Forside

Søgeresultat

Viser resultat 351 - 360 af 2490

NYT: Ældre må oftere en tur på skadestuen

10. juli 2019, I 2018 havde de 60+ årige i gennemsnit 232 skadestuebesøg pr. 1.000 indbyggere. Det er flere end i 2014, hvor de havde 197 pr. 1.000 indbyggere. Det svarer til en stigning på 17 pct. For aldersgrupperne under 30 år ses det modsatte billede nemlig færre besøg pr. 1.000 indbyggere i 2018 sammenlignet med 2014, mens der for aldersgrupperne 40-59 år ses en mindre stigning i perioden. Skadestuebesøg er betegnelsen for de besøg, landets sygehuse registrerer som akut ambulante. Aldersgrupperne mellem 30-69 år havde i gennemsnit færre besøg på landets skadestuer i 2018, end aldersgrupperne under 30 år og over 69 år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/folk1a, og , www.statistikbanken.dk/skad03, ., Note: Pga. databrud mellem 2013 og 2014 er det muligt at sammenligne data fra 2014 og frem., Fald i sengedage i forbindelse med indlæggelser, Antallet af sengedage i forbindelse med indlæggelser er faldet fra 2014 til 2018 for alle aldersgrupper. Faldet er størst blandt de ældre. Fx havde de 70-79 årige et fald på 17 pct. I gennemsnit havde de 1.606 sengedage pr. 1.000 indbyggere i 2018, mens de i 2014 havde 1.940. Overordnet stiger antallet af sengedage i takt med alderen med undtagelse af de 1-9 årige, der i gennemsnit har flere sengedage end aldersgruppen over, og de 40-49 årige der har lidt færre sengedage end aldersgruppen under., Kilde: , www.statistikbanken.dk/folk1a, , , www.statistikbanken.dk/ind03, ., Færre indlæggelser og flere ambulante behandlinger, I 2018 havde 685.000 patienter mere end 1,3 mio. indlæggelser på landets sygehuse. Det er et fald på 1,9 pct. i indlæggelser ift. 2014. I samme periode steg antallet af ambulante behandlinger 5,7 pct., mens antallet af ambulante patienter steg 6,6 pct. For skadestuebesøg ses en stigning i både antal besøg og antal patienter fra 2014 til 2018. Tilsvarende tendens gjorde sig gældende fra 2017 til 2018, hvor antal indlæggelser faldt 1,8 pct., mens ambulante behandlinger og skadestuebesøg steg hhv. 1,1 pct. og 3,6 pct., Hovedtal og udvikling for sygehusaktivitet. 2014-2018., , 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2014-2018, 2017-2018, , Tusinde, Pct., Indlæggelser, 1, 363, 1, 348, 1, 350, 1, 361, 1, 337, -1,9, -1,8, Indlagte patienter, 707, 701, 699, 695, 685, -3,1, -1,4, Sengedage, 4, 312, 4, 067, 3, 991, 3, 963, 3, 899, -9,6, -1,6, Ambulante behandlinger, 7, 553, 7, 860, 7, 917, 7, 894, 7, 984, 5,7, 1,1, Ambulante patienter, 1, 716, 1, 770, 1, 795, 1, 804, 1, 830, 6,6, 1,4, Skadestuebesøg, 1, 148, 1, 140, 1, 136, 1, 162, 1, 205, 4,9, 3,6, Skadestuepatienter, 823, 819, 820, 836, 861, 4,5, 2,9, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ind03, , , www.statistikbanken.dk/amb03, , , www.statistikbanken.dk/skad03, Anm.: Omfatter ud over befolkningen pr. 1. januar i året også personer, som er født eller indvandret i løbet af året., Sygehusbenyttelse 2018, 10. juli 2019 - Nr. 270, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. december 2022, Alle udgivelser i serien: Sygehusbenyttelse, Kontakt, Line Neerup Handlos, , , tlf. 26 64 03 00, Kilder og metode, Statistik om sygehusbenyttelse er baseret på Landspatientregisteret fra Sundhedsdatastyrelsen koblet med baggrundsdata fra andre registre fra Danmarks Statistik. Statistikken omfatter indlæggelser og ambulante ophold på offentlige og private sygehuse., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Sygehusbenyttelse, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/29394

