønsker at få data på egne inddelinger af populationen, og derfor kan det være at man skal betale for et par timer oveni produktprisen., Levering, For at udarbejde tabeller på medlemmerne i en virksomhed eller forening skal vi have CPR-numrene på de ansatte eller medlemmerne tilsendt. Der skal være mindst 20 personer i  virksomheden eller foreningen, for at vi kan levere statistik på medlemmerne. I den udstrækning du ønsker at opdele populationen i flere grupper, så øges risikoen for diskretionering. Hvis man fx ønsker at opdele i to personalegrupper, så skal der minimum være 20 personer i hver gruppe ellers vil de blive diskretioneret. Færre grupper vil alt andet lige give mere information på medarbejdernes eller medlemmernes sammensætning. Du kan finde en skabelon for hvordan CPR-numrene skal indberettes her nedenfor., Vi leverer normalt indenfor to uger efter vi har fået din bestilling og vi har modtaget CPR-numrene. Du får tabellerne leveret i Excel-ark via mail., Indberetningsskabelon, Bestilling, Tryk på "Bestil" nedenfor og udfyld bestillingsblanketten. , Bestil, Når du bestiller, accepterer du samtidig , Danmarks Statistiks generelle aftalevilkår, ., Vigtigt!, Send ingen CPR-numre ind til Danmarks Statistik før du har fået at vide, hvordan det skal gøres. Når vi har modtaget en inddeling af medarbejderene eller medlemmerne med deres CPR-numre, så tjekker vi dem op mod registret og sender en kontroltabel retur, hvor antallet af valide CPR-numre fremgår og eventuelt også antallet af dubletter. , Kontakt, DST Consulting, Doaa El-Chamma, , tlf. 21 36 66 29 , Skræddersyede statistik, Hvis du har et ønske om at kombinere tabellerne med andre variable eller at sammensætte dem på en anden måde end i vores standardtabeller, så send en e-mail til vores konsulenter i , DST Consulting, ., Læs mere om , skræddersyede løsninger, ., Relaterede produkter , Nøgletal på boligområder, Nøgletal på postnumre, Nøgletal på sogne

