Søgeresultat

Europæisk klassifikation af individuelt forbrug efter formål (ECOICOP) - Eurostat, v1:2016-

08.3: Telefon- og telefaxtjenester

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/ecoicop-eu

Statistikdokumentation: Frokostordninger i daginstitutioner (Afsluttet)

Oplysninger om frokostordninger er indsamlet fra kommuner og daginstitutioner, ved en kombination af web-, telefon- og besøgsinterviews gennemført af DST Survey.

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/frokostordninger-i-daginstitutioner--afsluttet-

Statistikdokumentation

Landbrugsstøtte fylder mindre i resultaterne for de danske landbrug

Landbrugsstøtten har betydet væsentligt mindre for økonomien i heltidslandbrug i perioden 2017-2021 end i perioden 2012-2016. Det skyldes overvejende, at landmænd i årene har opnået høje driftsresultater, især de konventionelle landbrug med malkekvæg og svin., 4. september 2023 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, I perioden 2017 til 2021 modtog hvert danske heltidslandbrug i gennemsnit 2,7 mio. kr. i tilskud. Samtidig var bedrifternes gennemsnitlige driftsresultat på 5,1 mio. kr. for perioden. Det svarer til, at tilskud udgjorde 53 pct. af driftsresultatet. Det er næsten en halvering i forhold til den tidligere femårige periode fra 2012 til 2016, hvor tilskud udgjorde knap 100 pct. af driftsresultatet. Driftsresultatet er det beløb, der er tilbage til aflønning af landmandens arbejdsindsats og egenkapital, efter alle omkostninger inklusive finansielle udgifter er betalt., ”Landbrugsstøtten har i den seneste femårige periode fra 2017 til 2021 udgjort lidt mere end halvdelen af driftsresultatet for de danske landmænd. Alligevel er det betydeligt mindre end ved den forrige femårige periode, hvor stort set hele driftsresultatet svarede til landbrugsstøtten. Det vidner om et mere økonomisk robust landbrug i de seneste år,” forklarer Henrik Bolding Pedersen, chefkonsulent i Danmarks Statistik., Fra 2017 til 2021 har de danske landbrug samlet set modtaget 34,9 mia. kr. i tilskud – langt størstedelen fra EU's landbrugsstøtte. Størrelsen af tilskud har i gennemsnit været 7,0 mia. kr. om året. I 2021 modtog hver deltidsbedrift i gennemsnit 161.000 kr. i tilskud, og hver heltidslandbrug 612.000 kr. i tilskud. Det svarer til, at 76 pct. af de samlede tilskud gik til de 7.598 heltidslandbrug, der var i 2021., Landbrugets samlede tilskud, løbende priser, Anm.: Tilskud dækker generelle driftstilskud, miljøtilskud og tilskud til husdyrproduktion., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbfi1, Faktaboks, Tilskud til landbruget forstås i denne artikel som summen af generelle driftstilskud, miljøtilskud og tilskud til husdyrproduktion., Knap 90 pct. af støtten kommer gennem EU’s ordninger med arealafhængig støtte. Størstedelen af landbrugsstøtten tildeles pr. hektar jord, hvor størrelsen er afhængig af en historisk produktion. Ca. 2/3 ydes som en grundbetaling, mens ca. 1/3 er ’grøn betaling’ for fx afgrødediversifikation eller økologisk produktion. Godt 10 pct. af støtten ydes gennem landdistriktsmidler fx støtte til miljøfølsomme områder og økologi eller investeringsstøtte til fx miljøteknologi. I statistikken indgår miljørelaterede tilskud i bruttoudbyttet, mens investeringstilskud indgår i generelle tilskud. EU yder desuden støtte til husdyrproduktion, som især gives som slagtepræmier for kvæg., Læs mere om regnskabsstatistik for jordbrug i , statistikdokumentationen, ., I denne artikel er der fokuseret på heltidsbedrifterne. Det skyldes, at der for deltidsbedrifterne er et databrud mellem 2019 og 2020, idet bundgrænsen for deltagende jordbrug i regnskabsstatistikken er hævet fra 15.000 til 25.000 euro. Tallene fra EU-Kommissionen dækker over både heltids- og deltidsbedrifter. , Bedrifterne i stikprøven inddeles i heltids- og deltidsbedrifter ud fra det faktiske timeforbrug, hvor en heltidsbedrift har et samlet arbejdsforbrug på mindst 1.665 timer om året., Betydningen af tilskud er størst for de mindste bedrifter, Tilskud udgør en større del af driftsresultatet for de mindste landbrug. På de mindste heltidsbedrifter med en til tre ansatte omregnet til fuldtidsansatte (årsværk) udgør de samlede tilskud 74 pct. af driftsresultatet, mens tilskud blot udgør 35 pct. af driftsresultatet på bedrifter med 10+ årsværk. For alle størrelser af bedrifter gælder det dog, at de fra 2017 til 2021 i gennemsnit ville have haft positive resultater før ejeraflønning, selv uden tilskud., Samlet tilskud og driftsresultat efter årsværk. 2017-2021, Anm.: Tilskud dækker generelle driftstilskud, miljøtilskud og tilskud til husdyrproduktion., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, (heltidsbedrifter), Siden 2012 er antallet af heltidsbedrifter faldet fra 11.618 til 7.598 bedrifter i 2021. Antallet af små heltidsbedrifter med et til tre årsværk er faldet fra 7.374 til 3.683 bedrifter, mens antallet af landbrug med 10+ årsværk er steget fra 138 bedrifter i 2012 til 570 bedrifter i 2021. Med andre ord bliver bedrifterne større, mens der bliver færre af dem. Det kan have en indflydelse på landbrugsstøttens gennemsnitlige betydning, da tilskud udgør en mindre andel af driftsresultatet på større bedrifter., Tilskud fylder mest af økonomien hos planteavlere, Også når man opdeler efter produktionstyper, er der stor forskel på, hvor stor en andel tilskud udgør af driftsresultatet. For perioden 2017 til 2021 overgik størrelsen af tilskud kun driftsresultatet for økologisk planteproduktion, hvor