Søgeresultat

Store sportsbegivenheder trækker turister til værtsbyerne

I forbindelse med en række af de større sportsarrangementer, der er blevet afviklet i Danmark over de seneste ti år, er antallet af overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem i værtsbyerne steget med op til 40 pct. Især nordmændene var med til at løfte niveauet for overnatninger købt af udenlandske gæster. , 17. januar 2019 kl. 7:30 , Af , Presse, Igennem de seneste ti år har Danmark været værtsland for en række internationale sportsbegivenheder. Disse begivenheder trækker en række sportsfolk til landet. Men ser man på statistikken over antallet af overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem, er der også meget, der tyder på, at arrangementernes tiltrækning strækker sig ud over deltagerne. Vi har taget udgangspunkt i fem af de største internationale sportsbegivenheder fra 2010 og frem. I alle tilfælde synes der at være en sammenhæng mellem begivenheden og antallet af overnatninger i værtsbyerne., ”De mest markante stigninger var i forbindelse med EM i håndbold for herrer i 2014, hvor der samlet var 30 pct. flere overnatninger, når man sammenligner med samme måned året før. Omkring VM i håndbold for damer i 2015 var stigningen 40 pct. Man kan naturligvis ikke garantere, at alle disse ekstra overnatninger udelukkende skyldes sportsbegivenhederne. Stigningerne omkring de undersøgte sportsbegivenheder ligger dog klart over den generelle stigning i hele landet,” fortæller fuldmægtig i Danmarks Statistik, Else-Marie Rasmussen.    , Generelt stiger antallet af udenlandske overnatninger mest, Når antallet af overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem stiger i tiden omkring de undersøgte sportsbegivenheder, skyldes det både en større tilstrømning af danske og udenlandske gæster., For fire ud af de fem undersøgte sportsbegivenheder gælder det, at det er blandt de udenlandske gæster, man ser den største procentuelle stigning i købte overnatninger. Undtagelsen er VM i landevejscykling i 2011, hvor procentstigningen i danske overnatninger var højere end i de udenlandske., ”De mest markante stigninger i de udenlandske overnatninger ses i forbindelse med EM i håndbold i 2014 og VM i håndbold i 2015, hvor stigningerne i begge tilfælde var på 51 pct.,” fortæller Else-Marie Rasmussen. , Nordmænd trækker mest op, Når man undersøger nationaliteterne bag stigningerne i de udenlandske overnatninger omkring de udvalgte sportsbegivenheder, viser det sig, at sammensætningen ændrer sig fra år til år. Finder man de tre største bidragsydere til stigningerne ved hver sportsbegivenhed, støder man på alt fra russere til hollændere. Både Holland og Sverige er repræsenteret flere gange, men det er et andet nordisk land, der dukker op mest. , ”I fire ud af de fem undersøgte begivenheder er det Norge, der har ført an i stigningen i udenlandske overnatninger. I forbindelse med håndbolden i 2014 stod de for en fjerdedel af stigningen, og i 2015 stod nordmændene for 41 pct. af stigningen. Generelt skal det dog siges, at nordmændene står for mange af de udenlandske overnatninger i Danmark året rundt,” siger fuldmægtig Else-Marie Rasmussen. , Data til artiklen er leveret af Else-Marie Rasmussen. Har du spørgsmål til disse, er du velkommen til at kontakte hende på , emr@dst.dk, eller 3917 3362.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-01-17-Store-sportsbegivenheder-traekker-turister-til-vaertsbyerne

Bag tallene

To ud af tre konkurser i 2018 ramte virksomheder uden ansatte og med lav omsætning

Det samlede antal konkurser i alle danske virksomheder nåede i 2018 sit højeste niveau siden 2009. Igennem de seneste tre år er det dog såkaldte nulvirksomheder, der er uden ansatte om med en omsætning på under en million, der har fyldt klart mest i konkursstatikkerne., 11. januar 2019 kl. 7:30 , Af , Presse, I 2018 blev 7.155 virksomheder erklæret konkurs. Det er det højeste antal siden 2009, men kun en smule højere end antallet af konkurser i 2016 og 2017. Ser man på de seneste ti år, skal man tilbage til 2010, før antallet af konkurser lå på dette niveau. Sammensætningen af typer af virksomheder, der gik konkurs i perioden 2016 til 2018, er dog anderledes, end det var tilfældet fra 2009 til 2015. Andelen af konkurser blandt såkaldte nulvirksomheder er vokset markant. Nulvirksomheder defineres her ved at være virksomheder uden ansatte og med en firkvartalsomsætning på under en million kr. I 2016 til 2018 stod nulvirksomhederne for lige under to ud af tre konkurser. I perioden op til svingede nulvirksomhedernes andel af konkurser mellem 42 og 57 pct. , Jævn udvikling i konkurser blandt aktive virksomheder, Ser man udelukkende på andelen af konkurser blandt aktive virksomheder (virksomheder med ansatte og en omsætning på over en million) over de seneste ti år, har den svinget mellem 1,1 og 2,2 pct. 2014 var det år, hvor andelen af aktive firmaer, der gik konkurs, var lavest, mens andelen var højest i 2009. Andelen ligger altså generelt rimelig stabilt i perioden, og især inden for de seneste otte år har udviklingen været ganske jævn.   , Antallet af tabte job er steget efter større fald, På trods af at der siden 2014 har været en stigning på ca. 30 pct. i antallet af tabte job i konkursramte virksomheder, ligger niveauet i 2018 fortsat under, hvad det var i årene fra 2009 til 2013. I 2018 gik ca. 12.400 jobs tabt på grund af konkurser, mens tallet var 14.300 i 2013. I den undersøgte periode er 2009 det år, hvor der blev tabt flest job. Lige under 21.200 job forsvandt som en konsekvens af konkurser i 2009., Data til denne artikel er leveret af Søren Dalbro. Har du yderligere spørgsmål til konkurser i danske virksomheder, er du velkommen til at kontakte ham på , sda@dst.dk, eller 3917 3416., Læs mere om konkurser her, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-01-11-to-ud-af-tre-konkurser-i-2018-ramte-virksomheder-uden-ansatte-og-lav-omsaetning

Bag tallene

Danskerne er vilde med at gå i biografen i efterårsferien

En af danskernes foretrukne biografuger er efterårsferien i uge 42. Selvom billetsalget steg eksplosivt i efterårsferien 2017 sammenlignet med omkringliggende uger, måtte den se sig slået af både vinter-, påske- og juleferieugerne. , 11. oktober 2018 kl. 12:58 , Af , Theis Stenholt Engmann,  I 2017 blev der solgt 443.104 biografbilletter i efterårsferien (uge 42). Dermed blev det den fjerdebedst sælgende uge for biograferne i 2017. , Vinterferien (uge 7) blev med 657.473 solgte billetter den ferieuge, hvor der blev solgt flest biografbilletter. Herefter kom juleferien (uge 52) med 486.332 solgte billetter. , På tredjepladsen lå påskeferien (uge 15), hvor der blev solgt 453.320 billetter. , I skolesommerferien (uge 25-32) blev der i gennemsnittet solgt 216.697 billetter. Uge 30 i sommerferieperioden havde flest biografgængere med 280.516 solgte billetter. , Biografhit har premiere inden ferien, Mønsteret i folks adfærd er ikke ukendt for filmproducenterne, som ofte koncentrerer sig om ferieugerne, når filmpremierer skal planlægges. , Således havde seks af årets ti bedst sælgende film premiere umiddelbart inden en ferie. I 2017 var årets bedst sælgende film ”Star Wars: The Last Jedi”. Star Wars-filmen solgte 470.000 billetter i alt og havde premiere to uger før juleferien. Skønheden og Udyret blev nummer to med 377.000 solgte billetter, og den udkom i uge 11 i 2017. , Årets fjerde-, femte- og sjettebedst sælgende film i 2017 kom alle en uge før vinterferien, der med sine 657.473 solgte billetter også lå markant højere end i vinterferien 2016, hvor der ”kun” blev solgt 548.000 biografbilletter. , Nummer 8 og 9 på listen over bedst sælgende film udkom hhv. en uge før påskeferien og i påskeferiens uge 15. , Der blev solgt 11,9 mio. biografbilletter i 2017, hvilket er et fald på 8 pct. i forhold til 2016, hvor der blev solgt 12,9 mio. biografbilletter. , Tabel,  , Top 10, Premiereuge, Film, Antal solgte billetter, 1, 50, Star Wars: The Last Jedi, 470.000, 2, 11, Skønheden og udyret, 377.000, 3, 26, Grusomme mig 3, 369.000, 4, 6, Fifty Shades – I mørket, 320.000, 5, 5, Alle for tre, 313.000, 6, 5, Vaiana, 294.000, 7, 29, Dunkirk, 291.000, 8, 15, Fast  & Furious 8, 266.000, 9, 14, The Boss Baby, 253.000, 10, 2, Dræberne fra Nibe, 248.000, I 2016 var efterårsferien den mest populære biograf-uge. Læs mere: , https://www.dst.dk/da/Statistik/bagtal/2017/2017-12-05-flere-gaar-i-biografen-i-juleferien, Data til denne artikel er leveret af Monika Bille Nielsen. For spørgsmål til biografstatistikken, kontakt: tlf. 39173595 , mbs@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-10-11-danskerne-er-vilde-med-at-gaa-i-biografen-i-efteraarsferien