https://www.dst.dk/da/TilSalg/produkter/noegletal/medarbejderprofil

Bestyrelsen

Danmarks Statistik ledes af en bestyrelse med rigsstatistikeren som formand og syv andre medlemmer. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden og udpeger en næstformand blandt medlemmerne. Bestyrelsen med rigsstatistikeren som formand har i henhold til lovgivningen følgende ansvarsområder:, Bestyrelsen har ansvaret for den overordnede strategiske og økonomiske ledelse af Danmarks Statistik, mens rigsstatistikeren har eneansvaret for fastlæggelse af de faglige kriterier for udvikling, indsamling, udarbejdelse og formidling af Danmarks Statistiks statistikproduktion., Bestyrelsen sikrer den faglige uafhængighed for den officielle statistik og for institutionen Danmarks Statistik., Bestyrelsen behandler og træffer beslutning i sager af betydning for institutionens strategiske ledelse, herunder arbejdsplan, statistikprogram og budget. Bestyrelsen beslutter i hvilket omfang og på hvilken måde, der skal indhentes oplysninger fra erhvervslivet, herunder ved udmøntning af EU- og national lovgivning. Bestyrelsen har herved ansvaret for den indberetningsbyrde, Danmarks Statistik pålægger erhvervslivet., Bestyrelsen træffer via arbejdsplan og statistikprogram beslutning om, hvilke oplysninger offentlige myndigheder og institutioner skal afgive til Danmarks Statistik., Medlemmerne af Danmarks Statistiks bestyrelse, : , Martin Ulrik Jensen (formand), rigsstatistiker, David Dreyer Lassen (næstformand), professor ved Københavns Universitet, Ida Sofie Jensen, koncernchef i Lægemiddelindustriforeningen, Mads Bryde Andersen, professor ved Københavns Universitet, Rikke Hougaard Zeberg, direktør i Klimadatastyrelsen, Anne Lawaetz Arhnung, tidl. adm. direktør i Landbrug og Fødevarer, Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Signe Krogstrup, direktør i Danmarks Nationalbank, Forretningsorden for bestyrelsen for Danmarks Statistik, Bestyrelsesreferater, Beslutningsreferaterne er jf. Forretningsorden for Styrelsen for Danmarks Statistik er tilgængelig på hjemmesiden, så snart de er godkendt. , Bestyrelsesmødet 17. marts 2025, Bestyrelsesmødet 9. december 2024, Bestyrelsesmødet 1. oktober 2024, Bestyrelsesmødet 24. juni 2024, Bestyrelsesmødet 18. marts 2024, Bestyrelsesmødet 12. december 2023, Bestyrelsesmødet 5. oktober 2023, Bestyrelsesmødet 20. juni 2023, Bestyrelsesmødet 29. marts 2023, Bestyrelsesmødet 12. december 2022, Bestyrelsesmødet 19. september 2022, Bestyrelsesmødet 27. juni 2022, Bestyrelsesmødet 25. april 2022, Bestyrelsesmødet 8. januar 2022, Bestyrelsesmødet 8. november 2021, Bestyrelsesmødet 29. juni 2021, Bestyrelsesmødet 25. marts 2021, Bestyrelsesmødet 9. dec. 2020, Bestyrelsesmødet 24. sept. 2020, Bestyrelsesmødet 25. juni 2020, Bestyrelsesmødet 20. april 2020, Bestyrelsesmødet 10. december 2019, Bestyrelsesmødet 2. oktober 2019, Bestyrelsesmødet 11. juni 2019, Bestyrelsesmødet 26. marts 2019, Bestyrelsesmødet 10. december 2018, Bestyrelsesmødet 2. oktober 2018, Bestyrelsesmødet 2. juli 2018, Styrelsesmødet 14. marts 2018, Styrelsesmødet 12. december 2017, Styrelsesmødet 27. juni 2017, Styrelsesmødet 21. marts 2017, Styrelsesmødet 7. december 2016, Styrelsesmødet 21. september 2016, Styrelsesmøde 20. juni 2016, Styrelsesmøde 17. marts 2016, Styrelsesmødet 8. december 2015, Styrelsesmødet 1. oktober 2015, Styrelsesmødet 24.juni 2015, Styrelsesmødet 24. marts 2015, Styrelsesmøde 11. december 2006, Styrelsesmøde 27. september 2006, Styrelsesmøde 21. juni 2006, Styrelsesmøde 30. marts 2006, Styrelsesmøde 13. december 2005, Styrelsesmøde 28. september 2005

