Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1161 - 1170 af 1720

    Færre førtidspensionister: Stor forskel mellem kommunerne (Rettet 9. november 2017)

    Andelen af 18-64-årige personer på førtidspension er faldet i 85 af landets 98 kommuner siden 2008. Kommunerne med de største fald i andelen på førtidspension ligger typisk i Region Hovedstaden, mens kommuner, hvor andelen er steget ligger i Jylland samt Bornholm., 9. november 2017 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, 9. november 2017 kl. 9.55: Der har desværre været fejl i tallet for førtidspensionister og andelen på førtidspension i hele landet. Det er nu rettet og markeret med rødt., På landsplan modtog , 206.200, personer eller , 5,9, pct. af alle personer mellem 18 og 64 år en form for førtidspension i januar 2017. Det er , 30.400, færre end i januar 2008, hvor , 6,9, pct. af de 18-64-årige var førtidspensionister. Det viser , tal fra Danmarks Statistik, ., På , kommunalt niveau er der dog forskel i udviklingen, . Andelen af 18-64-årige personer på førtidspension er faldet i 85 kommuner og steget i 13. Af de ti kommuner med størst fald i andel af borgere på førtidspension ligger kun Svendborg og Odsherred kommuner uden for Region Hovedstaden., I Brøndby Kommune er andelen af de 18-64-årige på førtidspension faldet mest (2,7 procentpoint) fra 9,9 pct. i januar 2008 til 7,2 pct. i januar 2017. Derefter følger København med et fald på 2,3 procentpoint til 2,7 pct. i 2017 og Halsnæs, hvor andelen på førtidspension er faldet med 1,9 procentpoint til 6,7 pct. i 2017., Kommunerne Læsø (2,0 procentpoint), Frederikshavn (1,6 procentpoint) og Bornholm (0,7 procentpoint) havde den største stigning i andelen af indbyggere mellem 18 og 64 år på førtidspension fra januar 2008 til januar 2017., Kilde: Danmarks Statistiks , pensionsstatistik, og , befolkningsstatistik, Andelen af 18-64-årige på førtidspension i januar 2017 var størst i Lolland (14,1 pct.), Langeland (12,3 pct.) og Nyborg (10,8 pct.) kommuner. Også i Bornholm, Odsherred, Guldborgsund og Morsø kommuner modtog mere end 10 pct. af de 18-64-årige førtidspension i januar 2017., Til sammenligning modtog den mindste andel af de 18-64-årige førtidspension i Gentofte (2,5 pct.), Dragør (2,6 pct.) og Københavns (2,7 pct.) kommuner i 2017. Rebild Kommune havde med 4,5 pct. den laveste andel førtidspensionister blandt de 18-64-årige vest for Storebælt., Kilde: Danmarks Statistiks , pensionsstatistik, og , befolkningsstatistik, Nye førtidspensioner, Faldet i andelen af personer på førtidspension afspejler et fald i antallet af nytildelte førtidspensioner, som , Ankestyrelsen, opgør sammen med overgang fra førtidspension til folkepension., På landsplan faldt antallet af nytildelte førtidspensioner fra 14.621 i 2012 til 5.743 i 2013. Det store fald i nytildelte førtidspensioner skyldes blandt andet førtidspensionsreformen, som trådte i kraft 1. januar 2013. Reformen betyder, at hvis man er under 40 år, kan man som udgangspunkt ikke få tildelt førtidspension, og der skal før tildeling være et jobafklarings- eller ressourceforløb., Opdelt på alder er faldet i nytildelte førtidspensioner da også relativt størst blandt de 18-39-årige, hvor antallet af nytildelte førtidspensioner er faldet med 59 pct. fra 2012 til 2016. Nedgangen i nytildelte førtidspensioner til personer over 40 år er i samme periode noget mindre, nemlig 39 pct., Anm. : Det store fald i nytildelte førtidspensioner skyldes blandt andet førtidspensionsreformen, som trådte i kraft 1. januar 2013. Reformen betyder, at hvis man er under 40 år, kan man som udgangspunkt ikke få tildelt førtidspension, og der skal før tildeling være et jobafklarings- eller ressourceforløb., Kilde: , Ankestyrelsen

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-11-09-faerre-foertidspensionister-stor-forskel-mellem-kommunerne