Bag tallene

9,5 pct. af boligejerne har en gæld på mere end fire årsindkomster (Rettet 27. oktober 2017)

Fra 1. januar 2018 træder nye retningslinjer for nye boliglån i kraft. Andelen af boligejerne i 2015 med en gæld på mere end 400 pct. af deres årsindkomst var størst langs Øresund og omkring Aarhus., 26. oktober 2017 kl. 13:30 , Af , Magnus Nørtoft, 26. oktober 2017: Der var fejl i tallene i den tidligere udgave af denne artikel. Fejlen vedrører samtlige tal, figurerne og konklusioner i teksten. Artiklen er opdateret med de korrekte tal og figurer, og teksten er justeret. Artiklen var offline mellem 26. okt. 2017 kl. 15.30 og 27. okt. 2017 kl. 10:00., 125.600 familier, der ejede en bolig, havde i 2015 en gæld, der oversteg 400 pct. af deres indkomst før skat. Det svarer til 9,5 pct. af de 1,3 mio. boligejere i Danmark., Andelen med stor gæld var størst blandt enlige under 30 år, mens andelen blandt familier med to voksne generelt lå lavere end blandt enlige., Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, De nye retningslinjer gælder for nye boliglån og træder i kraft 1. januar 2018. Denne artikel ser på samtlige boligejere – uanset hvornår de har købt deres bolig, og hvordan den er finansieret. Gælden er her opgjort som summen af al gæld fratrukket finansielle aktiver, fx indeståender i banken. Ud fra denne definition er andelen af samtlige boligejere med en gæld på mere end fire årsindkomster 9,5 pct. , Andel størst omkring København og Århus, Andelen af boligejere, der i 2015 havde gæld på 400 pct. af deres årlige indkomst, var størst i kommunerne Gentofte (17,8 pct.), Hørsholm (16,6 pct.) og Dragør (15,7 pct.), og andelen var generelt høj langs Øresund og omkring Aarhus. I Lolland (5,9 pct.), Sønderborg (6,0 pct.) og Bornholm (6,0 pct.) var andelen lavest i 2015., Blandt de største provinsbyer var andelen af boligejere med stor gæld i 2015 lavest i Esbjerg (7,5 pct.), efterfulgt af Odense (7,8 pct.), Aalborg (8,4 pct.) og Aarhus (13,4 pct.). , Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik., Gæld og indkomst, I denne artikel er gæld beregnet som gæld fratrukket finansielle aktiver, som er de værdier, man umiddelbart kan indfri gælden med. Det er fx penge i banken, mens værdien i boligen ikke indgår som et aktiv., Indkomsten er defineret som personindkomst i alt ekskl. beregnet lejeværdi af egen bolig og før fradrag af renteudgifter, Kontakt, Chefkonsulent Laust Hvas Mortensen,  39 17 32 18, , lhm@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-10-26-05-pct-af-boligejerne-har-en-gaeld-paa-mere-end-fire-aarsindkomster

Bag tallene

Næsten to tredjedele af befolkningen på de Dansk-Vestindiske øer var slaver årtier efter, handel med slaver blev forbudt

Torsdag den 16. marts er det 225 år siden, et forbud mod slavehandel blev vedtaget. En folketælling viser, at 27.134 af befolkningen på 43.178 personer på de Dansk-Vestindiske øer den 1. oktober 1835 var slaver., 16. marts 2017 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Den 16. marts 1792 blev et forbud mod dansk handel med slaver i Afrika besluttet via en , forordning af Christian den 7, . Forbuddet trådte dog først i kraft ti år senere, og selve slaveri i Danmark blev først forbudt i 1848. Folketællingen den 1. oktober 1835 afslører da også, at bl.a. den frie befolkning på St. Croix, St. Thomas og St. Jan fortsat havde slaver 43 år efter 1792., På side 189 i , Statistisk Tabelværk, Hæfte 6, fra 1842 står befolkningen på de Dansk-Vestindiske øer listet, som den så ud i 1835, fordelt efter frie personer og slaver. I alt 27.134 personer var slaver, mens 16.044 var frie., Personerne er også inddelt efter profession. For slaverne er den største gruppe ”De som sysselsættes ved Jorddyrkning.” 14.433 personer er talt i denne kategori. De næststørste professioner er ”De der sysselsættes som Huustyende” og ”De som sysselsættes ved Produkters Forædling eller Forarbeidning,” som henholdsvis 4.748 og 2.008 slaver arbejdede indenfor. En fjerde stor gruppe slaver var de 5.170, der tilhørte gruppen ”De der aldeles ikke ere deres Hiere til Nytte.”, Flest kvinder, Slaverne er også opgjort efter alder. Her kan man se, at der i aldersgrupperne 0-10, 11-20 og 31-40 år var mellem 4.864 og 5.729 slaver. I aldersgrupperne over 30 år falder antallet af slaver. 4.437 slaver var mellem 31 og 40 år, og 3.401 var mellem 41 og 50 år. 1.919 slaver var mellem 51-60 år. Kun 70 slaver var over 80 år og én mandlig slave blev registreret som værende over 100 år., Folketællingen viser også, at der var flere kvindelige end mandlige slaver på øerne. 14.439 slaver var kvinder, mens 12.695 slaver var mænd i 1835., De Dansk-Vestindiske øer blev i øvrigt solgt til USA, som overtog øerne den 31. marts 1917. På det tidspunkt, så , befolkningssammensætningen anderledes ud, , da slaveriet var ophørt., 17. marts 2017: , I første afsnit er det præciseret, at forbuddet med slavehandel gjaldt i Afrika og ikke alle danske territorier, og der er tilføjet et link til forordningen. Det er desuden tilføjet, at slaveriet i Danmark først ophørte i 1848.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-03-16-Naesten-to-tredjedele-af-befolkningen-paa-de-Dansk-Vestindiske-oeer

Bag tallene

Datagrundlag til GrønREFORM

Danmarks Statistik leverer årligt et omfattende datagrundlag til regnemodellen GrønREFORM, som udvikles af DREAM. , Læs mere om GrønREFORM på deres hjemmeside, ., Datagrundlaget består af skræddersyede tabeller fra nationalregnskabet, det grønne nationalregnskab og enkelte andre statistikker., Fælles for tabellerne er, at de er opgjort efter en særlig brancheklassifikation, som er udviklet til brug for GrønREFORM. Nationalregnskabets standard 117-branchegruppering er således opdelt på udvalgte områder, idet branchegrupper inden for landbrug, fremstillingsvirksomhed, affaldsbehandling, forsyningsvirksomhed og transport er yderligere opdelt., Datagrundlaget til GrønREFORM bygger på de samme kilder og metoder som de regnskaber og statistikker, der indgår i datagrundlaget, og som er beskrevet i de tilhørende statistikdokumentationer. Men detaljeringsgraden er flere steder øget væsentligt og der er tilføjet nye dimensioner, som fx formål for energiforbrug og tildelte CO2-kvoter. Det betyder, at der er behov for både at udnytte kildedata på et mere detaljeret niveau end det er tilfældet for de officielle statistikker, og også bruge flere antagelser og skøn. Derfor er tabellerne  behæftet med større usikkerhed end de officielle statistikker., Datagrundlaget kan downloades fra denne side i Excel-format og i særlige filformater til modelbrug., Dokumentation, - Input-output tabeller, Statistikdokumentation for input-output tabeller, Dokumentation af Grøn Reform Input-Output leverance (pdf) (november 2025), - Energiregnskab, Statistikdokumentation for energiregnskab, Opdeling af energiregnskab på formål (februar 2026), Input til biogasproduktion - notat og dokumentation (juni 2022), - Emissionsregnskab, Emissionsregnskab opdelt på Grøn Reform brancher (februar 2026), Statistikdokumentation for emissionsregnskab, - Affaldsregnskab, Affaldsregnskab dokumentation GrønREFORM (oktober 2025), Statistikdokumentation for affaldsregnskab, - Øvrige, Økonomisk affaldsregnskab - notat (juni 2022), Dokumentation CO2-kvoteregnskab (pdf) (september 2024), Køretøjer 2020-2024 (oktober 2025), Landbrugsdata efter kystvandoplande (pdf) (januar 2022), Data - version efterår 2025, Input-Output (zip) 2014 - 2024 (rettet januar 2026), Køretøjer (zip) 2020-2024 (oktober 2025), Affald (zip) 2014-2023 (oktober 2025), Energi (zip) 2019-2022 (februar 2026), Emissioner (zip) 2019-2022 (februar 2026), Data - version efterår 2024, Energi (zip) 2018-2020, Emissioner (zip) 2018-2020, Kvoteregnskab 2014-2023, Data - version november 2022, Affald (zip), CO2kvoter (zip), Landbrugsdata efter kystvandoplande (zip), Links til øvrigt datagrundlag fra Danmarks Statistik, Værdien af foderinput mv., fra udvidede tabeller om jordbrug som findes under ’Dokumentation’ på denne , emneside, ., Akkumulations- og statuskonti, investering og beholdning af faste aktiver fra tabellen , NABK69, (både løbende og kædede værdier)., IO-konsistente investeringsmatricer som findes på denne,  , emneside, . ,  ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/miljoe-og-energi/groent-nationalregnskab/energi-og-emissionsregnskaber/datagrundlag-til-groenreform

De ældre bliver rigere og mindre lige

Den stadig voksende gruppe af ældre har fået flere penge at leve for. Særligt de yngre pensionister mellem 65 og 74 år har de seneste otte år fået en forbedret økonomi på grund af egne pensionsopsparinger., 16. august 2011 kl. 0:00 ,  , De ældre bliver rigere og mindre lige, Den stadig voksende gruppe af ældre har fået flere penge at leve for. Særligt de yngre pensionister mellem 65 og 74 år har de seneste otte år fået en forbedret økonomi på grund af egne pensionsopsparinger. Men det betyder samtidig, at der er kommet større ulighed blandt de ældre, fordi den ældste del af gruppen ikke har haft en lige så stor indkomststigning. De ældres generelt stigende indkomster betyder, at de bidrager mere til det offentlige gennem skatter og afgifter, og at overførsler fra det offentlige udgør en mindre del af den enkelte ældrehusstands økonomi., Det fremgår af temaartiklen "Ældrestyrken kommer - de ældres indkomster, opsparing og forbrug" i Statistisk Tiårsoversigt 2011, der udkommer i dag. Ud over temaartiklen giver bogens tabeller og figurer et utal af billeder af udviklingen siden årtusindeskiftet. Blandt andet kan man læse, at:, Færre bliver skilt, inden det syvende år af ægteskabet er gået. Til gengæld går flere fra hinanden senere. , To en halv gange så mange kvinder fik en - betinget eller ubetinget - frihedsstraf for vold sidste år som ved årtusindeskiftet.  , Udenlandske firmaer udgør 1,2 pct. af firmaerne i Danmark, men står for 29 pct. af den danske eksport. I 2004 eksporterede de 23,5 pct. , Det seneste årti er antallet af personskader i trafikken reduceret med 47 pct. på trods af, at vi overtræder færdselsloven oftere. , Kvinder under 30 år føder færre børn, mens fertiliteten er steget for de lidt ældre. For hver 1.000 kvinder mellem 40 og 44 år blev der i 2010 født 10 børn mod kun 6,7 ved årtusindeskiftet. , I 2010 blev 4.768 personer familiesammenført i Danmark, og det er mindre end halvt så mange som i 2000. Til gengæld får næsten fem gange så mange en arbejdstilladelse og dobbelt så mange tilladelse til at uddanne sig i landet.  , Vi er hurtigere og oftere på nettet - også hjemmefra. Hvor 7 pct. i 2001 havde en bredbåndsforbindelse hjemme, gjaldt det 80 pct. i 2010. , Du kan læse mere i , Nyt fra Danmarks Statistik, eller meget mere i Statistisk Tiårsoversigt 2011. Statistisk Tiårsoversigt koster 185 kr. som bog eller 125 kr. som pdf. Bogen kan købes i boghandlere eller på , www.dst.dk/boghandel, .  Journalister kan rekvirere et gratis eksemplar til redaktionel brug. For yderligere oplysninger kontakt Marianne Mackie, tlf. 39 17 31 69 eller , mma@dst.dk, .,  

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2011/2011-08-16-De-aeldre-bliver-rigere-og-mindre-lige

Pressemeddelelse

Krise gav historisk fald i bruttonationalprodukt

Statistisk Tiårsoversigt er udkommet med et tema der sætter fokus på samspillet mellem centrale økonomiske indikatorer og de bobler og kriser, der har kendetegnet den danske økonomi siden årtusindeskiftet., 17. august 2010 kl. 0:00 ,  , Krise gav historisk fald i bruttonationalprodukt, Hvad gik galt, da det danske bruttonationalprodukt i 2009 faldt i et omfang, der ikke er set siden Anden Verdenskrig? Faldet var et af mange tegn på den finansielle og økonomiske krise, der har udfordret en del af verdens økonomier de seneste år. I dag udkommer 'Statistisk Tiårsoversigt 2010' med en temaartikel, der sætter fokus på samspillet mellem centrale økonomiske indikatorer og de bobler og kriser, der har kendetegnet den danske økonomi siden årtusindeskiftet: it-boblen, boligboblen og senest finanskrisen., Danskernes trafik over Øresund er taget gevaldigt til i de ti år, Øresundsbroen har eksisteret. Pendlingen fra den svenske til den danske del er ottedoblet fra 1997 til 2007, viser nye tabeller om flytning og pendling i Øresundsregionen. Andre nyheder i 'Statistisk Tiårsoversigt 2010' handler om udenlandske firmaer i Danmark. Siden 2004 er deres andel af den danske eksport vokset med 5 pct. til at udgøre 28 pct., selv om de kun udgør 1,2 af firmaerne i Danmark. , 'Statistisk Tiårsoversigt 2010' tegner et utal af tidsbilleder siden årtusinde­skiftet. Den viser blandt andet, at: , Langt flere indgår registrerede partnerskaber. De fleste af parrene har ingen børn, men antallet med børn er mere end firedoblet til 789 par fra 2000 til 2010 , Flere fravælger folkekirken. 80,9 pct. af befolkningen var medlemmer 1. januar i år mod 84,3 pct. i 2002 , Videnssamfundet holder os længere på skolebænken. I 2008 var 6.849 i gang med en forskeruddannelse, og det er 50 pct. flere end i 1998 , Krisen er gået hårdt ud over boligejerne. I 2009 kom 4.355 ejendomme på tvangsauktion, og det er mere end en tredobling i forhold til 2001 , Lidt flere fik aborter i 2009 end 1999, men særligt blandt 15-25-årige kvinder er andelen steget , Der triller flere gamle biler rundt på vejene. 43 pct. af vores biler har mindst ti år på bagen, hvor det kun gjaldt 37 pct. ved årtusindskiftet , Også motorcykler fylder mere i landskabet. 27 ud af 1.000 indbyggere har én, mens kun 13 havde det for ti år siden. , 'Statistisk Tiårsoversigt 2010' er på 218 sider og koster 180 kr. som bog eller 120 kr. som pdf. Den kan købes på , www.dst.dk/boghandel, . Journalister kan rekvirere et gratis eksemplar til redaktionelt brug. , For yderligere oplysninger kontakt redaktør Marianne Mackie på 39 17 31 69, , mma@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-08-16-Tiaarsoversigt

Pressemeddelelse

Lav erhvervsindkomst i det sydlige Danmark

Kommunerne med de laveste erhvervsindkomster findes hovedsageligt i det sydlige Danmark. Langeland er den kommune, hvor den gennemsnitlige erhvervsindkomst er lavest: 144.400 kr. Herefter følger Ærø, Læsø og Lolland. Opgørelsen er baseret på tal for 2008., 6. september 2010 kl. 0:00 ,  , Lav erhvervsindkomst i det sydlige Danmark , Kommunerne med de laveste erhvervsindkomster findes hovedsageligt i det sydlige Danmark. Langeland er den kommune, hvor den gennemsnitlige erhvervsindkomst er lavest: 144.400 kr. Herefter følger Ærø, Læsø og Lolland. Opgørelsen er baseret på tal for 2008. , Til sammenligning tjener en gennemsnitsborger i Gentofte Kommune mere end det dobbelte af langelænderne: 330.700 kr. Skanderborg er den kommune uden for hovedstadsområdet, som har den højeste erhvervsindkomst med 232.700 kr. , Det fremgår af , Indkomster 2008, , som udkommer i dag. , Flere markante konklusioner fra publikationen følger her: , Andelen af erhvervsindkomsten, som kommer fra selvstændig virksomhed, er størst i de vestjyske kommuner. , Den gennemsnitlige disponible indkomst pr. skattepligtig dansker faldt fra 179.400 kr. i 2007 til 178.500 kr. i 2008. , Formueindkomsten faldt i samme periode fra 37.700 kr. til 33.500 kr. , 52.100 danskere havde en samlet indkomst før skat på mere end 1 million kr. , 8 pct. af de selvstændige tjente mere end 1 million kr. i 2008. , Erhvervsindkomsten topper, når vi er 40-44 år. Mænd i denne aldersgruppe tjente gennemsnitligt 390.700 kr. i 2008, mens kvinder tjente 271.300 kr. , Efterkommere fra vestlige lande over 35 år har højere indkomst end jævnaldrende personer med dansk oprindelse. , Den laveste indkomst findes blandt indvandrere og efterkommere fra ikke vestlige lande, hvor særligt de yngste halter efter. , I tillæg til publikationen præsenteres på Danmarks Statistiks hjemmeside et nyt værktøj til analyse og præsentation af geografiske data, eXplorer. Værktøjet er udviklet på Linköping Universitet. Læs mere om brugen af eXplorer i , Netmagasinet Bag Tallene, . , eXplorer er desværre ikke længere tilgængeligt., Indkomster 2008, er på 138 sider og kan downloades gratis eller købes i en trykt udgave for 150 kr. i Danmarks Statistiks boghandel på , www.dst.dk/boghandel, . , For yderligere oplysninger, kontakt venligst bogens forfatter, fuldmægtig Jarl Quitzau, tlf. 39 17 35 94, , jaq@dst.dk,  

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-09-06-Lav-erhvervsindkomst

Pressemeddelelse

Ny forbedret HPC-løsning: Udviklet i et samarbejde mellem Danmarks Statistik, PREDICT og NGC

Danmarks Statistiks Forskningsservice har gennem længere tid arbejdet på en ny HPC-løsning, der giver mulighed for at kombinere DST-data med store, eksterne datasæt – uden at disse skal overføres til DST Løsningen er nu klar til brug – i første omgang for sundhedsprojekter., 9. juli 2025 kl. 11:45 ,  , Forskningsservice har i længere tid arbejdet på en ny High Performance Computing (HPC) løsning kaldet ”Shared Secure Processing Environment (SSPE)”. Løsningen er udviklet i samarbejde Nationalt Genom Center (NGC), og grundforskningscenteret ”PREDICT” ved Aalborg Universitetshospital., NGC har stillet infrastruktur til rådighed og oprettet et delt sikkert analysemiljø (SSPE), hvor data fra et forskningsprojekt kan kombineres med data fra DST, begge dele på NGC’s supercomputer., SSPE løser to centrale udfordringer, Den største fordel ved SSPE er, at eksterne data ikke nødvendigvis behøver at passere gennem Danmarks Statistiks systemer for at blive afidentificeret, hvilket er en forudsætning for at det kan kobles med registerdata fra Danmarks Statistik, som det ses i den nuværende opsætning. Dette løser to centrale udfordringer: , 1. For det første gør det muligt at arbejde med projekter, hvor datamængden overstiger kapaciteten enten på Forskningsservices egne servere, eller hostede servere. En følgevirkning af dette er, at Danmarks Statistiks data kan være en del af datagrundlaget for analysemodeller, der er for krævende for de servere Forskningsservice stiller til rådighed i dag (eksempelvis Machine Learning)., 2. For det andet sikrer SSPE, at brugere, som har indgået juridiske aftaler om ikke at videresende data til eksterne aktører – herunder Danmarks Statistik – kan overholde disse forpligtelser., Det første projekt har allerede afprøvet SSPE, Det første projekt ved PREDICT har allerede draget fordel af den nye løsning. Projektet ”IBD and lifepaths” er et sundhedsprojekt med formål om at undersøge hvordan en diagnose af inflammatorisk tarmsygdom (IBD) i barndommen påvirker patientens livsbane og den opnåede socioøkonomiske position. , IBD and lifepaths har, som det første projekt, fået stillet grunddata og eksterne data til rådighed igennem SSPE. Projektet har derigennem bistået med input og vigtig viden omkring processen fra et brugerperspektiv samt testet de tekniske løsninger i forbindelse med overførsel og afidentificering af data i miljøet. , SSPE skal ikke erstatte den eksisterende opsætning, men tilbydes som supplement til projekter der, på kort eller lang sigt, oplever at have brug for en større kapacitet og lagring af data til brug i deres analyser. I første omgang åbnes der op for, at projekter med et sundhedsmæssigt (somatisk eller psykiatrisk) formål kan oprettes på NGC-serverne. Forskningsservice arbejder også på en tilsvarende løsning der kan tilgodese projekter med andre formål og vil melde ud når denne er klar., SSPE er under stadig udvikling, men har allerede nu oplevet stor interesse fra eksterne og interne interessenter og samarbejdspartnere. Hvis SSPE kunne have interesse for dine sundhedsprojekter er du velkommen til at henvende dig til Forskningsservice. ,  

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/nyt-og-meddelelser/2025/ny-forbedret-hpc-loesning