https://www.dst.dk/da/OmDS/organisation/bestyrelsen

1.000 kr. i 50 år

Den 1000-kroneseddel, der udgår her ved udgangen af maj, er nok til 10 kg kaffe eller et par gode sko. Da den blev indført i 1975, rakte sedlen til 34 kg kaffe - eller en hel husstands årlige forbrug af fodtøj. Danmarks Statistik ser tilbage på værdien af 1.000 kr., 28. maj 2025 kl. 7:30 ,  , Pengesedler med billeder af Storebæltsbroen og solvognen er fortid efter den 31. maj, hvor 1000 kronesedlen udgår som gyldigt betalingsmiddel., Sedlen udgår, fordi langt de fleste større betalinger i dag er overtaget af digitale betalinger som kortbetalinger og kontooverførsler. Desuden sætter hvidvaskreglerne i dag grænser for, hvor store betalinger der må foretages med kontanter., Fald i betalinger i fysiske butikker , I 2023 udgjorde kontantbetalinger i fysiske butikker 9 pct. af den samlede omsætning, viser tal fra Danmarks Nationalbank. Dermed er andelen af kontantbetalinger faldet støt siden 1991, hvor andelen af kontantbetalinger i fysiske butikker udgjorde 60 pct. , Betalinger i fysiske butikker udgør ca. to tredjedele af alle kontantbetalinger, mens den sidste tredjedel udgøres af betalinger mellem personer – det kan fx være gennem handler via DBA eller loppemarkeder., En af forklaringerne på udviklingen er ifølge Danmarks Nationalbank, at det er blevet lettere at betale digitalt, fx ved hjælp af kontaktløse kortbetalinger og nye mobilbetalingsløsninger., Omsætning i den fysiske detailhandel fordelt efter betalingsform, 1991-2023, Kilde: Danmarks Nationalbank, Anm.: Mobilbetalinger inkluderer forskellige mobilbetalingsløsninger, herunder Mobilepay, Apple Pay og Google Pay., Da 1000-kronesedlen blev indført i 1975, havde den et portræt af Thomasine Heiberg på den ene side og et egern på den anden – og en værdi, der svarer til 5.604 kr. i nutidskroner. Det viser , Danmarks Statistiks prisberegner, ., I denne artikel er beløbet regnet op til gennemsnittet af 2024 i prisberegneren., Værdien af 1.000 kr. ift. 1975, Kilde: , www.statistikbanken.dk/PRIS8, Seks gange så meget smør i 1975, Egernet, som var sedlens populære navn, blev i 1996 kåret til verdens smukkeste pengeseddel af en international jury. Med et egern i husholdningspungen kunne man i 1975 købe fx 34 kg kaffe, 58 kg smør eller 24 kg svinemørbrad målt i gennemsnitspriser., I dag rækker 1.000 kr. knap så langt. Sammenligner man gennemsnitspriserne for 2024 med 1975, ses, at man i 1975 kunne få eksempelvis ca. 11 gange så mange kg rødspætter som i dag, 6 gange så meget sødmælk, 3 gange så meget kaffe, 3 gange så mange bananer eller dobbelt så meget svinemørbrad., Varer for 1.000 kroner – dengang & nu, Udvalgte varer - mængde for 1.000 kr., 1975, 2024, Svinemørbrad, 24 kg, 13 kg, Rødspætter, 69 kg, 6 kg,  Sødmælk, 442 liter, 70 liter,  Æg, 1.616 styk, 329 styk, Smør, 58 kg, 10 kg, Vindruer, 60 kg, 17 kg,  Bananer, 171 kg, 58 kg,  Kaffe, 34 kg, 10 kg, Kilde: Særkørsel, Danmarks Statistik,  , I 1975 rakte 1.000 kr. også omtrent til en husstands gennemsnitlige månedlige forbrug af:, Fødevarer: 1.076 kr./md., Egen bil (el. andre motorkøretøjer): 1.065 kr./md., Bolig: 1.226 kr./md., Desuden rakte 1.000 kr. rigeligt til en husstands gennemsnitlige forbrug af fodtøj på et helt år. (811 kr./år), Prisudviklingen skal ses i sammenhæng med løn- og velstandsudviklingen, der har været betydelig og gjort, at forbrugssammensætningen i dag er anderledes, end den var for 50 år siden., Fakta, Det gennemsnitlige husstandsforbrug er fra , Statistisk Årbog 1980, - tallene er for 1976; der findes ikke tal for hvert år., Kilder: , ’Kontanters rolle i et samfund med lavt brug af kontanter’, , analyse Danmarks Nationalbank, 2023., ’Markedet for digitale detailbetalinger er under forandring’, , analyse Danmarks Nationalbank, 2025.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2025-05-28-1000-kr-i-50-aar