tilskud udgjorde 211 pct. af driftsresultatet. Det vil sige, at de økologiske planteavlere i gennemsnit uden tilskud ville have haft et betydeligt negativt driftsresultat. I samme periode udgjorde tilskud 91 pct. af driftsresultatet for konventionelle planteavlere, som var den produktionstype, hvor tilskud udgjorde den næststørste andel af driftsresultatet., For konventionelle malkekvæg og svinebedrifter faldt andelen af tilskud i forhold til driftsresultatet. Fra henholdsvis 212 til 47 pct. for malkekvæg og fra 115 til 23 pct. for svinebedrifter fra 2017 til 2021 sammenlignet med den tidligere femårige periode., Faldet i den gennemsnitlige andel af tilskud i forhold til driftsresultatet afspejler, at der i perioden 2017 til 2021 har været nogle gode økonomiske resultater inden for de største driftsformer i Danmark: konventionel malkekvæg, svin og planteavl., ”For konventionel svineproduktion var der efter negative driftsresultater i 2018 to år med høje priser på svin, hvilket gav historisk gode resultater. For malkekvægsbedrifter nåede mælkepriserne ligeledes et rekordhøjt niveau i 2021, hvilket også resulterede i historisk gode driftsresultater,” forklarer Henrik Bolding Pedersen., ”Generelt har vi haft nogle særlige år grundet blandt andet COVID-19 og krigen i Ukraine, så det er ikke til at vide, hvordan den næste femårige periode vil se ud for landbruget i Danmark. Men udgangspunktet er en mere robust landbrugssektor end for 10 år siden,” tilføjer Henrik Bolding Pedersen., Det er normalt, at driftsresultaterne for de forskellige typer bedrifter svinger fra år til år, og dermed også betydningen af tilskud for resultatet., Landbrugets driftsformer, andel af tilskud ift. driftsresultatet i procent, Anm.: Bemærk, at landbrugsstøtten er sat i forhold til driftsresultatet. Støttens andel af driftsresultatet kan ændre sig uden, at støttens størrelse ændrer sig. Tilskud dækker generelle driftstilskud, miljøtilskud og tilskud til husdyrproduktion., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, (heltidsbedrifter), Tendensen ser ud til at fortsætte ind i 2022, I 2022 udgjorde tilskud til landbruget i alt 6,7 mia. kr. De foreløbige driftsresultater for landbrugene i 2022 viser, at tilskud dermed har udgjort 20,6 pct. af driftsresultatet for heltidslandbrug. Det er altså væsentligt mindre end de 53 pct. i 2017-2021. Baseret på de foreløbige tal for 2022 skyldes faldet, at der har været særdeles pæne driftsresultater på tværs af produktionsgrene, især for bedrifter med malkekvæg og planteavl. I 2021 var mælkeprisen rekordhøj, og 2022 gav endnu højere priser, der dog er faldet i 2023., Landbrugsstøtten er vigtig for danske landmænd , I forhold til resten af EU udgør støtten til danske landmænd på bedriftsniveau stadig en relativt stor del af driftsresultatet til trods for, at andelen af tilskud i forhold til driftsresultat er faldet., I 2017 til 2021 udgjorde landbrugsstøtten, ifølge en opgørelse fra EU-Kommissionen, 72 pct. af driftsresultatet i Danmark, mens støtten i EU i gennemsnit udgjorde 53 pct. af driftsresultatet. Opgørelsen fra EU-Kommissionen inkluderer både heltids- og deltidsbedrifter, hvilket er hovedårsagen til, at de 72 pct. ikke stemmer overens med de 53 pct. for danske heltidsbedrifter, der er nævnt tidligere i artiklen. Alligevel giver tallet et billede af, hvordan de danske landbrug placerer sig i forhold til resten af EU., Landbrugsstøtte i pct. af driftsresultat på bedriftsniveau for EU27 landene, gennemsnit 2017-2021, Anm.: , 1, Malta er ikke vist, da der mangler data for et år. Landet indgår i EU-gennemsnittet. , 2, Cypern, Luxembourg og Slovakiet er ikke vist, da de er små eller har få bedrifter. Landende indgår i EU-gennemsnittet. , 3, Driftsresultat og omsætning varierer en smule mellem den danske statistik og EU-opgørelsen grundet lidt forskellige afgrænsninger. Omsætning kaldes også bruttoudbytte i Danmarks Statistiks terminologi., Kilde: Data fra EU Farm Accountancy Data Network, , FADN public database, ., ”En forklaring på, at Danmark placerer sig højere end EU-gennemsnittet, når man ser på, hvor meget landbrugsstøtten udgør af landbrugenes driftsresultatet, er højere lønninger og gæld. Ansatte i dansk landbrug har typisk højere lønninger end i andre EU-lande, og så er det danske landbrug præget af større bedrifter med mere gæld, hvilket påvirker de renter, der skal betales,” siger Henrik Bolding Pedersen., Ser man således på omsætningen (bruttoudbyttet), hvor fx løn og renter ikke tælles med, udgjorde landbrugsstøtten kun 12 pct. af omsætningen i Danmark, ifølge EU-Kommissionen. Det er en mindre andel end i EU, hvor det samlede gennemsnit lå på 28 pct. på bedriftsniveau. Det vil sige, at støtten til landbruget i Danmark ikke er så stor i forhold til andre EU-lande set i forhold til produktionen, men at den betyder forholdsvist mere, når vi inddrager de høje udgifter til finansiering og løn., Landbrugsstøtte i pct. af omsætning på bedriftsniveau for EU27 landene, gennemsnit 2017-2021, Anm.: , 1, Malta er ikke vist, da der mangler data for et år. Landet indgår i EU-gennemsnittet. , 2, Cypern, Luxembourg og Slovakiet er ikke vist, da de er små eller har få bedrifter. Landende indgår i EU-gennemsnittet., 3, Driftsresultat og omsætning varierer en smule mellem den danske statistik og EU-opgørelsen grundet lidt forskellige afgrænsninger. Omsætning kaldes også bruttoudbytte i Danmarks Statistiks terminologi., Kilde: Data fra EU Farm Accountancy Data Network, , FADN public database, . 