Nyt

NYT: IP-rettigheder bruges ofte i forskning og udvikling

24. september 2018, Virksomheder, der har intellektuelle rettigheder (IPR) i form af fx patenter, bruger dem ofte i deres forskning og innovation. I 2016 anvendte 41 pct. af virksomhederne med IPR-aktivitet i høj eller i nogen grad rettighederne i deres udviklingsarbejde. Andelen er stigende med virksomhedens størrelse. Blandt virksomheder med over 1.000 ansatte var andelen 61 pct. Der var i undersøgelsen ca. 450 virksomheder med ti ansatte eller mere, der havde eller havde søgt IP-rettigheder., IPR er sjældent et selvstændigt mål for forskning og udviklingsaktivitet, I undersøgelsen blev der også spurgt, om formålet med virksomhedernes forskning og udvikling er at opnå registrerede IP-rettigheder. Hertil svarede 24 pct. af de relevante virksomheder, at dette var tilfældet i høj eller i nogen grad. 16 pct. svarede, at det i ringe grad var tilfældet, mens 56 pct. af virksomhederne svarede benægtende. De største virksomheder har i højere grad rettigheder som målsætning for forskningen end de mindre, men for flertallet i alle grupper er IPR ikke målet. Der var ca. 900 virksomheder, der udfører forskning, med mindst ti ansatte., Mere tilgang end afgang af IP-rettigheder i FoU-aktive virksomheder, Der er flere virksomheder, der har købt eller indlicenseret (købt ret til at anvende i en periode) patenter og andre IP-rettigheder end virksomheder, som har solgt/udlicenseret dem. Dette flugter med, at IP-rettigheder ofte anvendes i udviklingsarbejdet, mens opnåelse af nye rettigheder mindre ofte er formålet. Ligesom større forsknings- og udviklingsaktive virksomheder er mest IPR-aktive, er der også større andel med køb/indlicensering og salg/udlicensering af IP-rettigheder med stigende størrelse af virksomheder. De største virksomheder er tætte på at være lige så aktive til at sælge som at købe., Nogle virksomheder undlader bevidst at søge IP-rettigheder, Registrering af IP-rettigheder skal beskytte virksomhederne mod, at andre kopierer idéer og dermed får gevinst uden at have haft udviklingsomkostninger. En anden måde at beskytte opfindelser er at holde dem hemmelige. I undersøgelsen svarede 10 pct. af de forsknings- og udviklingsaktive virksomheder, at de har undladt at søge patenter eller andre rettigheder for at bevare produktionshemmeligheder. , Forskning og udvikling i erhvervslivet (tillæg) 2016 IP-rettigheder, 24. september 2018 - Nr. 361, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Forskning og udvikling i erhvervslivet (tillæg), Kontakt, Anne-Sofie Dam Bjørkman, , , tlf. 20 37 54 60, Kilder og metode, Undersøgelsen er gennemført efter EU's og OECD's retningslinjer for forskningsstatistik som beskrevet i Frascati-manualen. Danske data er dermed sammenlignelige med de øvrige EU- og OECDlandes., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Forskning og udvikling i erhvervslivet, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/31393