Bag tallene

Tredobling i produktionen af danske druer til vin på 6 år

Den danske druedyrkning og vinproduktion er vokset støt, omend den stadig er meget lille sammenlignet med traditionelle vinproducerende landes produktion. Siden 2016 er produktionen af druer tredoblet, og firmaernes salg af fremstillet vin er steget 62 pct., 5. juli 2024 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Kraftig rødvin fra Italien eller sprudlende Champagne fra Frankrig. Udvalget i vinafdelingerne er stort, og de senere år er det også blevet nemmere at finde vin fra danske vingårde. Om end den danske vinproduktion stadig er lille sammenlignet med de store vinlandes, er produktionen af druer herhjemme nemlig stigende. , ”Danske vindruer vil typisk blive produceret til vinproduktion, da de er for sure til at spise. Vi har i løbet af de seneste år set en markant stigning i både produktionen, antal bedrifter og arealet med druer. Fra 2016 til 2022 er produktionen mere end tredoblet til 349 tons druer i 2022,” siger Karsten Larsen, statistikansvarlig i Danmarks Statistik., Produktionen af druer i Danmark, 2016, 2019 og 2022, Kilde: Særkørsel på baggrund af Landbrugs- og gartneritællingen, Siden 2016 er antallet af bedrifter med druer i Danmark steget fra 71 til 146, og det samlede areal er steget fra 75 hektar til 173 hektar. De danske druer udgør dog stadig en lille del af de danske marker. Arealet svarer til arealet med jordbær i Region Midtjylland. I en klassisk fodboldsammenligning svarer det til et areal på 105 fodboldbaner i 2016 og 242 baner i 2022., Det er især øst for Storebælt, vi finder vinmarkerne. Det er også her, andelen er steget mest siden 2016, hvor markerne i denne del af landet udgjorde 45,5 pct. af de danske vinmarker. I 2022 var den sjællandske og bornholmske andel af landets vinmarker steget til 56,3 pct., Danmark har siden år 2000 været anerkendt af EU som et vinland, der må sælge nationalt produceret vin kommercielt, ifølge blandt andet Foreningen Dansk Vin. I 2020 var der 3,2 mio. hektar vinmarker i EU, hvilket svarer til hele Jylland og Fyns areal tilsammen, så de danske vinmarker udgør i den sammenhæng kun en meget lille andel., Dyrket areal med druer i Danmark, 2016, 2019 og 2022, Kilde: Særkørsel på baggrund af Landbrugs- og gartneritællingen, En lille branche med vokseværk, I statistikken Firmaernes køb og salg kan man se, at salget ved fremstilling af vin er steget siden 2016. Fra 13 mio. kr. i 2016 til 34 mio. kr. i 2023. Det indenlandske salg var 32 mio. kr., så eksporten har altså været på 2 mio. kr. i 2023, hvilket er dobbelt så meget som i 2016, hvor den var på 1 mio. kr., Til sammenligning fylder salget af dansk cider og anden frugtvin med 129 mio. kr. noget mere end den klassiske druevin. Heraf bliver ca. to tredjedele eksporteret. Som andel af firmaernes samlede salg udgør fremstilling af vin i Danmark dog en meget lille andel., Den årlige lønsum til ansatte på vingårdene er fordoblet fra 5 mio. kr. i 2016 til 10 mio. kr. i 2022. Der var i 2022 i alt 47 beskæftigede i fremstillingen af vin af druer og ni i dyrkningen af druer.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2024-07-05-dansk-vinproduktion

Bag tallene

Lidt flere elever i 0. klasser i 2022/2023

Klassekvotienterne i folkeskolen faldt i skoleåret 2022/2023, mens de steg på landets frie grundskoler. Men i både folkeskolens og i de frie grundskolers 0. klasser kom der lidt flere børn i klasseværelserne., 26. maj 2023 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Da det ringede ind til første skoledag i landets grundskoler til skoleåret 2022/2023, skulle der sættes flere stole ind i landets 0. klasser – både i folkeskolen og i de frie grundskoler., Her var der vækst i antallet af elever pr. klasse i folkeskolerne fra 20,4 til 20,8 børn. Klassekvotienten i folkeskolens 0. klasser har ellers været faldende siden 2016/2017, hvor antallet lå på 21,6 børn pr. 0. klasse. Nu ser vi for første gang i seks år flere børn i klasserne. Blandt landets frie grundskoler var der også en stigning i antallet af elever pr. klasse for 0. klassetrinnet fra 17,5 børn i klassen i 2021/2022 til 17,9 i indeværende skoleår. Antallet af elever pr. klasse i de frie grundskoler har konsekvent ligget på et lavere niveau end folkeskolerne. , Antal elever pr. 0. klasse, Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvotien, Geografisk set er stigningen i antal elever pr. 0. klasser størst i Region Syddanmark og Region Midtjylland.  , I de frie grundskoler er væksten i 0. klasseelever pr. klasse fra forrige skoleår til dette skoleår størst i Region Midtjylland, hvor klassekvotienten voksede fra 17,2 til 18., ”Forklaringen på det stigende antal børn i 0. klasserne i skoleåret 2022/2023 er dels en stigning i antal nyfødte i 2016 ift. årene før, men der har bl.a. også været et højere indvandringstal af fx 0-årige i 2015 og 2016,” siger Ingibjörg Sól Ingólfsdóttir, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Antal nyfødte pr. år, 2013-2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/FOD, Samlet set forsætter klassekvotienten med at falde i hele landet i folkeskolen, Blandt folkeskolerne i hele landet er der på alle klassetrin gennemsnitligt 20,9 børn i indeværende år. Det er et mindre fald ift. året før, hvor klassekvotienten for alle klassetrin var 21,0. De frie grundskoler oplevede derimod en mindre stigning fra 18,7 børn i klassen i 2021/2022 til 18,8 børn det efterfølgende skoleår.  , For alle landets folkeskoleklasser fra 0. klasse til 10. klasse er den samlede klassekvotient faldet fra 21,6 børn i klasserne i 2016 og 2017 til 20,9 i 2022/2023. Det er på niveau med 2011/2012. Dykker vi ned i de enkelte klassetrin, så har antallet af børn generelt været faldende på næsten alle klassetrin siden skoleåret 2018/2019., De største stigninger samlet set på alle klassetrin fra 2021/2022 til 2022/2023 ses i Langeland Kommune med 1,1 flere børn i klassen. Herefter følger Holstebro og Halsnæs kommuner med 0,5 flere børn i klassen. De største fald i antallet ses i Samsø Kommune med 2,3 færre børn pr. klasse efterfulgt af Læsø Kommune med 1,7 og Bornholm, Faaborg-Midtfyn og Lolland kommuner med 0,9 færre børn pr. klasse.,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2023-05-26-lidt-flere-elever-i-0-klasse

Bag tallene

August er brylluppernes måned

August måned er højsæson for bryllupper og den måned, hvor flest traditionelt bliver gift. , 1. august 2023 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Solskin, sommer og kærlighed. August er højsæson for bryllupper og den måned på året, hvor flest traditionelt siger ja til hinanden. I 2022 blev flest gift den 20. august, og her var der sendt bryllupsinvitationer ud til 1.210 bryllupper. I hele august måned blev der afholdt 4.924 bryllupper. Juni var med 4.095 bryllupper den måned med næstflest vielser. Færrest blev viet i januar – 1.173 par., ”August måned har været danskernes foretrukne bryllupsmåned siden 1995, og det gjorde sig også gældende sidste år. Her var tre ud af de fire datoer med flest vielser lørdage i august måned,” siger Annemette Lindhardt Olsen, specialkonsulent i Danmarks Statistik. , Vielser pr. måned i 2022, Kilde: , statistikbanken.dk/VIEDAG, Specielle bryllupsdage hitter, 07-09-2013, 07-07-2007 og 18-08-2018. Specielle bryllupsdatoer kan tiltrække flere giftemodne par til landets rådhuse, kirker mv., og datoen 22-02-2022 sidste år var ingen undtagelse. 944 par sagde ja til hinanden på denne specielle dato, og dermed er det datoen med næst flest vielser i hele 2022. , ”De historisk set mere specielle datoer tiltrækker mange par. Så vælger man en speciel bryllupsdato, skal man nok reservere datoen i god tid,” siger Annemette Lindhardt Olsen, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Dykker vi ned i de specielle datoer fra 2007 og frem, så står lørdag den 07-09-2013 som den dato, hvor flest par har valgt hinanden til. 3.136 par blev gift den dag. , Det svarer til 62 pct. af samtlige vielser i september 2013. På andenpladsen finder vi lørdag den 07-07-2007, hvor 1.967 par sagde ja til hinanden. Og tredjepladsen indtages af lørdag den 18-08-2018 med 1.948 vielser., Flest kirkelige vielser i august , Når der er opnået enighed om et bryllup, så er det næste oplagte spørgsmål, hvor brylluppet skal foregå. Der var 33.054 vielser sidste år, og 20.390 par sagde ja til hinanden ved en borgerlig vielse på fx et rådhus. I landets kirker sagde 10.234 par ja til hinanden i 2022. Resten foregik i udlandet eller med en uoplyst vielsesmyndighed. , Zoomer vi ind på de kirkelige vielser pr. måned, så topper andelen af kirkelige vielser også i august, og i månederne maj til september i sommerhalvåret findes de højeste andele kirkelige vielser på mellem 34 og 45 pct. I vintermånederne januar og februar er det 11-12 pct. af parrene, der blev kirkeligt viet. , Andelen af kirkelige vielser pr. måned, 2022, Kilde: , Statistikbanken.dk/VIE8 , og VIE4 , Vi er fire år ældre, når vi gifter os, Gennemsnitsalderen for førstegangsviede kvinder og mænd var hhv. 33,4 og 35,6 år i 2022. Går vi 25 år tilbage, så var gennemsnitsalderen for førstegangsviede kvinder 29,4 år, og for mænd var den 31,8 år. Dermed er kvinder og mænd i gennemsnit blevet hhv. 4 år og 3,8 år ældre i løbet af 25 år, når de siger ja for første gang. ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2023-08-01-august-er-brylluppernes-maaned

Bag tallene