    Bag tallene

    Væksten har spredt sig til alle landsdele

    Der er vækst i økonomien i alle landsdele, men der er store geografiske forskelle på vækstens størrelse., 20. oktober 2017 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Omtrent ti år efter finanskrisen viser , tal fra Danmarks Statistik, , at væksten er tilbage i hele landet. I både 2014 og 2015, hvor de seneste væksttal er fra, oplevede alle 11 landsdele positiv vækst. I 2015 var væksten højest i Byen København (3,5 pct.), men også Vestjylland, Bornholm, Fyn og Østjylland havde en vækst på over 2 pct. I Nordjylland var væksten tæt på nul., På landsplan var væksten i 2008 og særligt i 2009 negativ, men siden 2010 har væksten igen været positiv på landsplan - og alle landsdele har i gennemsnit haft positiv vækst fra 2010 til 2015, selvom flere landsdele har oplevet negativ vækst i enkelte år. , Regional vækst. 2010-2015, Kilde: , Danmarks Statistik, BNP højere i 2014 end før krisen, Ser man tilbage til 2007, hvor økonomien toppede sidst, overhalede BNP på landsplan i 2014 niveauet i 2007. Men kun i fire landsdele var BNP højere i 2015 end i 2007. Højest lå byen København og Københavns omegn, der med en gennemsnitlig årlig vækstrate siden 2007 på henholdsvis 1,9 og 1,8 pct. har haft en samlet vækst siden 2007 på over 15 pct. Vest- og Sydsjælland lå relativt lavest, da BNP i 2015 stadig var 6,1 pct. under niveauet fra 2007. , Udvikling siden 2015, De seneste tal for BNP opgjort på landsdele er som nævnt fra 2015, men ser man på , antallet af lønmodtagere, , tegner det til, at den positive udvikling fortsætter i hele landet. Fra 2. kvartal 2015 til 2. kvartal 2017 er antallet af lønmodtagere - efter arbejdsstedets placering og korrigeret for sæson - steget i alle landsdele. , I Københavns omegn er antallet af lønmodtagere vokset relativt mest (5,7 pct.). Landsdelene Østsjælland (4,4 pct.), Østjylland (4,3 pct.) og Byen København (4,0 pct.) har også oplevet en højere relativ stigning end landsgennemsnittet, mens antallet af lønmodtagere er vokset relativt mindst i Vest- og Sydsjælland (1,8 pct.)., Anm.: Antallet af lønmodtagere er opgjort efter arbejdsstedets placering og ikke bopæl. Kilde: , Danmarks Statistik, Hverken BNP eller antallet af lønmodtagere siger noget om, hvor dem, der tjener pengene, bor. En person, der fx arbejder i Byen København, men bor på Vestsjælland, vil således bidrage til BNP og lønmodtagerstatistikken i København, selvom vedkommende bor uden for landsdelen. , Denne analyse , viser fx, at indkomsten per indbygger i 2014 var højest i Nordsjælland, mens BNP pr. indbygger var højest i København., Den høje økonomiske vækst i og omkring København kan delvis forklares med fremgang i de erhverv, der er koncentreret i de store byer, viser , denne analyse , fra 2016., Spørgsmål til tallene, Regional vækst og BNP: Timmi Rølle Graversen, Chefanalytiker, tlf. 39 17 38 65 eller , trg@dst.dk, Lønmodtagere: Jesper Grunnet-Lauridsen, Fuldmægtig, tlf. 39 17 34 58, , jgl@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-10-20-Vaeksten-har-spredt-sig-til-alle-landsdele

    Bag tallene

    Mænd får oftere job gennem netværk og bliver lidt oftere headhuntet end kvinder

    Knap en tredjedel af nyansatte mænds jobskifte var på baggrund af netværk ifølge Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse fra 2017, mens dette blot var tilfældet for knap en fjerdedel af kvinderne. Vejen til nyt job ser forskellig ud alt efter jobsøgendes køn, og hvorvidt den jobsøgende allerede er i job, eller er arbejdsløs. , 10. januar 2019 kl. 7:30 , Af , Theis Stenholt Engmann, I 2017 var der 651.000 lønmodtagere i Danmark, som havde siddet i deres nuværende job i op til 1 år, og som dermed enten havde skiftet job eller var kommet i arbejde efter arbejdsløshed mv. , 31 pct. af de nyansatte mænd fik job gennem bekendte – altså deres netværk - mens dette gjaldt for 24 pct. af kvinderne. Dermed var netværket de nyansatte mænds primære vej til det nye job. Kvindernes primære vej til nyt job kom fra jobannoncer, hvorigennem 32 pct. fik nyt job., Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistiks , Arbejdskraftundersøgelse (AKU), . AKU er en kontinuerlig interviewundersøgelse. Den er kvartalsvis og baserer sig på en stikprøve. 85.000 danskere i alderen 15-74 år deltager årligt i undersøgelsen., Anm: Spørgsmål om, hvordan man har fundet sin stilling er stillet til beskæftigede lønmodtagere, der har været ansat i deres nuværende job i op til 1 år., De nyansatte mænd fik også i lidt højere grad end kvinder deres nye job ved at blive kontaktet af arbejdsgiveren – altså headhuntet. Knap hver syvende nyansatte mand (14 pct.) blev headhuntet mod hver tiende nyansatte kvinde (10 pct.). Mænd og kvinder havde stort set samme held med at få arbejde ved at kontakte arbejdsgiveren uopfordret – her fik 16 pct. af mændene deres nye arbejde mod 15 pct. af kvinderne. , Hver sjette beskæftigede jobsøger blev headhuntet, Ca. halvdelen af de 651.000 lønmodtagere, som i 2017 havde været ansat i op til 1 år i deres job, angav at have været i arbejde året forinden, mens 10 pct. kom fra arbejdsløshed og 39 pct. kom fra ”andet,” hvilket dækker over en lang række mindre grupper herunder værnepligtige, alderspensionister, førtidspensionister, efterlønnere, langtidssygemeldte m.fl.  , De allerede beskæftigede jobsøgende blev oftere headhuntet af en ny arbejdsgiver, end de arbejdsløse jobsøgende gjorde. Det var tilfældet for hver sjette beskæftigede jobsøger (17 pct.), mod knap hver tiende arbejdsløse (9 pct.). , De beskæftigede havde også mere held med at finde et job ved at svare på jobannoncer end de arbejdsløse, (31 pct. mod 25 pct.) og fik også oftere job via deres netværk (26 pct. mod 21 pct.).  , Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistiks , Arbejdskraftundersøgelse (AKU), . , Anm: Svarkategorierne ”annoncerede selv” og ”praktikplads via seminarium” er udeladt grundet stikprøveusikkerhed. Oplysningerne om tidligere status er baseret på spørgsmålet ’Hvad betragtede du dig hovedsagligt som for et år siden?’, Ikke overraskende fandt de arbejdsløse oftere end de beskæftigede nyt job via kommunen, a-kassen eller jobcentre, (22 pct. mod 7 pct.) og fik også oftere deres nye job via vikarbureauer (5 pct. mod 3 pct.). Den mest gængse vej i arbejde for arbejdsløse var dog stadig at svare på annoncer (25 pct.). , Denne artikel er skrevet i samarbejde med specialkonsulent Sofie Valentin Weiskopf. Har du spørgsmål til tal i denne artikel, kan du kontakte Sofie Valentin Weiskopf på 39 17 34 64, , swe@dst.dk, . Flere artikler fra Arbejdskraftsundersøgelsen kan findes , her, .

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-01-10-Maend-faar-oftere-job-gennem-naetvaerk-og-bliver-lidt-oftere-headhuntet-end-kvinder

    Bag tallene

    100 år med kvindekampdag: Mændene sidder stadig på den politiske magt

    På trods af, at kvindernes internationale kampdag er blevet afholdt i mere end 100 år, er kvinderne stadig i undertal på den politiske scene., 7. marts 2017 kl. 13:00 , Af , Magnus Nørtoft, Ved det seneste kommunalvalg i 2013 var , mindre end 3 ud af 10 af de valgte byrådsmedlemmer kvinder, . I 2009 og 2005 var situationen stort set den samme., Mest mandsdomineret er byrådssalen i Brøndby, hvor kun to af de 19 rådsmedlemmer er kvinder. Men også i Sønderborg og Thisted er der langt mellem kvinderne. Kun fire ud af henholdsvis 31 og 27 er kvinder i de to jyske kommuner., I 13 af de 98 kommuner var under 20 pct. af de valgte byrådsmedlemmer kvinder i 2013. I 39 kommuner var mellem 20 og 30 pct. af de valgte kvinder. Kun i to kommuner var kvinderne i overtal efter valget i 2013. I Gentofte var 11 ud af 19 kvinder efter valget. I Hillerød er der 14 kvinder og 13 mænd., Selvom kvinderne er undertal er forskellen dog mindre end tidligere. Siden 1909 er andelen af kvinder steget fra under to pct. til omkring 30 pct. ved valgene i 2009 og 2013. Stigningen i kvinders andel af posterne i kommunalbestyrelserne tog fart i 1960’erne og fortsatte frem til valgte i 1989. I 90’erne stagnerede udviklingen omkring 27 pct., inden kvindernes andel i kommunalbestyrelserne igen voksede ved valget i 2009., Anm: Data for kommunalvalget i 1970 mangler., Flest mænd på valg, Blandt de opstillede kandidater er kvinderne også i undertal. Her er kønsfordelingen skævest i Vejen og Thisted, hvor 18 og 19 pct. af de opstillede kandidater var kvinder. På de følgende pladser på listen over kommuner med få kvindelige kandidater følger Vejle, Tønder og Mariagerfjord Kommuner. Og faktisk var ni ud af de ti kommuner med lavest andel kvinder blandt kandidaterne til kommunalvalget i 2013 jyske kommuner. Af de ti ligger kun Nordfyns Kommune ikke i Jylland. Her var 22,2 pct. af kandidaterne kvinder., Samlet for hele landet var 30 pct. af de opstillede kandidater kvinder, og ikke i en eneste kommune var der flere opstillede kvinder end mænd. Tættest på kom kvinderne i Lyndby-Taarbæk Kommune, hvor 44 pct. af de i alt 100 kandidater var kvinder., Christiansborg, Også i Folketinget og i regeringskontorerne er kvinderne underrepræsenteret. I , alle danske regeringer siden 1901 har der været flere mandlige- end kvindelige ministre, . Tættest på kønslighed kom Lars Løkke Rasmussens første regering fra 2009, hvor 42 pct. af ministrene var kvinder. Har var otte ministre kvinder og 11 var mænd. I den nuværende regering er 13 af de 22 ministre mænd, mens ni er kvinder, hvilket svarer til 37,5 pct., Blandt Folketingets medlemmer er kvinderne også i undertal. , Andelen af folketingsmedlemmer, der er kvinder, , er ellers steget stødt fra omkring 1960 til valget 1998. Siden da har kvindernes repræsentation i Folketinget stabilt under 40 pct. I 2011 var 38,9 pct. af de valgte kvinder. Ved , valget i 2015 faldt andelen til 37,1 pct, ., Blandt de opstillede kandidater er udviklingen med stadigt flere kvinder også gået i stå. Udviklingen stoppede ved valget i 1987 og har derefter ligget stabilt omkring 30 pct. Kvindernes andel af opstillede kandidater var størst i 2011, hvor 33,2 pct. af dem på valg var kvinder. I 2015 faldt andelen til 31,3 pct., Også i regionerne er kvinder underrepræsenteret. , 60,5 pct. af de valgte til regionsrådene i 2013 var mænd, . Skævest var fordelingen i Region Syddanmark, hvor 31 af 41 medlemmer var mænd. I Region Nordjylland var kvinderne derimod, som den eneste region i overtal. Her var 22 af de 41 medlemmer kvinder. Det svarer til 53,7 pct.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-03-07-100-aar-med-kvindekampdag