Nyt

NYT: Fire af fem offentlige arbejdssteder er innovative

26. november 2020, I perioden 2018-2019 var fire ud af fem offentlige arbejdssteder innovative og indførte nye eller væsentligt ændrede arbejdsprocesser, kommunikationsmetoder, produkter eller serviceydelser. For kommunale og statslige arbejdssteder var andelen med innovation på samme niveau i 2019 som i 2016 (hhv. 80 pct. og 84 pct.), mens andelen af innovative regionale arbejdssteder er steget fra 80 pct. i 2016 til 85 pct. i 2019. Samlet set var andelen af innovative offentlige arbejdssteder uændret fra 2016 til 2019. Det viser resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse blandt offentlige arbejdssteder. Undersøgelsen er gennemført inden COVID-19 krisen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/oin01dk, ., Eksempler på innovation, Innovation, kan bestå af flere forskellige former for planlagt udvikling og forandring, herunder ny anvendelse af eksisterende viden. Eksempler på innovation på offentlige arbejdssteder i 2018-2019 er:, •, brug af robotteknologi, fx inden for velfærdsområdet, •, indførelse af nye pædagogiske principper i børneinstitutioner, •, oprettelse af tværfaglige sundhedsteams, •, nye undervisningsforløb inden for automation og robotteknologi på smede-, svejse- og maskinområdet, •, oprettelse af virtuelle ambulatorier for kroniske patienter, •, etablering af kvik-service til levering af hjælpemidler til borgerne, •, etablering af fabLabs, dvs. skaberværksteder med digitale og analoge værktøjer som fx laserskærer, 3D-printere og CNC-fræsere., Innovation giver ofte forbedret kvalitet og øget medarbejdertilfredshed, 68 pct. af de offentlige arbejdssteder vurderer, at de har opnået øget kvalitet med deres seneste innovation, mens ca. halvdelen (47 pct.) vurderer, at medarbejdertilfredsheden er øget. , Regionale arbejdssteder oplever lidt oftere end kommunale og statslige arbejdssteder en øget kvalitet og effektivitet som resultat af deres innovationer med hhv. 72 pct. og 49 pct. Øget medarbejdertilfredshed opnås oftest i de kommunale arbejdssteder (50 pct.), mens indfrielse af politiske mål hyppigst er en effekt af innovationer i de statslige arbejdssteder. De statslige arbejdssteder ligger derimod lavest, når det gælder øget borgerinddragelse som effekt af innovationer (20 pct.). Det skal ses i lyset af, at de i væsentligt mindre grad har direkte borgerrettede ydelser end regioner og kommuner., Andres innovationer genbruges og inspirerer, Den seneste innovation var på mange offentlige arbejdssteder enten inspireret af andres løsninger, men tilpasset arbejdspladsen (59 pct.), eller i vidt omfang en kopi af andres løsninger (13 pct.). For 18 pct. af de seneste innovationer vurderer arbejdsstedet at være den første til at udvikle og indføre innovationen. Det udbredte genbrug af andres løsninger understøttes af, at næsten halvdelen af de innovative arbejdssteder aktivt har søgt at sprede innovationen. Primært gennem faglige relationer og netværk (35 pct.), via interne aktiviteter (22 pct.) og via egen hjemmeside (15 pct.). Dermed adskiller innovation i den offentlige sektor sig fra den private sektor, hvor innovation ofte har som mål at skabe konkurrencefordele og derfor ikke deles med konkurrenterne., Innovation i de nordiske landes offentlige sektor, Der er også gennemført undersøgelser af innovation i den offentlige sektor i de øvrige nordiske lande. Resultaterne viser, at andelen af offentlige innovative arbejdssteder i Danmark ligger på samme niveau som i Norge, Island og Sverige (77-81 pct.), mens Finland adskiller sig med en andel på 95 pct. De fleste innovationer skabes i samarbejde med andre - det kan være inden for samme organisation, andre offentlige institutioner, private virksomheder, universiteter eller borgere mv. , Kilde: Center for Offentlig Innovation:, www.coi.dk/media/51265/meassuring-new-nordic-solutions_innovation_baroeter_web.pdf, ., Innovation i den offentlige sektor 2018-2019, 26. november 2020 - Nr. 438, Hent som PDF, Næste udgivelse: 5. december 2023, Alle udgivelser i serien: Innovation i den offentlige sektor, Kontakt, Helle Månsson, , , tlf. 23 47 32 96, Kilder og metode, Undersøgelsen er gennemført i samarbejde med Center for Offentlig Innovation. Formålet er at belyse innovation på offentlige arbejdssteder. Tallene er baseret på frivillig indsamling af oplysninger fra en stikprøve på ca. 4.500 offentlige arbejdssteder med tre eller flere ansatte. Undersøgelsen følger i store træk de retningslinjer fra EU og OECD for innovationsstatistik som beskrevet i den såkaldte Oslo-manual. Det er tredje gang Danmarks Statistik og Center for Offentlig Innovation gennemfører undersøgelsen af innovation i den offentlige sektor, for hhv. 2013-2014, 2015-2016 og 2018-2019, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Innovation i den offentlige sektor, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/40871

Nyt

NYT: Forskning og udvikling udgør 3,1 pct. af BNP

1. april 2025, De samlede udgifter til forskning og udvikling (FoU) udgjorde 85,6 mia. kr. i 2023. Det svarer til 3,1 pct. af bruttonationalproduktet (BNP), hvilket er en stigning i forhold til 2022, hvor andelen udgjorde 2,8 pct. Samtidig er niveauet i 2023 det næsthøjeste siden 2013, hvilket primært skyldes, at erhvervslivets samlede udgifter til forskning og udvikling er steget fra 2022 til 2023, mens BNP (løbende priser) er faldet svagt i samme periode. Udsvingene i udgifterne til forskning og udvikling - opgjort som pct. af BNP - er generelt små., Kilde: , www.statistikbanken.dk/cfabnp, Barcelona-målsætningen, Regeringen har opstillet et mål om, at der årligt skal udføres FoU i Danmark svarende til 3 pct. af BNP. Målet kan genfindes i EU's Barcelona-målsætning, som blev formuleret ved det Europæiske Rådsmøde i marts 2002. , De samlede udgifter til forskning og udvikling steg med 5,9 mia. kr. eller 7 pct. fra 2022 til 2023 i løbende priser. Ser man på de enkelte sektorer, var erhvervslivets udgifter i 2022 på 53,3 mia. kr., mens den offentlige sektor havde udgifter for 32,3 mia. kr., Samlede udgifter anvendt til egen forskning og udvikling (FoU), , 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023*, , mio. kr. i løbende priser, FoU-udgifter, 62, 210, 65, 191, 64, 281, 66, 834, 66, 945, 68, 538, 73, 341, 79, 722, 85, 642, Private erhverv, 39, 487, 42, 418, 40, 757, 42, 187, 41, 571, 42, 494, 44, 602, 49, 286, 53, 340, Den offentlige sektor, 22, 723, 22, 772, 23, 524, 24, 646, 25, 374, 26, 045, 28, 740, 30, 436, 32, 302, *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/rdce01, Forskning og udvikling 2023, 1. april 2025 - Nr. 94, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. december 2025, Alle udgivelser i serien: Forskning og udvikling, Kontakt, David Boysen Jensen, , , tlf. 61 50 73 82, Kilder og metode, Tabellerne er baseret på de to statistikker om hhv. FoU i den offentlige sektor og FoU i erhvervslivet. Faste priser beregnes med udgangspunkt i prisniveauet i det senest offentliggjorte år. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Forskning og udvikling i erhvervslivet, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50668

Nyt

NYT: Hver anden 70-74-årig var ambulant på sygehus

20. juni 2016, I 2015 fik 50,2 pct. af de 70-74-årige ambulant behandling på offentlige somatiske sygehuse, dvs. psykiatriske kontakter ikke indgår. I Odense Kommune fik 58,3 pct. af aldersgruppen ambulant behandling, mens det var 42,8 pct. i Læsø Kommune og 43,3 pct. i Syddjurs Kommune. I gennemsnit havde de 70-74-årige, som fik ambulant behandling, 5,6 sygehusbesøg. For befolkningen som helhed fik tre ud af ti ambulant behandling på offentlige somatiske sygehuse. Denne andel har været stigende gennem årene, fx havde 27,6 pct. ambulante besøg i 2010. Fra 2010 til 2015 er andelen af befolkningen, der er indlagt på sygehus, faldet fra 11,6 pct. til 11,3 pct., Enlige er oftere indlagt, Enlige mænd er indlagt 15 pct. oftere end gennemsnittet af alle mænd, hvorimod gifte mænd er indlagt 8 pct. mindre end gennemsnittet. For kvinder er der en lignende forskel mellem enlige og gifte kvinder, idet enlige kvinder er indlagt 10 pct. oftere og gifte kvinder 9 pct. sjældnere end gennemsnittet. Mønstret er uændret i forhold til tidligere. Det skal bemærkes, at man af figuren ikke kan sammenligne indlæggelser mellem kvinder og mænd. , 4,1 pct. flere ambulante behandlinger, I 2015 steg antallet af ambulante behandlinger med 306.700 svarende til 4,1 pct., og der var 3,2 pct. flere ambulante patienter. Antallet af indlæggelser faldt med 1,1 pct. i forhold til året før, mens antallet af sengedage faldt med 5,7 pct. I 2015 var der mere end 1,3 mio. indlæggelser på offentlige somatiske sygehuse, og antallet af indlagte patienter var 701.000. I samme periode var der næsten 7,9 mio. ambulante behandlinger til næsten 1,8 mio. patienter. I 2015 havde 819.000 patienter mere end 1,1 mio. besøg på skadestuer eller akutmodtagelser, hvortil det skal bemærkes, at registreringen af patienttyper fra 2014 er ændret, hvilket gør afgrænsningen mellem ambulante patienter og skadestuepatienter mindre klar., Hovedtal for sygehusaktivitet, , 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, , tusinde, Indlæggelser, 1, 247, 1, 288, 1, 294, 1, 326, 1, 329, 1, 363, 1, 348, Indlagte patienter, 702, 710, 703, 702, 698, 707, 701, Sengedage, 4, 765, 4, 537, 4, 377, 4, 346, 4, 270, 4, 312, 4, 067, Ambulante behandlinger, 6, 454, 6, 659, 6, 920, 7, 183, 7, 500, 7, 553, 7, 860, Ambulante patienter, 1, 551, 1, 587, 1, 615, 1, 652, 1, 706, 1, 716, 1, 770, Skadestuebesøg, 978, 955, 948, 906, 876, 1, 148, 1, 140, Skadestuepatienter, 747, 735, 728, 694, 670, 823, 819, Anm. 1: Omfatter udover befolkningen pr. 1. januar i året også personer, som er født eller indvandret i løbet af året., Anm. 2: Ambulante patienter og skadestuepatienter er fra 2014 ikke afgrænset på samme måde som i årene før, som følge af ændringer i datagrundlag., Sygehusbenyttelse 2015, 20. juni 2016 - Nr. 274, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. oktober 2017, Alle udgivelser i serien: Sygehusbenyttelse, Kontakt, Line Neerup Handlos, , , tlf. 26 64 03 00, Kilder og metode, Statistik om sygehusbenyttelse er baseret på Landspatientregisteret fra Sundhedsdatastyrelsen koblet med baggrundsdata fra andre registre fra Danmarks Statistik. Statistikken omfatter indlæggelser og ambulante ophold på offentlige og private sygehuse., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Sygehusbenyttelse, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/23069

