Søgeresultat

FORTJ_STAND

studerende uden indberettet fravær, visse timelærere og studentermedhjælpere, elever og unge under 18 år indgår ikke i populationen.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenstatistik-for-den-private--statslige-og-kommunale-sektor/fortj-stand

Ny ordning for offentlige uddannelsesinstitutioner: Mulighed for mikrodataadgang til specialeprojekter

Formålet med ordningen er at give flere studerende – herunder dem, der ikke har adgang til data gennem et studenterjob eller erhvervsspeciale – mulighed for at arbejde med realistiske og komplekse registerdata, hvilket kommer både de studerende og uddannelsesinstitutionerne til gode.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/nyt-og-meddelelser/2025/ny-ordning-for-offentlige-uddannelsesinstitutioner

NYT: Mandlige ph.d.er tjener mere end de kvindelige

Ph.d.-uddannedes indkomster 2015

Ph.d.-uddannedes indkomster 2015, Allerede fra begyndelsen af karrieren tjener mandlige ph.d.er ofte mere end de kvindelige. I alt var 8.900 kvindelige ph.d.er i beskæftigelse i 2015. Deres medianindkomst, baseret på erhvervsindkomsten, lå på 545.000 kr., mens de 12.900 mandlige ph.d.er i beskæftigelse havde en medianindkomst, der var næsten 50.000 kr. højere, nemlig 593.000 kr. Ph.d.er adskiller sig således på dette område ikke fra tendensen i andre analyser af indkomstforskelle mellem kønnene. En lang række forhold har betydning herfor. Se mere på , www.dst.dk/emner/person- og familieindkomster, . Forskellen mellem kønnene er mindst for de relativt nyuddannede, men i visse brancher er der dog allerede i de første år markante forskelle. Således har de relativt nyuddannede mandlige ph.d.er i sundhedsvæsenet en indtægt, der er mere end 10 pct. højere end de kvindelige ph.d.ers inden for samme branche., Stort gab mellem mandlige og kvindelige ph.d.er i sundhedsvæsenet, Inden for sundhedsvæsenet i den private sektor har de mandlige ph.d.er en medianindkomst, der er 30 pct. højere, end deres kvindelige kolleger har. Er de i stedet ansat i den offentlige sektor, og det vil primært sige på de offentlige hospitaler, så ligger deres medianindkomst 22 pct. over de kvindelige ph.d.ers medianindkomst. Inden for rådgivning i den private sektor ses også en markant indkomstforskel med 18 pct. højere erhvervsindkomst til mændene., Det mindste indkomstgab finder man inden for forskning og udvikling i den offentlige sektor. På højere læreanstalter, hvor 2.800 kvindelige ph.d.er er beskæftiget, er indkomstgabet for medianindkomsten på 6 pct., hvilket er mindre end i de fleste andre grupper. Blandt de nyuddannede ph.d.er i denne kategori er medianindkomsten endda højere for kvinder end for mænd., Måling af medianindkomst, Medianindkomsten er beregnet på grundlag af erhvervsindkomsten før skat og omfatter løn og nettooverskud af selvstændig virksomhed inkl. visse honorarer., Medianindkomsten er det beløb, hvor præcis halvdelen af gruppen har en lavere indkomst, og den anden halvdel har en højere indkomst. Da personer med ekstremt høje indkomster ofte er mænd, så er indkomstforskelle målt ved medianen mindre, end hvis det måles med udgangspunkt i gennemsnitsindkomsten. Inden for den private sektor ligger mændenes gennemsnitsindkomst således på 956.000 kr. og kvindernes på 722.000 kr., mens deres medianindkomst ligger på hhv. 682.000 kr. og 611.000 kr. , Højeste indtægter til ph.d.er i den private sektor, Indtægten for ph.d.er beskæftiget i den private sektor er højere end i de andre sektorer. Hver tredje ph.d. er beskæftiget i den private sektor, og for denne gruppe ligger medianindkomsten på 652.000 kr. i 2015. I den offentlige sektor var medianindkomsten 616.000 kr., og for ansatte på de højere læreanstalter 512.000 kr. , Ph.d.er, der har taget deres grad inden for de seneste fem år, tjener mest i den offentlige sektor. Dog ses den største stigning i indkomst hen over de tre anciennitetsgrupper, 0- 5 år, 6-10 år og over 10 år, blandt beskæftigede i den private sektor., Stor variation i ph.d.ers indkomst, Ser man på branchegrupperne, hvor mindst 500 ph.d.er er beskæftiget, varierer medianindkomsten fra 515.000 kr. for beskæftigede med undervisning på de højere læreanstalter til 760.000 kr. for ph.d.er i det offentlige sundhedsvæsen. De to branchegrupper opsuger samtidigt flest ph.d.er. Hhv. 6.400 og 3.600 ph.d.er er beskæftiget med undervisning på højere læreanstalter og i det offentlige sundhedsvæsen., Analysen omfatter i alt 21.800 personer under 70 år, som har taget en ph.d.-grad ved en dansk institution, var bosatte og beskæftigede i Danmark anno 2015. Ph.d.er, som har taget deres grad i udlandet, er således ikke talt med. Personer beskæftiget med undervisning og forskning på højere læreanstalter er skilt ud fra den offentlige sektor og behandlet som en selvstændig sektor i analysen på grund af det store antal ph.d.er, som er beskæftiget indenfor dette område., Nyt fra Danmarks Statistik, 24. april 2017 - Nr. 171, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Susanne Mainz Sørensen, , , tlf. 20 34 51 79, Statistik­dokumentation, Forskeruddannelse, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/16486

Nyt

NYT: Rekordlavt optag på erhvervsuddannelserne

Studerende ved ordinære uddannelser i Danmark 2021/2022

I 2022 påbegyndte 12.000 studerende en kort videregående uddannelse og 29.000 en mellemlang videregående uddannelse.

https://www.dst.dk/nyt/40260

Nyt

Hvor lang tid kommer vi til at leve?

studerende kommer typisk fra fondsmidler, læreanstalter og andre steder.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2019/2019-08-15-hvor-lang-tid-kommer-vi-til-at-leve

NYT: Befolkningstilvækst fortsat i de ældste aldersgrupper

Befolkningsfremskrivninger 2025-2070

Befolkningsfremskrivninger 2025-2070, Af 2025-fremskrivningens forventede befolkningsudvikling fremgår det, at den største vækst fortsat forventes at finde sted blandt de ældste aldersgrupper. Hvor aldersgruppen på 80 år og ældre ved indgangen til 2025 udgjorde 5,7 pct. af befolkningen, forventes denne andel at stige til mere end 8 pct. i 2039. De øvrige aldersgruppers andele ændres i mindre grad hen over fremskrivningsperioden., Kilde: , www.statistikbanken.dk/folk2, og , frdk125, Befolkningen runder 6 mio. i 2025, Ifølge den nye befolkningsfremskrivning forventes befolkningstallet at runde 6 mio. i løbet af 2025, hvorefter det i løbet af 2026 atter falder til lige under 6 mio. Årsagen til denne nedgang skyldes håndteringen af ukrainerne, som er kommet til Danmark efter , Lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, (herefter: særloven), i modellen bag befolkningsfremskrivningen. Her medtages ukrainerne i indeværende år, men forventes udvandret igen ved det nuværende udløb af særloven, pt. i marts 2026. I alle fremskrivninger siden krigens start i 2022 har ukrainerne været håndteret på denne vis. Da ukrainere med ophold efter særloven pr. 1. januar 2025 udgør 33.929 personer, har gruppen netop nu afgørende betydning for, hvornår Danmarks befolkning kommer lige præcis over eller under 6 mio. De ukrainske statsborgere med ophold efter særloven indgår i herkomstgruppen bestående af indvandrere fra ikke-vestlige lande. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/folk2, og , frdk125, Antal fødte på niveau med sidste års fremskrivning, I sidste års befolkningsfremskrivning resulterede justeringen af de langsigtede fertilitetsniveauer i en reduktion af antal fødte både på kort og langt sigt. I den nyeste befolkningsfremskrivning er der ikke foretaget yderligere justering af de forventede fertilitetsniveauer udover, at der naturligvis indgår yderligere et dataår i både de historiske oplysninger samt modelleringen bag fertilitetsforventningen. Ifølge årets fremskrivning forventes ca. 64.000 fødte i år 2030, hvilket er på linje med antallet i sidste års befolkningsfremskrivning. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/fod, og , frdk225, Om fremskrivningens fertilitetskomponent, I 2024-befolkningsfremskrivningen blev den langsigtede fertilitetsforventning til de igangværende og kommende generationer justeret. Den kumulerede fertilitet for de uafsluttede generationer af kvinder af dansk oprindelse bliver nu modelleret ved hjælp af curve matching med historiske data fra Human Fertility Database. I årets fremskrivning angår dette kvinder født fra 1977 til og med 1992. For de efterfølgende generationer anvendes en konstant kumuleret fertilitetskvotient, der er tæt på 1992-niveauet. Også for befolkningen som helhed ventes den kumulerede fertilitet at ligge relativt stabilt fra og med generation 1992. I 2024-fremskrivningen gav den nye metode anledning til en nedjustering af den kumulerede fertilitet fra 1,88 til 1,69; et niveau der også er gældende i årets fremskrivning., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kohort01, samt fremskrivningsforudsætninger udarbejdet ifm. Befolkningsfremskrivningen 2024., Antagelser om ukrainske indvandrere, I 2025-fremskrivningen er antagelser om indvandringen af ukrainske statsborgere, som kommer til Danmark efter , Lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, (herefter: særloven) i 2025, baseret på ændringen i den herboende befolkning med ophold begrundet i Særloven mellem 2024 og 2025. Denne ændring er på 2.600 personer, hvilket antages at udgøre nettoindvandringen af ukrainere i 2025. Køns- og aldersprofilen for de 2600 ukrainere er baseret på nettostrukturen af de observerede ind- og udvandrede ukrainere i 2025. Der er ikke udmeldt en kommunal fordelingsnøgle særskilt for indvandrede ukrainere i 2025, hvorfor disse er fordelt i henhold til befolkningsfremskrivningens sædvanlige indflytningsmodel på kommunalt niveau. Eftersom opholdsgrundlag på baggrund af særloven fortsat er tidsbegrænset til marts 2026, forventes ukrainere, som indvandrede på dette lovgrundlag i 2022-2025, at udrejse i henhold til denne bestemmelse i 2025-fremskrivningen. På kommunalt niveau håndteres denne udvandring gennem fremskrivningens kommunale fraflytningsmodel, hvilket resulterer i en mindsket nettoindflytning i 2026., Om befolkningsfremskrivningen, Befolkningsfremskrivningen udarbejdes årligt i et samarbejde mellem DREAM og Danmarks Statistik. Fremskrivningen er baseret på forudsætninger om tidligere års fødsler, dødsfald, ind- og udvandringer samt til- og fraflytninger mellem landsdele og kommuner. Grundlaget for fremskrivningen ændrer sig dermed fra år til år i takt med ændrede forudsætninger, ligesom beslutninger og hændelser i ind- og udland kan ændre resultatet både på nationalt, landsdels- og kommunalt niveau. Fremskrivningen skal ikke opfattes som en eksakt forudsigelse af, hvordan Danmarks befolkning vil udvikle sig i fremtiden, men som et redskab, der estimerer befolkningsudviklingen med afsæt i et sæt antagelser, der udspringer af den information, som i dag er til rådighed., Nyt fra Danmarks Statistik, 4. juni 2025 - Nr. 158, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. juni 2026, Kontakt, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Annika Klintefelt, , , tlf. 23 31 14 33, Kilder og metode, Yderligere information om fremskrivningen samt den anvendte metode og forudsætninger findes i , statistikdokumentationen om befolkningsfremskrivning, , på , emnesiden Befolkningsfremskrivning,  samt på , www.dreamgruppen.dk, . Anvendt lovgrundlag:, Lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Befolkningsfremskrivning, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51293

Nyt

NYT: Rekordmange fagforeningsmedlemmer i 2024

Lønmodtagerorganisationernes medlemstal 31. december 2024

Statistikken omfatter ikke selvstændigt erhvervsdrivende, studerende, efterlønsmodtagere eller pensionister.

https://www.dst.dk/nyt/51272

Nyt

Ph.d.-uddannelsen

studerende, studerende, der i gang med at opnå en ph.d.

https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/phd-uddannelsen

KVAEG5: Kvægbestanden

område og art
2008K1-2025K3 (Antal)

https://www.statistikbanken.dk/KVAEG5

Statistikbanktabel

ELEV2_VTIL

Elever og studerende der er eller har været indskrevet ved en ordinær uddannelse, der er offentligt reguleret i perioden 01-10-1973 og frem.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/elevregister-2/elev2-vtil