    Bag tallene

    Spiritusulykker med høje promiller sker ofte på knallert

    Selvom knallerter kun udgør 3,4 pct. af alle private køretøjer i Danmark, så står de for 38 pct. af spiritusulykker med promille over 2.0. Jo højere promillen bliver, jo mere fylder knallerter i statistikken over spiritusulykker i trafikken., 29. maj 2020 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, I 2018 skete der 56 spiritusulykker i trafikken, hvor en eller flere personer kom til skade, og hvor føreren af det forulykkede køretøj havde en promile på 2.0 eller derover. , Knallerter stod for 21 af disse spiritusulykker med over 2.0 i promille, hvilket svarer til 38 pct. af alle spiritusulykker af den type i 2018. , ”Knallertkørerne fylder 13 pct. af spiritusulykkerne, hvor promillen er i den lave ende af skalaen dvs. mellem 0,5 og 0,8 promille, hvorefter knallerternes andel af spiritusulykker stiger i takt med promillen,” forklarer fuldmægtig i Danmarks Statistik Henning Christiansen., Disse tal dækker kun spiritusulykker med personskade, hvor politiet er blevet tilkaldt. Tallet er underestimeret, da spiritusulykker, som ikke kommer til politiets kendskab, herunder de som registreres på skadestuerne, ikke indgår i denne statistik. , Knallerters andel af spiritusulykker. 2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/UHELD12, Antallet af spiritusulykker på knallert er kraftigt faldende, Set over en 10-årig periode er antallet af spiritusulykker, hvor knallertføreren har overskredet promillegrænsen, faldet kraftigt. , I 2008 skete der 224 spiritusulykker på knallerter, hvor knallertførerens promillegrænse var overskredet. Dette tal var faldet til 65 i 2018, hvilket svarer til et fald på 71 pct., Dermed er antallet af spiritusulykker på knallerter også faldet mere, end antallet af spiritusulykker med overskreden promillegrænse er generelt. , For alle førere af køretøjer og fodgængere er dette tal faldet fra 744 i 2008 til 259 i 2018 svarende til et fald på 65 pct. , Tilskadekomne og dræbte i spiritusulykker hvor promillegrænsen er overskredet. 2008-2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/UHELD12,    , Fakta: Hvordan ser den typiske knallertejer ud?, I Danmark er der rundt regnet registreret 116.000 ejere til knallerter. , 78 pct. af knallertejerne er mænd, 18 pct. er kvinder og i 5 pct. af tilfældene er ejerens køn uoplyst. , Den typiske knallertejer er 45-54 år gammel og folk i denne aldersgruppe ejer 25 pct. af alle knallerter i Danmark. Den næststørste gruppe af knallertejere er de 55-64 årige, som ejer 19 pct. af alle knallerter. , Der er flest spiritusulykker på knallert blandt de 45-54 årige, denne gruppe står for 28 pct. af årets samlede spiritusulykker på knallert i 2018. , Den tredjestørste gruppe er de 35-44 årige, som ejer 15 pct. efterfulgt af de 25-34 årige, som ejer 11 pct. af alle knallerter. De 35-44 årige stod for 22 pct. af spiritusulykkerne på knallert i 2018 og de 25-34 årige stod for 8 pct. , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/BIL6,  , Tabel: Knallertejere og spiritusulykker. 2018, Alder, Andel af ejere i procent, Andel af spiritusulykker i procent, Spiritusulykker pr. 10.000 knallertejer, Uoplyst, 5, 0, 0, Under 20 år, 7, 12, 10, 20-24 år, 6, 5, 4, 25-34 år, 11, 8, 4,  35-44 år,  15,  22,  8,  45-54 år,  25,  28,  6,  55-64 år,  19,  18,  5,  65-74 år,  10,  8,  4,  75 år og derover,  3,  0,  0,  , Har du spørgsmål vedrørende spiritusulykker, kan du kontakte fuldmægtig i Danmarks Statistik Henning Christiansen på tlf: 39 17 33 05 mail: , HCH@dst.dk, Har du spørgsmål til knallertejere og bestanden af køretøjer, kan du kontakte Karina Moric tlf: 39 17 30 32 mail: , KAM@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2020-05-18-spiritusulykker-med-hoeje-promiller-sker-ofte-paa-knallert

    Bag tallene

    It-projekter øger indtjeningen i hver anden virksomhed

    Større indtjening og udvikling af produkter hænger i høj grad sammen med virksomheders investering i it-projekter. Over halvdelen af de virksomheder, der investerer i it-projekter, øger nemlig indtjeningen som en direkte følge deraf., 28. april 2010 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Over halvdelen af de virksomheder, der investerer i it-projekter, øger indtjeningen som en direkte følge deraf. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik., Ser man udelukkende på virksomheder med intensiv it-anvendelse, oplever endnu flere en større indtjening gennem it-projekter. Fx har it-projekter øget indtjeningen i tre ud af fire virksomheder med avancerede hjemmesider., - Det er et tydeligt bevis for, at de virksomheder, som investerer i teknologi-løsninger, også bliver belønnet for det. Uanset om der er tale om brug af avancerede it-løsninger eller mere bredt, så kommer det virksomheden til gode. Det er meget glædeligt, siger Morten Bangsgaard, administrerende direktør i brancheforeningen IT-Branchen., Effekter ved it-projekter, Danmarks Statistik har målt fire oplevede effekter af virksomhedernes it-projekter: omlægninger eller forenklinger af arbejdsgange, udvikling af nye produkter, frigørelse af ressourcer samt større indtjening., Den hyppigste effekt er omlægninger og forenklinger af arbejdsgange. Otte ud af ti virksomheder har mærket dette i høj eller nogen grad. I lidt færre virksomheder - nemlig syv ud af ti - har it-projekter frigjort ressourcer., Som nævnt, har over halvdelen af virksomheder med it-projekter øget indtjeningen som følge af it-projekterne, mens fire ud af ti virksomheder har udviklet nye produkter og ydelser i forbindelse med it-projekter., Sparer arbejdskraft, IT-Branchens Morten Bangsgaard peger på, at det ikke nødvendigvis kun er virksomhederne, der får noget positivt ud af en it-investering., - Den offentlige sektor sparer arbejdskraft ved at omlægge til digitale løsninger som fx selvbetjeningssystemer. Samtidig oplever man faktisk også en høj grad af øget borgertilfredshed. Før skulle du tilpasse dig det offentlige kontors åbningstider. Nu kan du betjene dig selv, uanset om det er weekend eller morgen eller aften, forklarer han., Danmarks Statistik har i en særanalyse af effekterne undersøgt virksomheder med intensiv it-anvendelse nærmere. Her svarer fx ni ud af ti virksomheder med avancerede hjemmesider, at it-projekter har frigjort ressourcer. Det samme svarer otte ud af ti virksomheder med intensiv e-læring., Større indtjening hos virksomheder med intensiv e-læring, Samtidig vurderer to ud af tre virksomheder med intensiv e-læring også, at it-projekter har været med til at øge indtjeningen, mens hele tre ud af fire virksomheder med udvikling af nye produkter og ydelser vurderer, at de har haft større indtjening som følge af it-projekter., Øget indtjening og frigørelse af ressourcer hænger altså i høj grad sammen med investeringen i it-projekter. Morten Bangsgaard fra IT-Branchen håber da også på, at Danmarks Statistiks undersøgelse får endnu flere virksomheder til at investere i it., - Der er kun én vej, og det er fremad. Det er vigtigt at sikre, at der er en ordentlig it-infrastruktur i Danmark, fordi det både kommer den offentlige og private sektor til gode. It er en af de væsentlige faktorer til at sikre et ordentligt vækstgrundlag og give velfærd til os alle, siger han., Hvis du vil videre, Undersøgelsen af danske virksomheders brug af it baserer sig på besvarelser fra it-ansvarlige i 4.303 private virksomheder med mindst ti ansatte. Du kan læse mere om undersøgelsen og gratis downloade publikationen Danske virksomheders brug af it 2009 på , www.dst.dk/it, ., Tilmeld dig nyhedsbrev, Foto: Ingram., Denne artikel er offentliggjort 28. april 2010.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2010-04-28-It-projekter

    Bag tallene

    Medarbejdere i DST Survey

    Kontor­chef, Marie Fuglsang, Mobil: 20 35 39 25, mfu@dst.dk,  , Teamleder, Bo Lønberg Bilde, Mobil: 91 37 64 26, bbi@dst.dk, Teamleder, Monika Klingsbjerg-Besrechel, Mobil: 27 14 71 82, mom@dst.dk, Teamleder, Poul Vestergaard, Mobil: 24 81 42 20, pjv@dst.dk,  , Projektledere, I vil få tilknyttet en projektleder på jeres undersøgelse. Projektlederne er eksperter i undersøgelsesdesign og metode. De kan rådgive i den indledende fase og sikre en professionel håndtering af processen, når undersøgelsen er i gang. Projektlederne har også stor erfaring med spørgeskemaudformning og kan kvalitetssikre de enkelte spørgsmål og stå for et eventuelt pilotprojekt., Casper Sten Larsen, Mobil: 29 34 12 60, cst@dst.dk, Ida Karlsson, Mobil: 29 77 67 52, ika@dst.dk, Joakim Schollert Larsen, Mobil: 22 27 80 48, joa@dst.dk,  , Lotte Yssing Jakobsen, Mobil: 21 47 43 98, lyj@dst.dk, Martine Friisenbach, Mobil: 28 18 69 64, maf@dst.dk, Mette Rønnelund , Mobil: 20 58 64 25, mrl@dst.dk,  , Morten Jacobsen, Mobil: 51 68 78 56, mjb@dst.dk,  , Nethe Cecilie Eskildsen, Mobil: 20 60 59 52, nes@dst.dk, Nils Galberg Enoksen, Mobil: 29 34 09 44, nge@dst.dk, Thomas Bonde, Mobil: 20 59 25 86, thb@dst.dk,  , Besøgsinterviewadministration, Merete, Lotte, Annarosa og Thomas varetager administrative opgaver i forbindelse med vores besøgsinterviewundersøgelser samt support til vores ca. 250 eksterne kollegaer, der gennemfører besøgsinterview., Merete Panum, Mobil: 25 67 25 91, mpa@dst.dk, Lotte Fischer Jensen , Mobil: 91 37 64 14, lfj@dst.dk,  , Ninette Alsted Nielsson , Mobil: 20 47 84 59, nne@dst.dk, Pop/stik team, Medarbejderne i Pop/stik teamet er specialister i at definere populationer og trække stikprøver til mange forskellige typer af undersøgelser og efterfølgende levere de indsamlede data samt dokumentation til vores kunder. , Vi bruger Danmarks Statistiks mange registre i vores populationsafgrænsning, stikprøveudvælgelse samt til opretning af skævheder i forhold til datas repræsentativitet for den statistiske analyse., Jesper Christensen, Mobil: 41 17 93 43, jch@dst.dk, Lars Peter Jørgensen, Mobil: 24 48 59 37, lpj@dst.dk, Nikolaj Beck Nielsen, Mobil: 24 94 57 19, nbn@dst.dk,  , Ninna Linde, Mobil: 24 48 59 37, nll@dst.dk, Nuri Peker, Mobil: 27 14 82 97, npe@dst.dk,  , Adam Dietrich, Mobil: 21 20 23 91, adi@dst.dk, Magnus Ørberg Rove, Mobil: 29 25 78 20, rov@dst.dk,  , Økonomi og sekretariat, Hakima Kaabony, Mobil: 20 56 95 77, hak@dst.dk, Nina Egelund Petersen, Mobil: 23 43 09 94, nep@dst.dk,  