Nyt

NYT: Region Sjælland har flest indlæggelser pr. borger

22. december 2022, Ændret 09. januar 2023 kl. 15:01, Fejl i links under alle figurer er rettet. Rettede links er markeret med rød., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I perioden 2019-2021 har Region Sjælland haft det højeste antal indlæggelser pr. 1.000 borgere, mens Region Midtjylland har haft det laveste antal. I 2021 var der således 152 indlæggelser pr. 1.000 borgere i Region Sjælland mod 121 indlæggelser pr. 1.000 borgere i Region Midtjylland. I perioden 2019-2021 er der et højere antal indlæggelser pr. 1.000 borgere i Region Hovedstaden og Region Sjælland end i Region Midtjylland og Region Syddanmark., Kilde: , www.statistikbanken.dk/, indl01, og , folk1a, Flest indlæggelser hos nyfødte og ældre, Antallet af indlæggelser pr. 1.000 borgere er højst blandt nyfødte (0-årige), og afspejler i vidt omfang indlæggelsen omkring fødslen. De nyfødte (0-årige) har i figurerne en kategori for sig. Efter de nyfødte ses flest indlæggelser pr. 1.000 borgere i aldersgrupperne over 60 år, mens der hos de 1-59-årige ses færrest indlæggelser pr. 1.000 borgere. Dette mønster er konstant i perioden 2019-2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/, indl01, og , folk1a, Kvinder har flere indlæggelser end mænd, Der var lidt under 790.000 indlæggelser pr. år for 2020 og 2021, og lidt færre i 2019 med 760.500 indlæggelser. Overgangen til Landspatientregister version 3 (LPR3) skete i februar 2019, og tallene for januar måned 2019 er ikke inkluderet. For 2021 fordeler 789.000 indlæggelser sig på hhv. 422.000 for kvinder, svarende til 53,5 pct., og 367.000 indlæggelser for mænd, svarende til 46,5 pct. Forskellen i antal indlæggelser blandt kønnene er størst i aldersintervallet 20-39 år og afspejler at kvinder her er i den fødedygtige alder. Dette mønster er konstant i perioden 2019-2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/, indl01, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Antallet for indlæggelser for 2019-2021 er baseret på LPR3, der afløste LPR2 pr. februar 2019. Den nye kontaktbaserede registerstruktur i LPR3 betyder at indlæggelser ikke længere defineres af sygehuspersonalet. Definitionen af en indlæggelse sker nu i dataanalysen. Indlæggelser er her defineret efter et samlet sygehusopholds-varighedskriterie på 12 timer. Dette på baggrund af en eller flere tidsmæssigt sammenhængende kontakter (med max. 4 timer mellem evt. koblede kontakter). Der henvises til , Nøgletal om sundhedsvæsenet, . , Lidt lavere tal for 2019 må forventes, da januar måned ikke indgår i tallene for 2019. Psykiatriske, private og uafsluttede kontakter indgår endvidere i LPR3. Der vises personstatistik for antal indlæggelser på somatiske og psykiatriske sygehuse tilsammen., Andre forhold kan også have påvirket sygehusaktiviteten 2019-2021. Det gælder fx COVID-19 og sygeplejerskestrejken mv. , Sygehusbenyttelse 2019, 2020 og 2021, 22. december 2022 - Nr. 445, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. december 2023, Alle udgivelser i serien: Sygehusbenyttelse, Kontakt, Line Neerup Handlos, , , tlf. 26 64 03 00, Kilder og metode, Statistik om sygehusbenyttelse er baseret på Landspatientregisteret fra Sundhedsdatastyrelsen koblet med baggrundsdata fra andre registre fra Danmarks Statistik. Statistikken omfatter indlæggelser og ambulante ophold på offentlige og private sygehuse., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Sygehusbenyttelse, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/32737