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-09-04-landbrugsstoette-fylder-mindre-i-resultaterne-for-de-danske-landbrug

Bag tallene

Indvandrere og efterkommere fordeler sig forskelligt geografisk

Andelen af indvandrere og efterkommere varierer mellem kommunerne, og forskellige oprindelseslande dominerer i forskellige dele af landet. Fx er Ukraine det dominerende oprindelsesland i en gruppe nord- og midtjyske kommuner., 3. juli 2024 kl. 7:30 ,  , Der er rettet en enkelt fejl i afsnittet 'Flest indvandrere og efterkommere fra Tyrkiet'. Fejlen er rettet den 5.7.2024, De omkring 952.200 indvandrere og efterkommere, som bor i Danmark, fordeler sig ikke jævnt i landet. Dels er der stor variation fra område til område på andelen af efterkommere og indvandrere ud af det samlede indbyggertal; dels er der forskel på, hvor i landet de forskellige oprindelseslande er mest markant repræsenteret., Indvandrere og efterkommere udgør 16 pct. af hele befolkningen. Indvandrere står for hovedparten med 12 pct., mens efterkommere udgør 4 pct. ifølge de nyeste tal fra 2. kvartal 2024., Bag den gennemsnitlige andel for hele landet ligger en stor variation fra region til region. Og inden for alle fem regioner er der store forskelle mellem de enkelte kommuner., ”Den lille million indvandrere og efterkommere, der bor i Danmark i dag, er ikke ligeligt fordelt på kommuner og regioner. Den største andel bor i kommunerne omkring hovedstaden, samt i de større kommuner uden for hovedstaden som Odense og Aarhus,”, siger chefkonsulent i Danmarks Statistik Jørn Korsbø Petersen. , Lavest andel indvandrere og efterkommere i Nordjylland, Region Hovedstaden har en andel af indvandrere og efterkommere på 23 pct. og dermed en markant højere andel end de øvrige fire. Det er også i Region Hovedstaden, at kommunerne med relativt flest indvandrere og efterkommere ligger. Andelen af indvandrere og efterkommere er med 46 pct. størst i Ishøj Kommune efterfulgt af Brøndby Kommune (40 pct.) og Høje-Taastrup Kommune (37 pct.). Københavns Kommune, landets største kommune målt i indbyggertal, har en andel på 28 pct. , Indvandrere og efterkommeres andel af hele befolkningen i kommunerne, 2. kvt. 2024, Kilde: , www.statistikbanken.dk/FOLK1E, Region Nordjylland har med 10 pct. indvandrere og efterkommere den laveste andel blandt regionerne. Det er også i denne region, at de fire kommuner med landets mindste andel af indvandrere og efterkommere ligger – nemlig kommunerne Morsø, Jammerbugt, Læsø og Rebild, som alle har en andel på 7 pct., Andelen i de øvrige tre regioner er 14 pct. i Region Syddanmark, 13 pct. i Region Midtjylland og 12 pct. i Region Sjælland., Flest indvandrere og efterkommere fra Tyrkiet, Indvandrere og efterkommere fra Tyrkiet udgjorde , 66.963, personer i 2023, hvilket gør Tyrkiet til det land med den største indvandrerbefolkning i Danmark. Polen lå nummer to med 56.760 personer, mens antallet af indvandrere og efterkommere fra Rumænien var tredjestørst med 46.163 personer., Lande hvorfra der er flest indvandrere og efterkommere i Danmark. 2. kvt. 2024, Tyrkiet, 66.963, Polen, 56.760, Rumænien, 46.163, Ukraine, 45.591, Syrien, 45.375,  , Tyskland, 41.458,  , Irak, 34.925,  , Libanon, 28.262,  , Pakistan, 27.349,  , Iran,  , 26.682, Kilde: , www.statistikbanken.dk/FOLK1C,  , Tilsammen udgør indvandrere og efterkommere fra de ti lande, med størst andel indvandrere og efterkommere, 44 pct. af alle med anden oprindelse end dansk., Fordeler sig forskelligt geografisk i Danmark, Indvandrere og efterkommere kommer fra mere end 200 forskellige oprindelseslande. , De mange forskellige oprindelseslande fordeler sig imidlertid ikke ligeligt rundt om i landet. Ser man eksempelvis på, hvilket oprindelsesland, der er flest personer fra i de enkelte kommuner, danner der sig nogle forskellige mønstre i forskellige områder af Danmark. , Kortet nedenfor viser hvilket oprindelsesland som er det ’dominerende’ – dvs. det land, som den største andel af indvandrere og efterkommere i den pågældende kommune har som oprindelsesland. Som kortet viser, er Ukraine eksempelvis det største oprindelsesland i en gruppe nabokommuner i Nord- og Midtjylland  – et mønster, der udelukkende ses i dette område. , Et andet billede er, at Tyskland er det dominerende oprindelsesland i en gruppe sønderjyske nabokommuner. Øst for Storebælt er Tyrkiet det dominerende oprindelsesland i en større gruppe på 22 nabokommuner. (se også faktaboks), Indvandrere og efterkommere fordelt efter dominerende oprindelsesland, 2. kvartal 2024, Kilde: , www.statistikbanken.dk/FOLK1C, Kortet viser udelukkende, hvilket oprindelsesland der er det dominerende – ikke hvor mange personer eller hvor store andele, det drejer sig om. Således findes der eksempelvis kommuner, hvor der bor flere ukrainere, end der gør i de kommuner, hvor Ukraine er det dominerende oprindelsesland. Det gælder fx Vejle og Odense Kommuner., Kortet viser heller ikke, hvor mange personer, der har det dominerende oprindelsesland som oprindelsesland. Den næststørste gruppe i en kommune kan således godt være næsten lige så stor som det største oprindelsesland i kommunen. For eksempel er Holstebro én af de kommuner, hvor Ukraine er det dominerende oprindelsesland: Her bor 671 indvandrere og efterkommere fra Ukraine, men der er ikke langt ned til den næststørste gruppe fra Syrien, som tæller 634., I nogle af de sønderjyske kommuner, der har Tyskland som dominerende oprindelsesland, er der større afstand mellem den største og den næststørste gruppe. I Aabenraa Kommune er der således 4.078 indvandrere og efterkommere fra Tyskland, mens den næststørste gruppe med Rumænien som oprindelsesland tæller 752 personer., Endelig spænder opgørelsen over store forskelle på antallet af indvandrere og efterkommere i de enkelte kommuner – helt fra Københavns Kommune, hvor den dominerende gruppe tæller 8.161 indvandrere og efterkommere fra Pakistan ned til Læsø Kommunes 29 personer fra Tyskland. Eller Dragørs 133 personer med Sverige som oprindelsesland., Vietnam og Indien, I kun to kommuner er Vietnam det oprindelsesland, hvorfra der er flest indvandrere og efterkommere; nemlig Hjørring Kommune med 665 personer og Svendborg Kommune med 492 personer. , I to andre kommuner er Indien er det oprindelsesland, hvorfra der er flest indvandrere og efterkommere: Det gælder Gladsaxe og Gentofte Kommuner., Både for Vietnam og Indien gælder, at antallet af indvandrere og efterkommere fra disse lande, kun er ganske lidt større end antallet af personer, fra det oprindelsesland, der er næstflest af i kommunen. , I Gladsaxe bor der således 1.633 indvandrere og efterkommere med Indien som oprindelsesland, mens den næststørste gruppe med Pakistan som oprindelsesland tæller 1.360 personer. I Gentofte er løbet endnu tættere: Her bor 679 med Indien som oprindelsesland og 649, hvor oprindelseslandet er Filippinerne., Læs mere:, Indvandrere i Danmark, 2023, (publikation fra Danmarks Statistik, dec. 2023), Hvor i Danmark bor personer med udenlandsk oprindelse?, (Analyse, Danmarks Statistik, 2021), FAKTA, Kommuner med Ukraine som dominerende oprindelsesland for indvandrere og efterkommere:, Jammerbugt, Brønderslev, Morsø, Skive, Lemvig, Holstebro, Viborg, Vesthimmerland, Rebild, Mariagerfjord og Ikast-Brande., Kommuner med Tyrkiet som dominerende oprindelsesland for indvandrere og efterkommere:, Helsingør, Fredensborg, Hillerød, Frederikssund, Furesø, Egedal, Herlev, Ballerup, Roskilde, Rødovre, Glostrup, Albertslund, Høje-Taastrup, Greve, Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre, Holbæk, Ringsted, Køge og Slagelse.,  , Oprindelsesland, Når ingen af forældrene kendes, er oprindelseslandet defineret ud fra personens egne oplysninger. Er personen indvandrer, antages det, at oprindelseslandet er lig med fødelandet. Er personen efterkommer, antages det, at oprindelseslandet er lig med statsborgerskabslandet. , Når kun én forælder kendes, defineres oprindelseslandet ud fra dennes fødeland. Hvis dette er Danmark, bruges statsborgerskabslandet. , Når begge forældre kendes, defineres oprindelsesland ud fra moderens fødeland. Hvis dette er Danmark, bruges statsborgerskabslandet., Indvandrere, efterkommere og personer med dansk oprindelse, Indvandrere, er født i udlandet. Ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er født i udlandet, opfattes personen også som indvandrer. , Efterkommere, er født i Danmark. Ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er udenlandsk statsborger, opfattes personen også som efterkommer. Når én eller begge forældre, der er født i Danmark, opnår dansk statsborgerskab, vil deres børn ikke blive klassificeret som efterkommere, men som personer med dansk oprindelse. Fastholder danskfødte forældre imidlertid begge et udenlandsk statsborgerskab, vil deres børn blive klassificeret som efterkommere. , Personer med , dansk oprindelse, er personer, der - uanset fødested - har mindst én forælder, der både er dansk statsborger og født i Danmark.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2024/2024-07-03-indvandrere-oprindelseslande

