Søgeresultat

Nu starter det Centrale Virksomhedsregister

15. oktober 1999 kl. 0:00 ,  , Mandag den 18. oktober 1999 sættes , det Centrale Virksomhedsregister (CVR), (CVR). Registeret, som administreres af Danmarks Statistik, skal forenkle og effektivisere registreringen af virksomheder, så myndighederne kan få de informationer, de har behov for, samtidig med at de administrative byrder for både det offentlige og virksomhederne lettes. , I det ny register får alle virksomheder et CVR-nummer i lighed med CPR- nummeret for personer. CVR-nummeret er virksomhedens identifikation og erstatter en række numre hos offentlige myndigheder, bl.a. registreringsnummeret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Den enkelte virksomheds CVR-nummer er identisk med det nuværende SE-nummer hos Told og Skat. Virksomheder med flere SE-numre får et af numrene udpeget som CVR-nummer. , Virksomheder, der er registreret hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, samt virksomheder med flere SE-numre vil snarest få et brev om deres fremtidige CVR-nummer., Det Centrale Virksomhedsregister vil indeholde oplysninger om alle private og offentlige virksomheder og deres tilhørende produktionsenheder (arbejdssteder). Virksomhederne skal ikke indberette til CVR, idet registeret baseres på oplysninger i eksisterende registre hos bl.a. Told og Skat, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen samt Danmarks Statistik. Myndighederne vil fremover bruge oplysningerne fra CVR som basisinformation, så behovet for at indhente de samme oplysninger hos virksomhederne mindskes., Oplysningerne i CVR er med få undtagelser offentligt tilgængelige. Fra midten af december 1999 vil det være muligt også for private at købe udtræk af data fra registret til brug ved analyser af virksomheder, markedsføring etc. , Beslutningen om etablering af det Centrale Virksomhedsregister blev taget ved lov nr. 417 af 22. maj 1996. Udviklingen af CVR-systemet er varetaget af Rambøll Informatik, mens Maersk Data vil stå for den fremtidige drift af systemet. , Vil du vide mere ?, Presse, 39 17 30 70

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/1999/15-10-1999-cvr

Pressemeddelelse

Ældre indvandrere forsvinder fra jobmarkedet

30. november 2012 kl. 9:50 ,  , Jo ældre borgerne i Danmark bliver, desto større bliver forskellen i beskæftigelsesfrekvensen mellem personer med dansk oprindelse og ikke-vestlige indvandrere. Den største forskel findes hos de 50-59-årige, hvor mænd med dansk oprindelse har en beskæftigelsesfrekvens, der er 36 procentpoint højere end mandlige indvandrere fra ikke-vestlige lande. Hos kvinderne er forskellen hele 41 procentpoint., Det er nogle af konklusionerne i publikationen , Indvandrere i Danmark 2012, , som udkommer i dag. Her kan du blandt meget andet også læse:, Ikke-vestlige indvandrere udgør 7 pct. af hele den 16-64-årige befolkning. I aldersgruppen er deres andel af 16-64-årige på offentlig forsørgelse 10 pct., men deres overrepræsentation er særlig stor blandt kontanthjælpsmodtagere, hvor 22 pct. er ikke-vestlige indvandrere. , Blandt ikke-vestlige efterkommere er kvinderne en anelse foran mændene, når man ser på beskæftigelsesfrekvensen i 2011. For kvinderne var den 53,7 pct., mens den var 53,5 pct. for mændene. , Personer med dansk oprindelse ejer oftere bil end indvandrere. Således er 48 pct. med dansk oprindelse i aldersgruppen 18-69 år bilejere, mens tallet er 28 pct. for indvandrere med vestlig baggrund og 30 pct. for indvandrere med ikke-vestlig baggrund. , Indvandrere fra Tyrkiet topper listen over ikke-vestlige indvandrere i aldersgruppen, der ejer bil, med 43 pct., tæt fulgt af indvandrere fra Libanon og Sri Lanka, begge 42 pct. , Ældre ikke-vestlige indvandrere har i gennemsnit en lavere disponibel indkomst end både personer med dansk oprindelse og vestlige indvandrere, og mange af dem er i risiko for fattigdom. , For yderligere oplysninger kontakt venligst Thomas Michael Klintefelt, tlf. 39 17 33 14, , tmn@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2012/2012-11-30-aeldre-indvandrere-forsvinder-fra-jobmarkedet