Nyt

NYT: 53 pct. af de danske virksomheder er innovative

12. februar 2020, Over halvdelen af de danske virksomheder introducerede nye produkter eller forretningsprocesser i perioden 2016-2018. Det viser resultaterne af innovationsundersøgelsen, som omfatter virksomheder med ti eller flere ansatte inden for brancherne industri, engroshandel, transport, information og kommunikation, finansiering og forsikring samt erhvervsservice. 63 pct. af virksomhederne inden for information og kommunikation introducerede nye produkter eller forretningsprocesser i 2016-2018, og branchen var dermed den mest innovative, fulgt af finansiering og forsikring samt erhvervsservice (56 pct.) og industri (55 pct.), mens transportbranchen med 34 pct. havde den markant laveste andel af innovative virksomheder., Kilde: , Tabelsamlingen 2018 under dokumentation, ., Danmark halter bagud med produktinnovation, De danske virksomheders innovationsaktivitet var lidt lavere end i de øvrige nordiske lande. Opgørelserne for 2016-2018 viser, at 55 pct. af de svenske, 58 pct. af de finske, og 61 pct. af de norske virksomheder var innovative. Andelen af produktinnovative virksomheder var 32 pct. i Danmark, 34 pct. i Sverige, og 43 pct. i Finland i samme periode. Derimod havde 47 pct. af de danske virksomheder procesinnovation, mens andelene var hhv. 39 pct. i Norge, 41 pct. i Finland og 43 pct. i Sverige., Innovation vedrører ofte forretningsprocesser, Danske virksomheders innovation vedrørte især indførelse af nye metoder til databehandling og kommunikation (29 pct.), nye forretningsgange eller organisering af eksterne relationer (24 pct.) samt nye måder at promovere produkter, herunder indpakning, prissætning og produkteksponering (18 pct.). Nye produktionsmetoder blev taget i brug hos 17 pct., og en tilsvarende andel tog nye regnskabsmetoder eller andre administrative funktioner til sig., Tilfredshed blandt eksisterende kunder er en central strategi, Virksomhederne er i denne undersøgelse for første gang blevet spurgt til, hvor vigtige en række udvalgte strategier har været for virksomhedens økonomiske resultater i 2016-2018. Svarene viser, at flertallet af virksomhederne - 61 pct. - tillagde strategien om at skabe tilfredshed blandt eksisterende kunder stor betydning for dens økonomiske resultater. Også høj kvalitet af virksomhedens produkter var en udbredt strategi (47 pct.). Mindst betydning tillægges det at have standardiserede produkter (13 pct.), at have et eller nogle få nøgleprodukter (8 pct.) samt det, at være førende på lave priser (6 pct.). Introduktion af nye varer/serviceydelser - produktinnovation - var en vigtig strategi for 20 pct. af virksomhederne., Kilde: , Tabelsamlingen 2018 under dokumentation, ., Om den nye innovationsundersøgelse, Innovationsundersøgelsen har tidligere dækket flere brancher og størrelsesgrupper af virksomheder end EU-forordningen på området kræver. For at mindske respondentbyrden har Danmarks Statistik besluttet, at innovationsundersøgelsen fremover skal følge minimumskravene i EU-forordningen. Samtidig er de internationale retningslinjer for statistikkerne revideret med hensyn til definitionerne af forskning, udvikling og innovation. Undersøgelsen bryder dermed på en række punkter med de hidtidige undersøgelser, og resultaterne af undersøgelsen for 2018 kan derfor kun med begrænsninger sammenlignes med resultaterne af de tidligere undersøgelser., •, Dækningen af brancher og størrelsesgrupper er ændret, så den modsvarer EU-forordningskravene., •, Strukturen i spørgeskemaet er ændret, og en række spørgsmål er nye eller ændret., •, Definitionerne af FoU og innovation er præciseret. Fx. betragtes markedsførings- og organisatorisk innovation ikke længere som selvstændige innovationstyper, men elementer herfra indgår nu under innovation af forretningsprocesser., Innovation i erhvervslivet 2018, 12. februar 2020 - Nr. 49, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. december 2021, Alle udgivelser i serien: Innovation i erhvervslivet, Kontakt, David Boysen Jensen, , , tlf. 61 50 73 82, Kilder og metode, Tabellerne er baseret på statistik innovation i erhvervslivet. Mere information om statistikområdet på, www.dst.dk/fui, og i statistikdokumentationerne for, Erhvervslivet, . Undersøgelsen er basseret på en stikprøve, og derfor er der en vis usikkerhed i opgørelsen. Se , statistikdokumentation, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Innovation i erhvervslivet, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/30311

Nyt

NYT: Halvdelen af de danske virksomheder er innovative

16. december 2021, Samlet set har 48 pct. af de danske virksomheder introduceret nye produkter eller forretningsprocesser i perioden 2018-2020. Særligt procesinnovation er udbredt, som 43 pct. af virksomhederne har gennemført, mens 25 pct. af virksomhederne har gennemført produktinnovation. De danske virksomheders innovationsaktivitet var lidt lavere end i Norge og Sverige. Opgørelserne viser, at 58 pct. af de norske og 55 pct. af de svenske virksomheder var innovative i samme periode. Andelen af produktinnovative virksomheder var 38 pct. i Norge og 29 pct. i Sverige. Samtidig var 48 pct. af de norske virksomheder procesinnovative, mens andelene var 45 pct. i Sverige., Kilde: Danmarks Statistik (tabelsamling på emnesiden for , Innovation og patenter, ), , SSB Norge, og , SCB Sverige, Hver fjerde virksomhed anså klimaforandringerne som vigtige, Virksomhederne er blevet spurgt om klimaforandringernes betydning for virksomheden i perioden 2018-2020. En fjerdedel (25 pct.) af de danske virksomheder har svaret, at de anså øget efterspørgsel fra kunder efter produkter, som afbøder/tilpasses klimaforandringerne samt statslig politik/initiativer relateret til klimaforandringer, som vigtige for virksomheden. , Kilde: Tabelsamling på emnesiden for , Innovation og patenter, De innovative virksomheder er mest fokuseret på klimaforandringerne, Men der var også forskel mellem innovative og ikke-innovative virksomheder i deres vurdering af klimaforandringernes betydning for virksomheden. Inden for gruppen af innovative virksomheder var det en tredjedel, der anså klimaforandringerne som vigtige for virksomheden i forhold til øget efterspørgsel fra kunder efter produkter, som afbøder/tilpasses klimaforandringerne samt statslig politik/initiativer relateret til klimaforandringer. Inden for gruppen af ikke-innovative virksomheder var det de samme faktorer, der blev anset som vigtige, men blandt disse var det kun ca. hver femte virksomhed, der anså dem som vigtige for virksomheden., De største virksomheder lægger mest vægt på klimaforandringerne, Virksomhedernes størrelse har en betydning for deres vurdering af om klimaforandringerne bliver anset som vigtige (stor/nogen betydning) for virksomheden. Flest af de store virksomheder med 250+ årsværk har tilkendegivet, at klimaforandringer er vigtige på de målte parametre. Halvdelen af de store virksomheder har svaret, at det vigtigste er øget efterspørgsel fra kunder efter produkter, som afbøder/tilpasses klimaforandringerne. For statslig politik/initiativer relateret til klimaforandringerne gælder det, at 45 pct. af de store virksomheder anser det som vigtigt. For virksomheder med under ti årsværk er det lidt færre, der anser klimaforandringerne som vigtige for virksomheden, men blandt dem er det også statslig regulering med 24 pct. og øget efterspørgsel med 25 pct., der anses som vigtigst., Kilde: Tabelsamling på emnesiden for , Innovation og patenter, Andel virksomheder som anser klimarelaterede faktorer som vigtige. 2018-2020, , Statslig politik , og initiativer , relateret til , klimaforandringer, , Øget efterspørgsel , fra kunder efter , produkter som , afbøder eller , tilpasses , klimaforandringer , Øgede , omkostninger/, input-priser, som følge af , klimaforandringer, , Indvirkning af , ekstreme , vejrforhold, , , pct., I alt, 24, 25, 18, 13, Innovativ, 31, 33, 22, 15, Ikke-innovativ, 17, 18, 11, 11, Under 10 årsværk, 23, 24, 11, 6, 10-49 årsværk, 21, 22, 17, 13, 50-249 årsværk, 33, 35, 23, 14, 250 og derover årsværk, 45, 48, 25, 14, Kilde: Tabelsamling på emnesiden for , Innovation og patenter, Innovation i erhvervslivet 2020, 16. december 2021 - Nr. 452, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. december 2023, Alle udgivelser i serien: Innovation i erhvervslivet, Kontakt, David Boysen Jensen, , , tlf. 61 50 73 82, Kilder og metode, Tabellerne er baseret på statistik innovation i erhvervslivet. Mere information om statistikområdet på, www.dst.dk/fui, og i statistikdokumentationerne for, Erhvervslivet, . Undersøgelsen er basseret på en stikprøve, og derfor er der en vis usikkerhed i opgørelsen. Se , statistikdokumentation, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Innovation i erhvervslivet, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/32244

Nyt

NYT: Danmark halter bagud med hensyn til innovation

14. marts 2018, I både Norge og Finland angiver mere end hver tredje virksomhed, at de har været produktinnovative i perioden 2014-2016, hvilket vil sige, at virksomhederne har indført nye eller væsentligt forbedrede produkter. I Danmark og Sverige gælder det hver femte virksomhed. For procesinnovation er billedet mere nuanceret. I Norge meddeler 37 pct. af virksomhederne, at de i perioden 2014-2016 har indført nye eller væsentligt forbedrede processer. I Finland er tallet 32 pct., men det er 21 pct. i Danmark og 18 pct. i Sverige. Sammenligner man Norge og Danmark er der altså næsten dobbelt så mange virksomheder i Norge, der angiver, at de har været procesinnovative i perioden 2014-2016, som det er tilfældet i Danmark., Næsten halvdelen af virksomhederne er innovative, 44 pct. af de danske virksomheder var innovative i perioden 2014-2016, og det er samme andel som i perioden 2013-2015. Innovation vil sige, at der er indført nye eller væsentligt forbedrede produkter, produktionsprocesser, organisatoriske eller markedsføringsmæssige tiltag. , Udgifterne til innovation stiger, De samlede udgifter til innovation i danske virksomheder i 2016 var på 51,3 mia. kr. Udgifterne er dermed steget med 6,1 pct. i forhold til 2015 målt i løbende priser. Stigningen skyldes, at de samlede udgifter til egen forskning og udvikling (FoU) er steget med 3,4 mia. kr., eller 8,6 pct., mens udgifter til innovation i øvrigt er faldet med 0,5 mia. kr. (5,2 pct.). De samlede innovationsudgifter svarer til 1,8 pct. af omsætningen i de virksomheder, som indgår i undersøgelsen, hvor den tilsvarende andel i 2015 var 1,7 pct., Driftsudgifter til egen FoU udgør den største post, Størstedelen af de samlede innovationsudgifter udgøres af driftsudgifter - hhv. 39,1 mia. kr. til egen FoU og 3,6 mia. kr. til øvrige driftsudgifter til innovation. Tilsammen er driftsudgifterne steget med 1,6 mia. kr. eller 3,9 pct. fra 2015 til 2016. De samlede investeringsudgifter, såsom anlægsudgifter, køb af maskinel, udstyr, software og eksterne rettigheder mv., er steget fra 7,2 mia. kr. i 2015 til 8,6 mia. kr. i 2016, svarende til 19,4 pct. Investeringsudgifterne var fordelt med hhv. 4,8 mia. kr. til innovation og 3,8 mia. kr. til FoU., Branchemæssige forskelle i produkt- og procesinnovation, Virksomheder inden for information og kommunikation er i front i forhold til innovation (52 pct.). Virksomheder indenfor transport er mindst innovative (36 pct. i alt). Disse virksomheder har dog en relativ høj grad af produktinnovation. , Innovation i erhvervslivet 2016, 14. marts 2018 - Nr. 102, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. februar 2020, Alle udgivelser i serien: Innovation i erhvervslivet, Kontakt, David Boysen Jensen, , , tlf. 61 50 73 82, Kilder og metode, Tabellerne er baseret på statistik innovation i erhvervslivet. Mere information om statistikområdet på, www.dst.dk/fui, og i statistikdokumentationerne for, Erhvervslivet, . Undersøgelsen er basseret på en stikprøve, og derfor er der en vis usikkerhed i opgørelsen. Se , statistikdokumentation, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Innovation i erhvervslivet, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/25287

Nyt

NYT: Virksomheders innovationsudgifter stiger

23. november 2016, Virksomhedernes samlede udgifter til innovation i 2015 var på 47,1 mia. kr. og er dermed steget med 3,9 pct. i forhold til 2014. Det er den største stigning siden 2008, hvor udgifterne lå på samme niveau (47,2 mia. kr.). Stigningen kan primært tilskrives, at de samlede udgifter til egen forskning og udvikling (FoU) er steget med 1,5 mia. kr. eller 4,2 pct., mens udgifter til innovation i øvrigt er steget med 0,2 mia. kr. (2,5 pct.)., Driftsudgifter til egen FoU udgør den største post, Størstedelen af de samlede innovationsudgifter udgøres af driftsudgifter - hhv. 35 mia. kr. til egen forskning og udvikling (FoU) og 4,8 mia. kr. til øvrige driftsudgifter til innovation. Tilsammen er driftsudgifterne steget med 0,7 mia. kr. eller 1,7 pct. fra 2014 til 2015. Investeringsudgifter, såsom anlægsudgifter, køb af maskinel, udstyr, software og eksterne rettigheder mv., er steget fra 6,1 mia. kr. i 2014 til 7,2 mia. kr. i 2015, svarende til 18 pct. Investeringsudgifternes stigning skyldes især øgede investeringer i FoU, som er steget fra 2,3 mia. kr. til 3,2 mia. kr., eller med 42 pct., Næsten halvdelen af virksomhederne er innovative, 44 pct. af virksomhederne var innovative i perioden 2013-2015, og det er næsten samme andel som i perioden 2012-2014. Innovation vil sige, at der er indført nye eller væsentligt forbedrede produkter, produktionsprocesser, organisatoriske eller markedsføringsmæssige tiltag. Andelen af produkt- og procesinnovative virksomheder er uændret med hhv. 21 pct. og 20 pct. Organisatorisk innovation faldt fra 29 pct. til 27 pct., og markedsføringsinnovation steg fra 27 pct. til 28 pct., Branchemæssige forskelle i produkt- og procesinnovation, Virksomheder inden for information og kommunikation er i front med hensyn til innovation (55 pct.), og adskiller sig ved at have en større andel med produktinnovation (32 pct.) end procesinnovation (23 pct.). Også i handelsbranchen udgør produktinnovation den største andel. I andre brancher forholder det sig modsat - særligt inden for bygge- og anlægsbranchen, hvor andelen af virksomheder med procesinnovation (22 pct.) er væsentligt større end andelen med produktinnovation (5 pct.). , Flere produktinnovative virksomheder i Norge og Sverige, Sammenholdt med Norge og Sverige er andelen af virksomheder med produktinnovation noget mindre i Danmark. Mens mere end hver fjerde virksomhed i Sverige (28 pct.) og Norge (27 pct.) er produktinnovativ, gælder det kun for hver femte danske virksomhed (21 pct.). Billedet er knapt så markant for procesinnovation. Her har 23 pct. af de svenske virksomheder indført nye produktionsprocesser, mens den tilsvarende andel er 20 pct. for danske virksomheder og 17 pct. for norske virksomheder., Innovation i erhvervslivet 2015, 23. november 2016 - Nr. 487, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. marts 2018, Alle udgivelser i serien: Innovation i erhvervslivet, Kontakt, David Boysen Jensen, , , tlf. 61 50 73 82, Kilder og metode, Tabellerne er baseret på statistik innovation i erhvervslivet. Mere information om statistikområdet på, www.dst.dk/fui, og i statistikdokumentationerne for, Erhvervslivet, . Undersøgelsen er basseret på en stikprøve, og derfor er der en vis usikkerhed i opgørelsen. Se , statistikdokumentation, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Innovation i erhvervslivet, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/23269

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation