Søgeresultat

Verdensmål Indikator: 3.b.3 - Lager af medicin

Andel af sundhedsinstitutioner, der har et basislager af essentiel medicin tilgængeligt og prismæssigt overkommeligt i længden, Forklaring, Danmark udarbejder ikke kontinuerlig og officiel statistik i overensstemmelse med metoden bag indikatoren., Senest opdateret:, 03-11-2025

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/03-sundhed-og-trivsel/delmaal-b/indikator-3

SAO01: Samlede arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer pr. præsteret time

branche (DB07), lønkomponenter, lønmodtagergruppe og køn
2014-2023 (Kr.)

https://www.statistikbanken.dk/SAO01

Statistikbanktabel

HJEMSYG: Modtagere af hjemmesygepleje (eget hjem)

område, alder og køn
2016-2025 (Antal)

https://www.statistikbanken.dk/HJEMSYG

Statistikbanktabel

DRIVHUS: Drivhusgasregnskab (i CO2-ækvivalenter)

branche og emissionstype
1990-2024 (1.000 ton)

https://www.statistikbanken.dk/DRIVHUS

Statistikbanktabel

FU14: Forbrug

forbrugsgruppe, socioøkonomisk status og prisenhed
2015-2023 (Kr. pr. husstand)

https://www.statistikbanken.dk/FU14

Statistikbanktabel

NYT: Mænds flere indlæggelser topper i Region Sjælland

11. oktober 2017, Mænd er oftere indlagt end kvinder, når der ses bort fra graviditetsrelaterede indlæggelser. Mens 208,4 mænd pr. 1.000 indbyggere var indlagt i 2016, var det for kvinder 205,9. Der var blandt regionerne forskelle mellem antallet af mænds og kvinders indlæggelser på offentlige somatiske sygehuse pr. indbygger. Den største kønsmæssige forskel findes i Region Sjælland med 10,1 i 2016. I fire ud af fem regioner steg forskellen fra 2015 til 2016 med Region Syddanmark som undtagelse., Gennemsnitsalderen i en region har betydning for antallet af indlæggelser, Region Hovedstaden adskiller sig fra de øvrige regioner, ved at mændene har færre indlæggelser end kvinderne. I 2016 var forskellen 4,6 promillepoint. Da aldersfordelingen i Region Hovedstaden overordnet set er præget af flere unge indbyggere end gennemsnittet for hele landet, kan dette være en del af forklaringen på, at Region Hovedstaden gennemsnitligt har flere indlæggelser for kvinder end mænd. Dette skyldes, at kvinder i aldersgruppen mellem 20-39 år har flere indlæggelser end mænd, også selvom der er set bort fra de typiske graviditetsrelaterede diagnoser. Andre faktorer som fx socioøkonomisk og uddannelsesmæssig baggrund har også betydning for indlæggelsesmønstret. , 1,4 pct. flere ambulante patienter, I 2016 steg antallet af ambulante patienter med næsten 25.000 svarende til 1,4 pct., og der var 0,7 pct. flere ambulante behandlinger. Antallet af indlæggelser var stort set uændret i forhold til året før, mens antallet af sengedage faldt med 1,9 pct. I 2016 var der mere end 1,3 mio. indlæggelser på offentlige somatiske sygehuse, og antallet af indlagte patienter var 699.000. I samme periode var der mere end 7,9 mio. ambulante behandlinger til omkring 1,8 mio. patienter. I 2016 havde 820.000 patienter mere end 1,1 mio. besøg på skadestuer eller akutmodtagelser., Hovedtal for sygehusaktivitet,  , 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016,  , tusinde, Indlæggelser, 1, 288, 1, 294, 1, 326, 1, 329, 1, 363, 1, 348, 1, 350, Indlagte patienter, 710, 703, 702, 698, 707, 701, 699, Sengedage, 4, 537, 4, 377, 4, 346, 4, 270, 4, 312, 4, 067, 3, 991, Ambulante behandlinger, 1, 6, 659, 6, 920, 7, 183, 7, 500, 7, 553, 7, 860, 7, 917, Ambulante patienter, 1, 1, 587, 1, 615, 1, 652, 1, 706, 1, 716, 1, 770, 1, 795, Skadestuebesøg, 1, 955, 948, 906, 876, 1, 148, 1, 140, 1, 136, Skadestuepatienter, 1, 735, 728, 694, 670, 823, 819, 820, Anm.: Omfatter udover befolkningen pr. 1. januar i året også personer, som er født eller indvandret i løbet af året på offentlige somatiske sygehuse., 1, Ambulante patienter og skadestuepatienter er fra 2014 ikke afgrænset på samme måde som i årene før, som følge af ændringer i datagrundlag., Sygehusbenyttelse 2016, 11. oktober 2017 - Nr. 398, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. juli 2018, Alle udgivelser i serien: Sygehusbenyttelse, Kontakt, Line Neerup Handlos, , , tlf. 26 64 03 00, Kilder og metode, Statistik om sygehusbenyttelse er baseret på Landspatientregisteret fra Sundhedsdatastyrelsen koblet med baggrundsdata fra andre registre fra Danmarks Statistik. Statistikken omfatter indlæggelser og ambulante ophold på offentlige og private sygehuse., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Sygehusbenyttelse, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/24982

Nyt

NYT: IP-rettigheder bruges ofte i forskning og udvikling

24. september 2018, Virksomheder, der har intellektuelle rettigheder (IPR) i form af fx patenter, bruger dem ofte i deres forskning og innovation. I 2016 anvendte 41 pct. af virksomhederne med IPR-aktivitet i høj eller i nogen grad rettighederne i deres udviklingsarbejde. Andelen er stigende med virksomhedens størrelse. Blandt virksomheder med over 1.000 ansatte var andelen 61 pct. Der var i undersøgelsen ca. 450 virksomheder med ti ansatte eller mere, der havde eller havde søgt IP-rettigheder., IPR er sjældent et selvstændigt mål for forskning og udviklingsaktivitet, I undersøgelsen blev der også spurgt, om formålet med virksomhedernes forskning og udvikling er at opnå registrerede IP-rettigheder. Hertil svarede 24 pct. af de relevante virksomheder, at dette var tilfældet i høj eller i nogen grad. 16 pct. svarede, at det i ringe grad var tilfældet, mens 56 pct. af virksomhederne svarede benægtende. De største virksomheder har i højere grad rettigheder som målsætning for forskningen end de mindre, men for flertallet i alle grupper er IPR ikke målet. Der var ca. 900 virksomheder, der udfører forskning, med mindst ti ansatte., Mere tilgang end afgang af IP-rettigheder i FoU-aktive virksomheder, Der er flere virksomheder, der har købt eller indlicenseret (købt ret til at anvende i en periode) patenter og andre IP-rettigheder end virksomheder, som har solgt/udlicenseret dem. Dette flugter med, at IP-rettigheder ofte anvendes i udviklingsarbejdet, mens opnåelse af nye rettigheder mindre ofte er formålet. Ligesom større forsknings- og udviklingsaktive virksomheder er mest IPR-aktive, er der også større andel med køb/indlicensering og salg/udlicensering af IP-rettigheder med stigende størrelse af virksomheder. De største virksomheder er tætte på at være lige så aktive til at sælge som at købe., Nogle virksomheder undlader bevidst at søge IP-rettigheder, Registrering af IP-rettigheder skal beskytte virksomhederne mod, at andre kopierer idéer og dermed får gevinst uden at have haft udviklingsomkostninger. En anden måde at beskytte opfindelser er at holde dem hemmelige. I undersøgelsen svarede 10 pct. af de forsknings- og udviklingsaktive virksomheder, at de har undladt at søge patenter eller andre rettigheder for at bevare produktionshemmeligheder. , Forskning og udvikling i erhvervslivet (tillæg) 2016 IP-rettigheder, 24. september 2018 - Nr. 361, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Forskning og udvikling i erhvervslivet (tillæg), Kontakt, Anne-Sofie Dam Bjørkman, , , tlf. 20 37 54 60, Kilder og metode, Undersøgelsen er gennemført efter EU's og OECD's retningslinjer for forskningsstatistik som beskrevet i Frascati-manualen. Danske data er dermed sammenlignelige med de øvrige EU- og OECDlandes., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Forskning og udvikling i erhvervslivet, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/31393

Nyt

NYT: Ældre må oftere en tur på skadestuen

10. juli 2019, I 2018 havde de 60+ årige i gennemsnit 232 skadestuebesøg pr. 1.000 indbyggere. Det er flere end i 2014, hvor de havde 197 pr. 1.000 indbyggere. Det svarer til en stigning på 17 pct. For aldersgrupperne under 30 år ses det modsatte billede nemlig færre besøg pr. 1.000 indbyggere i 2018 sammenlignet med 2014, mens der for aldersgrupperne 40-59 år ses en mindre stigning i perioden. Skadestuebesøg er betegnelsen for de besøg, landets sygehuse registrerer som akut ambulante. Aldersgrupperne mellem 30-69 år havde i gennemsnit færre besøg på landets skadestuer i 2018, end aldersgrupperne under 30 år og over 69 år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/folk1a, og , www.statistikbanken.dk/skad03, ., Note: Pga. databrud mellem 2013 og 2014 er det muligt at sammenligne data fra 2014 og frem., Fald i sengedage i forbindelse med indlæggelser, Antallet af sengedage i forbindelse med indlæggelser er faldet fra 2014 til 2018 for alle aldersgrupper. Faldet er størst blandt de ældre. Fx havde de 70-79 årige et fald på 17 pct. I gennemsnit havde de 1.606 sengedage pr. 1.000 indbyggere i 2018, mens de i 2014 havde 1.940. Overordnet stiger antallet af sengedage i takt med alderen med undtagelse af de 1-9 årige, der i gennemsnit har flere sengedage end aldersgruppen over, og de 40-49 årige der har lidt færre sengedage end aldersgruppen under., Kilde: , www.statistikbanken.dk/folk1a, , , www.statistikbanken.dk/ind03, ., Færre indlæggelser og flere ambulante behandlinger, I 2018 havde 685.000 patienter mere end 1,3 mio. indlæggelser på landets sygehuse. Det er et fald på 1,9 pct. i indlæggelser ift. 2014. I samme periode steg antallet af ambulante behandlinger 5,7 pct., mens antallet af ambulante patienter steg 6,6 pct. For skadestuebesøg ses en stigning i både antal besøg og antal patienter fra 2014 til 2018. Tilsvarende tendens gjorde sig gældende fra 2017 til 2018, hvor antal indlæggelser faldt 1,8 pct., mens ambulante behandlinger og skadestuebesøg steg hhv. 1,1 pct. og 3,6 pct., Hovedtal og udvikling for sygehusaktivitet. 2014-2018.,  , 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2014-2018, 2017-2018,  , Tusinde, Pct., Indlæggelser, 1, 363, 1, 348, 1, 350, 1, 361, 1, 337, -1,9, -1,8, Indlagte patienter, 707, 701, 699, 695, 685, -3,1, -1,4, Sengedage, 4, 312, 4, 067, 3, 991, 3, 963, 3, 899, -9,6, -1,6, Ambulante behandlinger, 7, 553, 7, 860, 7, 917, 7, 894, 7, 984, 5,7, 1,1, Ambulante patienter, 1, 716, 1, 770, 1, 795, 1, 804, 1, 830, 6,6, 1,4, Skadestuebesøg, 1, 148, 1, 140, 1, 136, 1, 162, 1, 205, 4,9, 3,6, Skadestuepatienter, 823, 819, 820, 836, 861, 4,5, 2,9, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ind03, , , www.statistikbanken.dk/amb03, , , www.statistikbanken.dk/skad03, Anm.: Omfatter ud over befolkningen pr. 1. januar i året også personer, som er født eller indvandret i løbet af året., Sygehusbenyttelse 2018, 10. juli 2019 - Nr. 270, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. december 2022, Alle udgivelser i serien: Sygehusbenyttelse, Kontakt, Line Neerup Handlos, , , tlf. 26 64 03 00, Kilder og metode, Statistik om sygehusbenyttelse er baseret på Landspatientregisteret fra Sundhedsdatastyrelsen koblet med baggrundsdata fra andre registre fra Danmarks Statistik. Statistikken omfatter indlæggelser og ambulante ophold på offentlige og private sygehuse., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Sygehusbenyttelse, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/29394

Nyt

NYT: Forskning og udvikling udgør 3,1 pct. af BNP

1. april 2025, De samlede udgifter til forskning og udvikling (FoU) udgjorde 85,6 mia. kr. i 2023. Det svarer til 3,1 pct. af bruttonationalproduktet (BNP), hvilket er en stigning i forhold til 2022, hvor andelen udgjorde 2,8 pct. Samtidig er niveauet i 2023 det næsthøjeste siden 2013, hvilket primært skyldes, at erhvervslivets samlede udgifter til forskning og udvikling er steget fra 2022 til 2023, mens BNP (løbende priser) er faldet svagt i samme periode. Udsvingene i udgifterne til forskning og udvikling - opgjort som pct. af BNP - er generelt små., Kilde: , www.statistikbanken.dk/cfabnp, Barcelona-målsætningen, Regeringen har opstillet et mål om, at der årligt skal udføres FoU i Danmark svarende til 3 pct. af BNP. Målet kan genfindes i EU's Barcelona-målsætning, som blev formuleret ved det Europæiske Rådsmøde i marts 2002. , De samlede udgifter til forskning og udvikling steg med 5,9 mia. kr. eller 7 pct. fra 2022 til 2023 i løbende priser. Ser man på de enkelte sektorer, var erhvervslivets udgifter i 2022 på 53,3 mia. kr., mens den offentlige sektor havde udgifter for 32,3 mia. kr., Samlede udgifter anvendt til egen forskning og udvikling (FoU),  , 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023*,  , mio. kr. i løbende priser, FoU-udgifter, 62, 210, 65, 191, 64, 281, 66, 834, 66, 945, 68, 538, 73, 341, 79, 722, 85, 642, Private erhverv, 39, 487, 42, 418, 40, 757, 42, 187, 41, 571, 42, 494, 44, 602, 49, 286, 53, 340, Den offentlige sektor, 22, 723, 22, 772, 23, 524, 24, 646, 25, 374, 26, 045, 28, 740, 30, 436, 32, 302, *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/rdce01, Forskning og udvikling 2023, 1. april 2025 - Nr. 94, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. december 2025, Alle udgivelser i serien: Forskning og udvikling, Kontakt, David Boysen Jensen, , , tlf. 61 50 73 82, Kilder og metode, Tabellerne er baseret på de to statistikker om hhv. FoU i den offentlige sektor og FoU i erhvervslivet. Faste priser beregnes med udgangspunkt i prisniveauet i det senest offentliggjorte år. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Forskning og udvikling i erhvervslivet, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50668

Nyt

NYT: Fire af fem offentlige arbejdssteder er innovative

26. november 2020, I perioden 2018-2019 var fire ud af fem offentlige arbejdssteder innovative og indførte nye eller væsentligt ændrede arbejdsprocesser, kommunikationsmetoder, produkter eller serviceydelser. For kommunale og statslige arbejdssteder var andelen med innovation på samme niveau i 2019 som i 2016 (hhv. 80 pct. og 84 pct.), mens andelen af innovative regionale arbejdssteder er steget fra 80 pct. i 2016 til 85 pct. i 2019. Samlet set var andelen af innovative offentlige arbejdssteder uændret fra 2016 til 2019. Det viser resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse blandt offentlige arbejdssteder. Undersøgelsen er gennemført inden COVID-19 krisen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/oin01dk, ., Eksempler på innovation, Innovation, kan bestå af flere forskellige former for planlagt udvikling og forandring, herunder ny anvendelse af eksisterende viden. Eksempler på innovation på offentlige arbejdssteder i 2018-2019 er:, •, brug af robotteknologi, fx inden for velfærdsområdet, •, indførelse af nye pædagogiske principper i børneinstitutioner, •, oprettelse af tværfaglige sundhedsteams, •, nye undervisningsforløb inden for automation og robotteknologi på smede-, svejse- og maskinområdet, •, oprettelse af virtuelle ambulatorier for kroniske patienter, •, etablering af kvik-service til levering af hjælpemidler til borgerne, •, etablering af fabLabs, dvs. skaberværksteder med digitale og analoge værktøjer som fx laserskærer, 3D-printere og CNC-fræsere., Innovation giver ofte forbedret kvalitet og øget medarbejdertilfredshed, 68 pct. af de offentlige arbejdssteder vurderer, at de har opnået øget kvalitet med deres seneste innovation, mens ca. halvdelen (47 pct.) vurderer, at medarbejdertilfredsheden er øget. , Regionale arbejdssteder oplever lidt oftere end kommunale og statslige arbejdssteder en øget kvalitet og effektivitet som resultat af deres innovationer med hhv. 72 pct. og 49 pct. Øget medarbejdertilfredshed opnås oftest i de kommunale arbejdssteder (50 pct.), mens indfrielse af politiske mål hyppigst er en effekt af innovationer i de statslige arbejdssteder. De statslige arbejdssteder ligger derimod lavest, når det gælder øget borgerinddragelse som effekt af innovationer (20 pct.). Det skal ses i lyset af, at de i væsentligt mindre grad har direkte borgerrettede ydelser end regioner og kommuner., Andres innovationer genbruges og inspirerer, Den seneste innovation var på mange offentlige arbejdssteder enten inspireret af andres løsninger, men tilpasset arbejdspladsen (59 pct.), eller i vidt omfang en kopi af andres løsninger (13 pct.). For 18 pct. af de seneste innovationer vurderer arbejdsstedet at være den første til at udvikle og indføre innovationen. Det udbredte genbrug af andres løsninger understøttes af, at næsten halvdelen af de innovative arbejdssteder aktivt har søgt at sprede innovationen. Primært gennem faglige relationer og netværk (35 pct.), via interne aktiviteter (22 pct.) og via egen hjemmeside (15 pct.). Dermed adskiller innovation i den offentlige sektor sig fra den private sektor, hvor innovation ofte har som mål at skabe konkurrencefordele og derfor ikke deles med konkurrenterne., Innovation i de nordiske landes offentlige sektor, Der er også gennemført undersøgelser af innovation i den offentlige sektor i de øvrige nordiske lande. Resultaterne viser, at andelen af offentlige innovative arbejdssteder i Danmark ligger på samme niveau som i Norge, Island og Sverige (77-81 pct.), mens Finland adskiller sig med en andel på 95 pct. De fleste innovationer skabes i samarbejde med andre - det kan være inden for samme organisation, andre offentlige institutioner, private virksomheder, universiteter eller borgere mv. , Kilde: Center for Offentlig Innovation:, www.coi.dk/media/51265/meassuring-new-nordic-solutions_innovation_baroeter_web.pdf, ., Innovation i den offentlige sektor 2018-2019, 26. november 2020 - Nr. 438, Hent som PDF, Næste udgivelse: 5. december 2023, Alle udgivelser i serien: Innovation i den offentlige sektor, Kontakt, Helle Månsson, , , tlf. 23 47 32 96, Kilder og metode, Undersøgelsen er gennemført i samarbejde med Center for Offentlig Innovation. Formålet er at belyse innovation på offentlige arbejdssteder. Tallene er baseret på frivillig indsamling af oplysninger fra en stikprøve på ca. 4.500 offentlige arbejdssteder med tre eller flere ansatte. Undersøgelsen følger i store træk de retningslinjer fra EU og OECD for innovationsstatistik som beskrevet i den såkaldte Oslo-manual. Det er tredje gang Danmarks Statistik og Center for Offentlig Innovation gennemfører undersøgelsen af innovation i den offentlige sektor, for hhv. 2013-2014, 2015-2016 og 2018-2019, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Innovation i den offentlige sektor, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/40871

Nyt