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/interview/medarbejdere-i-dst-survey

    Rigsstatistiker Birgitte Anker stopper i Danmarks Statistik

    Rigsstatistiker Birgitte Anker har besluttet at opsige sin stilling som øverste chef for Danmarks Statistik efter fire år på posten og fratræder 31. oktober 2024. , 3. juni 2024 kl. 14:30 ,  , Birgitte Anker udtaler:, ”Det har været en ære at stå i spidsen for en af Danmarks ældste og vigtigste institutioner båret af stærk faglighed og markante værdier hos ledelse og medarbejdere. En institution, der hver dag bidrager til at gøre Danmark klogere, som understøtter et levende demokrati og en velfungerende samfundsøkonomi, og som bidrager til, at beslutninger på alle niveauer i samfundet kan træffes på baggrund af solide fakta.” , ”Sammen med institutionens dygtige ansatte har jeg arbejdet for at gøre Danmarks Statistik endnu bedre til at imødekomme samfundets behov for statistik og data, herunder at give nemmere adgang til de mange data, der skabes i et af verdens mest digitaliserede samfund. Det er vi nået langt med, og det har været en fornøjelse at stå i spidsen for den udvikling.”, ”Min beslutning skyldes ikke, at jeg har fundet et andet arbejde – for der er naturligvis intet job, der kan konkurrere med jobbet som rigsstatistiker. Min beslutning har rod i ønsket om et liv med større fleksibilitet, hvor der er plads til andet og mere end arbejde. Livet er ikke evigt, og hvis jeg skal prøve at leve det på en lidt anden måde, skal det være nu.” , Næstformand Laila Mortensen udtaler på vegne af Danmarks Statistiks bestyrelse: , ”Vi lever i en tid, hvor mængden af tal i nyhedsstrømmen for mange er overvældende, og hvor det kan være svært at afkode, hvilke tal der er retvisende. Birgitte har arbejdet for at styrke Danmarks Statistiks rolle som en sikker havn, hvor alle har adgang til uafhængige og kvalitetssikrede tal og fakta. Den strategi, som blev lanceret kort tid efter Birgitte tiltrådte, har været ledetråden for en stærk udvikling af institutionen de seneste år. Vi har set mange håndgribelige resultater som fx Danmarks Datavindue og nye statistikker, og vi har oplevet en ny form for konstruktivt samspil med institutionens mange brugere.” , ”I bestyrelsen har vi været glade for samarbejdet med Birgitte, og vi forstår og respekterer hendes valg om at fratræde sin stilling. Birgitte har med sin stærke faglighed og mangeårige erfaring som topleder sat et solidt aftryk i Danmarks Statistik. Tusind tak til Birgitte for en stor og markant indsats.” , Stillingsopslaget for en ny rigsstatistiker bliver udsendt inden sommerferien. Bestyrelsen vil sammen med Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet, som ansættende myndighed, stå for processen med at finde en ny kandidat, der kan indstilles til ministeren. , CV – Birgitte Anker, Fødselsdag 16. oktober 1963,  , Uddannelse, Cand.polit., Københavns Universitet 1991,  , Karriereforløb, 2020 – 2024: Rigsstatistiker, Danmarks Statistik, 2015 – 2020: Direktør, Socialstyrelsen, 2015 – 2015: Afdelingschef, Finansministeriet, 2011 – 2015: Afdelingschef, Økonomi- og Indenrigsministeriet, 2009 – 2011: Økonomisk direktør, Økonomi- og Erhvervsministeriet, 2005 – 2009: Kontorchef, Økonomi- og Erhvervsministeriet, 1998 – 2005: Analysechef, Dansk Arbejdsgiverforening, 1994 – 1998: Konsulent, Dansk Arbejdsgiverforening, 1991 – 1994: Fuldmægtig, Finansministeriet og Erhvervsministeriet,  , Andet, 2020 - Medlem af European Statistical System Committee (ESSC), 2020 - Medlem af United Nations Statistical Commission (UNStatCom), 2020 - Medlem af OECD Committee on Statistics and Statistical Policy (CSSP), 2015 - Medlem af bestyrelsen i National Økonomisk Forening, 2010 - Censor ved økonomisk institut, KU, 2000 - Marshall Fellow, 2009 – 2015: Medlem af bestyrelsen i ADAM, DREAM og EPRN-netværket, 2009 – 2015: Medlem af følgende komiteer i OECD: EPC, EDRC og NAEC, 2005 – 2008: Medlem af EU’s Economic Policy Committee, For kommentarer kontakt kommunikationschef Steen Dahl Pedersen, tlf. 24 27 47 25 eller , sdp@dst.dk, .,  

