Søgeresultat

Omkostningsindeks for byggeri

Følg med i udviklingen af bygge­omkostningerne for boliger, enfamiliehuse og etageboliger, Er du i byggebranchen, underleverandør til byggebranchen, eller på anden måde interesseret i hvordan priserne på byggeri i Danmark udvikler sig, så kan omkostningsindekset for byggeri give dig værdifuld information til få penge. , Få viden om enkelte fag og bygningsdele, Omkostningsindekset for byggeri udkommer hvert kvartal og viser udviklingen i byggeomkostningerne for henholdsvis enfamiliehuse, etageboliger og for boliger generelt., Der er altså tale om tre indeks, som hver især igen er underopdelt på otte fagindeks (murerarbejde, tømrerarbejde, malerarbejde m.fl.) og seks indeks for bygningsdele som fx undergrund, råhus, VVS-anlægning m.fl.. Alle indeks opgøres både samlet for de enkelte fag og bygningsdele, og på henholdsvis materialer og arbejdsomkostninger., Tabeleksempel - Byggeomkostningsindeks for boliger , Tabeleksempel - Byggeomkostningsindeks for enfamiliehuse , Tabeleksempel - Byggeomkostningsindeks for etageboliger , Pris, Hvert enkelt af de tre standardindeks koster,  kr. 1.119,- ekskl. moms , (kr. 1.398,75 inkl. moms) pr. år , Levering, Du får standardindeksene leveret hvert kvartal ca. to måneder efter kvartalets udløb. Indeksene leveres som pdf-filer og sendes via e-mail med mindre andet er aftalt. , NB!,  , Du er selv ansvarlig for at oplyse den eller de e-mailadresser, vi skal sende filerne til. Du er også ansvarlig for at orientere DST Consulting, hvis e-mailadresserne ændrer sig i abonnementets løbetid., Bestilling , Tryk på "Bestil" nedenfor og udfyld skemaet. Husk at angive hvilket produkt du bestiller under "Vælg produkt i rullemenuen"., Bestil, Når du bestiller, accepterer du samtidig , Danmarks Statistiks forretningsvilkår og betingelser, . , Kontakt, DST Consulting, , tlf. 39 17 36 00, Skræddersyede statistik, Du kan også få beregnet specialindeks efter eget ønske. Det kan fx være:, Indeks for en særlig bygningsdel., Indeks for et enkelt af de otte fagindeks., Indeks med en særlig omkostningsfordeling mellem bygningsdelene., Etablering af selvstændige indeks for andre bygningstyper end boliger, fx kontorbygninger eller uddannelsesbygninger.,  , Derudover kan vi levere prisindeks for en række materialer, som indgår i byggeriet af boliger. Det kan fx være kloakrør, mursten, spær, tømmer, maling, tagbeklædning, skabe eller stikkontakter. Hvis du har et ønske om at få udarbedjet en skræddersyet løsning, så send en e-mail til vores konsulenter i , DST Consulting, ., Læs mere om , skræddersyede statistik, Relaterede produkter, Ejendomssalg, Omkostningsindeks for anlægopgaver

https://www.dst.dk/da/TilSalg/produkter/erhvervsliv-og-handel/omkostningsindeks-for-byggeri

Branchefordelt lønmodtagerbeskæftigelse

Få statistik på beskæftigelsen for bestemte brancher, Branchefordelt lønmodtagerbeskæftigelse giver dig detaljeret statistik om udviklingen i lønmodtagernes beskæftigelse og demografi i bestemte brancher eller branchegrupper. Du får bl.a. nøgletal på antallet af arbejdssteder, antallet af lønmodtagere, antallet af fuldtidspersoner og den samlede lønsum fordelt på både branche, sektor, demografi og branchens top tre beskæftigelseskommuner., Et redskab til brancheanalyser og effektmåling, Dette statistikprodukt er blandt andet velegnet til benchmarking, i brancheanalyser og til at måle effekten af politiske og økonomiske indsatser i forhold til erhvervsliv og beskæftigelse., Aktuelle beskæftigelsestal, Branchefordelt lønmodtagerbeskæftigelse bygger på Danmarks Statistiks register for lønmodtagerbeskæftigelsen, der indeholder kvartalstal for det igangværende år. Du får derfor de mest aktuelle nøgletal for beskæftigelsen., Se de senest offentliggjorte tal i , Statistikbanken, ., Følg udviklingen over 5 år, Tabellerne indeholder en tidsserie på alle kvartaler de seneste fem år fordelt på enten:, Alle branchegrupper (10-gruppering), Alle branchegrupper (19-gruppering), Alle branchegrupper (36-gruppering), 10 selvvalgte branchegrupper (127-gruppering), eller, 10 selvvalgte enkeltbrancher, Dokumentation, Tabeleksempel, Case Finansforbundet - Sådan bruger vi Branchefordelt lønmodtagerbeskæftigelse, Pris, Prisen for Branchefordelt lønmodtagerbeskæftigelse er , kr. 14.779,- ekskl. moms (kr. 18.473,75 inkl. moms), , uanset hvilken branchefordeling du vælger., Bestilling, Tryk på "Bestil" nedenfor og udfyld bestillingsblanketten. , Bestil, Levering, Når du har bestilt, leverer vi tallene i form af pivottabeller sendt pr. e-mail ca. 2 uger efter, at vi har fået din bestilling eller efter næste kvartalsvise offentliggørelse. Derudover leverer vi i resten af kalenderåret de nye offentliggjorte kvartalstal. Beskæftigelsestal for lønmodtager offentliggøres 3 måneder efter kvartalsafslutningen., Læs alle detaljer og forbehold for statistikken i dokumentationen ovenfor., Når du bestiller, accepterer du samtidig , Danmark Statistiks generelle aftalevilkår, . , Diskretionsregler, Der kan forekomne diskretionering i alle tabeller for at sikre, at man ikke kan identificere enkeltpersoner eller enkeltvirksomheder i statistikken. Læs dokumentationen for produktet ovenfor for en detaljeret beskrivelse af diskretionering., Kontakt, DST Consulting, Laurits Mikkelsen, , tlf: 23 62 39 79, Oliver Wyckoff, , tlf: 24 87 01 35, Skræddersyede statistik, Hvis du har et ønske om at få tabellerne kombineret med andre variable eller at sammensætte dem på en anden måde end i vores standardtabeller, så send en e-mail til vores konsulenter i , DST Consulting, ., Læs mere om , skræddersyede statistik, Relaterede produkter, Det brancheopdelte detailomsætningsindeks, Omkostningsindeks for byggeri

https://www.dst.dk/da/TilSalg/produkter/beskaeftigelse-pendling-og-indkomst/branchefordelt-loenmodtagerbeskaeftigelse

Naturgaskunder har en højere medianindkomst end gennemsnittet

Naturgaspriserne er steget voldsomt det seneste år. Det mærker de, der bruger gassen, som er den næstmest udbredte varmekilde i landets boliger. Gaskunder i dag har en bolighusstandsindkomst i den højere ende. , 16. maj 2022 kl. 7:30 ,  , I Danmark har 15 procent af husstandene naturgas som opvarmningsform. Naturgas er på et år steget med 161 procent i pris og fylder dermed en større del af husholdningsbudgettet hos dem, der varmer boligen op med den omdiskuterede varmekilde., Ifølge et særtræk fra Danmarks Statistik har husstande, der opvarmer deres bolig med naturgas en medianindkomst på lidt over 595.000 kr. om året. , Den gennemsnitlige medianindkomst lå til sammenligning på 518.835 kr. om året uanset type af varmekilde., Personer, der har varmepumpe som primær varmekilde, topper i en indkomstfordeling med en medianindkomst for husstanden på 691.533 kr. om året, mens husstande med fjernvarme ligger i den modsatte ende af samme liste. Her var den årlige medianindkomst 404.357 kr., Boligens opvarmningsform ift. bolighusstandens indkomst, Kilde: DST-særtræk, Flere geografiske forskelle, Naturgas er som opvarmningsform ikke lige udbredt over hele landet. , Bornholm har det som eksempel slet ikke, mens det i store dele af Jylland og på Fyn er under hver tiende husstand. Koncentrationen af husstande med naturgasfyr er generelt størst øst for Storebælt., ”Vi kan se, at naturgas især er udbredt i boliger i Københavns omegn og på andre dele af Sjælland, hvor boligpriserne flere steder ligger i den højere ende, så det kan være en del af forklaringen på, at husstandsindkomsten er over gennemsnittet hos dem, der har naturgas”, siger specialkonsulent i Danmarks Statistik, Paul Lubson., Boliger med centralvarme m. naturgas efter område , Kilde: www.statistikbanken.dk/bol102, Fjernvarme dominerer – og er i stigning, Der er i alt 411.780 boliger i Danmark, der opvarmes med naturgas. , Naturgas er dermed den næstmest almindelige varmekilde i private boliger, men der er langt op til fjernvarme, som et stort flertal af landets husstande er tilkoblet. , 1.843.774 boliger har således fjernvarme som primær varmekilde -  et antal, der er steget uafbrudt i de senere år., ”Tendensen går i retning af, at stadigt flere får fjernvarme, mens især oliefyr er på retur,” siger Paul Lubson., Fordeling af varmekilde på boliger, Kilde: www.statistikbanken.dk/bol202,  , Har du spørgsmål til artiklen, kan du kontakte specialkonsulent Paul Lubson på 39 17 35 42 / pal@dst.dk,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-05-16-naturgas-indkomst

Bag tallene

65 år i tal – Danmark siden 2. verdenskrig

29. april 2014 kl. 9:00 ,  , Man bliver nemt revet med af kortsigtede udviklinger fra måned til måned eller år til år. , 65 år i tal - Danmark siden 2. verdenskrig, træder et skridt tilbage og trækker de lange linjer op i samfundsudviklingen fra efterkrigstiden til i dag for at give et større perspektiv på nutiden. , Både mænd og kvinder lever i dag mere end 10 år længere end i 1955. Kræft er i dag årsag til 30 pct. af alle dødsfald og dermed den hyppigste dødsårsag. I efterkrigstiden var hjerte-karsygdomme skyld i hvert andet dødsfald. Men fra 1955 og frem faldt antallet af dødsfald på grund af hjerte-karsygdomme, mens stadig flere dør af kræft.  , Vinen vandt indpas, mens cigaretterne røg ud, Danskernes forbrug af alkohol er også steget markant. Især er vi blevet glade for at drikke vin. I 1947 drak en voksen dansker omkring tre liter vin om året, mens det i dag er omkring 34 liter. Selv om rygerne har udgjort en stadig mindre del af befolkningen, er der blevet røget flere cigaretter pr. voksne dansker frem til midten af nullerne – altså har rygerne skruet godt op for forbruget., Til gengæld udgør madvarer en mindre del af vores forbrug. I 1948 gik godt 38 pct. af danskernes forbrug til mad, mens det i dag kun er godt 14 pct. Til gengæld bruger vi en meget større andel af vores penge på boligen, som da også er blevet opgraderet. I midten af 1950’erne havde 62 pct. af boligerne eget toilet, og der boede i gennemsnit 3,1 person pr. husstand. I dag har 99 pct. af boligerne eget toilet, og der er nu kun 2,1 person til at dele det., Færre dræbes i trafikken trods langt flere biler, Rigtig mange flere har også en bil til rådighed. Der kører i dag 58 gange så mange biler på vejene som i 1946, men heldigvis betyder det ikke 58 gange så mange trafikdrab. I 2012 blev 167 dræbt i trafikken, og det er faktisk færre end i 1946. Sådan har det dog ikke være hele vejen gennem historien. I 1971 blev flere end 1.200 personer dræbt i trafikken., Bilerne importerer vi fra andre lande, men vores egen eksport er også kommet til at fylde mere. I 1948 udgjorde den danske eksport af varer og tjenester under 20 pct. af BNP, mens den i dag udgør over 50 pct. Ud over eksporten til vores nabolande aftager nye lande som Kina stadig mere., Du kan læse meget mere om samfundsudviklingen i , 65 år i tal - Danmark siden 2. verdenskrig, , hvor den danske udvikling også sættes i perspektiv med internationale sammenligninger. For yderligere information kan du kontakte Marianne Mackie på 39 17 31 69 eller , mma@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2014/2014-04-29-65-aar-i-tal-Danmark-siden-2-verdenskrig

Pressemeddelelse

Bredere dataadgang ledsages af nye regler for e-mailadresser

Forskningsservices nye tiltag med bredere dataadgang skaber større og mere fleksible forskningsprojekter – men samtidig øges behovet for at styrke koblingen mellem de ansvarlige institutioner og deres brugere. Derfor skærper Forskningsservice snart kravene til brug af e-mailadresser. Den præcise tidsplan for ændringen offentliggøres i sensommeren 2025, men både autorisationsansvarlige og brugere kan allerede nu forberede sig., 18. september 2025 kl. 9:30 , Af , Sabrina Hilstrøm, Gennem foråret 2025 har Forskningsservice arbejdet målrettet på at skabe bedre rammer for komplekse forskningsprojekter. Det betyder, at brugere af Danmarks Statistiks mikrodataordninger nu har mulighed for at formulere bredere projekter, hvilket åbner op for flere analyser inden for samme projekt samt større fleksibilitet til både iterative og eksplorative analyser., Men samtidig stiller den bredere adgang krav om en mere kontrolleret og entydig tilgang til data. Som Nikolaj Borg Burmeister, kontorchef i Forskningsservice, forklarer:, - ”Mange brugere benytter i dag gratis webmail-adresser som Gmail og Hotmail eller udenlandske e-mailadresser. Det gør det vanskeligt entydigt at identificere brugerne og sikre deres tilknytning til autoriserede institutioner, som har det overordnede ansvar for dataadgangen.”, For at sikre, at dataadgangen sker under kontrollerede forhold med en klar kobling mellem brugere og ansvarlige institutioner, skærper Forskningsservice derfor snart kravene til e-mailadresser. En detaljeret tidsplan offentliggøres i sensommeren 2025., Skærpede krav til e-mailadresser – hvad indebærer det?, Alle brugere skal ved indførelsen af det skærpede krav være registreret med en e-mailadresse tilhørende en autoriseret institution. Det vil sige, at man som bruger skal være oprettet med en e-mailadresse tilknyttet den autoriserede institution, man arbejder under. Private og gratis webmailadresser – såsom Gmail og Hotmail – samt udenlandske e-mailadresser og adresser fra ikke-autoriserede institutioner må derefter ikke anvendes.  Nikolaj Borg Burmeister uddyber:, -”Hvis du samarbejder med flere institutioner, kan du godt være oprettet med en e-mailadresse fra en anden autoriseret institution. Men hvis adressen stammer fra en ikke-autoriseret institution, skal du have en e-mailadresse udstedt af den institution, der ejer projektet.”, Hvad kan du gøre allerede nu?, Det er allerede muligt at forberede sig – både som bruger og som autorisationsansvarlig. Forskningsservices anbefalinger er:, Som bruger:, Tjek, hvilken e-mailadresse du er registreret med. Hvis du bruger en privat eller udenlandsk mailadresse, bør du skifte til en e-mail fra din autoriserede institution, hvis du har mulighed for det., Som ansvarlig for autorisationer:, Kortlæg hvilke maildomæner der gælder for din institution. Identificer brugere, som skal have ny mailadresse, og lav en plan for, hvordan I sikrer, at kravet bliver opfyldt. Det anbefales desuden at rydde op i gamle og inaktive brugere i Danmarks Datavindue for at skabe et mere sikkert og overskueligt miljø., Yderligere information, For spørgsmål eller yderligere vejledning kan Forskningsservices Callcenter eller din kontaktperson i Forskningsservice kontaktes. Den endelige plan vil blive offentliggjort senere i 2025, så det anbefales at afvente denne i forbindelse med konkrete sager.,  

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/nyt-og-meddelelser/2025/bredere-dataadgang-ledsages-af-nye-regler-for-emailadresser

Ny ordning for offentlige uddannelsesinstitutioner: Mulighed for mikrodataadgang til specialeprojekter

Fra september 2025 kan studerende, der afslutter deres kandidatuddannelse med et speciale, få adgang til at arbejde med pseudonymiseret mikrodata som en del af deres specialeprojekt. Læs mere om den nye ordning – også kaldet Specialeordningen- og hvordan din uddannelsesinstitution kan få del i den., 18. september 2025 kl. 10:30 , Af , Helle Wallach Kildemoes, og , Sabrina Hilstrøm, Danmarks Statistik er glade for at kunne lancere en ny ordning – Specialeordningen - som træder i kraft fra september 2025. Ordningen åbner op for, at fakulteter og institutter tilknyttet en offentlig uddannelsesinstitution nu kan tilbyde deres afgangsstuderende praktisk erfaring med at arbejde med pseudonymiseret mikrodata på Danmarks Statistiks forskermaskiner som led i deres specialeprojekter. , Formålet med ordningen er at give flere studerende – herunder dem, der ikke har adgang til data gennem et studenterjob eller erhvervsspeciale – mulighed for at arbejde med realistiske og komplekse registerdata, hvilket kommer både de studerende og uddannelsesinstitutionerne til gode. Som Jonas Schytz Juul, Afdelingsdirektør for Personstatistik i Danmarks Statistik, udtaler:, – , ”Ordningen giver en stærk introduktion til registerbaseret forskning. Det styrker afgangsstuderendes faglige kompetencer og giver samtidig vigtig indsigt i databeskyttelse og ansvarlig databrug. På den måde får specialestuderende værdifuld erfaring med at arbejde med data via Danmarks Datavindue gennem deres specialeprojekt.”, Jonas Schytz Juul understreger desuden, at ordningen giver uddannelsesinstitutioner en unik mulighed for at kvalificere og motivere flere studerende til at forfølge karriereveje med fokus på data – eksempelvis gennem ph.d.-forløb, forskning eller dataanalyse i både offentligt og privat regi., Adgang til ordningen – de vigtigste krav, For at en uddannelsesinstitution kan komme i betragtning til ordningen, skal følgende betingelser blandt andet være opfyldt:, 1. , Offentlig institution: , Din uddannelsesinstitution skal være et institut eller fakultet tilknyttet et af de otte offentligt anerkendte forskningsuniversiteter i Danmark., 2. , Uddannelsesautorisation: , Din uddannelsesinstitution skal kunne komme i betragtning til en uddannelsesautorisation., 3. , Projektkrav:, Afgangsprojekterne ved din uddannelsesinstitution skal have forskningshøjde på niveau med et kandidatspeciale og typisk udgøre mellem 30 og 60 ECTS, afhængigt af uddannelsens opbygning., Den nye ordning bygger på erfaringer fra et vellykket pilotprojekt, som Forskningsservice har gennemført fra sommeren 2024 til sommeren 2025. Her deltog Økonomisk Institut ved Aarhus Universitet og Københavns Universitet, hvor cirka 15 specialestuderende fik adgang til at arbejde med pseudonymiseret mikrodata i deres specialeprojekter., Er du interesseret i at høre mere?, Vil du vide mere – eller høre, hvordan din uddannelsesinstitution kan få del i ordningen? Så kontakt Helle Wallach Kildemoes, Chefkonsulent i Forskningsservice, Danmarks Statistik.,  

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/nyt-og-meddelelser/2025/ny-ordning-for-offentlige-uddannelsesinstitutioner

De ældre bliver rigere og mindre lige

Den stadig voksende gruppe af ældre har fået flere penge at leve for. Særligt de yngre pensionister mellem 65 og 74 år har de seneste otte år fået en forbedret økonomi på grund af egne pensionsopsparinger., 16. august 2011 kl. 0:00 ,  , De ældre bliver rigere og mindre lige, Den stadig voksende gruppe af ældre har fået flere penge at leve for. Særligt de yngre pensionister mellem 65 og 74 år har de seneste otte år fået en forbedret økonomi på grund af egne pensionsopsparinger. Men det betyder samtidig, at der er kommet større ulighed blandt de ældre, fordi den ældste del af gruppen ikke har haft en lige så stor indkomststigning. De ældres generelt stigende indkomster betyder, at de bidrager mere til det offentlige gennem skatter og afgifter, og at overførsler fra det offentlige udgør en mindre del af den enkelte ældrehusstands økonomi., Det fremgår af temaartiklen "Ældrestyrken kommer - de ældres indkomster, opsparing og forbrug" i Statistisk Tiårsoversigt 2011, der udkommer i dag. Ud over temaartiklen giver bogens tabeller og figurer et utal af billeder af udviklingen siden årtusindeskiftet. Blandt andet kan man læse, at:, Færre bliver skilt, inden det syvende år af ægteskabet er gået. Til gengæld går flere fra hinanden senere. , To en halv gange så mange kvinder fik en - betinget eller ubetinget - frihedsstraf for vold sidste år som ved årtusindeskiftet.  , Udenlandske firmaer udgør 1,2 pct. af firmaerne i Danmark, men står for 29 pct. af den danske eksport. I 2004 eksporterede de 23,5 pct. , Det seneste årti er antallet af personskader i trafikken reduceret med 47 pct. på trods af, at vi overtræder færdselsloven oftere. , Kvinder under 30 år føder færre børn, mens fertiliteten er steget for de lidt ældre. For hver 1.000 kvinder mellem 40 og 44 år blev der i 2010 født 10 børn mod kun 6,7 ved årtusindeskiftet. , I 2010 blev 4.768 personer familiesammenført i Danmark, og det er mindre end halvt så mange som i 2000. Til gengæld får næsten fem gange så mange en arbejdstilladelse og dobbelt så mange tilladelse til at uddanne sig i landet.  , Vi er hurtigere og oftere på nettet - også hjemmefra. Hvor 7 pct. i 2001 havde en bredbåndsforbindelse hjemme, gjaldt det 80 pct. i 2010. , Du kan læse mere i , Nyt fra Danmarks Statistik, eller meget mere i Statistisk Tiårsoversigt 2011. Statistisk Tiårsoversigt koster 185 kr. som bog eller 125 kr. som pdf. Bogen kan købes i boghandlere eller på , www.dst.dk/boghandel, .  Journalister kan rekvirere et gratis eksemplar til redaktionel brug. For yderligere oplysninger kontakt Marianne Mackie, tlf. 39 17 31 69 eller , mma@dst.dk, .,  

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2011/2011-08-16-De-aeldre-bliver-rigere-og-mindre-lige

Pressemeddelelse

Børn arver deres forældres sociale forhold

Der er en markant tendens til, at forældres sociale forhold "nedarves" til deres børn, og det er især forældrenes uddannelse, der spiller en rolle for børnenes sociale forhold fremover. Det viser bogen Børns levevilkår, som Danmarks Statistik offentliggør i dag. Bogen kortlægger børns liv omkring år 2000, 4. april 2002 kl. 0:00 ,  , At den sociale arv slår igennem, betyder bl.a., at børn af forældre med højt uddannelsesniveau oftere end andre børn opnår en høj uddannelse. I forhold til gennemsnittet for alle børn modtager færre børn af forældre med højt uddannelsesniveau overførselsindkomst, og de overtræder sjældnere loven., Til gengæld kommer børn af forældre på overførselsindkomst to til tre gange så ofte selv til at leve af overførselsindkomst sammenlignet med andre børn, og børn, hvis forældre har fået en frihedsstraf, får tre gange så ofte selv en frihedsstraf., Anbragte børn klarer sig dårligere, En gruppe af børn, der klarer sig særlig dårligt i forhold til gennemsnittet af alle børn, er dem, der har været anbragt uden for hjemmet. I gennemsnit har 6 pct. af en årgang været anbragt uden for hjemmet. 53 pct. af de unge, der har været anbragt uden for hjemmet, er ikke i gang med en uddannelse og har grundskole som højeste uddannelse, mens det samme kun gælder for 18 pct. af andre unge. 15 pct. har taget en erhvervsfaglig uddannelse mod 25 pct. af andre unge, og kun 3 pct. har opnået en videregående uddannelse mod 12 pct. af de andre unge. , Samtidig har 23 pct. af de unge overførselsindkomst som hovedindkomstkilde mod 8 pct. af de andre unge, og der er også en større kriminalitet blandt de unge, der har været anbragt uden for hjemmet: 45 pct. er kendt skyldige i en lovovertrædelse mod 22 pct. af andre unge. , Med udgangspunkt i statistikken forsøger Børns levevilkår at give nogle af svarene på, hvilke forhold børn har gennem opvæksten, hvilke erfaringer de får med i bagagen, og hvilken betydning det får for dem senere i ungdommen. Bogen sætter også fokus på børns familieforhold, børnefamiliernes sociale forhold, børns dagligdag og børn i sundhedsvæsenet. Levevilkårene er desuden fulgt for en hel generation af børn, hvilket fx gør det muligt at se, hvor mange opbrud i familien en 17-årig har oplevet. , Bogen er på 177 sider og koster 196 kr. Den kan bestilles i Danmarks Statistiks e-boghandel , www.dst.dk/boghandel, ., Vil du vide mere? Ring til Anne Nærvig Petersen på tlf: 39 17 36 19 eller send en E-post til , anp@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2002/18-04-2002-arver_forhold

Pressemeddelelse

35.000 voksne på 30-44 år bor med deres forældre

I 2023 boede 3,2 pct. af 30-44-årige sammen med mindst én af deres forældre, hvilket er en stigning fra 2,3 pct. i forhold til 2013. Det er især voksne i starten af 30’erne på Sjælland, mænd, personer med en lav indkomst samt efterkommere med ikke-vestlig baggrund, der bor sammen med mindst én af deres forældre. Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik. , 14. november 2024 kl. 8:00 ,  , 3,2 pct. af 30-44-årige eller 34.900 personer bor sammen med mindst én af deres forældre. I 2013 var andelen 2,3 pct. eller 24.600 personer, viser en , ny analyse. , Det er mest udbredt blandt 30-44-årige at bo sammen med far eller mor på Sjælland. Ni af de ti kommuner med højest andel bosiddende med deres forældre ligger på Sjælland med den højeste andel i Gribskov Kommune med 8,9 pct. efterfulgt af Halsnæs Kommune med 8,0 pct. og Odsherred Kommune med 7,8 pct. De laveste andele af hjemmeboende voksne ses i Københavns Kommune med 2,0 pct. og Frederiksberg samt Ikast-Brande med hver 2,1 pct. , ”Ud over de geografiske forskelle ser vi, at mænd, enlige uden børn og personer med lav indkomst oftere bor med deres forældre. Det samme gælder for efterkommere med ikke-vestlig baggrund,” siger Magnus Nørtoft, fuldmægtig i Danmarks Statistik. , Jo yngre man er blandt de 30-44-årige, jo mere udbredt er det at bo sammen med enten far eller mor. Blandt de 30-årige delte 5,4 pct. folkeregisteradresse med forældrene, mens det gjaldt for 1,9 pct. blandt de 40-44-årige. , Fakta fra analysen: , 65 pct. af de 30-44-årige, som boede med mindst en forælder, var mænd i 2023. 35 pct. var kvinder., 63 pct. af de 30-44-årige, som boede med deres forældre, var enlige uden børn i 2023 - mod 20 pct. blandt alle 30-44-årige. , 14,3 pct. af 30-44-årige efterkommere med ikke-vestlig baggrund havde i 2023 bopæl med mindst én forælder mod 6,5 pct. af alle 30-44-årige efterkommere fra vestlige lande og 3,2 blandt personer med dansk oprindelse., 40 pct. af de hjemmeboende 30-44-årige har grundskole eller gymnasium som højest fuldførte uddannelse. Det gjaldt for 19 pct. af alle i aldersgruppen. , Læs mere i analysen , Flere voksne bor samme med deres forældre.,   ,  

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2024/2024-11-14-voksne-der-bor-hos-foraeldre

Pressemeddelelse

Brancheerfaring er vigtigt for nye virksomheders overlevelse

Nye virksomheder startet i 2017 af iværksættere med brancheerfaring havde en højere overlevelsesrate efter fem år end virksomheder, hvor iværksætterne ikke havde brancheerfaring. Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik., 4. september 2024 kl. 8:00 ,  , Ud af de 19.600 nye iværksættervirksomheder, der blev etableret i 2017, eksisterede 42 pct. stadig fem år senere, dvs. at 8.400 af dem fortsat var økonomisk aktive. Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik, , Iværksætteri i Danmark., Ser man på iværksætterens faglige kompetencer, er brancheerfaring vigtigt for, om en ny iværksættervirksomhed overlever. Iværksættere med tidligere erfaring fra en virksomhed i samme branche som deres nystartede virksomhed, havde således en overlevelsesrate på 51 pct., mens iværksættere uden relevant brancheerfaring havde en overlevelsesrate på 41 pct., Erhvervsuddannede iværksættere står stærkt, Iværksætternes uddannelsesbaggrund har også noget at sige ift. deres virksomheders overlevelsesrate de første fem år., ”Virksomheder startet af iværksættere med en erhvervsfaglig uddannelse havde en overlevelsesrate på 49 pct.. Det er højere end både virksomheder startet af ufaglærte iværksættere og af iværksættere med videregående uddannelser”, siger fuldmægtig i Danmarks Statistik Asbjørn Hviid Mikkelsen., Ser man på iværksætternes alder det år, hvor de etablerede virksomheden, havde gruppen i alderen , 45-54 år den største overlevelsesrate (48 pct.), mens de yngste iværksættere i alderen 15-24 år havde den laveste overlevelsesrate (30 pct.)., Kvinder og mænd starter forskellige typer af virksomheder, Mandlige iværksættere er i stort overtal: I 2022 var der 11.000 mandlige iværksættere og 3.800 kvindelige., Kvinderne startede i 2022 typisk ny virksomhed inden for videnservice (fx virksomhedskonsulenter, arkitekter og reklamebureauer), sundhed og socialvæsen (fx fysio- og ergoterapeuter) samt andre serviceydelser mv. (som bl.a. indeholder frisør- og skønhedssaloner). Mændene etablerede oftest virksomhed inden for bygge og anlæg, videnservice samt ejendomshandel og udlejning., Den type virksomhed, der klarede sig bedst i perioden 2017-2022, var inden for ejendomshandel og udlejning. I denne branchegruppe var 65 pct. af iværksættervirksomhederne stadig økonomisk aktive i 2022, dvs. fem år efter at de blev etableret. Nye iværksættervirksomheder inden for sundhed- og socialvæsen klarede sig næstbedst med en overlevelsesrate på 49 pct. Den laveste overlevelsesrate havde virksomheder inden for videnservice (36 pct.).,  , Fakta, En ny iværksættervirksomhed er defineret som et reelt nyt firma, som er nyregistreret et givent år. Et reelt nyt firma er defineret som et firma, der første gang får en aktivitet svarende til et halvt årsværk (et årsværk svarer til en fuldtidsansat i ét år) eller til omsætning svarende til et halvt årsværk i den relevante branche., Ud af de 19.600 virksomheder, der blev etableret i 2017, kunne der tilknyttes oplysninger om iværksætterne for hovedparten, nemlig 18.300 iværksættervirksomheder, svarende til 93 pct. Disse personoplysninger er baggrunden for statistikken om iværksætternes baggrund.,  

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2024/2024-09-04-ivaerksaetteri-i-dk

Pressemeddelelse