Pressemeddelelse

Nye begreber på lønområdet

Tjener kvinder færre penge end mænd? Er lønnen lavere i det offentlige end i det private? Hvor stor er forskellen på en læges og en sygeplejerskes timeløn? Det er gode spørgsmål, som kan synes simple. Virkeligheden er dog mere kompleks., 29. september 2011 kl. 0:00 ,  , Nye begreber på lønområdet ,   , Tjener kvinder færre penge end mænd? Er lønnen lavere i det offentlige end i det private? Hvor stor er forskellen på en læges og en sygeplejerskes timeløn? Det er gode spørgsmål, som kan synes simple. Virkeligheden er dog mere kompleks. , Temapublikationen , Lønstatistik - metode og nye begreber, , som Danmarks Statistik offentliggør i dag, beskæftiger sig med, hvordan løn udregnes. Grundlæggende opgøres løn på to måder: , løn pr. arbejdet (præsteret) time , løn pr. "normal" arbejdstime. , Typisk vil arbejdsgivere være mest interesserede i de samlede omkostninger pr. arbejdet time, mens lønmodtagere vil have fokus på lønnen pr. ¿normal¿ arbejdstime. Lønnen pr. arbejdet time vil i sagens natur stige i takt med antallet af lønnede fraværstimer, mens lønnen pr. "normal" arbejdstime forbliver den samme uanset omfanget af lønnet fravær. , Danmarks Statistik vil fremover offentliggøre tal for både "den standardberegnede timefortjeneste" (løn for normale timer uanset fravær) og "fortjeneste pr. præsteret time" (det reelt udførte arbejde). , Begreberne er blevet udviklet i forbindelse med Lønkommissionens arbejde med at analysere løn og ansættelsesvilkår i den offentlige sektor. Kommissionen blev nedsat af regeringen i 2008. ,   , Læs hele den nye publikation på , www.dst.dk/publ/loenmetode, . ,   , Yderligere oplysninger: Kontakt venligst Steen Bielefeldt på tlf. 39 17 31 41 eller , sbp@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2011/2011-09-29-Nye-begreber

Pressemeddelelse

Det brancheopdelte detailomsætningsindeks

Få et overblik over omsætningen i detailhandlen, Detailomsætningsindekset belyser udviklingen i omsætningen i 47 forskellige brancher inden for detailhandlen. Denne viden kan du bl.a. bruge til at vurdere den økonomiske konjunkturudvikling, men også til analyser af enkelte brancher. , Tabeleksempel, Brancheopdelt detailomsætningsindeks, Som noget nyt indgår servicestationer nu i indekset, både med salg af brændstof og kioskvarer., Levering, Vi leverer abonnementet 12 gange årligt som en PDF-fil, der sendes via e-mail samme dag, som indekset bliver offentliggjort. , Et årsabonnement omfatter ét referenceår. Tallene for januar offentliggøres i begyndelsen af marts (start på et referenceår), mens tallene for december offentliggøres i slutningen af februar året efter., Du kan også få det seneste indeks leveret i løssalg, og det kan vi levere fra dag til dag via e-mail. , NB!,  , Du er selv ansvarlig for at oplyse den eller de e-mailadresser, vi skal sende filerne til. Du er også ansvarlig for at orientere Consulting, hvis e-mailadresserne ændrer sig i abonnementets løbetid., Pris, Årsabonnement: kr. 1.446,- ekskl. moms , (kr. 1.807,50 inkl. moms), Bestilling, Tryk på "Bestil" nedenfor og udfyld bestillingsblanketten. , Bestil, Når du bestiller, accepterer du samtidig , Danmarks Statistiks vilkår for aftaler, ., Kontakt, Consulting, , tlf: 39 17 36 00, Bodil Birkebæk Olesen, , tlf.23 29 35 25, Skræddersyede statistik, Hvis du ønsker at kombinere indekset med andre variable eller sammensætte det på en anden måde end i vores standardprodukt, så send en e-mail til , Consulting, ., Læs mere om , skræddersyede statistik, ., Relaterede produkter, Forbruger- og nettoprisindekset, Branchefordelt lønmodtagerbeskæftigelse

https://www.dst.dk/da/TilSalg/produkter/erhvervsliv-og-handel/det-brancheopdelte-detailomsaetningsindeks

Oplands- og afstandsanalyser

Definér selv de områder, du vil have statistik på, Ud over statistik på administrative enheder som regioner og kommuner, mindre enheder som postnummerdistrikter, sogne eller skoledistrikter, kan du også få data til analyser af geografiske områder, som du selv definerer., Opland defineret ud fra et punkt, Et typisk eksempel på sådan et område er et opland, som er defineret ud fra et punkt. "Punktet" kan være en butik, et hotel, en jernbanestation eller en offentlig institution og oplandet definerer du så som en afstand i fx kilometer ud fra punktet. , Konkretisér din undersøgelse, Når oplandet er defineret, kan du få koblet de data på, du ønsker. Det kan fx være så simpelt som antal mennesker inden for området i en bestemt aldersgruppe, eller antallet af husstande med børn under seks år. , Afstanden kan defineres på tre måder: I fugleflugtslinje, ad de etablerede veje eller som kørselstid i bil ad etablerede veje., Korteksempel - oplandsanalyser, Inspiration til at afgrænse område, Du kan også definere et opland ud fra andre kriterier, fx områder afgrænset af fysiske barrierer og linjer. Det kan være områder i byerne eller det åbne land, du afgrænser ved hjælp af markskel, bygrænser, skovbryn, jernbane- og motorvejsdæmninger, veje og gader i almindelighed, vandløb, søbredder og kystlinjer – kort sagt alt, hvad du opfatter som overgangen fra et område til et andet., Et område kan også defineres ud fra en geometrisk form, fx cirkler, trekanter, firkanter og mangesidede polygoner, hvis midtpunkt eller hjørnepunkter du definerer ved geografiske koordinater, bygninger, adresser eller lignende. , Mulighederne for at afgrænse et område er mange – kun fantasien sætter grænser! Eneste krav er at størrelsen af et område skal overholde grænserne for de almindelige diskretionsregler, dvs. at man ikke kan identificere enkeltpersoner eller enkelte virksomheder., Pris, Prisen afhænger både af antallet af områder og de variable du ønsker knyttet til de valgte områder. Så kontakt DST Consulting for at få et konkret tilbud., Kontakt, DST Consulting, Allan Hansen, ,  tlf: 23 24 93 58, Lonnie Graversgaard, , tlf. 30357292, Skræddersyede løsninger, Vi kan sagtens hjælpe med at kombinere data og kort. Der er i så fald tale om en skræddersyet opgave og du skal kontakte en af vores konsulenter i , DST Consulting., Læs mere om , skræddersyede løsninger, Relaterede produkter, Kvadratnet, Vejsegmentering

https://www.dst.dk/da/TilSalg/produkter/geodata/oplands-ogafstandsanalyser

De danske verdensmål

Verdensmålene omsat til en dansk kontekst på regionalt og kommunalt niveau, De danske målepunkter - kaldet "Vores mål" - er et supplement til ’Verdensmålene for bæredygtig udvikling’. De er resultatet af Vores Mål-projektet, hvor FN’s internationale Verdensmål blev sat i en dansk kontekst. De danske målepunkter viser, hvad danskerne synes er vigtigt, når det gælder social, økonomisk og ressourcemæssig bæredygtighed i Danmark. , Du kan læse om og finde alle "Vores mål" her.,  Her kan du også finde data på målepunkterne på landsplan., Indtil nu har de danske målepunkter kun været tilgængelige på landsniveau. Men for en del af målene er det faktisk muligt at få dem omsat til både regionalt og kommunalt niveau. , En del af målene dækkes af allerede eksisterende tabeller i Statistikbanken og dem er der gratis adgang til. Andre af målene kan dækkes ved at vi udarbejder skræddersyede løsninger på enten regionalt eller kommunalt niveau. , Vi har udarbejdet en liste med de indikatorer for Vores Mål, som enten findes eller kan udarbejdes på enten regionalt eller kommunalt niveau. Der er links til de indikatorer der allerede ligger i Statistikbanken. , Du kan finde listen her!, Vores Mål fordelt på regioner og kommuner, Skræddersyet statistik, Hvis du gerne vil have udarbejdet tabeller eller vil kombinere tabellerne med andre variable eller sammensætte dem på en anden måde end i vores standardtabeller i Statistikbanken, så send en e-mail til vores konsulenter i , DST Consulting, ., Læs mere om , skræddersyet statistik, Relaterede produkter , Nøgletal på boligområder, Nøgletal på postnumre, Nøgletal på sogne

https://www.dst.dk/da/TilSalg/produkter/noegletal/de-danske-verdensmaal

Bygge og anlægsaktiviteten

Følg med i den økonomiske aktivitet i bygge- og anlægsbranchen, Er du i byggebranchen, underleverandør til byggebranchen, eller på anden måde interesseret i hvordan aktiviteten udvikler sig i bygge- og anlægsbranchen, så kan nationalregnskabets forskellige ”lister” give dig værdifuld viden. , FÅ VIDEN OM BÅDE PRODUKTION OG INVESTERINGER I BRANCHEN, Listerne viser udviklingen på detaljeret niveau for både investeringer og for produktionen i bygge- og anlægsbranchen. For eksempel indeholder listerne en detaljeret opdeling af reparationsaktiviteten fordelt på løbende vedligeholdelse og hovedreparation af henholdsvis boliger og erhvervsbygninger. , Liste 1: , Kvartalsvis opgørelse af produktion fordelt på produkter for bygge- og anlægsbranchen (basispris), Liste 2: , Kvartalsvis opgørelse af produktion fordelt på produkter for reparation og vedligeholdelse for bygninger (basispris), Liste 3: , Kvartalsvis opgørelse af produktfordelte investeringer i bygninger og anlæg (køberpris), Liste 4: , Kvartalsvis opgørelse af investeringer fordelt på type, med underopdeling af bygninger, anlæg og transportmidler (køberpris), Liste 5: , Kvartalsvis opgørelse af produktfordelte investeringer i bygninger og anlæg , (basispris), Liste 6: , Kvartalsvis opgørelse af investeringer i fly (køberpris), Værdisætningen sker både i løbende priser, foregående års priser og i kædede værdier., Tabeleksempler - Bygge og anlægsaktiviteten, Pris, De 6 forskellige kvartalvise opgørelser kan købes enkeltvis. For hver kvartal koster den første liste , 1.146,- kr. ekskl. moms, (1.432,50 kr. inkl. moms), de efterfølgende lister koster,  1.563,- kr. ekskl. moms, (1.953,75 kr. inkl. moms) pr. stk., Levering, Du får listerne leveret ved udgangen af hvert kvartal. Listerne leveres som excel-filer og sendes via e-mail. , NB!, Du er selv ansvarlig for at oplyse den eller de e-mailadresser, vi skal sende filerne til. Du er også ansvarlig for at orientere Consulting, hvis e-mailadresserne ændrer sig i abonnementets løbetid., Bestilling , Du bestiller ved at kontakte fagkontoret på adressen nedenfor., Kontakt, Bo Siemsen, tlf:21 57 97 24, Relaterede produkter, Ejendomssalg, Omkostningsindeks for anlægopgaver, Omkostningsindeks for byggeri

https://www.dst.dk/da/TilSalg/produkter/erhvervsliv-og-handel/bygge-og-anlaegsaktiviteten

Overblik over den offentlige sektors brug af it

I dag offentliggør Danmarks Statistik publikationen Den offentlige sektors brug af it 2010. Publikationen giver et overblik over den offentlige sektors it-anvendelse i bred forstand ¿ lige fra kommunikationen med borgere og virksomheder til de fælles standarder, der binder den offentlige sektor og dens it-systemer sammen., 7. marts 2011 kl. 0:00 ,  , Overblik over den offentlige sektors brug af it , I dag offentliggør Danmarks Statistik , publikationen Den offentlige sektors brug af it 2010, . Publikationen giver et overblik over den offentlige sektors it-anvendelse i bred forstand - lige fra kommunikationen med borgere og virksomheder til de fælles standarder, der binder den offentlige sektor og dens it-systemer sammen. , I publikationen kan du blandt andet læse, at: , 68 pct. af myndighederne bruger open source-software. Open source betyder, at softwaren kan anvendes uden licensbetaling, og at kildekoden er åben og frit tilgængelig for enhver. I 2009 var det 52 pct., der brugte open source , 47 pct. af alle myndigheder afgiver mindst halvdelen af alle deres bestillinger elektronisk - det er en stigning fra 42 pct. i 2009. Især staten er flittig til at foretage indkøb elektronisk , I 2010 havde 30 pct. af myndighederne inden for det seneste år oplevet virusangreb med tab af data eller arbejdstid til følge , Den mest markante barriere for it og digital forvaltning er vanskeligheder med at frigøre ressourcer til udvikling. Det er en barriere af stor eller nogen betydning for 86 pct. af myndighederne , For yderligere oplysninger kontakt Martin Lundø, tlf. 39 17 38 73, mail , mlu@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2011/2011-03-07-Overblik-over-den-offentlige

Pressemeddelelse

I 22 kommuner bliver mere end 75 pct. af indkomstskatten knyttet til beskæftigelse tjent uden for kommunegrænsen

Siden 2007 er kommunernes skat på indkomst knyttet til beskæftigelse udenfor kommunen steget i forhold til den del, som kommer fra beskæftigelse indenfor kommunen, i 95 kommuner, viser en ny analyse fra Danmarks Statistik., 15. november 2017 kl. 8:27 ,  , I 2015 var 50 pct. af kommunernes indkomstskat knyttet til beskæftigelse tjent udenfor kommunen. I 2007 var andelen 44 pct., I de fleste kommuner i hovedstadsområdet kom over 70 pct. af skatteprovenuet fra erhvervsindkomst fra personer, der pendlede ud af kommunen, i 2015. Andelen er højest i Vallensbæk (89,1 pct.), Dragør (84,7 pct.) og Frederiksberg (83,7 pct.) kommuner. , Også i Østsjælland og nabokommunerne til Aarhus, Aalborg og Odense kom over halvdelen af skatteprovenuet fra erhvervsindkomst fra pendlere i 2015. I kommuner længere fra de store byer som fx Thisted, Sønderborg og en række ø-kommuner var andelen af skatteprovenuet fra pendlere under 20 pct., Det viser Danmarks Statistiks analyse, , Pendling flytter skattekroner rundt i Danmark, , som er udkommet i dag., Analysen viser også, at andelen af skatteprovenuet knyttet til beskæftigelse, som kommer fra personer, som arbejder uden for kommunen, er steget mest i kommuner, der hverken har en meget høj eller meget lav grad af indkomstskatteprovenu hentet udenfor kommunen - fx Kerteminde, Herning og Vejle. Andelen er steget mindst i hovedstadskommunerne, hvor andelen allerede i 2007 var høj, og i kommunerne langt fra de store byer, hvor andelen var lavest. , Andele og udviklinger i de enkelte kommuner kan ses i , dette regneark, ., Spørgsmål om analysen rettes til:, Specialkonsulent Søren Dalbro, 39 17 34 16, , sda@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2017/2017-11-15-I-22-kommuner-bliver-mere-end-75-pct

Pressemeddelelse

Dansker i FN's Statistiske Kommission

23. marts 2001 kl. 0:00 ,  , FN's Økonomiske og Sociale Råd har valgt chefen for Danmarks Statistik, rigsstatistiker Jan Plovsing, til medlem af FN's Statistiske Kommission. Kun syv vestlige lande er medlem af kommissionen, der i alt har 24 medlemslande. Danmarks medlemskab gælder frem til 2006 - sidst Danmark indgik i kommissionen var i 1972. , Kommissionen er et overordnet organ for den omfattende internationale udvikling, harmonisering og koordination af statistikker - medlemskabet ligger i naturlig forlængelse af Danmarks Statistiks aktive rolle i det internationale statistiksamarbejde: , "Det er også Danmarks Statistiks målsætning, at flere statistikker skal gøres internationalt sammenlignelige. Harmonisering af statistikker er en betydelig kvalitetsforbedring. Dels betyder det, at hvert enkelt land ikke skal opfinde den dybe tallerken forfra, og dels bliver det muligt at sammenligne udviklingen i Danmark med udviklingen i andre lande," siger Jan Plovsing. Det internationale samarbejde betyder fx, at landene udarbejder fælles retningslinjer for bl.a. nationalregnskab, prisstatistik og måling af social ulighed. , Udveksling af viden og erfaringer er også en af de store gevinster ved medlemskabet af FN's Statistiske Kommission, og samtidig anfører Jan Plovsing, at det giver Danmark mulighed for et tættere samarbejde med USA, Canada, New Zealand og Australien, der alle anses for at være nogle af de bedste statistikinstitutioner i verden.Danmark kan fx få gavn af Canadas udvikling af miljøstatistik eller Australiens udvikling af prisstatistik. , Jan Plovsing er 56 år og har været rigsstatistiker siden 1995, hvor han kom fra en stilling som direktør for Socialforskningsinstituttet. Jan Plovsing er tillige formand for forretningsudvalget for EU-landenes komité af chefstatistikere. , Vil du vide mere?, Presse, 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2001/18-03-2001_plovsing

Pressemeddelelse