Bag tallene

Kapaciteten fra landvindmøller er størst mod vest

Med kun en enkelt udtagelse lå alle kommuner med størst kapacitet til at danne energi fra vindmøller på land i Jylland. Både i forhold til antal landvindmøller og den samlede kapacitet for vindmøllerne, er det Region Midtjylland, der ligger højest., 22. december 2020 kl. 7:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Når vinden blæser henover landet, er der i de danske kommuner næsten 4.200 landvindmøller med en kapacitet til at danne omkring 4,4 mio. Kw energi i timen, hvis det blæser helt optimalt. Ud fra det såkaldte Vindmøllestamregister er det muligt at se, hvor de danske landvindmøller er placeret rundt omkring i de danske kommuner. Det skal bemærkes, at en landvindmølle, som er placeret i en given kommune, kun undtagelsesvist ejes af den pågældende kommune. , Vindmøllestamregisteret viser, at der er markante geografiske forskelle på kapaciteten til produktion af energi fra landvindmøller. , Mens der er produktionskapacitet fra landvindmøller i alle kommuner i Jylland og på Fyn, er det ikke tilfældet for 19 kommuner på Sjælland, hvor der ikke er registreret landvindmøller med kapacitet på mere end 25 Kw. Landvindmøllerne placeret i Ringkøbing-Skjern Kommune har med næsten 0,5 mio. Kw Danmarks absolut største kapacitet. , Det er næsten 75 procent større kapacitet, end den man finder i Lolland Kommune, hvor landvindmøllerne med 0,3 mio. Kw har landets næststørste kapacitet. , ”Fordelingen af landvindmøller har til dels noget at gøre med politiske beslutninger, men det hænger nok især sammen med, at der i nogle kommuner bare er bedre vindforhold og bedre plads til at opstille landvindmøller, end det er tilfældet i andre,” fortæller specialkonsulent Ole Olsen og fortsætter: , ”Vi ser for eksempel, hvordan kapaciteten i Region Midtjylland og Nordjylland er større end kapaciteten i de resterende regioner tilsammen. Forskellen er mere markant når der ses på kommuneniveau, idet halvdelen af den samlede danske kapacitet er samlet på 12 kommuner”. , Havvindmøller, Ultimo 2019 stod landets 558 havvindmøller for omtrent 25 procent af Danmarks samlede kapacitet til at danne energi fra vindmøller., Her kan du finde kommunefordelingen af land- og havvindmøller samt deres kapacitet: , Land- og havvindmøller, Produktionskapacitet, Kapacitet er i denne artikel defineret som den mængde Kw energi i timen vindmøllerne kan producere, hvis det blæser optimalt.,  , Kommunalt fordelt kapacitet for produktion af energi fra landvindmøller målt i Kw/time. Ultimo 2019 , Anm: Kapaciteten af landvindmøller placeret i de danske kommuner er opgjort for landvindmøller med en kapacitet  på mere end 25 Kw., Kapaciteten for landvindmøller svinger fra kommune til kommune, Den geografiske fordeling af landvindmøller i Danmark ligner, ikke overraskende, fordelingen af kapaciteten til at producere energi med landvindmøller. , Dog skal man være forsigtig med at sammenligne fordelingerne en til en. Ringkøbing-Skjern Kommune er både den kommune, hvor der er placeret flest landvindmøller, og hvor der er størst kapacitet til produktion af energi med disse. , Sammenhængen mellem kapacitet og antal landvindmøller stopper dog allerede på andenpladsen over antal møller. I Tønder er der placeret det næststørste antal landvindmøller (blot syv færre end i Ringkøbing-Skjern). Kapaciteten i Tønder er dog landets fjerdestørste og ligger 100.000 Kw under Lolland, hvor landvindmøllerne har landets næststørste kapacitet til produktion af energi. , ”Forskellen skyldes blandt andet, at der kan være forskel i sammensætningen af kommunernes landvindmøller, hvor møllerne i nogle kommuner har en større kapacitet end i andre. Det har også sammenhæng med, hvornår de er sat op. Vindmøller er blevet både mere effektive og større med årene”.    , ”Man kan også se dette på regionsniveau. For eksempel er det Region Syddanmark, der er tættest på Region Midtjylland i antal landvindmøller, men når man ser på kapaciteten, ligger Region Nordjylland tættere på Midtjylland – på trods af, at de har mere end 100 færre landvindmøller i regionen,” siger specialkonsulent Ole Olsen., Antal landvindmøller fordelt på kommuner. Ultimo 2019, Anm: Opgørelsen dækker landvindmøller med en kapacitet på mere end 25 Kw., Denne artikel er skrevet i samarbejde med specialkonsulent Ole Olsen, der via Energistyrelsens Vindmølle-stamregister også har leveret data til artiklen. Kun landvindmøller over 25 kw er medregnet. Hvis du har spørgsmål til data, er du meget velkommen til at kontakte Ole Olsen på olo@dst.dk eller 39173863.,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-12-22-kapaciteten-fra-landvindmoeller-er-stoerst-mod-vest

Bag tallene

Usikkerhed om opgørelsen af betalingsbalancen

14. august 1998 kl. 0:00 ,  , Usikkerhed om opgørelsen af betalingsbalancen , Forskellen mellem Danmarks Nationalbanks opgørelse af valutastatistikken og Danmarks Statistiks opgørelse af betalingsbalancen har i den seneste tid givet anledning til forståelig usikkerhed med hensyn til udviklingen på betalingsbalancen. Nationalbankens valutastatistik viser for 12 måneders perioden juni 1997 til maj 1998 et overskud på 8,6 mia. kr., mens Danmarks Statistiks betalingsbalanceopgørelse viser et underskud på 4,2 mia. kr. Forskellen er således 12,8 mia. kr. , Differencen skyldes dels forskellige opgørelsesprincipper, dels forskelle i de tilgrundliggende data. , Den mest fundamentale forskel i opgørelsesprincipperne er, at valutastatistikken registrerer indtægter og udgifter i forbindelse med varehandel på betalingstidspunktet, mens de i betalingsbalanceopgørelsen registreres på transaktionstidspunktet, dvs. når varen rent fysisk ind- eller udføres. På grund af den udstrakte brug af leverandørkreditter vil betalingen typisk finde sted nogle måneder efter transaktionstidspunktet. , Forskel i registreringstidspunkt vil normalt ikke have den store betydning, når man betragter en 12-måneders periode. I perioder er forskellen dog betydelig. I den konkrete situation skal opmærksomheden henledes på, at den negative effekt, som konflikten på arbejdsmarkedet har haft på betalingsbalancen, indgår umiddelbart i Danmarks Statistiks opgørelse for april og maj, men først vil slå fuldt igennem i valutastatistikken i de kommende måneder i takt med, at betalingerne effektueres. , Herudover er der en række andre mindre definitoriske forskelle i opgørelserne, herunder forskelle vedrørende opgørelsen af renter og udbytter. , Den problematiske forskel vedrører det tilgrundliggende datamateriale. Danmarks Statistiks udenrigshandelstal bygger på indberetninger fra toldmyndighederne og fra 1993 tillige fra virksomhederne. Nationalbankens valutastatistik bygger på betalinger gennem danske pengeinstitutter. , Problemet består i manglende overensstemmelse mellem de to former for indberetninger og ses af, at valutastatistikkens varebetalinger og Danmarks Statistiks opgørelse af ind- og udførsel af varer siden 1993 ikke har udviklet sig parallelt, hvilket var tilfældet tidligere. , Problemstillingen er i øvrigt ikke unik for Danmark. Andre EU-lande har problemer af samme type. , Danmarks Nationalbank og Danmarks Statistik har arbejdet intensivt med disse problemer, siden de blev klarlagt i 1995. Arbejdet koordineres i en kontaktgruppe, hvori også Økonomiministeriets departement deltager. , I Danmarks Nationalbank har en omfattende omlægning af valutastatistikken været under forberedelse gennem længere tid. Det nye system bliver implementeret i oktober 1998, og herefter følger en indkøringsfase. Denne omlægning forbedrer afgørende mulighederne for en detaljeret sammenligning af valutastatistikken med Danmarks Statistiks oplysninger om ind- og udførsel. Som følge af de forskellige registreringsprincipper kræves dog, at det nye system er kørt ind og har fungeret i en periode, før meningsfyldte sammenligninger kan foretages. , I Danmarks Statistik har man siden 1995 løbende gennemført en lang række kontroller af udenrighandelsoplysningerne, bl. a. ved at sammenholde tallene med oplysninger fra momssystemet og foretage sammenligninger med andre landes opgørelser af samhandelen med Danmark. Resultatet af disse kontroller rapporteres løbende i "Kvaliteten af udenrigshandelstallene", som kan rekvireres. , Danmarks Nationalbank og Danmarks Statistik er opmærksom på den usikkerhed, som opgørelserne har forårsaget. Der vil blive arbejdet med en afklaring af problemstillingen i 1999, hvor de detaljerede analyser af sammenhængen mellem valutastatistikkens varebetalinger og Danmarks Statistiks udenrigshandelsoplysninger kan gennemføres. , Danmarks Nationalbank Danmarks Statistik

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/1998/14-08-1998-betalingsbalance

Pressemeddelelse

Stor forskel på hvor ofte forskellige velfærdsvirksomheder går konkurs

Private døgninstitutioner, hjemmehjælpere og andre, der leverer velfærdsydelser i kommunerne, går lige så ofte konkurs som private virksomheder som helhed. Men der er stor forskel på, hvor stor andelen af konkurser er i de forskellige brancher indenfor velfærdsydelser, viser tal fra Danmarks Statistik., 30. marts 2017 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, 175 private virksomheder på det kommunale velfærdsområde er gået, konkurs fra begyndelsen af 2009 til og med februar i år, . Det svarer til 3,9 pct. af de 4.529 private virksomheder i brancherne, som har været aktive i perioden. , 43.658 aktive danske virksomheder gik , konkurs fra 2009 til feb. 2017, . Det svarer til 3,8 pct. af alle aktive virksomheder i perioden, hvilket er stort set det samme, som andelen af konkurser blandt virksomheder indenfor velfærdsområdet. Konkurserne indenfor velfærdsområdet er dog ikke ligeligt fordel mellem de forskellige velfærdsområder., Andelen af, virksomheder på velfærdsområdet, der gik konkurs i perioden, , var størst blandt behandlingshjem for stofmisbrugere og alkoholskadede, hvor 15,9 pct. eller 23 af i alt 145 aktive virksomheder blev erklæret konkurs. Blandt døgninstitutioner til børn og unge og blandt virksomheder, der arbejdede med hjemmehjælp, var andelen af konkurser også relativt høj. 11,4 pct. eller 69 af i alt 605 døgninstitutionerne til børn og unge gik konkurs i samme periode, og inden for hjemmehjælp gik 41 af de 632 private virksomheder konkurs fra 2009 til februar 2017. Det svarer til 6,5 pct.  , Hjemmehjælp fylder mere blandt konkurser efter 2013, Lavest andel af konkurser var der blandt de 2.467 børnepasningsvirksomheder, som i figuren ovenfor er markeret med lys blå. Kun 30 private dagplejere, vuggestuer, fritids- og ungdomsklubber, børnehaver, aldersintegrerede institutioner, skolefritidsordninger, fritidshjem og virksomheder inden for familiepleje gik konkurs. Det svarer til 1,2 pct., Størst andel af konkurser blandt børnepasningsvirksomhederne var der blandt dagcentrene. Her gik 3 af 63 virksomheder konkurs, hvilket svarer til 4,8 pct., I 2012 stod døgninstitutionerne for børn og unge for over halvdelen af konkurserne på velfærdsområdet. Siden 2013 er antallet af disse virksomheder faldet, mens specielt antallet af konkurser inden for hjemmehjælp er steget., Konkurser påvirkede 2.288 ansatte, De 175 konkurser fra 2009 til februar 2017 påvirkede i alt 2.288 ansatte. Flest – 1.192 – arbejdede med hjemmehjælp, mens 677 var ansat på døgninstitutioner for børn og unge og 196 arbejdede med børnepasning i daginstitutioner. 141 ansatte i døgninstitutioner for stofmisbrugere og alkoholskadede oplevede, at deres arbejdsgiver gik konkurs., Levealderen for de konkursramte virksomheder varierede mellem brancherne. Virksomhederne, der leverede børnepasning, havde i gennemsnit 16,2 år bag sig, da de gik konkurs. Døgninstitutioner for børn og unge havde i gennemsnit eksisteret i 9,6 år, døgninstitutioner for stofmisbrugere og alkoholskadede levede i gennemsnit i 8,0 år, og hjemmehjælpsvirksomhederne havde en gennemsnitlig levetid på 4,7 år. For alle virksomhedskonkurser i perioden fra 2009 til februar 2017 var gennemsnitslevetiden 7,4 år. , Danmarks Statistik har ikke tal for hvor mange borgere, der er blevet påvirket af konkurserne, eller hvordan de er blevet det. Men inden for personlig pleje og praktisk hjælp i ældreplejen leverede private virksomheder omkring 37 pct. af arbejdstimerne i kommunerne i 2016, viser, tallene, ., Tallene i artiklen stammer fra , Statistikbanken, og , særkørsler på antallet af aktive virksomheder , indenfor forskellige brancher. Det er ikke sikkert, at alle virksomhederne arbejder i kommunalt regi, kun at de arbejder med ydelser, som kommunerne også yder., For yderligere information om tallene: Søren Dalbro, specialkonsulent, tlf.: 39 17 34 16

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-03-30-Stor-forskel-paa-hvor-ofte-forskellige-velfaerdsvirksomheder-gaar-konkurs

Bag tallene

Firmapakken

Et overblik over Danmarks import og eksport på varer , Firmapakken er specielt velegnet til dig og din virksomhed, som ønsker at følge med i udenrigshandelen med bestemte varer. Det kan være varer, du allerede importerer eller eksporterer, eller varer, som du fremover påtænker at ville importere eller eksportere., Afdæk muligheder og udfordringer, Udgangspunktet for pakken er den eller de varer, du ønsker at kortlægge. Tabellerne viser, hvor meget der henholdsvis importeres og eksporteres af en bestemt vare og hvilke lande Danmark henholdsvis importerer og eksporterer fra og til. Listen indeholder både værdi og mængde for samtlige lande., Du kan bruge Firmapakken som analyseredskab, hvis du fx vil:, afdække potentielle eksportmuligheder, kende til hvor meget der importeres af en bestemt vare til hjemmemarkedet, finde frem til økonomiske vækstområder for bestemte produkter, Her kan du finde en liste over alle , varekoderne., Indhold og dokumentation, Data er baseret på udtræk fra statistikbankens tabel KN8MEST. Tallene er summerede til kvartaler og årstal, men da d, ata for den seneste måned kun rummer handel med ekstrastat-lande, er det seneste kvartal og år ufuldstændige. , Prisen per kg er en beregnet værdi og hvis der optræder en anden enhed end kg, så er den pris per enhed , også , beregnet. Nedenfor kan du finde et eksempel på en leverance., Pålidelighed, De indberettede oplysninger fra Intrastat og Extrastat fejlsøges i flere led før tallene er klar til offentliggørelse (se mere under dokumentationen nedenfor pkt. 3.4 datavalidering). På aggregeret niveau er den endelige statistiks pålidelighed forholdsvis høj. På detaljeret vare/lande-niveau er pålideligheden også høj for handelen med ikke-EU-lande (Extrastat), mens den er forholdsvis mindre for handelen med EU-landene (Intrastat) (læs mere under pkt. 5 i dokumentationen). , Offentliggørelsestidspunk, t, Aggregeret statistik for udvalgte lande og landegrupper samt aggregerede varegrupper offentliggøres månedsvis 40 dage efter referenceperiodens afslutning. Den detaljerede statistik offentliggøres 70 dage efter referenceperiodens afslutning., Revisioner af tallene, Alle måneder i referenceåret revideres ved hver offentliggørelse, frem til og med juni året efter. Derefter lukkes der for revision af tallene i ét år. Tallene revideres derefter i juni i de to efterfølgende år. Det betyder, at de endelige tal for udenrigshandlen med varer offentliggøres ca. 2½ år efter udgangen af statistikåret. Denne revisionspraksis er koordineret med Betalingsbalancen og Nationalregnskabet., Du kan finde flere oplysninger om offentliggørelse af de foreløbige og endelige tal under pkt. 6 i dokumentationen., Læs dokumentationen og mere om indholdet i udenrigshandelsstatistikken her., Pris, Prisen er afhængig af det antal varer du ønsker oplysninger om. Priserne går fra , kr. 3.021 ekskl. moms,  (kr. 3.776,25 inkl. moms), for 1-8 varekoder , til , kr. 38.675,- ekskl. moms , (kr. 48.343,75 inkl. moms) for over 200 varekoder. , Priserne er for et årsabonnement, som består af 12 månedlige leveringer, som dækker det pågældende kalenderår (referenceåret). , Priser Detaljeret - Firmapakken_2025, Levering, Du får tabellerne leveret én gang om måneden i Excel og vi sender dem via e-mail. Tabellerne indeholder måneds-, kvartals- og tal for hele året. Den første leverance (januar-tallene) finder sted i marts måned. December-tallene for abonnementsåret bliver leveret i februar måned året efter. Hvis du starter et abonnement i fx augustmåned får du leveret tal for den del af året der er gået (+ året før)  i den første leverance og derefter tal for én ny måned hver måned, indtil de sidste tal for kalenderåret/referenceåret er modtaget., Bestilling, Bestilling , Tryk på "Bestil" nedenfor og udfyld bestillingsblanketten., BESTIL, Når du bestiller, accepterer du samtidig , Danmark Statistiks generelle aftalevilkår, ., Kontakt, DST Consulting, , tlf. 39 17 36 00, Amy Frølander, , tlf. 29 46 73 77, Skræddersyede statistik, Hvis du ønsker at kombinere tabellerne med andre variable eller at sammensætte dem på en anden måde end i vores standardtabeller, kan du sende en e-mail til , DST Consulting, ., Fx kan du få grupperet de mange varenumre efter eget ønske eller vi kan fordele importen og eksporten af varer på fx brancher og regioner., Læs mere om , skræddersyede statistik, .

https://www.dst.dk/da/TilSalg/produkter/erhvervsliv-og-handel/firmapakken

Nøgletal på boligområder

Få en statistisk profil af et selvvalgt boligområde i kommunen, Produktet består af en række faste tabeller, der samlet set giver et detaljeret overblik over befolkningen i et meget lille afgrænset geografisk område. Hvor mange bor der? Hvilken uddannelsesmæssig baggrund har indbyggerne? Hvordan er deres beskæftigelsessituation? Hvor meget tjener de osv.? De Statistiske Nøgletal på Boligområder bruges hovedsageligt til analyser, som kan danne baggrund for fx boligselskabers indsatser eller for andre politiske beslutninger og prioriteringer. , Få indsigt i befolkningsudviklingen, Nøgletallene anvendes fortrinsvis af boligselskaber, kommuner men også af andre, der ønsker at få et overblik over de demografiske, økonomiske og sociale forhold i et boligområde. Det er fx nyttigt for kommuner at vide, om der er kommet flere ældre eller børnefamilier til et givet område, så kommunen kan allokere sine ressourcer bedst muligt., Tal fem år tilbage i tiden, Vi leverer 16 standardtabeller, der er baseret på de seneste tilgængelige tal. Tabellerne indeholder tidsserier på fem år, og du får både tal og procentangivelser for boligområdet og kommunen som helhed, så du kan sammenligne tallene. Derudover indeholder nøgletallene en oversigtstabel, der er defineret af Landsbyggefonden., Du får oplysninger om:, Alle beboere opdelt på aldersgrupper, Indvandrere/efterkommere fordelt på alder og vestlige/ikke vestlige lande , Antallet af børn efter antallet af forsørgere, Antal husstande fordelt på hustandstyper (enlige eller par med og uden børn), Til- og fraflyttede efter herkomst og husstandstype, Højest fuldførte uddannelse, Socioøkonomisk status (beskæftiget, arbejdsløs eller uden for arbejdsstyrken), Personer uden beskæftigelse (ledig, aktiveret, kontanthjælpsmodtager, på sygedagpenge eller førtidspensionist), Offentligt forsørgede fordelt på ledighedsgrader, Personlig indkomst, Husstandsindkomst, Gennemsnitlig personlig indkomst for flyttede personer, Antallet af flyttede offentligt forsørgede personer, Kriminalitet, Dokumentation og Tabeleksempel, Pris, Pris for de 17 tabeller pr. boligområde: , kr. 6.075,- ekskl. moms , (kr. 7.593,75 inkl. moms), Levering, Tabellerne leveres som Excel-filer og sendes med e-mail inden for to uger efter, at vi har modtaget bestillingen., Diskretionsregler, Der kan forekomne diskretionering for at sikre, at man ikke kan identificere enkeltpersoner i statistikken. For at sikre at vi kan levere data på et boligområde skal det indehold mindst 20 lejemål/husstande., Bestilling, Du kan bestille Nøgletal på boligområder ved at trykke på bestillingsknappen nedenfor. Du vil så blive bedt om at navngive de udvalgte veje og adresser, der hører til det boligområde, du er interesseret i. Omfatter boligområdet mere end 10 vejstykker bedes du kontakte DST Consulting. , Hvis du ønsker tal for flere områder, skal du sende en ny bestilling for hvert boligområde du vil have tal for., Bestil, Ønsker du at genbestille flere tidligere leveringer, kan du udfylde nedenstående bestillingsark og sende til DST Consulting., Bestillingsark til bestilling af flere områder med reference til tidligere DS koder, Vær opmærksom på, at du ved bestilling accepterer , Danmark Statistiks Generelle aftalevilkår, ., Kontakt, DST Consulting, Allan Hansen, Skræddersyede løsninger, Hvis du gerne vil kombinere tabellerne med andre variable eller sammensætte dem på en anden måde end i vores standardtabeller, så send en e-mail til vores konsulenter i , DST Consulting, ., Læs mere om , skræddersyede løsninger, Relaterede produkter, Nøgletal på postnumre

https://www.dst.dk/da/TilSalg/produkter/noegletal/noegletal-paa-boligomraader

Taxa er den transportform, der er steget mest i pris siden 2016

Prisen på transport er samlet set steget mere end forbrugerpriserne generelt siden 2016. Det gælder både transporttjenester og udgifter ved at være bilejer. Indenrigsflyvning er den eneste transportform, der er faldet i pris i perioden., 2. november 2023 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Sammenlignet med september 2016 er prisen på de samlede transporttjenester i september 2023 steget mere end forbrugerpriserne generelt. Transporttjenester er de former for transport, hvor man ikke selv fører køretøjet. Det vil sige tog, bus, metro, fly, færge og taxa. Sidstnævnte er den transportform, der har haft den højeste procentvise stigning i perioden. I denne artikel ses der på priserne fra og med 2016, da metroen her fik sin egen gruppe i forbrugerprisindekset., ”Fra september 2016 til september 2023 er forbrugerpriserne generelt steget 17,2 pct., mens det er blevet 29,9 pct. dyrere at sætte sig ind i en taxa. Samlet set er transporttjenester steget 18,1 pct.,” siger Asla Husgard, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Udover at det er blevet dyrere at praje en taxi, er prisen ved at stige ombord på en færge eller et fly med kurs ud af Danmark steget mere end forbrugerprisindekset fra september 2016 til samme måned i år. International flyvning og færger er steget henholdsvis 24,1 og 21 pct., I samme periode er offentlig transport steget henholdsvis 11,3, 10,2 og 15,5 pct. for bus, tog og metro, som altså alle er steget mindre end forbrugerpriserne generelt., Prisudviklingen på transporttjenester, udgifter til bil og forbrugerpriserne generelt, indeks januar 2016 = 100, Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris111, Indenrigsflyvning er den eneste transportform, der ikke er steget i pris, Som den eneste transportform er indenrigsflyvning faldet i pris siden 2016 med 1,1 pct., ”Siden 2016 har der været nogle større udsving i indenrigsflyvning, som steg i pris i starten af COVID-19-pandemien, og derefter faldt markant i pris. Det er den effekt, vi kan se i tallene. Nu er priserne tilbage på nogenlunde samme niveau som i 2016,” siger Asla Husgard., Udvikling i prisniveau for forbrugerpriserne generelt og diverse transportformer fra september 2016 til september 2023, Kilde: Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/pris111, Dyrere at være bilejer, Foretrækker du selv at stå for din egen transport ved at køre i bil, vil du opleve, at udgiften her er steget mere end forbrugerpriserne generelt. Når man udregner den sammenlagte udgift ved at være bilejer, lyder prisstigningen på 21,6 pct. fra september 2016 til samme måned i år., ”Især prisen på benzin og diesel har ligget højt det seneste halvandet års tid, og det påvirker selvfølgelig udgiften ved at være bilejer,” siger Asla Husgard., Udgifter som bilejer, Med i udregningen af udgifter ved at være bilejer indgår prisudviklingen på køb af både nye og brugte biler, brændstof, olie, dæk, reservedele, udgifter til reparation og forsikring. Alle varer og tjenester er vægtet, hvor indkøb af nye og brugte biler vægter højest., Alle typer af biler er medregnet – fx el-, hybrid-, diesel- og benzinbiler.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-11-02-taxa-er-den-transportform-der-er-steget-mest-i-pris

Bag tallene