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2024/2024-06-03-rigsstatistiker-birgitte-anker-stopper

    Pressemeddelelse

    En halv million åbne profiler på nettet

    Mindst hver tredje, der har en profil på et socialt netværk, lægger billeder på nettet af andre end dem selv. Samtidig har en halv million brugere åbne profiler, som giver både fremmede, din mor og chefen mulighed for at kigge med., 7. juni 2011 kl. 0:00 , Af , Helle Harbo Holm, Overraskelsen er den første, der melder sig, da Anna Ebbesen, rådgiver i mediebureauet Advice Digital, bliver præsenteret for det faktum, at mindst en halv million danskere har en åben profil på et socialt netværk online., I mange tilfælde er grunden formentligt, at folk ikke ved, hvordan de ændrer deres privatlivsindstillinger, så profilen kun er tilgængelig for deres venner. 22 pct. af de 2,2 millioner danskere, der er tilmeldt et socialt netværk - det svarer til omkring 480.000 danskere - ved nemlig slet ikke, hvordan de ændrer deres privatindstillinger. , "Jeg synes, det er vigtigt, at man ved, hvordan man ændrer sine indstillinger, så man selv er herre over, hvem der ser med. Gør man ikke det, svarer det jo lidt til at gå ind i Big Brother," siger hun.,  , Du kan ikke styre dine venners adfærd, Men en ting er, om du selv har taget stilling til, hvem der må se med på din profil, noget andet er, om dine venner har gjort det samme. , Ifølge en undersøgelse, Danmarks Statistik har lavet i samarbejde med IT- og Telestyrelsen, er det mindst hver tredje af de 2,2 millioner danskere, som har en profil på et socialt netværk, der lægger billeder op, hvor der optræder andre personer end dem selv. En ud af fire af disse personer har en åben profil - det svarer til omkring 160.000 personer. Havner du i en af disse personers billedgallerier, er der fri adgang for alle til at se med. På den måde risikerer du, at nogle kan få oplysninger om dig eller se dig i situationer, som du måske ikke ønskede, uden at du aner det., Ikke alle har glemt Emma Gad, Der er dog stadig en gruppe af netværksbrugerne, som husker at spørge deres venner om lov, inden de lægger billeder af dem på nettet, og det er især kvinderne, der er gode til at spørge. 31 pct. af de kvinder, der lægger billeder af andre på nettet, spørger altid om lov. Det samme gør sig gældende for 23 pct. af mændene.,  , "Det er interessant, at der stadig hersker lidt Emma Gad, og at der trods alt stadig er en gruppe, der spørger om lov. Jeg håber, der er et sammenfald mellem dem, der spørger om lov, og dem, der har åbne profiler," siger Anna Ebbesen., Info fra lukkede profiler kan videresælges, Karin Høgh er underviser i digitale medier. Hun ser også de mange åbne profiler som et potentielt problem i forhold til, at ens "venner" kommer til at videregive oplysninger om en til personer, der ikke skulle have haft den viden., Men det, der bekymrer hende, er i højere grad, at folk ikke er klar over, hvad det er de siger ja til, når de tilmelder sig et socialt medie., "For mig er det ikke så meget, om profilen er åben eller lukket, for uanset hvad så trækker vi et digitalt spor efter os," siger hun., Karin Høgh påpeger, at vi selv med lukkede profiler ikke kan styre, hvem der får vores oplysninger. , "Mange har den opfattelse, at det handler om mig og mine venner, men sådan er det ikke. En profil er et minimedie, og det gælder, hvad enten profilen er åben eller ej," siger hun., Den betragtning er Anna Ebbesen helt enig i., "Facebook er en virksomhed, der lever af at fortælle andre, hvad du laver. Oplysninger om alt, hvad vi laver på nettet, kan købes og sælges. Det kan være information om, hvad du godt kan lide, som bruges til målrettede reklamer. Man synes måske, at det er okay, men min pointe er, at man skal være klar over det," siger hun., Vi springer vilkårene over, Og det er det formentligt de færreste, der er. Danmarks Statistik har nemlig også spurgt brugerne af sociale medier, om de har læst vilkårene, inden de tilmeldte sig. Det er der kun 13 procent, der har. Hertil kommer så en gruppe, som har læst nogle af vilkårene., "Folk ved jo ikke, at de for eksempel fraskriver sig rettighederne til deres billeder, og at de i realitet kan risikere at ende som en del af en markedsføringsreklame," siger Anna Ebbesen og peger dermed på en af de uheldige konsekvenser, der kan komme ud af ikke at have læst vilkårene., Alt tyder dog på, at danskerne i udgangspunkt er helt afslappet omkring, hvad de deler på Facebook eller andre steder. 64 pct. af dem, der har en profil på nettet, svarer således i undersøgelsen, at de har tillid til, at deres oplysninger bliver behandlet forsvarligt., "Det er jo dejligt, at vi danskere er så tillidsfulde - jeg håber virkelig, at der er tale om en oplyst tillid. Men eftersom det kun er 13 pct., der helt har læst vilkårene, så tvivler jeg på det," siger Anna Ebbesen., Hvis du har lyst til at læse mere om danskernes brug af sociale netværk og brug af internettet i det hele taget, kan du finde oplysningerne i publikationen , Befolkningens brug af internet 2010.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2011-06-07-sociale-netvaerk

    Bag tallene

    Danmark har Nordens laveste sygefravær

    Vi ryger mere, drikker mere, er hårdere ramt af alvorlige sygdomme som kræft, og vi har en kortere levealder. Alligevel er Danmark det land i Norden, der har det laveste sygefravær fra arbejdsmarkedet. Det lyder næsten for godt til at være sandt., 10. maj 2011 kl. 0:00 , Af , Helle Harbo Holm, De norske arbejdsgivere oplever dobbelt så ofte som de danske at få en opringning fra en medarbejder, der melder sig syg. I 2009, hvor den seneste sammenlignelige sygdomsstatistik er fra, var det således 4,0 procent af arbejdsstyrken i Norge, der var fraværende på grund af sygdom i en uge eller derover, mens det var 1,9 procent i Danmark. Også i Sverige og Finland var fraværsprocenten højere end i Danmark. , At forklaringen på det lave sygefravær i Danmark skulle være, at danskerne har et jernhelbred sammenlignet med vores nordiske naboer, er langt fra sandsynligt, for statistikkerne siger noget andet., Set i forhold til befolkningens størrelse er vi nemlig det land i Norden, hvor flest bliver ramt af kræft, og dødeligheden som følge heraf er også højere i Danmark end i resten af Norden. Samtidig har vi en usund livsstil med alt for meget alkohol og røg, som i sidste ende også er medvirkende til, at vi dør tidligere end vores naboer. Men hvad er det så, der kan forklare, at vi ligger så positivt i fraværsstatistikkerne? , Det er 100 procent eller ingenting, Merete Labriola, seniorforsker ved arbejdsmedicinsk klinik i Herning, forsker i netop disse forskelle, og hun mener, at forklaringen blandt andet er, at de øvrige nordiske lande har et mere rummeligt arbejdsmarked, hvor der i højere grad end i Danmark er plads til de sårbare grupper., "I Danmark har der været en tendens til, at det kun er dem, der kan arbejde 100 procent, der er på arbejdsmarkedet. I Sverige er der til gengæld flere sårbare grupper på arbejdsmarkedet, og hvor der er plads til de grupper, vil der også altid være et højere sygefravær," forklarer hun og understreger sin pointe med et eksempel fra virkeligheden:, "I bankverdenen i Danmark har det i mange år været sådan, at man kun kunne være ansat, hvis man kunne arbejde på fuld tid. Det betød, at hvis man fik en sygdom som fx parkinson, som gør, at man bliver meget træt og derfor har brug for at arbejde mindre, så mistede man sit job. Det er jo ikke særligt fleksibelt," siger hun., Fraværsprocent for sygdom i mindst en uge , Syge forsvinder ud af statistikken, Samtidig er der også i Danmark mindre sikkerhed i ansættelsen, forstået på den måde, at vi hurtigere ryger ud af arbejdsmarkedet ved længerevarende sygdom. Det påvirker også statistikkerne., "Hvor man i Danmark ryger ud af arbejdsmarkedet efter 52 uger på sygedagpenge og derfor forsvinder ud af sygdomsstatistikken, kan man i fx Norge være på sygedagpenge i meget længere tid, hvilket betyder, at man figurerer i statistikkerne i flere år," siger Merete Labriola., Krisen gør os bange for at miste jobbet, En tredje forklaring er, at vi i krisetider, hvor arbejdsløsheden stiger, bliver bange for at miste vores job, og derfor er mindre tilbøjelige til at melde os syge., "Danmark har været hårdere ramt af krisen end de andre nordiske lande, og derfor slår den angst hårdere igennem her," siger Merete Labriola., Statistikken viser da også, at mens procenten for fravær på grund af sygdom i mindst en uge i Danmark faldt fra 2,3 procent i 2007 til 1,9 i 2009, så var der tværtimod en stigning i sygefraværet i Norge, som stort set er gået fri af krisen. Her steg fraværet fra 3,8 til 4,0 procent. Også i Finland var der en lille stigning fra 2,5 til 2,6 procent. Kun i Sverige er fraværet også faldet, i takt med at krisen satte ind i 2008. Her er det gået fra 2,8 til 2,3 procent., Holdningen kan også spille ind, Så selv om vi i Danmark i første omgang kan bryste os af et lavt sygefravær, så er årsagerne til det pæne resultat altså ifølge seniorforskeren et mindre rummeligt arbejdsmarked, mindre sikkerhed i ansættelsen og en økonomisk krise. Men der kan også være endnu en forklaring, som trækker i den mere positive retning., "Selv om vi har en høj andel af kvinder på arbejdsmarkedet, ligger vi alligevel lavt, og det er jo fantastisk, eftersom kvinder er mere syge end mænd," siger Merete Labriola., Det kan ifølge hende betyde, at der også er nogle holdningsforskelle, som gør, at vi melder os mindre syge., "Men det ved vi ikke med sikkerhed. Det kunne være interessant at undersøge, men det er endnu ikke lykkedes os at få bevilliget pengene til at undersøge det nærmere," siger hun., Kilde til fraværsprocenter: Nososco. Tallene er offentliggjort i , Nordisk Statistisk Årbog 2010, Gennemsnitslevealderen i de nordiske lande fordelt på køn, Procent af befolkningen, der er daglige rygere, Gennemsnitlige indtag af alkohol pr. person over 15 år (14 år i Danmark)

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2011-05-10-sygefravaer

    Bag tallene

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation